Gå til indhold
Tilbage til søgning

Højesteret ændrer landsrettens afgørelse således, at Ankestyrelsen skal anerkende, at ulykken ikke skal anerkendes som en arbejdsskade, i en sag om hvorvidt skadelidtes ulykke på arbejdspladsen skulle have være anerkendt som en arbejdsskade

HøjesteretCivilsag3. instans21. oktober 2025
Sagsnr.: 41/25Retssagsnr.: BS-58675/2024-HJR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Højesteret
Rettens sagsnummer
BS-58675/2024-HJR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
3. instans
Domsdatabasens sagsnummer
41/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantInge Houe; Rettens personaleMichael Rekling; Rettens personaleSøren Højgaard Mørup; PartsrepræsentantChristina Neugebauer; PartIF SKADEFORSIKRING, FILIAL AF IF SKADEFÖRSÄKRING AB (PUBL), SVERIGE; Rettens personaleLars Apostoli; PartS/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring; Rettens personaleJens Peter Christensen; PartAnkestyrelsen; Rettens personaleRikke Foersom

Dom

HØJESTERETS DOM

afsagt tirsdag den 21. oktober 2025

Sag BS-58675/2024-HJR

(2. afdeling)   

If Skadeforsikring, filial af If Skadeförsäkring AB (publ), Sverige (tidligere Topdanmark Forsikring A/S)

(advokat Christina Neugebauer)

mod

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

og

Ankestyrelsen

(advokat Inge Houe for begge)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 24. afdeling den 5. november 2024 (BS-35638/2021-OLR).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Michael Rekling, Lars Apostoli, Rikke Foersom og Søren Højgaard Mørup.

Påstande

Parterne har gentaget deres påstande, således at If Skadeforsikring, filial af If Skadeförsäkring AB (publ), Sverige, over for Ankestyrelsen har nedlagt påstand om principalt, at Ankestyrelsen skal anerkende, at Persons tilskadekomst den 15. oktober 2009 ikke skal anerkendes som en arbejdsskade, subsidiært at Ankestyrelsen skal anerkende, at Persons varige mén er mindre end 5 %.

Ankestyrelsen har over for den principale påstand påstået stadfæstelse og over for den subsidiære påstand nedlagt påstand om stadfæstelse, subsidiært frifin-delse.

2

If Skadeforsikring har over for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nedlagt på-stand om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal anerkende, at Person ikke har pådraget sig et midlertidigt erhvervsevnetab på 15 % eller derover som følge af tilskadekomsten den 15. oktober 2009.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har påstået stadfæstelse, subsidiært frifin-delse.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling

Person var under en ferie i sommeren 2009 involveret i et trafikuheld, der medførte, at han fik smerter fra bl.a. lænden.

Den 15. oktober 2009 fik han i forbindelse med et løft som led i sit arbejde et smæld i ryggen, som førte til lændesmerter.

Den 16. november 2010 traf Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring) afgørelse om at anerkende hændelsen den 15. oktober 2009 som en arbejdsskade og om, at Person var berettiget til godtgørelse for varigt mén, idet méngraden blev fastsat til 10 %.

Afgørelsen blev påklaget til Ankestyrelsen af såvel Person som Topdanmark Forsikring A/S (nu If Skadeforsikring, filial af If Skadeförsäkring AB (publ), Sverige), der havde tegnet den lovpligtige arbejdsskadeforsikring for Persons arbejdsgiver.

Den 27. april 2011 stadfæstede Ankestyrelsen afgørelsen om, at ulykken den 15. oktober 2009 var en arbejdsskade. Ankestyrelsen nedsatte ved samme afgørelse méngraden til 8 %.

I perioden 2012-2021 traf arbejdsskademyndighederne en række afgørelser ved-rørende Persons erhvervsevnetab.

I forbindelse med en klage til Ankestyrelsen over en afgørelse om erhvervsev-netab truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 31. oktober 2017 stillede If Skadeforsikring spørgsmål ved, om der forelå en arbejdsskade, og anførte, at Persons gener måtte skyldes trafikuheldet i sommeren 2009. Ankestyrelsen stadfæstede den 3. januar 2019 Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse og afslog den 19. marts 2019 at genoptage sin afgørelse. Den 29. maj 2019 anlagde If Skadeforsikring denne sag.

