Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 14. marts 2025
Sag BS-54801/2023-VLR
(6. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøger ApS under konkurs ved kurator, advokat Karsten Cronwald Jensen
(advokat Karin Vestersager)
mod
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS (nu under konkurs)
Retten i Viborg har den 27. oktober 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-38212/2022-VIB).
Landsdommerne Hanne Harritz Pedersen, Linda Hangaard og Jon Esben Hvam har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøger ApS under konkurs ved kurator, advokat Karsten Cronwald Jensen, har gentaget sin påstand for byretten om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS (nu under konkurs) skal betale 180.740,77 kr. med tillæg af rente på 2% pr. måned fra den 17. august 2021.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS har ikke givet møde under hovedforhand-lingen. Sagen er derfor behandlet på grundlag af det foreliggende skriftlige ma-teriale og appellantens mundtlige indlæg, jf. retsplejelovens § 386, stk. 2, idet Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte ApS påstand således er stadfæstelse.
2
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt en ordrebekræftelse af 19. marts 2021 udstedt af Appellant, tidligere Sagsøger ApS og adresseret til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS. Ordrebekræftel-sen er ikke underskrevet af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS.
Det fremgår af ordrebekræftelsen bl.a.:
”...
Arbejdssted
Kunde
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS
Adresse, By
CVR nr.
Rådhuspladsen, 8000 Aarhus,
Danmark
...
Ordebekræftelse på indlejet personale
...
Overenskomst Bygge- og Anlægsoverenskomsten (3F) - 37 timer + overtid
...
Fakturering Der faktureres på ugebasis i henhold til digital tidsre-
gistrering
Faktura
Faktura fremsendes på E-mailadresseE-mailadresse Betaling
8 dage netto kontakt – ved overskridelse af betalings-
frist, tilskrives 2,0 % rente pr. måned samt kr. 100 i rykkegebyr.”
Vi beder dig gennemlæse fremsendte aftale og returnere den i under-skrevet tilstand. Ved manglende underskrift, betragtes aftale som ende-lig ved vikarernes opstart.
…
3
Betingelser
...
Tidsregistrering
Appellant, tidligere Sagsøger ApS benytter digital tidsregistrering.
Timeopgørelse udsendes sammen med faktura. Kunde har herefter 3 dage til at gøre indsigelser til faktura. Hvis du som kunde ønsker rekvisitionsnummer, sagsnummer eller arbejdssted for den en-kelte vikar påført ugeseddel/faktura, bedes dette nummer oplyst til vikaren, som så kan indsende dette sammen med timeregi-strering.
...”
Ved mail af 23. september 2024 har Vidne 1, der har været ansat hos Appellant, tidligere Sagsøger ApS, oplyst, at ordrebekræftelsen er underskrevet af ham og sendt til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS.
Forklaring
Vidne 3, tidligere Person 1 har forklaret, at han i 2021 var ansat som vikar hos Appellant, tidligere Sagsøger ApS. Han arbejdede som vikar på 3-4 forskellige arbejdspladser hos Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS. Når han var på arbejde, registrerede han sine timer i en app på sin tele-fon. Han holdt ikke ret tit pauser, fordi det bl.a. var muligt at ryge og drikke kaffe under arbejdet. Han arbejdede ofte både lørdag og søndag. Især på det sidste projekt arbejdede han rigtig mange timer.
Han tror, at formanden på byggepladsen skrev ned, hvornår de arbejdede, men formanden kom fra Sjælland og var kun på byggepladsen fra mandag til tors-dag og nogle gange kun fra mandag til onsdag. Han har ikke set, at timerne er blevet noteret. Han var ikke kun på byggepladsen, men arbejdede også hos che-fen for Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS. Han kunne godt arbejde på flere af Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte ApS byggeplad-ser på samme dag, og det skete også 3-4 gange, at han efter arbejdstids ophør på byggepladsen blev taget med til chefens private hus, hvor han udførte arbejde. Lørdag og søndag var han ofte alene på byggepladsen, fordi de fleste andre, der arbejdede på byggepladserne, var fra Sjælland. Det skete to eller tre gange, at han fik at vide, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS ikke længere skulle bruge ham som vikar, hvor der alligevel efterfølgende blev ringet efter ham.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
4
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS (nu under konkurs) har yderligere anført,
at de obligationsretlige betingelser for at afskære appellanten fra at kræve efterbetaling er opfyldt. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS var i god tro om,
at der var sket betaling til fuld og endelig afgørelse af parternes
mellemværende, og denne vildfarelsemå tilskrives Appellants, tidligere Sagsøger ApS forhold. Endelig
er kravet om efterbetaling fremsat for sent.
Appellant, tidligere Sagsøger ApS under konkurs har bestridt,
at konkursboet er afskåret fra at kræve betaling af det manglende beløb i hen-hold til de udstedte fakturaer.
Landsrettens begrundelse og resultat
På baggrund af erklæringen fra Vidne 1 lægger landsretten til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger ApS den 19. marts 2021 sendte en ordrebekræftelse med betingelserne for indlejet personale til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS har ikke underskrevet ordrebekræftelsen, men det frem-går af denne, at ved manglende underskrift betragtes aftalen som endelig ved vikarernes opstart.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS har ikke fremsat indsigelser mod ordrebe-kræftelsen, og landsretten lægger på baggrund af oplysningerne i det fremlagte kontoudtog til grund, at parternes samarbejde begyndte umiddelbart efterføl-gende, idet Appellant, tidligere Sagsøger ApS udstedte en faktura for indleje af vikar i uge 11. Sam-arbejdet fortsatte herefter uafbrudt frem til uge 31 i 2021, idet Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS i alle ugerne indlejede vikarer.
Landsretten finder på den baggrund, at betingelserne anført i ordrebekræftelsen er gældende for Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte ApS leje af vikarer i hele peri-oden. Det kan således ikke tillægges betydning, at det i ordrebekræftelsen er angivet, at arbejdsstedet var Rådhuspladsen i Aarhus.
Det fremgår af de vedtagne betingelser, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS havde 3 dage til at gøre indsigelser mod fakturaer fra Appellant, tidligere Sagsøger ApS, og dette er endvidere anført på de fremsendte fakturaer, der også alle var vedlagt timeop-gørelser.
Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS reklamerede rettidigt over det fakturerede timetal for uge 31, mens der ikke ses at være reklameret rettidigt over de tidligere fakturaer. Idet Appellant, tidligere Sagsøger ApS ikke har bevist, at der er udført arbejde i uge 31, skal der derfor fra-trækkes 21.037,98 kr. fra fakturakravet opgjort af Appellant, tidligere Sagsøger ApS.
Landsretten tager herefter appellantens påstand til følge med 159.702,79 kr., idet bemærkes, at appellanten ikke er afskåret fra at gøre kravet gældende som
5
følge af det, der for landsretten er anført af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS (nu under konkurs).
Efter sagens udfald skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS (nu under kon-kurs) i sagsomkostninger for begge retter betale 60.423,42 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger ApS under konkurs ved kurator, advokat Karsten Cronwald Jensen. 50.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til ad-vokatbistand ekskl. moms, 423,42 kr. er til dækning af vidnegodtgørelse, og 10.000 kr. er til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af belø-bet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varig-hed.
THI KENDES FOR RET:
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS (nu under konkurs) skal inden 14 dage til Appellant, tidligere Sagsøger ApS under konkurs ved kurator, advokat Karsten Cronwald Jensen, betale 159.702,79 kr. med tillæg af rente på 2 % pr. måned fra den 17. august 2021 og sagsomkostninger for begge retter med 60.423,42 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 14-03-2025 kl. 10:00
Modtagere: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ApS under konkurs ved kurator, advokat Henrik Steen Jensen, Appellant, tidligere Sagsøger ApS under konkurs ved kurator, advokat Karsten Cronwald Jensen, Advokat (L) Karin Sand Vestersager Hansen, Advokat (H) Henrik Steen Jensen