Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 15. august 2024
Sag BS-52628/2023-VLR
(8. afdeling)
Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S
(advokat Jesper Ravn)
mod
Indkærede, tidligere Sagsøger
(advokat Rikke Lenette Omme)
Retten i Kolding har den 22. marts 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-30323/2021-KOL).
Landsdommerne Torben Geneser, Anne Hedegaard Toft og Mads Høeg Sørensen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.
Dommen, der er en delafgørelse efter retsplejelovens § 253, stk. 2, er med Pro-cesbevillingsnævnets tilladelse kæret til landsretten, jf. retsplejelovens § 253, stk. 4, 1. og 2. pkt.
Kæremålet har været behandlet mundtligt.
Påstande
Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S, har gentaget sin påstand for byretten om frifin-delse.
Indkærede, tidligere Sagsøger, har påstået kendelsen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Af International Maritime Organizations (IMO) skrivelse af 11. juni 2009 om ”MEASURES TO PREVENT ACCIDENTS WITH LIFEBOATS” (MSC/Circ.1206/Rev.1) fremgår blandt andet:
2
”1. The Maritime Safety Committee, at its eighty-first session (10 to 19 May 2006), recalled that at its seventy-fifth session (15 to 24 May 2002), it had considered the issue of the unacceptably high number of acci-dents with lifeboats in which crew were being injured, sometimes fatal-ly, while participating in lifeboat drills and/or inspections, and noted that most accidents fell under the following categories:
.1 failure of on-load release mechanism;
.2 inadvertent operation of on-load release mechanism;
.3 inadequate maintenance of lifeboats, davits and launching equipment;
.4 communication failures;
.5
lack of familiarity with lifeboats, davits, equipment and
associated controls;
.6 unsafe practices during lifeboat drills and inspections; and
.7 design faults other than on-load release mechanisms.
2. Pending further consideration of the problem, the Committee ap-proved MSC/Circ. 1049 on Accidents with lifeboats, to draw the atten-tion of manufacturers, shipowners, crews and classification societies to the personal injury and loss of life that may follow inadequate attention to the design, construction, maintenance and operation of lifeboats, davits and associated equipment and urged all concerned to take neces-sary action to prevent further accidents with lifeboats. It invited Mem-ber Governments to:
…
.2 take the necessary action to prevent further accidents with lifeboats pending the development of appropriate IMO guidance;.3 ensure that:
…
.3.3 personnel undertaking inspections, maintenance and adjustment of lifeboats, launching appliances and asso-ciated equipment are fully trained and familiar with these duties;
.3.4 maintenance of lifeboats, launching appliances and as-sociated equipment is carried out in accordance with approved established procedures;
.3.5 lifeboat drills are conducted in accordance with SOLAS
regulation III/19.33 for the purpose of ensuring that ship’s personnel will be able to safely embark and launch the lifeboats in an emergency;
.3.6 the principles of safety and health at work apply to drills as well;
…
.3.9 all tests required for the design and approval of life-saving appliances are conducted rigorously, according to the Guidelines developed by the Organization, in
3
order to identify and rectify any design faults at an ear-ly stage;
…
Af annex 1 til IMOs skrivelse af 11. juni 2009 – specific procedures for main-tenance and servicing – fremgår blandt andet:
“2.7 Operational test of free-fall lifeboat release function:
.1 engage the simulated launching arrangements as speci-fied in the manufacturer's operating instructions;
.2 the operator should be properly seated and secured in the seat location from which the release mechanism is to be operated;
…
.7 verify that the lifeboat is in the ready to launch stowed configuration .
Af annex 2 til IMOs skrivelse af 11. juni 2009 – guidelines on safety during abandon ship drills using lifeboats – fremgår blandt andet:
” 1 GENERAL
1.1 Introduction
1.1.1 lt is essential that seafarers are familiar with the life-saving sys-tems on board their ships and that they have confidence that the sys-tems provided for their safety will work and will be effective in an emergency. Frequent periodic shipboard drills are necessary to achieve this.
1.1.2 Crew training is an important component of drills. As a supple-ment to initial shore-side training, onboard training will familiarize crew members with the ship systems and the associated procedures for use, operation and drills. On these occasions, the objective is to develop appropriate crew competencies, enabling effective and safe utilization of the equipment required by the 1974 SOLAS Convention. The time limits set out in SOLAS for ship abandonment should be considered as a secondary objective when conducting drills.
1.2 Drill frequency
Experience has shown that holding frequent drills furthers the goals of making the crew familiar with the life-saving systems on board their ships and increasing their confidence that the systems will work and will be effective in an emergency.
…
1.3 Drills must be safe
4
1.3.1 Abandon ship drills should be planned, organized and performed so that the recognized risks are minimized and in accordance with rele-vant shipboard requirements of occupational safety and health.
…
1.5 Planning and organizing drills
1.5.1 The 1974 SOLAS Convention requires that drills shall, as far as practicable, be conducted as if there was an actual emergency. This means that the entire drill should, as far as possible, be carried out. The point is that, at the same time, it should be ensured that the drill can be carried out in such a way that it is safe in every respect. Consequently, elements of the drill that may involve unnecessary risks need special at-tention or may be excluded from the drill.
1.5.2 In preparing for a drill, those responsible should review the manu-facturer's instruction manual to assure that a planned drill is conducted properly. Those responsible for the drill should assure that the crew is familiar with the guidance provided in the life-saving system instruc-tion manual.
…
1.5.4 The lowering of a boat with its full complement of persons is an example of an element of a drill that may, depending on the circum-stances, involve an unnecessary risk. Such drills should only be carried out if special precautions are observed.
2 ABANDON SHIP DRILLS
…
2.4 Free-fall lifeboats
2.4.1 The monthly drills with free-fall lifeboats should be carried out ac-cording to the manufacturer's instructions, so that the persons who are to enter the boat in an emergency are trained to embark the boat, to take their seats in a correct way and to use the safety belts; and also are in-structed on how to act during launching into the sea. 2.4.2 When the lifeboat is free-fall launched as part of a drill, this should be carried out with the minimum personnel required to manoeuvre the boat in the water and to recover it. The recovery operation should be carried out with special attention, bearing in mind the high risk level of this operation. Where permitted by SOLAS, simulated launching should be carried out in accordance
with the manufacturer's instructions, taking due note of the Guidelines for simulated launching of free-fall lifeboats at appendix….”
Ved Arbejdstilsynets tilsyn på Boreplatform 1 den 23.-24. maj 2016 konstaterede Arbejdstil-synet fire afvigelser fra lovgivningen. Af Arbejdstilsynets brev af 27. juni 2016 til Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S (nu Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S) vedrørende tilsynet fremgår det blandt andet om afvigelse 1, at det blev konstateret, at der ikke var gennemført sejlads med redningsbådene siden 2010. Det var Arbejdstilsynets
5
vurdering, at der skulle gennemføres sejlads med redningsbådene for at forbed-re muligheden for at nedbringe de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med en nødsituation samt for at eftervise redningsbådenes sødyg-tighed og dermed deres brugsklare tilstand. Om afhjælpning af afvigelse 1 fremgår det blandt andet:
”Afvigelse nr. 1 skal afhjælpes hurtigst muligt og senest ved førstkom-mende lejlighed hvor vejrforholdene tillader eftervisning af rednings-bådenes sødygtighed og dermed deres brugsklare tilstand. Selskabet skal informere Arbejdstilsynet, når sejlads med redningsbådene er gen-nemført…”
Søsætningen af livbåd 1 blev herefter gennemført ved øvelsen den 16. august 2016.
Ved mail af 10. oktober 2016 kl. 12.04 fra Senior Mechanical Project Engineer Person 8, Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S, til producenten Norsafe, spurgte Person 8, om det var muligt at flytte udløserpumpen fra kaptajnsædet til et andet sæde, så kaptajnen også kunne sidde med ryggen mod faldretningen
ved droppet.
Senior Contract Manager Person 17, Norsafe, besvarede mailen samme dag kl. 12.14 og anførte følgende:
”Norsafe's freefall lifeboats are Type Approved by Class and Compe-tent Verification Body.
The design is also verified through numerous studies in research and development, to ensure the main design criteria's in regard to passenger safety, forces upon impact applied on each passenger, functionality and etc.
Thus, we are reluctant to do major changes in design as indicated in your below query.
Can I ask why this query have arisen ?”
Person 8 besvarede denne mail samme dag kl. 14.17 og anførte føl-gende:
“Thank you for your reply. The question is related to manned test of the boat.
We ask because we are looking at the possibility, in a test condition, to launch the boat from another seat than the captain's seat i.e. with empty captain seat. The idea is to reduce the risk of possible injuries to the cap-tain.
I can see that there is an Emergency release pump, Item 69, and I sup-pose that it can be used during test.”
Person 17 besvarede Person 8s mail samme dag kl. 15.09 og anførte følgende:
6
“There is a secondary (emergency) release pump located in the aft of the lifeboat.
This can be used for testing purposes during a full scale and manned drop test event.
Meanwhile, relocating the main release pump will impact the certifica-tion and Type Approval of the lifeboats.”
Arbejdstilsynet gennemførte et nyt tilsyn på Boreplatform 1 den 7.-9. juni 2017. Af Arbejds-tilsynets brev af 11. juli 2017 til Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S om tilsynet fremgår blandt andet føl-gende:
”…
Afvigelse
Der er ikke sejlet med livbåd nr. 2 siden 2010.
Arbejdstilsynet vurderer, at det er en overtrædelse af § 27 vedrørende generelle krav i bekendtgørelse nr. 1338 af 26. november 2015 om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i forbindelse med of-fshore olie- og gasaktiviteter m.v. (driftsbekendtgørelsen) dels om, at det ved passende eftersyn og vedligeholdelse af anlægget og dets ele-menter skal sikres, at sikkerheds- og sundhedsmæssige krav fastsat i of-fshoresikkerhedsloven, i regler i medfør heraf samt i anerkendte nor-mer og standarder til stadighed er opfyldt, dels om, at leverandørernes anvisninger skal følges, medmindre andet vil medføre en tilsvarende el-ler lavere sikkerheds eller sundhedsmæssig risiko, eller er foreskrevet i særlige regler eller er påbudt af Arbejdstilsynet, jf. § 64 i offshoresik-kerhedsloven.
Det fremgår af den anerkendte norm og standard, SOLAS, kapitel III, Afsnit B, Forskrifter for skibe og redningsmidler, Regel 19 Nødtræning og øvelser, regel 3.3.3 og 3.3.4 Bådøvelse, at hver redningsbåd skal ud-sættes og manøvreres i vandet af det anviste mandskab mindst en gang hver tredje måned i forbindelse med en evakueringsøvelse. For red-ningsbåde beregnet til udsætning ved frit-fald gælder, at mindst én gang hver tredje måned ved en evakueringsøvelse, skal besætningen kravle ind i redningsbåden, og fastgøre sig i sædeme, og udføre udsæt-ningsprocedurer indtil, men ikke inklusiv den faktiske frigørelse af bå-den (krogen skal ikke udløses). Redningsbåden skal efterfølgende enten udsættes ved frit fald med kun den krævede redningsbådsbesætning om bord, eller firet ned på havoverfladen ved hjælp af det sekundære udsætningsarrangement, med eller uden den krævede redningsbådsbe-sætning om bord. Redningsbåden skal i begge tilfælde herefter manøv-reres i vandet af redningsbådsbesætningen. Redningsbåden skal mindst hver sjette måned enten udsættes ved frit fald med redningsbådsbesæt-ningen om bord, eller alternativt skal der foretages en simuleret udsæt-ning i henhold til retningslinierne udarbejdet af Organisationen. I til-fælde, hvor det er umuligt, kan flagstaten forlænge denne periode til 12 måneder, forudsat at der indføres ordninger for simuleret søsætning, der finder sted med intervaller på højst seks måneder.
7
Det femgår af leverandørens anvisninger, Operation and maintenance manual, DES 40/GES 40 ULS, Free fall lifeboat, kapitel 6, Maintenance schedules, afsnit 6.3, Abandon ship training and drills, at: ”In general, free fall lifeboats shall be launched with its assigned operating crew aboard and manoeuvred in the water at least once every tree months during an abandon ship drill” . Idet der ikke er foretaget øvelser, hvor der er sejlet med livbåd nr. 2 i henhold til anerkendte normer og stan-darder samt i henhold til leverandørens anvisninger, anses det som en overtrædelse af § 27 i driftsbekendtgørelsen:
…
Det er endvidere Arbejdstilsynets vurdering, at det er en overtrædelse af § 23 i bekendtgørelse nr. 1197 af 23. oktober 2015 om beredskab m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. (beredskabsbe-kendtgørelsen) om, at Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S skal sikre, at der med passende mellemrum holdes øvelser, der godtgør, at en effektiv og kontrolleret evakuering af anlægget med efterfølgende redning til et sikkert sted kan finde sted i kritiske situationer. Idet der ikke er foretaget øvelser med passende mellemrum, der godtgør, at effektiv og kontrolleret evakuering af anlægget med efterfølgende redning til et sikkert sted kan finde sted i kritiske situationer, anses det for en overtrædelse af § 23 i beredskabsbekendtgørelsen:
…
Endelig vurderer Arbejdstilsynet, at det er en overtrædelse af § 27, stk. 2, i beredskabsbekendtgørelsen om, at Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S skal sikre, at livbåd 2 som minimum er opbevaret i brugsklar stand og vedligeholdt, så livbåd 2 til stadighed opfylder kravene til redningsmidlet. Idet der ikke er foretaget sejlads med passende mellemrum, der godtgør, at red-ningsbåden er opbevaret i brugsklar stand og vedligeholdt, anses det for en overtrædelse af § 27, stk. 2, nr. 4 og 7 i beredskabsbekendtgørel-sen:
…”
Ved brev af 25. august 2017 til Arbejdstilsynet fremkom Vidne 2, Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S, med bemærkninger til Arbejdstilsynets tilsynsrapport af 11. juli 2017. Af brevet fremgår blandt andet følgende:
”Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S har været i dialog med NORSAFE, der har bekræftet, at der ikke er krav om sejlads med livbåde på norsk sokkel. Dette forhold har Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S fået yderligere bekræftet via henvendelse til vores li-cens partnere Repsol og Wintershall i Norge. Test af livbådenes funk-tioner foregår således i Norge på selve offshoreanlægget. Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S er på den baggrund i dialog med NORSAFE om at finde en tilsvarende løsning. Dette vil dog kræve en del ændringer, der ikke umiddelbart kan gennemføres inden for en kortere tidshorisont.
Henset til kravet fra Arbejdstilsynet om, at der skal gennemføres sejlads med livbådene og da det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at
8
gennemføre test som på norsk sokkel, agter Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S derfor som en midlertidig foranstaltning at foretage sejlads med livbåde med bistand fra Esvagt, således at det er besætningsmedlemmer fra Esvagt, der gen-nemfører sejlads og anhugning.