Under retssagen har Retslægerådet den 6. maj 2021 afgivet en udtalelse. Retslæ-gerådet har udtalt bl.a., at ”det findes ikke sandsynligt (mere end 50 %), at den

3

enkeltstående hændelse, som beskrevet på den pågældende dato den 15. okto-ber 2009 kan føre til en langvarig følgetilstand med rygsmerter.”

Herefter genoptog Ankestyrelsen sin afgørelse af 3. januar 2019 og traf den 30. juni 2022 afgørelse om, at Person ikke havde ret til erstatning for tab af er-hvervsevne, og at erstatningen derfor bortfaldt. Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring genoptog sine afgørelser af 1. april 2019 og 22. juni 2021 og bestemte ved afgørelser af 15. og 16. august 2022, at Person ikke skal tilbagebetale er-hvervsevnetabserstatning, der er udbetalt på grundlag af disse to afgørelser.

Sagen angår navnlig, om If Skadeforsikring som følge af passivitet er afskåret fra at anfægte Ankestyrelsens afgørelse af 27. april 2011 om at anerkende den ulykke, som Person var udsat for den 15. oktober 2009, som en arbejdsskade.

Anerkendelse af arbejdsskade

Højesteret finder, at det efter Retslægerådets udtalelse i sagen må lægges til grund, at Persons tilskadekomst den 15. oktober 2009 ikke var en arbejds-skade i den dagældende arbejdsskadesikringslovs forstand, da han ikke herved havde pådraget sig varige gener. Ankestyrelsens afgørelse af 27. april 2011 om anerkendelse af arbejdsskade og varigt mén og arbejdsskademyndighedernes efterfølgende afgørelser om erhvervsevnetab er derfor uhjemlede.   

Udgangspunktet er herefter, at de nævnte afgørelser er ugyldige efter forvalt-ningsrettens almindelige regler, og at myndighederne har pligt til at omgøre (annullere) afgørelserne. Udgangspunktet kan kun fraviges, når særlige om-stændigheder gør det påkrævet. Fravigelse kan navnlig komme på tale, hvor en borger gennem lang tid i god tro har indrettet sig i berettiget tillid til den uhjemlede afgørelse, og hvor omgørelse vil være uforholdsmæssigt indgri-bende. Passivitet udgør ikke i sig selv en særlig omstændighed, der kan føre til, at en uhjemlet afgørelse ikke skal tilsidesættes som ugyldig.

Højesteret finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i det forelig-gende tilfælde. Det bemærkes herved, at det ikke er en nødvendig konsekvens af afgørelsernes ugyldighed, at der skal ske tilbagebetaling af godtgørelse og er-statning, som er udbetalt til Person. Ugyldighed medfører i sig selv kun, at han er afskåret fra fremover at modtage yderligere erstatning eller godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven som følge af hændelsen den 15. oktober 2009.   

Højesteret finder på den anførte baggrund, at Ankestyrelsen skal anerkende, at Persons tilskadekomst den 15. oktober 2009 ikke skal anerkendes som en ar-bejdsskade. Højesteret finder, at der herved er taget stilling til If Skadeforsik-rings øvrige påstande.

4

THI KENDES FOR RET:  

Ankestyrelsen skal anerkende, at Persons tilskadekomst den 15. oktober 2009 ikke skal anerkendes som en arbejdsskade.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Ankestyrelsen og Arbejds-markedets Erhvervssikring hver især betale 90.000 kr. til If Skadeforsikring, filial af If Skadeförsäkring AB (publ), Sverige.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 21-10-2025 kl. 12:00

Modtagere: Advokat (H) Christina Neugebauer, Indstævnte Ankestyrelsen, Appellant IF SKADEFORSIKRING, FILIAL AF IF SKADEFÖRSÄKRING AB (PUBL), SVERIGE, Advokat (H) Inge Houe, Indstævnte S/I

