Dom
RETTEN I HELSINGØR
DOM
afsagt den 27. september 2023
Sag BS-10816/2021-HEL
Gjensidige Forsikring, Dansk Filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge (advokat Rasmus Paus Torp)
mod
Sagsøgte A/S
(advokat Christian Just Werenberg)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 16. marts 2021.
Sagen drejer sig om eventuelt erstatningsansvar for graveskade på et 60 kV trykfyldt oliekabel.
Gjensidige Forsikring, Dansk Filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte A/S til Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, skal betale 1.855.000,00 kr. med procesrente fra 16. marts 2021.
Sagsøgte A/S har nedlagt påstand om frifindelse, subsi-diært frifindelse mod betaling af en mindre del end det fulde beløb efter rettens skøn.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
2
Oplysningerne i sagen
Der er afgivet forklaringer af Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7 og Vidne 8.
Skønsmændene Skønsmand 1 og Skønsmand 2 har vedstået deres skønserklæring af 15. februar 2022 og supplerende skønserklæring af 13. juni 2022 og afgivet forklaring.
Parternes synspunkter
Gjensidige Forsikring, Dansk Filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge har i sit påstandsdokument af 8. august 2023 anført:
”…
2. ANBRINGENDER
2.1 Overordnet
Denne sag drejer sig overordnet om graveentreprenøren, Sagsøgte A/S' erstatningsansvar for uoprettelige graveskader på et 60 kV trykfyldt oliekabel ejet af Gjensidiges forsikringstager, N1.
Skaderne på kablet blev forårsaget, da en medarbejder fra Sagsøgte A/S den 2. september 2020 skulle undergrave en ledningstracé i forbindelse med udførelse og etablering af kloakarbejder ud for ejendommen belig-gende Vestergade 140, 8600 Silkeborg.
Det er Gjensidiges overordnede synspunkt, og det gøres gældende, at Sagsøgte A/S, der hæfter for sine medarbejderes ansvarspådragende handlinger og undladelser, er erstatningsansvarlig for det af Gjensidige lidte tab i anledning af skaderne på oliekablet.
Ved vurderingen og afgørelsen af Sagsøgte A/S' erstatningsansvar kan retten lægge følgende – afgørende – faktiske omstændigheder til grund:
Forinden gravearbejdernes udførelse anmodede Sagsøgte A/S ikke om, at få kablerne afsat (såkaldt kabelpåvisning) ved området ud for Vester-gade 140, 8600 Silkeborg. Dette til trods for, at det ellers udtrykkeligt fremgår af de udleverede LER oplysninger …, at tegningerne ikke er målfaste, men blot vejledende …
3
Endvidere kan det lægges til grund, at Sagsøgte A/S ikke frigravede kab-lerne, herunder det i sagen omhandlede kabel, manuelt ved håndgrav-ning med henblik på at konstatere den nøjagtige placering heraf. Dette til trods for, at Sagsøgte A/S var forpligtet hertil, og at Sagsøgte A/S na-turligvis var klar over dette eller – som minimum – burde være klar over dette.
Det fremhæves indledningsvis og gøres gældende, at der skal udvises meget stor agtpågivenhed, omhu og forsigtighed ved udførelse af gra-vearbejder i nærheden af kabler og ledninger. En sådan agtpågivenhed og forsigtighed er helt åbenbart ikke udvist i denne sag, hvor Sagsøgte A/S – ubestridt – har maskingravet ved kablerne, herunder ved N1’s 60 kV oliekabel. Det kan retten lægge til grund som ubestridt.
Hvis medarbejdere fra Sagsøgte A/S havde frigravet kablerne i hånden, herunder det skaderamte 60 kV oliekabel ejet af N1, som blandt andet foreskrevet i følgebrevet …, ville kablets nøjagtige placering i jorden na-turligvis have været lokaliseret – og den indtrådte skade ville dermed have været undgået.
Dog valgte den involverede medarbejder fra Sagsøgte A/S – formentlig ud fra en tidsmæssig/økonomisk betragtning, jf. Skønsmand 2 svar på spørgsmål 5 … – at ”tage chancen” og undergrave den i sagen omhandlede kabeltrace, herunder 60 kV oliekablet, med en gra-vemaskine, hvilket beklageligvis resulterede i den indtrådte skade.
Under sagen har Sagsøgte A/S forsøgt at vælte ansvaret for skaden over på ledningsejeren, N1, herunder har Sagsøgte A/S fremsat en række – udokumenterede – synspunkter om, at medarbejdere fra N1 skulle have været involveret i og tillige accepteret Sagsøgte A/S' (uforsvarlige og an-svarspådragende) tilrettelæggelse og udførelse af gravearbejderne.
Herudover har man fra Sagsøgte A/S' side hævdet, at N1 (og ikke Sagsøgte A/S) har begået fejl i forbindelse med arbejdernes tilrettelæggelse og udførelse, og at N1 kunne have afværget den indtrådte skade.
Der er imidlertid intet belæg for at hævde dette, og synspunkterne be-strides i deres helhed. I den forbindelse bestrides det navnlig også, at der skulle være grundlag for at lade Sagsøgte A/S' erstatningsansvar og
-pligt bortfalde, subsidiært nedsætte under henvisning til egen skyld og/eller accept af risiko fra N1’s side, som hævdet af Sagsøgte A/S.
Indledningsvis bemærkes det for fuldstændighedens skyld, at Gjensi-dige har anerkendt forsikringsdækning for de i sagen omhandlede ska-
4
der og har i den forbindelse udbetalt forsikringserstatning med i alt kr. 1.855.000 til N1. Dette er parterne enige om.
Ligeledes er parterne enige om, at Gjensidige – som følge af forsikrings-udbetalingen til N1 – er indtrådt i N1’s krav mod Sagsøgte A/S som den ansvarlige skadevolder i sagen, jf. erstatningsansvarslovens § 22.
Derimod er der uenighed om, hvorvidt Sagsøgte A/S – som professionel graveaktør – kan holdes erstatningsansvarlig for skaderne på det af N1 ejede oliekabel. At Sagsøgte A/S er erstatningsansvarlig, uddybes og be-grundes i det følgende.
2.2 Sagsøgte A/S har handlet ansvarspådragende ved gravearbejdernes tilrettelæggelse og udførelse
For så vidt angår Sagsøgte A/S' ansvar i sagen gøres det overordnet gæl-dende, at medarbejdere fra Sagsøgte A/S – og dermed også Sagsøgte A/S – har handlet ansvarspådragende ved ikke at udvise den nødvendige agtpågivenhed, omhu og forsigtighed ved tilrettelæggelsen og udførel-sen af gravearbejderne den 2. september 2020 ud for ejendommen Ve-stergade 140, 8600 Silkeborg.
På det foreliggende grundlag må det anses som hævet over enhver tvivl, at Sagsøgte A/S har begået klare og ansvarspådragende fejl ved til-rettelæggelsen og udførelsen af gravearbejderne.
For det første burde Sagsøgte A/S have anmodet N1 om at påvise kab-lets præcise placering, forinden gravearbejderne blev gennemført. Be-klageligvis – og af uforklarlige årsager – anmodede Sagsøgte A/S ikke om en sådan kabelpåvisning, hvilket er selvstændigt ansvarspådra-gende for Sagsøgte A/S.
For det andet burde Sagsøgte A/S have foretaget en manuel frigravning af kablet (ved håndgravning). Der er imidlertid – ubestridt – foretaget maskinel gravning i det omhandlede kabeltracé, herunder ved det om-handlede kabel, hvilket – hvordan man end vender og drejer det – er en klar og ansvarspådragende fejl.
Hvis Sagsøgte A/S blot havde iagttaget sine pligter og foretaget en fri-gravning af kablet i hånden med henblik på en nøjagtig lokalisering, var skaden aldrig sket. Dette kan lægges til grund som ubestridt.
For det tredje har man fra Sagsøgte A/S' side undladt at indhente tilla-delse fra N1 til at foretage en maskinel undergravning af kablet som
5
sket, idet det dog bemærkes, at det ville være højest usædvanligt – for ikke at sige usandsynligt – hvis N1 rent faktisk ville give en sådan tilla-delse.