Det bemærkes i den forbindelse, at det er Kærende A/Ss, tidligere Sagsøgte A/S opfattelse, at der fortsat er en betydelig risiko forbundet med en sådan operation, uanset at denne gennemføres af professionelle sømænd, og at dette alene gen-nemføres på baggrund af kravet fra Arbejdstilsynet. Hos Kærende A/Ss, tidligere Sagsøgte A/S partner i West of Shetland licensen i UK resulterede en test af fritfalds-både i juni 2017 ved brug af sandsække til launch på West Phoenix i he-le 2 FAC (First Aid Cases) hvor medarbejderne fik rygproblemer fordi de skulle bære rundt på sandsække under vanskelige trange forhold.
Når der foreligger en plan for, hvordan der kan gennemføres test af livbådenes funktioner ombord på offshoreanlægget som det er tilfældet på norsk sokkel, vil Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S præsentere løsningen for Arbejdstilsy-net.
…”
Som opfølgning på Arbejdstilsynets tilsyn den 7.-9. juni 2017 blev der herefter gennemført afprøvning af livbåd nr. 2 den 24. september 2017 med bistand fra Esvagt. Af mail af 15. marts 2018 fra Vidne 2 til Person 18, Arbejdstilsynet, vedrørende afprøvningen af livbåd 2 fremgår blandt andet føl-gende:
”På trods af ekstremt gode vejrbetingelser måtte det efter to "time out for safety" opgives at gennemføre sejladsen, da det blev vurderet alt for risikabelt at forsøge at afhugge slings uanset at bølgehøjden var under 0,3 m h/s. Der henvises til det tidligere fremsendte videomateriale, der dokumenterer operationen.
…”
Det fremgår af Arbejdstilsynets tilsynsrapport af 3. maj 2018 vedrørende tilsyn på Boreplatform 1 den 9.-11. april 2018 blandt andet, at Arbejdstilsynet nu accepterede, at sejlads med fritfaldsbåd på åbent hav kunne erstattes med en belastningstest af motoren, hvor båden forblev på anlægget.
Forklaringer
Indkærede, tidligere Sagsøger, Vidne 1 og Vidne 2 har afgivet supplerende forklaring.
Indkærede, tidligere Sagsøger har forklaret, at han ikke selv valgte at tage uddannelsen som livbådskaptajn. Det er et kursus, som bl.a. gives til ledelsen, og som man skal på, når man er udpeget som nøgleperson. Det kan godt passe, at 80 % af de fa-stansatte havde uddannelsen, men han ved det ikke. Der var omkring 60 med-arbejdere på platformen, hvoraf ca. halvdelen var fastansatte. De resterende medarbejdere kommer fra underleverandører.
9
Han tog uddannelsen som livbådskaptajn ved Martec i Frederikshavn. Det var ikke et omfattende kursus. Det svarer til at tage et truckkursus. På kurset talte de om risikoen ved frit fald. Det blev sammenlignet med brugen af et katapult-sæde i et jagerfly. Det er kun noget, man bruger, når der ikke er andre mulighe-der, fordi der er stor risiko forbundet med g-påvirkningen, når båden rammer vandet med høj fart.
Releasefunktionen blev også testet ved simuleringer på platformen. Man kan lave en øvelse, hvor livbådskaptajnen går ned i båden og lader som om, at re-leasefunktionen udløses. Man kan teste releasefunktionen ved at hænge båden op i nogle kæder og teste, at pumpen virker.
De havde øvelser hver 14. dag, hvor de blev kaldt til mønstring og skulle møde ved siden af båden. Så blev det talt op, om alle mand var der, men de gik ikke ind i båden.
Det var tilfældigt, hvornår han havde rollen som livbådskaptajn på platformen. Der var flere, der havde uddannelsen som livbådskaptajn, og nogle af dem havde også andre funktioner. Når man mødte ind, så man på en liste, om man var en del af beredskabet.
Der blev forud for øvelsen talt om, at Arbejdstilsynet havde sagt, at der skulle laves fysiske test af bådene. Det blev der talt om ca. en måned inden testen. Han var dengang ude på platformen i to uger og hjemme i fire uger, så han gik ikke nærmere ind i det, fordi han tænkte, at han ikke ville være der, når testen skulle udføres. På grund af sygdom på platformen blev han dog kaldt derud på en kort tur. Han ankom om tirsdagen og skulle hjem igen fredag. Testen blev gen-nemført onsdag. Det kan godt passe, at han om tirsdagen, da han ankom, fik at vide, at der skulle gennemføres en test. Han konstaterede, at han stod anført på listen over dem, der skulle deltage. Det var på den måde, han fik at vide, at han skulle deltage.
På tirsdagens aftenmøde, hvor platformschefen, produktionschefen, vedlige-holdelseschefen en sikkerhedsrepræsentant og han selv som konstruktionschef deltog, fik de at vide, at vejret den efterfølgende dag var fint til at lave øvelsen. Det var der, det gik op for ham, at han skulle være kaptajn. Han sagde, at han ikke var glad for at skulle være livbådskaptajn på båden. Der blev sagt, at der ikke var noget at diskutere. Han gjorde ikke mere ved det. Hans betænkelighe-der handlede om, at alle har indtryk af, at det er farligt. Der var en af de kolle-gaer, der var udvalgt til øvelsen, som nægtede at deltage, og så blev der fundet en anden. Man kan sige sig selv, at der er en stor risiko forbundet med det. Han har ikke noget problem med, at man bruger frit fald i en skarp situation, men der er en unødvendig risiko forbundet med at gøre det for sjov i forbindelse
10
med en øvelse. Han opgave som konstruktionschef er at minimere risici. Han er ikke enig i, at folk stod i kø for at være med til øvelsen. Det var en operatør, der sagde nej til at deltage i øvelsen. Han husker ikke, hvad han hed, men det kan han finde ud af. Det var ikke noget, han blev spurgt om i byretten.
Da han på mødet gav udtryk for, at han var ked af, at han skulle være livbåds-kaptajn, sagde han også, at han ikke syntes, at det var risikoen værd, når det var en øvelse. Det, han tænkte på, var, at man kunne komme til skade, når båden ramte vandet. Han tror, at han brugte ordet piskesmæld på mødet. Det var ikke noget, der blev spurgt ind til, da han afgav forklaring i byretten. Der handlede afhøringen mere om, hvorvidt han følte sig presset til at deltage i øvelsen.
Han var ikke involveret i korrespondancen med Arbejdstilsynet.
Det var ikke hans oplevelse, at der var mange, der gerne ville deltage i øvelsen. Øvelsen var selvfølgelig en usædvanlig og interessant ting, så det øvrige arbej-de på platformen stoppede, da båden skulle udløses.
Det var en selvfølge, at han skulle sidde i livbådskaptajnsædet. Sådan har det været ved alle øvelser. De var i alt fire personer i båden, hvor der kan være 60. Han sad i livbådskaptajnsædet, der er placeret på en forhøjning ved vinduet ca. en fjerdedel inde i båden. De tre andre sad tæt omkring ham, men på de andre sæder med fronten mod ham og ryggen i faldretningen. Pumpemandens sæde er placeret lige ved døren og med ryggen mod faldretningen.
Han kunne selv spænde sig fast i livbådskaptajnsædet. Han var spændt fast med en H-sele og en sele omkring panden. Han følte, at der gik lang tid, før bå-den ramte vandet. Det gav et smæld i nakken, da båden ramte vandet, og det brændte i den ene side af nakken. Hans egen teori er, at H-selen og selen om hovedet ikke var spændt lige hårdt, og at de forskellige dele af kroppen derfor kunne bevæge sig forskelligt.