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Domsresume

Ankestyrelsen skulle anerkende, at en

hændelse ikke var en arbejdsskade

Ankestyrelsen skulle anerkende, at en hændelse ikke var en arbejdsskade, og arbejdsskademyndighedernes uhjemlede afgørelser skulle annulleres

Sag BS-58675/2024-HJR

Dom afsagt den 21. oktober 2025

If Skadeforsikring, filial af If Skadeförsäkring AB (publ), Sverige (tidligere Topdanmark Forsikring A/S)

mod

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

og

Ankestyrelsen

Skadelidte var under en ferie i sommeren 2009 involveret i et trafikuheld, der medførte, at han fik smerter fra bl.a. lænden. Den 15. oktober 2009 fik han i forbindelse med et løft som led i sit arbejde et smæld i ryggen, som førte til lændesmerter.

Den 27. april 2011 stadfæstede Ankestyrelsen en afgørelse om, at hændelsen den 15. oktober 2009 var en arbejdsskade. I perioden 2012-2021 traf arbejdsskademyndighederne en række afgørelser vedrørende skadelidtes erhvervsevnetab.

I 2017 stillede det forsikringsselskab, der havde tegnet forsikring for skadelidtes arbejdsgiver, If Skadeforsikring, spørgsmål ved, om der forelå en arbejdsskade, og anførte, at skadelidtes gener måtte skyldes trafikuheldet i sommeren 2009. Da Ankestyrelsen i marts 2019 afslog at genoptage afgørelsen, anlagde If Skadeforsikring denne sag i maj 2019. Under retssagen afgav Retslægerådet en udtalelse, hvorefter det det ikke var sandsynligt, at den hændelsen den 15. oktober 2009 kunne føre til en langvarig følgetilstand med rygsmerter.

Herefter genoptog Ankestyrelsen sin afgørelse af 3. januar 2019 og traf den 30. juni 2022 afgørelse om, at skadelidte ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne, og at erstatningen derfor bortfaldt. Ankestyrelsen ville imidlertid ikke anerkende, at hændelsen den 15. oktober 2009 ikke var en arbejdsskade, idet Ankestyrelsen med henvisning til Højesterets dom af 3. april 2024 (UfR

2024.2840) anførte, at If Skadeforsikring om følge af retsfortabende passivitet var afskåret fra at gøre indsigelse mod afgørelsen af 27. april 2011 om at anerkende hændelsen som en arbejdsskade.

Højesteret udtalte, at efter Retslægerådets udtalelse i sagen var skadelidtes tilskadekomst den 15. oktober 2009 ikke en arbejdsskade i den dagældende arbejdsskadesikringslovs forstand, da han ikke herved havde pådraget sig varige gener. Ankestyrelsens afgørelse af 27. april 2011 om anerkendelse af

arbejdsskade og varigt mén og arbejdsskademyndighedernes efterfølgende afgørelser om erhvervsevnetab var derfor uhjemlede.

Højesteret udtalte endvidere, at udgangspunktet er, at de nævnte afgørelser er ugyldige efter forvaltningsrettens almindelige regler, og at myndighederne har pligt til at omgøre (annullere) afgørelserne. Udgangspunktet kan kun fraviges, når særlige omstændigheder gør det påkrævet. Fravigelse kan navnlig komme på tale, hvor en borger gennem lang tid i god tro har indrettet sig i berettiget tillid til den uhjemlede afgørelse, og hvor omgørelse vil være uforholdsmæssigt indgribende. Højesteret udtalte i den forbindelse, at passivitet ikke i sig selv udgør en særlig omstændighed, der kan føre til, at en uhjemlet afgørelse ikke skal tilsidesættes som ugyldig.

Der var ikke sådanne særlige omstændigheder i denne sag, at afgørelserne ikke skulle annulleres. Det er ikke en nødvendig konsekvens af afgørelsernes ugyldighed, at skadelidte skal tilbagebetale udbetalt godtgørelse og erstatning.

If Skadeforsikring fik herefter medhold.

Landsretten var nået til et andet resultat.

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 41/25
Rettens sags nr.: BS-58675/2024-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1022/23
Rettens sags nr.: BS-35638/2021-OLR
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Ja
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb