Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 26. maj 2025
Sag BS-50511/2023-OLR
(13. afdeling)
Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S
(advokat Christian Just Werenberg)
mod
Gjensidige Forsikring, Dansk Filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge (advokat Rasmus Paus Torp)
Retten i Helsingør har den 27. september 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-10816/2021-HEL).
Landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Jacob Waage og Mie Vinkel Sørensen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S, har påstået frifindelse, subsi-diært betaling af et af landsretten fastsat mindre beløb end det påstævnte.
Indstævnte, Gjensidige Forsikring, Dansk Filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Vidne 1, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 6, Vidne 3,Vidne 2og Skønsmand 2 har afgivet supplerende forklaring.
2
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at de gravede minimum en meter under det eksisterende kabel. Det skyldtes deres kendskab til respektafstanden på 1 meter. Det er rigtigt, at han ikke var til stede ved på-visningen af kablerne, men han har set de røde markeringer på begge sider af Vestergade.
Kablet var afkoblet for spænding. Han går ud fra, at N1 var bekendt med, at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S ville grave ind under deres kabel. N1 fik Appellant A/S', tidligere Sagsøgte A/S pro-jekttegninger, så de kunne se, hvor der skulle graves, herunder omkring stik-ledningerne.
Vidne 7 har supplerende forklaret blandt andet, at når man har en
GPS i kabinen, kan man til enhver tid se, hvilken dybde skovlen har. Ledningen var markeret med røde streger hen ad vejen. Det var N1, der havde afmærket den. Det gøres med spray. Det er det, han omtaler som ”mærket af” . Påvisning og afmærkning er efter hans opfattelse det samme. Ledningen var ”mærket af” ud for Vestergade 140.
Stikledningen gik under kabeltracéet på skadestedet. Det var stort set det sam-me for alle stikledningerne på resten af Vestergade. Der var et stik ind til kirke-gården. Det lå ca. midt i indkørslen til kirkegården. Der havde de lavet en ud-gravning, der stort set svarede til den, de foretog på skadestedet.
Vidne 8 har supplerende forklaret blandt andet, at kablerne var ”sat af” hele vejen hen. De var blevet påvist med en rød streg. Afsætningerne var på samme side af vejen som der, hvor skaden skete. Han tror, at kablet også var sat af ud for Vestergade 140, for det var sat af hele vejen. Stikledningen gik under kablerne i tracéet. Det var det samme hele vejen hen ad Vestergade. Der var også et stik ind til kirkegården. Der lå kablet i normal dybde. Han talte med Vidne 2 fra N1 på Vestergade. Han var også til stede, da Vidne 2 afsatte kablerne langs Vestergade.
Afmærkningerne kunne være forsvundet f.eks. pga. regnvejr, men tracéet var placeret ens hele vejen. Det er rigtigt, at han ikke var med til selve planlægnin-gen af gravningen. Han var heller ikke til stede, da uheldet skete, men han ved, hvordan det foregik. Det er han blevet fortalt af dem, der var til stede, og han kender til deres gravemetode, så han kunne også selv have regnet sig frem til det.
Vidne 6 har supplerende forklaret blandt andet, at et langt kabel nødven-digvis må være opdelt, når det lægges ned. Det er derfor, at man må samle det ved samlemufferne. Det er generel viden, at der er samlinger, når der er en lang kabelstrækning, hvor der er behov for flere kabeltromler. Fordi der er tale om et fladkabel, går sløjferne nedad som i en nedadgående bue og ikke ud til siden.
3
Sløjferne udføres for at sikre, at kablerne ikke bliver revet fra hinanden, når de er inde i muffen. Sammenfletningerne er kablernes svageste led. Der skal altid være en vis buffer. Sløjferne vil ikke være indmålet. Det er ikke muligt. Man ville kunne se den præcise placering af sløjferne med en 3D-beskrivelse.
Han havde inden udfærdigelsen af taksatorrapporten fået oplyst af N1, at en-treprenøren ikke havde anmodet om at få kabler sat af. N1 havde kun sat kabler af på den første del af strækningen langs Vestergade.
Det er vigtigt, at man kun huler ud under kablet med en håndskovl.
Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke længere er ansat i N1. Han gik på pension den 1. december 2023.
Adspurgt til Specifikation af ledningsplaner forklarede han, at man ikke bør hule ud under et kabel, inden man har lokaliseret kablet.
Det er rigtigt forstået, at man med fladkablet fra 1969 ikke kunne sige noget præcist om, hvor dybt dette lå i jorden. Det var ikke målt ind med højdekoter. I dag kan man på de nye kabelanlæg præcist angive, hvor dybt kablerne ligger.
Det er også rigtigt, at de ikke udtaler sig om dybder, når der er sløjfer på stræk-ningen. Når de har oplysninger om sløjfer på strækningen, så ved de ikke, hvor de ligger henne. Det er i øvrigt ikke altid til at sige, om der er sløjfer på en strækning. Hvis man præcist skal vide, hvor et kabel ligger, skal det blotlægges. Man kan først hule ud, når man ved, hvor kablet ligger. Man påviser kun i to dimensioner. Det er altid usikkert at påvise i dybder.
Han har ikke deltaget i møder med Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S. Det kan sagtens være, at der har været et ledningsejermøde, men han var i hvert fald ikke med. Han har ikke været ude at ”sætte noget af” . Han har slet ikke været på strækningen. Det var Vidne 2, der udførte afsætningen.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han stadig
er ansat i N1. Det er stadig en af hans primære opgaver at sætte kabler af, men det er ikke længere så tit, at de har behov for det. Han har arbejdet med afsæt-ning og udkobling af kabler i 15-20 år. Det er rigtigt, at han ikke afsatte kabler på den side af vejen, hvor skaden skete. Han kendte ikke noget til dybden på kablet. Når man sætter kabler af ved brug af en tonesender, kan man se kablet sideværts, men ikke dybden. Det er i hvert fald meget upræcist. Han ved ikke, om man ville kunne påvise dybden ved en 3D-måling.
4
Adspurgt til fotomappen, der viser deres opmålingstiltag efter uheldet, forkla-rede han, at han sagtens kan have været med til at måle op. Han husker det ik-ke i dag.
Han vidste ikke, at der var sløjfer på kablet, inden skaden skete. Kablerne er udlagt af NKT på et tidspunkt i 1960-erne. Det er et fladt kabel. Hvis han havde haft kendskab til principskitsen, ville han have udleveret den til Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S, men han var ikke bekendt med den, før skaden opstod. De har mange kab-ler, de ikke har skitser på.
Han var med til at slå strømmen fra kablet. Han ved ikke, hvad Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S skulle arbejde med i forbindelse med kablet. Det betyder ikke noget for dem, hvad formålet med en udgravning er. De kræver altid at få lov til at ”sætte af” , hvis der skal graves tæt på deres kabler.
Han var ikke bekendt med, at der blev afholdt et ledningsejermøde.
Skønsmand 2 har supplerende forklaret blandt andet, at man på
det sted, hvor skaden skete, kunne have fundet oliekablet ved at grave ned op-pefra. Arbejdet er udført oppefra. Hvis kablerne er lagt korrekt, vil der være lagt beskyttelsesfliser over kablerne, så man – når man graver lodret ned – vil støde på flisen, inden man rammer kablet. Det er ikke et problem at grave på tværs af et tracé, hvis man ved præcis, hvor kablet er.
Hvis en ledningsejer er bekendt med sløjfer, bør vedkommende oplyse entre-prenøren om det. Efter hans opfattelse bør en erfaren, fagligt dygtig og profes-sionel entreprenør vide, at der er samlemuffer og sløjfer på et så langt kabel, og at dette kan medføre dybdemæssige afvigelser.
Adspurgt til besvarelsen af spørgsmål 4 forklarede han, at han går ud fra, at kloakstikkene har ligget lavere end kabeltracéet.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S skal i sagsomkostninger for landsretten be-tale 125.000 kr. til Gjensidige Forsikring, Dansk Filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi og udfald er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til pro-
5
cesskrifternes omfang og sagens karakter, samt at hovedforhandlingen for landsretten har varet mere end 1 retsdag.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S in-den 14 dage betale 125.000 kr. til Gjensidige Forsikring, Dansk Filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge.
Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 26-05-2025 kl. 10:03
Modtagere: Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S, Indstævnte Gjensidige Forsikring, Dansk Filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge