Dom
RETTEN PÅ FREDERIKSBERG
DOM
afsagt den 21. november 2022
Sag BS-40583/2021-FRB
PC FOX 2000 ApS
(advokat Gert Willerslev Jakobsen)
mod
Codan Forsikring A/S
(advokat Morten Schwartz Nielsen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 22. oktober 2021.
PC Fox 2000 ApS har nedlagt påstand om, at Codan Forsikring A/S (Codan) til PC Fox 2000 ApS skal betale 638.616 kr. eksklusive moms, subsidiært et mindre af retten fastsat beløb, med tillæg af rente i henhold til forsikringsaf-talelovens § 24 fra den 31. august 2021, subsidiært fra et senere af retten fast-sat tidspunkt.
Codan Forsikring A/S har fremsat påstand om frifindelse.
Sagen drejer sig om, hvorvidt PC Fox 2000 ApS, der driver en computercafe, er berettiget til forsikringserstatning for værdien af leaset computerudstyr, der blev stjålet under et indbrud begået i perioden mellem den 3. og 8. juli 2020.
2
Oplysningerne i sagen
Computerudstyret var af PC Fox 2000 ApS leaset hos De Lage Landen Finans Danmark (DLL).
Af leasingaftale, indgået den 13. oktober 2018, mellem PC Fox 2000 ApS og DLL fremgår, at PC Fox 2000 ApS forud for leverancen skulle betale 254.520 kr. ekskl. moms. Endvidere skulle PC Fox 2000 ApS betale en månedlig ydelse på 32.769 kr. i leasingperioden på 24 måneder, og medmindre aftalen blev forlænget ved aftaletidens udløb, skulle PC Fox 2000 ApS eller en af PC Fox 2000 ApS anvist køber betale restværdien på 110.452 kr.
Endvidere fremgår:
”Denne klausul gælder med fortrinsret frem for aftalens generelle betingelser vedrørende retur-nering af udstyret. I øvrigt gælder aftalens generelle betingelser uforandret.
3
”Lejeobjektet er udlejerens ejendom. Lejer er uberettiget til at sælge, pantsætte eller på an-den måde råde retligt over det lejede.
…
Ved aftaletidens udløb, og når alle lejeafgifter/leasingafgifter og gebyrer ifølge denne aftale er betalt, skal kunden
a) anvise en køber til udstyret, eller
b) forlænge aftalen jævnførende aftalens betingelser, dog med mindst et (1)
år.
Hvis kunden ikke har anvist en køber til udstyret senest tre (3) måneder før aftaletidens udløb, anses kunden at have valgt at forlænge aftalen jævnførende ovenstående punkt b).
4
Hvis udlejer af anvist køber modtager en lavere købesum end 110 452 DKK(ekskl. moms),
skal kunden betale forskellen til udlejer.”
Endvidere anføres i de almindelige betingelser:
§ 2. Aftaletid
…
Efter lejetidens udløb forlænges aftalen automatisk med et år ad gangen, med mindre skriftlig
opsigelse fra en af parterne foreligger senest tre måneder inden lejetidens udløb eller – hvis for-længelse derefter er sket – inden forlængelsestidens udløb.
…
§3. Ejendomsret
Lejeobjektet er udlejerens ejendom. Lejer er uberettiget til at sælge, pantsætte eller på anden måde råde retligt over det lejede.
…
§8. Opsigelse, Misligholdelse
Aftalen er med de følgende nævnte undtagelser uopsigelig i hele den aftalte lejeperiode. Udle-jer kan opsige aftalen uden varsel og straks tage lejeobjektet tilbage i følgende tilfælde:
…
10. Fejl, mangler, forsinkelse m.m.
… Selvom lejer ikke kan bruge lejeobjektet, eksempelvis på grund af skader, forsikringstilfælde eller af anden anledning skal lejer opfylde sine forpligtelser over for udlejer i overensstemmelse med denne aftale….
…
§ 13. Risiko
Lejer bærerrisikoen for lejeobjektets hændelige undergang eller beskadigelse fra leveringstids-
punktet og indtil lejeobjektet er tilbageleveret til udlejer. Hvis lejeobjektet ødelægges eller forrin-ges – uanset af hvilken årsag – skal lejer straks underrette udlejer herom. Hvis lejeobjektet kan repareres, påhviler det lejer for egen regning at istandsætte denne. Hvis lejeobjektet ikke kan re-pareres ophører aftalen, hvorefter parternes mellemværende opgøres efter reglerne i § 16.
§ 14. Forsikring
Udlejer tegner de forsikringer vedrørende lejeobjektet, som udlejer finder fornødne. Udlejer er berettiget til at opkræve lejer en afgift for den af udlejer tegnede forsikring. Udlejer har ret til at ændre afgiften, hvis udlejers omkostninger til forsikringen ændres. Lejer er bevist om at forsik-ringen kan være begrænset eller ej omfatte visse typer af ejendom eksempelvis mobil udrustning og software. Omkring dækning, selvrisiko, sikringskrav m.m. henvises til de særlige forsikrings-vilkår som lejer ved sin underskrift bekræfter at have modtaget som en del af aftalesættet.
Lejer skal betale afgift ifølge foregående stykke samt selvrisikobeløb til udlejer ved påkrav. Ud-lejer bestemmer, om der skal ske reparation eller ej. I forsikringstilfælde, hvor der udføres repa-ration, skal udlejer benytte erstatningen fra forsikringen til at betale reparationen. I forsikrings-tilfælde, hvor der ikke sker reparation, skal lejer straks betale et beløb til udlejer, som beregnes
5
på den måde, som er angivet i § 16. Lejer godskrives dog forsikringserstatningen og deraf højst et beløb, som modsvarer det beløb, lejer har betalt til udlejer. Når udlejer har modtaget betaling ophører aftalen.”
…
§16. Opgørelse
Hæves aftalen af udlejer, eller ophører aftalen på grund af lejeobjektets undergang eller totalbe-skadigelse er lejer pligtig til udlejer at betale summen af:
a)
alle forfaldne ubetalte lejeydelser samt andre skyldige ydelser med tillæg af renter og om-kostninger, og
b)
alle ikke forfaldne lejeydelser for den resterende lejeperiode, og den ved lejeperiodens ud-løb forventede restværdi af lejeobjektet
…
Udlejers krav reduceres med det nettobeløb, udlejer opnår enten ved fornyet udlejning af de le-jeobjektet for den resterende del af lejeperioden, ved salg af lejeobjektet eller ved udbetaling af forsikringssummen eller tilbagebetaling af købesummen. Overstiger det beløb, der indvindes herved, udlejers krav, kan det overskydende beløb ikke kræves udbetalt. Kan lejeobjektet ikke sælges eller genudlejes inden fire uger efter at disse er stillet til udlejers disposition, kan udlejer ved opgørelsen lægge den nettosalgssum til grund som en af retten ved udlejers værneting ud-meldt vurderingsmand måtte anslå at lejeobjektet kan indbringe ved salg, eller lade disse bort-sælge ved auktion.
…
§20. Tillæg eller ændringer
Denne aftale indeholder alt hvad der aftales mellem parterne vedrørende lejeforholdet og der-med beslægtede spørgsmål. Eventuelle mundtlige aftaler er ikke bindende. Leverandøren og øvrige personer, der ikke er ansat af udlejer, og som kan have været involveret i fremkomsten af denne aftale eller under dens løbetid er ikke udlejers repræsentant og har ikke forrang for udlejer. Udlejer tager følgelig intet ansvar for nogen garantier, løfter eller andre udtalelser, som foretages af sådanne personer. Tillæg til og ændringer af denne aftale skal ske skriftligt og være underskrevet af både udlejer og lejer for at være gældende.
I leasingaftalen gengives forsikringsvilkår EF07101, 2010-01-01. Efter forsikrings-vilkårenes punkt 9, dækkede forsikringen i tilfælde af tyveri
”den restværdi som tilbagestår for udstyret på skadetidspunktet.”
I forsikringsaftalen anføres:
Allriskforsikring for lejet eller leaset udstyr
1. Forsikret ejendom
Forsikringen omfatter det i leje-/leasingaftalen omfattede udstyr.
6
2. Forsikrede
Forsikringen gælder for ejeren af udstyret, for hvilket præmie er betalt.
3. Lejere
Med lejere anses den som ejeren af udstyret har indgået leje-/leasingaftale med.
4. …
.
5. Omfang
Forsikringen omfatter skade på eller tab af forsikret udstyr som følge af en pludselig og uforudset, udefra kommende hændelse. Tid og sted samt hændelsesforløb for skaden skal kunne præciseres. For at erstatning skal udbetales skal det forsikrede udstyr rammes af fysisk skade eller tab som har til følge, at udstyrets værdi mindskes eller tabes. Skulle funktionsfejl, som ikke har sammenhæng med en udefra kommende hændelse opstå, dækker forsikringen ikke omkostninger som er en følge af sådanne fejl.
6. Undtagelser
Erstatning betales ikke for
6.1 skade som består i, eller er en følge af fejl i udstyr som er opstået på grund af konstruk-
tionsfejl, materialer eller fabrikation.
6.2 stjålet og/eller bortkommet udstyr uden forbindelse med indbrud. Dog erstattes stjålet og
beskadigelse uden forbindelse med indbrud, hvis tidspunkt og placering af udstyret for tyveriet kan præciseres og rimelig forholdsregler er truffet af hensyn til udstyrets værdi og omsættelighed.
6.3 tyveri fra motorkøretøj
6.4 skade som er opstået som følge af, at bærbart udstyr har været efterladt uden opsyn i of-
fentlige lokaler eller områder.
6.5 omkostninger til løbende vedligeholdelse, justering, eftersyn, modificering, service eller
skade eller tab som kan henføres hertil, eller omkostninger til demontering/ montering.
6.6 skade som består i, eller er en følge af slitage, korrosion, forkert behandling/brug, alders-,
farveeller formforandringer, mangelfuld vedligeholdelse, beslaglæggelse eller afhændelse.
6.7 skade som er opstået under bearbejdning, reparation, vedligeholdelse, fejlagtig installa-
tion eller ved fejl forårsaget af ihændehaveren(brugeren).
6.8 fejl i programmer eller anden software.
6.9 skade som følge af datavirus eller lignende.
6.10 skader, omkostninger samt ansvar eller tvist, som direkte eller indirekte er forårsaget af,
eller har sammenhæng med datofejl i det forsikrede udstyr.
6.11 indirekte skade eller tab.
6.12 skade eller tab som er forårsaget ved grov uagtsomhed eller fortsæt.
6.13 skade eller tab som følge af underslæb, bedrageri, eller lignende berigelseskriminalitet
samt ulovlige dispositioner.
6.14skade eller tab som direkte skade eller indirekte er forårsaget af atomkernereaktion, radio-
aktivitet, krig, krigslig
nende tilstande, terrorisme, oprør, myndighedskrav eller arbejdsmarkeds-konflikt.
7. Selvrisiko
Selvrisikoen er DKK 3.000 pr. skadehændelse.
8. Skadeforholdsregel
8.1 Det forsikrede udstyr skal behandles så skade eller tab så vidt muligt forhindes.
8.2 Er skadeforholdsreglen ikke opfyldt kan erstatningen nedsættes forholdsmæssigt. Ved al-
vorlig tilsidesættelse kan erstatningen nedsættes væsentligt og i grove tilfælde helt bort-falde.
9. Erstatningsbestemmelser
Ved skade skal udstyret repareres. Ved totalskade, tyveri eller tab erstatter forsikringen med fradrag af selvrisiko jvf. Punkt 7, den restværdi som tilbagestår for udstyret på skadetidspunktet. Forsikringsgiveren forbeholder sig retten til at afgøre om udstyret skal repareres eller erstattes som totalskade.
10. Ved skade
7
10.1 Skadeanmeldelse skal indsendes uden ophold, dog senest seks (6) måneder efter at den
forsikrede har fået kendskab til skaden eller tabet.
10.2 Hvis udstyr er stjålet eller på anden måde bortkommet skal dette anmeldes til Politiet i det
område hvor skaden er sket. Kvittering fra Politiet skal vedlægges skadeanmeldelsen.
11. Regres
I det omfang forsikringsselskabet har udbetalt erstatning overtager forsikringsselskabet den forsik-redes ret til at kræve erstatning af den som er ansvarlig for skaden. Regres mod privatpersoner må kun fremsættes hvis – Skaden er forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed – Skaden har sam-menhæng med dennes erhvervsvirksomhed eller hvis skaden er dækket af anden forsikring.
12. Forældelse
Hvis den forsikrede undlader at fremsætte erstatningskrav til selskabet senest seks (6) måneder fra han har fået kendskab om sin mulighed for at få erstatning fortabes retten til erstatning.
13. Dobbeltforsikring
Er en risiko som omfattes af denne forsikring også dækket under anden forsikring og er der i denne police forbehold ved dobbeltforsikring, gælder samme forbehold for begge forsikrin-gerne. Ansvaret fordeles da mellem forsikringerne som angivet i § 43 i Forsikringsaftaleloven (FAL).
14. Forsikringsaftaleloven
For denne forsikring gælder i øvrigt bestemmelserne i Lov om Forsikringsaftaler (FAL).
Den 19. februar 2020 sendte Person 1, direktør i PC Fox 2000 ApS, såly-
dende mail til DLL:
”Jvf vores kontrakt bekræfter vi LETSPLAY - Pcfox 2000 ApS kunde Nr. 1 at vi ved udløb af lejeaftale køber udstyret iflg aftale og pris nævnt i oprindelig indgået aftale Nr. 2. Beløb 110.452 DKK (ekskl. moms), Send venligst bekræftelse på modtagelse.”
DLL,´s svarmail af samme dag var sålydende:
”Aftalen er opsagt til udløb d. 01.11.2020, hvor I vil modtage en opkrævning pålydende 110.452 kr. plus moms tilsvarende aftalens restværdi.”
PC Fox 2000 ApS tegnede pr. 31. marts 2000 løsøre- og driftstabsforsikring hos Codan. Af policen fremgår bl.a.:
”
1.1 Forsikringstageren
Sikrede er den på policen anførte forsikringstager som ejer eller bruger af de forsikrede gen-stande.
1.2 Andre, hvis løsøreforsikringstageren bærer risikoen for
8
Indenfor forsikringssummen dækkes endvidere løsøre tilhørende andre, hvor forsikringsta-
geren bærer risikoen, forudsat det ikke er dækket af anden forsikring.”
…
Erstatningen fastsættes efter bestemmelserne i afsnit 6 samt følgende:
7.1 Skadeopgørelse
Skaden opgøres som værdien af løsøret umiddelbart før skaden og værdien efter skaden. For genstande værdisat til nyværdi dog som forskellen mellem nyværdien før skaden og værdien efter skaden.
Erstatning til nyværdi forudsætter, at genstanden istandsættes eller genanskaffes inden 1 år fra skadedagen.
I modsat fald erstattes til dagsværdi.
I afsnittet ordforklaring anføres:
Dagsværdi - løsøre
Genanskaffelsesprisen for en tilsvarende genstand umiddelbart før skaden, med rimeligt
fradrag for:
•værdiforringelse som følge af alder og brug.
•nedsat anvendelighed, som for eksempel en før skaden bestående defekt.
•utidssvarende konstruktion, teknologisk forældelse.
•andre omstændigheder.
På et tidspunkt imellem den 3. og 8. juli 2020 blev det leasede udstyr stjålet. Efter tyveriet anmeldte PC Fox 2000 ApS skaden til restværdiforsikringen hos DLL og til løsøre- og driftstabsforsikringen hos Codan.
PC Fox 2000 ApS fortsatte med at betale leasingydelserne til DLL til og med den 7. december 2020, hvor restværdibeløbet på 110.452 kr. var tilbage.
Codananerkendte ved mail af 17. august 2021 at yde dækning til PC Fox 2000
ApS i henhold til den hos sagsøgte tegnede løsøreforsikring, svarende til restgæl-
(110.452 kr.) med i alt 150.932 kr. Codan afviste derimod at yde erstatning til PC Fox 2000 ApS for det leasede udstyrs værdi.
I skønserklæring af 12. oktober 2022 har Skønsmand besvaret de stillede spørgsmål således:
9
Spørgsmål 1:
Hvilken dagsværdi havde det stjålne computerudstyr på tidspunktet for tyveriet? Ved besvarelsen bedes skønsmanden anvende forsikringens definition af begrebet dagsværdi. Ved besvarelsen bedes skønsmanden endvidere lægge til grund, at værdien af udstyret ikke var forringet som følge af brug, og at systemets anvendelighed ikke var nedsat.
Svar på spørgsmål 1:
I en på det tidspunkt normal verden, ville værdien på udstyret med stor sandsynlighed være 10 – 15% lavere. Vi var dog midt i Covid19 og der var på det tidspunkt store problemer med leve-ring af stort set alt elektronik – herunder computerudstyr og komponenter m.m. Der skabte på det tidspunkt knaphed på stort set alt elektronik og derved et mindre værditab end man nor-malt vil kalkulere med.
Afskrivningen generelt på den type udstyr er normalt ikke lineær – den knækker normalt først efter ca. 24 måneder og er meget afhængig af hvad der er kommet af nye spil og processorer.
Dagsværdien på udstyret baseret på en købs-/faktura pris på kr. 1.104.520,00 + moms skønnes at være kr. 900.000,00 + moms
Spørgsmål IA:
Skønsmanden bedes fastlægge værdien af udstyret, som omfattet af leasingaftalen, hvis der sker generhvervelse af dette i starten af juli 2020, herunder bedes skønsmanden tage med i betragt-ning, hvad værdien af computerudstyr er, når den teknologiske forældelse tages i betragtning, og der skal ske genanskaffelse, jf. definitionen af dags- værdi i forsikringspolicen.
Svar på spørgsmål IA:
I en på det tidspunkt normal verden, ville værdien på udstyret med stor sandsynlighed være 10 – 15% lavere. Vi var dog midt i Covid19 og der var på det tidspunkt store problemer med leve-ring af stort set alt elektronik – herunder computerudstyr og komponenter m.m. Der skabte på det tidspunkt knaphed på stort set alt elektronik og derved et mindre værditab end man nor-malt vil kalkulere med.
Afskrivningen generelt på den type udstyr er normalt ikke lineær – den knækker normalt først efter ca. 24 måneder og er meget afhængig af hvad der er kommet af nye spil og processorer.
Eventuel slitage og derved en værdiforringelse i forhold til alder og brug, så tidligt i udstyrets levetid er minimal. Slitage vil typisk vil være at se på perifere enheder som keyboards og mus. Det ser ikke ud som om keyboards og mus er en del af leasingkontrakten. Det skal dog tilføjes at værdien på keyboard/mus er relativt begrænset i forhold på værdien af computere og skærme.
10
For så vidt angår konstruktion og teknologisk forældelse, så er denne forholdsvis begrænset, så tidligt i udstyrets levetid.
Værdien på udstyret baseret på en købs-/faktura pris på kr. 1.104.520,00 + moms skønnes at være kr. 900.000,00 + moms.
Spørgsmål IB:
Skønsmanden bedes konstatere, hvad PC Fox’ udgifter til brugsretten for det af leasingaftalen mellem De Lage Landen Finans og sagsøger, bilag 1, udgør for den reste- rende leasingperio-den fra start juli til udløbet af leasingkontrakten.
Svar på spørgsmål IB:
Den resterende leasingperiode løber fra den 1. juli 2020 til og med 31. oktober 2020. Det vil sige der resterer 4 måneder og det antages at det er lig med 4 måneders brugsret.
Med en månedlig leje (betaling for brugsret) på kr. 32.769,00 er PC Fox udgift til brugsretten 4 x kr. 32769,00 – samlet kr. 131.076,00.
Svaret på spørgsmål 1B er kr. 131.076,00 (ekskl. moms)
Påstandsbeløbet er opgjort således:
Dagsværdierstatning for det stjålne leasede udstyr
ifølge skønserklæringen, eksklusive moms:Kr. 900.000
- Restværdien omfattet af restværdiforsikringenKr. -110.452
- Udbetalt af sagsøgte:Kr. -150.932
I alt:Kr. 638.616
Forklaringer
Person 1 har forklaret, at han er direktør i og medejer af PC Fox 2000 ApS. Computercafeen blev etableret i 2007 og PC Fox 2000 ApS overtog den i 2009. I perioden 2009-2018 købte PC Fox 2000 ApS sit computerudstyr direkte af pro-ducenterne. Der har været 4-5 sådanne handler. I 2018 kom han i dialog med en ny producent, Shark Gaming, hvis direktør, Person 2, havde billigere priser og
11
bedre betingelser. Det var Person 2, der foreslog leasingarrangementet og at tage kontakt til DLL. I DLL fik han kontakt med en medarbejder, Person 3, der udarbej-dede udkast til leasingaftale. Person 3 sagde, at PC Fox 2000 ApS skulle sørge for at meddele, hvis de ønskede at købe udstyret senest 3 måneder inden leasingperi-odens udløb. Han drøftede det med sin kompagnon. Han opfattede det som en lejeaftale med forkøbsret. Det var derfor, der var indføjet en anvisningsret i lea-singaftalen. Det har hele tiden været meningen, at PC Fox 2000 ApS skulle ende som ejer af udstyret, ellers var det ikke rentabelt for PC Fox 2000 ApS. Han var den 19. februar 2020 i maildialog med DLL, hvor han bekræftede aftalen om, at PC Fox 2000 ApS skulle købe udstyret. DLL´s svar var også helt i overensstem-melse med aftalen. Der var ikke yderligere dialog med DLL herom. Person 3 nævnte kort, at der var en forsikringsaftale tilknyttet. Det var ikke et vilkår, der var til forhandling.
PC Fox 2000 ApS tegnede i marts 2020 egen løsøreforsikring hos Codan. Det skete på grund af coronanedlukningen. Cafeen har altid været døgnbemandet, og derfor havde selskabet ikke haft behov for nogen forsikring, men nu var der lukket. Hans medarbejder Vidne 1 undersøgte sagen. De fik besøg fra Co-dans medarbejder Vidne 2, der besigtigede lokalerne. Vidne 2 sagde, at de ikke var dækket forsikringsmæssigt af leasingaftalen, da der ikke dækning for udstyrets restværdi, hvis der skete noget med udstyret. Derefter tegnede de for-sikringen hos Codan. Det var Vidne 1, der havde kontakten med Codan, inden policen blev tegnet.
Efter tyveriet fortsatte PC Fox 2000 ApS efter rådgivning fra selskabets davæ-rende advokat at betale leasingydelserne. De anmeldte tyveriet både til politiet, til DLL og til Codan. DLL, der selv var forsikret, tilbød et beløb, men det var slet ikke højt nok. Han ved ikke, om DLL har fået forsikringserstatning for ud-styrets værdi. Efter et længere forløb betalte Codan et beløb til PC Fox 2000 ApS for de resterende leasingydelser. Det modsvarede slet ikke udstyrets værdi. PC Fox 2000 ApS´ tab var selve udstyrets værdi, ikke leasingaftalen. PC Fox 2000 ApS har hele tiden anset sig selv de reelle ejere af udstyret. De har dog aldrig betalt noget beløb til DLL herfor. De har efterfølgende købt nyt udstyr for ca. 1 mio. kr. + moms. Købet skete kontant og uden leasingkontrakt.
Vidne 2 har forklaret, at han er tidligere erhvervsassurandør hos Codan. Han er uddannet finansøkonom og har de sidste 12 år arbejdet med forsikring. I dag er han selvstændig forsikringsmægler. Han havde tidligere forgæves for-
12
søgt at forsikre PC Fox 2000 ApS, da han blev ringet op af Vidne 1 fra selskabet og kom til lokalerne. De gennemgik lokalerne og papirerne. Vidnet mente, at vær-dien af de leasede computere burde være forsikret. Computerne var leasede med henblik på køb. Vidnet så leasingkontrakten og den tilhørende forsikrings-aftale. Han så også maildialogen af 19. februar 2000 ApS mellem PC Fox 2000 ApS og DLL om køb efter leasingkontraktens udløb. Udstyret var forsikret af DLL, men policen gav kun PC Fox 2000 ApS dækning for leasingydelserne. Den dækkede ikke udstyrets værdi i tilfælde af skader eller tyveri. Det sagde vidnet til Vidne 1. Vidnet og Vidne 1 indgik en forsikringsaftale om dækning af computer-udstyrets værdi. Genanskaffelsesprisen for det leasede udstyr blev vurderet til ca. 1½ mio. kr. efter Vidne 1's oplysninger. Den samlede forsikringssum udgjorde 2,1 mio. kr. Det var vidnets opfattelse, at PC Fox 2000 ApS i tilfælde af fx tyveri ville være berettiget til erstatning svarende til genanskaffelsesprisen, og det nævnte vidnet for Vidne 1. Der står dog ikke noget i policen om leaset udstyr, men vidnet havde bemyndigelse til at indgå en sådan aftale på vegne Codan.
Det var vidnet, der fremsendte udkast til forsikringsaftalen til PC Fox 2000 ApS. Teksten var oprindelig også udarbejdet af vidnet og blev derefter godkendt af en ”underwriter” hos Codan. Alle forsikringsselskaber forsikrer værdien leaset udstyr. Det er ganske normalt, når kunden overfor leasinggiver bærer risikoen for undergang eller beskadigelse.
Han blev kontaktet af Vidne 1 efter, at udstyret var blevet stjålet. Han så det som en rutinesag, hvor der skulle en taksator på. Senere meddelte Vidne 1, at Codan ikke ville dække udstyrets værdi. Det blev vidnet meget forvirret over. Vidnet kontaktede sin chef og oplyste, hvad han havde lovet PC Fox 2000 ApS. Chefen ville vende det med direktøren og skadesbehandleren. Vidnet blev indkaldt til et nyt møde. På mødet gentog vidnet, hvad han havde aftalt med Vidne 1. Vidnet ved ikke, hvad der er sket efterfølgende, udover at der er udbetalt en mindre er-statning.
Vidne 1 har forklaret, at han er medarbejder fos PC Fox 2000 ApS. Han har været tilknyttet computercafeen de sidste 8 år. Han underviser i Esport, bl.a. fra selskabets lokaler. I 2018 var han på vej til at blive medejer af selska-bet. Han havde tidligere anbefalet relevant computerudstyr, men havde ikke været inde over købsaftalerne. Han havde ingen indsigt i leasingforhold. Ud-styret i sagen blev købt hos Shark Games. Vidnet var ikke inde over det aftalte leasingarrangement. Selskabet havde ikke tidligere indgået leasingaftaler, men meningen var, at udstyret efter leasingkontraktens udløb skulle overta-ges af selskabet. Han vidste, at der var tilknyttet en forsikring til leasingafta-len, men han vidste ikke, hvad den gik ud på. Foreholdt mailkorrespondance med DLL den 19. februar 2000 om køb af udstyret har vidnet oplyst, at bag-
13
grunden var, at det hele tiden havde været meningen, at selskabet skulle købe maskinerne, men at dette skulle meddeles inden en aftalt deadline.
I marts2020 var alt usikkert på grund af coronanedlukningen. Vidnet gen-
nemgik alle selskabets aftaler, herunder om forsikring. Han kontaktede Vidne 2 fra Codan. De gennemgik hele cafeen sammen. Vidnet oplyste om det le-jede udstyr. Vidne 2 spurgte hvordan det lejede var forsikringsdækket. Vidnet fandt policen frem. Vidne 2 læste den og oplyste, at selskabet ikke var dækket for udstyrets værdi i tilfælde af skade. Vidnet fik oplyst, at hvis der skulle ske noget med udstyret, var det vidnets ansvar. Selskabet var kun forsikret mod leasingydelserne. Vidnet ville have dækket udstyrets værdi og gik til Person 1, der skulle underskrive forsikringsaftalen.
Da udstyret blev stjålet, var det Person 1, der havde den indledende kon-takt med Codan. Han meddelte, at Codan ikke ville dække udstyrets værdi. Det forstod vidnet ikke. Han kontaktede Vidne 2, der havde lovet dækning for præcis den skade, der var sket. Vidne 2 ville undersøge det nærmere. Vidnet
var megetbekymret. Tabet var hele forretningen. De kunne ikke genåbne
uden maskiner. Han var efterfølgende til møde i Codan, hvor vidnet oplyste, hvad han var blevet lovet af Vidne 2. Vidne 2 var ikke til stede. Det forstod vid-net ikke. Efterfølgende meddelte Codan, at de ikke ville dække udstyrets værdi.
Parternes synspunkter
PC FOX 2000 ApS har i sit påstandsdokument anført:
”… ANBRINGENDER:
1.
Ifølge leasingaftalens § 13 bar sagsøgeren risikoen for udstyrets hændelige undergang, indtil udstyrets tilbagelevering til leasingselskabet, og den 19. februar 2020 fik sagsøgeren ret og pligt til at købe det leasede udstyr ved aftaletidens udløb. For sagsøgeren skabte disse for-
holdsammen med restværdiforsikringens begrænsede dækning en interesse i at forsikre
selve løsøret, selvom sagsøgeren endnu ikke havde erhvervet ejendomsretten til dette.
I overensstemmelse hermed anbefalede sagsøgtes assurandør sagsøgeren at tegne en løsøre-forsikring, som dækkede værdien af det leasede udstyr. Sagsøgeren fulgte sagsøgtes råd og tegnede forsikringen.
Løsøreforsikringens ” sikrede” var derfor sagsøgeren og ikke leasingselskabet, som havde af-dækket sin risiko ved tegning af restværdiforsikringen, jf. FAL § 3, stk. 2.
14
Til støttefor den nedlagte påstand gør sagsøgeren derfor overordnet gældende, at det af
leasingaftalen omfattede computerudstyrer omfattet af løsøreforsikringen tegnet hos
sagsøgte.Løsøreforsikringen dækker selve løsørets værdi, medens restværdiforsikringen
dækker de i henhold til leasingaftalen udestående ydelser på skadestidspunktet. De to for-sikringer forsikrer således hver sin interesse.
2.
Da sagsøgtenu har anerkendt, at indbrudstyveriet udgør en dækningsberettiget skade, er
sagsøgte forpligtet til at erstatte det leasede udstyr i henhold til forsikringsbetingelserne (på lige fod med de øvrige stjålne genstande, som sagsøgte har ydet erstatning for), med fradrag for restværdien i henhold til leasingaftalen, som skal dækkes af restværdiforsikringen.
3.
Sagsøgtes pligt til at dække skaden følger endvidere af, at sagsøgte har afgivet et bindende dækningstilsagn til at erstatte sagsøgeren værdien af de stjålne leasede genstande under lø-søreforsikringen. Således fremgår det af sagsøgtes (Person 4's) e-mail af 16. september 2020 til sagsøgerens tidligere Advokat, at sagsøgtes assurandør har er-kendt internt hos sagsøgte, at han har lovet sagsøgeren dækning (sagens bilag 5).
4.
Ifølge løsøreforsikringsbetingelsernespunkt 7.1 er sagsøgte derfor forpligtet til at erstatte
udstyrets dagsværdi, som ifølge skønserklæringen andrager 900.000 kroner + moms.
5.
Som følge heraf og som følge af at sagsøgeren fortsatte med at betale leasingydelserne til
leasingselskabet efter tyveriet,bestrider sagsøgeren sagsøgtes synspunkt om, at betaling af
erstatning vil være i strid med bestemmelsen i forsikringsaftalelovens § 39, hvorefter selska-bet ikke er forpligtet til at udbetale større erstatning, end hvad der kræves til den lidte skades
dækning.For sagsøgeren udgøres tabet jo som nævnt af selve udstyret, som sagsøgeren
havde sikret sig ejendomsretten til, når alle ydelser var betalt i henhold til leasingaftalen.
6.
I tilslutning hertil gør sagsøgeren gældende, at sagsøgtes betaling af en erstatning på 110.452 kr. fra løsøreforsikringen til leasingselskabet med henvisning til forsikringsaftalelovens § 54 ikke er sket med frigørende virkning i forhold til sagsøgeren. Dette skyldes for det første, at
løsøreforsikringen som nævnt specifikt blev tegnet for at forsikre sagsøgerens – og ikke lea-singselskabets – interesser. For det andet var leasingselskabets interesse i sagsøgerens beta-ling af restværdien på 110.452 kr. forsikret via restværdiforsikringen.
Selv hvis sagsøgeren ikke får medhold i sit synspunkt om, at sagsøgte skal erstatte dagsvær-dien af det stjålne leasede udstyr, vil sagsøgte derfor være forpligtet til at udbetale yderligere 110.452 kr. til sagsøgeren.
15
7.
Efter sagsøgerens opfattelse er leasingselskabets (såkaldte forsikringsselskabs) afvisning af
at yde forsikringsdækning under restværdiforsikringenuberettiget. Sagsøgeren har derfor
ikke været forpligtet til at acceptere leasingselskabets tilbud om at afslutte sagen ved kulant betaling af 87.128 kroner. Dertil kommer, at sagsøgeren ikke har modtaget noget beløb fra leasingselskabet.
Som følge heraf er sagsøgte ikke berettiget til at modregne beløbet, 87.128 kroner, i sagsøge-rens krav på forsikringserstatning fra sagsøgte.
8.
Sagsøgerenbestrider de øvrige af sagsøgtes anførte anbringender, herunder anbringendet
om, at der imellem sagsøgeren og leasingselskabet ikke kan være indgået en aftale om, at sagsøgeren skulle blive ejer af udstyret, fordi en sådan konstruktion ville udgøre en camou-fleret købekontrakt og dermed været omfattet af kreditaftalelovens bestemmelser, jf. kredi-taftalelovens § 3, stk. 1, nr. 5 e.c. Således er det efter sagsøgerens opfattelse bevist, at sagsø-geren aftalte med leasingselskabet, at sagsøgeren skulle købe det leasede udstyr af leasings-elskabet ved aftaletidens udløb
Codan Forsikring A/S har i sit påstandsdokument anført:
” … SAMMENFATTENDE SAGSFRESMTILLING OG ANBRINGENDER
1Sagens primære tvistepunkt er, hvorvidt (i) sagsøger, som leasingtager, er berettiget til at opnå nyværdierstatning for leaset udstyr i henhold til en finansiel leasingaftale, og derud-over opgørelsen af sagsøgers tab, og mulig forsikringsudbetaling.
2Overordnet gøres det gældende, at sagsøger ikke er berettiget til yderligere erstatning end, hvad der allerede er udbetalt fra sagsøgtes side, hvorfor sagsøgte skal frifindes.
3Det gøres gældende, at sagsøgers forsikringserstatning maksimalt kan udgøre udstyrets restværdi samt betalte leasingydelser til DLL i perioden fra tyveriet til udløb af leasingaf-talen (oplyst til at være fra den 06. juli 2020 til 07. januar 2021), idet sagsøger som leasing-tager alene har krav på at få dækket sit faktiske tab, som relaterer sig til den indgåede leasingaftale, jf. leasingaftalens almindelige betingelser § 16, jf. § 14, bilag 1.
4Det bestrides, at sagsøgerens tab udgør værdien af selve udstyret. Sagsøger var ikke ejer af udstyret på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden. Udstyret var ejet af DLL, hvilket fremgår af leasingsaftalen, og det er derfor DLL, som har interessen i nyvær-dien af udstyret – ikke sagsøger. At det er ejeren, og ikke brugeren, som har ret til forsik-ringsdækning for løsøregenstandens faktiske værdi, er bl.a. slået fast i Ankenævnet for Forsikrings kendelse af 19. november 2008, sag nr. 74.242.
16
5I det omfang, at sagsøger, som leasingtager/bruger, opnår udbetaling af nyværdierstat-ning, medfører dette en uberettiget berigelse for sagsøger til skade for sagsøgte, som er stridende med forsikringsaftalelovens § 39, hvorefter sagsøgte ikke er forpligtet til at ud-rede en større erstatning end hvad der kræves til den lidte skades dækning.
6Sagsøger kan ikke få dækning for tredjemands (DLL’s) kapitalinteresse, men udelukkende for den interesse, som knytter sig til leasingaftalen og det for sagsøger faktiske tab, jf. for-sikringsaftalelovens § 57.
7Det er ejerforholdet på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden, der er afgø-rende for, hvem der har interessen i at få dækket nyværdien af udstyret. Det er sagsøger, som har bevisbyrden for, at sagsøger var ejer af udstyret ved forsikringsbegivenhedens indtræden, og denne bevisbyrde er ikke løftet. En hensigt om at opnå ejerskab over udsty-ret på et senere tidspunkt ændrer ikke på, at dækningen i sagsøgtes løsøreforsikring alene sker med afsæt i tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden. Derudover gøres det gældende, at bilag 2 ikke dokumenterer en aftale om overdragelse af ejerskabet af ud-styret, og at sagsøger, som bruger, ikke på grundlag af leasingaftalen har erhvervet ejen-domsretten til udstyret.
8Sagsøger er ikke berettiget til en forsikringserstatning, som medfører, at sagsøger kan købe nyt udstyr, hvorefter sagsøger går fra at være leasingtager til at være ejer. Dette er ikke en interesse, som er omfattet af løsøreforsikringen, og sagsøger ville opnå en uberettiget beri-gelse herved.
9Sagsøger har i øvrigt hverken efter leasingaftalen eller efter forsikringsaftalelovens § 54 nogen selvstændig sikret ret til nyværdierstatning.
10Det forhold at sagsøgte har anbefalet sagsøger at tegne løsøreforsikring, som dækker ud-styrets nyværdi, ændrer ikke på, at det er udstyrets ejer, som er berettiget til nyværdier-statning. Udstyrets ejerforhold og eventuel ændring heraf er et anliggende mellem DLL og sagsøger.
11Det gøres gældende, at sagsøger er ”sikret” i henhold til løsøreforsikringen, men udeluk-kende for den del, der angår det faktiske tab i henhold til leasingaftalen. Baggrunden herfor er, at når der tegnes tingsforsikring, herunder løsøreforsikring, er det ikke tingene som sådan, der forsikres, men derimod den interesse, der er knyttet til tingene, jf. forsikrings-aftalelovens § 35.
12Sagsøgers interesse er at opretholde sin lejeaftale og dermed brugsretten til udstyret, hvor-imod DLL’s interesse, som ejer af udstyret, er at opnå profit ved udlejning. Ved udstyrets bortkomst har sagsøger mistet sin brugsret, mens leasingselskabet har mistet sin ejendoms-ret.
17
13Løsøreforsikringsbetingelserne indeholder ikke angivelse af nogen bestemt interesse – det er alene angivet i pkt. 1.1 i Fællesbetingelser for løsøreforsikring, at sikrede er den i policen anførte forsikringstager som ejer eller bruger af de forsikrede genstande.
14Når der ikke er anført en bestemt interesse i policen, finder forsikringsaftalelovens § 54, stk. 1 anvendelse. Den interesse, der herefter skal ydes dækning for efter forsikringsaftale-lovens § 35, skal fastlægges ud fra forsikringsaftalelovens § 54, stk. 1, jf. det i svarskriftet tidligere anførte. Sagsøger kan altså kun opnå dækning for det tab, der er knyttet til inter-essen om brugsret. Derfor er alene udgifterne i henhold til lejeaftalen omfattet af dæknin-gen, og Vidne 2's fremsendte mails ændrer ikke herpå.
15Yderligere gøres det gældende, at sagsøger har en almindelig tabsbegrænsningspligt, og at sagsøgte derfor med rette har fradraget det beløb, som sagsøger kunne have fået udbetalt af den forsikring, som er tilknyttet leasingaftalen. Sagsøgtes erstatningsopgørelse bestrides endvidere fuldt ud, da der ikke er sket erhvervelse af nye pc’ere, og det forhold, at der sker prisstigninger, er alene sagsøgers risiko, da sagsøgte ikke hæfter for sagsøgers pengeman-gel.
16Udtalelserne fra Person 2 bestrides, som værende udokumenteret, og i øvrigt uden betydning for opgørelsen af erstatning, jf. ovenfor.
17Det bestrides, at sagsøgtes udbetaling af erstatning kr. 110.452,00 til DLL ikke er sket med frigørende virkning i forhold til sagsøgeren. Sagsøgeren har ikke krav på at få udbetalt restværdibeløbet, da DLL som ejer af udstyret er selvstændigt sikret i medfør af forsik-ringsaftalelovens § 54, hvorved udbetalingen fra sagsøgtes løsøreforsikring til DLL netop friholder sagsøgeren fra at skulle betale restværdien til DLL. Det gøres derudover gæl-dende, at sagsøgeren i løsøreforsikringen er forsikringstager, mens DLL er den sikrede, jf. forsikringsaftalelovens § 57, stk. 1. Det er den sikrede, som har ret til den erstatning, for-sikringsselskabet skal betale. Sagsøgeren har ikke i sin egenskab af at være sagsøgtes med-kontrahent noget krav på erstatningen, jf. FED 2004.626Ø, og det er DLL som har kaptal-interessen i udstyret. Sagsøgte har allerede frigjort sig over for sagsøgeren ved udbetaling til DLL, hvorfor sagsøgeren ikke nu kan kræve udbetaling og optræde på sikredes vegne.
Leasingaftalen mellem sagsøger og De Lage Landen Finans (DLL)
18Det er endvidere ubestridt, at tyveriet skete i løbet af leasingperioden, at sagsøger er om-fattet af den tegnede løsøreforsikring hos sagsøgte, og at sagsøger har krav på dækning i forbindelse med det stjålne, leasede udstyr.
18
19Det er ubestridt i sagen, at ejendomsretten for det udstyr, som der kræves erstatning for, er hos De Lage Landen Finans, idet udstyret har været leaset på en finansiel leasingaftale, jf. bilag 1 og bilag A, jf. vilkårene § 3:
” Lejeobjektet er udlejerens ejendom. Lejer er uberettiget til at sælge, pantsætte eller på anden måde råde retligt over det lejede.”
20Sagsøger har ikke krav på at blive ejer af udstyret forud for leasingaftalens ophør eller ved udløb, idet leasingaftalen ikke indeholder en købsret eller købspligt for leasingtager. Den i leasingaftalen indeholdte anvisningsklausul, bilag 1, s. 4, medfører alene, at sagsøger har pligt til – ved udløb - at anvise en CVR-registreret tredjemand til at erhverve det leasede udstyr ved aftalens udløb, jf. tillige kreditaftalelovens § 3, stk. stk. 1, nr. 5, og § 4, stk. 1, nr. 16.
21Leasingaftalen indeholder en regulering af sagsøgers betalingsforpligtelse i anledning af et indtrådt forsikringstilfælde, jf. leasingaftalens Almindelige Betingelser DLL OTD 2012:2, § 14, hvoraf fremgår, jf. bilag 1, s. 5:
” I forsikringstilfælde, hvor der ikke sker reparation, skal lejer straks betale et beløb til udlejer som beregnes på den måde, som er angivet i § 16. Lejer godskrives dog forsik-ringserstatningen og deraf højst et beløb, som modsvarer det beløb, lejer har betalt til udlejer. Når udlejer har modtaget betaling ophører aftalen.”
22Beløbet, som sagsøger var forpligtet til at betale til DLL ved tyveriet af udstyret i medfør af Almindelige Betingelser DLL OTD 2012:2 § 16, jf. bilag 2, s. 5, er:
” (i) alle forfaldne, ubetalte leasingydelser samt andre skyldige ydelser med tillæg af renter og omkostninger, og
(ii) alle ikke forfaldne lejeydelser for den resterende leasingperiode, og den ved leasing-periodens udløb forventede restværdi af udstyret” .
23Sagsøgte anerkendte ved mail af 17. august 2021 at yde dækning til sagsøger i henhold til den hos sagsøgte tegnede løsøreforsikring. Dækningsbeløbet vedrører sagsøgers forplig-telse i henhold til leasingaftalen, dvs. resterende leasingydelser og udstyrets restværdi. Med andre ord anerkendte sagsøgte dækning svarende til sagsøgers reelle tab i leasingfor-holdet (restgælden hos DLL).
24Det fremgår af sagsøgtes Fællesbetingelser for Løsøreforsikring, punkt 7.1, jf. bilag 4, s. 19:
19
” 7.1 Skadeopgørelse
[…] Erstatning til nyværdi forudsætter, at genstanden istandsættes eller genanskaffes
inden 1 år fra skadedagen. I modsat fald erstattes til dagsværdi”
25Det gøres gældende, at sagsøger ikke er berettiget til en forsikringsudbetaling udover, hvad der måtte være skyldigt på leasingaftalen, som ophørte i forbindelse med tyveriet, jf. leasingaftalens vilkår.
Opgørelse af sagsøgtes tab og dermed mulig forsikringsudbetaling
26Sagsøger har betalt leasingydelser i perioden 06. juli 2020 til 07. januar 2021 – til trods for, at udstyret var gået til grunde, hvortil restværdibeløbet skal tillægges, hvorved sagsøgtes økonomiske tab på leasingaftalen – siden indtræden af forsikringsbegivenheden til udløb – fremkommer:
Betalte leasingydelserne i perioden 06. juli 2020 til 07. januar 2021- kr. 238.060,00 (ex.
moms)
Udstyrets restværdi (ex. moms)kr. 110.452,00
I altkr. 348.512,00
27Det gøres derfor gældende, at sagsøgtes tab på leasingaftalen maksimalt kan udgøres denne økonomiske forpligtelse, og dermed maksimalt udgør 348.512,00 kr.
28Det gøres endvidere gældende, at der ved opgørelsen af forsikringsudbetaling skal ske et fradrag for det beløb, som har været tilbudt i dækning fra den forsikring, som ubestridt var en del af leasingaftalen, skal fragå i en forsikringsudbetaling svarende til 87.128,00 kr., da dette var tilbudt pr. kulance i dækning, hvilket tilbud blev afvist af sagsøger, hvorfor sagsøgte ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt.
29Forsikringserstatningen kan opgøres således:
Værdi af leasingydelserne for perioden 06.07.2020 til 07.01.2021
med tillæg af restværdibeløbetKr. 348.512
Fradrag af beløb som DLL’s forsikring har tilbudt at yde
sagsøgeren fra restværdiforsikringenKr.- 87.128,00
Fradrag af restværdibeløbet på 110.452 som sagsøgte
har udbetalt til DLLKr- 110.452,00
I altKr. 150.932,00
20
30Forsikringserstatningen kr. 150.932,00 med tillæg af renter i sagsøgers favør kr. 14.114,00, i alt kr. 165.046,00, blev udbetalt til sagsøgeren den 26. august 2021, og sagsøgte udbetalte den 8. oktober restværdibeløbet kr. 110.452,00 til DLL som sikret i medfør af forsikringsaf-talelovens § 57.
31Det bemærkes, at skønsmandens opgørelse i spørgsmål IB ikke tager højde for den i lea-singaftalen indeholdte restværdi, der også skal betales, og/eller de indekseringer, som der foretages i henhold til leasingaftalens vilkår.
32På denne baggrund skal sagsøgte frifindes.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det computerudstyr, sagen omhandler, var af PC Fox 200 ApS leaset hos DLL. Leasingaftalen af 18. oktober 2018 gav ved leasingaftalens ophør efter 24 måne-der mulighed for, at PC Fox 2000 ApS eller en anvist køber overtog leasingud-styret. Det var endvidere anført, at PC Fox 2000 ApS i leasingperioden bar risi-koen for computerudstyrets skade eller undergang. PC Fox 200 ApS og DLL af-talte pr. mail den 19. februar 2020, at PC Fox 2000 ApS ved leasingaftalens op-hør overtog udstyret. Forsikringsbegivenheden indtrådte primo juli 2020, hvor PC Fox 2000 ApS således endnu ikke havde opnået ejendomsret til udstyret.
Det lægges efter de afgivne forklaringer til grund, at Codans assurandør Vidne 2 efter at have gennemgået leasingaftalen og de tilhørende forsikringsvil-kår i marts 2020 rådgav PC Fox 2000 ApS´ medarbejder Vidne 1 om bl.a., at selskabet i tilfælde af bl.a. tyveri ikke havde forsikringsdækning for udstyrets værdi og at Vidne 2 anbefalede, at selskabet tegnede en sådan forsikring, som han i samme forbindelse gav tilsagn om, at Codan ville tegne. Vidne 2 har forklaret, at han havde bemyndigelse til at give et sådan tilsagn og der har ikke været yderligere bevisførelse om dette spørgsmål. Parternes forsik-ringsaftale blev herefter indgået den 31. marts 2020.
Forsikringsaftalen er en standardpolice, og Vidne 2's tilsagn er givet ud fra hans fortolkning af, at policens ordlyd ville yde PC Fox ApS den dækning, han havde givet tilsagn om. Retten finder, at en sådan fortolkning må ligge in-
21
den for Vidne 2's bemyndigelse og i øvrigt var udtryk for parternes fælles vilje, idet bemærkes, at PC Fox ApS, der overfor DLL bar risikoen for udstyrets undergang eller skade, havde en selvstændig interesse i at forsikre udstyrets værdi.
Under disse omstændigheder finder retten, at Codan er bundet af Vidne 2's tilsagn. Den omstændighed, at PC Fox 2000 ApS hverken på tidspunk-tet for forsikringsaftalens indgåelse eller på tidspunktet for tyveriet af compu-terudstyret formelt var ejer af udstyret, kan – ligesom de af Codan påberåbte regler i forsikringsaftalelovens §§ 35, 39, 54 og 57 - ikke føre til nogen anden vurdering. Codans betaling af 110.452 kr. til DLL er ikke sket med frigørende virkning overfor PC Fox 2000 ApS, der, jf. ovf., havde en selvstændig interesse i at få forsikringsdækket computerudstyrets værdi.
Parterne er enige om, at dækningens omfang udgøres af udstyrets restværdi. PC Fox 2000 ApS´ opgørelse af påstandsbeløbet, der tager udgangspunkt i skønsmandens værdiansættelse af udstyret, lægges herefter til grund.
PC Fox 2000 ApS´ påstand tages således til følge. Beløbet forrentes som påstået, jf. forsikringsaftalelovens § 24.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 75.000 kr., af retsafgift med 36.500 og af betalt honorar til skønsmanden med 25.000 kr. PC FOX 2000 ApS er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Codan Forsikring A/S skal til PC Fox 2000 ApS betale 638.616,00 kr. eksklusive moms med procesrente fra den 31. august 2021.
Codan Forsikring A/S skal til PC Fox 2000 ApS betale sagsomkostninger med 136.500 kr.
22
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
2
Publiceret til portalen d. 22-11-2022 kl. 08:31
Modtagere: Advokat (H) Gert Willerslev Jakobsen, Sagsøgte Codan Forsikring A/S, Sagsøger PC FOX 2000 ApS, Advokat (H) Morten Schwartz Nielsen, Skønsmand