Da han var ansat i Qatar, arbejdede han også på et boreanlæg. Han deltog også dengang i redningsøvelser. I Qatar var det samme procedure som i Danmark. Der var øvelser hver 14. dag med mønstring ved siden af båden, men man gik ikke ind i den. Han har ikke tidligere deltaget i eller set fritfaldsøvelser. Han havde prøvet frit fald på Martec-kurset, men det var kun fra ca. 5 meter. Han tror ikke, at der blev gennemført fritfaldsøvelser i Qatar. Det varierer fra anlæg til anlæg, om man har et fritfaldsanlæg eller et anlæg, hvor man firer båden ned i vandet. Han har også i en kort periode været ansat ved Hess. Han vil tro, at Hess havde fritfaldsbåde, men han deltog ikke i øvelser der.
Da han gennemførte uddannelsen ved Martec ca. 6 måneder før ulykken, var det første gang, han tog kurset. Det var instruktøren på kurset, der nævnte, at
11
der var en risiko forbundet med det frie fald. Der blev sagt, at det var en alvor-lig risiko. De fik at vide, at det var forskelligt fra udbyder til udbyder, f.eks. Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S, Mærsk og Statoil, om kaptajnen sad i kaptajnsædet eller med ryggen til faldretningen. Han kan bekræfte, at det blev oplyst, at ”nogle operatører udsat-te båden med en i ”kaptajn sædet” og andre ikke havde folk i dette sæde” som anført i mailen af 24. september 2016 fra Martec. Som han husker det, nævnte instruktøren specifikt kaptajnsædet, og det blev også nævnt, at det var forskel-ligt fra platform til platform, om man sad i kaptajnsædet. Han husker ikke, om Person 14, der har underskrevet mailen, var instruktør på kur-set. Han tror, at de omhandlede risici blev nævnt i forbindelse med omtalen af de forskellige metoder og omtalen af, at det var en risiko på grund af sidderet-ningen. Som han husker det, blev piskesmæld nævnt ordret.
Det er korrekt, at han i byretten har udtalt, at anhugning er mindre risikofyldt end det frie fald. Anhugning kræver tålmodighed. Der er en risiko både ved anhugning og frit fald, og han kan ikke med sikkerhed sige, hvad der er størst risiko ved. Man brækker i hvert fald nok ikke ryggen ved anhugning. På Mar-tec-kurset trænede de ikke anhugning. På kurset talte de kun om, hvad man skal gøre i en skarp situation. I tilfælde af en skarp situation tænker man ikke på anhugning. Der skal man væk fra platformen. Man lærer en masse ting gen-nem træning, så man i en stresset situation kan gøre det rigtige.
”Time out for safety” er et fast begreb, der bruges på platformen. Hvis nogen bliver lidt kritiske eller utrygge i forbindelse med løsningen af en opgave, stop-per man op, så alle kan blive hørt, og man kan få fokus tilbage. Man bruger det meget ved gentaget arbejde, hvor folk ikke har hovedet med. ”Time out for sa-fety” er noget, som alle har ret til. Han tog ikke en ”time out for safety” på mø-det om aftenen inden øvelsen, for det var jo diskuteret, om han skulle med. Han føler, at hans ”time out for safety” -indsigelse ikke blev respekteret. Han gav udtryk for, at han ikke ønskede at være livbådskaptajn, og han fik at vide, at det var sådan, det var.
En ”toolbox talk” er lidt ligesom en ”time out for safety” . Det er et redskab, man bruger, når man forbereder en opgave. I forbindelse med en ”toolbox talk” taler man om, hvordan det hele skal foregå. Det er også en del af sikkerheden. Hvis man får en opgave, hvor der ikke er en nedskrevet procedure, kan man tage en ”toolbox talk” og eventuelt også en ”timeout for safety” . ”Toolbox talk” er obligatorisk. Det er der, hvor man planlægger jobbet.
Han kunne godt have bedt om en ”toolbox talk” eller en ”timeout for safety” om morgenen, da han mødte ind til øvelsen, men han kunne ikke sige, at han ikke ville med. Han kunne måske godt have sagt nej til at tage med, men han havde følt sig presset under mødet aftenen forinden.
12
Det kan godt være, at alle, der deltog i øvelsen, havde uddannelsen som livbå-dskaptajn, men han ved det ikke. Alle har indsigelses- og medbestemmelsesret på platformen. Han stod på listen over dem, der skulle deltage, og han var sat på som kaptajn, og det var derfor nærliggende, at han tog livbådskaptajnsædet. Han kunne i teorien godt have bedt om at bytte plads med en af de andre, men det følte han ikke, at han kunne. Det var Vidne 1, der pressede ham på mødet.
Vidne 1 har forklaret, at der under sagens behandling i byretten var for-skellige opfattelser af højden. Han har efterfølgende undersøgt sagen, og høj-den, som båden udløses fra, er retteligt ca. 45 meter. Det skal også præciseres, at det var 80 % af de Ansatte, der havde taget livbådskaptajnkurset. Der var 20-22 Ansatte ud af 50-60 medarbejdere på Boreplatform 1.
I dag er han pensionist. Han har været folkepensionist siden 1. marts 2024. Han har en længevarende deltidskontrakt med Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S fra efteråret, men han har på nuværende tidspunkt ingen ansættelsesmæssig tilknytning til Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S.
Han har været med til fritfaldsøvelser en del gange. Han var platformschef på Tyra Vest, der blev drevet af Mærsk. Det var i 2001-2002. Der havde de en frit-faldsbåd af mærket Verhoef, der er et hollandsk mærke. Det er den båd, han har prøvet. Det er et andet mærke end den båd, der var på Boreplatform 1. Den båd, han prø-vede, blev launchet fra samme højde som båden på Boreplatform 1. Der var den væsentlige forskel mellem bådene, at alle sad med front mod faldretningen i Verhoef-både, i modsætning til båden på Boreplatform 1, hvor alle undtagen kaptajnen sad bagudvendt.
Han har også været involveret i andre fritfaldsøvelser på Boreplatform 1. Det var ikke ofte, da de var lidt tilbageholdende med det, men de har gjort det. Det var også medmandskab ombord. Han tør ikke sige, om livbådskaptajnen sad i kaptajn-sædet ved de øvelser. Mandskabet vurderede selv, hvor de ville sidde, og han ved det derfor ikke konkret. Mandskabet kunne sætte sig, hvor de ville, da det var en øvelse.
Han ved, at der var forskellige tilgange til fritfaldsøvelser hos Mærsk og Hess. Det var en diskussion, de havde med jævne mellemrum, og det blev vistnok også drøftet i Offshoresikkerhedsrådet, hvor Vidne 2 var med. Han havde selv uformel kontakt til andre platformchefer, og der var forskellige holdninger til det. Reglen var, at redningsbådene skulle på vandet hver 6. må-ned, men det var ikke alle, der fulgte det. Diskussionerne handlede om, hvor-vidt formålet med søsætningen stod mål med risikoen, når de skulle have bå-den op igen.
Det er klart, at hvis man falder 30-40 meter, så vil der være en risiko, men ud-styret er certificeret, og forudsat at det bruges på den måde, det er tiltænkt, an-
13
ser de det for tilstrækkeligt sikkert. Ved anhugning skal mandskabet ud af bå-den og have fat i nogle kroge. Normalt bad de Esvagt om at hjælpe med det, da de har mere erfaring med at bevæge sig rundt på både. Det var den risiko, der var årsagen til, at de ikke testede så ofte som foreskrevet.
Retningslinjerne fra International Maritime Organization (IMO) er de retnings-linjer, som Arbejdstilsynet henviste til. Han har tidligere været platformchef for Hess fra 2002 til 2007. Hess lavede også fritfaldsøvelser. Det var den samme type øvelse med den samme type båd som på Boreplatform 1. I første omgang ændrede Hess ikke procedurer for fritfaldsøvelser efter hændelsen i 2016. De stoppede først efter en årrække. Det har han fået at vide af en kollega, som også var plat-formchef.
Arbejdstilsynet var ikke interesserede i, hvordan de udførte testen. De ville bare have dem til at teste bådens sødygtighed. Han kom selv på land i 2017. Han var ikke til stede under testen af livbåd 2 i 2017. På daværende tidspunkt stillede Arbejdstilsynet krav om, at bådene skulle på vandet.
Kurserne for at opnå livbådscertifikat blev udbudt af Mærsk, Falck Nutec og Martec. Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S benyttede sig indtil april 2016 af Martec til kurserne. De an-vendte ikke Falck Nutec som udbyder forud for april 2016. Han tog selv sit kur-sus hos Verhoef i Holland.
Han havde medarbejdere, der tog kurset, da han var platformchef. Han husker ikke, at nogen specifikt er kommet tilbage og har fortalt om risikoen for pi-skesmæld. Når man bliver droppet ud fra stor højde, har det en påvirkning på kroppen, og det talte man selvfølgelig om.
Han var meget involveret i drøftelserne med Arbejdstilsynet om test af livbåde-ne. Det var en diskussion, hver gang Arbejdstilsynet var der, fordi de som oftest ikke havde udført testen. Det med Arbejdstilsynet var også noget, de drøftede internt. De talte om, at kravet var svært at imødekomme, men at de ville forsø-ge at imødekomme det uden at tage for store risici.
Han kan godt huske, at han har set Arbejdstilsynets brev af 27. juni 2016. Han har fået det fra Vidne 2. Al korrespondance fra Arbejdstilsynet gik til Vidne 2, som sendte det videre til ledelsen.
Beslutningen om at gennemføre testen den 16. august 2016 blev truffet af ham som platformchef. De kiggede på vejrudsigten og talte om, hvornår det kunne passe. Når vejrudsigten så god ud, begyndte de at planlægge øvelsen. I dette tilfælde planlagde de det på ledelsesmødet aftenen før. Det var omkring kl. 17-18. Dagen efter kiggede de på, om de faktiske forhold og det, der var planlagt efter, stemte overens. Det gjorde det, og så besluttede de at sætte øvelsen i
14
værk. På mødet om aftenen deltog ledelsesgruppen. Indkærede, tidligere Sagsøger var en del af ledelsen. I mødet deltog også vedligeholdelsesmesteren, konstruktionsmeste-ren, driftsmesteren, en fra medic og en sikkerhedsrådgiver. Vedligeholdelses-mesteren og sikkerhedsrådgiveren var så vidt han husker også uddannet livbå-dskaptajner. Indkærede, tidligere Sagsøger var med på mødet og blev også en del af besætnin-gen. Der var i hvert fald tre af deltagerne på mødet, der var var med i båden under øvelsen, og de var alle uddannet livbådskaptajner. Han erindrer ikke, om det på mødet blev aftalt, hvem der skulle være livbådskaptajn. Som han husker det, var det op til gruppen selv. De skulle alle deltage i sejladsen. Han kan ikke forestille sig, at Indkærede, tidligere Sagsøger blev udpeget til at være livbådskaptajn på mø-det. Hvis det er en del af beredskabsplanen, besluttede han, hvem der skal være livbådskaptajn. Hvis de havde spurgt ham, ville han have sagt, at de selv kunne bestemme, hvem af dem der skulle være kaptajn i forbindelse med øvelsen.
Han erindrer ikke, at Indkærede, tidligere Sagsøger gav udtryk for, at han var ked af at skulle deltage i øvelsen. Hvis han gjorde, har han ikke opfattet det som om, at han ik-ke ville. Han erindrer heller ikke, at Indkærede, tidligere Sagsøger nævnte, at der var risiko for piskesmæld. Hvis der havde været sådan en indsigelse, ville han sikkert have svaret, at der var en procedure, og hvis man fulgte den, så ville risikoen være minimal.
Det var ikke hans opfattelse, at der var mange, der ville med på øvelsen. Sådan havde det været tidligere. På det tidspunkt, hvor de gennemførte øvelsen, hav-de de besluttet, at det kun var dem, der havde gennemført livbådskaptajnkur-set, der skulle med, og det var derfor ikke et tema, om andre ville med. De plan-lagde øvelsen med fire medarbejdere ombord. Hvem den fjerde person var, hu-sker han ikke. Hvis der er en, der siger fra, vil personen sige det til ham. Han husker ikke, at han er blevet spurgt om det. Det er nyt for ham, at der var en, der skulle have sagt fra, således som Indkærede, tidligere Sagsøger har forklaret.
”Time out for safety” betyder, at man, inden man går i gang med en opgave, standardmæssigt samler den gruppe, der skal udføre opgaven, og gennemgår de ting, de skal. I forhold til den konkrete opgave i denne sag vil man bl.a. tale om vejret, om de har det, de skal bruge, og hvem der gør hvad. Hvis der sker ændringer undervejs i opgaven, er ”time out for safety” , at de stopper op og drøfter, om alt fortsat er planlagt korrekt. Det er en ret for alle at bede om ”time out for safety” , og det er noget, de forventer af deres medarbejdere. Det er ikke usædvanligt at bede om en ”time out for safety” på en platform. Det er noget, de fortæller alle medarbejdere. Dengang sagde de, at man havde en ret til at sige fra. I dag siger de, at man har ret og pligt til at sige fra. Det bliver respekte-ret, hvis man siger fra. Han vil ikke afvise, at man i den situation kan spørge en anden om at udføre opgaven. ”Toolbox talk” er en gennemgang, man laver, inden man går i gang med en opgave. Mødet, der blev afholdt aftenen inden øvelsen, var en del af en ”toolbox talk” .
15
Der udarbejdes standardmæssigt en Synergy-rapport, når der har været en hændelse. Det gør de for at opnå sikkerhedslæring.
Den konkrete hændelse udviklede sig over tid. Det startede med, at Indkærede, tidligere Sagsøger fik smerter i nakken, som han fik piller for. Hændelsen blev derfor først klassificeret som en førstehjælpssag, senere som en sag om begrænset arbejds-evne og til sidst en decideret arbejdsskade. I starten var de ikke opmærksomme på, hvor alvorligt det var.
Der er også et håndtag ved pumpemandens sæde, der kan udløse båden. Hvis ikke der sidder nogen i livbådskaptajnsædet, skal der sidde en i pumpemands-sædet. Den almindelige fremgangsmåde er, at det er pumpemanden, der udlø-ser båden. De diskuterede, om livbådskaptajnen skulle sidde i livbådskaptajn-sædet, eller om han kunne sidde et andet sted. Det blev drøftet som en del af beredskabsplanen i 2016. Livbådskaptajnsædet var modificeret, så det var egnet til at sidde i under udløsningen. De vurderede, at der skulle sidde en i livbåds-kaptajnsædet, fordi der så var en, der kunne styre båden umiddelbart efter, at den havde ramt vandet, så man kunne komme hurtigere bort fra platformen.
Fra 2010 til 2016 forsøge de at overbevise Arbejdstilsynet om, at bådene var cer-tificerede og godkendte, og at de dermed var sødygtige. De trak den så langt, som de kunne i forhold til Arbejdstilsynet. Deres bekymring i forhold til testen handlede om, at båden skulle op igen. I 2016 blev de mere end almindelig op-fordret at Arbejdstilsynet til at få bådene på vandet. Det var derfor, de blev eni-ge om at lave testen, når det var forsvarligt, og de fik Esvagt til at hjælpe.
Han ved ikke, hvorfor alle de andre sæder i båden vender bagud. Producenten Norsafe har vurderet, at det er sådan, det skal være. I Verhoefs både vender alle sæderne fremad. Han ved ikke, hvorfor der er den forskel.
Han husker ikke dialogen med Arbejdstilsynet i perioden fra Arbejdstilsynet påtalte forholdet, til de gennemførte øvelsen. De var ikke i dialog om, hvorvidt båden skulle sættes i vandet ved frit fald eller med en kran. Forud for 2016 var det Vidne 2, der havde dialogen og kommunikationen med Arbejds-tilsynet. Så vidt han er orienteret, var der også drøftelser om det i Offshoresik-kerhedsrådet, men han ved det ikke. Han kan ikke svare på, hvorfor de ikke afventede dialogen i Offshoresikkerhedsrådet.
Hess fortsatte også efter 2016 med at lave fritfaldsøvelser med personel om-bord. Hess fortsatte i hvert fald i nogle måneder efter og var på vandet flere gange. Det var ikke Hess, der foretog øvelsen med sandsækkene, der er omtalt i Kærende A/Ss, tidligere Sagsøgte A/S brev af 25. august 2017 til Arbejdstilsynet. Man bruger nogle gange sandsække til at simulere, hvordan både reagerer ved fuld last.
16
Der var kun fire med i båden, da der ikke skulle flere med end nødvendigt. De havde også et beredskab på platformen, som de skulle opretholde. Hvis der var mange med, ville der blive huller i beredskabet. Det havde ikke noget med risi-koen af gøre, i hvert fald ikke i forhold til livbådskaptajnerne.
Når man er på kursus, får de fortalt, at der er flere, der kommer til skade, end der bliver reddet. I byretten svarede han på, om han var bekendt med skader i forbindelse med danske kurser. Den eneste skade, han er bekendt med, var en hændelse i Esbjerg. Hændelsen var ikke i forbindelse med frit fald, men i for-bindelse med en båd, der skulle fires ned.
Arbejdstilsynet henviste direkte til IMO-reglerne, og et af diskussionspunkterne var, om reglerne kunne finde anvendelse ved boreplatforme.
Foreholdt korrespondancen mellem Norsafe og Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S efter hændelsen, ek-strakten side 121-122, har han forklaret, at man kan udløse båden fra kaptajn-sædet og pumpemandssædet. Der blev på baggrund af beslutningen om, at der ikke skulle sidde en i kaptajnsædet, spurgt, om man kunne flytte udløseren fra kaptajnsædet, så der stadig var to steder, båden kunne udløses fra.
Vidne 2 har forklaret, at han ikke længere er advokat. Han har depone-ret sin beskikkelse. Han har tidligere været ansat i Justitsministeriet og hos Kammeradvokaten, hvor han var nogle år, inden han kom til Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S.
Han vil gerne præcisere, at han, som han forklarede i byretten, viste en video til Arbejdstilsynet og Offshoresikkerhedsrådet, hvor man forsøgte at fire en livbåd ned og anhugge den, men det var ikke ham selv, der havde optaget videoen. De havde ikke testet bådene i perioden fra 2010 til 2016, fordi de vurderede, at det var for farligt.
Han husker ikke, om videoen blev optaget før eller efter hændelsen i 2016. Det var en løbende dialog i branchen. Mærsk var ikke begejstret for frit fald. Hess havde ikke de store betænkeligheder, og de udsatte ofte bådene ved frit fald. Han tror, at videoen var en medvirkende årsag til, at Arbejdstilsynet acceptere-de den nye testmetode. Arbejdstilsynet kunne godt se, at det var for farligt at foretage anhugning af livbåden, selvom Esvagts specialister var med. Foreholdt sin mail af 15. marts 2018 til Person 18, ekstrakten side 141, 2. afsnit, har han forklaret, at det er den samme video, han referer til i mailen, så videoen må væ-re blevet optaget i 2017.
”Time out for safety” er, hvor man stopper arbejdet. Enhver medarbejder kan bede om det, hvis det vurderes, at man bevæger sig ind i en risikofyldt fase, eller arbejdet ændrer sig. Under en ”time out for safety” taler man igennem, om der er en risiko, og hvordan man mitigerer den risiko. Det er en anerkendt til-
17
gang i hele offshorebranchen i Danmark. Enhver medarbejder kan rejse spørgs-mål, og det gør man dagligt. Man kan også aftale at tage en ”time out for safe-ty” f.eks. efter første fase af en opgave. ”Time out for safety” er kodificeret i of-fshoresikkerhedslovens § 13. Det er også en del af lovens ånd, og det respekte-res hver eneste dag i praksis. De tager sikkerheden meget alvorlig ombord på platformene.
Kærende A/Ss, tidligere Sagsøgte A/S primære fokus i dialogen med Arbejdstilsynet var risikoen i forbindel-se med anhugningen af livbåden. Der var ham bekendt ikke overvejelser om risikoen ved g-påvirkningen i forbindelse med det frie fald. Båden var indrettet til det og var godkendt udstyr, der benyttes offshore og maritimt. Der, hvor de så risikoen, og hvor de adskilte sig fra skibstrafikken, var, at de ikke kunne sejle ind i en havn og lave øvelsen der. Man kunne derfor – efter Kærende A/Ss, tidligere Sagsøgte A/S opfattelse – ikke sammenligne med, hvad der foregik på skibe. Selv ved meget lille sø gyn-gede både så meget ude ved platformen, at det var for farligt at foretage an-hugning.
”Toolbox talk” er også en del af tilrettelæggelsen af arbejdet. De har nogle sær-lige tjeklister med ting, de skal igennem, f.eks. risikovurdering, roller og ansvar, og om der er noget, de skal være særligt opmærksomme på, herunder om der er behov for ”time out for safety” . Man laver ”toolbox talks” hver gang, inden man iværksætter en opgave offshore.
Beslutningen om at gennemføre testen den 16. august 2016 som en fritfaldsøvel-se er formentligt taget af platformchefen. Det var ikke noget, de gjorde fra land. De talte om, at de var nødt til at teste for at undgå et påbud. De kunne ikke komme videre uden. Beslutningen blev truffet efter adskillige års tilsyn, hvor forholdet var blevet påtalt. På daværende tidspunkt kunne de ikke teste release og sødygtighed på anden måde. Det var ikke så meget sødygtigheden, der skul-le testes, men mere om motoren kunne fungere under pres. Arbejdstilsynet var bange for, at man ved koldstart i en skarp situation ikke kunne få motoren i gang og komme væk fra f.eks. en brændende platform. Arbejdstilsynet pålagde dem i 2017 at teste livbåd 2, selvom Arbejdstilsynet var bekendt med hændelsen i 2016.
Problemstillingen med risikoen for nakkeskader ved fritfaldsøvelser blev ikke diskuteret i Offshoresikkerhedsrådet forud for den 16. august 2016. Han har været medlem af rådet siden 2012. I rådet sidder repræsentanter for arbejdsta-gere, arbejdergivere og myndighederne. Det er Arbejdstilsynet, der sidder for bordenden. Efterfølgende havde Arbejdstilsynet fortsat fokus på, at der skulle testes på grund af risikoen for storulykker, hvor mere end fire personer dør. Der var ikke fokus på nakkeskader.
18
Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S stoppede efter 2016 med at lave øvelser med personer i kaptajnsædet. Hess fortsatte, fordi de ikke havde andre egnede testmetoder. Han ved ikke, om Hess lavede øvelserne på grund af et påbud, men de gjorde det formentlig for at undgå et påbud. Hess brugte samme type båd. Hess blev ved med at lave fritfaldsøvelser, indtil de blev overtaget af Virksomhed 2 i 2021.
Han har aldrig hørt om, at Falck skulle have undervist i, at der var risiko for nakkeskader ved fritfaldsøvelser. Inden hændelsen den 16. august 2016 havde Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S primært brugt Martec som kursusudbyder. De begyndte først at bruge Falck kort tid inden hændelsen. Han har ikke hørt om, at der var nogen af deres medarbejdere, der har fået den information. Han ville forestille sig, at der var nogen fra sikkerhedsorganisationen, der ville have gjort ham opmærksom på det, hvis det var tilfældet, da det ville have været et yderligere argument for at ikke at gennemføre testene.
Udarbejdelse af Synergy-rapporterne er ganske sædvanlig. En Synergy-rapport behøver ikke at være udløst af en hændelse. Den kan også være udløst af en observation af en risiko eller lignende. Man laver nogle aktioner som opfølg-ning på hændelsen. Alle rapporterer og forventes at rapportere ind. Alle, der besøger platformen, deltager i en onboardingsamtale med platformchefen, hvor man bliver opfordret til at udfylde en Synergy-rapport, hvis man bliver op-mærksom på noget. Det gælder både medarbejdere og andre, der besøger plat-formen på dagsbesøg, herunder f.eks. journalister.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen angår, om Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S er ansvarlig for den skade, som Indkærede, tidligere Sagsøger pådrog sig den 16. august 2016 i forbindelse med en fritfaldsøvelse med livbåd 1 på Boreplatform 1. Indkærede, tidligere Sagsøger pådrog sig en skade i nakken, og hændelsen blev den 20. december 2019 anerkendt som en arbejdsskade.
Dommerne Torben Geneser og Anne Hedegaard Toft udtaler:
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at øvelsen fandt sted som følge af Ar-bejdstilsynets tilsyn på boreplatformen den 23.-24. maj 2016. Arbejdstilsynet havde ved tilsynet vurderet, at der skulle gennemføres sejlads med rednings-bådene på boreplatformen for at forbedre muligheden for at nedbringe de sik-kerheds- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med en nødsituation samt for at eftervise redningsbådenes sødygtighed og brugsklare tilstand. Der havde forud for øvelsen ikke været foretaget sejlads med livbådene siden 2010, og det lægges efter bevisførelsen til grund, at årsagen hertil navnlig var, at
19
Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S vurderede, at risikoen forbundet med anhugning af livbåden ikke stod mål med formålet med at foretage sejladsen.
Øvelsen blev udført ved, at livbåden blev søsat ved et frit fald fra en højde af ca. 45 meter over vandoverfladen. Det lægges til grund, at øvelsen var planlagt og tilrettelagt, så der var gode vejr- og søforhold, og at søsætningen foregik som planlagt. Det lægges efter forklaringerne endvidere til grund, at der under øvel-sen var fire besætningsmedlemmer ombord på livbåden, der er godkendt til 60 personer, og at de – herunder Indkærede, tidligere Sagsøger - var uddannede livbådskaptajner.
Indkærede, tidligere Sagsøger sad under øvelsen i livbådskaptajnsædet, hvor han forskrifts-mæssigt var fastspændt med en H-sele og en sele omkring panden. Livbådskap-tajnsædet er det eneste sæde i livbåden, der er placeret med front mod faldret-ningen. Dette sæde er vippet bagover under det frie fald og skal rettes op, når båden er landet i vandet. Sædet er forsynet med en stor mærkat med teksten ”FREE FALL SEAT” . De øvrige sæder er placeret med ryggen mod faldretnin-gen. Den primære udløserpumpe til det frie fald er placeret ved livbådskaptajn-sædet, og ved pumpemandens sæde er der placeret en sekundær nødudløser-pumpe. Livbåden er således indrettet med henblik på, at der sidder en person i livbådskaptajnsædet under det frie fald. Det lægges efter oplysningerne fra producenten til grund, at livbåden var certificeret og typegodkendt med denne indretning, og der er ikke grundlag for at antage, at producentens retningslinjer blev tidsidesat under øvelsen.
Indkærede, tidligere Sagsøger har ikke alene ved sin egen forklaring godtgjort, at han forud for øvelsen gjorde indsigelser eller påpegede, at det efter hans opfattelse var sikkerheds- og sundhedsmæssigt uforsvarligt at gennemføre øvelsen. Det kan heller ikke efter bevisførelsen i øvrigt anses for godtgjort, at Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S, da øvelsen blev gennemført, havde eller burde have indset, at der var en risiko for, at Indkærede, tidligere Sagsøger som følge af placeringen i livbådskaptajnsædet kunne komme til skade som sket. Det kan derfor ikke anses for ansvarspådra-gende, at Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S ikke instruerede Indkærede, tidligere Sagsøger i at placere sig i et af de bagudvendte sæder.
Vi finder heller ikke, at det i sig selv kan anses for ansvarspådragende, at Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S gennemførte fritfaldsøvelsen med besætning ombord. Vi har herved lagt vægt på, øvelsen blev gennemført med uddannet personale efter producentens forskrifter og med det minimum af personale, der skulle til for at manøvrere båden og anhugge den igen, jf. herved annex 2 til IMOs skrivelse af 11. juni 2009. Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S havde således planlagt øvelsen sådan, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici forbundet hermed var nedbragt så me-get, som det var rimeligt praktisk muligt, jf. den dagældende offshoresikker-hedslovs § 10. Arbejdstilsynet anførte da også i tilsynsrapporten efter tilsynet den 7.-9. juni 2017 – til trods for tilsynets oplysninger om forløbet vedrørende
20
afprøvningen af livbåd 1 – at afprøvning af livbåd 2 for eksempel kunne ske ved udsætning af båden ved frit fald med den krævede redningsbådsbesætning om bord.
Det kan på denne baggrund ikke anses for bevist, at øvelsen var planlagt, tilret-telagt og gennemført på en sådan måde, at det kan begrunde et erstatnings-ansvar for Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S. Det forhold, at Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S efterfølgen-de har ændret procedurer for test af livbåde, kan ikke føre til en anden vurde-ring.
Vi stemmer derfor for at tage Kærende A/S', tidligere Sagsøgte A/S påstand om frifindelse til følge.
Dommer Mads Høeg Sørensen udtaler:
Dagældende offshoresikkerhedslov havde ifølge § 1, stk. 1, til formål at fremme et højt niveau for sikkerhed og sundhed offshore, som er i overensstemmelse med samfundets tekniske og sociale udvikling, samt at skabe rammerne for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål offshore. Ef-ter lovens § 10, skal arbejdsgiveren sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici forbundet med arbejdet er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
I forarbejderne til offshoresikkerhedsloven, lovforslag nr. 45, af 2. november 2005, almindelige bemærkninger, pkt. 2 om lovforslagets principper, fremgår bl.a.:
”- Sikkerhed og sundhed offshore skal afspejle samfundets tekniske og sociale udvikling og skal mindst svare til det niveau, som gælder på land, tilpasset de særlige forhold offshore. Grænserne for, hvad der er sikkerheds- og sundhedsmæssigt acceptabelt, er ikke faste, men ændres i takt med samfundets udvikling. At sikkerheds- og sundhedsniveauet offshore mindst skal svare til niveauet på land indebærer, at princip-perne i arbejdsmiljøloven på en lang række områder afspejles i lovfor-slaget. Således svarer lovforslagets sundhedsbegreb til det tilsvarende begreb i arbejdsmiljøloven, hvilket indebærer beskyttelse mod arbejds-ulykker og erhvervssygdomme i traditionel forstand samt beskyttelse mod andre påvirkninger, der kan forringe den fysiske og psykiske sundhed.
- Kontrollen af, om sikkerheds- og sundhedsniveauet er tilfredsstillen-de, skal først og fremmest udføres af virksomhederne selv. Princippet bygger på forudsætningen om, at de aktører, som gennem deres hand-linger udsætter andre for sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, også
21
bør være ansvarlige for, at risiciene elimineres eller reduceres. For at sikre at aktørerne - d.v.s. virksomhederne - har kontrol med de sikker-heds- og sundhedsmæssige risici i overensstemmelse med lovforslaget eller regler i medfør heraf, skal de etablere et ledelsessystem for sikker-hed og sundhed. Risiciene skal nedbringes til et niveau, der er »så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt«. Udtrykket er en oversættelse af det engelske »as low as resonably practicable« og forkortes ALARP. Virksomhederne skal i en såkaldt sikkerheds- og sundhedsredegørelse (SSR) dokumentere, at dette er sket i overensstemmelse med deres le-delsessystem. SSR vil være det centrale dokument i tilsynsmyndighe-dernes behandling af ansøgninger om tilladelser og godkendelser efter lovforslaget.
ALARP-princippet er et internationalt anerkendt og anvendt princip i offshorebranchen. Det anvendes fortrinsvis af myndighederne i lande med offshoreaktiviteter, hvor sikkerhed og sundhed offshore har høj prioritet. Princippet benyttes også i andre sammenhænge, hvor risiko-vurdering og -reduktion udgør et væsentlig element. ALARP-princippet svarer helt til arbejdsmiljølovens princip om, at sikkerheds-og sundhedsforholdene skal være fuldt forsvarlige under hensyntagen til samfundets tekniske og sociale udvikling, hvori der indgår et pro-portionalitetsprincip om afvejning af den opnåede risikoreduktion med omkostningerne hertil. Når det foreslås, at ALARP-princippet lægges til grund i lovforslaget frem for det tilsvarende princip på arbejdsmiljøom-rådet på land, skyldes det hensynet til den væsentlige internationale dimension i den danske offshorebranche. Det har klar sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, at den nationale lovgivning bygger på den internationale offshoreindustris forståelse af begreber og principper. Operationelt indebærer kravet om at nedbringe risiciene efter ALARP-princippet, at først og fremmest skal alle konkrete krav og anvisninger samt grænseværdier i love og regler ubetinget overholdes. Dernæst skal virksomhederne vurdere, om det er muligt helt at fjerne eller at ned-bringe de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici yderligere. Sidst-nævnte gælder også i de tilfælde, hvor lovgivningen ikke indeholder konkrete anvisninger eller grænseværdier, men alene brede og funktio-nelle krav.”
Efter dette internationalt anerkendte ALARP-princip, som er et bærende sik-kerhedsprincip offshore har Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S ikke alene haft en ubetinget pligt til at overholde lovgivning og forskrifter for at begrænse sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, men tillige en pligt, der går videre end dette, idet virk-somheden dernæst skal vurdere muligheden for helt at fjerne eller at nedbringe disse risici.
22
Øvelser med livbåde skulle blandt andet ske i overensstemmelse med guideli-nes of safety during abandon ship drills using lifeboats, pkt. 1.5.1, hvor det an-føres, at øvelser skal gennemføres så vidt det praktisk er muligt som ved en egentlig nødsituation. Det skal på samme tid sikres, at øvelsen gennemføres på en sådan måde, at øvelsen er sikker i enhver forstand, således at elementer, der indebærer unødvendig risiko, skal varetages med omhu eller helt undlades.
Ved sikkerhedsøvelsen den 16. august 2016 blev livbåden søsat fra Boreplatform 1 ved et frit fald fra ca. 45 meters højde ned i åbent hav. Kraften ved kollisionen med havets overflade fra denne højde indebærer helt åbenbart en risiko for nakkeskader hos Indkærede, tidligere Sagsøger, der modsat alle øvrige ombord, var placeret i livbådskaptajnens sæde med front i faldretningen. I dette sæde var Indkæredes, tidligere Sagsøger krop fastspændt med en H-sele og hovedet var alene fastspændt med en rem og ikke som de andre ombord, hvor ryg, nakke og ho-
ved var lænet mod og støttet af det bagudvendte sæde ved kollisionen med ha-voverfladen.
Jeg lægger til grund, at Indkærede, tidligere Sagsøger ubestridt har udført øvelsen forskrifts-mæssigt, og at det var inden for Kærende A/S', tidligere Sagsøgte A/S instruktionsbeføjelse at bestemme, hvilket sæde Indkærede, tidligere Sagsøger skulle placeres i under det frie fald. Øvelsen var højst usædvanlig, idet der ikke var ikke gennemført lignende fri-faldsøvelser fra Boreplatform 1 i 6 år.
Efter forklaringen fra Vidne 1 var Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S bekendt med muligheden for at gennemføre øvelsen uden nogen var placeret i livbådskapta-jnens sæde, da båden kunne udløses fra pumpemandens plads, som på lige fod med de øvrige, havde ryggen mod faldretningen. Det var sågar den almindelige fremgangsmåde hos virksomheden, at livbåden blev udløst fra pumpemandens sæde. Vidne 1 forklarede videre, at han ikke var bekendt med, om no-gen under disse tidligere øvelser var placeret i kaptajnsædet.
Jeg lægger herefter til grund, at Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S var bekendt med den rime-lig praktiske mulighed for at gennemføre øvelsen uden kaptajnsædet var be-mandet, og at ulykken derved kunne være undgået.
Når det alligevel blev besluttet, at nogen skulle sidde kaptajnens sæde under faldet, var det begrundet i, at der så var én, som kunne styre båden umiddelbart efter de havde ramt vandet. Denne beslutning var derfor begrundet i hensynet til at gøre øvelsen så realistisk som muligt, men indebar ingen vurdering af den risiko, der kunne begrænses ved ikke at have en person placeret i det fremad-vendte sæde.
Efter bevisførelsen lægger jeg som flertallet til grund, at Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S ikke har handlet i strid med lovgivningen og de forskrifter, der fandt anvendel-
23
se for søsætningen efter livbådsproducentens anvisninger. Jeg finder imidlertid, at Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S ikke har opfyldt deres forpligtelse efter ALARP-princippet, hvorefter de burde have vurderet muligheden for helt at fjerne eller nedbringe den risiko, som en person med front i faldretningen bliver udsat for, når livbåden rammer havets overflade efter et fald fra en højde på ca. 45 meter.
Under disse omstændigheder finder jeg, at Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S har tilsidesat deres forpligtelse til så meget som muligt at identificere, vurdere og nedbringe den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko, som Indkærede, tidligere Sagsøger blev udsat for, ved at lade ham sidde i kaptajnsædet under det frie fald. Virksomheden er her-efter ansvarlig for den skade, som Indkærede, tidligere Sagsøger pådrog sig som følge af ulyk-ken.
Jeg stemmer derfor for at tage Indkæredes, tidligere Sagsøger påstand om stadfæstelse til følge.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Det bemærkes, at byrettens afgørelse af 23. marts 2023, der var en delafgørelse efter retsplejelovens § 253, stk. 2, og som ikke sluttede sagen, burde være truffet ved kendelse.
Efter sagens udfald skal Indkærede, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for begge retter in-den 14 dage betale 250.000 kr. til Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder at spørgsmålet om ansvarsgrundlaget har været udskilt til særskilt behandling.
THI BESTEMMES:
Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S frifindes.
I sagsomkostninger for begge retter skal Indkærede, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 250.000 kr. til Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Kæreafgiften skal betales tilbage.
Publiceret til portalen d. 15-08-2024 kl. 10:00
Modtagere: Indkærede, tidligere Sagsøger, Kærende A/S, tidligere Sagsøgte A/S