Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom, så vidt den er anket, i sag om vold, trusler og krænkende adfærd mod personale på institution

Østre LandsretStraffesag2. instans6. oktober 2025
Sagsnr.: 65/25Retssagsnr.: SS-2046/2024-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-2046/2024-OLR
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
65/25
Sagsdeltagere
Rettens personaleOle Dybdahl; PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantGert Dyrn; Rettens personaleSigne Andersen; Rettens personaleMette Lyster Knudsen

Dom

SD11 - DOM Strafudmåling

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 6. oktober 2025 af Østre Landsrets 11. afdeling

(landsdommerne Mette Lyster Knudsen, Ole Dybdahl og Signe Andersen (kst.) med domsmænd).

11. afd. nr. S-2046-24:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 2000))

(advokat Gert Dyrn, besk.)

Dom afsagt af Retten i Holbæk den 19. juni 2024 (60-4201/2023) er anket af Tiltalte med påstand om formildelse af sanktionen.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse, og at foranstaltningen idømt ved Retten i Hillerøds dom af den 15. juni 2018, som ændret ved kendelse af den 4. april 2020 fra Ret-ten i Hillerød og forlænget ved Vestre Landsrets kendelse af den 19. december 2023 og senest forlænget ved kendelse af den 12. juni 2025 fra Retten i Randers, samtidig ophæves, jf. princippet i straffelovens § 89 a, stk. 1, jf. § 72, stk. 1, og analogien af § 72, stk. 2, 1. pkt.

Der er enighed, om at der ikke skal fastsættes længstetid for foranstaltningen. Dette spørgsmål er derfor ikke omfattet af anken.

Personlige forhold

- 2 -

Der er for landsretten dokumenteret to erklæringer fra 2025 fra Institution 2 og udtalelse af 7.  maj 2025 fra Frederikssund Kommune.

Frederikssund Kommune har den 7. maj 2025 udtalt følgende over for Statsadvokaten i København:

”Med baggrund i ovenstående beskrivelser, er det Frederikssund Kommunes klare vurdering at denne voldsomme adfærd vil forekomme ude i samfundet, såfremt at foranstaltningen ikke forlænges. Frederikssund Kommune vurderer derfor, at der er massiv øget recidiv risiko, såfremt at foranstaltningen ikke forlænges.”

Kommunens udtalelse er afgivet på grundlag af udtalelse af 2. maj 2025 fra Institution 2, hvoraf om risikoen for recidiv ved ophør af foranstaltning anføres:

”Det er personalets vurdering, at risikoen for recidiv er betydelig, såfremt foranstaltningen ophører. Tiltaltes adfærd er præget af lav impulskontrol, udtalte affektreguleringsvanskeligheder og manglende forståelse for sociale grænser. Forhold, der i flere tilfælde har ført til truende, grænseoverskridende og til tider voldelig adfærd.

Som tidligere nævnt har Tiltalte udtalt: at han "kun opfører sig ordentligt, fordi han ikke vil på Institution 4", ligesom han har fysisk overfaldet per-sonalet, hvis han har følt sig presset eller fik stillet krav, han ikke ønskede at imødekomme. Dette peger på, at sanktioner og nuværende foranstaltning er medvirkende til at holde uhensigtsmæssig adfærd nede, snarere end en indre forankret forståelse.

Tiltaltes hverdag kræver kontinuerlig og tæt pædagogisk støtte for at for-hindre eskalation og for at understøtte ham i at navigere i sociale sammen-hænge. Flere episoder i foråret 2025, som bl.a. fysisk aggression, verbale trusler, krænkende sprogbrug og ødelæggelse af inventar viser, at selv i et struktureret og professionelt miljø har Tiltalte svært ved at agere konstruk-tivt, når han oplever modstand eller kontroltab.

Uden den nuværende foranstaltning vurderes det, at Tiltalte vil mangle den nødvendige støtte og struktur til at kunne indgå i sociale fællesskaber eller tage ansvar for egen adfærd. Dermed er der betydelig risiko for, at Tiltalte gentager tidligere mønstre og reaktioner, som kan føre til nye konflikter og potentielt med strafbare handlinger til følge.”

Afslutningsvis fremgår:

Tiltalte har siden indskrivningen i omhandlende botilbud (3. marts 2023) vist sig særdeles afhængig af struktur, forudsigelighed og tæt personalestøtte. Han evner kun i begrænset omfang at indgå i sociale sammenhænge uden at

- 3 -

konflikte, især når han oplever modstand eller krav. Dette resulterer ofte i verbalt aggressive udbrud, trusler eller krænkende adfærd, særligt når hans ønsker ikke umiddelbart efterkommes.

Der ses et klart mønster i, at Tiltalte i affekt har svært ved at regulere egen adfærd og ofte eskalerer, selv ved forholdsvis små krav eller afvisninger. Det er personalets vurdering, at dette ikke alene bunder i manglende vilje, men er forbundet med hans udviklingsforstyrrelser og begrænsede mentale funkti-onsevne. Det er yderligere personalets vurdering, at Tiltalte ikke er i stand til at overskue konsekvenserne af sine handlinger i pressede situationer.

På trods af pædagogisk indsats med fokus på struktur, forudsigelighed og low-arousal-tilgange, forbliver hans udadreagerende adfærd hyppig og poten-tielt farlig både for ham selv og omgivelserne.”

Institution 2 har i efteråret 2025 afgivet følgende udtalelse:

” …

Risikovurdering

Siden den l. januar 2025 har der været registreret flere hændelser, hvor Tiltalte har udvist verbalt truende adfærd over for personale på botilbuddet. Der er i perioden identificeret omkring 20 episoder med verbale trusler, hvoraf enkelte tillige har været præget af fysisk intensitet i form af aggressivt krops-sprog eller konfronterende adfærd. En enkelt hændelse involverede et fysisk-overgreb, hvor Tiltalte spyttede efter en medarbejder. Episoden blev hånd-teret inden for de eksisterende pædagogiske rammer, og der blev efterfølgen-de iværksat relevante tiltag for at forebygge gentagelse.

Det er væsentligt at bemærke, at Tiltalte aktuelt er velmedicineret og sam-arbejder omkring sin medicinske behandling. Han fremstår stabil i forhold til sin bopælsplacering og har hverken udvist rømningstendenser eller tilkende-givet ønske om at forlade botilbuddet uden ledsagelse. Dette ses som positivt i forhold til overordnet tryghed og forudsigelighed i hverdagen.

På baggrund af de registrerede hændelser vurderes Tiltalte som værende i risiko for at reagere truende i konkrete belastningssituationer, særligt hvor han oplever frustration, krav eller modstand. Den fysiske hændelse, hvor der blev spyttet, tolkes som et udtryk for impulsgennembrud snarere end målret-tet, planlagt aggression. Der er på nuværende tidspunkt ikke tegn på systema-tisk voldelig adfærd eller egentlig voldsparathed.

Det samlede trusselsbillede vurderes som moderat, med særlig opmærksom-hed på muligheden for eskalation i konfliktsituationer. Risikoen synes pri-mært forbundet med akutte følelsesmæssige reaktioner snarere end med for-udgående intention. Personalet arbejder aktivt med konfliktnedtrapning, rela-tionsarbejde og tydelig struktur, hvilket har vist sig effektivt i at minimere ri-siko for optrapning.

Tiltalte har i enkelte situationer reageret uhensigtsmæssigt, men vurderes generelt at være i en stabil fase med mulighed for fortsat positiv udvikling,

- 4 -

forudsat at der opretholdes et tætsamarbejde mellem ham og personalet. Den aktuelle pædagogiske og medicinske indsats vurderes at have en forebyggen-de effekt, og det anbefales, at denne fastholdes med løbende opmærksomhed på tidlige tegn på overbelastning eller impulsivitet.

Sammenfatning og Institution 2's vurdering af Tiltaltes fremtidige udvik-lingspotentiale samt behandlingsbehov.

Vores vurdering er, at Tiltalte i høj grad profiterer af de tillærte hand-lingsmønstre ift. konflikthåndtering, han opøver hos os. Vi vurderer dog at der stadig er meget Tiltalte har behov for at lære og forstå om sociale sammenhænge og "at være i konflikt" samt håndtering heraf.

Der skal fortsat være stor fokus på kommunikation til og med andre. Tiltalte bliver vejledt når talen ikke er ligebyrdig.

Vi forsøger fortsat at aktiverer Tiltalte socialt udenfor tilbuddet, da vi me-ner at Tiltalte profiterer af at omgås andre end personalet, for b.la at øve social omgang. Tiltalte er pt. ikke motiveret for dette, men når det sker, er vi forberedte på at støtte ham i det.

Tiltalte har en stærk forbindelse til familien og besøger dem med jævne mellemrum. Vi planlægger sammen med Tiltalte dette og ledsager ham ef-terfølgende.

Tiltalte opleves som udfordret i de situationer, hvor han ikke er ydre styret i form af guidning, vejledning osv. Han mestrer kun i begrænset omfang in-dre styring, og kun med forudgående "instruktion" og gennemgang af mulige scenarier. Tiltalte har ringe impulskontrol (her og nu), lav frustrationstær-skel (kravs situationer) og manglende empati, hvilket gør at Tiltalte må be-tegnes som potentielt personfarlig.

Vi mener, på baggrund af Tiltaltes udvikling efter indskrivelsen at der ek-sisterer et udviklingspotentiale, samtidig med, at det er nødvendigt hele tiden at have fokus på at bevare indlærte færdigheder, da der med stor sikkerhed meget hurtigt vil være tilbagegang til tidligere funktionsniveau og adfærd.

…”

Forklaringer

Tiltalte og Vidne 2 har afgivet for landsretten.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han i dag er på et bosted under Institution 2. Det er for borgere med konfliktfyldt adfærd. Der er fire beboere med god personaledækning. Han har egen lejlighed og er meget glad for at bo der. Pædagogikken er god, og der er ikke skiftende vikarer, som der var på Institution 1. Der opstår derfor ikke konflikter, og han er i en god udvikling. Det er nødvendigt for ham, at der ikke er skiftende personale, hvilket gør ham utryg. Der har næsten ikke været episoder på bostedet. Han har

- 5 -

op til tre timers daglig udgang under ledsagelse af to personaler. Han har altid en ansat foran sig og en bagved sig, når han handler. Det giver ham tryghed. Han cykler også ud på ture med en ansat og er på længerevarende familiebesøg. Han er glad for musik og har fået lydisoleret sin bolig. Tidligere kunne han ikke stoppe med at spise. Før vejede han 147 kg, men han er nu nede på 85 kg. Vægttabet er blevet støttet af Wegovy-behandling. Han er villig til at arbejde med sig selv og vil gerne forbedre sig. Samlet set synes han, at fremti-den ser lysere ud. Der er ikke behov for en mulighed for, at kommunen skal kunne overfø-re ham til sikret afdeling. Han tænker dog ikke over, at den mulighed består.   

Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er ansat som pædagog i Institution 2. Han har lavet den seneste statusudtalelse om Tiltalte. Tiltalte har været hos dem 2½ år. Konfliktniveauet er blevet nedsat betydeligt i den periode. Han har svært ved at genkende tiltalepunkterne i anklageskriftet i den Tiltalte, han kender. Selv om der har været kon-flikter, har han ikke oplevet noget, der ligner de strafbare forhold, i de 2½ år. Der har været få magtanvendelser. Han udgør ikke en fare for personalet og de andre beboere i dag – i de rammer han har nu. I andre rammer vil det kunne være anderledes. Der skal søges om for-længet udgang, hvis der er behov for det. Der er to ansatte med under udgang, for at Tiltalte skal føle sig tryg og for at øve f.eks. at købe ind. Det er svært at sige, om Tiltalte på noget tidspunkt helt vil kunne klare sig selv, men han kan nok komme på et sted, hvor der er mindre styring. Det er en forudsætning, at Tiltalte bl.a. løbende vil arbejde med sig selv. Tiltalte er lidt utryg ved tanken om at kunne blive overført til en anden institution med andet personale etc. Vidnet forestiller sig, at det forhold, at den mulighed består, mod-arbejder Tiltaltes positive udvikling.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, byretten har anført, og som understøttes af de efterfølgende erklæringer om tiltalte, tiltrædes det, at tiltalte skal anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at han efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling. Den hengåede tid efter de pådømte forhold kan ikke – over for de foreliggende lægelige oplysninger og det oplyste om tiltaltes aktuelle personlige forhold – føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor dommen, så vidt den er anket.

Den tidligere idømte foranstaltning ophæves som nedenfor bestemt.

- 6 -

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes, så vidt den er anket.

Foranstaltningen idømt ved Retten i Hillerøds dom af den 15. juni 2018, ændret ved ken-delse af 4. april 2020 fra Retten i Hillerød og forlænget ved Vestre Landsrets kendelse af den 19. december 2023 og senest forlænget ved kendelse af den 12. juni 2025 fra Retten i Randers, ophæves.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 65/25
Rettens sags nr.: SS-2046/2024-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i HolbækHBK
DDB sags nr.: 1727/24
Rettens sags nr.: SS-4201/2023-HBK
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
1200-70307-0097-21
Påstandsbeløb