Sag om adoption uden samtykke jf. Adoptionslovens §9

RETTEN I NYKØBING FALSTER

DOM

afsagt den 24. juli 2024

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-10542/2024-NYK

Tvangsadoption af

Barn

(beskikket advokat Tina Høpfner)

Klager (Biologisk mor)

(beskikket advokat Bitten Lisette Kjærsgaard)

Klager (Biologisk far)

(beskikket advokat Bitten Lisette Kjærsgaard)

mod Ankestyrelsen

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Ankestyrelsen har den 13. februar 2024 truffet afgørelse om, at Barn frigives til adoption.

Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af adoptionslovens § 9.

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har anmodet om, at Ankestyrelsen indbringer afgørelsen for retten.

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har nedlagt påstand om, at retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse.

Ankestyrelsens repræsentant har nedlagt påstand om, at retten opretholder af-gørelsen.

Barn er enig i Ankestyrelsens påstand.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af Ankestyrelsens begrundelse:

”… Begrundelsen for afgørelsen om at frigive til adoption

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, herunder at det er sandsynliggjort, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn.

Vi vurderer, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn taler for adop-tion, og at det må antages at være til gavn for Barn at blive bortadopteret af hen-syn til stabilitet og kontinuitet i hendes opvækst.

Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse af Barn uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har vanskelig-heder af omfattende og varig karakter.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) begge er beskrevet med omfattende kognitive og følelsesmæssige vanske-ligheder, en umoden personlighedsstruktur og en meget begrænset mentalise-ringsevne.

Vi lægger endvidere vægt på, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) ikke har indsigt i og forståelse af egne vanskeligheder.

Vi lægger om Klager (Biologisk mor) også vægt på, at hun i forældrekompetence-undersøgelsen af 13. december 2021, der er udarbejdet i forhold til hende og Klager (Biologisk far)s ældste barn, er beskrevet med omfattende kognitive vanskeligheder og som svært udfordret i al teoretisk og bogligt baseret læring, og dette vurderes ikke at bero på, at hun er ordblind. Endvidere er Klager (Biologisk mor) ikke al-derssvarende i sin personlighedsudvikling og sociale modning. Som følge heraf og af sin udtalte sociale isolation er Klager (Biologisk mor) beskrevet med en meget begrænset evne til mentalisering.

Vi lægger om Klager (Biologisk far) vægt på, at han i forældrekompetenceundersøgel-sen af 13. december 2021 også er beskrevet med udfordringer i forhold til Diagnose herunder med koncentrationsvanskeligheder over tid samt tendens til øget udtrætning og behov for hvile. Han bliver også nemt belastet og stresset ved små udfordringer. Hans dagligdags funktionsniveau vurderes at være præget af hans massive og sammensatte vanskeligheder. Han fremstår med et meget nedsat kog-nitivt funktionsniveau svarende til mental retardering af lettere grad. Han ses end-videre udfordret i forhold til abstrakt tænkning samt arbejdshukommelse og i for-hold til visuel abstraktion og visualisering. Klager (Biologisk far) er præget af massive følelsesmæssige vanskeligheder, hvilket vurderes at skulle forstås som skader på baggrund af en barndom præget af massiv og gennemgående omsorgssvigt over år, hvor han har været understimuleret og depriveret i den følelsesmæssige kon-takt. Han har endvidere udviklet utrygge tilknytningsmønstre, og han er præget af primitive forsvarsmekanismer i form af fornægtelse, simplificering og idyllisering.

I prognosevurderingen i forældrekompetenceundersøgelsen af 13. december 2021 konkluderes det, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) hverken alene el-ler sammen vil kunne udvikle de krævede kompetencer i løbet af deres ældste barns barndom eller ungdom, hvorfor de ikke vurderes at kunne agere primære omsorgspersoner for barnet.

Vi lægger endelig vægt på, at prognosevurderingen fra november 2023, der er ud-arbejdet i forhold til Barn, konkluderer, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s forældrekompetencer ikke er udviklet siden sidste undersøgelse fra 2021. Det fremgår også af undersøgelsen i forhold til samspilsobservationer, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s evner i forhold til at indgå i samspil med Barn er stærkt nedsatte, og at de ikke formår at tage imod konkret guidning, tydelig rådgivning og omsætte det til praksis. Deres passivitet og fejlafstemning i relation til Barn er skadelig for Barns trivsel og udvikling, såfremt støtteperson og plejemor ikke er til stede. Undersøgelsen konkluderer som følge heraf, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s beskrevne nedsatte og stærkt begrænsede forældreevner, som fremgår af undersøgelsen fra 2021, stadig er utilstrækkelige og stærkt begrænsede.

Vi lægger endvidere vægt på, at det i prognosevurderingen fra 2023 er beskrevet, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), som det eneste af de tilbud, de har fået tilbudt af kommune, kun har taget imod en støtteperson, der er i kontakt med dem cirka en gang månedligt, og at de ikke benytter sig stabilt af muligheden for evaluering før og efter samvær til udvikling af deres kontakt med Barn i samvæ-rene. Det er vurderingen at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s mang-lende selvindsigt er omfattende, og at deres forældreevner er varigt nedsat i for-hold til Barn.

Vi lægger også vægt på, at det af de seneste samværsrapporter fra de støttede samvær i december 2023 og januar 2024 fremgår, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) fortsat ikke tager imod samtaler før og efter samvær med Barn. Det fremgår endvidere, at samværene fortsat følger samme struktur, hvor

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) ikke tager initiativ til samspil med Barn, og at der ikke ses progression i samværet, siden samværene begyndte. Det ses fortsat ikke, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) profiterer af den vejledning og guidning, som de får af plejemor og samværskonsulenten.

Vi lægger i den forbindelse også vægt på, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) ikke har formået at tage imod hjælp eller støtte i forbindelse med deres beskrevne vanskeligheder, herunder også psykologhjælp eller selv har opsøgt den hjælp, som de udtrykker behov for.

Vi lægger også vægt på, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har et æl-dre fælles barn, som Ankestyrelsen den 7. juli 2022 frigav til adoption uden samtykke. Afgørelsen blev stadfæstet af Landretten den 26. juni 2023.

Om Barn er det beskrevet, at hun er i fin trivsel med god kontaktevne og i alders-svarende udvikling.

Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fortsat er opfyldt på baggrund af sagens oplysninger. Vi vurderer, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan varetage omsorgen for Barn og give hende den forudsigelighed, stimula-tion og støtte, som hun har brug for.

Vi henviser desuden til, at vi den 14. december 2022 stadfæstede børneog ungeud-valgets afgørelse om godkendelse af formandsafgørelsen om anbringelse og afgø-relsen om anbringelse af Barn uden for hjemmet uden samtykke med en genbe-handlingsfrist på 3 år. Retten i Nykøbing Falster stadfæstede den 24. august 2023 Ankestyrelsens afgørelse.

Vi er opmærksomme på, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) på mødet i Ankestyrelsen fortæller, at de synes, at samværene med Barn bliver bedre og bedre for hver gang. Der er mere samspil mellem dem og Barn, og de er blevet mere trygge i forhold til at håndtere Barn. De oplyser også, at de satser på snart at få deres egen lejlighed. Det ændrer ikke ved vores vurdering af forældreevnen. Vi vurderer fortsat, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) ikke vil kunne ud-vikle deres forældreevner således, at de vil kunne varetage omsorgen for Barn i hjemmet.

Vi henviser til, at kommunen den 23. november 2023 har holdt møde med Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) omkring retsvirkninger omkring adoption.

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har ikke ønsket at samtykke til adop-tion. Kommunen har herefter påbegyndt sag om adoption.

Ankestyrelsen har den 9. januar 2024 vejledt Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) om retsvirkningerne omkring adoption ved brev til deres advokat. Oplysningerne om Klager (Biologisk mor) fremgår særligt af forældrekompeten-ceundersøgelse af 13. december 2021 af psykolog Person 1 og autoriseret psykolog Person 2 om Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)

i forhold til deres datter Søsken, samværsstatus af 29. juni 2023 på støttet samvær, samværsbeskrivelse af 27. juli 2023 fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), samværsbeskrivelse af 8. september 2023 fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), samværsbeskrivelse af 17. oktober 2023 fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), samværsbeskrivelse 30. oktober 2023 fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), samværsbeskrivelse af 6. november 2023 fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), prognosevurdering af 8. november 2023 af Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) af autoriserede psykologer Person 3 og Person 4, børnefaglig undersøgelse af 29. november 2023, samværsbeskrivelse af 28. december 2023 fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) og samværsbeskrivelse af 11. januar 2024 fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far).

Oplysningerne om Klager (Biologisk far) fremgår særligt af forældrekompetenceunder-søgelse af 13. december 2021 fra psykolog Person 1 og autoriseret psyko-log Person 2 om Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) i for-hold til deres datter Søsken, samværsstatus af 29. juni 2023 på støttet samvær, samværsbeskrivelse af 27. juli 2023 fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), samværsbeskrivelse af 8. september 2023 fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), samværsbeskrivelse af 17. oktober 2023 fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), samværsbeskrivelse 30. oktober 2023 fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), samværsbeskrivelse af 6. november 2023 fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), prognosevurdering af 8. november 2023 af Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) af autoriserede psykologer Person 3 og Person 4, børnefaglig undersøgelse af 29. november 2023, samvær-sbeskrivelse af 28. december 2023 fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) og samværsbeskrivelse af 11. januar 2024 fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far).

Oplysningerne om Barn fremgår særligt af journalnotat af 8. november 2023 om opfølgning, statusudtalelse af 8. november 2023 fra plejefamilien, journalnotat af 20. november 2023 om børnesamtale – observation af Barn, børnefaglig undersø-gelse af 29. november 2023 og journalnotat af 4. februar 2024 om status fra plejefa-milien.

Om reglerne

Efter adoptionsloven kan de i særlige tilfælde meddeles bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene, når hensynet til barnets tarv/bedste afgørende taler for dette.

Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption af et barn kan med-deles, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i service-lovens § 58, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, er opfyldt, og at det er sandsynliggjort, at foræl-drene varigt vil være ude af stand til, at varetage omsorgen for barnet, og adoption

af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være det bedste for barnet.

Ved vurderingen af om adoption er det bedste for barnet indgår også betydningen af, at barnet og eventuelle søskende stilles uens ved en adoption, samt at barnet er adopterbar …”

Ankestyrelsen har til brug for sagen udarbejdet en redegørelse af 26. juni 2024. Af redegørelsen fremgår bl.a. følgende:

” Sagsfremstilling

Barn: Barn, født Dato 1 2022, 2 år (bilag 3).

Forældremyndighedsindehaver: Klager (Biologisk mor), født Dato 2 2002, 22 år (bilag 3).

og Klager (Biologisk far), født Dato 3 2002, 22 år (bilag 3).

Tidligere afgørelser og domme om Barn:

Ankestyrelsen tiltræder den 15. december 2022 børn og unge-udvalgets afgørelse om godkendelse af formandsafgørelse om anbringelse og anbringelse uden for

hjemmet med en genbehandlingsfrist på 3 år(bilag 10). Retten i Nykøbing Falster

stadfæster den 24. august 2023 Ankestyrelsens afgørelse(bilag 13).

Ankestyrelsen hjemviser den 8. september 2023 børn og unge-udvalgets afgørelse til kommunen med henblik på, at sagen kan blive belyst yderligere. Vi vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst til, at der kan tages stilling til spørgsmålet om

adoption uden samtykke efter adoptionslovens regler(bilag 14).

Tidligere afgørelser og domme om Barns storesøster Søsken:

Ankestyrelsen og Retten har truffet afgørelser i forhold til Barns storesøster Søsken.

Ankestyrelsen stadfæster den 27. juli 2021 børn og unge-udvalgets afgørelse af 7. juni og 21. juni 2021 om, at Søsken skal være anbragt uden for hjemmet med en gen-behandlingsfrist på 1 år, samt at der var akut behov for at anbringe Søsken uden for hjemmet den 2. juni 2021.

Ankestyrelsen stadfæster den 9. juni 2022 børn og unge-udvalgets afgørelse af 19. april 2022 om fortsat anbringelse af Søsken med en genbehandlingsfrist på 2 år.

Ankestyrelsen træffer den 7. juli 2022 afgørelse om, at Søsken frigives til adoption. Retten i Nykøbing Falster stadfæster Ankestyrelsens afgørelse ved dom af 11. ok-tober 2022. Landsretten har stadfæstet dommen i juni 2023.

Barns forhold:

Barn bliver anbragt ved fødslen Dato 1 2022 ved en foreløbig afgørelse. Barn har under graviditeten været for lille af vækst, hvorfor lægerne har vurderet det nødvendigt at sætte fødslen i gang før termin.

Barn er født med en for lav fødselsvægt – vejede under 2 kg og derfor indlagt på neonatalafdelingen. Hun tager på og følger sin egen kurve. Hun udvikler sig fint ifølge plejefamilien. Hun fremstår tryg ved plejefamilien.

Der er støttet samvær 1 gang om måneden, hvor plejemor også deltager.

Klager (Biologisk mor)s forhold:

Klager (Biologisk mor) går aktuelt hjemme. Hun er uafklaret i forhold til uddan-

nelse (STU) og arbejde – hun har tidligere været sygemeldt grundet graviditeten, men afventer afklaring fra jobcenter.

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) bor hos Klager (Biologisk mor)s mor.

Klager (Biologisk far)s forhold:

Klager (Biologisk far) er tilmeldt et STU-forløb. Han arbejder blandt andet som Stilling 1

og med Stilling 2. Han er aktuelt sygemeldt på grund af sin hofte og lårben.

Søskende:

Søsken, født Dato 4 2021. Søsken blev anbragt, da hun var 5 dage gammel. Hun er frigivet til adoption.

Sagens oplysninger:

Forældrekompetenceundersøgelse af 13. december 2021 fra aut. psykolog Person 1 og autoriseret psykolog Person 2 om Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) i forhold til deres datter Søsken (bilag 4): Det fremgår, at undersøgelsen er udarbejdet efter henvendelse fra kommunen, som ønsker en vurdering af Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s person-lige og intellektuelle ressourcer i forhold til at imødekomme Søskens basale og ud-viklingsmæssige behov sammen og/eller hver for sig. Der ønskes også en vurde-ring af Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s muligheder for at udvikle til-strækkelige forældrekompetencer til at imødekomme Søskens behov inden for en re-levant tidshorisont.

Under punktet Konklusion vedr. Klager (Biologisk mor) (undersøgelsen side 68-70) fremgår det:

” Klager (Biologisk mor)s og Klager (Biologisk far)s graviditet var ikke planlagt, og den kom fuldstændig bag på dem begge. Klager (Biologisk mor) havde ikke mærket forandringer i sin krop og sin psyke som hun reagerede på, hun forholdt sig ikke til, at menstruationen udeblev i 6 mdr., og blev meget overrasket da hun fik at vide at hun var gravid.

Klager (Biologisk mor)s fokus i sine forberedelser til at skulle være mor har været, alt det prakti-ske der skulle på plads, med køb af barnevogn, dyner, etc. og så har hun gjort sig tanker om opdragelse, og at hendes barn skulle have meget omsorg, og ikke skulle mangle noget.

Det vurderes, at Klager (Biologisk mor) reelt ikke har forberedt sig mentalt på at skulle have et barn – dels opdagede hun graviditeten meget sent (2-3 mdr. før termin), og dels har Klager (Biologisk mor) ikke et netværk, som har kunne hjælpe hende til at få den nødvendige indsigt i, hvilke nye og epokegørende forandringer der skulle ske, når hun blev mor, samt hvad det ville fordre af hende. Klager (Biologisk mor) har ikke haft indsigt til at kunne erkende, at hendes viden om hvad et spædbarn har behov for og hvorfor, ikke var tilstrækkelig, og da hun møder bekymrede miner og underretninger allevegne fra, så vurderes Klager (Biologisk mor) at gå i forsvar - frem for i dialog. Klager (Biologisk mor) bruger herefter sin energi på at forsvare sig selv og Klager (Biologisk far), mod de oplevede urimeligheder de var udsat for – og indlevelse i sin gravide tilstand, at skabe relation til sit spædbarn i maven, og læring om/interesse for det spæde barns behov efter fødslen – det blev aldrig aktuelt.

Al denne modstand og vrede fra Klager (Biologisk mor)s side mod dels Klager (Biologisk far)s tidligere op-holdssted, sundhedsplejersker, sygeplejersker, familiebehandlere etc. vurderes at være et udtryk for, at Klager (Biologisk mor) reelt ikke har en indsigt i og erkendelse af, at hun og Klager (Biologisk far) hver især har betydelige vanskeligheder, der kan gøre det svært for dem at udfylde omsorgsopgaven over for Søsken tilstrækkeligt godt. Denne indsigt i egne vanskeligheder burde Klager (Biologisk mor), have været hjulpet til at få for flere år siden

- i takt med at tingene blev svære for hende at være i og forstå, og gerne samtidig med at hun fik lært sig at navigere i forhold til sine vanskeligheder, samt lærte at blive tryg ved at bede om hjælp, hos andre end sine nærmeste familiemedlemmer. Denne indsigt vil det fortsat være meget relevant at hjælpe Klager (Biologisk mor) til at få, sup-pleret med indsigt i hvordan hun kan bruge alle de kompetencer hun har bedst muligt.

Det er fundet at Klager (Biologisk mor) har omfattende kognitive vanskeligheder og er svært ud-fordret i al teoretisk og bogligt baseret læring, og dette vurderes ikke at bero ikke på, at Klager (Biologisk mor) er fundet at være ordblind – det er er blot en sekundær vanskelig-hed. Endvidere er det fundet at Klager (Biologisk mor) ikke er alderssvarende i sin personlig-hedsudvikling og sociale modning, samt at hun som følge heraf, og af den udtalte sociale isolation Klager (Biologisk mor) vælger, findes at have en meget begrænset evne til men-talisering.

Ved samtale med Klager (Biologisk mor) bliver det tydeligt, at hun ser sin eneste vanskelighed som værende det at hun er ordblind, og Klager (Biologisk mor) mener ikke at hun har hørt noget om andre vanskeligheder. Med denne stærkt begrænsede selvindsigt hos Klager (Biologisk mor), findes det naturligt og forståeligt at hun slet ikke har forståelse for de bekymrin-ger og den tvivl hun mødes med. Når dertil lægges at Klager (Biologisk mor) ikke har viden om og reel indsigt i, hvad et spædbarn har behov for i omsorgen for det og hvorfor, så vurderes det at være en naturlig følge, at Klager (Biologisk mor) står helt uforstående over for, hvorfor hun ikke kan have Søsken hjemme hos sig og varetage omsorgen for hende.

Med undersøgelsen her er det fundet, at Klager (Biologisk mor) kun i begrænset omfang formår at møde Søsken på hendes fundamentale behov for omsorg, samt at hendes forestil-linger om og forståelse af det spæde barns kompetencer og begrænsninger ikke er realistisk i tilstrækkeligt omfang.

Det vurderes at Klager (Biologisk mor)s lydhørhed over for Søskens signaler, ligesom hendes re-spons på disse, har en nær sammenhæng med Klager (Biologisk mor)s egne aktuelle følelser, be-hov og opmærksomheder – hvilket er meget problematisk, idet det er helt afgø-rende for Søskens trivsel og udvikling, at hun høres, ses, forstås og svares relevant og afstemt med det signal hun sender ud. Her er selvindsigt og evnen til selvre-gulering/at kunne sætte sig selv helt til side, - afgørende faktorer som Klager (Biologisk mor) ikke vurderes at beherske endnu.

Klager (Biologisk mor)s udfordringer på at se bagom adfærd og følelsesudtryk samt tolke me-ning, intention, motiv og sindstilstande – for at nå til en forståelse af den andens (og sin egen) adfærd/sindsstemning, og hvad den/det er udtryk for, vurderes at være den primære årsag til at Klager (Biologisk mor) kan have svært ved at give Søsken relevant følelsesmæssig imitation, spejling, afstemning, mm. Men også Klager (Biologisk mor)s insiste-ren på identifikation med Søsken, kommer til at stå i vejen for at hun kan møde Søsken med et åbent og tilgængeligt sind, og give relevant respons til Søsken. Endelig kommer også Klager (Biologisk mor)s impulsprægede og umodne følelsesliv, også jævnligt til at tage fokus fra Søsken og de behov hun har.

Klager (Biologisk mor) ses at være oprigtigt interesseret i at glæde og tilfredsstille Søsken med de samspilsformer og det legetøj hun præsenterer hende for, hvilket er et godt ud-gangspunkt. Det ses da også at Klager (Biologisk mor) og Søsken kan have nogle meget fine små samspil ind i mellem. Gennemgående er det imidlertid vurderingen at Klager (Biologisk mor) har for travlt, er alt for hurtig til at skifte legetøj, aktivitet, o. Lign. hvis ikke Søsken kommer med en respons umiddelbart. Det er vigtigt at sætte tempoet ned, give Søsken plads og tid til at processere og svare. Den relevante og tilpassede stimule-ring ses, men den er for sjælden og baserer sig mere på heldige sammenfald end omhyggelig aflæsning af Søsken og relevant viden om udviklingstrin.

Endelig vurderes det at Klager (Biologisk mor) savner viden om og indsigt i hvordan hun bedst kommunikerer med Søsken, - hvordan Søsken har behov for at hun taler til/med hende om det der sker, det de laver, det hun mærker, etc. At der er ro på og sikret plads til turtagning og afstemning – at regulering og respons som vigtige elementer bliver en del af dialogen/udvekslingen. En sådan viden og forståelse hos Klager (Biologisk mor) vil være et godt udgangspunkt for dialogen i samspillet og sikre bedre kvalitet og udviklingsmulighed i relationen. Det bombardement af spørgsmål som Klager (Biologisk mor) i mangel af bedre, lader regne ned over Søsken, efterlader tomhed og afstand i relatio-nen.

Der er ingen tvivl om at Klager (Biologisk mor) elsker sin datter og kun vil hende alt det bedste, men aktuelt vurderes det at være sådan, at Klager (Biologisk mor) reelt ikke ved hvad der er Søskens bedste, og Klager (Biologisk mor) har ikke selvværd nok og tillid til de professionelle omkring sig og Søsken, til at spørge nysgerrigt, vise sin usikkerhed og et eventuelt ønske om at lære.

Klager (Biologisk mor) vurderes at have rigtig meget at lære om spædbørn/børn, deres behov og hvordan de bedst mødes og støttes, udvikles og betrygges gennem deres udvik-ling. I første omgang en vigtig læring for at øge kvaliteten af samværene med Søsken, for at styrke relationen til Søsken og sikre en forståelse af Søsken og den måde hendes behov mødes på. For at hjælpe Klager (Biologisk mor) til at kunne komme til at give al

den megen omsorg hun har at give til Søsken på en relevant og udviklingsstøttende måde.

På baggrund af ovenstående vurderes det ikke at Klager (Biologisk mor) aktuelt formår at vare-tage den primære udviklingsstøttende omsorg for Søsken. En del af årsagen hertil vurderes at være umoden psykologisk organisation, samt umodne sociale kompe-tencer, hvilket er parametre som ikke kan betegnes som stationære. Imidlertid for-drer udviklingen her, ud over social omgang med andre mennesker, refleksion og kvalificeret sparring, også i høj grad forståelse af egne begrænsninger samt erken-delse af et udviklingsbehov. Aktuelt vurderes Klager (Biologisk mor) at have indtaget en lukket og fornægtende position i forhold her til, hvilket dog kan forandre sig over tid. Idet der aktuelt vurderes at være nogle fine små øjeblikke under samvær, hvor samspillet mellem Klager (Biologisk mor) og Søsken lykkes godt med gensidighed, afstemning og glæde, vurderes det at der vil være et grundlag for en positiv udvikling af Klager (Biologisk mor)s samspilskompetencer, og en øget indsigt i Søskens udvikling og behov, såfremt Klager (Biologisk mor) opnår forståelse og erkendelse af sit udviklingsbehov og tager imod den hjælp og støtte hun tilbydes.”

Under punktet Konklusion vedr. Klager (Biologisk far) (undersøgelsen side 71-73) fremgår det:

” Klager (Biologisk far) har gennem hele undersøgelsen fortalt mange gange, at han elsker Søsken højt, og at han kun vil hende det bedste. Klager (Biologisk far) er endvidere meget tydeligt ift., at han tager fuldstændig afstand fra sin egen barndom, som har været præget af massivt omsorgssvigt i form af forældrenes alkohol og stofmisbrug samt vold. Klager (Biologisk far)s største ønske er, at ham og Klager (Biologisk mor) kan få Søsken hjem at bo, så hurtigt som muligt. Klager (Biologisk far) mener selv, at dette er realistisk, idet han mener at han og Klager (Biologisk mor) har de fornødne ressourcer. Klager (Biologisk far)s indsigt i og forståelse for, hvorfor Søsken er anbragt, fremstår meget begrænset. Det vurderes således hverken at være mangel på kærlighed eller vilje som vanskeliggør forældreskabet for Klager (Biologisk far). Der-imod vurderes, at Klager (Biologisk far)s meget komplekse og sammensatte vanskeligheder, dels relateret til et meget nedsat kognitivt funktionsniveau, vanskeligheder iht. Diagnose, følelsesmæssige skader relateret til massivt omsorgssvigt i egen barndom og deraf afledte sociale vanskeligheder, medfører at Klager (Biologisk far) ses massivt udfordret ift. at kunne varetage den primære omsorgsopgave overfor Søsken.

Klager (Biologisk far) er ved undersøgelsestidspunktet 19 år. Klager (Biologisk far)s dagligdags funktionsni-veau vurderes at være præget af de massive og sammensatte beskrevne vanskelig-heder. Klager (Biologisk far) fremstår med et meget nedsat kognitivt funktionsniveau svarende til mental retardering af lettere grad. Klager (Biologisk far) ses udfordret ift. abstrakt tænkning samt arbejdshukommelse. Ligeledes ses han udfordret ift. visuel abstraktion og vi-sualisering. Klager (Biologisk far)s ressourcer ift. hans egen kognitive profil ses ift. opgaver med visuelt forlæg samt indenfor forarbejdningshastighed. Klager (Biologisk far)s kognitive funktionsniveau konkluderes at have en afgørende betydning ift. hvorledes han er i stand til at forstå helt almindelige dagligdagskrav. Klager (Biologisk far) vil meget let stå i si-tuationer, hvor han ikke i tilstrækkeligt omfang forstår alle relevante elementer i en given situation. I forhold til forældrerollen har det meget nedsatte kognitive funktionsniveau ligeledes betydning, idet Klager (Biologisk far) har vanskelige forudsætninger

ift. at forstå og komme hele vejen rundt omkring et barns behov for stimulering og støtte i dagligdagen.

Ligeledes præges Klager (Biologisk far) af udfordringer iht. Diagnose, hvor han fremstår i et vist om-fang præget af smerter, motoriske begrænsninger samt vanskeligheder ved kon-centration over tid samt tendens til øget udtrætning og behov for hvile. Klager (Biologisk far) er gennem sin ungdom og frem til nu beskrevet med begrænset indsigt i og er-kendelse af, hvad hans handicap har af begrænsninger ift. ham. Klager (Biologisk far) ses at negligere den betydning, som Diagnose har i hans dagligdag. Klager (Biologisk far) beskriver en stædighed som gør, at han kan alt til trods for Diagnose. Med udgangspunkt i Klager (Biologisk far)s historie med en barndom i et følelseskoldt hjem uden fornøden forståelse for og støtte ift. de behov Klager (Biologisk far) har ift. Diagnose, så er det meget forståeligt, at Klager (Biologisk far) netop har lukket fuldstændig ned ift. at give plads til sine egne særlige behov. Dette fremstår så dybt indlejret i Klager (Biologisk far), og vurderes at være en overlevelsesme-kanisme, som Klager (Biologisk far) gennem sin barndom har været nødt til at ty til ift. sig selv generelt og specifikt ift. udfordringer ift. Diagnose. Det konkluderes imidlertid her, at Klager (Biologisk far) vil have gavn af at arbejde med en øget anerkendelse af de udfordringer, som Diagnose medfører i hans liv, fx udtrætning, smerter og koncentrationsbesvær, idet det tydeligt er set i samvær med Søsken at sætte Klager (Biologisk far) i situationer, hvor han har vanskeligt ved at imødekomme Søskens behov passende.

Klager (Biologisk far) præges ligeledes af massive følelsesmæssige vanskeligheder, hvilket vur-deres primært at skulle forstås som skader iht. en barndom præget af massiv og gennemgående omsorgssvigt over år, hvor Klager (Biologisk far) har været understimuleret og depriveret i den følelsesmæssige kontakt. Klager (Biologisk far) har her udviklet utrygge til-knytningsmønstre, og han har været præget af frygt og et nervesystem i konstant alarmberedskab. Det ses, at Klager (Biologisk far) præges af nogle primitive forsvarsmekanis-mer i form af fornægtelse, simplificering og idyllisering, hvilket vurderes bl.a. at afspejle, at Klager (Biologisk far) gennem sin opvækst har skullet anvende sin energi på at overleve såvel fysisk som psykisk. Klager (Biologisk far) fremstår som havende evne til empati og refleksion, særligt når processen støttes af en person, som kan hjælpe Klager (Biologisk far) med refleksionen og at få sat ord på. Selve mentaliseringsprocessen ses imidlertid meget nedsat hos Klager (Biologisk far), og han vurderes massivt udfordret ift. at læse såvel sig selv som andre i tilstrækkelig nuanceret grad, hvor alle kompleksiteterne kommer med. Klager (Biologisk far) præges endvidere en nedsat habitus ift. kontrolkapacitet i dagligda-gen ift. stressmestring. Klager (Biologisk far)s selvværd fremstår endvidere lavt, samtidig med at han har et urealistisk syn på egne kompetencer, og betydning af Diagnose på hans funktionsniveau. Klager (Biologisk far) vurderes samlet med en umoden selvforståelse, som medfører at han kommer til at overvurdere egne evner, hvilket igen øger risikoen for nederlag. Klager (Biologisk far) vurderes endvidere at have alvorlige vanskeligheder ift. rea-litetstestning, dels fordi han scanner sine omgivelser hurtigt og ukritisk, samti-dig med at han simplificerer det sete. Udover dette vurderes, at Klager (Biologisk far) grundet såvel de følelsesmæssige skader samt meget nedsatte kognitive funktionsniveau er i risiko for se og forstå stimuli anderledes, end ellers forventet.

Klager (Biologisk far)s beskrevne vanskeligheder fremstår komplekse og sammensatte, og de vurderes sammenlagt at have en stor betydning for at Klager (Biologisk far)s dagligdag præges af en stærk struktur og let overskuelige krav. Ligeledes fordrer Klager (Biologisk far)s vanske-ligheder, at han har mennesker omkring sig, som kan støtte Klager (Biologisk far) i at træffe

gode og hensigtsmæssige valg for sig selv dagligdagen og livet mere overordnet set, idet Klager (Biologisk far) selv har vanskeligt ved at forstå og gennemskue alle væsentlige elementer i en given situation.

Udover de beskrevne vanskeligheder ses ligeledes nogle tydelige ressourcer hos Klager (Biologisk far), som er vigtige at anerkende og belyse. Klager (Biologisk far) ses som værende samar-bejdsvillig, åben, smilende og høflig i samspillet med såvel ut. i undersøgelsen, hvilket er nogle adfærdsbeskrivelser, som ses gå igen i sagens akter. Ligeledes kan Klager (Biologisk far) yde en god arbejdsmæssig indsats, når hans særlige behov samtidig er forstået og understøttet. Klager (Biologisk far) fremstår endvidere med en tydelig forståelse af rigtigt og forkert på mange områder, og han forsøger selv at gøre tingene godt og rigtigt. Klager (Biologisk far) fremstår endvidere meget trofast i sine helt nære relationer over tid fx farmor, faster, og han er beskrevet som havende haft en tryg tilknytning til dem, samt at have fået kærlighed og følelsesmæssigt støtter stabilt over tid fra dem gennem sin opvækst. Det er indtrykket, at Klager (Biologisk far) netop på baggrund af det, som han har fået i samspillet med farmor, afdøde farfar og faster kan tilbyde Søsken en stabil kærlighed over tid.

Klager (Biologisk far)s ressourcer vurderes imidlertid ikke at kunne opveje eller kompensere for de massive beskrevne vanskeligheder, han har. Samlet konkluderes, at Klager (Biologisk far)s vanskeligheder er af et sådant omfang og karakter, at Klager (Biologisk far) ikke vurderes at kunne agere den primære omsorgsperson for Søsken aktuelt. Klager (Biologisk far)s meget ned-satte kognitive funktionsniveau sammenholdt med de følelsesmæssige skader og mangler, som Klager (Biologisk far) afspejler i sin udvikling medfører, at han ikke vil være i stand til at forstå og varetage alle de behov, som Søsken har ift. at kunne udvikle sig og trives hensigtsmæssigt. Klager (Biologisk far) konkluderes således ikke i stand til at agere primær omsorgsperson for Søsken.

Samtidig vurderes, at Klager (Biologisk far) i samværene for nuværende ikke ses skadelig for Søsken. Klager (Biologisk far) kan tilbyde Søsken en umiddelbar kærlighed samt en spejlingsmulig-hed i, hvor Søsken kommer fra, hvilket på sigt kan være væsentligt i udviklingen af Søskens selvforståelse. Dog bør det understreges, at der ses behov for øget rådgiv-ning af Klager (Biologisk far) i samværene, så han hurtigere får forståelse for og handlet på Søskens signaler og behov.

Det anbefales, at Klager (Biologisk far) får støtte ift. at udvikle på sine evner ift. at aflæse Søskens følelsesmæssige signaler, samt støtte til øget indsigt i den følelsesmæssige dialog med Søsken i samværene. Klager (Biologisk far)s nedsatte kognitive funktionsniveau vil have be-tydning for, hvor langt Klager (Biologisk far) kan udvikle sin forståelse. Imidlertid fås der ind-tryk af, at Klager (Biologisk far) i støttet samtale kan få nye opmærksomheder, som han kan fo-kusere på. Det anbefales derfor, at det undersøges, hvordan Klager (Biologisk far) ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang kan støttes i øget forståelse af Søskens følelsesmæs-sige signaler og behov i samspillet. Klager (Biologisk far) vil have gavn af, at et sådant person-ligt udviklingsarbejde kobles op på helt konkrete materialer som fx filmklip, teg-neserier, billedkort mv. af forældreskabet, hvor han støttes i at tænke nye tanker om det, han ser samt koblet konkret til hans oplevelser med Søsken. Et sådant ud-viklingsarbejde vil kræve, at Klager (Biologisk far) er åben og villig ift. at indgå i et samarbejde om at øge sine kompetencer ift. samværene med Søsken.

Sammenfattende bør det understreges, at et sådant udviklingsarbejde ikke vurde-res realistisk at kunne øge Klager (Biologisk far)s kompetencer i en sådan grad, at han kan

agere primær omsorgsperson, idet han formodes at ville nå et loft for sin mulige udvikling, som sandsynligvis grundet hans vanskeligheders karakter, ikke vil være tilstrækkelig ift. at være primær omsorgsperson.

derimod er den personlige udvikling ift. øget følelsesmæssig forståelse af Søsken tænkt som støtte til Klager (Biologisk far)s kompetencer i samspillet, således at det vil blive let-tere mere nærende for såvel Søsken som Klager (Biologisk far) selv på sigt.”

Under punktet Samlet konklusion (undersøgelsen side 73) fremgår det:

” Samlet konkluderes på baggrund af såvel undersøgelsen af Klager (Biologisk mor) som under-søgelsen af Klager (Biologisk far), at begge har så massive vanskeligheder såvel kognitivt som følelsesmæssigt, at ingen af dem vurderes at kunne fungere som primær omsorgs-person for Søsken. Det konkluderes endvidere, at hverken Klager (Biologisk mor) eller Klager (Biologisk far) ud fra egne ressourcer og vanskeligheder vil kunne kompensere for den anden i til-strækkelig grad til, at de sammen som par har tilstrækkelige ressourcer til at agere primær omsorgspersoner for Søsken.”

Under punktet Samlet Prognosevurdering (undersøgelsen side 81) fremgår det:

” Såvel Klager (Biologisk mor) som Klager (Biologisk far) vurderes at have så nedsat forældrekompetence, at ingen af dem i nævneværdig grad vurderes i stand til at kunne kompensere ift. den andens vanskeligheder. Endvidere ses såvel udviklingspotentialet for Klager (Biologisk mor) som Klager (Biologisk far) ift. at kunne opnå og indhente de fornødne ressourcer stærkt be-grænset. Det vurderes endvidere usandsynligt, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) vil kunne tilegne sig de fornødne evner overhovedet, idet de begge formodes at ville nå et loft i deres udvikling, der bevirker, at de ikke er i stand til at lære de krævede ele-menter, som er forudsætningerne hos primære omsorgspersoner.

Således er prognosen, at hverken Klager (Biologisk far) eller Klager (Biologisk mor) alene eller sammen vil kunne udvikle de krævede kompetencer i løbet af Søskens barndom eller ungdom, hvorfor de ikke vurderes at kunne agere primære omsorgspersoner for hende.”

2022-03-03 statusrapport fra Familiecenter på familiebehandling om-kring Søsken (bilag 5):

Det fremgår af statusudtalelsen, at med undtagelse af en enkelt samtale har Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) aflyst alle samtaler i december 2021 og ja-nuar 2022. Aktuelt er det ikke muligt at få kontakt til Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far). Samarbejdet med Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har i perioden været svingende. Det opleves vanskeligt for Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) at opnå accept af at skulle tale med familiebehandler, og der ses en tilstand af frustration og vrede, som kommer til udtryk gennem afvis-ninger, og som fylder meget i behandlingen. Både Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) udtrykker ofte betydelig frustration og vrede over tidligere fami-liebehandler, plejemor med flere. Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) gi-ver udtryk for positive intentioner og et ønske om at ville det bedste for Søsken, men det vurderes, at det er vanskeligt for dem at udføre det i praksis ud fra deres for-tællinger om, hvad de gør i samværet med Søsken. Familiebehandleren har ikke op-

nået indsigt i, hvorvidt Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har profiteret af den tilbudte familiebehandling.

2022-03-22 Underretning fra lægerne Læge 1 og Læge 2 fra læge-huset i By 1 (bilag 6):

Der er bekymring fra lægehuset om, at Klager (Biologisk mor) er gravid igen.

Hendes livssituation er uændret, og hun har et tidligere barn fra Dato 4 2021, som blev fjernet ved fødsel.

Der henvises til en tværfaglig indsats i familieambulatoriet i obstetrisk regi.

2022-04-28 Underretning fra Familieambulatoriet på By 2 Sygehus (bilag 7):

Af underretningen fremgår det blandt andet, Klager (Biologisk mor) blev fulgt i Familieambulatoriet ved sidste graviditet, men ønsker ikke at blive fulgt i Fami-lieambulatoriet i denne graviditet og er henvist til jordemoder i By 3. Det vurderes, at der kan være behov for særlig støtte i forhold til det kommende barn.

2022-10-13 Børnefaglig undersøgelse for ufødt barn (bilag 8).

2022-10-17 Notat med oplysninger til formanden for børn og unge-udvalget (bilag

9):

Det fremgår på side 2 under afsnittet ’Det akutte grundlag’, at Barn vejede under 2 kg ved fødslen og skal indlægges på neonatal og have sonde, for at kunne opnå den rette vægt.

Sygehuset oplyser, at de ikke vurderer, at Barn vil kunne tåle de skiftende hæn-der og nye primære omsorgsgivere hen over døgnet, som vil være tilfældet, hvis forældrene er indlagt på sygehuset. Det vurderes, at Barn grundet sin vægt er særlig sårbar og har særlig brug for stabile omsorgspersoner for ikke at komme i fejludvikling.

Det observeres, hvordan Klager (Biologisk far) sidder på sengen og nærmest rokker selvberoligende frem og tilbage, mens han ses tydeligt påvirket af kommunens til-stedeværelse. Han opleves ikke at være i stand til at udtrykke sig, men kan itale-sætte, at han bliver presset af at have fremmede mennesker omkring sig. Klager (Biologisk mor) er meget afvisende i sit kropssprog, mens hun sidder med Barn og hun viser tydeligt sin utilfredshed med kommunens tilstedeværelse ved enten at stirre ned på Barn eller på sin mobil.

2023-06-29 Samværsstatus på støttet samvær (bilag 11):

Følgende fremgår blandt andet af beskrivelsen:

” Forældrene ankommer, og Klager (Biologisk mor) virker lidt vred, og når at tale kort med samværskonsulenten om at adoptionen af forældrenes første barn, vil blive opret-holdt. De fortæller, at det var et meget ubehageligt møde.

[…]

Plejemor fortæller lidt om Barn og hvordan det er gået siden sidste, og at Barn var ked af det efter sidste samvær, og at det vil være rigtig fint at være opmærk-som på, at forældrene gør, hvad de kan for at samværet bliver i så god en stem-ning som muligt.

Det er primært Klager (Biologisk mor) der sidder med Barn, og ellers ligger hun på bordet på tæppet. Det opleves at der er en fin stemning mellem plejemor og forældrene. Plejemor opfordrer forældrene til at ligge Barn op et tæppe på gulvet og gør det klar, men forældrene bliver siddende ved bordet

[…]

Barn når også at sidde lidt hos Klager (Biologisk far), men er efterhånden ved at være lidt træt, og brokker sig lidt. Klager (Biologisk mor) tager Barn over til sig, mens plejemor pakker lidt sammen. Barn bliver yderligere utilfreds og signalere meget tydeligt med begge arme oppe efter plejemor, at hun gerne vil hen til hende. Plejemor tager imod og Barn, som falder mere til ro, mens resten pakkes sammen.

Klager (Biologisk far) siger at han tydeligt kan se at Barn er træt nu.”

Sammenfatning og pædagogisk vurdering:

” Det vurderes at der var en trykket stemning i begyndelsen af samværet og at især Klager (Biologisk mor) virker påvirket, hvilke både kan skyldes retssagen og at Klager (Biologisk mor) eventuelt kan have ondt i benet.

Forældrene opleves at gøre de samme ting som de plejer, og leger primært kilde-lege eller lader Barn kigge på nøgler eller en dukke, mens der er lidt snak frem over bordet omkring Barn og dagligdagen mv.”

2023-07-27 Samværsbeskrivelse fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) (bilag 12):

Det beskrives, at da forældrene ankommer, opleves de ikke at møde Barn fysisk eller følelsesmæssigt, men opleves afventende. Der ses ingen ydre gensynsglæde.

Under punktet Sammenfatning og pædagogisk vurdering fremgår følgende:

” Det opleves fortsat at samværet følger samme struktur som alle forrige gange, og der opleves fortsat ingen progression i samværet siden opstart.

Forældrene har tidligere være i et forløb hos en familiebehandler og er opfordret til at tage en bog med til samværet eller at synge en sang med Barn.

Forældrene har endnu ikke, efterkommet dette.

Forældrene er tidligere, blevet opfordret at samværskonsulenten til at læse fra en bestemt bog, som samværskonsulenten vil sørge for er til stede hver gang, hvilke forældrene endnu ikke er efterkommet.

Samværskonsulenten har placeret bogen foran forældrene ved flere tidligere samvær og opfordret dem til at bruge bogen. Forældrene har valgt fortsat ikke ef-terkommet dette.

I mødet med Barn og plejemor, ses det fortsat ikke at forældrene møder Barn ved ankomsten, men sætter sig ned og afventer at Barn bliver placeret hos en af dem. De møder således ikke Barn fysisk eller følelsesmæssigt, men forholder sig afventende.

Det er fortsat plejemor der spørger forældrene, hvem der vil sidde med Barn når de mødes og det er oftest Klager (Biologisk mor) der tager imod.

Trods lokaleskift, hvor der ikke er et bord, Barn har siddet på, som de plejer ses det fortsat at Klager (Biologisk mor) vender Barn ud mod rummet og har derfor ikke øjenkon-

takt med Barn, mens hun sidder der. Der ses smil hos Klager (Biologisk mor), men der ses ikke samspil mellem hende og Barn.

Det opleves fortsat at plejemor og samværskonsulenten nødvendigvis må tage initiativ til aktiviteter i samværet, da forældrene ikke gør det.

Det opleves, at det fortsat er nødvendigt at det primært er plejemor som kompen-serer følelsesmæssigt igennem hele samværet, da det ikke opleves at forældrene selv tager initiativ til det eller gør det i tilstrækkelig grad. Det opleves at det er relevant at det er plejemor der har den primære følelsesmæssige kontakt, og at samværskonsulenten supplerer, hvis det er relevant.

Det opleves som kontaktbevarende samvær.

Det opleves at Klager (Biologisk far) indimellem tager initiativ til minimal fysisk kontakt, og holder Barn i hånden, skærmer med armen så hun ikke vælter eller ser på hende, men der ses minimal kontakt og samspil mellem dem. Klager (Biologisk far) opleves afventende på Barn, og derfor opleves det ikke at han møder Barn følelsesmæssigt.

Det ses at forældrene fortsat skal opfordres til at lave farvelritual med Barn.

Forældrene har stadig fravalgt at bruge forberedelsestid og evaluering tiden efter samværet, og det opleves ikke at forældrene kan profitere af vejledning og guid-ning fra samværskonsulenterne eller plejemor, eller at de formår at omsætte det til handling efterfølgende til næste samvær.

Forældrene har fortsat et ønske, om at det kun er en bestemt samværskonsulent der er på familien.”

2023-09-08 Samværsbeskrivelse fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) (bilag 15):

Det beskrives, at da forældrene ankommer opleves en lidt trykket stemning. Pleje-mor har taget forskelligt legetøj med, og Klager (Biologisk mor) får Barn først.

Under punktet Sammenfatning og pædagogisk vurdering fremgår følgende:

” Det opleves fortsat at samværet følger samme struktur som alle forrige gange, og der opleves fortsat ingen progression i samværet siden opstart.

Forældrene har tidligere være i et forløb hos en familiebehandler og er opfordret til at tage en bog med til samværet eller at synge en sang med Barn.

Forældrene har endnu ikke, efterkommet dette.

Samværskonsulenten har endda placeret bogen foran forældrene ved flere tidli-gere samvær og opfordret dem til at bruge bogen. Forældrene har valgt fortsat ikke efterkommet dette.

Det er fortsat plejemor der tager initiativ til at spørger forældrene, hvem der vil sidde med Barn, og det er oftest Klager (Biologisk mor) der tager imod. Trods lokaleskift, hvor der ikke er et bord, Barn har siddet på, sidder på, som de plejer ses det fortsat at Klager (Biologisk mor) vender Barn ud mod rummet og har derfor ikke øjenkontakt med Barn,

mens hun sidder der. Der ses smil hos Klager (Biologisk mor), men der ses ikke samspil mellem hende og Barn.

Det opleves fortsat at plejemor og samværskonsulenten nødvendigvis må tage initiativ til aktiviteter i samværet, da forældrene ikke gør det.

Det opleves, at det fortsat er nødvendigt, primært for plejemor at kompensere fø-lelsesmæssigt igennem hele samværet, da det ikke opleves at forældrene selv tager initiativ til det eller gør det i tilstrækkelig grad. Det opleves at det er relevant at det er plejemor der har den primære følelsesmæssige kontakt, og at samværskon-sulenten supplerer, hvis det er relevant.

Det opleves som kontaktbevarende samvær.

Det ses, som i forrige samvær at Klager (Biologisk mor) overlader leg på gulvet med Barn til Klager (Biologisk far), og selv bliver siddende på stolen.

Det opleves at Klager (Biologisk far) indimellem tager initiativ til minimal fysisk kontakt, og holder Barn i hånden eller ser på hende/siger hej, men der ses minimal kontakt mellem dem, og Klager (Biologisk far) opleves også afventende på Barn, og derfor opleves det ikke at han møder Barn følelsesmæssigt.

Forældrene har fortsat et ønske, om at det kun er en bestemt samværskonsulent der er på familien.”

2023-10-17 Samværsbeskrivelse fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) (bilag 16):

Under punktet Sammenfatning og pædagogisk vurdering fremgår følgende:

” I mødet med Barn og plejemor, ses det fortsat ikke at forældrene møder, eller in-vitere til samspil, ved ankomsten med Barn, men afventer at Barn bliver place-ret hos en af dem. De møder således ikke Barn fysisk eller følelsesmæssigt, men forholder sig afventende.

Det er fortsat plejemor der tager initiativ til at forældrene skal tage imod og holde Barn, og det er oftest Klager (Biologisk mor) der tager imod. Klager (Biologisk mor) ses denne gang at tage initiativ til at gå lidt rundt med Barn, og kigge ned af gangen, mens plejemor henter ting ude i bilen, og mens der ventes på at Klager (Biologisk far) og plejemor. Klager (Biologisk far) for-klarer, at han var nødt til at tjekke motoren på deres kabinescooter.

Barn sidder hos Klager (Biologisk mor) og vender ud mod rummet og har derfor ikke øjenkon-takt med Barn, mens hun sidder der. Der ses smil hos Klager (Biologisk mor), men der ses ikke samspil mellem hende og Barn.

Det opleves fortsat at plejemor og samværskonsulenten nødvendigvis må tage initiativ til aktiviteter i samværet, da forældrene ikke gør det.

Det ses, som i de andre forrige samvær at Klager (Biologisk mor) overlader leg på gulvet med Barn til Klager (Biologisk far), og selv bliver siddende på stolen.

Det opleves at Klager (Biologisk far) indimellem tager initiativ til fysisk kontakt, og hjælper Barn med at sidde på sin gåcykel eller at vise hende bamsen, men der ses mini-mal kontakt mellem dem, og Klager (Biologisk far) opleves også afventende på Barn, og derfor opleves det ikke at han møder Barn følelsesmæssigt.

Det opleves fortsat at samværet følger samme struktur som alle forrige gange, og der opleves fortsat ingen progression i samværet siden opstart.

Samværskonsulenten har tilbud forældrene evaluering af samværet, da de spurgte via sms sidste gang, om hvordan samværskonsulenten vurderede samvæ-ret. Men begge forældre har fravalgt at bruge forberedelsestid og evaluering tiden efter samværet, og det opleves ikke at forældrene kan profitere af vejledning og guidning fra samværskonsulenterne eller plejemor, eller at de formår at omsætte det til handling efterfølgende. Men at det er nødvendigt at være meget konkret i sin anvisning, dog kan er det ikke sikkert at forældrene efterkommer dem.”

2023-10-30 Samværsbeskrivelse fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) (bilag 17):

Under punktet Sammenfatning og pædagogisk vurdering fremgår følgende:

” Det ses stadig ikke at forældrene i mødet med Barn og plejemor, tager initiativ til samspil ved ankomsten med Barn, men at de afventer at Barn bliver placeret hos en af dem. De møder således ikke Barn fysisk eller følelsesmæssigt, men for-holder sig afventende.

Det er fortsat plejemor der tager initiativ til at forældrene skal tage imod og holde Barn, og det er oftest Klager (Biologisk mor) der tager imod.

Der ses meget lidt samspil mellem Klager (Biologisk mor) og Barn i samværet, og det ses kun få gang mens de sidder på madrassen, da Klager (Biologisk mor) kilder Barn.

Det ses ikke samspil mellem Barn og Klager (Biologisk mor) da Klager (Biologisk mor) giver Barn madder.

Det opleves fortsat at plejemor og samværskonsulenten nødvendigvis må tage initiativ til aktiviteter i samværet, da forældrene ikke gør det.

Det opleves at Klager (Biologisk far) indimellem tager initiativ til fysisk kontakt, men der ses minimal kontakt mellem dem, og Klager (Biologisk far) opleves også afventende på Barn, og derfor opleves det ikke at han møder Barn følelsesmæssigt eller afstemmer sig med hende.

Det opleves fortsat at samværet følger samme struktur som alle forrige gange, og der opleves fortsat ingen progression i samværet siden opstart.

Samværskonsulenten har tilbud forældrene forberedelse og evaluering af samvæ-ret, tidligere men det har de afvist.

Forældrene fortæller denne gang at de oplever at Barn godt kan mærke at de var utrygge på grund af mødet inden. Det opleves ikke at der er egentlige resonans i reflektionen fra forældrene, da samværskonsulenten sætter flere ord på. Det opleves fortsat ikke at forældrene kan profitere af vejledning og guidning fra samværskonsulenterne eller plejemor. Der har tidligere været iværksat familiebe-handling hos forældrene for at støtte dem i at tage initiativer til aktiviteter med Barn, men det profiterede forældrene ikke, og de opleves ikke at kunne omsætte vejledning til handling efterfølgende.

Det opleves at være nødvendigt at være konkret i sin anvisning, og på trods deraf så opleves det ikke at forældrene gør det hvis de ikke har lyst.”

2023-10-31 Journalnotat om besvarelse fra aut. psykolog Person 4 af mail fra partsrepræsentant (bilag 18):

Aut. psykolog Person 4 besvarer i mail til forældrenes partsrepræsentant, at hun - for at undgå at forældrene oplever at hun blander sig - ved næste sam-spilsobservation vil sætte sig op ved bordet under hele samværet. Hun vil lade plejemor og samværskonsulent være dem som taler med forældrene og Barn.

2023-11-06 Samværsbeskrivelse fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) (bilag 19):

Det beskrives, at plejemor, forældre og psykologen er ankommet, da samværskon-sulenten kommer. Klager (Biologisk far) står ind i lokalet og kigger ud ad vinduet på parkeringspladsen, mens de andre står uden for lokalet og snakker. Det ses ikke at Klager (Biologisk far) eller Klager (Biologisk mor) indgår i samspil med Barn, fra samværs-konsulenten ankommer og til plejemor spørger Klager (Biologisk mor) om hun vil have Barn over at sidde.

Under punktet Sammenfatning og pædagogisk vurdering fremgår følgende:

Det er fortsat plejemor der tager initiativ til at forældrene skal tage imod og holde Barn, og det er oftest Klager (Biologisk mor) der tager imod.

Forældrene har ikke forberedte noget til samværet efter sidste samvær, på trods af opfordring.

Forældrene fortæller at de oplever de har gjort sig umage i samværet, men det op-leves ikke at der har været forskel i samspillet mellem forældrene og Barn.

Der ses meget lidt samspil mellem Klager (Biologisk mor) og Barn i samværet, og det ses kun få gang mens de sidder på madrassen. Det ses at forældrene blandt andet triller en bold frem og tilbage til Barn, men der ses meget lidt mimik eller regulering, som for eksempel begejstring eller opmuntring Det opleves fortsat at plejemor og samværskonsulenten nødvendigvis må tage initiativ til aktiviteter i samværet, da forældrene ikke gør det.

Det opleves fortsat at samværet følger samme struktur som alle forrige gange, og der opleves fortsat ingen progression i samværet siden opstart.

Samværskonsulenten har tilbud forældrene forberedelse og evaluering af samvæ-ret, tidligere men det har de afvist.

Det opleves fortsat ikke at forældrene kan profitere af vejledning og guidning fra samværskonsulenterne eller plejemor. Der har tidligere været iværksat familiebe-handling hos forældrene for at støtte dem i at tage initiativer til aktiviteter med Barn, men det profiterede forældrene ikke, og de opleves ikke at kunne omsætte vejledning til handling efterfølgende.

Det opleves at være nødvendigt at være konkret i sin anvisning, og på trods deraf så opleves det ikke at forældrene gør det, hvis de ikke har lyst.”

2023-11-08 Journalnotat om møde vedrørende tilbagemelding fra psykologer på prognosevurdering (bilag 20):

Psykologerne fortæller blandt andet på mødet, at der vil blive lagt et for stort pres/ansvar på Barn, hvis der ikke var samværskonsulent og plejemor til stede under samvær.

2023-11-08 Journalnotat om opfølgning i plejefamilien (bilag 21): Det fremgår blandt andet heraf, at der er enkelte gange, hvor Barn har haft reak-tioner efter samværene med sine forældre, fordi plejemor i de samvær har ''truk-ket'' sig lidt for at give plads til forældrene ifb. med tilknytningsundersøgelsen. Det vurderes, at samværene ikke kan foregå uden tilstedeværelse af plejemor. Ple-jemor er Barns primære omsorgsperson, og hendes tryghedsperson i samværene. Endvidere vurderes det nødvendigt fortsat at støtte samværene, for at forældrene får anvisninger mv. i deres samvær med Barn. Det vurderes ikke at forældrene kan have samvær med Barn uden støtte.

2023-11-08 Prognosevurdering af Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) af

aut. psykologer Person 3 og Person 4 (bilag 22):

Under punktet Samlet Prognosevurdering på side 19 fremgår:

” Aktuel samtale med forældrene:

Forældrene oplyser, at de har støtte i form af en støtteperson ca. 1 gang måned-ligt. De er glade for denne støtteperson, men de taler ikke specifikt om samværet, oplyser forældrene Det vurderes under alle omstændigheder er en gang månedlig samtale utilstrækkelig forældrenes omfattende vanskeligheder og udfordringer ta-get i betragtning.

Derudover har forældrene haft mulighed for at forberede og evaluere med samta-ler med samspilskonsulenten før og efter samvær, hvilket forældrene, ifølge ak-terne, meget sjældent, og oftest ikke, benytter sig af. Forældrene forklarer det med at de kan have trafikale problemer og derfor er det svært at nå. Andre gange siger Klager (Biologisk far), at han ikke kan huske hvad der siges fra gang til gang.

Det vurderes, at forældrene ikke tager tilstrækkeligt imod de tilbud, som de tilby-des.

Klager (Biologisk mor) har selv skulle finde en psykolog til udvikling, hvilket ikke er sket. Hen-des forklaring er, at hun er for presset og hun har ikke overskuddet til det. Hun ønsker hjælp til social angst og de traumer som forløbet har medført. Den indsigt, der var nødvendig for Klager (Biologisk mor) for at kunne udvikle sig, er ikke sket.

Klager (Biologisk far) siger først, at han ikke ved, hvad han skal have hjælp til, men ændrer det senere til, at han gerne vil have psykologhjælp, så han forhåbentligt får mere styr på kroppen og kan blive et normalt menneske igen.

I samtalen med begge forældre, udtrykker de et behov for psykologhjælp, som de mener vil hjælpe dem fysisk og for at kunne tåle deres situation, men de nævner ikke behov for udvikling ift. Barn.

Det er vurderingen, at forældrenes svar giver udtryk for deres fortsatte meget be-grænsede ressourcer, og de har ikke formået at tage imod hjælp til deres vanske-ligheder eller selv opsøge det. Den oplagte hjælp som er samtalerne før og efter samværet, har de kun i yderst begrænset omfang taget imod, og det må vurderes, at forældrenes udviklingspotentiale er stærkt begrænset og deres forældreevner er varigt nedsat ift. Barn.

Barn beskrives som et velfungerende barn af plejemoren, uden særlige behov, og med en stærk kontaktevne. Plejemor beskriver, at i samværene, at Barn ikke er særlig knyttet til sine forældre.

Forældrene beskrives i samværet med begrænsede evner ift. at skabe kontakt, se Barn og hendes behov, og generelt vurderes forældrene at være optaget af deres egne behov, og desuden også, at de har svært ved at tilsidesætte egne behov.

Samlet fra samværsrapporterne vurderes at forældrene ikke ses tilstrækkelig

opmærksomme eller følelsesmæssigt tilgængelige ift. Barn, ligesom de ikke ses

tage relevant initiativ eller tiltag for at lege, udtrykke følelser eller udvikle Barn. De gange, hvor der ses, at Barn har været utryg eller bange, er det plejemor eller SK der har spejlet Barn og gjort hende tryg, da det blev oplevet af SK, at foræl-drene ikke så det selv. I samværet med forældrene ses ikke progression, da de fx ikke tager

imod de opfordringer om fx at synge sange eller at læse bøger, som kunne gøre kontakten mere genkendelig og tryg for Barn. Forældrene beskrives som afven-tende, hvorfor Barn er på arbejde for at skabe en kontakt eller et samspil, som burde ligge hos forældrene. Desuden ses flere fejlafstemninger, hvor forældrene fx kilder Barn under foden, hvor hun gerne vil ned, eller andre situationer, hvor plejemor konsekvent må hjælpe forældrene med at læse Barns behov og signaler.

Forældrene er blevet tilbud både formøde og evaluering, men har sjældent takket ja, hvorfor der ikke ses ansvar for en evt. mulighed for udvikling af forældre ev-ner. Forældrene har ikke set familiebehandlingen som mulighed for at udvikle de-res forældreevner, og ikke ønsket at deltage.

Psykologisk vurdering af samværenes betydning ift. hvad forældrene kan i praksis ift. Barn.

Denne undersøgelse har indebåret to samspilsobservationer, som begge har vist at Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) har omfattende individuelle udfordringer i samspillet med Barn. Fælles for dem begge er, at de fremstår passive og afventende i samspillet med Barn, og kommer utilsigtet til at lægge et ansvar over på Barn, der gør at Barn er på overarbejde i samspillet med Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor). Det ses, at når sk og plejemor ikke kompenserer for Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor), bliver Barn stresset, og hun reagerer ved at blive urolig og græder.

Derudover er det også vurderingen at forældrene fejllæser Barns behov. Foræl-drene gentager Barns udtryksformer/lyde, hvor det som Barn har behov for, er en spejling af de udtryksformer hun giver udtryk for. Både sk og plejemor viser og guider Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) flere gange i samspillet og anviser konkret, hvordan de kan spejle Barns udtryksformer, men Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) ændrer ikke deres adfærd i samspillet og der observeres ikke udvikling hos Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor).

I forhold til samspilsobservationerne er det vurderingen af Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor)s evner i forhold til at indgå i samspil med Barn er stærkt nedsatte, og at de ikke formår at tage imod konkret guidning tydelig rådgivning og omsætte det til prak-sis. Positivt er at de accepterer sk og plejemors anvisninger. Det er vurderingen af Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor)s passivitet og fejlafstemning i relation til Barn er skadeligt for Barns trivsel og udvikling såfremt sk og plejemor ikke er til stede.

Samlet set vurderes det, at begge forældres tidligere beskrevet nedsatte og stærkt begrænsede forældreevner, stadig er utilstrækkelige og stærkt begrænset. Samværsrapporterne og samværsobservationerne bekræfter at begge forældre ikke evner af aflæse Barns basale behov.

Dette til trods for at Barn vurderes med normalt funktionsniveau og stærk kon-taktevne.

Forældrene har ikke taget imod anden hjælp end en støtteperson ca. en gang må-nedligt, og benytter sig ikke stabilt af muligheden for evaluering før og efter samvær til udvikling af deres kontakt med Barn i samværene. Der ses ikke i samværsrapporterne eller i samværsobservationerne udvikling hos Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor), trods sk og plejemors tydelige guidning og konkrete anvisninger. Det er vurderingen at forældrenes manglende selvindsigt er omfattende og ud fra nær-værende undersøgelse er det vurderingen at deres forældreevner er varigt nedsat i forhold til i forhold til Barn.”

2023-11-08 Statusudtalelse fra plejefamilien (bilag 23):

Det fremgår, at Barn er blevet 1 år og 22 dage. Hun udvikler sig alderssvarende. Hun er som grundstemning en tryg, glad og nysgerrig lille pige. Hun er velpro-portioneret hun vejer 8,2kg og er 72cm høj.

Barn går ikke i institution. Plejefamilien forsøger at besøge folk med børn, idet hun er meget glad for at lege hvor der er andre børn, er nysgerrig på dem. Samværet foregår stille og roligt, hun sidder gerne lidt hos Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), men som Barn er blevet ældre, siger hun mere fra over for sin mor og far, gumper over til plejemor, som prøver at lægge op til lidt leg f.eks. med bold, så de får mulighed for at lege med hende. Ligeledes kompenserer plejemor og støtter og hjælper Barn til, at samværet forløber stille og roligt. Barn er som regel godt træt efter 1 time, sover straks efter i bilen hele vejen hjem. Hun har reageret en enkelt gang med gråd både under og efter samværet. Her havde forældrene sat sig på gulvet så Barn ikke kunne se plejemor. Plejefamilien har et godt samarbejde med Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far).

2023-11-20 Journalnotat om børnesamtale – 0bservation af Barn (bilag 24): Det beskrives, at plejemor er Barns trygge base, og det er tydligt i observationen, at Barn bruger plejemor som hendes trygge base. Barn er nysgerrig og vil gerne ''lege'' med sagsbehandleren, men samtidigt, er Barn meget optaget af hvor pleje-mor er under det hele, samt at Barn kigger på plejemor for accept af, at det er okay. Endvidere observeres det, at Barn lige skal over til plejemor og røre ved hende eller give en krammer i ny og næ.

Barn siger ikke meget under observationen. Barn er træt, hvorfor det kan være en grund til, at der ikke er meget lyd på Barn.

Barn ses at være meget glad og smilende. Hun er nysgerrig, og vil gerne kigge på sagsbehandleren, og de holder en god øjenkontakt i længere tid, imens sagsbe-handleren taler til Barn om hendes legetøj.

2023-11-23 Journalnotat om partshøring af Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) (bilag 25):

Forældrene er ikke er enige i adoption, og at de ikke bliver det. Adspurgt hvad de tænker, udtrykker de, at de har samme holdning, som de hele tiden har haft.

2023-11-27 Handleplan (bilag 26).

2023-11-27 Indkaldelse til møde i børn og unge-udvalget (bilag 27).

2023-11-29 Børnefaglig undersøgelse (bilag 28).

Protokoludskrift fra børn og unge-udvalgsmødet, indeholdende forvaltningens indstilling og sagsfremstilling (bilag 29):

Børn og unge-udvalget i Kommune træffer den 14. december 2023 af-gørelse om indstilling til adoption uden samtykke.

2023-12-28 Samværsbeskrivelse fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) (bilag 30):

Under punktet Sammenfatning og pædagogisk vurdering fremgår følgende:

” Det ses fortsat at samværet følgere samme struktur og at forældrene i mødet med Barn og plejemor, ikke tager initiativ til samspil med Barn, men at de af-venter at Barn bliver placeret hos en af dem. De møder således ikke Barn fysisk eller følelsesmæssigt, men forholder sig afventende.

Det er fortsat plejemor der tager initiativ til at forældrene skal tage imod og holde Barn, og det er oftest Klager (Biologisk mor) der tager imod.

Der ses meget lidt samspil mellem Klager (Biologisk mor) og Barn i samværet, og det ses kun få gang, og meget kort. Det opleves ikke rigtig at der er samspil mellem dem i samværet.

Det opleves fortsat at plejemor og samværskonsulenten nødvendigvis må tage initiativ til aktiviteter i samværet, da forældrene ikke gør det.

Der opleves fortsat ingen progression i samværet siden opstart.

Samværskonsulenten har tilbud forældrene forberedelse og evaluering af samvæ-ret, tidligere men det har de afvist.

Det opleves at være nødvendigt at være konkret i sin anvisning, og på trods deraf så opleves det ikke at forældrene gør det, hvis de ikke har lyst.”

2024-01-11 Samværsbeskrivelse fra støttet samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far):

Det beskrives, at plejemor og Barn ankommer sammen. Samværet følger samme struktur som tidligere samvær. Forældrene sidder i hver deres stol det meste af samværet.

Under punktet Sammenfatning og pædagogisk vurdering fremgår følgende:

Det er fortsat plejemor der tager initiativ til at forældrene skal tage imod og holde Barn, og det er oftest Klager (Biologisk mor) der tager imod.

Der ses mindre samspil mellem Klager (Biologisk mor) og Barn i samværet end tidligere og me-get kort, som da Klager (Biologisk mor) skal give Barn mad. Det opleves ikke rigtig at der er samspil mellem dem i resten af samværet.

Det opleves fortsat at plejemor og samværskonsulenten nødvendigvis må tage initiativ til aktiviteter i samværet, da forældrene ikke gør det.

Der opleves fortsat ingen progression i samværet siden opstart.

Samværskonsulenten har tilbud forældrene forberedelse og evaluering af samvæ-ret, tidligere men det har de afvist.

Det opleves fortsat ikke at forældrene kan profitere af vejledning og guidning fra samværskonsulenterne eller plejemor, og at forældrene kan overføre vejledningen fra et samvær til det næste. Der har tidligere været iværksat familiebehandling hos forældrene for at støtte dem i at tage initiativer til aktiviteter med Barn, men det profiterede forældrene ikke, og de opleves ikke at kunne omsætte vejledning til handling efterfølgende.

Det opleves at være nødvendigt at være konkret i sin anvisning, og på trods deraf så opleves det ikke at forældrene gør det, hvis de ikke har lyst.”

2024-02-04 Journalnotat om status fra plejefamilien (bilag 32):

Det fremgår, at Barn alt i alt en pige som er fuldstændig alderssvarende, en vel-proportioneret lille pige, stærk og meget nysgerrig – alt er fint.

Sagens behandling i Ankestyrelsen og nye oplysninger:

Sagen bliver behandlet i Ankestyrelsen på mødet den 13. februar 2024. den børne-

sagkyndiges udtalelse på mødet i Ankestyrelsen fremgår afbilag 33. Sagens parter

bliver underrettet om Ankestyrelsens afgørelse ved brev af 21. februar 2024(bilag

34). Ved brev af 21. februar 2024 (bilag 35) har advokat Bitten Kjærsgaard på vegne af Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) anmodet om at få Ankesty-relsens afgørelse forelagt for retten til prøvelse, hvilket er sket ved Ankestyrelsens

indbringelse af sagen den 29. februar Retten i Nykøbing Falster.(bilag 36).

2024-03-10 status fra plejefamilien (bilag 37):

Det fremgår, at Barn udvikler sig fuldstændig aldersvarende. Hun er som grundstemning en tryg, glad og nysgerrig lille pige.

2024-04-14 Samværsbeskrivelser fra de støttede samvær i perioden 8. februar til 25. april 2024 (bilag 38):

Under punktet Sammenfatning og pædagogisk vurdering fremgår følgende i det

sidste samvær dem 25. april 2024:

” Det opleves fortsat at samværet følgere samme struktur, som tidligere og at for-ældrene møder Barn på samme måde, som ved tidligere samvær. Det ses at det er plejemor der tager initiativ til at Barn går i samspil med forældrene, mens de opleves afventende. Det opleves derfor at forældrene ikke møder Barn fysisk eller følelsesmæssigt.

Det er fortsat plejemor der tager initiativ til en struktur i samværet baseret på Barns behov, for f.eks. mad eller leg.

Der opleves fortsat ingen progression i samværet siden opstart.

Samværskonsulenten har tilbud forældrene forberedelse og evaluering af samvæ-ret, tidligere men det har de afvist.

Det opleves fortsat ikke at forældrene kan profitere af vejledning og guidning fra-samværskonsulenterne eller plejemor, og at forældrene kan overføre vejledningen fra et samvær til det næste. Der har tidligere været iværksat familiebehandling hos forældrene for at støtte dem i at tage initiativer til aktiviteter med Barn, men det profiterede forældrene ikke, og de opleves ikke at kunne omsætte vejledning til handling efterfølgende.

Det opleves at være nødvendigt at være konkret i sin anvisning, og på trods deraf så opleves det ikke at forældrene gør det, hvis de ikke har lyst.”

2024-04-18 Registrering af midlertidig placering (bilag 39):

Barn er blevet midlertidigt placeret den 18. april 2024. Forældremyndigheden er overført.”

Forklaringer

Klager (Biologisk mor) har forklaret bl.a., at hun og Klager (Biologisk far) bor i egen lejlig-hed skråt over for hendes mor i By 1. De modtager ingen hjælp fra kommu-nen. De klarer sig fint uden. Hun og Klager (Biologisk far) har været sammen i omkring 6 år. De modtager begge uddannelseshjælp. Klager (Biologisk far) er blevet opereret i december 2023. Hun har søgt om at få førtidspension, da hun ikke kan klare et job psykisk på grund af sagerne med Søsken og Barn. Det har været meget psykisk hårdt for dem. De har en verserende sag om samvær med Søsken. Sagen blev hjemvist fra

landsretten til fastsættelse af samvær. De vil også søge om samvær med Barn, hvis hun bliver bortadopteret. Hun har ingen hjælp fået til at tackle sagerne.

Hun har været til læge og bedt hende om at få en henvisning til psykolog. Hun har kontaktet mange psykologer, men ingen har haft tid. Hun har mistet troen på, at det kan lade sig gøre og har givet op. Hun har ikke overskud til at finde en psykolog mere.

Søsken blev født Dato 4 2021 i en bil. De kom herefter på sygehuset og fik at vide, at de skulle være indlagt i 5 dage og modtage hjælp. Søsken blev anbragt 2. juni 2021 ved formandsbeslutning, som blev godkendt den 7. juni 2021. Den 21. juni 2021 blev det endeligt besluttet, at Søsken skulle tvangsfjernes. Forældrekompe-tenceundersøgelsen blev startet op den 25. juni 2021. Hun havde det ikke godt psykisk. Hun var vred over beslutningen om tvangsfjernelse, og hun var også ked af det. De havde ikke fået den hjælp, som de skulle have. De var kun 19 år. Hvis der blev lavet en ny undersøgelse, så ville den have set anderledes ud. De er blevet ældre og har fået mere viden om at være forældre.

De vil gerne modtage hjælp. De har brug for krisepsykolog og samtaler om, hvordan det er at være forældre. Det kunne både være samtaler med en psyko-log og samtaler med både en psykolog og Barn, så de kunne lære Barn bedre at kende. Samværene med Barn skulle helst være hos plejefamilien, hvor Barn er i trygge rammer. De tidligere samvær har været i By 4, som ligger en halv til en hel times kørsel fra plejeforældrene. De har næsten ikke lært deres barn at kende. De havde samvær én time én gang om måneden. Det er alt for lidt. Pleje-moren kom nogle gange med Barn før samværskonsulenten, så de prioriterede at være sammen med Barn frem for samtaler med samværskonsulenten forud for samværet. Nogle gange kom samværskonsulenten også for sent. Samværet gik meget hurtigt og undervejs skulle Barn også have mad. De benyttede sig ikke af samtalerne efter samværet, da de havde det hårdt, fordi de først skulle se Barn igen en måned efter. De havde ikke mulighed for at blive tætte med

Barn på så kort tid. Støttepersonen sagde ikke rigtig noget til dem.Hun sagde

nogle gange, at de gjorde det godt. De blev ikke guidet i forbindelse med samværene. Det er rigtigt, at de blev opfordret til at tage ting med til samvæ-rene, men de havde ingen ting. De købte ikke ting til et barn, som de ikke havde hjemme. De legede med de ting, som plejemoren havde med. Det regnede de også med. Klager (Biologisk far) legede med Barn på gulvet. Hun brød sig ikke selv om at kravle på gulvet i en situation, hvor de ikke vidste, hvad de skulle gøre. Der var 5 voksne i et lille rum. Der var et langbord med en masse stole og et lille om-råde, hvor Barn kunne lege. Hun ville gerne have mere tid med Barn og nogle andre rammer. Deres tilknytning blev bedre til sidst, hvor de fik lov til at gøre, hvad de ville for plejemoren. De fik lov til at sidde og hygge sig og lege med Barn. De havde et godt samarbejde med plejemoren. Barn er midlertidigt pla-ceret, og de har ikke samvær længere.

Samspilsobservationerne var stressende. Barn blev påvirket af, at der var en psykolog med. Psykologen tog al opmærksomheden, selvom det var meningen, at hun bare skulle observere. Psykologen tog for eksempel en klud over hendes hoved uden at have aftalt det med hende. Psykologerne var ikke særlig gode.

De lavede deres egne konklusionen. De lyttede ikke til dem. De har deltaget i alle samvær og alle samtaler med psykologerne. Hun husker ikke, hvorfor det første møde blev aflyst.

De har prøvet at samarbejde med kommunen, men det føles ikke, som om de lytter. Kommunen handlede hen over hovedet på dem. De har ikke været parts-hørt. Hvis Barn ikke skal bortadopteres, så skal hun tilbage til plejefamilien. De skal så herefter lære Barn bedre at kende ved mere samvær. De vil gerne have krisehjælp og familiebehandling i samarbejde med plejemoren.

Klager (Biologisk far) har forklaret bl.a., at han har Diagnose og er blevet ope-reret i benet. Han har mange smerter. De har rettet hans lårben op. Der går om-kring 2-3 år, før han vil være i stand til at gå ordentligt. Der er intet i vejen for, at han kan være en god far for Barn. Barn synes, at det er sjovt, når han krav-ler rundt på gulvet og leger med hende. Han kan ikke arbejde pt. Han vil gerne have førtidspension for at få ro.

Det var meget stressende under forløbet med forældrekompetenceundersøgel-sen. Hvis de blev undersøgt i dag, ville undersøgelsen vise noget andet. De er blevet ældre og har fået mere viden. De er blevet mere modne. Han mener, at han har søgt om psykolog gennem sin egen læge, men han husker det ikke. Han vil gerne have hjælp til at lære Barn at kende. Der var alt for kort tid under samværene. Samværene gik bedre til sidst. Barn kunne bedre genkende dem. Han husker ikke, hvornår de havde sidste samvær. Han vil gerne acceptere en anbringelse af Barn hos plejefamilien, hvis hun ikke bortadopteres. De havde et godt samarbejde med plejemoren. De har brug for krisepsykolog og at lære Barn at kende hos plejefamilien, der kan guide dem og vejlede dem. De vil gerne være i et forældre-barn forløb hos plejefamilien. Det vil være bedst for Barn, så hun er i vante omgivelser.

De havde ikke et godt samspil med psykologerne i forbindelse med prognose-vurderingen, da de ikke lyttede til dem. De forstod dem ikke. Samspilsobserva-tionerne var stressende. De kunne ikke være dem selv.

Parternes synspunkter

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har anført, at betingelserne i adoptionslovens § 9, stk. 3, jf. stk. 2, ikke er opfyldt. Betingelserne for anbrin-gelse er opfyldt, men det er ikke sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn, og at adoption af hensyn til

kontinuiteten og stabiliteten i Barns opvækst vil være bedst for hende. Foræl-drekompentenceundersøgelsen er udarbejdet i forhold til Søsken og ikke Barn og på et tidspunkt, hvor forældrene var meget unge og i krise i forhold til tvangs-anbringelsen af Søsken, der skete under en måned før undersøgelsens opstart. Der burde laves en ny forældrekompetenceundersøgelse. Prognosevurderingen er lavet alene ud fra to samværsobservationer og udarbejdet af to forskellige psy-kologer. Det fremgår ikke, hvem der har lavet hver enkelt del, som det skal.

Den, der skal skrive konklusionen, skal også være den, der har talt med foræl-dre og foretaget observationerne. Forældrene har ingen hjælp fået til at hånd-tere deres krise trods forsøg herpå, ligesom de ikke har fået tilstrækkelig hjælp til at danne relation til Barn. Forældrene lever i et stabilt parforhold, som har varet i omkring 6 år, de har samlet gode ressourcer og bor i egen lejlighed uden støtte. Forældrene har samarbejdet med kommunen og plejeforældrene og har deltaget i alle møder og samvær. Der ses en spirende positiv udvikling i samværene, uanset at de ikke har fået specifik vejledning.

Ankestyrelsens repræsentant har anført blandt andet, at betingelserne i adop-tionslovens § 9, stk. 3, jf. stk. 2, er opfyldt. Anbringelsesgrundlag er opfyldt, hvilket landsretten har stadfæstet. Det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn, og at adoption af hen-syn til kontinuiteten og stabiliteten i Barns opvækst vil være bedst for hende. Forældrekompetenceundersøgelsen er valid og brugbar, og det fremgår heraf, at forældrene har betydelige vanskeligheder, at de har utilstrækkelige forældre-evner både hver for sig og samlet, og at det ikke er sandsynligt, at de kan til-egne sig tilstrækkelige forældreevner. Prognosevurderingen viser, at det i for-ældrekompetenceundersøgelsen beskrevne fortsat er gældende. Forældrene har endvidere ikke taget imod tilbud om samtaler før og efter samværene. Det vil være til Barns bedste at blive bortadopteret som fuldgyldigt medlem af en fa-milie frem for en anbringelse livet ud. Adopterede børn klarer sig bedre end an-bragte børn, som ofte oplever skift af anbringelsessted, løbende møder med kommunen og eventuelt også i børn og ungeudvalg. Forældrene har også mu-lighed for at søge samvær med Barn i forbindelse med adoption.

Barn har tilsluttet sig ankestyrelsens bemærkninger.

Rettens begrundelse og resultat

Adoptionsbevilling kan i særlige tilfælde meddeles uden forældrenes samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det, jf. adoptionslovens § 9, stk. 2. Efter adoptionslovens § 9, stk. 3, kan adoption ef-ter stk. 2 meddeles, hvis betingelserne i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, for anbringelse af barnet uden for hjemmet er opfyldt, og det er sandsynlig-gjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets op-vækst vil være bedst for barnet.

Ankestyrelsen tiltrådte den 15. december 2022 i medfør af servicelovens § 75. stk. 1 og 3, § 58, stk. 1, 1. pkt., nr. 1, jf. 2. pkt. og § 62, stk. 5, en afgørelse fra børn og unge-udvalget i Kommune om, at der var akut behov for at an-bringe Barn, født Dato 1 2022, uden for hjemmet Dato 1 2022, at Barn skal være an-bragt uden for hjemmet, og at sagen skal tages op igen om 3 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse. Retten i Nykøbing Falster stadfæstede ved dom af 24. august 2023 Ankestyrelsens afgørelse.

Henset hertil og til oplysningerne i de psykologiske undersøgelser og sagens øvrige bilag, finder retten, at betingelserne i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1, for at anbringe Barn uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt.

Ved vurderingen af, om det er sandsynligt, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, skal der efter forarbejderne til adop-tionslovens § 9, stk. 3, foretages en konkret prognosevurdering af hver enkelt forælders forældreevne samt en vurdering af forældrenes samlede forældre-evne.

I den forbindelse er det en betingelse, at der er en høj grad af sandsynlighed for, at forældrene, uanset støtteforanstaltninger, ikke vil blive i stand til at varetage omsorgen for barnet, jf. herved UFR 2019.1565H.

Klager (Biologisk mor)s og Klager (Biologisk far)s forældreevne er undersøgt navn-lig ved forældrekompetenceundersøgelse af 13. december 2021 i forhold til par-rets anden datter, som Ankestyrelsen frigav til adoption uden samtykke den 7. juli 2022, hvilket blev stadfæstet af landsretten den 26. juni 2023. Af konklusio-nen fremgår bl.a. at begge har så massive vanskeligheder såvel kognitivt som følelsesmæssigt, at ingen af dem vurderes at kunne fungere som primær om-sorgsperson for deres barn, at ingen af dem ud fra egne ressourcer og vanske-ligheder vil kunne kompensere for den anden i tilstrækkelig grad til, at de sam-men som par har tilstrækkelige ressourcer til at agere primær omsorgsperson for barnet. Af prognosevurderingen fremgår bl.a., at hverken Klager (Biologisk mor) eller Klager (Biologisk far) alene eller sammen vil kunne udvikle de kræ-vede kompetencer i løbet af barnets barndom eller ungdom, hvorfor de ikke vurderes at kunne agere primære omsorgspersoner for barnet.

Klager (Biologisk mor)s og Klager (Biologisk far)s forældreevne i forhold til Barn er endvidere undersøgt i prognosevurdering af 8.

november 2023. Af konklusionen fremgår bl.a., at det vurderes, at begge foræl-dres tidligere beskrevne nedsatte og stærkt begrænsede forældreevner, stadig er utilstrækkelige og stærkt begrænsede, at samværsrapporterne og samvær-

sobservationerne bekræfter, og at begge forældre ikke evner at aflæse barnets basale behov til trods for, at barnet vurderes med normalt funktionsniveau og stærk kontaktevne. Det fremgår endvidere, at forældrene ikke tager imod an-den hjælp end en støtteperson ca. en gang månedligt og ikke benytter sig stabilt af muligheden for evaluering før og efter samvær til udvikling af deres kontakt med Barn i samværene, og at der ikke ses udvikling hos forældrene trods tyde-lig guidning og konkrete anvisninger. Derudover fremgår, at det er vurderin-gen, at forældrenes manglende selvindsigt er omfattende, og at det ud fra un-dersøgelsen er vurderingen, at forældreevner er varigt nedsat i forhold til bar-net.

Den børnesagkyndige, der har medvirket ved sagens behandling i Ankestyrel-sen, har om prognosevurderingen udtalt, at den er tilstrækkelig til at vurdere forældrene, og at det er testet, om forældrene har udviklingspotentiale.

Klager (Biologisk mor)s og Klager (Biologisk far)s forældreevne er endvidere belyst ved en række af sagens andre bilag, herunder underretninger, børnefaglige un-dersøgelser og beskrivelserne af forløbet af de støttede samvær mellem foræl-drene og Barn, hvor det fremgår bl.a., at forældrene ikke profiterer af den vejledning og guidning, de får af plejemoren og samværs-konsulenten.

Retten finder efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at der er en høj grad af sandsynlighed for, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) uan-set støtteforanstaltninger ikke vil blive i stand til at varetage omsorgen for Barn, og at væsentlige hensyn til kontinuiteten og stabilite-ten i hendes opvækst indebærer, at adoption er bedst for hende, idet alternati-vet til adoption vil være, at hun med en høj grad af sandsynlighed vil skulle til-bringe hele sin barndom hos en professionel plejefamilie med den usikkerhed, dette indebærer, bl.a. med hensyn til at plejeforholdet kan blive opsagt.

Retten finder herefter, at betingelserne for adoption uden samtykke efter adop-tionslovens § 9, stk. 2 og 3, er opfyldt, og at der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder af tungtvejende hensyn til Barns bedste, at afgørelsen om adoption uden samtykke er forenelig med den euro-pæiske menneskerettighedskonventions artikel 8. Det i øvrigt af parterne an-førte kan ikke føre til et andet resultat.

THI KENDES FOR RET:

Retten opretholder Ankestyrelsens afgørelse af 13. februar 2024, så Barn frigives til adoption.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

Publiceret til portalen d. 24-07-2024 kl. 13:00

Modtagere: Modpart Ankestyrelsen, Advokat (L) Bitten Lisette Kjærsgaard, Klager (Biologisk far), Advokat Tina Høpfner Mortensen, Klager (Biologisk mor)

2. instans	Østre LandsretOLR	DDB sags nr.: 1106/25 Rettens sags nr.: BS-40248/2024-OLR	Afsluttet
1. instans	Retten i Nykøbing FalsterNYK	DDB sags nr.: 1105/25 Rettens sags nr.: BS-10542/2024-NYK	Anket

Sag om adoption uden samtykke jf. Adoptionslovens §9

Sagens oplysninger

Dom

Oplysning om appel

Øvrige sagsoplysninger