Ovennævnte ansvarspådragende handlinger og undladelser fra Sagsøgte A/S' side har – hver for sig og samlet set – ført til beskadigelsen af det i sagen omhandlede oliekabel og det deraf følgende tab.
Det gøres gældende, at Sagsøgte A/S som professionel graveaktør er un-derlagt et skærpet (culpa)ansvar, og at der er tale om en objektiveret culpavurdering, således at det afgørende i forhold til erstatningsansva-ret er, om der – objektivt set – er begået fejl fra Sagsøgte A/S' side ved tilrettelæggelsen og udførelsen af gravearbejderne. At der er begået fejl fra Sagsøgte A/S' side, kan der efter Gjensidiges opfattelse ikke herske nogen berettiget tvivl om, jf. også bemærkningerne ovenfor.
At Sagsøgte A/S har autorisation som kloakvirksomhed må nødvendig-vis betyde, at Sagsøgte A/S også har et indgående kendskab til og prak-tisk erfaring med at håndtere love, regler og henvisninger om det at grave i jorden, og derfor også – må det formodes – et indgående kend-skab til, hvordan man på forsvarlig og sikker vis agerer i forhold til fremsendte LER-oplysninger. Så meget desto mere kan der ikke være tvivl om ansvaret i sagen.
Sammenfattende gøres det gældende, at Sagsøgte A/S ikke har udvist den nødvendige agtpågivenhed, omhu og forsigtighed ved tilrettelæg-gelsen og udførelsen af gravearbejderne, herunder har Sagsøgte A/S hel-ler ikke overholdt kravene i ledningsejerloven og i el sikkerhedslovens bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af ikke-elektrisk arbejde i nærheden af elektriske anlæg.
Det understreges – og er en skærpende omstændighed ved ansvarsvur-deringen – at Sagsøgte A/S i forbindelse med indhentelse af ledningsop-lysninger i februar 2020, dvs. forinden arbejdernes udførelse, var blevet gjort udtrykkeligt opmærksom på, at der ikke måtte maskingraves så tæt på de omhandlede kabler, og at der under alle omstændigheder var en respektafstand på minimum 1 meter …
Det bestrides, at respektafstanden er dokumenteret overholdt i den konkrete sag. Såfremt respektafstanden var blevet overholdt, var ska-den selvsagt aldrig sket, idet det understreges (og gentages), at Sagsøgte A/S dog slet ikke burde have maskingravet i det omhandlede led-ningsområde.
6
At Sagsøgte A/S har begået fejl ved tilrettelæggelsen og udførelsen af gravearbejderne – og dermed er ansvarlig i denne sag – er dokumente-ret ved de fremlagte skønserklæringer …
Om Sagsøgte A/S' ansvar kan der fx henvises til Skønsmand 2 svar på spørgsmål 5 …, hvor det blandt andet udtales, at
” Som udgangspunkt skal der fri graves i hånden, men i praksis sker det ikke al-tid. Her tager nogen chancen og det giver ofte anledning til graveskader, speci-elt sker det hvis LER-oplysningerne er meget unøjagtige” .
Og videre udtales det som svar på spørgsmål 5 … :
”Med de krav og standarder Norlys [N1] i denne sag har opstillet for gravning tæt ved 0,4 – 60 KV-anlæg, så har entreprenøren efter skønsmandens overbe-visning ikke fulgt dem. Helt overordnet så kan en entreprenør jo gøre sine risi-koovervejelser. Hvad sparer jeg ved at undlade forsigtigheds gravning og der-med øge min fremdrift ved ikke at gøre det? Det er selvsagt en risikovurdering, som ikke følger graveanvisningerne fra ledningsejer og at undlade forsigtigheds gravning ved 60 KV og større fiberkabler er en stor risiko for en entreprenør at tage. Det kan medføre omfattende og ret uoverskuelige udgifter…” .
Om Sagsøgte A/S' ansvar i sagen kan der tillige henvises til Skønsmand 2's svar på spørgsmål ID …, hvor det blandt andet udtales, at
”Skønsmanden antager, at Sagsøgte A/S har generel og god faglig entreprenør erfaring med kabelgravning og med den viden bør man have stor respekt for at grave tæt på kabler i al almindelighed og i særdeleshed ved 60 KV kabler uanset om de ligger med spænding eller forud er gjort spændingsløse… ”
Og videre udtales det som svar på spørgsmål ID … :
”Skønsmanden forudser derfor at kablet ved splejsesamlingerne ligger lidt an-derledes end principskitsen viser. Vil man være helt sikker på hvor kablet befin-der såvel på strækningen mellem splejsninger og ved splejsestedet, så skal man bede ledningsejeren om at anvise kablerne. Det er den sikre model og sikrer samtidig i stor grad entreprenøren mod at blive gjort ansvarlig for graveskader. Vel at mærke, hvis graveanvisningerne følges ”.
At Sagsøgte A/S har handlet klart ansvarspådragende ved tilrettelæggel-sen og udførelsen af gravearbejderne, er ligeledes dokumenteret ved taksatorrapporten udarbejdet af ekstern taksator Vidne 6 …
7
Det gøres gældende, at taksatorrapporten har en høj bevismæssig værdi, idet rapporten er udarbejdet af en ekstern taksator på baggrund af en grundig besigtigelse af skadesstedet (foretaget i umiddelbar for-længelse af skadernes indtræden).
Hvor og hvordan det omhandlede 60 kV oliekabel har været placeret i jorden, herunder i hvilken dybde kablet konkret har befundet sig på skadestidspunktet, har ingen betydning for Sagsøgte A/S' ansvar i sa-gen.
For så vidt angår kablets placering i jorden bestrides det for fuldstæn-dighedens skyld, at det på det foreliggende grundlag kan lægges til grund, at det skaderamte kabel på skadestidspunktet var beliggende 2,2 meter under fortovs overside, som hævdet af Sagsøgte A/S.
Endvidere bestrides det, at afstanden mellem kablets tracé (uden sløjfe) og skadesstedet som minimum var 1,16 m, som ligeledes hævdet af Sagsøgte A/S.
Det er op til Sagsøgte A/S at bevise, hvor og hvordan kablet har været placeret i jorden. Denne bevisbyrde er ikke løftet.
Som det også er fremhævet i de to skønserklæringer, er der en række usikkerheder med hensyn til kablers placering i jorden (vertikalt såvel som horisontalt). Det er ganske enkelt ikke muligt med nogen form for sikkerhed at vurdere og anslå den præcise dybde på et kabel, der er lagt i jorden for mere end 50 år siden (som tilfældet er i denne sag). Dette blandt andet på grund af fx terræn-reguleringer.
Den eneste måde, hvorpå man som entreprenør kan få korrekte og ak-tuelle oplysninger om kabeldybder mv., er således ved frigravning ved håndkraft, hvilket netop er baggrunden for, at der stilles krav herom. En sådan frigravning i hånden er som nævnt ikke blevet udført i denne sag, hvilket beklageligvis har været årsag til de indtrådte skader.
2.3 Principskitsen har ingen betydning i relation Sagsøgte A/S' ansvar i sagen
Under sagen har Sagsøgte A/S indtaget et synspunkt om, at N1 – som led i Sagsøgte A/S' graveforespørgsel – burde have udleveret den prin-cipskitse, der er medtaget i taksatorrapporten … Dette bestrides.
Som bilag 6 … er fremlagt de dokumenter, som blev fremsendt til Sagsøgte A/S som svar på selskabets graveforespørgsel af den 10. februar
8
2020, dvs. ledningsoplysninger/-tegninger i 2D format samt følgebrev. De fremsendte ledningsoplysninger var oplysninger, som N1 havde lig-gende digitalt.
For så vidt angår de af N1 udleverede ledningsoplysninger har skøns-mand Skønsmand 2 som svar på spørgsmål 4 … bekræftet, at de udle-verede ledningsoplysninger er sædvanlige og standardmæssige, herun-der at de er i overensstemmelse med, hvad ejere af kabler som det i sa-gen omhandlede kabel udleverer ved graveforespørgsler af den nævnte karakter:
”LER oplysninger som fremsendt i denne sag følger standardprocedure og op-lysninger fremsendes altid i 2D. Det betyder at man får længderetning og tværretning med de unøjagtigheder der nu er i det. Der er p.t. ikke krav om fuldstændig nøjagtig indmåling.
[…]
Helt overordnet så ligger regn- og spildevandsledninger mest præcist, da man har koter på brønde og så har som udgangspunkt et promillefald på ledningen mellem brønde. Stort set alle andre ledninger har ikke behov for samme nøjag-tighed/der stilles ikke dette krav.
[…]
Skønsmanden mener, at var Norlys [N1] blevet kaldt ud og bedt om at anvise 60 KV kablet ville de med ret stor nøjagtighed kunne have påvist kablet i 3D ”.
Det kan på den baggrund lægges til grund, at N1ikke har været forplig-
tet til at udlevere andre og yderligere oplysninger til Sagsøgte A/S end
netop de fremlagte ledningsoplysninger …, herunder har N1ikke været
forpligtet til at udlevere den i sagen omhandlede principskitse …
Om principskitsen kan i øvrigt oplyses, at den – som det ses – alene på et meget overordnet niveau illustrerer det oprindelige anlægsprojekt.
Principskitsen var ikke – og er ikke – et digitalt opbevaret dokument, men blot ét blandt mange fysisk arkiverede dokumenter opbevaret hos N1 (nærmere bestemt på N1’s fysiske papirarkiv i kælderen).
Principskitsen blev alene fremfundet på arkivet og efterfølgende sendt til den eksterne taksator Vidne 6 i forbindelse med dennes arbejde med at vurdere og opgøre skaderne, herunder blot for at anskueliggøre, hvordan kablerne oprindeligt kunne have været placeret i jorden.
9
Der er ingen hos N1, herunder ingen af de involverede medarbejdere fra N1, der har været vidende om den omtalte principskitse forud for skadens indtræden.
Henset til ovenstående – og så meget desto mere – er der intet berettiget grundlag for at hævde, at N1 kunne og/eller burde have udleveret den omtalte principskitse (en ikke mål fast tegning) som led i Sagsøgte A/S' graveforespørgsel.
Det er op til Sagsøgte A/S at bevise, at N1 ikke har udleveret tilstrække-lige og nødvendige ledningsoplysninger til Sagsøgte A/S i denne sag, herunder navnlig at medarbejdere fra N1 burde have fremfundet og fremsendt den pågældende principskitse til Sagsøgte A/S. Denne bevis-byrde er ikke løftet på det foreliggende grundlag.
I tilknytning til ovennævnte fremhæves det for fuldstændighedens skyld, at selv for det tilfælde, at Sagsøgte A/S rent faktisk havde fået ud-leveret den omtalte principskitse, ændrer det ikke på Sagsøgte A/S' er-statningsansvar i sagen, herunder navnlig på skadens indtræden.
Således fremgår det blandt andet af Skønsmand 2's svar på spørgsmål ID … vedrørende den omtalte principskitse …, at
”[…]Der er altid en risiko for at kabler ikke ligger præcis i den dybde der er op-lyst og som principskitser viser. Det er en viden som erfarne entreprenører har,
så i det her tilfælde har det ikke den helt store betydning om omtalte oplysnin-ger [princip-skitsen] er blevet udleveret eller ikke ” (min fremhævning).
I overensstemmelse hermed kan der tillige henvises til besvarelsen af spørgsmål SS IF …, hvor det blandt andet udtales (og gentages), at
”Skønsmanden har tidligere nævnt, at der altid vil være en usikkerhed mht. kablers placering såvel i dybden som sidevejs ”.
Endvidere gentages det som svar på samme spørgsmål …, at
”[…] men som tidligere beskrevet er bilag 3 [principskitsen, …] ikke nøjagtig nok til at man kan følge den således man kan føle sig sikker på ikke at komme til at udføre en graveskade ”.
Endelig kan der henvises til svaret på spørgsmål SS IG …, hvor det lige-ledes anføres, at
10
”Skønsmanden anmodes i spørgsmål ID om at svare på om der vil være en for-øget risiko for skade på kablet, hvis ledningsejeren [N1] ikke udleverer oplys-ninger som bilag 3 [principskitsen, …] anviser. Skønsmanden tvivler, som
tidligere nævnt på, om bilag 3 viser noget med nogen stor nøjagtighed, som en graveentreprenør kan grave efter. Bilag 3 angiver ingen nøjagtige stationerin-ger for, hvor kablet er placeret, og hvor muffer er placeret ” (min fremhæv-ning).
Således er det entydigt dokumenteret ved skønserklæringerne, at selv for det tilfælde, at medarbejdere fra N1 som led i Sagsøgte A/S' gravefo-respørgsel havde fremfundet den pågældende principskitse på fjernar-kivet og efterfølgende fremsendt den til Sagsøgte A/S, så ville Sagsøgte A/S under ingen omstændigheder kunne have gravet efter den (uden at foretage frigravning i hånden som foreskrevet).
Med andre ord har den manglende udlevering af principskitsen til Sagsøgte A/S ikke forøget risikoen for skade på det i sagen omhandlede kabel.
Det bestrides, at dommen gengivet i UfR 2014.925 H (angivet som U 2019.425 i Sagsøgte A/S' opsamlende processkrift af den 4. juli 2023) skulle være relevant i denne sammenhæng, hvor Sagsøgte A/S – ube-stridt – ikke har frigravet kablerne ved håndkraft.
2.4N1’s medarbejdere havde ingen viden om og var ej heller involve-
ret i den konkrete planlægning og udførelse af Sagsøgte A/S' gravear-bejder
Under sagen har Sagsøgte A/S indtaget et synspunkt om, at medarbej-dere fra N1 skulle have været involveret i den (ansvarspådragende) måde, hvorpå Sagsøgte A/S tilrettelagde og udførte gravearbejderne, herunder på skadesdagen den 2. september 2020, og at Sagsøgte A/S af den grund er ansvarsfri. Dette bestrides.
Ligeledes bestrides det, at Sagsøgte A/S' konkrete udførelse af gravear-bejderne, herunder Sagsøgte A/S' (uforsvarlige og ansvarspådragende) udførelse af gravearbejderne den 2. september 2020, blev koordineret og planlagt sammen med N1’s medarbejdere, og at Sagsøgte A/S af den grund kan blive ansvarsfri.
Der er intet grundlag for sådanne synspunkter – der på nuværende tidspunkt da også fremstår helt udokumenterede.
11
Det er op til Sagsøgte A/S at bevise, at medarbejdere fra N1 konkret har været vidende om og tillige accepteret den måde, hvorpå Sagsøgte A/S planlagde og udførte gravearbejderne, herunder Sagsøgte A/S' brug af gravemaskine med specialskovl på skadesdagen den 2. september 2020. Denne bevisbyrde er ikke løftet på det foreliggende grundlag.
For fuldstændighedens skyld bestrides det, at de som bilag C … frem-lagte udskrifter af teleoplysninger fra Sagsøgte A/S' formand Vidne 8's telefon skulle dokumentere det af Sagsøgte A/S hævdede vedrø-rende N1’s konkrete involvering i og viden om gravearbejdernes plan-lægning og udførelse, herunder på skadesdagen den 2. september 2020.
De involverede medarbejdere fra N1, dvs. specifikt Vidne 3 og Vidne 2, har aldrig accepteret anvendelse af en gravemaskine med specialskovl (frem for manuel frigravning som fore-skrevet i LER-følgebrevet, jf. … Tværtimod.
I tilknytning til ovennævnte bestrides det, at medarbejdere fra N1 skulle have begået fejl i forbindelse med arbejdernes tilrettelæggelse og udførelse, herunder at N1 kunne eller burde have indkaldt til et led-ningsejermøde, og at N1 kunne have afværget de indtrådte skader, som hævdet af Sagsøgte A/S.
Det bestrides endvidere, at der skulle være grundlag for at lade Sagsøgte A/S' erstatningsansvar bortfalde, subsidiært nedsætte under henvis-ning til egen skyld og/eller accept af risiko, som hævdet af Sagsøgte A/S.
Det er op til Sagsøgte A/S at bevise, at N1 har udvist egen skyld, eller at der foreligger accept af risiko, der vil kunne begrunde bortfald eller nedsættelse af en eventuel forsikringserstatning. Denne bevisbyrde er heller ikke løftet af Sagsøgte A/S på det foreliggende grundlag.
Det bestrides at den af Sagsøgte A/S refererede dom (gengivet i UfR 1983.714H) er relevant for denne sag allerede fordi, at Gjensidiges for-sikringstager, N1, som bekendt ikke er en bygherre (som i den refere-rede dom), men derimod en ledningsejer.
Herudover angik den omtalte sag for Højesteret konkret sætningsska-der grundet grundvandssænkning foretaget under anlægsarbejdet, og således hverken arbejde med ledninger eller gravearbejder (som tilfæl-det er i denne sag). Den omtalte dom støtter således ikke et synspunkt omkring egen skyld fra N1’s side, og at erstatningsansvaret fra Sagsøgte A/S' side skal bortfalde eller nedsættes.
12
2.5 Den indtrådte skade og opgørelsen af Gjensidiges regreskrav
Det kan efter Gjensidiges opfattelse lægges til grund som ubestridt, at det omhandlede 60 kV oliekabel blev svært beskadiget ved Sagsøgte A/S' på gravning med maskine.
Om skadens karakter og omfang har Skønsmand 1 fastslået følgende som svar på spørgsmål 3 … :
”Ud fra fotomateriale, video og besigtigelse af kablet er skaden sket ved, at be-skyttelseskappen er gennembrudt, og der er sket brud til oliekanalerne således, at olien er lækket ud. Skaden skønnes at være sket ved maskinel kraft, da det
ikke skønnes muligt, at skaderne kan ske ved håndgravning pga. kablets kraf-tige konstruktion. ” (min fremhævning).
Med andre ord, hvis Sagsøgte A/S blot havde frigravet kablerne som fo-reskrevet, ville skaden aldrig være sket, da det ganske enkelt ikke er muligt at påføre skaden ved håndkraft.
På baggrund af taksatorrapporten …, herunder den eksterne taksators forslag til udbedringsmetode samt opgørelsen over de samlede udbed-ringsudgifter, jf. oversigten udarbejdet af taksator …, har N1 fået udbe-talt en samlet forsikringserstatning på i alt kr. 1.855.000,00 (efter fradrag af moms og selvrisiko), hvilken udbetaling også danner grundlag for det fremsatte regreskrav.
Skønsmand 1 har som svar på spørgsmål 6 … tilt-rådt den eksterne taksators forslag til udbedringsmetode samt de af tak-sator opstillede ud-bedringsudgifter, herunder udgiften til NKT på i alt kr. 1.100.000 … :
”Den foreslåede udbedringsmetode er forsvarlig og faglig korrekt, da det er den nødvendige metode for udskiftning af det beskadigede kabel i betragtning af, at det er et olietrykskabel, hvor det er alt afgørende, at man får stoppet olieudslip-pet så hurtigt som muligt.
De angivne priser er rimelige og nødvendige for en forsvarlig udbedring af ska-den. Den høje pris for NKT er bl.a. pga. spærremufferne, som oppebærer en væ-sentlig del af prisen ”.
Det gøres gældende, at det fremsatte krav på det foreliggende grund-lag, er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort.
For så vidt angår tabet og det fremsatte krav bestrides det, at der skulle gælde skærpede krav til beviset for tab, eller at der i øvrigt skulle gælde
13
en omvendt bevisbyrde, som hævdet af Sagsøgte A/S. Der gælder en al-mindelig bevisbyrde som i andre tilsvarende erstatningssager, og bevis-byrden er løftet på det foreliggende grundlag.
Det bestrides endvidere, at det skulle være ”velkendt i branchen” , at der på landsplan og generelt set skulle ske en omlægning af oliekabler til PEX-kabler. Selv hvis det rent faktisk foreholder sig sådan, ændrer det dog ikke på Sagsøgte A/S' ansvar og erstatningspligt i denne sag.
Endelig bestrides det, at det skaderamte kabel havde en dagsværdi på mellem 19 og 26 %, og at Gjensidige derfor alene har krav på en erstat-ning svarende til mellem 19 og 26 % af de afholdte omkostninger til ud-skiftning af kablet, som hævdet af Sagsøgte A/S.
Spørgsmål omkring dagsværdi er ikke relevant i denne sag. Dertil kom-mer, at Gjensidige som bekendt (alene) kræver erstatning for de rime-lige og nødvendige udgifter forbundet med en forsvarlig og faglig kor-rekt udbedring af skaden, hvilket Sagsøgte A/S – som den ansvarlige skadevolder i sagen – er forpligtet til at erstatte. Derimod kræves der ikke erstatning for de betydelige (uforsikrede) merudgifter, som N1 har haft ved omlægningen af kablet, jf. nedenfor.
2.6 N1’s efterfølgende udskiftning og omlægning af det pågældende ka-bel
Som følge af skadernes omfang – og af sikkerhedshensyn – var det nød-vendigt at tage det beskadigede kabel helt ud af drift, ligesom N1 efter-følgende har været nødsaget til at udskifte kablet i utide. I forbindelse med skadens indtræden løb der således en del olie ud af kablet, og det var som følge af skaden ganske enkelt ikke muligt at kontrollere olie-mængden i kablet.
Som også bekræftet af Skønsmand 2 ved besvarelsen af spørgsmål 7 … er det yderst risikabelt at spændingssætte et kabel, hvor man ikke er sikker på, om oliemængden er tilstrækkelig. Hvis olie-mængden (i et kabel) er utilstrækkelig, kan det således medføre omfat-tende følgeskader at spændingssætte dette.
Det gøres gældende, at det forhold, at N1 har taget det pågældende ka-bel ud af drift og udskiftet det med et andet, må ses som værende en naturlig overholdelse af tabsbegrænsningspligten (i tillæg til de øvrige skades- og tabsbegrænsende foranstaltninger foretaget af N1 i umiddel-bar forlængelse af skaderne).
14
Det bestrides, at N1 havde planlagt – eller blot havde en intention om – at udskifte det pågældende kabel, før det rent faktisk var nødvendigt. Der er ganske enkelt intet belæg for at hævde dette – og det har da alt andet lige også formodningen mod sig.
Som bekræftet af skønsmand, Skønsmand 1, jf. svaret på spørgsmål 1 …, vil et kabel som det i sagen omhandlede alene være nødvendigt at udskifte, såfremt det beskadiges:
”Kablet har en forventet levetid på ca. 70 år og vil sædvanligvis ikke blive ud-skiftet før levetidens udløb, hvis det ikke bliver beskadiget af udefra kommende påvirkninger ”.
Videre anføres det som svar på samme spørgsmål …, at
”Et kabel af denne konstruktion har en meget høj stabilitet og høj effektivitet pga. den forøgede isolering ved olie mellem lederne og kablets kappe ”.
Med henvisning hertil bestrides det således også, at det beskadigede ka-bel skulle ”være uden værdi på skadestidspunktet ”, som hævdet af Sagsøgte A/S. Der er heller intet belæg for at påstå dette.
Det bestrides endvidere, at det omhandlede kabel tidligere skulle have været repareret, som hævdet af Sagsøgte A/S. Dette er heller ikke kor-rekt.
I tillæg til ovenstående bemærkes det for fuldstændighedens skyld, at der stort set aldrig fortages vedligeholdelse af kabler, herunder navnlig et kabel som det i sagen omhandlede, der derfor heller ikke i alminde-lighed vil blive gravet op og tilset/vedligeholdt løbende. Dette stemmer da også fuldt ud overens med Skønsmand 1's svar på spørgsmål 1 …
Baggrunden for N1’s beslutning om at udskifte og omlægge kablet til et andet tracé, herunder prisen ved en omlægning og nedlæggelse af det nye 60 kV-kabel i et andet tracé, vil blive yderligere belyst gennem vid-neforklaringer under hovedforhandlingen.
Om prisen for nedlæggelse af det nye 60 kV-kabel (i et andet tracé) kan det dog oplyses, at denne udgør et langt højere beløb, end hvad der rent faktisk er nedlagt påstand om under denne sag.
15
At det er væsentligt dyrere at tage det beskadigede kabel ud af drift og udskifte det, er da også bekræftet af Skønsmand 1 som svar på spørgsmål 8 … :
”[…]Løsningen med en udskiftning af kablet vil dog være en væsentlig dyrere løsning, idet der skal udføres nedlægning af PEX-kabel på en væsentlig større strækning og dette i belægningsarealer ”.
De væsentlige merudgifter og tab, som N1 har haft ved at udskifte og omlægge det i sagen omhandlede kabel, kræves dog som nævnt ikke er-stattet af Sagsøgte A/S under denne sag, hvilket er væsentligt at holde sig for øje. Derimod kræves der (alene) erstatning for de rimelige og nødvendige udgifter forbundet med en forsvarlig og faglig korrekt ud-bedring af skaden.
Det forhold, at N1 efter modtagelse af forsikringserstatningen fra Gjen-sidige har valgt at udskifte og omlægge det i sagen omhandlede kabel, er således irrelevant i forhold til denne sag.
…”
Sagsøgte A/S har i sit påstandsdokument af 19. juli 2023
anført:
”…
ANBRINGENDER:
Som anført indledningsvis er det sagsøgtes vurdering, at der er føl-gende omdrejningspunkter i nærværende sag:
1.Har sagsøgte handlet ansvarspådragende, herunder om sagsøgte
har udført arbejde inden for den gældende respektafstand?
2.Har N1 udleveret tilstrækkelige og nødvendige ledningsoplysnin-
ger til sagsøgte?
3.Har N1 accepteret sagsøgtes udførelsesmetode?
4.Kunne N1 have afværget skaden?
5.Erstatningens opgørelse.
6.Har N1 udvist egen skyld?
Ad. 1. Ansvarsgrundlag for sagsøgte?
Sagsøger har under sagen gjort gældende, at sagsøgte har handlet an-svarspådragende, idet
A.Sagsøgte ikke anmodede om påvisning
B.Sagsøgte ikke frigravede kablerne
C.Sagsøgte undergravede det skaderamte kabel, og idet
16
D.Sagsøgte ikke overholdt den gældende respektafstand
Til støtte for den af sagsøgte nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøger har planlagt og udført det, omhandlede arbejde i overensstem-melse med gældende krav og normer, idet
-Sagsøgte har indhentet nødvendige ledningsoplysninger,
-Sagsøgte har tilrettelagt det pågældende arbejde i overensstem-
melse med de modtagne ledningsoplysninger, og
-Sagsøgte påførte den omhandlede skade i en afstand, der langt
oversteg respektafstanden til det skaderamte kabel.
Sagsøgte beklager naturligvis, at der er indtrådt en skade på sagsøgers forsikringstagers kabel, men sagsøgte bestrider, at have handlet ansvar-spådragende, og da dette som bekendt er en grundlæggende betingelse for, at sagsøgte kan pålægges erstatningsansvar, skal sagsøgte i det føl-gende redegøre for, hvorfor sagsøgte ikke har handlet ansvarspådra-gende:
A. ”Sagsøgte anmodede ikke om påvisning”
Sagsøgers anbringende synes at bero på en misforståelse, idet N1 de fa-cto foretog påvisning ved afsætning (markering) af det omhandlede tracé på belægning forud for gravearbejdets opstart på skadestedet. Således påviste N1 – ved en medarbejder ved navn Person - sit kabel ved markering med spray på stort set hele strækningen (Vestergade). Markeringen på terræn før opgravning kom ikke som nogen overra-skelse for sagsøgtes medarbejdere, idet den markerede placering sva-rede til oplysningerne i ledningsplanerne.
Det bestrides, at en efterfølgende anmodning om påvisning ville have resulteret i tilgang af yderligere ledningsoplysninger til sagsøgte.
Det gøres endvidere gældende, at der hverken af lovgivning eller af det af sagsøger fremsendte følgebrev fremgår nogen forpligtelse for en en-treprenør til at anmode om påvisning. Hvis sagsøger konkret var af en anden opfattelse, havde sagsøger rig mulighed for at korrigere en sådan eventuel misforståelse, idet sagsøgte var involveret i store dele af arbej-det på projektet. Den eneste forpligtelse i LER-loven vedrørende påvis-ning, påhviler ledningsejere, jf. § 10.
For det tilfælde, at retten mod forventning måtte finde, at sagsøgte var forpligtet til at anmode om påvisning, bestrides det at en sådan påvis-ning konkret ville have indebåret en forskel. Skønsmanden oplyser i svar 4, at Norlys med ret stor nøjagtighed ville kunne have påvist kab-let i 3D. Sagsøger opfodres (H) til at dokumentere, at påvisning ville
17
have resulteret i præcise oplysninger om dybden på det omhandlede kabel. Opfordringen indeholder anmodning om oplysninger om det an-vendte udstyr til påvisning.
Sagsøger har bl.a. gjort gældende, at sagsøgte burde have kontaktet N1 med henblik på en påvisning m.m. Dette bestrides af følgende årsager:
For det første har N1 i de fremsendte oplysninger til sagsøgte (bilag 6) oplyst, at en entreprenør eventuelt kan kontakte skadelidte (N1), hvis der ønskes oplysninger om antal kabler i et tracé. Dette fremgår af led-ningsplanens vejledende tekst:
” Skal De krydse eller frigrave N1’s kabler eller rør: kontakt evt. N1 på Tlf nr. for antal kabler i tracé.”
Sagsøgte var altså ikke forpligtet til at kontakte N1 – hverken med hen-blik på påvisning eller med henblik på oplysning om antal kabler.
For det andet vedrører det ovenfor indsatte citat alene oplysninger om antal kabler, men da nærværende sag ikke omhandler spørgsmålet om hvorvidt sagsøgte var bekendt med antallet af kabler, er citatet uden be-tydning.
For det tredje kunne sagsøgte let konstatere flere end skadelidtes 2 led-ninger i det omhandlede langsgående tracé, og der var derfor ikke an-ledning til en påvisning. Sagsøgte er i øvrigt ikke forpligtet til at under-søge tilhørsforholdet for de fundne kabler – og under ingen omstændig-heder i en situation som den omhandlede, hvor der er fundet et stort antal kabler.
For det fjerde gøres det gældende, at sagsøgte ikke ved en henvendelse til sagsøger om antal kabler ville have modtaget oplysninger, der ville have forhindret den omhandlede skade. Bevisbyrden for det modsatte påhviler sagsøger og denne er ikke løftet.
Det fastholdes således, at sagsøgte på intet tidspunkt har været forplig-tet til at anmode om påvisning af det skaderamte kabel. Sagsøger har bevisbyrden herfor og denne er ikke løftet.
Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgers forsikringstager havde alle muligheder for at indskærpe en eventuel forpligtelse, idet sagsøgte i adskillige tilfælde udførte samme gravearbejde på en flere hundrede meter lang strækning – og dette med sagsøgers forsikringsta-gers kendskab.
18
Samlet set fører ovenstående til, at sagsøgte ikke har handlet ansvarspå-dragende ved at undlade at anmode om (yderligere) påvisning.
B. ”Sagsøgte frigravede ikke kablerne”
Sagsøger har gjort gældende, at sagsøgte ikke frigravede sagsøgers for-sikringstagers kabel og at dette er ansvarspådragende. Dette bestrides. Sagsøgte frigravede det tilhørende signalkabel (og de øvrige kabler) helt, og det omhandlede kabel blev frigravet på hver side af udgravnin-gen, hvor det lå i samme dybde som signalkablet og de øvrige kabler.
Derudover er der hverken i lovgivning eller i det af sagsøger frem-sendte følgebrev nogen forpligtelse for en entreprenør til at foretage fri-gravning.
Sagsøgte har heller ikke på dette punkt handlet i strid med gældende normer, lovkrav eller lignende.
C. ”Sagsøgte undergravede det skaderamte kabel”
Sagsøger har gjort gældende, at det er ansvarspådragende at under-grave N1’s kabler.
Dette bestrides.
Tværtimod fremgår det af følgebrevet, at
” Ved opgravning på tværs af kabeltracé i ca. 1 meters bredde afbrydes kablet normalt ikke, og du skal tilstræbe, at kablet ikke blotlægges. Du skal sørge for at ’hule’ ud under kablet.”
Sagsøgte foretog netop udhuling under kablerne, hvorfor sagsøgte på dette punkt ikke har sandsynliggjort, at sagsøgte har handlet i strid med anvisningerne.
Konkret havde N1 da heller ikke indsigelser til denne fremgangsmåde på den resterende del af Vestergade, hvor der skulle udhules under ca. 20 stik på hver side af vejen.
Hvis sagsøger konkret var af en anden opfattelse, havde sagsøger rig mulighed for at korrigere en sådan eventuel misforståelse, idet sagsøgte var involveret i store dele af arbejdet på projektet og idet sagsøgte på skadetidspunktet allerede havde udført samme type arbejde med stik-ledninger et stort antal gange.
19
Sagsøgte har heller ikke på dette punkt handlet i strid med gældende normer, lovkrav eller lignende.
D. Sagsøgte ikke overholdt den gældende respektafstand
Den gældende respektafstand var 1 meter.
Sagsøger har bevisbyrden for, at respektafstanden ikke er overholdt. Denne er ikke løftet.
Yderligere gøres det gældende, at de optagne fotos ikke med sikkerhed viser afstanden fra de nederste kabler i det blotlagte tracé og at alle op-målinger på baggrund heraf, må være behæftet med usikkerhed.
Sagsøgtes medarbejder, Vidne 3, der førte gravemaskinen på skade-tidspunktet, har til sagsøgte oplyst, at han gravede i ca. 1,2-1,3 m. under de nederste kabler/ledninger, da skaden skete. Gravemaskinen er ud-styret med GPS-udstyr, der viser koter på, hvor der udføres arbejde.
Skønsmandens svar 2 synes ligeledes at være behæftet med en vis usik-kerhed, hvilket da også fremhæves af Skønsmand 2. Retten kan herefter lægge til grund, at skaden skete minimum 1 meter fra det blotlagte kabeltracé og at sagsøger ikke har dokumenteret, at respektafstanden ikke var overholdt.
Sagsøgte har således heller ikke på dette punkt handlet i strid med gæl-dende normer, lovkrav eller lignende.
Ad. 2. N1 har ikke udleveret tilstrækkelige og nødvendige ledningsop-lysninger til sagsøgte
Lov om registrering af ledningsejere har til formål at reducere antallet af skader på nedgravede ledninger gennem etablering af et ledningse-jerregister, bl.a. med henblik på at lette entreprenørers og andres under-søgelser forud for gravearbejder i jorden, jf. § 1, nr. 1.
Efter LER-lovens § 10 er en ledningsejer forpligtet til at udlevere ”nød-vendige ledningsoplysninger” således at entreprenøren kan udføres sit arbejde. Udtrykket ”nødvendige ledningsoplysninger” - eller med samme betydning i bemærkningerne til loven ”tilstrækkelige lednings-oplysninger” - må i lyset af § 9 forstås som de oplysninger, der er nød-vendige for, at den, der skal udføre gravearbejdet, kan tilrettelægge og gennemføre det på grundlag af oplysningerne.
20
Af LER-lovens § 8 fremgår, at enhver ledningsejer, som modtager fore-spørgsel om ledningsoplysninger, skal fremsende de nødvendige led-ningsoplysninger eller indgå aftale om påvisning på stedet.
I U2019.425 udtalte Højesteret følgende:
” Det fremgår af forarbejderne til lovens § 8, at ledningsejerregisteret under-støtter elektronisk fremsendelse af en forespørgsel i det omfang, det er muligt, og på en sådan måde, at ledningsejeren kan få oplysninger om gravearbejdets placering, tidsrum, omfang og art. På grundlag af disse oplysninger må led-ningsejeren vurdere, hvilke ledningsoplysninger der er relevante for det plan-lagte gravearbejde, og inden en nærmere angiven frist sende de nødvendige led-ningsoplysninger til forespørgeren. Hvis en ledningsejer ikke kan fremskaffe tilstrækkelige ledningsoplysninger, skal ledningsejeren indgå aftale med fore-spørgeren om påvisning på stedet (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 52, s. 1723).”
Det gøres gældende, at N1 har undladt at udlevere helt afgørende op-lysninger til sagsøgte. Oplysningerne ses at være fremsendt til sagsø-gers taksator ca. 1 måned efter skaden, og det kan dermed lægges til grund, at der er tale om let tilgængelige oplysninger, der i henhold til Lednings-ejerloven, § 10, burde have været fremsendt til sagsøgte i for-bindelse med sagsøgtes forespørgsel i LER-registeret, og oplysninger der blev fremskaffet ganske kort efter skadens indtræden.
Det kan derfor lægges til grund, at oplysningerne har været tilgænge-lige for N1 på tidspunktet for N1’s modtagelse af forespørgsel fra sagsøgte, jf. § 8.
Det gøres således gældende, at N1 burde have oplyst sagsøgte om den sløjfe, der kunne konstateres på den skaderamte på skadestedet, idet N1 selv var i besiddelse af oplysningen, der var af væsentlig betydning for det forestående gravearbejde.
Der var tale om helt afgørende oplysninger om N1’s kabel. Det gøres i den forbindelse gældende, at årsagen til den meget markante afvigelse i kablets konkrete horisontale placering skyldes, at der på kablet var ud-ført en samlemuffe, og i den forbindelse var kablet lagt i en sløjfe i en større dybde end kablets sædvanlige dybde. Det er denne oplysning, der fremgår af …
Akkurat som i U2019.425H kunne sagsøgte herefter gå ud fra, at kablet, hvis det var etableret, var placeret i det væsentlige som projekteret og vist på den fremsendte ledningsplan – dvs. uden sløjfer – og som forlø-bet på den øvrige del af Vestergade, idet der ikke var forhold ved kortet
21
eller på stedet, der klart gav grundlag for mistanke om, at den frem-sendte ledningsplan var misvisende.
Sagsøgte bør derfor frifindes.
Ad. 3. N1 har accepteret sagsøgtes udførelsesmetode
Det gøres gældende, at sagsøgtes repræsentanter løbende har orienteret og drøftet fremgangsmåden med N1’s repræsentanter, og at N1 accep-terede den anvendte fremgangsmåde, der i øvrigt var den samme ved udførelsen af de mange stikledninger.
Anvendelse af den omhandlede specialskovl er derfor ikke i sig selv an-svarspådragende eller skærpende i relation til ansvarsgrundlaget.
Ad. 4. N1 kunne have afværget skaden
Det gøres gældende, at sagsøgte - hvis N1 havde udleveret signaturfor-klaring og snittegning som medtaget i … - ville have tilrettelagt arbejdet under hensyntagen hertil og derved undgået at forvolde den omhand-lede skade. Dette vil blive belyst nærmere under vidneforklaringerne.
Ad. 5. Erstatningens opgørelse
Efter det for sagsøgte oplyste er det skaderamte kabel taget ud af drift, og strømforsyningen til området er samtidig omlagt. Sagsøgte gør gæl-dende, at denne omlægning af forsyningen har været bestemt før ska-den opstod, og at sagsøgers forsikringstager derfor ikke har lidt et tab. Dette må afklares nærmere under vidneforklaringerne under hovedfor-handlingen.
Da sagsøgte ikke har mulighed for at godtgøre dette, må bevisbyrden for det modsatte dog påhvile sagsøger, idet dette kan gøres ganske nemt.
Sagsøgte udførte arbejde på skadestedet som led i Silkeborg Forsyning og Silkeborg Kommunes projekt med etablering af Vestergade som så-kaldt klimavej. Dette indebærer etablering af et LAR-anlæg i hele vejens bredde. LAR er forkortelse for Lokal Afledning af Regnvand. LAR-an-læg indebærer en kompliceret opbygning af vejens forløb, hvilket be-sværliggør og fordyrer vedligeholdelse af nedgravede ledninger.
N1 har da også oplyst til sagsøgte, at ønsket om at undgå udbedring af skaden ud for Vestergade 140 var begrundet i et ønske om at undgå op-gravning af LAR-anlægget i Vestergade, fordi en opgravning af et LAR-anlæg er meget bekosteligt.
Det gøres imidlertid gældende, at N1 allerede havde truffet beslutning om omlægning af det skaderamte kabel før skaden blev påført kablet. Denne beslutning blev formentlig truffet ud fra en samlet vurdering af
22
de forventede omkostninger til vedligeholdelse af kablerne, af kablet re-stlevetid og at påbuddet om af udskifte oliekabler, jf. uddrag af Kabel-håndbogen, der er fremlagt som …
N1 har som følge af sagsøgtes anmodning om aktindsigt fremsendt ex-cel-ark med beregninger af omkostninger ved omlægning. Arket, der er fremlagt som bilag F, er således dateret den 12. april 2019, hvilket var i projekteringsperioden. Dette understøtter sagsøgtes anbringende om, at N1 havde taget beslutning om at omlægge kablet før skaden indtraf. Det har derudover formodningen mod sig, at N1 på baggrund af en pludselig opstået skade besluttede at afholde en meromkostning på ca. kr. 3 mio. ved omlægning fremfor en reparation.
Sagsøger (og N1) har haft alle muligheder for at dokumentere, at be-slutningen om at gøre det skaderamte kabel passivt og i stedet etablere et nyt kabel, blev truffet efter at den omhandlede skade indtraf. Det har sagsøger undladt, men sagsøgte har forsøgt at opnå aktindsigt i beslut-ningen. Det gøres derfor gældende, at fraværet af dokumentation her-for under de gældende omstændigheder skal have processuel skade-virkning for sagsøger i form af skærpede krav til beviset for tab og for at der ikke skete skade på et kabel, der allerede var besluttet skulle ta-ges ud af drift, hvilket reelt svarer til omvendt bevisbyrde. Det må være ganske let for sagsøger at dokumentere, at beslutningen først blev taget efter skaden, hvorfor det undrer, at bevis herfor ikke er fremlagt.
Endelig er det velkendt i branchen, at der på landsplan sker en omlæg-ning af de gamle oliekabler til de mere anvendelige PEX-kabler.
Sagsøgte tager forbehold for at stille spørgsmål til skønsmanden herom under afhjemlingen. I ”Kabelhåndbogen” udgivet af Energinet i 2018 anføres således, at
” Før i tiden blev der installeret en del oliekabler i Danmark, de fleste af disse kabler skal udskiftes i årene 2018-2030. Et oliefyldt kabel er kategoriseret som miljøaffald af en særlig belastende karakter. Det er derfor afgørende, at såvel metoden for afvikling, som oparbejdning vælges under hensyn til, at alle rime-lige forholdsregler er taget til at undgå en forurening.”
Da N1 således, uanset den indtrådte skade eller ej, skulle have afholdt omkostninger til omlægning af forsyningen til Vestergade 140 inden for få år, da kan sagsøger – hvis Retten finder, at der er handlet ansvarspå-dragende – maksimalt kræve omkostninger forbundet med afværgelse af forurening erstattet af sagsøgte. Disse er imidlertid ikke dokumente-ret, men kan evt. skønsmæssigt fastsættes til kr. 25.000.
23
Derudover har sagsøger udbetalt erstatning til sin forsikringstager (ska-delidte) i henhold til en indgået forsikringsaftale. Det gøres imidlertid gældende, at sagsøgers krav mod sagsøgte skal opgøres efter alminde-lige erstatningsretlige principper.
Uanset, hvad de estimerede udbedringsomkostninger måtte udgøre, kan sagsøger ikke kræve erstatning for et højere beløb end de faktisk anvendte omkostninger.
Sagsøger er derfor opfordret (G) til at fremlægge følgende oplysninger:
-Oplysninger om N1’s faktiske afholdte omkostninger forbundet
med omlægning af forsyningen til Vestergade 140, og som kan henføres til ejendommen Vestergade 140,
-Oplysninger om N1 efter omlægning har opnået samme forsy-
ningsevne som før skaden, og i benægtende fald oplysninger om bag-grunden for den i så fald uhensigtsmæssige omlægning og
-Oplysninger fra N1 om den udførte omlægning, herunder bag-
grund, omfang og formål.
Sagsøger kan således maksimalt have krav på det laveste beløb af 2 be-løb: de skønnede udbedringsomkostninger og de konkret afholdte om-kostninger ved omlægning, som kan henføres til ejendommen Vester-gade 140.
Sagsøger har imidlertid ikke ønsket at oplyse, hvilke omkostninger, der kan henføres til ejendommen Vestergade 140, og sagsøger har derfor ikke dokumenteret, at N1 led et tab som følge af pågravningen.
Det kan lægges til grund, at det omhandlede kabel er mellem 52 og 57 år gammelt.
Det kan endvidere lægges til grund, at den forventede levetid for et ka-bel som det omhandlede er 70 år, jf. skønserklæringen, svar på spørgs-mål 1.
Det kan på baggrund heraf lægges til grund, at kablets dagsværdi var nede på mellem 19 og 26%.
Det gøres herefter gældende, at sagsøger maksimalt har krav på en er-statning på mellem 19 og 26% af de afholdte omkostninger til udskift-ning af kablet. Dette gælder særligt i en situation, hvor sagsøgers krav reelt er begrundet i en udskiftning.
Ad. 6. Har N1 udvist egen skyld?
Efter sagsøgers replik (…) står det nu klart, at sagsøger har været be-kendt med, at kablet var med ”sløjfer” på hver sider af en samlemuffe,
24
og at der på stedet hvor sagsøgte skulle udføre krydsninger af 60kV-kablet netop var en sådan sløjfe (…). Sagsøgers forsikringstager har imidlertid undladt at fremsende disse afgørende oplysninger til sagsøgte forud for udførelse af arbejdet på skadestedet. Dette på trods af, at skaden ville have været afværget, hvis sagsøgte havde modtaget disse oplysninger.
Der er ingen begrundelse for, at sagsøgers forsikringstager har undladt at fremsende disse oplysninger til sagsøgte. Det kan desuden lægges til grund, at oplysningerne har været tilgængelige for sagsøgers forsik-ringstager, idet oplysningerne efter skadens opståen uden videre er fremsendt til sagsøger. Sagsøgte må desuden forstå sagsøgers bemærk-ninger i replikken således, at sagsøger da også gik ud fra, at oplysnin-gerne var fremsendt til sagsøgte.
Det gøres gældende, at sagsøgers forsikringstager selv var eller burde have været bekendt med kablets markante afvigelse fra de udleverede ledningsoplysninger – uanset om oplysningerne var beliggende i en kælder eller ej. Som det allerede er anført, så var der tale om afgørende oplysninger, der – hvis de var fremsendt til sagsøgte - ville have med-ført en afværgelse af skaden.
På baggrund af oplysningerne i bilag 3 … står det som nævnt klart, at sagsøgers forsikringstager forud for skaden var bekendt med, at det skaderamte kabel 3-4 steder havde 2 sløjfer (dvs. i alt 6-8 sløjfer), hvor kablet ikke fulgte dybden i det almindelige tracé. Hvis en bygherre, der ønsker særligt risikofyldt arbejde udført, skal kunne uddelegere ansva-ret for udførelsen til en entreprenør, må det forudsætte, at bygherren gi-ver entreprenøren alle de oplysninger, som bygherren er i besiddelse af. I modsat fald fratages entreprenøren muligheden for at vurdere den egentlige risiko ved udførelse af arbejdet.
Højesteret har ved flere lejligheder udtalt sig om denne situation (men, hvor der dog sker skade på andet end bygherrens ejendom). Det er fx tilfældet i U1983.714H, hvor Højesteret udtalte følgende om bygherren (appellanten):
” Det tiltrædes herefter, at appellanten, som ved den økonomiske og tekniske planlægning af arbejdet havde mulighed for at tage risikoen for skadeforvoldelse i betragtning, er fundet erstatningsansvarlig for de betydelige skader på de indstævntes ejendomme.”
Sagsøger er i øvrigt indtrådt i sin forsikringstagers retsstilling, og kan derfor ikke opnå bedre ret over for sagsøgte end sin forsikringstager.
25
Da sagsøger ikke opnår bedre ret end sin forsikringstager, gøres det gældende, at et eventuelt erstatningsansvar fra sagsøgtes side skal bort-falde, subsidiært nedsættes med 2/3, 1/2 eller mere subsidiært med 1/3.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Sagsøgte A/S har under hovedforhandlingen fra-faldet anbringenderne om, at 1) N1 skulle have været bekendt med den benyt-tede fremgangsmåde og 2) N1 forud for skaden havde taget beslutning om ud-skiftning af det omhandlede kabel.
Rettens begrundelse og resultat
Retten lægger til grund, at Sagsøgte A/S inden påbegyn-delsen af arbejdet med sanering af kloak-, vand- og fjernvarmeledninger i Ve-stergade i Silkeborg indhentede ledningsplaner fra blandt andet N1, Gjensidige Forsikring, Dansk Filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norges forsikringstager, i Ledningsejerregistret, LER.
Sagsøgte A/S modtog på denne baggrund ledningsplaner, specifikation af disse og følgebrev. Det fremgår af den fremsendte specifikation blandt andet:
”…
Gravning i nærheden af N1’s el-anlæg
Der må kun arbejdes indenfor det forespurgte område.
Respektafstand for N1’s kabelanlæg: 1 meter
Kabel og rør skal lokaliseres ved håndgravning.
Ved etablering af underboring/krydsning skal elkabler frigraves i arbejds-området, og arbejdet skal påbegyndes i graven med de frigjorte kabler.
…
Dataudtrækkets nøjagtighed
Beliggenheden af N1’s el-anlæg er kun vejledende. Ved tvivlstilfælde kan el-anlæg påvises i marken, …”
Af følgebrevet i forbindelse med gravearbejder i nærheden af blandt andet 60 kV fremgår:
”…
Vigtig viden når du graver
Inden du starter med at grave, skal du – uagtet oplysningerne fra LER – orientere dig om, hvad der findes af elforsyningsanlæg indenfor arbejds-området.
26
Efter aftale med netselskabet skal du grave prøvehuller
Kabler kan findes ved forsigtigt at håndgrave prøvehuller, evt. kan der med stor forsigtighed graves med en minigraver. Prøvehuller må kun gra-ves ned til dækbånd/fliser.
Vær ekstra forsigtig, hvis du graver inden for 1 meter fra kablet
Hvis du graver inden for respektafstanden (1 meter på hver side af kabel-tracé), skal du grave/arbejde med forsigtighed, så skader på elforsynings-anlæggene undgås. Du kan evt. afskærme med en træplade.
Ved styrede underboringer er respektafstanden ligeledes 1 meter for langsgående eller krydsende boringer. For at finde den korrekte dybde/placering af kablerne eller og rørene skal der graves prøvehuller.
Ved opgravning på tværs af kabeltracé i ca. 1 meters bredde afbrydes kab-let normalt ikke, og du skal tilstræbe, at kablet ikke blotlægges. Du skal sørge for at ’hule’ ud under kablet. Generel vejledning om arbejdet inden-for respektafstanden kan indhentes ved telefonisk henvendelse …”
Der er enig mellem parterne om, at Sagsøgte A/S ved det udførte arbejde ved frigravningen af det tracé, hvor 60 kV kablet var placeret, anvendte en gravemaskine med særlig stikskovl. Under udgravningen, hvor samme fremgangsmåde ifølge entreprenørfirmaet var blevet anvendt ved en række identiske tidligere udgravninger under projektet på Vestergade, blev der alene gravet fra den ene side af tracé og under den forventede placering af dette. Under dette arbejde ramte entreprenørfirmaet med gravemaskinens skovl det omhandlede 60 kV kabel, der blev beskadiget.
Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at der som følge af Sagsøgte A/S' forudgående gravearbejde i gaden ikke var tvivl om kablets horisontale placering. Retten finder under disse omstændigheder, at det ikke kan medføre et selvstændigt ansvarsgrundlag, at entreprenørfirmaet ikke inden gravearbejdet bad N1 om at påvise kablets placering det pågældende sted. Ret-ten lægger i den forbindelse vægt på forklaringerne om, at en påvisning ikke ville have klarlagt, i hvilken dybde kablet var placeret.
På denne baggrund – og sammenholdt med Skønsmand 2's svar i skønserklæring af 15. februar 2022 og supplerende skønserklæring af 13. juni 2022 om forholdene på stedet og det udførte arbejde - finder retten, at den om-handlede beskadigelse af 60 kV kablet kunne være undgået, såfremt Sagsøgte A/S i overensstemmelse med oplysningerne fra Ledningsejerregistret havde håndgravet inden for respektafstanden til kabel-tracé, indtil placeringen af 60 kV kablet var blevet lokaliseret. Retten finder i den forbindelse, at respektafstanden gælder horisontalt og for alt gravearbejde,
27
der foretages inden for denne afstand, uanset dybde. Under disse omstændig-heder kan det ikke føre til et andet resultat, at det udleverede materiale fra Led-ningsejerregistret ikke indeholdt den principskitse, som N1 i forbindelse med taksatoropgørelsen af skaden fremfandt i sit arkiv, eller at N1 ikke på anden vis gjorde entreprenørfirmaet opmærksom på muligheden for sløjer ved samlemuf-fer på kabelstrækningen.
Retten finder på denne baggrund, at Sagsøgte A/S har ud-vist en betydelig grad af uagtsomhed og dermed har pådraget sig et erstat-ningsansvar over for forsikringsgiveren, Gjensidige Forsikring, Dansk Filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, og at der ikke er grundlag for at lade erstat-ningen nedsætte eller bortfalde som følge af egen skyld eller accept af risiko.
Gjensidige Forsikring, Dansk Filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norges erstat-ningskrav på 1.855.000 kr. udgør det beløb, som forsikringsselskabet som for-sikringsgiver har udbetalt til N1. Kravet er baseret på taksators forslag til ud-bedringsmetode samt opgørelse over de samlede udbedringsudgifter. Skøns-mand Skønsmand 1 har i skønserklæring af 15. februar 2022 udtalt sig om kablets levetid, udbedringsmetoder og -priser.
Det er oplyst, at kablet efter beskadigelsen blev taget ud af drift, og at N1 valgte at udføre en helt ny kabelføring i et andet tracé. Gjensidige Forsikring, Dansk Filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge har gjort gældende, at prisen for denne løsning udgjorde et højere beløb end erstatningskravet i denne sag. Skønsmand 1 har bekræftet, at løsningen med en udskift-ning af kablet vil være en væsentlig dyrere løsning.
Efter bevisførelsen finder retten ikke grundlag for at fastslå, at det beskadigede 60 kV kabel stod for en udskiftning til PEX-kabel, og at dagsværdien for kablet lå mellem 19 og 26 pct.
Den af Gjensidige Forsikring, Dansk Filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, nedlagte påstand tages på denne baggrund til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, udfald og forløb, herunder at der under sagen er afholdt syn og skøn, samt at hovedforhandlingen har varet mere end 1 retsdag, fastsat til dækning af advokatudgift med 180.000,00 kr., af rets-og berammelsesafgift med 44.820,00 kr., af udgift til syn og skøn med 41.000,00 kr. og af øvrige udgifter, herunder udgift til skønsmænd i forbindelse med af-hjemling, med 44.914,04 kr., i alt 310.734,04 kr. Gjensidige Forsikring, Dansk Filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge er ikke momsregistreret.
De af Sagsøgte A/S foreløbigt afholdte udgifter til syn og skøn skal endeligt bæres af entreprenørfirmaet.
28
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte A/S skal til Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, betale 1.855.000,00 kr. med procesrente fra 16. marts 2021.
Sagsøgte A/S skal til Gjensidige Forsikring, Dansk Filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, betale sagsomkostninger med 310.734,04 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
2
Publiceret til portalen d. 27-09-2023 kl. 12:30
Modtagere: Advokat (H) Christian Just Werenberg, Advokat (H) Rasmus Paus Torp, Sagsøger Gjensidige Forsikring, Dansk Filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, Sagsøgte A/S