Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 5. februar 2025
Sag BS-15816/2023-VLR
(8. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøger
(advokat Søren Kroer)
mod
Ankenævnet for Patienterstatningen
(advokat Christina Steen
ved advokat Stine Pedersen)
Retten i Esbjerg har den 23. februar 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-46834/2020-ESB).
Landsdommerne Torben Geneser, Annette Nørby og Thomas Steensen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøger, har principalt nedlagt påstand om, at indstævnte, Ankenævnet for Patienterstatningen, skal anerkende, at han er berettiget til er-statning og godtgørelse for varigt mén, svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab og behandlingsudgifter uden fradrag, således at det fulde lidte tab er en følge af den anerkendte patientskade, subsidiært at Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende, at han er berettiget til erstatning og godtgø-relse for varigt mén, svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab og behandlingsudgifter med et maksimalt fradrag på 1/4 eller et af landsretten skønsmæssigt fastsat fradrag, dog mindre end 2/3.
2
Ankenævnet for Patienterstatningen har påstået frifindelse, subsidiært stadfæ-stelse.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt udskrift af journal fra Sydvestjysk Sygehus, Fæl-les Akut modtagelse (Esbjerg) vedrørende Appellant, tidligere Sagsøger, hvor journaltidspunk-tet er angivet til den 8. november 2016 kl. 21.15, og hvoraf det blandt andet fremgår, at systolisk blodtryk er målt til 148 mm Hg og diastolisk blodtryk er målt til 104 mm Hg.
Ankenævnet for Patienterstatningen har efter byrettens dom genoptaget be-handlingen af klagesagen. Ankenævnet har herefter den 31. januar 2024 truffet afgørelse om, at den tidligere afgørelse af 27. maj 2020 fastholdes med følgende begrundelse:
”Begrundelse for afgørelsen
Vi genoptager sagen og finder grundlag for at uddybe begrundelsen.
…
Vi fastholder vores tidligere afgørelse af 27. maj 2020.
Vi kan behandle en sag igen, hvis der er kommet nye og væsentlige op-lysninger. Det følger af § 16 i bekendtgørelse om forretningsorden for Ankenævnet for Patienterstatningen.
Vi bemærker følgende til afgørelsen:
I afgørelsen af 27. maj 2020 vurderede vi, at du blev påført en behand-lingsskade ved behandlingen på Esbjerg Sygehus den 8. november 2016. Vi vurderede dog også, at dit samlede krav på godtgørelse og er-statning som følge af behandlingsskaden ikke oversteg det lovpligtige egetbidrag, og at du derfor ikke havde ret til erstatning og godtgørelse.
Vi har modtaget nye oplysninger i form af journalmateriale fra Esbjerg Sygehus, jf. ovenfor. Af journalmaterialet – i form af blodtryksmålinger under din indlæggelse den 8. november 2016 – fremgår, at dit systoliske blodtryk var 148 mm Hg og dit diastoliske blodtryk var 104 mm Hg, da man foretog målingen. Tidspunktet for målingen kan ikke udledes af materialet, men journaltidspunktet er den 8. november 2016 kl. 21.15. Vi bemærker hertil, at målingen med størst sandsynlighed må være fore-taget i nær tidsmæssig sammenhæng med journaltidspunktet kl. 21.15. Vi bemærker i den sammenhæng, at det er blodtrykket på trombolyse-tidspunktet, der er afgørende for, om der er tale om en kontraindikation eller ej. Dine symptomer startede ca. kl. 15.00. Du blev hentet af ambu-lance kl. 15.23 og indbragt på Esbjerg Sygehus kl. 16.21.
Fra det præhospitale journalmateriale fremgår målinger af blodtrykket i ambulancen mellem 15.25 og 16.20. Disse målinger viser, at dit systoli-
3
ske blodtryk lå mellem ca. 160 til knap 200 og at dit diastoliske blodtryk lå mellem 100 og 125. Det vil sige, at du havde et relativt højt blodtryk i ambulancen. Ankenævnet bemærker, at det kan være kontraindiceret at iværksætte trombolysebehandling ved et vedvarende systolisk blodtryk over 185 mm Hg og/eller diastolisk blodtryk over 110 mm Hg.
Det fremgår ikke af akterne i sagen, at der er blodtryksmålinger fra ind-læggelsesjournalen fra Esbjerg Sygehus.
Vi vurderede i afgørelsen af 27. maj 2020, at du ikke blev behandlet i overensstemmelse med, hvorledes en erfaren specialist på det pågæl-dende område ville have gjort. Dine symptomer var milde, men invol-verede synet. Du burde være blevet behandlet med trombolyse på grund af dine symptomer og neurologiske udfald. Vi fastholder denne vurdering.
Det er dog samtidig vores vurdering, at der ikke klart er begået en fejl ved behandlingen på Esbjerg Sygehus, som kan begrunde en bevislem-pelse i sagen. Erfaren specialist standard havde i dette tilfælde været at tilbyde trombolysebehandling. Denne vurdering er dog et subakut læ-geligt skøn, hvor behandling med kraftig blodfortyndende medicin (trombolyse) skal vægtes op mod risikoen for at påføre patienten en til-stødende kompliceret hjerneblødning. En sådan hjerneblødning kan gø-re symptomerne endnu værre og potentielt medføre døden.
Vi vurderer desuden, at der ikke er en sådan tvivl om årsagssammen-hængen, at det kan begrunde en lempelse af bevisbyrden.
Efter vores vurdering ville du selv ved korrekt og rettidig trombolyse-behandling have pådraget dig en vævsskade i hjernen. Det er vores vurdering, at korrekt behandling med overvejende sandsynlighed kun-ne have mindsket 1/3 af dine varige synsgener som følge af blodprop-pen den 8. november 2016. Vi fastholder derfor den foretagne fordeling af behandlingsskaden og grundsygdommens følger.
Retslægerådet har i sine svar af 4. oktober 2021 udtalt, at Retslægerådet ikke kan afgøre om en eventuel trombolysebehandling ville have haft en indflydelse på dine klager over træthed, svimmelhed, depression, humørsvingninger og koncentrationsbesvær. Retslægerådet henviser til besvarelsen af spørgsmål 1. I spørgsmål 1 udtaler Retslægerådet, at ef-fekten af trombolysebehandling ikke kan forudsiges, men der er en mu-lighed for, at du kunne have genvundet dele eller hele dit syn, på den anden side giver trombolysebehandling også en risiko for hjerneblød-ning.
Vi fastholder, at dine kognitive gener, humørsvingninger, træthed, de-pression og svimmelhed med overvejende sandsynlighed ville have været til stede uanset behandlingsskaden. Vi lægger vægt på, at sådan-ne gener er almindelige efter en blodprop i hjernen og følgerne af en blodprop i hjernen, uafhængigt af behandling af blodproppen. Vi vur-derer desuden, at der ikke er tilstrækkelig lægefaglig evidens for at trombolyse har en effekt på træthed, koncentrationsbesvær eller psy-kisk påvirkning. Sådanne gener kan efter vores vurdering skyldes for-
4
skellige andre faktorer, herunder den særlige psykologiske belastning det er at have haft en blodprop i hjernen.
Vi vurderer derfor, at der er grundlag for at genoptage din sag og ud-dybe begrundelsen på baggrund af de nye oplysninger fra Esbjerg Sy-gehus.
Vi fastholder vores afgørelse af 27. maj 2020.”
Forklaring
Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret, at det er rigtigt, at han en aften i maj 2013 pludselig ikke kunne huske, hvad han lavede. Han blev indlagt på Sydve-stjysk Sygehus og undersøgt, men lægerne kunne ikke påvise noget, og han blev udskrevet dagen efter. Episoden fik ikke betydning for hans arbejde. Han arbejdede fuld tid på det tidspunkt. Generne med hovedpine og ubehag, der er omtalt i sygehusjournalen, ophørte, da han i juli 2013 stoppede med blodtryks-dæmpende medicin.
I 2015 fik han et brud på lårbenet, men han var kun sygemeldt i kort tid. Han begyndte med lidt hjemmearbejde, men efter 14 dage var han blevet så mobil, at han kunne passe sit arbejde på fuld tid. Han blev ikke opsagt eller mistede løn i den forbindelse.
Selv om han igennem årene har haft en række symptomer, har han altid passet sit arbejde. Før 2016 var det længste periode, hvor han havde gået ledig, en må-ned – og det var på grund af arbejdsløshed. I 2016 arbejdede han hos Arbejdsplads 2 og langt over 37 timer ugentligt. Han er opdraget til, at man skal passe sine ting og ikke lægge sig ned for småting.
Den 8. november 2016 var han på arbejde, da han fik synsudfald, hovedpine og ubehag. Han kontaktede egen læge, der sagde, at han skulle ringe 112. Der gik kun 5 minutter, før ambulancen kom. Han hørte ikke, hvad ambulancefolkene talte med bagvagten om under transporten til sygehuset. Han blev afleveret ved akutvagten og blev ikke indlagt direkte på neurologisk afdeling.
Han bad efterfølgende om at få en samtale på sygehuset. Den neurolog, han talte med, kunne ikke læse i journalen, hvorfor der ikke var iværksat tromboly-sebehandling. Han blev efterfølgende ringet op af en anden neurolog, der ville forklare, at der var en grund til, at han ikke havde fået behandlingen. Han op-levede det sådan, at man ikke ville stå ved fejlen og prøvede at redde sin egen ryg. Det var først i forbindelse med sagens behandling ved Patienterstatningen, at det blev erkendt, at der var sket en behandlingsfejl.
I årene 2013-16 havde han mange store byggesager, og han havde ikke proble-mer med at huske. Han arbejdede betydeligt mere end 37 timer om ugen. Han
5
var kendt for at kunne huske helt ned i detaljen. Det har ændret sig efter blod-proppen. Hans evne til at have mange bolde i luften og håndtere stress er også påvirket. Han har desuden fået synsudfald, og han kan ikke køre bil på grund af problemerne med synsfeltet.
Han har været igennem et jobprøvningsforløb, og konklusionen var, at han kan arbejde 9 timer om ugen med en arbejdsevne på 50 %. Han blev tilkendt fleksjob og senere seniorpension. Han har dog søgt tilbage til fleksjob, fordi han manglede det sociale. I dag arbejder han effektivt 4 ½ time ugentligt med plan-lægning og rådgivning for en økologisk landmand, der har nogle byggeopga-ver, som han holder øje med.
Han har læst meget på sagens lægelige akter og kan konstatere, at han aldrig blev tilset af trombolysevagten. Han blev tilset to gange af en neurolog, der begge gange henvendte sig til bagvagten og spurgte til, hvorfor han ikke var blevet trombolysebehandlet. Han har læst i avisen, at der er stor forskel på, hvordan neurologerne i Esbjerg ser på trombolysebehandling.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at Appellant, tidligere Sagsøger i forbindelse med indlæggelsen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg den 8. november 2016 blev påført en patientskade som følge af, at der – i modsætning til hvordan en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet – ikke blev iværksat trombolysebehandling.
Ankenævnet for Patienterstatningen har skønsmæssigt vurderet, at 1/3 af ge-nerne fra det varige synsudfald, som Appellant, tidligere Sagsøger efterfølgende har fået kon-stateret, med overvejende sandsynlighed kunne være undgået, hvis han havde modtaget trombolysebehandling.
Sagen angår, om den manglende trombolysebehandling har været årsag til ska-de ud over det, som er anerkendt af Ankenævnet for Patienterstatningen.
Efter § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om klage og erstatningsadgang inden for sundheds-væsenet er det en betingelse for erstatning, at skaden med overvejende sand-synlighed kunne være undgået, hvis patienten var blevet behandlet anderledes.
Som anført i Højesterets dom af 11. september 2024 (UfR 2024.5157 H) er det fastslået i retspraksis, at betingelsen om, at skaden med overvejende sandsyn-lighed kunne være undgået, hvis patienten var blevet behandlet anderledes, efter omstændighederne kan anses for opfyldt, selv om der ikke består en over-
6
vejende, men alene en vis større sandsynlighed for årsagssammenhæng (bevis-lempelse). Dette kan navnlig være tilfældet, når der klart er begået en ansvar-spådragende fejl, når fejlen forøger risikoen for en bestemt skade, og når en så-dan skade faktisk er indtrådt. Det er ikke muligt præcist at angive, hvilken grad af større sandsynlighed (men dog mindre end overvejende sandsynlighed) der skal foreligge, da det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, bl.a. af fejlens karakter.
Retslægerådet har ved besvarelsen af spørgsmål 1 vurderet, at Appellant, tidligere Sagsøger ved indlæggelsen på Sydvestjysk Sygehus havde betydende symptomer i form af nedsat syn i venstre del af synsfeltet og tyngdefornemmelse i højre arm, og at han dermed opfyldte indikationen for trombolysebehandling inden for tidsvin-duet.
På baggrund af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1, 5 og 10 lægger lands-retten til grund, at de dagældende nationale retningslinjer herefter tilsagde, at der skulle iværksættes trombolysebehandling, medmindre Appellants, tidligere Sagsøger blod-tryk var så højt, at det udgjorde en kontraindikation. Det lægges endvidere til grund, at absolut kontraindikation for trombolysebehandling var systolisk blodtryk over 185 mg Hg og/eller diastolisk blodtryk over 110 mm Hg.
Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål 1 anført, at Appellant, tidligere Sagsøger er kendt med forhøjet blodtryk, og at det er muligt, at hans blodtryk har været en kon-traindikation for trombolysebehandling, men at dette ikke kan afgøres med de foreliggende lægelige bilag. Rådet fremhæver særligt, at blodtryksmåling ikke fremgår af indlæggelsesjournalen.
Den skematiske oversigt over de målinger af blodtrykket, der blev foretaget i ambulancen i tidsrummet mellem klokken 15.23 og 16.21, tyder på, at blodtryk-ket fra omkring klokken 16 ikke længere var så højt, at det var en kontraindika-tion for trombolysebehandling. Den måling af blodtrykket, der fremgår af jour-nalen fra den 8. november 2016 kl. 21.15, må antages at være foretaget uden for det relevante tidsrum for iværksættelse af trombolysebehandling. Målingen viser i øvrigt et blodtryk, der ligger under værdierne for kontraindikation.
Ifølge journalmaterialet fra Sydvestjysk Sygehus blev Appellant, tidligere Sagsøger akut indlagt på grund af pludselig indsættende synsnedsættelse på venstre øje samt med føleforstyrrelser i den højre arm. Lægevagten konfererede i forbindelse med indlæggelsen med en trombolysevagthavende overlæge, som ikke fandt indika-tion til trombolysebehandling. Det blev ifølge journalen vurderet, at Appellant, tidligere Sagsøger havde ”for lidt symptomer” til trombolysebehandling. Der er i journalen ikke anført noget om, at behandlingen blev undladt som følge af, at blodtrykket kontraindikerede trombolysebehandling.
7
På denne baggrund finder landsretten, at den manglende trombolysebehand-ling var i strid med gældende retningslinjer, at der ved at undlade denne be-handling klart blev begået en ansvarspådragende fejl, der forøgede risikoen for den indtrådte skade, og at der som følge heraf er grundlag for bevislempelse.
Spørgsmålet er herefter, om det er påvist med en vis større sandsynlighed, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke ville have fået varigt synsudfald samt andre helbredsgener i form af træthed, svimmelhed, depression, humørsvingninger og koncentra-tionsbesvær, hvis trombolysebehandlingen var blevet iværksat.
Det fremgår af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1, at effekten af trombo-lysebehandling ikke kan forudsiges, men at der er mulighed for, at Appellant, tidligere Sagsøger kunne have genvundet dele eller hele sit syn. Landsretten finder på denne baggrund, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den ansvarspådragende fejl har været årsag til ikke blot 1/3, men hele Appellants, tidligere Sagsøger varige synsudfald.
Af Retslægerådets svar på spørgsmål 2 fremgår det, at rådet for så vidt angår Appellants, tidligere Sagsøger klager over træthed, svimmelhed, depression, humørsvingninger og koncentrationsbesvær ikke kan afgøre, om en eventuel trombolysebehand-ling ville have haft indflydelse på disse symptomers optræden. Lægekonsulen-terne ved Patienterstatningen og ved Ankenævnet for Patienterstatningen har begge vurderet, at trombolysebehandling ikke har effekt på den pågældende type symptomer, og førstnævnte antager i sin lægelige vurdering, at sympto-merne med overvejende sandsynlighed relaterer sig til de små subakutte infark-ter, som MR-scanningen den 10. november 2016 blandt andet viste. På denne baggrund finder landsretten, at det ikke er påvist med en vis større sandsynlig-hed, at Appellant, tidligere Sagsøger ville have undgået sådanne andre gener, hvis ovennævnte fejl ikke var blevet begået.
Landsretten tager herefter Appellants, tidligere Sagsøger påstand delvis til følge, således at An-kenævnet for Patienterstatningen skal anerkende, at Appellant, tidligere Sagsøger er berettiget til erstatning og godtgørelse for følgerne af sine varige synsgener uden fradrag.
Som konsekvens heraf hjemvises sagen til fornyet behandling ved patientska-demyndighederne.
Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande og anbringender skal Ankenævnet for Patienterstatningen i sagsomkostninger for begge retter betale 189.000 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger. 180.000 kr. af beløbet er til dækning af udgif-ter til advokatbistand inkl. moms og 9.000 kr. er til retsafgifter. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokatbistand taget hensyn til sa-gens omfang og forløb.
8
THI KENDES FOR RET:
Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende, at Appellant, tidligere Sagsøger er beretti-get til erstatning og godtgørelse for følgerne af sine varige synsgener uden fradrag. Sagen hjemvises til patientskademyndighederne.
I sagsomkostninger for begge retter skal Ankenævnet for Patienterstatningen inden 14 dage betale 189.000 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger. Beløbet forrentes efter rente-lovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 05-02-2025 kl. 10:00
Modtagere: Appellant, tidligere Sagsøger, Advokat (H) Søren Kroer, Indstævnte Ankenævnet for Patienterstatningen, Advokat (H) Christina Steen