Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom for overtrædelse af bl.a. retsplejelovens § 32 b, jf. medieansvarslovens § 10, med den ændring, at tiltalte straffes med en bøde på 10.000 kr.

Østre LandsretStraffesag2. instans21. maj 2025
Sagsnr.: 1333/25Retssagsnr.: SS-450/2023-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-450/2023-OLR
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1333/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantIben Gjessing; Rettens personaleMichael Schaumburg-Müller; Rettens personaleNiels Erik Mourits-Mejdahl; Rettens personaleOle Dybdahl; PartAnklagemyndigheden

Dom

SD10N - DOM Bevisanke (Nye regler)

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 21. maj 2025 af Østre Landsrets 11. afdeling

(landsdommerne Ole Dybdahl, Michael Schaumburg-Müller, Niels Erik Mourits-Mejdahl (kst.) med domsmænd).

11. afd. nr. S-450-23:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 1956))

(advokat Iben Gjessing, besk.)

Dom afsagt af Retten i Nykøbing Falster den 20. januar 2023 (1-5617/2022) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forurettede har gentaget sin påstand om, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i godt-gørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.

Supplerende sagsoplysninger  

Der er for landsretten fremlagt oplysninger om medarbejdersammensætningen i Afdeling 1 i Lolland Kommune.

Forklaringer

- 2 -

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.

De i byretten af vidnerne Vidne 1, Forurettede og Vidne 2 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han gennem de sidste 10 år forud for denne sag primært havde beskæftiget sig med retsjournalistik. Han ved godt, at et navne-forbud er et identifikationsforbud. Han overvejede ikke at undlade at skrive, hvilken kom-mune Forurettede var ansat i. Det giver sig selv, når der er tale om artikler i Dagblad. Han kunne godt have skrevet, at der var tale om en midaldrende mand i stedet for en 52-årig mand. Han skrev, at der var tale om en ansat i Forvaltning, fordi han ville beskrive, hvilken form for magtmisbrug det handlede om. Han kontaktede selv sek-torchef Person 1, da det følger af de etiske regler, der gælder for pressen, at kri-tikken skal forelægges. Person 1 var bekendt med sagen og oplyste, at den pågæl-dende ikke længere var ansat, hvilket hun gerne ville have viderebragt til offentligheden. Det fremgår ikke af artiklen, hvilken afdeling i Forvaltning hun var leder for. Af-delingerne i Lolland Kommunes Forvaltning er geografisk spredt ud på flere adresser. Der er ikke nogen, der har en samlet viden om alle ansatte i Forvaltning. Han ville ikke kunne slå op i en vejviser og herigennem finde ud af, hvem der er ansat i f.eks. Afdeling 2. Ansatte i Forvaltning dækker også andet end Afdeling 1. Han skrev ikke, at det handlede om en ansat i netop denne afdeling. Han me-ner, at det vil begrænse lokale mediers mulighed for at beskrive sager, hvis han bliver dømt.   

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Som anført af byretten nedlagde Retten i Nykøbing Falster ved kendelse af 5. maj 2020 forbud mod offentligt at gengive Forurettedes navn, stilling eller bopæl, ligesom hans identitet ikke på anden måde måtte offentliggøres. Landsretten tiltræder, at der ikke er grundlag for at antage, at navneforbuddet ikke var begrundet i hensyn som nævnt i retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3.

4 voterende finder også efter bevisførelsen for landsretten af de grunde, som byrettens fler-tal har anført, tiltalte skyldig efter anklageskriftet. Disse voterende tiltræder herunder såle-des også efter en samlet vurdering, at det ud fra oplysningerne i de omhandlede artikler har

- 3 -

været muligt også uden for en helt snæver kreds at identificere Forurettedes iden-titet. Der er herved tillige henset til det for landsretten fremkomne om medarbejdersam-mensætningen i Afdeling 1. Det tiltrædes endvidere, at håndhævel-sen af navneforbuddet ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, stk. 1.   

2 voterende tiltræder af de grunde, som byrettens mindretal har anført, og idet det for landsretten fremkomne ikke kan føre til et andet resultat, at det ud fra oplysningerne i artik-lerne ikke er muligt uden for en helt snæver kreds at identificere Forurettedes identitet. Disse voterende stemmer derfor for at frifinde tiltalte.   

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.   

Tiltalte findes derfor skyldig efter anklageskriftet.

Straffastsættelsen

Udgangspunktet for straffastsættelsen for en journalists overtrædelse af et navneforbud i førstegangstilfælde er en bøde på 25.000 kr., jf. herved forarbejderne til lov nr. 1719 af 27. december 2018 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.). Henset til den lange sagsbehandlings-tid, der ikke beror på tiltaltes forhold, sammenholdt med den begrænsede efterforskning i sagen, finder landsretten imidlertid, at der foreligger formildende omstændigheder, der giver grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt. Landsretten finder dog henset navnlig til udgangspunktet for bødens størrelse, at der ikke er grundlag for, heller ikke un-der henvisning til tiltaltes personlige forhold, at lade bødestraffen helt bortfalde.   

Straffen findes herefter passende at kunne fastsættes til en bøde på 10.000 kr. Forvand-lingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.   

Tortgodtgørelse

De juridiske dommere tiltræder, at der ved offentliggørelsen af de nævnte artikler ikke er sket en krænkelse af en sådan grovhed, at denne berettiger til godtgørelse for tort efter er-statningsansvarslovens § 26, stk. 1.   

I øvrigt stadfæstes dommen.

- 4 -

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte straffes med en bøde på 10.000 kr.   

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.   

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1333/25
Rettens sags nr.: SS-450/2023-OLR
Anket
1. instansRetten i Nykøbing FalsterNYK
DDB sags nr.: 1353/25
Rettens sags nr.: SS-5617/2022-NYK
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb