Sag om, hvorvidt brændselsfraktionerne, som afbrændes af sagsøger i virksomhedens spånpladeproduktion, udgør affald i affaldsbekendtgørelsens forstand

RETTEN I RANDERS

DOM

afsagt den 8. februar 2021

Sag BS-10876/2017-RAN

Kronospan ApS

(advokat Birgitte Broholm Hasselriis)

mod

Syddjurs Kommune

(advokat Henriette Soja)

Denne afgørelse er truffet af Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3 (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 4. oktober 2017, drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Syd-djurs Kommune, den 5. april 2017 med rette har truffet afgørelse om, at brænd-selsfraktionerne A4 og S2, som afbrændes af sagsøger, Kronospan ApS, i virk-somhedens spånpladeproduktion, udgør affald i affaldsbekendtgørelsens for-stand.

Kronospan ApS har nedlagt principal påstand om, at Syddjurs Kommune skal anerkende, at brændselsfraktionerne A4 og S2 som beskrevet i kommunens af-gørelse af 5. april 2017, og som afbrændes af Kronospan ApS som led i Kronos-pan ApS' spånpladeproduktion, ikke udgør affald efter bekendtgørelse 1309 af 18. december 2012, subsidiært at Syddjurs Kommunes afgørelse af 5. april 2017 angående klassifikation af brændselsfraktionerne A4 og S2 ophæves og hjemvi-ses til fornyet behandling hos kommunen.

Syddjurs Kommune har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagens forløb og kommunens afgørelse

Kronospan ApS driver virksomhed med fremstilling af spånplader. I spånpla-deproduktionen benyttes bl.a. genbrugstræ, hvor fraktionerne A4 og S2, som dog tillige består af rent træ, fragår til forbrænding i virksomhedens energian-læg. Virksomheden anmodede den 4. marts 2013 Syddjurs Kommune om af-faldsretlig kvalifikation af disse brændselsfraktioner. Baggrunden for henven-delsen var, at den miljøretlige kvalifikation af, om brændselsfraktionerne udgør affald eller ej, er bestemmende for, om anvendelsen af brændslerne i virksom-hedens forbrændingsanlæg var og er afgiftspligtig efter kulafgiftsloven. Som bi-lag til anmodningen fremsendte virksomheden et notat udarbejdet af professor, dr. jur Person 1 den 18. februar 2012.

Kommunen henvendte sig den 28. november 2013 til Miljøstyrelsen med hen-blik på at opnå styrelsens vurdering af sagen. Miljøstyrelsen afgav den 12. juni 2014 vejledende udtalelse. Miljøstyrelsen vurderede i udtalelsen, at brændsels-fraktionerne A4 og S2 udgjorde affald, og anførte, ”at forskellige fraktioner, der helt eller delvist stammer fra affaldstræ (både A4 og S2), først ophører med at være affald, når de er endeligt nyttiggjort, dvs. genanvendt i virksomhedens en-delige spånpladeprodukt, eller til træpiller af rent træ. Efter Miljøstyrelsens vur-dering taler formodningen imod, at fraktionerne S2 og A4 består af helt rent træ. Denne formodning hviler dels på den af kommunen anførte emission af tungmetaller fra virksomhedens kraftvarmeanlæg, dels på den fremsendte be-skrivelse af træets oprindelse, karakter og behandlingsprocessen.”

Efter det oplyste varslede kommunen den 2. marts 2015 overfor virksomheden afgørelse angående brændselsfraktionerne og konkluderede i varslingen og blandt andet under henvisning til Miljøstyrelsens udtalelse, at brændselsfrak-tionerne A4 og S2 udgør affald. Den 16. marts 2015 fremkom virksomheden med bemærkninger til den varslede afgørelse. Virksomheden var uenig i kom-munens konklusioner og fremsendte til støtte for denne opfattelse et notat udar-bejdet af professor, dr. jur. Person 1 den 27. juni 2014.

Den 24. marts 2015 blev der afholdt et møde om sagen mellem kommunen og virksomheden, og i forlængelse heraf fremkom virksomheden den 24. april 2015 med supplerende bemærkninger til sagen og foreslog, at der blev rettet henven-delse til Miljøstyrelsen med henblik på at afklare rækkevidden af styrelsens vej-ledende udtalelse fra juni 2014.

Den 11. august 2015 traf Skat afgørelse, hvorefter virksomheden blev pålagt at betale affaldsvarmeafgift efter kulafgiftsloven. Den samlede afgift for perioden fra den 1. maj 2012 til den 30. september 2014 er opgjort til 7.511.313 kr. Afgørel-sen blev den 21. august 2015 indbragt for Landsskatteretten, hvor den fortsat af-venter materiel behandling.

Efter det oplyste blev der den 25. oktober 2016 afholdt et møde mellem Mil-jøstyrelsen, virksomheden og dennes advokat. Virksomheden fremsendte en supplerende sagsfremstilling til styrelsen, ligesom kommunen og styrelsen ud-vekslede yderligere oplysninger i sagen. Kommunen anmodede på ny styrelsen om en vejledende udtalelse og stillede en række konkrete spørgsmål til styrel-sen.

Ved mail af 17. februar 2017 meddelte Miljøstyrelsen kommunen, at Miljøstyrel-sens vurdering af brændselsfraktionerne fra 12. juni 2014 blev fastholdt, hvoref-ter kommunen den 14. marts 2017 overfor virksomheden varslede afgørelse, om at brændselsfraktionerne S2 og A4 er affald. Efter at virksomheden fremkom med bemærkninger hertil, traf kommunen den 5. april 2017 afgørelse. Af afgø-relsen fremgår:

”…

Afgørelse om klassifikation af brændselsfraktioner

Syddjurs Kommune meddeler hermed afgørelse om affaldsretlig klassifi-kation for brændselsfraktionerne R2, S2 og A4 anvendt på Kronospan ApS.

Det afgøres hermed at:

Fraktionen R2 ikke udgør et affaldsprodukt, idet det betragtes som et biprodukt i forbindelse med forarbejdning af rent træ til virksom-hedens produktion.

Fraktionerne S2 og A4 udgør affaldsprodukter, der ikke er omfattet af bekendtgørelse om biomasseaffald.

Fraktionerne S2 og A4 klassificeres med EAK-koderne 03 01 05 (Savs-muld, spåner, afskåret materiale, tømmer, spånplader og finer, bort-set fra affald henhørende under 03 01 04), 19 12 07 (Træ, bortset fra affald henhørende under 19 12 06) og 20 01 38 (Træ, bortset fra affald henhørende under 20 01 37) efter affaldsbekendtgørelsen, idet det vurderes at fraktionerne er en blanding af de tre affaldsfraktioner.

Afgørelsen træffes med hjemmel i affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 2 og § 4, stk. 1 og 3.

Sagens baggrund

…

Brændselsfraktionerne inddeles i:

R2, der opstår som følge af flisning og sortering af rent træ fra skove.

S2, der opstår i spånsepareringsanlægget, hvor spåner af rent træ og genbrugstræ tilledes anlægget sammenblandet og i anlægget opdeles i forskellige spånstørrelser.

A4, der opstår i forbindelse med sortering og neddeling af genbrugs-træ i virksomhedens genbrugsanlæg.

…

Miljøstyrelsen konkluderer i sit brev af 12. juni 2014, at:

…

”Det er derudover Miljøstyrelsens vurdering, at de forskellige fraktioner, der helt eller delvist stammer fra affaldstræ (både A4 og S2), først ophører med at være affald, når de er endeligt nyttiggjort, dvs. genanvendt i virk-somhedens endelige spånpladeprodukt, eller til træpiller af rent tre.

Efter Miljøstyrelsens vurdering taler formodningen imod, at fraktionerne S2 og A4 består af helt rent træ. Denne formodning hviler dels på den af kommunen anførte emission af tungmetaller fra virksomhedens kraftvar-meanlæg, dels på den fremsendte beskrivelse af træets oprindelse, karak-ter og behandlingsprocessen.”

…

Den 17. februar 2017 har Syddjurs Kommune modtaget en svarmail fra Miljøstyrelsen, hvori det angives, at:

"det fremsendte materiale ikke giver anledning til revision af vores tidligere udtalelse af 12. juni 2014 for så vidt angår klassificeringen af træet delvist som biprodukt og delvist som affald."

"l forhold til hvilke regler der skal lægges til grund for godkendelse af et nyt fyringsanlæg, så gælder det, at et anlæg, der forbrænder el-ler medforbrænder træaffald, der kan indeholde halogenerede orga-niske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller overfladebehandling, er omfattet af reg-lerne i bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.

Hvis en trævareforarbejdende virksomhed udelukkende forbrænder eget lettere forurenet træaffald på eget anlæg, jf. §§ 2-4 i bekendt-

gørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævarefor-arbejdende virksomheder, så er anlægget omfattet af reglerne i denne bekendtgørelse.

De fremsendte oplysninger peger på, at Novopans forbrænding af træaffald skal reguleres efter reglerne i bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald."

Syddjurs Kommunes vurdering i sagen

Syddjurs Kommune gennemgår i det følgende de tre brændselsfraktioner og vurderer den relevante EAK-kode.

…

A4, genbrugstræ.

Brændselsfraktionen, A4 opstår i forbindelse med sortering og neddeling af genbrugstræ i virksomhedens genbrugsanlæg.

Ifølge affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5 skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at stoffer eller genstande ikke længere er affald. Denne afgø-relse kan træffes, hvis stoffet opfylder kriterierne:

1) Stoffet eller genstanden har gennemgået en nyttiggørelsesoperation,

herunder genanvendelse.

2) Stoffet eller genstanden er almindeligt anvendt til specifikke formål. 3) Der findes et marked for eller en efterspørgsel efter et sådant stof

eller en sådan genstand.

4) Stoffet eller genstanden opfylder de tekniske krav til de specifikke

formål og lever op til gældende lovgivning og normer vedrørende produkter.

5) Anvendelsen af stoffet eller genstanden får ikke generelle negative

indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.

Ved gennemgang af disse punkter vurderer Syddjurs Kommune ikke at kriterierne er opfyldt. Dette begrundes med:

Syddjurs Kommune vurderer ikke, at brændselsfraktionen har gen-nemgået en nyttiggørelsesoperation på Kronospan ApS, idet det udelukkende har gennemgået en sortering. Dette støttes af Miljøsty-relsens vurdering i brev af 12. juni 2014. I sin vejledende udtalelse læner Miljøstyrelsen sig op af EU-domstolens afgørelse C-444/00, der slår fast, at genanvendelse af metalskrot først har fundet sted, når det er blevet brugt til fremstilling af blokke, plader eller ruller af stål og ikke allerede, når det er oparbejdet til et sekundært råstof. Det er

Miljøstyrelsens vurdering, at kravet til nyttiggørelse først er opfyldt, når affaldet er oparbejdet og indgår i et færdigt produkt, som f.eks. den færdige spånplade.

Syddjurs Kommune vurderer ikke, at brændselsfraktionen er almin-deligt anvendt til specifikke formål, idet indholdet af forurenende stoffer betyder, at brændslet ikke er omfattet af biomassebekendtgø-relsen, hvilket dermed begrænser anvendelsesmulighederne.

Anvendelsen af brændslet har generelle negative indvirkninger på miljøet, da oplag medfører forurening af overfladevand samt jorden og afbrænding medfører væsentlige emissioner til luften.

S2, produkt blandet af genbrugstræ og rent træ.

Brændselsfraktionen, S2 opstår i spånsepareringsanlægget, hvor spåner af rent træ og genbrugstræ tilføres sammenblandet, og i anlægget opdeles i forskellige spånstørrelser.

Det er en gængs holdning i den danske miljølovgivning, at forureneren ik-ke må fortynde sig til overholdelse af grænseværdier. Da der er tale om et produkt bestående af både genbrugstræ og rent træ, hvor andelen af gen-brugstræ er størst (ca. 60%) vurderer Syddjurs Kommune, at brændsels-fraktionen, med den samme argumentation som A4 fraktionen, skal klassi-ficeres som affald. Denne argumentation støttes ligeledes af Miljøstyrel-sens vejledende udtalelse.

EAK-kode for A4 og S2.

Genbrugstræ leveret til Kronospan ApS stammer fra henholdsvis kommu-nale indsamlinger på genbrugspladser, mellemhandlere og affald fra træ-forarbejdende virksomheder (herunder virksomhedens eget affaldstræ).

Genbrugstræ modtaget på Kronospan ApS henhører under brancherne:

03, Affald fra træforarbejdning og fremstilling af pladematerialer, møbler, papir, pap og papirmasse,

19, Affald fra affaldsbehandlingsanlæg, spildevandsrensningsanlæg uden for produktionsstedet samt fremstilling af drikkevand eller vand til industrielt brug.

20, Kommunalt indsamlet affald (husholdningsaffald og lignende handels-, industri- og institutionsaffald), herunder separat indsamle-de fraktioner.

Det er vigtigt for Syddjurs Kommune at gøre opmærksom på, at gen-brugstræet ikke udgør rent træ, idet det blandt andet indeholder store mængder af glas, plast, metal samt malet, lakeret og limet træaffald. Det

er desuden Syddjurs Kommunes erfaring, at genbrugstræet medfører missioner af blandt andet tungmetaller til spildevand, overfladevand ved udendørs oplag samt til luften ved afbrænding.

Genbrugstræet eller frasorterede delstrømme heraf er derfor ikke omfattet af bekendtgørelse om biomasseaffald og kan ikke uden kommunal anvis-ning afsættes til virksomheder, der fremstiller brændselspiller eller brænd-selsbriketter til forbrænding i kraft- eller varmeproducerende anlæg.

Det vurderes dog ikke, at genbrugstræet udgør farligt affald.

Fastsættelse af EAK-koden sker på baggrund af listen over affald i affalds-bekendtgørelsens bilag 2.

Idet det er vanskeligt at adskille de enkelte fraktioner, når de først er taget ind i produktionen og blandet sammen, fastsætter Syddjurs Kommune de samme EAK-koder for brændslet.

Bemærkninger til afgørelsen

Et udkast til afgørelse har været varslet overfor Kronospan ApS i perioden 14. marts 2017 til 28. marts 2017. Syddjurs Kommune har indenfor fristen modtaget et notat fra Advokatfirmaet Kromann Reumert. Notatet indehol-der stort set de samme oplysninger, som Kronospan ApS' rådgivere tidli-gere har bidraget med til sagen. Notatet af 28. marts 2017 fremhæver sær-ligt dommen C-358/11 Lapin Elinkeino, hvoraf man ifølge notatet må udle-de, at de tre brændselsfraktioner ikke udgør affald, men biprodukter. Der-udover oplyses det, at den varslede afgørelse medfører afgiftsmæssige konsekvenser for Kronospan ApS for perioden 1. maj 2012 til 30. septem-ber 2016 på 10.270.00 kr.

Syddjurs Kommune har behandlet oplysningerne angivet i notatet og har valgt, at fastholde indholdet i den varslede afgørelse.

Det er desuden Syddjurs Kommunes holdning, at den afgiftsmæssige kon-sekvens for Kronospan ApS ikke bør have indflydelse på afgørelsen om, hvorvidt brændslet er et affaldsprodukt. Dette skyldes, at afgørelsen hver-ken direkte eller indirekte påtvinger Kronospan ApS en affaldsafgift, idet virksomheden har mulighed for at vælge et andet brændsel og dermed at undgå afgiften. På den baggrund vurderer Syddjurs Kommune ikke, at af-gørelsen er i strid med proportionalitetsprincippet.

…”

Virksomhedens produktion

Parterne har været enige om beskrivelsen af produktionen således, som den er beskrevet i Kronospan ApS’ påstandsdokument af 6. april 2020:

”…

2.2 Produktion af spånplader

Spånpladefremstillingen hos Kronospan foregår ved, at træ skæres til spå-ner, sigtes for fremmedlegemer, tørres og tilskæres til spåner af forskellig finhed. Disse tilsættes herefter lim og presses og hærdes under højt tryk og temperatur til egentlige plader. Pladerne belægges herefter med en over-flade og er derefter klar til opskæring og salg.

Det træ, Kronospan anvender i sin spånpladeproduktion, udgøres af råtræ fra skove, flis fra savværker, fraskær fra møbelfabrikanter og træ fra gen-brugspladser, som indkøbes af Kronospan.

Kronospan har på sine fabriksfaciliteter eget forbrændingsanlæg, og var-men fra anlægget anvendes i produktionen af spånplader. Dette kræver store mængder varme til blandt andet tørring og opvarmning af plade-masse til høje temperaturer. Begge dele er nødvendige i fremstillingspro-cessen.

Som brændsel i sit forbrændingsanlæg anvender Kronospan træ, der er indkøbt til spånpladeproduktionen, men som er frasorteret som led i pro-duktionen.

Det træ, der afbrændes i forbrændingsanlægget, kan opdeles i forskellige brændselsfraktioner alt efter hvor træet, som fraktionen består af, kommer fra, og hvornår i produktionen, den pågældende brændselsfraktion ud-skilles til afbrænding.

2.3 Brændselsfraktioner

Kronospan modtager genbrugstræ fra genbrugsvirksomheder, hvilket ef-ter ankomst på Kronospans område undergives materialet en flishugning og sorteringsproces. I denne proces sker en udsondring af det modtagne genbrugstræ i flere dele.

Metal, plastik, sten og glas frasorteres genbrugstræet, og dele af dette gen-anvendes, mens andet går til deponi.

Det tilbageværende genbrugstræ sorteres i to flistyper afhængigt af flisens kvalitet.

Flisen af højeste kvalitet (herefter benævnt fraktionen A1) indgår i den

videre spånpladeproduktion, sammen med flis fra nyt råtræ, indkøbt savværksflis mv., der alle er sædvanlige materialer i produktionen af spå-nplader.

Det tilbageværende - og dermed frasorterede - flis (herefter benævnt frak-tionen A4), benyttes til afbrænding i Kronospans forbrændingsanlæg til brug for generering af varme. Den genererede varme anvendes i Kronos-pans produktionsproces.

Det tilbageværende og flis (A4) ville i princippet kunne indgå i de endeli-ge spånplader, der så blot ville få en ringere kvalitet.

Den del af genbrugstræet, der anvendes i den videre produktion (A1) sammenblandes med de øvrige materialer til spånpladeproduktionen, her-under med flis fra nyt råtræ. Denne blanding undergår dernæst tørring og endnu en sorteringsproces ved spånseparering.

I denne proces frasorteres de dele af blandingen, som ikke kan benyttes i spånpladeproduktionen. Af denne sorteringsproces opstår en frasorteret fraktion bestående af flis, der ikke lever op til Kronospans kvalitetskrav (herefter benævnt fraktionen S2).

Der sker adskillige forskellige sigtninger for at sikre, at indholdet i spån-pladen bliver så rent som muligt, jf. bilag 14-16 …. Disse sigtninger sker efter sammenblanding med råtræ ….

Spånpladerne bestående af genbrugstræ og råtræ fremstilles i lidt større størrelse end de sælges i, og spånpladerne pudses således efter produktio-nen, hvorved S2-fraktionen fremkommer ….

Fraktionen S2 … kan således hidrøre fra alle elementer i blandingen og derved fra såvel råtræ som genbrugstræ, pudsestøv og savværksflis mv. og udgør en blanding af disse. Brændselsfraktionen S2 benyttes til afbræn-ding i Kronospans kedel.

…”

Virksomhedens miljø- og brandsikkerhedsmæssige forhold

Den 13. april 2000 meddelte det tidligere Århus Amt miljøgodkendelse til virk-somhedens produktion af spånplader. Virksomhedens træråvarer beskrives som rundtræ af nåle- og løvtræ, flis af nåletræ, soldaffald, kutterspåner og gen-brugsspåner bestående af nedbrudt spån- og MDF-plademateriale. Virksomhe-dens forbrug af lim beskrives til at omfatte UF-, MUF- og MUPF-lim, urea, am-moniakvand, paraffinemulsion, ammoniumchlorid, fungicid og farvestof. Af godkendelsen fremgår, at rundtræ og træflis aflæsses på udendørs oplagsplads,

at kutterspåner aflæsses enten på udendørs oplagsplads eller i spånhal, og at genbrugsspåner aflæsses i lagerbygning. Virksomheden udleder overfladevand fra befæstede arealer, uforurenet kølevand og spildevand efter rensning til Bæk. Af godkendelsen fremgår, at rester fra spånpladeproduktionen; fejlstrøning, brokplader, fraskær, pudsestøv mm., så vidt muligt genanvendes i produktionen af nye spånplader. I det omfang det ikke er muligt, bruges rester-ne som brændsel i virksomhedens kraftcentral. Den 6. september 2004 stadfæ-stede Miljøstyrelsen med ændringer amtets godkendelse.

Amtet meddelte den 17. oktober 2000 godkendelse til etablering af et nyt savan-læg. Af amtets godkendelse fremgår, at det nye savanlæg bruger mindre energi og giver en bedre pladeudnyttelse, så spildet af spånplader mindskes. Det træaffald, der fremkommer, genbruges til nye plader eller bruges som brændsel i virksomhedens træfyrede kedelanlæg.

Den 21. oktober 2003 meddelte amtet godkendelse til ændring i virksomhedens råvaresammensætning, idet virksomheden ønskede at anvende savsmuld og træråvarer, der krævede særlig oparbejdning. Råvaren beskrives således: ”Ma-terialet består af rent og overfladebehandlet træ i form af fx ubehandlet embal-lagetræ, fraskær fra træindustrien og nedbrydningstræ.” Af godkendelsen fremgår: ”Neddelt træ til oparbejdning må kun undtagelsesvis oplagres uden-dørs. Dette kun må ske i forbindelse med driftsstop på oparbejdningsanlægget. Der må først lagres udendørs, når den indendørs oplagskapacitet er opbrugt.” Det fremgår videre, at udendørs oplag af neddelt træ straks efter aflæsning skal inddækkes ved overdækning og afskærmning, så støvemission forhindres, lige-som virksomheden skal føre journal over de situationer, hvor det er nødvendigt med udendørs oplag af neddelt træ til oparbejdning. Journalen skal omfatte da-to for start og slut på udendørs oplag, tilførte og fraførte mængder, årsag til udendørs oplag, og dato for afvikling af udendørs oplag.

Af virksomhedens kvalitetsbestemmelser af 20. december 2004 fremgår:

”…

Træmaterialet er frasorteret/kasseret, men kan tidligere have været an-vendt til et andet formål. Det kan foreligge i form af ”rent træ” med et minimalt indhold af stoffer, der ikke naturligt indgår i træ, hvor træet har været underkastet en eller anden form for mekanisk forarbejdning, eller i form af træ, der er bearbejdet og limet, malet, overfladebehandlet, lakeret eller behandlet på anden måde.

….

Træet kan f.eks. stamme fra paller, maskinkasser, emballage, møbler, køk-kenelementer, medbrydningstømmer, Spån-, OSB- eller krydsfinerplade-

rester, men ikke fra MDF- eller masonitplader, trykimprægneret træ, rød-der eller have- og parkaffald.

…

Træet kan indeholde små fremmedlegemer, som f.eks. søm, møbel- og dørbeslag, småsten, sand, glassplinter, papir- og plaststumper.

…”

Den 4. november 2010 oplyste virksomheden kommunen om, at virksomheden planlagde en udvidelse af kapaciteten i genbrugsanlægget, og ”På affaldssiden forventer vi en forøgelse af mængderne, som er frasorteret metal og det restpro-dukt, vi anvender som brændsel i kraftcentralen.”

Virksomheden søgte den 16. september 2013 om godkendelse af et nyt tørrean-læg med oplysninger om den forventede emissionskoncentration fra det nye tørreanlæg.

På foranledning af kommunen har Niras A/S den 19. juli 2014 vurderet status på miljøtilstanden i Bæk i forhold til virksomhedens udledning til vandløbet. Niras A/S vurderede, at den primære årsag til den ringe miljøtil-stand i bækken var spildevandsudledning fra bassinanlægget på virksomhe-den.

I november 2014 foretog beredskabsinspektøren for Brand og Redning Djursland besøg hos virksomheden. Af inspektørens efterfølgende mail af 4. november 2014 til kommunen fremgår: ”…der blev konstateret at oplagene ikke kunne overholde kravene i tekniske forskrifter, der blev afholdt et møde med Person 2 hvor de forskellige oplag blev gennemgået med henblik på lov-liggørelse af oplagene. Alle oplagene er for store.”

Den 10. februar 2015 meddelte kommunen virksomheden tilslutningstilladelse for processpildevand til det offentlige spildevandsanlæg med bemærkning om, at overfladevand fra området ved brændselsstakken og knivvaskevand ikke må tilkobles den offentlige kloak, før forrenseanlægget er i drift. Af oversigt over analyseresultater fremgår, at der i overfladevandet fra brændselsstakken er fun-det overskridelser af den vejledende grænseværdi efter gennemspuling for ar-sen, cadmium, bly, kobber og zink. Grænseværdien er ellers overholdt. Sam-mensætningen af overfladevandet fra arealer med forskellige materialestakke med genbrugstræ og flis betragtes efter måleprogrammet som mellemforurenet.

Den 19. juni 2015 meddelte virksomheden Brand og Redning Djursland: ”Vi har reduceret lageret af affaldstræ med ca. 50 % ifht. december 2014. I den forbin-delse har vi ryddet til adgang/køreveje imellem stakkene. Stakkene er stadig

større end forskrifterne, men vi påtænker forsat at reducere lageret således det kan opfylde kravene.”

Kommunen meddelte den 14. juli 2015 virksomheden påbud om undersøgelse af jordforurening. Af påbuddet fremgår, at kommunen har en formodning om, at forurenet overfladevand kan have forurenet jorden under brændselsstakken samt randzonerne omkring stakken i større omfang end påvist ved en indleden-de undersøgelse udført den 8. januar 2015.

Af en af Rambøll den 2. september 2015 gennemført undersøgelse på foranled-ning af kommunen fremgår, at der er foretaget seks jordprøver, og at der i en el-ler flere prøver konstateres indhold af bly, cadmium, zink og arsen over enten Miljøstyrelsens jordkvalitets- eller afskæringskriterium.

Cowi A/S har den 10. november 2015 foretaget en brændselsvurdering for virk-somheden. I ristebrændsel og blandingsbrændsel kunne konstateres et ”forhøjet indhold af tungmetaller, f.eks. bly og zink” . Cowi A/S og Integeo har den 16. november 2015 foretaget orienterende forureningsundersøgelse af virksomhe-den med henblik på at foretage en risikovurdering i forhold til overfladevand, drikkevand og menneskers sundhed. Undersøgelsen er foretaget efter tyske for-skrifter og på vegne af Kronotec Consulting GmbH. Integeo konstaterede foru-rening i jord og grundvand bortset fra tre områder på virksomheden. Forure-ningen oversteg i større eller mindre grad Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Om prøven ved oplag af diverse træråvarer fremgår, at Integeos undersøgelse indi-kerede en mindre forurening af jord med olie. Cowi A/S vurderede, at kilden til den påviste olieforurening ikke kunne fastlægges med sikkerhed.

Force Technology har i marts, maj og december 2016 foretaget målinger af emis-sioner til luften, hvor koncentrationen af formaldehyd er fundet til et niveau la-vere end den oplyste emissionsgrænseværdi.

AnalyTech Miljølaboratorium A/S har den 11. juni 2017 foretaget prøver af overfladevandet ved udløb til Bæk.

Kommunen traf den 12. oktober 2017 afgørelse om, at flyveasken fra virksom-hedens energianlæg klassificeres med EAK-kode 19 01 13 (flyveaske indehol-dende farlige stoffer (farligt affald)).

Af en redegørelse for håndtering af overfladevand udarbejdet af Cowi A/S den 1. marts 2018 fremgår, at overfladevand fra virksomheden især stammer fra be-fæstede arealer, hvor der opbevares råmaterialer til spånpladeproduktion, og hvor genbrugstræet forarbejdes.

Den 21. marts 2018 foretog Miljøstyrelsen tilsyn på virksomheden. Af tilsyns-rapporten af 11. april 2018 fremgår:

”…

Miljøstyrelsen oplyser, at overfladevand fra områder med oplag, som afgiver andre stoffer, end hvad der normalt findes i overfladevand, eller stoffer i hø-jere koncentrationer, end hvad der findes i overfladevand, jf. lovgivningen skal betragtes som processpildevand. Måleresultater af overfladevand viser, at det udledte spildevand indeholder stoffer udover, hvad der findes i over-fladevand og i væsentlig højere koncentrationer, end hvad der normalt fin-des i overfladevand. I Syddjurs kommunes spildevandsplan er Kronospan angivet som separatkloakeret med egen udledning af overfladevand. Da den nuværende udledning skal betragtes som processpildevand, er der tilslut-ningspligt til det offentlige kloaksystem medmindre kommunen ændrer i spildevandsplanen.

…

Opsummering:

Miljøstyrelsen vurderer fortsat, at Kronospan står overfor mange miljømæs-sige udfordringer bl. A. i form at overskridelser af grænseværdier for udled-ning af spildevand til recipient og emissioner til luft samt immissionskoncen-trations bidrag, således som indskærpet d. 27. februar 2018. Endvidere skal store oplag nedbringes. Miljøstyrelsen konstaterer endvidere, at på baggrund af de fremsendte præstationsmålinger kan Kraft5 ikke overholde affaldsfor-brændingsbekendtgørelsens grænseværdier.

..”

Kommunen har den 7. juni 2019 meddelt virksomheden tillæg til miljøgodken-delse, Anlæg for udligning og rensning af spildevand. Virksomheden har den 28. juni ansøgt om miljøgodkendelse af medforbrænding af affald.

Af mail af 22. januar 2020 mellem kommunen og Brand og Redning Djursland fremgår, at ”det til et møde kort blev vendt, at de, der var tilstede ved mødet, tilkendegav, at det er oplag af affald, de har på deres plads, idet det ellers ikke er muligt at håndtere oplagsmængderne. Person 3 nævnte kort ved mødet, at han opfattede det således, at det var deres råvare, de havde oplag af, og der-for var det regler vedr. oplag af råvare, der gælder. De tilstedeværende sagde derefter, at det er affald, de har oplag af, og at det derfor er de regler, der gæl-der for oplag af affald, der skal følges.”

Virksomhedens leverandører og aftagere

Efter det oplyste modtager virksomheden genbrugstræ fra følgende leverandø-rerne; Ragn-Sells Danmark A/S, Virksomhed A/S 1, I/S Vestforbrænding, Dansk Affald A/S samt Virksomhed A/S 2.

Af Virksomhed A/S 1's beskrivelse af blandet træ (A2) udarbejdet den 30. ja-nuar 2009 fremgår, at træet, der blandt andet må indeholde MDF-plader, be-nævnes med EAK-kode 19 12 07.

Af Virksomhed A/S 1's beskrivelse af A2 – træ til Kronospan ApS af juli 2019 fremgår:

”…

Det blandede træ modtages på Virksomhed A/S 1's anlæg, hvor det kon-trolleres før evt. efterfølgende finsortering. Evt. fejlanbragt affald som f.eks. papir, pap, plast frasorteres, så fraktionen er i overensstemmelse med vedlagte sorteringsvejledning for blandet A2-træ og kan klassificeres med EAK-kode: 19 12 07 – Træ, bortset fra træ henhørende under 19 12 06 (trykimprægneret A4-træ).

Herefter bliver produktet neddelt, læsset i containere og afsat til genan-vendelse hos Kronospan ApS.

…”

Af Vestforbrændings Kravspecifikation – umalet indendørs træ fra 2018 frem-går, at ”træet er en sortering fra Vestforbrændings genbrugsstationer, som be-står af umalet indendørs træ, der kan genanvendes i bl. a. spånpladeproduk-tion. Fraktionen er implementeret på samtlige af Vestforbrændings 24 gen-brugsstationer.” Fraktionen defineres således: ”Fraktionen umalet indendørs træ er, træ, der har været benyttet indendørs. Fraktionen indeholder: Lakeret-, lamineret- og olieret træ, spånplader med eller uden laminat/melamin, byg-ningstræ og almindeligt palletræ. Fraktionen indeholder ikke malet træ, der er taget ud af fraktionen for at sikre, at grænseværdierne for tungmetaller mm. i affaldstræ kan overholdes…. Analysen viser, at træet overholder de almindeli-ge grænseværdier for tungmetaller mm. hos spånpladefabrikkerne…”

Det fremgår videre:

”…

Leverandøren skal vedlægge tilbuddet en beskrivelse af, efter hvilke pro-cedurer modtageren af det neddelte træ udtager kontroller.

…

Vestforbrænding kan acceptere følgende behandlingsløsninger: Genanvendelse til nye produkter af træ, hvor minimum 85 % af træet gen-anvendes.

Nyttiggørelse af indendørs træet, hvor energiressourcen i træet udnyttes, anses ikke for en acceptabel behandlingsløsning.

…”

Af mailkorrespondance af 17. marts 2017 fremgår, at der mellem virksomheden og Combineering A/S under et møde blev drøftet et fremtidigt samarbejde om udnyttelse af genbrugstræ og flyveaske.

Kommunen har den 15. januar 2020 foretaget anvisning af affaldsresten fra gen-brugsanlægget fra virksomheden til Combineering A/S´ affaldsbehandlingsan-læg med henblik på afhændelse til Leca Danmark til benyttelse som brændsel i Leca Danmarks affaldsmedforbrændingsanlæg.

Markedet for genbrugstræ

Det fremgår af Europa Kommissions Study on the selection af waste streams for end-of-waste assessment fra 2010:

”…

The waste wood market is more and more internationalized. A growing competition between wood recycling as material and recovery as energy is leading to increasing market prices. Furthermore, seasonal and quality variations are also factors affecting the price.

…

Currently, the major ways of using recycled wood scrap are: Production of derived timber products,

Structure for compost facilities,

Sawdust for stables, ect.

…

More than 50 % of the worldwide supply of wood is used as firewood or for the production of charcoal (energy use). Only less than 50 % is avail-able for industrial use. The main products from wood industries are: Paper (Printing paper, Packaging paper and cardboard and newspaper Sawn wood

Panels and fibreboards

Sawdust

…”

Af en artikel fra Wood Supply den 24. august 2016 fremgår at ”Vestforbræn-ding sælger hver år cirka 42.000 ton brugt træ til spånpladeindustrien. Cirka to tredjedele til danske spånpladeproducent Novopan. Og resten til Tyskland via dansk mellemled.”

Af Teknologisk Instituts rapport ”Materialer i den cirkulære økonomi: træ” ud-arbejdet i 2019 fremgår:

”…

Sammenlignet med energiudnyttelse i kraftvarme er spånpladeproduktion på de fleste punkter et bedre miljømæssigt alternativ, da der er mindre miljøpåvirkning, og træaffaldet får lov at leve videre i den cirkulære øko-nomiske proces. En udfordring kan opstå, hvis træ, der ikke er helt rent (imprægneret træ), har sneget sig ind i produktionen. I så fald bindes nog-le af de forurenende stoffer i spånpladernes, og løsningen udgør derfor en potentiel miljøbelastning senere. Afhængig af, hvordan de forskellige mil-jøpåvirkningsparametre vægtes, fx de toksiske effekter, kan dette være af betydning. Løbende kontrol sikrer, at pladerne ligger under grænseværdi-erne for udvalgte kemiske forbindelser. Så selvom dette kan være en be-kymring, er det ikke et problem i praksis.

…”

Lovgrundlaget

Af affaldsdirektivets (EP/Rdir 2008/98 EF) artikel 6 fremgår blandt andet:

”…

Affaldsfasens ophør

1. Visse særlige former for affald ophører med at være affald, jf. artikel 3,

nr. 1, når det har gennemgået en nyttiggørelsesoperation, herunder genanvendelse, og opfylder de særlige kriteriet, der udarbejdes i hen-hold til følgende betingelser:

a) stoffet eller genstanden er almindeligt anvendt til specifikke formål b) der findes et marked for eller en efterspørgsel efter et sådant stof eller

en sådan genstand

c) stoffet eller genstanden opfylder de tekniske krav til de specifikke for-

mål og lever op til gældende lovgivning og normer vedrørende pro-dukter, og

d) anvendelse af stoffet eller genstanden får ikke generelle negative ind-

virkninger på miljøet eller menneskers sundhed

…”

Af direktivets præambel, litra 22, fremgår blandt andet:

”…

Der bør ikke være nogen uklarhed med hensyn til de forskellige aspekter af definitionen af affald, og de relevante procedurer bør om nødvendigt anvendes for på den ene side biprodukter, der ikke er affald, og på den an-den side affald, der ophører med at være affald. For at præcisere visse aspekter af definitionen af affald bør dette direktiv klart angive,

…

hvornår visse former for affald ophører med at være affald, og indeholde kriterier for affaldsfasens ophør, der sikrer et højt miljøbeskyttelsesniveau og miljømæssige og økonomiske fordele; specifikationer og kriterier for af-faldsfasens ophør bør udarbejdes for bl.a. affaldskategorierne bygnings-og nedrivningsaffald, visse former for aske og slagge, metalskrot, til-slag/fyldstof, dæk, tekstiler, kompost og affaldspapir og -glas. Med hen-blik på at nå til affaldsfasens ophør kan en nyttiggørelsesoperation være noget så enkelt som at kontrollere affald for at konstatere, at det opfylder kriterierne for affaldsfasens ophør.

…”

I den dagældende affaldsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 1309 af 18. decem-ber 2012, der er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, og med bag-grund i de tilsvarende bestemmelser i affaldsdirektivet er affald i bekendtgørel-sens § 2, beskrevet således:

”…

Ved affald forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof eller enhver gen-stand, jf. bilag 2, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er for-pligtet til at skille sig af med.

Stk. 2. Som affald anses dog ikke stoffer eller genstande, som er resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af det-te stof eller denne genstand, og hvis

1. det er sikkert, at stoffet eller genstanden videreanvendes, 2. stoffet eller genstanden kan anvendes direkte uden anden yderligere

forarbejdning, end hvad der er normal industriel praksis,

3. stoffet eller genstanden fremstilles som en integreret del af en produk-

tionsproces, og

4. videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever op til

alle relevante krav til produkt-, miljø- og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få generelle negative indvirknin-ger på miljøet eller menneskers sundhed.”

Af bilag 2 til bekendtgørelsen fremgår liste over affald, der gennemfører Det Europæisk Affaldskatalog (EAK), udarbejdet i henhold til Rådets direktiv 75/442/EØF om affald. Det fremgår, at listen ikke er udtømmende, og at det for-hold, at et stof eller en genstand er opført på listen, ikke betyder, at stoffet eller genstanden under alle omstændigheder er affald, ligesom det fremgår, at der kun er tale om affald, når definitionen i bekendtgørelsens § 2, er opfyldt. Af bi-laget fremgår blandt andet:

” …

Affald fra affaldsbehandlingsanlæg, spildevandsrensningsanlæg uden for produktionsstedet samt fra fremstilling af drikkevand eller vand til indu-strielt brug

…

19 12 Affald fra mekanisk behandling af affald (f.eks. sortering, neddeling, sammenpresning og pelletering), ikke andetsteds specificeret

…

19 12 06 Træ indeholdende farlige stoffer

19 12 07 Træ, bortset fra affald henhørende under 19 12 06

…”

Punkt 19 12 06 er anført med fed skrift, og betegnes som farligt affald, når krite-rierne i bekendtgørelsens § 3, nr. 22, jf. bilag 4, er opfyldt.

Nyttiggørelse er i bekendtgørelsens § 3, nr. 40, beskrevet således:

” …

Nyttiggørelse: Enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald op-fylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funk-tion i anlægget eller i samfundet generelt. Bilag 5 B indeholder en ikke-udtømmende liste over nyttiggørelsesoperationer.

…”

I bilag 5 B til bekendtgørelsen er beskrevet former og metoder for nyttiggørelse:

”

R1 Hovedanvendelse som brændsel eller andre midler til energifremstil-ling.*

…

*Dette omfatter forbrændingsanlæg for kommunalt fast affald, men kun hvis energieffekten er på mindst:

…”

Af Miljøstyrelsens Juridiske rammer for sorteringsanlæg, pkt. 4.8.3. fremgår:

” …

I lighed med betingelserne for, at affald er omfattet af reglerne for bipro-dukter, vil resultatet af en effektiv sorteringsproces normalt helt eller del-vist kunne opfylde betingeselerne for, at affaldsfasen er ophørt for det på-gældende affald.

…”

I bekendtgørelse nr. 1471 af 12. december 2017 om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder § 3, nr. 4, er træaffald define-ret som:

” …

Rester af træ fra den trævareforarbejdende virksomheds egen produktion eller forarbejdning af trævarer, for eksempel savsmuld, høvlspåner, flis, pudsestøv, træstykker og pladerester, som indeholder lim, lak, maling, fo-lie eller lamineringsmateriale, men som ikke indeholder halogenerede or-ganiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træ-beskyttelsesmidler eller fra overfladebehandlingsmidler.

…”

I bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2017 om anlæg, der forbrænder af-fald, § 4, nr. 3 (affaldsforbrændingsbekendtgørelsen), er affaldsmedforbræn-dingsanlæg defineret som:

” …

Ethvert stationært eller mobilt anlæg, hvis hovedformål er at producere energi eller fremstille materielle produkter, og som benytter affald som normalt brændsel eller tilskudsbrændsel. Dette omfatter medforbrænding af affald ved oxidering samt andre varmebehandlingsprocesser såsom py-rolyse, forgasning eller nedsmeltning, når produkterne af denne behand-ling derefter forbrændes. Hvis affaldsmedforbrænding finder sted på en sådan måde, at anlæggets hovedformål ikke er at producere energi eller fremstille materielle produkter, men derimod termisk behandling af affald betragtes anlægget som et affaldsforbrændingsanlæg.

…”

Af samme bekendtgørelses § 20 fremgår:

” Virksomheden skal tage alle de nødvendige forholdsregler i forbindelse med levering og modtagelse af affald for i det videst mulige, praktisk gen-nemførlige omfang at forebygge eller begrænse forurening af luft, jord, overfladevand og grundvand såvel som andre miljøskader, lugt og støjge-ner samt for at undgå direkte fare for menneskers sundhed.”

Efter affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen, der afgør om et stof eller en genstand er affald. Af bekendtgørelsens § 4, stk. 4 og 5, frem-går:

” …

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse, om at stoffer eller gen-stande, som opfylder kriterierne i stk. 5, ikke længere er affald.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal i sin afgørelse efter stk. 4 inddrage føl-gende kriterier

1. stoffet eller genstanden har gennemgået en nyttiggørelsesoperation,

herunder genanvendelse,

2. stoffet eller genstanden er almindeligt anvendt til specifikke formål, 3. der findes et marked for eller en efterspørgsel efter et sådant stof eller

en sådan genstand,

4. stoffet eller genstanden opfylder de tekniske krav til de specifikke for-

mål og lever op til gældende lovgivning og normer vedrørende pro-dukter, og

5. anvendelsen af stoffet eller genstanden får ikke generelle negative ind-

virkninger på miljøet eller menneskers sundhed.

…”

Forklaringer

Vidne 1 har forklaret, at han er ansat i Syddjurs Kommune som afde-lingsleder for Miljø og Klima. Afdelingen beskæftiger sig med miljø generelt. Han har været ansat ved kommunen siden kommunalreformen i 2007. Han var ikke bekendt med Kronospan, da han blev ansat, men han har haft med Kro-nospan at gøre lige siden sin ansættelse. Afdelingen har været udsat for nedskæringer, og der er et stort pres på afdelingen, hvorfor afdelingen må prio-ritere mellem opgaverne, ligesom den har selvstændige konsulenter tilknyttet.

Vidne 2, der især har arbejdet med Kronospan, er en af disse konsulenter.

Allerede i 2007 var Kronospan en stor opgave for afdelingen. Afdelingen valgte at håndtere de mere alvorlige miljømæssige problemstillinger hos Kronospan før spørgsmålet om affaldsklassificering. Håndteringen heraf blev påbegyndt i 2011. Kronospan er den største virksomhed i kommunen med mange ufaglærte ansatte. Virksomheden har derfor stor betydning for Djursland. Der var en nær nabo til virksomheden, som ofte klagede over miljøforholdene hos Kronospan, og som ikke var tilfreds med kommunens sagsbehandling. Naboen klagede til Statsforvaltningen, som valgte at rejse en tilsynssag overfor kommunen. Stats-forvaltningen krævede, at kommunen traf afgørelse i mange verserende sager, der især drejede sig om støj-, støv- og røggener samt omfattende vandforure-ning forårsaget af driften hos Kronospan. Der var også en brændselsstak, som medførte støvgener. De var på tilsyn i virksomheden en gang om året, og brændselsstakken blev påtalt ved alle tilsyn. De havde en mistanke om, at et støvproblem skyldtes brændselsstakken. De havde drøftelser om, hvordan stak-ken skulle håndteres, herunder om den skulle oversprøjtes eller overdækkes. De omtalte i daglig tale stakken som” brændselsstakken” eller ”affaldsstakken” . I Kronospans ansøgning af 4. november 2010 om udvidelse af kapaciteten i gen-brugsanlægget, forstår han ved begrebet ”affaldssiden” , at der var tale om de råvarer, som blandt andet omfatter genbrugstræ. Ham bekendt var der ikke kontrol af det træ, som kom ind hos Kronospan. Han mindes, at der blev talt om, at Kronospan i forbindelse med miljøgodkendelsen fra 2000 gjorde megen modstand mod, at der skulle være en systematisk kontrol af deres råvarer, hvil-ket resulterede i, at der ikke blev indsat et krav herom. Der var heller ikke krav om, at virksomheden førte en liste over varerne, så kommunen kunne kontrolle-re, hvad der blev indkøbt. Der var på daværende tidspunkt megen snak om og fokus på, at Kronospan skulle etablere en ny kraftcentral. Han mindes ikke, at han var underrettet om, at der verserede en sag mellem Kronospan og Skat, før han fik henvendelsen om affaldsklassificering fra Kronospan i 2013. Han havde en formodning om, at virksomheden betalte de afgifter, som den var forpligtet til. Kommunen er ikke involveret i den skattemæssige behandling af brændsels-stakken. Kommunen var ikke i tvivl om, at det var affald, da de fik Kronospans henvendelse om klassificering af affaldet. Kommunen havde af samme grund ikke fundet anledning til at tage stilling til spørgsmålet tidligere. Når kommu-nen modtager en henvendelse om klassifikation af affald, skal kommunen træf-fe afgørelse. Da kommunens afgørelse ikke kunne påklages, var det magtpålig-gende for kommunen, at der blev truffet en så korrekt afgørelse som muligt. Af-delingen kontaktede derfor en miljøadvokat, der rådede dem til at kontakte Miljøstyrelsen for at få en vejledende udtalelse, idet afgørelsen også kunne være af betydning for andre aftagere af genbrugstræ. Efter kommunen havde modta-get Miljøstyrelsens første udtalelse, lavede afdelingen et udkast til afgørelse og foretog en partshøring af Kronospan. Kronospan var meget uenig i kommunens

afgørelse, hvorfor afdelingen valgte at spørge Miljøstyrelsen igen. Når man ar-bejder i en kommune, er man ikke politisk tonedøv, men afdelingen skal selv-følgelig træffe en afgørelse, der er så korrekt som muligt. Miljøstyrelsens vejle-dende udtalelser bestyrkede kommunens opfattelse af, at der var tale om affald. Det tog 4 år at træffe afgørelsen, hvilket er udtryk for, at kommunen var grun-dig, men også at der var andre mere alvorlige sager hos Kronospan, som skulle løses først.

Vidne 2 har forklaret, at hun har været ansat som konsulent i Syddjurs Kommune siden sommeren 2007. Hun har været dybt inde i Kronos-pans sager siden foråret 2014. Hun kender virksomheden rigtig godt og kender til 95% af miljøforholdene i virksomheden. Hun udarbejdede i overvejende grad de forskellige udkast til afgørelser vedrørende Kronospan. Hun var me-dunderskriver på afgørelserne. Hun hørte om sagen med affaldsklassifikation af brændselsstakken, før hun overtog sagen i april 2014. Hun skrev afgørelsen af 5. april 2017 om affaldsklassifikation, og Person 4, som var kommu-nens nye sagsbehandler på sagen, var medunderskriver på afgørelsen. De har på intet tidspunkt været i tvivl om, at materialet var affald, og hun er sikker på vurderingen af, at der er tale om affald. Hun har læst notaterne fra Professor Person 1, men det ændrede ikke hendes vurdering af, at der er tale om affald. Person 1 havde ikke alle relevante oplysninger i forbindelse med, at han skrev notaterne. Det betyder for hende, at de ikke alene kunne lægge hans notat til grund for deres afgørelse. Som tekniker har man værktøjer til at vurdere, om noget er affald eller ej. Et af disse værktøjer er affaldsbekendtgørelsen, hvoraf fremgår, at affald er noget, man agter at skille sig af med. Materiale fra tidligere sager hos Kronospan indgår også i afgørelsen, herunder tidligere afgørelser fra Statsforvaltningen og virksomhedens udtalelser gennem tiden. Det fremgår heraf, at materialet altid havde været omtalt som affald. Når der blev spurgt til, hvor materialet kom fra, blev det oplyst, at det kom fra genbrugspladser, fra mellemhandler Virksomhed A/S 1 og fra affald, der blev hentet fra private virk-somheder. Materialet var med andre ord noget, som andre ville skille sig af med. Det træ, som indgår i spånplader, er nyttiggjort og er derefter ikke længe-re affald. Det gælder også, selvom nogle af de stoffer, som er indeholdt i gen-brugstræet, nu er en del af spånpladen. Det, der ikke indgår i spånpladen, er fortsat affald. Selve afbrændingen af affaldstræet er ikke nyttiggørelse. Det fremgår af et bilag til affaldsbekendtgørelsen, at det kun er kommunal afbræn-ding, som kan være nyttiggørelse. Da Kronospans afbrænding af affaldet ikke er kommunal, er afbrænding i denne sag ikke nyttiggørelse. Brændselsstakkene er til skade for miljøet og til fare for sundheden. Der var mange undersøgelser, der viste, at affaldstræet ikke var rent træ, men forurenet træ. Der var en del miljøsager vedrørende Kronospan, herunder en sag hvor Kronospan havde an-søgt om udledning af vaskevand fra kedelanlægget. Vaskevandet hidrørte fra, at røggassen fra afbrændingen af træet blev vasket, inden det blev ledt ud i klo-akken. Vandet virker således som et filter og indeholdt efter afvaskningen store mængder af tungmetaller. Disse tungmetaller hidrørte ikke fra den almindelige

produktion af spånplader, men kom fra træet i brændselsstakken, da det var det træ, som blev afbrændt. Overfladevandet fra brændselsstakken var også forurenet. Kommunen fik lukket for udledningen af overfladevandet til Bæk og tilsluttet afvandingen til den offentlige kloak. De konstaterede og-så, at jorden omkring brændselsstakken var forurenet. Overfladevandet, der blev undersøgt, var kun fra arealet omkring brændselsstakken. Kronospan foru-renede rigtig meget i forhold til de grænser, som normalt stilles til udledning i bække og kloaksystemet. Spildevandet fra røggasanlægget var så forurenet, at det offentlige rensningsanlæg ikke kunne rense slammet nok til, at det kunne sælges til landbruget. Hun bad i sin mail af 3. december 2015 Kronospan om at oplyse, hvorledes overfladevandet fra området ved brændselsstakken blev bort-skaffet, fordi virksomhedens kloaksystem omkring brændselsstakken var koblet på overfladevandssystemet, der dengang blev ledt ud i Bæk. Da udledningen af overfladevand til Bæk blev stoppet, lavede Kro-nospan en løsning, hvor overfladevandet, der var samlet i brønde, i stedet blev pumpet op på brændselsstakken. Virksomheden er yderligt placeret i forhold til det offentlige kloaknet. Hvis den offentlige kloak skulle tage imod alt det vand, som virksomheden udledte, ville der ikke være kapacitet til at tage imod vand fra hele ledningsnettet. Hun er uenig i, at genbrugstræet har mistet sin status som affald ved overdragelsen til Kronospan, da den konkrete sortering ved le-verandørerne ikke er god nok til, at materialet ophører med at være affald. Det fremgår af Virksomhed A/S 1's beskrivelse af varen, at det er affald, som leveres til Kronospan. Virksomhed A/S 1 har også givet varen en EAK-kode, der betyder, at leverandøren klassificerer varen som affald. Det samme gælder for det gen-brugstræ, som bliver leveret fra Vestforbrænding. Hvis materialet skulle ophøre med at være affald, skulle der inden leveringen være en ny klassificering, som siger, at varen ikke længere er affald. Det er myndighederne, som giver en EAK-kode, men en virksomhed kan også selv vælge at bruge koden. Hun ved ikke, om EAK-koden har betydning for, om varen er afgiftsbelagt. Hun brugte koderne i sin afgørelse af 5. april 2017, da hun klassificerede materialet som af-fald. Hun har her brugt affaldsbekendtgørelsens EAK-koder. Hun læser Vest-forbrændings kravspecifikation for umalet indendørs træ i bilag 2, pkt. 4, såle-des, at det er en målsætning for Vestforbrænding, at materialet ikke må bræn-des af. Udnyttelse af energiressourcen i træet er afbrænding. De i bilaget angiv-ne måleværdier/messwert er høje i forhold til rent træ, herunder for stoffer som zink og klor. Hun har ikke sammenlignet måleværdierne med de værdier, som fremgår af Cowis brændselsvurdering for Kronospan fra november 2015. Hun har taget billeder, der viser stakke af det brændsel, virksomheden brænder af. På billedet af brændselsstakken kan man udover træ også se meget andet, her-under glas, plastic, søm, spånplader og imprægneret træ. Træet fra genbrugs-pladser er ikke nødvendigvis rent. Det materiale, der fremgår af Kronospans billeder af fraktionerne A1, A4, R1 og S2, fremstår som meget rent. Hun har set smuldet, som er vist på billederne, og er bekendt med, at det også bliver brændt af. Kommunen har ikke lagt Person 1's notater til grund, da de ikke er lavet på

det rigtige grundlag. Som en blandt flere begrundelser herfor er, at Person 1's beskriver S2 som ren savværksflis. Hun ser S2 som et meget blandet produkt, hvor han mener, at det er et ren savværksprodukt. Hun er enig i, at man skal se konkret på hvilken klassifikation af brændsel, der er tale om. Det, at affaldet skal klassificeres, støtter i sig selv, at der er tale om affald, ligesom Miljøstyrel-sens vejledende udtalelse støtter en sådan vurdering. Hun er uenig i, at den sor-tering, som foregår på Kronospan, er tilstrækkelig til, at det træ, der benyttes til brændsel, er nyttiggjort. Det har ikke betydning, at der ikke er tale om rent træ, når træet indgår i spånplanerne, men det har betydning ved vurderingen af, om det, der frasorteres til brændsel, er ophørt med at være affald. Det afgørende er, om træet forurener, hvilket fremgår af kommunens afgørelse, side 5.

Vidne 3 har forklaret, at hun er ansat som kemiingeniør i Miljøstyrelsen og beskæftiger sig med godkendelse af og tilsyn med visse større og særligt forurenende virksomheder. I 2017 overgik tilsynet med alle affaldsforbræn-dingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen overtog i forbindelse hermed Kronospan, som har et affaldsmedforbrændings-anlæg. Hun var ikke bekendt med Kronospan, inden styrelsen overtog tilsynet. Styrelsen havde et møde med kommunen, hvor styrelsen overtog alt materiale vedrørende Kronospan. De havde også et møde med Kronospan, hvor de orien-

terede om, at de havde overtaget myndighedskompetencen, oghvordan pro-

cessen ville være fremover. Styrelsen overtog store dele af myndighedskompe-tencen, bortset fra spildevandsafledning til kommunalt rensningsanlæg. Kro-nospan driver listevirksomhed med spånpladeproduktion, men har også en væ-sentlig biaktivitet med medforbrænding. Miljøstyrelsens kompetence omfatter derfor også genanvendelsesanlægget og tørringsanlægget. Hun deltog i Mil-jøstyrelsens tilsyn på Kronospan i marts 2018. Styrelsen havde været på flere til-syn på Kronospan forud herfor. De var på 4 tilsyn i 2017 og 2-3 tilsyn i 2018. De-res indtryk var, at det var en virksomhed med miljømæssige udfordringer. På deres tilsyn i marts 2018 var spildevandssiden et af deres hovedpunkter. Deres undersøgelser resulterede i, at de konstaterede, at overfladevandet på virksom-heden ikke havde karakter af almindeligt regnvand. Det vil sige, at hvis overfla-devandet skulle udledes i bækken, skulle der ske en omfattende rensning, så vandet opfyldte de miljømæssige krav til udledning i bækken. Kronospan valg-te i stedet at etablere et stort forsinkelses- og rensningsanlæg, hvor vandet i sid-ste ende blev afledt til den offentlige kloak. Det er også sådan, overfladevandet afledes i dag. Der er overfladevand ved affaldsstakkene og afløbsbrønde, der under tilsynene har været tilstoppede, som miljøstyrelsen måtte bede virksom-heden om at få rengjort. De har ikke analyseret specifikt på brændselsstakken. Styrelsen har set på det samlede vand fra virksomheden, hvori der var uhørt høje værdier af kvælstof, fosfor og olie. Disse stoffer kommer ikke fra regnvand, men må komme fra oplæggene af brændsel. Der er ikke anden forklaring på det. Der havde været en lang proces om virksomhedens miljøgodkendelse, der endte med en stadfæstelse af miljøgodkendelsen i 2004. Miljøgodkendelsen blev

revideret i 2015, men den blev påklaget. Styrelsen har netop meddelt en ny re-vurdering efter den nyeste EU-lovgivning og affaldsbekendtgørelse. I den for-bindelse lavede styrelsen en basistestrapport, hvor den mulige jordforurening blev vurderet. Rapporten viste, at der især er en jordforurening omkring bræn-destakken. Der er også påvist forurening omkring de øvrige oplæg. Der er fun-det tungmetaller, herunder Arsen og Pcb, som bruges til overfladebehandling af træ. Der er tale om stoffer, som er uønskede i miljøet. Der er foretaget målin-ger af de emissioner, der kommer fra Kronospans skorstene i kraft 5, hvor der brændes træ af. Hvis man sammenholder de værdier, der findes i emissioner-ne, og de værdier, som findes i det træ, der er i træ leveret fra Vestforbrænding, fremgår det, at de fleste af de værdier, som er oplyst af Vestforbrænding, ligger under emissionsgrænsen, og at der ikke er tale om høje værdier. Arsen, bly og cadmium ligger således under emissionsgrænserne. Hun kan ikke opfatte Vest-forbrændings bemærkning om nyttiggørelse af indendørs træ på anden måde, end at træet ikke må brændes af. Tabellerne 2 og 3 i Brændselsvurderingen, ud-arbejdet af COWI i november 2015, anfører værdier, som overstiger de værdier, som er oplyst af Vestforbrænding. Der er en høj mængde af blandt andet arsen og bly i både ristebrændsel og blandingsbrændsel. Hun kan på den baggrund konkludere, at der ikke er det samme mængdeforhold i det brændsel, som be-nyttes, og det materiale, som leveres af Vestforbrænding. De værdier, der frem-går af brændselsvurderingen, er til fare for miljøet. Kronospan ansøgte om lov-liggørelse af medforbrænding af affald, fordi det, der foregik tidligere, var ulov-ligt. Der er således krav om, at forbrændingen af affald skal foregå på et affalds-medforbrændingsanlæg. Hun har aldrig set brændselsstakke svarende til brændselsstakkene på Kronospan. Når man har et affaldsmedforbrændingsan-læg gælder emissionsgrænserne i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen. Disse grænser var for Kronospan på en række parametre vanskelige at overholde. Kronospan har nu fået et medforbrændings-anlæg, som overholder alle værdi-er, og Miljøstyrelsen er tilfredse med de seneste målinger. Røgrensningsanlæg-get har haft den betydning, at man har fjernet en væsentlig del af forureningen fra Bæk. Der er tale om en stor forbedring på spildevandssiden og røggassiden, som i dag lever op til de nugældende miljøkrav.

Vidne 4 har forklaret, at hun blev ansat hos Beredskab og Sikkerhed i maj 2011 som beredskabsinspektør. Hun har haft tilsynet med Kronospan sam-men med Person 3 og Person 5 siden 2011. De har hver deres områder, men supplerer hinanden i opgaverne. Det er en vigtig fak-tor, at de er flere inde over sagerne, så de ikke ser sig blinde på ting. Derfor konsulterer de også hinanden om sagerne. Hun er bekendt med Kronospans brændselsstak. Det er den brændselsstak, som hun har ført tilsyn med. Hun kender stakken som Kronospans oplag af affald eller blandede oplag af træ. Brændselsstakkene på Kronospan er et problem, fordi der er rigtig meget træ. Brandmyndigheden påser, at mængden af oplagene lever op til lovgivningen for de mængder af forskellige kategorier af materialer, herunder træ og affald,

som virksomheden må oplagre. Mængderne skal stå i forhold til den indsats, som brandmyndigheden vil rykke ud med i tilfælde af brand. Kronospans op-lag kategoriseres som brændbart affald. Virksomheden må have et oplag af de-cideret træ på 2-400 kvm afhængig af, hvor stor afstand, der er mellem stakke-ne. Virksomheden må have op til 700 kvm affaldstræ oplagret. Der kan være mere på en plads, hvis det er affaldstræ. Person 5 havde et brandsyn hos Kronospan, hvor der efterfølgende var en korrespondance om, hvilken kategorisering oplagene af træ skulle have. Kronospan skrev i en mail-korrespondance i forlængelse af brandsynet, at der var tale om affaldstræ. Hun er enig i, at det er affaldstræ, der er på pladsen. Det skyldes, at der er blandet træ med rester af maling og lak, ligesom der er rester fra møbler og andet. Det er ikke helt rent træ. Selvom det er affaldstræ, der er på pladsen, er Kronospans stakke stadig for store, og oplagene er derfor ulovlige. Virksomheden skal der-for have fat i Beredskabsstyrelsen for at få dispensation. Hun er ikke bekendt med, hvor meget stakkene overstiger det lovlige. Hun ved, at virksomheden har arbejdet med at reducere størrelsen af stakkene. Hun har ikke overtaget sa-gen fra sin kollega endnu. De vurderer, om det er affaldstræ ud fra deres egne tekniske forskrifter. Det følger heraf, at det er affaldstræ, når det er blandet træ. Hvis der er tvivl om klassificeringen, kontakter de Beredskabsstyrelsen.

Parternes synspunkter

Kronospan ApS har i sit påstandsdokument af 6. april 2020 gjort følgende an-bringender gældende:

”…

3.1 Hovedanbringender

Kronospan gør gældende, at det træmateriale, der fremstår efter sor-tering og neddeling, opfylder betingelserne i affaldsbekendtgørel-sens § 4, stk. 5, pkt. 1 til 5, hvorfor affaldsfasen herfor allerede er op-hørt på det tidspunkt, hvor fraktionerne A4 og S2 fragår. Disse frak-tioner derfor ikke er affald.

…

3.2 Affaldsfasen ophører ved sortering og flishugning (end-of-wa-ste)

Sagens kerne er, hvorvidt affaldsfasen ophører for det genbrugstræ, der benyttes i Kronospans spånpladeproduktion, før fraktionen A4 og siden S2 fragår.

Det fremgår af såvel affaldsdirektivets artikel 6 om affaldsfasens op-hør, og den danske implementering heraf i affaldsbekendtgørelsens §

4 stk. 4 og 5, at et stof, der ellers har udgjort affald, kan ophøre med at være affald i retlig forstand. Bedømmelsen af, hvornår et stof eller genstand ikke længere er affald, skal inddrage de fem kriterier, der fremgår i affaldsbekendtgørelsens § 4 stk. 5.

Bedømmelsen skal endvidere ske i overensstemmelse med den bagvedlig-gende EU-ret i form af affaldsdirektivet og EU-Domstolens praksis på om-rådet, jf. affaldsdirektivets artikel 6, stk. 4, idet der ikke på fællesskabsret-ligt niveau er fastsat kriterier for affaldsfasens ophør angående genbrugs-træ i artikel 6 stk. 1 og 2’s forstand.

Sådanne kriterier er alene fastsat for metalskrot, kobberskrot og glas ved forordningerne 333/2011, 1179/2012 og 715/2014, hvilket også anføres af El-len Margrethe Basse …, samt fremgår af EU-Kommisionens hjemmeside for "Sustainable Production and Consumption (SUSPROC), under afsnittet om "Waste and Recycling" (http://susproc.jrc.ec.europa.eu/activities/was-te/index.html).

Kommunen har anført …, at der skulle være enighed om, at "brændsels-fraktionerne på et tidspunkt har været affald". Der er Kronospans opfattel-se, at det genbrugstræ, der modtages hos Kronospan til brug for produk-tionen, eventuelt har udgjort affald i miljøretlig forstand.

Efter Kronospans opfattelse ophører affaldsfasen for dette genbrugstræ dog senest efter frasortering af metal og plast mv. og flishugning og der-med før fraktionerne S2 og A4 fragår. Det præciseres derfor, at selve brændselsfraktionerne efter Kronospans opfattelse, ikke på noget tids-punkt har udgjort affald, idet affaldsfasen ophører før fraktionerne fragår.

Inden Kronospans modtagelse af genbrugstræ er der allerede sket en ud-sortering, som er udført af enten en genbrugsstation eller en mellemhand-ler, og affaldstræet er således allerede inden modtagelsen sorteret for fremmedlegemer og neddelt til grovflis.

Ved modtagelsen af genbrugstræet hos Kronospan, sker der en sortering og flishugning af det modtagne træ. Ved sorteringen udskilles sten, plastik og metal mv., der uundgåeligt indgår i genbrugstræet. Metallet sælges til skrot, mens de øvrige dele fragår til deponi.

Dermed efterlades i praksis et træprodukt, fra hvilket udskilles to egentli-ge "træfraktioner", hvor den ene indgår i spånpladeproduktionen (A1) og den anden afbrændes for at lave varme til spånpladeproduktionen (A4). Disse fraktioner er ikke længere affald men en råvare, idet affaldsfasen

ved sorteringen og flishugningen er ophørt jf. affaldsbekendtgørelsens § 4 stk.

Det gøres således gældende, at fraktionerne A4 og S2 hverken udgør helt eller delvist affald på det tidspunkt, hvor de afbrændes af Kronospan. Det-te følger af, at "affaldsfasen" er ophørt for det genbrugstræ, der indgår i fraktionerne, inden afbrænding sker på Kronospans anlæg.

Affaldsfasen er altså ophørt på tidspunktet hvor brændselsfraktionerne fragår for den del af genbrugstræet, der anvendes i spånpladeproduktio-nen såvel som for A4 og S2. Bedømmelsen af disse fraktioner er den sam-me, jf. også Professor dr. Jur. Person 1's udsagn….

Anvendelsesbedømmelsen efter affaldsbekendtgørelsens § 4 stk. 5, pkt. 5, skal derfor inddrage den anvendelse, der sker i spånpladeproduktionen, hvori træmaterialet fra genbrugstræet indgår, idet træmaterialet er egnet hertil og frembragt med dette formål. Den "anvendelse", der er bestem-mende for, om affaldsfasen ophører, er den samlede anvendelse af gen-brugstræet efter endt sortering og neddeling, herunder den anvendelse, der ubestrideligt finder sted som komponent i spånpladeproduktionen.

Det gøres gældende, at denne samlede anvendelse ikke har negative ind-virkninger på miljøet eller menneskers sundhed, jf. nærmere nedenfor af-snit 3.3.4, og at den dermed opfylder kravet i affaldsbekendtgørelsens § 4 stk. 5, pkt. 5.

Kommunen lægger alene vægt på en anvendelse af selve fraktionerne til forbrænding i sin bedømmelse af affaldsfasens ophør for genbrugstræet efter bekendtgørelsens § 4. Dette er forkert. Kommunen inddrager således ikke den del, der medgår i spånpladeproduktionen, og Kommunen foreta-ger derfor sin vurdering for "sent" i processen.

Under henvisning til udtalelse fra Miljøstyrelsen …, inddrager Kommu-nen også et krav om, at træet skal være "helt rent" i betingelserne for af-faldsfasens ophør. Som Miljøstyrelsen selv anfører i sin vejledende udta-lelse …, er Miljøstyrelsens udtalelser alene vejledende og angår fortolk-ning af reglerne. Afgørelseskompetencen ligger i medfør af affaldsbe-kendtgørelsens ordlyd hos Kommunen. Eventuelle konkrete krav opstillet af Miljøstyrelsen angående forholdene i Kronospans sag er således af be-grænset retskildeværdi for den konkrete subsumption af Kronospans an-læg og ikke præjudicerende for denne.

Som anført af professor dr. Jur. Person 1 i responsummet …, så er der hverken i affaldsdirektivets artikel 6 eller i affaldsbekendtgørelsens § 4 stk.

5, pkt. 5 hjemmel til at lægge vægt på, om træet er "helt rent", og dette ud-tryk forefindes da heller ikke i de nævnte bestemmelser.

Sammenfattende gøres det således gældende, at bedømmelsen skal foreta-ges konkret i relation til anvendelsen af det sorterede og neddelte træma-teriale, hvorfra A4 og S2 stammer jf. ordlyden af affaldsbekendtgørelsens § 4 stk. 5, pkt. 5.

Det gøres ligeledes gældende, at den relevante anvendelse hovedsageligt er den mulige - og i sagen faktiske - anvendelse af træmaterialet i spånpla-deproduktionen, og at denne anvendelse opfylder betingelsen i § 4 stk. 5, pkt. 5.

Det gøres for alle tilfældes skyld tillige gældende, at såfremt anvendelsen af fraktionerne A4 og S2 som brændsel alligevel inddrages og betones i vurderingen for affaldsfasens ophør for træmaterialet, så opfyldes betin-gelserne i § 4 stk. 5, pkt. 5 ikke desto mindre, idet der ikke er påvist eller endsige dokumenteret generelle negative indvirkninger på miljøet hidrø-rende fra afbrændingen af disse to fraktioner.

3.3 Træet har været genstand for nyttiggørelse, affaldsbekendtgørelsen

§ 4, stk. 5, nr. 1

"Nyttiggørelse" er et af de kriterier, der inddrages i vurderingen af, om af-faldsfasen er ophørt for et givent stof. Dette fremgår af affaldsbekendtgø-relsens § 4 stk. 5 og i affaldsdirektivets artikel 6 nr. 1.

Betingelsen om at genbrugstræet efter sorteringen og flishugningen har gennemgået en "nyttiggørelse", afføder et centralt spørgsmål - nemlig om dette kræver, at træet er indarbejdet i det færdige produkt, nemlig spån-pladen.

Kommunen angiver…, at der ikke er sket nyttiggørelse af det behandlede genbrugstræ, når brændselsfraktionerne fragår. Denne opfattelse er base-ret på, at fraktionerne først skulle være "endeligt nyttiggjorte, når fraktioner-ne er genavendt i virksomhedens endelige spånpladeprodukt eller til træpiller af rent træ ".

Et krav om indarbejdning i det færdige produkt for nyttiggørelse har fun-det sted, kan imidlertid ikke opstilles, hvorfor Kommunens synspunkt ik-ke kan tiltrædes.

Kronospan foretager en effektiv sorteringsproces af det modtagne gen-brugstræ, og denne sorteringsproces og flisdeling er tilstrækkeligt til at

opfylde betingelsen om "nyttiggørelse" i affaldsbekendtgørelsens § 4 stk. 5, nr. 1.

Denne fortolkning underbygges også EU-retligt af professor dr. Jur. Person 1 i dennes notat …, i hvilken EU-Domstolens dom i sagen C-358/11 "Lapin Elinkeino" behandles. Professor Person 1 argumenterer her for, at af-faldsfasen er ophørt endda før Kronospan foretager sin sortering af affal-det.

3.3.1 Affaldsdirektivet

I affaldsdirektivets artikel 3 nr. 15) defineres "nyttiggørelse" som (vores understregning):

"enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller som er for-beredt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget el-ler i samfundet generelt. Bilag II indeholder en ikke-udtømmende liste over nyttiggørelsesoperationer"

I samme artikels nr. 17) defineres "genanvendelse" som (vores understreg-ning):

"enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprin-delige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af or-ganisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til ma-terialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsoperationer".

Der sondres dermed klart mellem nyttiggørelse og genanvendelse i direk-tivet. Genanvendelse er således én mulig form for nyttiggørelsesoperation, men ikke en nødvendig betingelse for at der er sket nyttiggørelse. Var det-te tilfældet, som påstået af Kommunen, ville definitionen af genanvendel-se i direktivet føre til en cirkelslutning, hvilket ikke har været fællesskabs-lovgivers hensigt.

At dette også gælder efter national lovgivning fremgår direkte af ordlyden af affaldsbekendtgørelsens § 4 stk. 4, der taler om "nyttiggørelse, herunder genanvendelse".

Der kan heller ikke opstilles en egentlig nedre grænse for, hvad der udgør en nyttiggørelsesoperation, idet den enkelte operation må bedømmes kon-

kret. Dette er tydeligt er lagt til grund i 2. punkt i 22. betragtning i affalds-direktivets præambel.

…

Det bestrides ikke, at retspraksis fra EU-domstolen skal inddrages i be-dømmelsen af, hvorvidt affaldsfasen er ophørt. Dette følger direkte af af-faldsdirektivets artikel 6 stk. 4, hvoraf følger, at bedømmelsen af, hvorvidt affaldsfasen er ophørt, skal ske under inddragelse af "relevant retspraksis".

Kommunen angiver til støtte for sine betragtninger angående et krav om genanvendelse, at dommen C-444/00 Mayer Parry Recycling angiver grundlæggende principper til tolkning af affaldsfasens ophør.

Dette bestrides. Dommen C-444/00 angår primært direktiv 94/62 om em-ballage og emballageaffald, der er lex specialis i forhold til dagældende af-faldsdirektiv (direktiv 75/442/EØF), og hvis nyttiggørelsesbegreb ikke er identisk med affaldsdirektivets.

Det dagældende affaldsdirektiv (direktiv 75/442/EØF) blev derudover op-hævet ved og ydermere erstattet af direktiv 2006/12/EF, som derefter blev ophævet ved det nugældende affaldsdirektiv (direktiv 2008/98/EF), som nærværende sag handler om.

Den seneste ændring var bl.a. begrundet ved behovet "for at præcisere vis-se nøglebegreber, såsom definitionerne på affald, nyttiggørelse og bort-skaffelse …", jf. pkt. 8 i direktivets præambel. Nyttiggørelse er det afgøren-de begreb i forhold til affaldsfasens ophør, jf. artikel 6, stk. 1, i affaldsdi-rektivet (direktiv 2008/98/EF).

Ottende og 19. betragtning til direktiv 2008/98/EF bestemmer:

"Direktiv [2006/12] må derfor revideres for at præcisere visse nøglebe-greber, såsom definitionerne på affald, nyttiggørelse og bortskaffelse, at skærpe foranstaltningerne til forebyggelse af affald, at indføre en til-gang, hvor produkternes og materialernes fulde livscyklus tages i be-tragtning og ikke kun deres affaldsfase, og at fokusere på nedbringelse af miljøbelastningen fra affaldsproduktion og -håndtering, hvorved af-faldets økonomiske værdi øges. Desuden bør man fremme nyttiggørel-sen af affald og anvendelse af nyttiggjorte materialer for at bevare de naturlige ressourcer. Af hensyn til klarheden og for at gøre teksten let-tere at læse bør direktiv [2006/12] ophæves og erstattes af et nyt direk-tiv.

[…]

Definitionerne på nyttiggørelse og bortskaffelse bør ændres, så der sik-res en klar sondring mellem de to begreber, der hviler på en reel forskel i miljøbelastningen ved substitution af naturressourcer i økonomien og erkendelsen af de mulige fordele for miljøet og menneskers sundhed, der ligger i at anvende affald som en ressource."

Formålet med lovændringen var således bl.a. et ønske om i højere grad at kunne anvende affald som en "ressource" frem for at skulle bortskaffe af-fald og altså at fremme nyttiggørelsen af affald og dermed bevare de na-turlige ressourcer.

*****

Kronospan fastholder, at der er sket en nyttiggørelse af det genbrugstræ, der modtages hos Kronospan, i kraft af den sortering og neddeling, der fo-retages af træet og at fraktionerne heraf (A4 og S2), der benyttes som brændsel, derfor ikke udgør affald.

Det gøres gældende, at en sådan nyttiggørelsesproces ikke forudsætter en genanvendelse i den forstand, som Kommunen gør gældende, hvor frak-tionerne nødvendigvis alle skal indgå i de endelige spånplader, før af-faldsfasen kan ophøre.

Som professor dr. Jur. Person 1 også påpeger i sin udtalelse … så er der:

"ikke i affaldsdirektivets art. 6 eller i affaldsbekendtgørelsens § 4 stk. 5 et krav om, at et restprodukt skal indgå i det færdige produkt som be-tingelse for, at affaldsfasen er ophørt".

At Kommunens fortolkning af begrebet nyttiggørelse er forkert følger også direkte af ordlyden af affaldsdirektivets artikel 6, stk. 1.

Det kan ikke tiltrædes, at der, som gjort gældende af Kommunen, skulle være en fortolkningstvivl angående den danske version af direktivbestem-melsen.

Anvendelsen i direktivet af ordet "herunder" udtrykker klart, at genanven-delse kan udgøre en nyttiggørelsesoperation, men ikke er en nødvendig forudsætning for en sådan. Denne fortolkning underbygges i øvrigt af den tyske udgave af direktivet, der angiver (vores understregning):

"Bestimmte festgelegte Abfälle sind nicht mehr als Abfälle im Sinne von Artikel 3 Buchstabe a anzusehen, wenn sie ein Verwertungsverfahren,

wozu auch ein Recyclingverfahren zu rechnen ist, durchlaufen haben und spezifische Kriterien erfüllen, die gemäß den folgenden Bedingun-gen festzulegen sind."

Altså, en nyttiggørelsesproces, "til hvilken en recyklingsproces også er at regne", hvilket klart indikerer, at en genanvendelse er én blandt flere for-mer for nyttiggørelse.

Anvendelsen af udtrykket "including" i den engelske udgave af direktivet udtrykker da også klart, at genanvendelse kan udgøre en nyttiggørelseso-peration, men ikke er en nødvendig forudsætning for en sådan.

3.3.2 C-358/11 Lapin Elinkeino

Dommen C-358/11 "Lapin Elinkeino" angik anvendelsen af gamle telefon-pæle til understøttelse af en bræddesti i Finland. Telefonpælene var im-prægneret med en blanding af kobber, chrom og arsen, der alle er potenti-elt skadelige stoffer. EU-domstolen udelukkede dog ikke, at sådanne pæle konkret kunne anvendes, hvis dette skete uden risiko for, at stofferne ved den konkrete anvendelse kom i gentagen kontakt med mennesker.

EU-Domstolen fortolkede i præmisserne 59 og 60 hvad der forstås ved "nyttiggørelse" i affaldsdirektivets artikel 6. Domstolen anfører (vores un-derstregninger):

"59 Med henblik på at afgøre, om en nyttiggørelsesoperation gør det muligt at omdanne den pågældende genstand til et brugbart produkt, skal det, henset til samtlige omstændighederne i sagen, følgelig under-søges, om denne genstand kan anvendes i overensstemmelse med kra-vene i artikel 1 og 13 i direktiv 2008/98, dvs. uden at menneskets sund-hed bringes i fare, og uden at miljøet skades.

60 Det første spørgsmål skal derfor besvares med, at EU-retten i prin-cippet ikke udelukker, at affald, som anses for farligt, ophører med at være affald i direktiv 2008/98’s forstand, hvis en nyttiggørelsesopera-tion bevirker, at det kan anvendes, uden at menneskets sundhed brin-ges i fare, og uden at miljøet skades, og såfremt det desuden ikke er fastslået, at indehaveren af den omhandlede genstand skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med genstanden som om-handlet i direktivets artikel 3, nr. 1), hvilket det tilkommer den forelæg-gende ret at undersøge."

EU-Domstolen opstiller dermed det kriterium for nyttiggørelse, at det på-gældende stof/genstand kan anvendes uden at menneskets sundhed og miljøet bringes i fare.

Ellen Margrethe Basse i "Erhvervsmiljøretten" … nævner såvel C-440/00 som C-358/11 som eksempler på fortolkning af affaldsfasens ophør. Dom-men C-358/11 er således et relevant fortolkningsbidrag efter affaldsdirekti-vets artikel 6 stk. 4, til fastlæggelse af, hvorvidt affaldsfasen er ophørt.

Det er i strid med direktiv 2008/98/EFs formål og ordlyd, når Kommunen i sin afgørelse lægger vægt på, at genbrugstræet "udelukkende har gennem-gået en sortering", og at sortering ikke kan udgøre en nyttiggørelse…

Nyttiggørelse er en operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, jf. affaldsbe-kendtgørelsens § 3, 36, herunder sortering. Med henblik på at nå til af-faldsfasens ophør kan en nyttiggørelsesoperation være noget så enkelt som at "kontrollere affald for at konstatere, at det opfylder kriterierne for affaldsfasens ophør", jf. pkt. 22, sidste pkt., i præamblen til 2008/98/EF, og selvsagt også en sortering.

Allerede ved modtagelsen af genbrugsfraktionerne, herunder fraktionerne A2 og A4, er affaldsfasen således ophørt (og den er i hvert fald ophørt ved Kronospans frasortering af metal, plastik, sten, glas).

Det neddelte træprodukt, der resterer af det modtagne genbrugstræ - efter Kronospan har frasorteret metal, plast og andre fremmedlegemer og flis-hugget dette – kan og bliver utvivlsomt anvendt uden at menneskers sundhed bringes i fare eller miljøet skades.

Dette følger allerede helt åbenbart af, at dele af træet jo netop anvendes lovligt i Kronospans spånpladeproduktion (fraktionen A1) og at den reste-rende fraktion, der afbrændes (A4) tillige helt eller delvist ville kunne an-vendes i spånpladeproduktionen, men er fravalgt bl.a. for at få den rette sammensætning og kvalitet af spånpladerne.

Genbrugstræet har altså dermed været genstand for nyttiggørelse efter af-faldsbekendtgørelsens § 4 stk. 5 nr. 1.

3.3.3 C-440/00 Mayer Parry Recycling

Kommunen anfører på side 4 i sin afgørelse af 5. april 2017 at nyttiggørelse skulle forudsætte egentlig indarbejdelse i et færdigt produkt, og henviser til dommen C-444/00 Mayer Parry Recycling til støtte herfor.

Dommen C-444/00 Mayer Parry Recycling kan, som anført ovenfor, ikke anvendes på denne sag, herunder navnlig fordi den angik Direktiv 94/62 om emballage og emballageaffald og særligt genvindingsbegrebet efter dette direktiv.

Af dommens præmis 57 fremgår direkte, at Direktiv 94/62 er lex specialis i forhold til dagældende affaldsdirektiv (Direktiv 75/442/EØF) og dermed havde forrang for affaldsdirektivet i situationer, som reguleres specifikt af Direktiv 94/62. Denne sag angår utvivlsomt ikke emballage, hvorfor dom-men ikke finder direkte anvendelse.

Af dommens præmis 57 fremgår:

"Heraf følger, at direktiv 94/62 skal anses for en speciallov (lex specialis) i forhold til direktiv 75/442, således at bestemmelserne i direktiv 94/62 har forrang for bestemmelserne i direktiv 75/442 i situationer, som det specifikt tager sigte på at regulere."

Dommen omhandlede en britisk ordning kaldet "Producer Responsibility Obligations (Packaging Waste) Regulations 1997", som vedrørte forpligtel-ser forbundet med producentansvar på området for emballageaffald jf. dommens præmis 19.

Den nationale lovgivning gennemførte forpligtelser for sådanne produ-center ang. genanvendelse og genvinding, og definitionerne af disse be-greber blev gentaget fra direktiv 94/62 "Om emballage og emballageaffald" jf. tillige præmis 19.

Efter ordningen fik affaldsproducenter mulighed for at aflevere deres em-ballageaffald til godkendte "oparbejdere", mod at disse udstedte såkaldte "Packaging Waste Recovery Notes", som affaldsproducenten kunne benyt-te til at dokumentere genvindings- og genanvendelsesforpligtelsernes op-fyldelse.

Tvisten som affødte de præjudicielle spørgsmål var herefter, om Mayer Parry med rette var nægtet registrering som oparbejder, som følge af, at de processer virksomheden foretog ikke udgjorde genvinding /-anvendelse efter national ret og dermed efter direktiv 94/62 om emballage og emballa-geaffald.

Om dette direktivs sammenhæng med det dagældende affaldsdirektiv (di-rektiv 75/442) angiver domstolen i præmis 52, at (vores understregning):

"Direktiv 94/62 indeholder bestemmelser, der er specifikke eller som supplerer direktiv 75/442, i henhold til nævnte artikel 2, stk. 2, med hen-blik på at regulere håndteringen af en bestemt affaldskategori, nemlig emballageaffald."

I præmis 57 angives, at direktiv 94/62 dermed er lex specialis i forhold til affaldsdirektivet, hvorfor dommen C444/00 ikke udgør et relevant fortolk-ningsbidrag for nyttiggørelsesoperationen i nærværende sag.

I dommens afsluttende præmisser foretager domstolen en bedømmelse af, om genvindingen efter direktiv 94/62 bevirker, at affaldsfasen er ophørt ef-ter affaldsdirektivet. Dette besvarer domstolen bekræftende, men besva-relsen og den vurdering, der ligger til grund herfor, foretages i forhold til emballageaffaldsdirektivet.

Det angives i præmis 91…:

"For det første fremgår det af denne doms præmis 86 og 87, at en pro-ducent, der fremstiller blokke, plader eller ruller af stål på grundlag af materiale i klasse 3B, som hidrører fra affald fra metalemballage, foreta-ger en »genvinding« i henhold til direktiv 94/62. For det andet fremgår det af denne doms præmis 75, at på det tidspunkt, hvor emballageaffal-

det er genvundet i dette direktivs forstand,skal det ikke længere be-

tragtes som emballageaffald i henhold til dette direktiv, og derfor heller ikke i henhold til direktiv 75/442. Heraf følger, at blokke, plader eller ruller af stål, som fremstilles på grundlag af materiale i klasse 3B hidrø-rende fra affald fra metalemballage, der er genvundet, ikke længere ud-gør »emballageaffald« i henhold til direktiv 94/62 og 75/442.

Det fremgår altså udtrykkeligt, at Domstolens fortolkning angår metalem-ballageaffald, og det fremgår også klart, at der ikke er sammenfald mellem nyttiggørelsesbegrebet efter direktiv 94/62EF som C-444/00 angår og det dagældende affaldsdirektiv, hvorfor praksis vedrørende direktiv 94/62/EF ikke kan anvendes analogt på bedømmelsen efter affaldsdirektivet.

Dette fremgår også af ordlyden af artikel 6 nr. 3 i affaldsdirektivet, hvor det angives, at (vores understregning):

"Affald, der ophører med at være affald i overensstemmelse med stk. 1 og 2, ophører også med at være affald i forbindelse med de nyttiggørel-ses- og genanvendelsesmål, der er fastsat i direktiv 94/62/EF,

2000/53/EF, 2002/96/EF og 2006/66/EF og anden relevant fællesskabslov-givning, når kravene om genanvendelse og nyttiggørelse i denne lov-givning er opfyldt."

Direktiv 94/62EF er det samme direktiv, der fortolkes i C-444/00. Formule-ringen i artikel 6 nr. 3 i affaldsdirektivet forudsætter således, at der er tale om to separate bedømmelser af nyttiggørelse i relation til affaldsfasens op-hør efter henholdsvis direktiv 94/62EF og affaldsdirektivets artikel 6. Kun hvis betingelserne i lex specialis i direktiv 94/62EF også opfyldes, er af-faldsfasen ophørt.

Artikel 6 nr. 3 i affaldsdirektivet ville savne mening, hvis ikke det var mu-ligt at tilfredsstille nyttiggørelseskriteriet efter affaldsdirektivets artikel 6 nr. 1 uden samtidig at tilfredsstille kriteriet i direktiv 94/62/EF.

Nyttiggørelsesbedømmelsen er derfor ikke sammenfaldende efter de to di-rektiver, hvorfor praksis angående direktiv 94/62/EF utvivlsomt ikke kan overføres direkte til nærværende sag, der angår ikke blot dagældende af-faldsdirektiv, men det ad flere omgange reviderede affaldsdirektiv.

Af disse grunde kan principperne i dommen C-440/00 Mayer Parry Re-cycling ikke - som påstået af Kommunen - anvendes uden videre på det genbrugstræ, der behandles hos Kronospan.

Kommunens fortolkning er derudover uforenelig med formålet med nu-gældende direktiv (2008/98/EF), der netop tilsigter at nedbringe miljøbe-lastningen ved at fremme anvendelsen af affald, således at det erstatter an-vendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt, jf. de anførte miljøhensyn i pkt. 8 og 19 i affaldsdirektivets (direktiv 2008/98/EF) præambel, artikel 4, stk. 1, 15) hvor begrebet "nyttiggørelse" defineres, samt artikel 6 om affaldsfasens ophør.

Formålet med lovændringen var som nævnt ovenfor i pkt. 3.3.1 blandt an-det et ønske om i højere grad at kunne anvende affald som en "ressource" frem for at skulle bortskaffe affald og altså at fremme nyttiggørelsen af af-fald og dermed bevare de naturlige ressourcer. I nærværende sag pågår der netop en proces, hvor fraktioner fra savværksflis og genbrugstræ er-statter råtræ fra skove.

Såfremt C-444/00 trods ovenstående alligevel inddrages som fortolknings-bidrag, fastslår den nyere afgørelse efter det gældende affaldsdirektiv C-358/11 Lapin Elinkeino, at der ikke i gældende EU-ret er krav om indar-bejdning i et færdigt produkt, før et stof eller genstand kan anses for nyt-

tiggjort efter affaldsdirektivets artikel 6 og dermed heller ikke efter af-faldsbekendtgørelsens artikel 4 stk. 5.

3.3.4 Sammenfatning vedrørende nyttiggørelse

Sammenfattende forudsætter nyttiggørelse eller en nyttiggørelsesopera-tion derfor ikke genanvendelse i direktivets og affaldsbekendtgørelsens forstand, idet en nyttiggørelsesoperation kan udgøres af en række forskel-lige forhold, og det må vurderes konkret i den enkelte situation, om der er sket nyttiggørelse ud fra de faktiske omstændigheder.

Der kan heller ikke, på baggrund af den ovenfor angivne praksis, udledes et krav om indarbejdning af brændselsfraktionerne i et endeligt produkt, før nyttiggørelse har fundet sted.

3.4 Træfraktionerne er almindeligt anvendt til specifikke formål, af-

faldsbekendtgørelsen § 4, stk. 5, nr. 2

For at træfraktionerne ikke længere er affald kræves det endvidere, at træfraktionerne er almindeligt anvendt til specifikke formål, jf. affaldsbe-kendtgørelsen § 4, stk. 5, nr. 2.

Det træprodukt, der resterer efter sortering og neddeling, vil kunne an-vendes - og anvendes til dels også - i spånpladeproduktion. Dette gælder helt åbenbart for fraktion A1, der faktisk indgår i den videre produktion.

For så vidt angår fraktion A4, der afbrændes, ville denne også i større grad kunne anvendes i produktionen, hvilket Kronospan imidlertid fravælger blandt andet af kvalitetsmæssige hensyn. Også denne fraktion kan således potentielt indgå direkte som råvare i Kronospans produktion af spånpla-der.

Det er således faktuelt forkert, når Kommunen i sin afgørelse lægger vægt på, at genbrugstræet ikke er almindeligt anvendt til specifikke formål…

Betingelsen i affaldsbekendtgørelsen § 4, stk. 5, nr. 2, er således opfyldt, hvilket heller ikke er bestridt af Kommunen.

3.5 Der findes et marked og efterspørgsel for træfraktionerne, affalds-

bekendtgørelsen § 4, stk. 5, nr. 3

Det gøres overordnet gældende, at der findes et marked for og efter-spørgsel efter genbrugstræ, herunder brændselsfraktionerne A4 og S2.

Fraktion A4, som er den del, der afbrændes, vil, som nævnt ovenfor, også i større grad kunne anvendes i produktionen, hvilket dog er fravalgt bl.a. af kvalitetsmæssige hensyn. Idet træet derfor på dette tidspunkt er egnet til spånpladeproduktion, må det lægges til grund, at træet også vil kunne af-hændes til andre spånpladeproducenter, og at der således er et marked for sådan træ.

Kommunen bestrider, at der findes et potentielt marked eller efterspørgsel efter disse brændselsfraktioner og har i den forbindelse gjort gældende, at det var kommunen, der henviste Kronospan til virksomheden Combinee-ring med henblik på afhændelse af brændselsfraktionerne.

Kronospan bestrider det af kommunen udlagte hændelsesforløb vedrøren-de afhændelsen af brændselsfraktionerne.

Kronospan fik i det tidlige forår 2017 kendskab til og rettede herefter hen-vendelse virksomheden Combineering, der er specialiseret i udvikling af nye løsninger for nyttiggørelse af industrielle restprodukter.

Som det fremgår af korrespondancen mellem Kronospan og Combinee-ring … blev der i marts 2017 afholdt møde mellem Kronospan og Combi-neering. Af mailen, der er afsendt af Business Unit Manager, Person 6 fra Combineering, fremgår:

"Tak for mødet hos jer, hvor vi fik lejlighed til at præsentere vores ideer til et fremtidigt samarbejde mellem Kronospan og Leca."

At der i mailen er anført "samarbejdet mellem Kronospan og Leca" skyl-des, at Combineering afhenter træmaterialet hos Kronospan, for at det kan indgå i et brændselsmix, der skal nyttiggøres hos Leca Danmark A/S.

Af mailkorrespondancen fremgår desuden, at der fra marts 2017 pågik lø-bende drøftelser mellem Kronospan og Combineering om indholdet og rammerne for samarbejdsaftalen. Efter en række møder og drøftelser ind-gik Kronospan den 3. december 2019 en aftale med Combineering om af-tagning af de pågældende brændselsfraktioner.

Kommunens anvisning … er dateret 15. januar 2020. Det var således først længe efter Kronospan havde kontaktet og var i dialog med Combineering om et samarbejde og desuden havde indgået en samarbejdsaftale, at kom-munen blev inddraget i den afsluttende fase i forbindelse med aftalen om Combineerings aftagning af brændselsfraktionerne.

At aftalen mellem Kronospan og Combineering om aftagning af brænd-selsfraktionerne kom således i stand på Kronospans egen foranledning og uden kommunens involvering fremgår desuden af det af kommunen fremlagte …; "Kronospan ApS har efterfølgende lavet en aftale med Com-bineering".

At kommunen foretager en formel anvisning af brændselsfraktionerne til Combineering, er uden betydning for vurderingen af, om der foreligger et marked for brændselsfraktionerne i relation til affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 3, idet der allerede længe inden kommunens involvering var pågået drøftelser, forhandlinger og indgået en samarbejdsaftale mellem Kronospan og Combineering, hvilket netop viser, at der er et marked for brændselsfraktionerne.

Kommunen har som støtte for deres anbringende om, at der ikke var er et marked for brændselsfraktionerne, desuden lagt vægt på, at det af anvis-ningen … fremgår, at Århus Forbrændingsanlæg ikke ønskede at aftage brændselsfraktionerne. Årsagen hertil var, at brændselsfraktionerne var støvende. Såfremt brændselsfraktionerne havde været presset til piller, havde disse imidlertid uden problemer kunnet afhændes til Århus For-brændingsanlæg.

Dette kan ikke tages som et generelt udtryk for, at der ikke findes et mar-ked for brændselsfraktionerne, men derimod alene, at den konkrete poten-tielle aftager (her Århus Forbrændingsanlæg) ikke havde interesse i at af-tage brændselsfraktionerne - hvilket alene skyldtes brændselsfraktioner-nes form.

Kommunen betragtning om økonomisk værdi, savner hjemmel i affalds-bekendtgørelsens ordlyd, og det bestrides, at dette skulle have nogen rele-vans for bedømmelsen af, hvorvidt der findes et marked og en efter-spørgsel for træfraktionerne i affaldsbekendtgørelsens forstand.

Det er derfor fortsat Kronospans opfattelse, at der findes et marked for ef-terspørgsel af udsorteret genbrugstræ som det, der udgør brændselsfrak-tionerne A4 og S2 i nærværende sag. Betingelsen herom i affaldsbekendt-gørelsens § 4, stk. 5, nr. 3 er således opfyldt.

Et eksempel på at lignende flismateriale rent faktisk indkøbes til brug for spånpladeproduktion ses fremlagt i …, der viser kravsspecifikation fra Kronospans tyske søstervirksomhed, Kronospan GmbH, når denne indkø-ber flis af genbrugstræ.

Som dokumentation for, at der er et marked for sådan udsorteret gen-brugstræ – og at træet er almindeligt anvendt til specifikke formål – er der fremlagt en artikel fra Wood Supply fra 2016… Det fremgår af artiklen, at Vestforbrænding, som er er Danmarks største affaldsselskab, både har solgt genbrugstræ til Novopan og en spånpladeproducent i Tyskland.

Det fremgår videre af Teknologisk Instituts udgivelse fra 2019 om træ i den cirkulære økonomi, at der et marked for udsorteret genbrugstræ, samt at det fortrinsvist anvendes til spånpladeproduktion i Danmark og det nordlige Tyskland …

Det er uforståeligt, hvorfor Kommunen insisterer på at kvalificere gen-brugstræ, som der dokumenteret er et marked for, som værende affald. Et af formålene med affaldsdirektivet er jo netop at fremme nyttiggørelsen af affald for at bevare de naturlige ressourcer, og direktivet skal bidrage til, at EU i højere grad bliver et "genanvendelsessamfund", der søger at undgå affaldsproduktion og anvender affald som en ressource, jf. pkt. 8 og 25 i præamblen til 2008/98/EF.

EU-Kommissions Joint Research Centre har i 2010 udarbejdet en rapport angående vurdering af affaldsstrømme i forhold til kriterierne for affalds-fasens ophør efter affaldsdirektivet…. I rapporten behandles bl.a. træaf-fald.

Rapportens afsnit 7.4 angående træ, angiver som en hovedkonklusion, at:

"The wste [sic] wood market is more and more internationalized. A growing competition between wood recycling as material and recovery as energy is leading to increasing market prices. Furthermore, seasonal and quality variations are also factors affecting the price".

Der er således lagt til grund i rapporten, at der generelt er et marked for affaldstræ i Europa.

På rapportens … henvises til "recycled wood scrap". Det angives om dette, blandt de fremhærskende måder at anvende dette, er "production of deri-ved timber products", altså i andre træprodukter. Spånpladeproduktion (engelsk: "fibreboards") nævnes … som et hovedprodukt fra træindustri-en.

På rapportens … angives det endeligt, at:

"In the material recycling market, wood-based panel manufacturers are one of the major consumers of recycled woodchips (…)"

Rapporten og de nævnte uddrag dokumenterer således sædvanligheden af at anvende flisdelte træprodukter fra genbrugstræ i f.eks. spånplade-produktion, ligesom den underbygger, at der eksisterer et marked herfor.

3.6 Opfylder tekniske krav og gældende lovgivning, affaldsbekendt-

gørelsen § 4, stk. 5, nr. 4

Kronospans spånpladeprodukter, i hvilke træfraktionen A1 indgår, er fuldt ud lovlige, hvorfor betingelsen i affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 4, nr. 2 er opfyldt. Dette ses ikke at være bestridt af Kommunen.

Tilsvarende må gælde for den fraktion af træet der afbrændes (A4), når dette sker i overensstemmelse med gældende regler på området.

3.7 Træfraktionerne kan anvendes uden negative indvirkninger på

miljø eller menneskers sundhed, affaldsbekendtgørelsen § 4, stk. 5, nr. 5

I C-358/11 Lapin Elinkeinos præmis 59 opstillede EU-Domstolen det krite-rium for nyttiggørelse, at et stof er omdannet til et brugbart produkt, der kan anvendes uden at menneskets sundhed og miljøet bringes i fare. Den relevante betingelse i relation til miljøpåvirkning er kriteriet i affaldsbe-kendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 5.

I nærværende sag er den relevante bedømmelse således, om materialet af genbrugstræ efter sortering og flishugning kan anvendes i spånpladepro-duktion uden at menneskets sundhed bringes i fare og miljøet skades. Det-te underbygges tillige af Professor dr. Jur. Person 1's udsagn …:

"[…] Novopan opkøber affaldstræ til brug for produktionen af spånpla-der, og at anvendelsen af affaldstræet i produktionen sker uden, at det medfører sundhedsfare og uden at miljøet skades."

Og videre …:

"Det afgørende er alene, om produktet opfylder de relevante produkt-krav til den pågældende anvendelse, og at anvendelsen ikke medfører skade på mennesker eller miljø."

Det gøres i den forbindelse gældende, at det træmateriale, der består efter genbrugstræet er sorteret og neddelt mv. efter modtagelsen hos Kronos-pan, kan anvendes og bliver anvendt lovligt i Kronospans spånpladepro-duktion. Dette følger også direkte af, at den del af materialet rent faktisk indgår i de færdige spånplader. Dette anføres også af Miljøstyrelsen…,

hvor det angives at det for såvel savværksflis, råtræ og genbrugstræ gæl-der, at "noget går fra til den færdigproducerede spånplade".

Vurderingen af, om anvendelse sker uden "at menneskets sundhed brin-ges i fare" efter C-358/11 Lapin Elinkeinos præmis 59 skal følgelig foreta-ges i forhold til anvendelsen i spånpladeproduktionen hos Kronospan, ik-ke i forhold til afbrænding og oplag mv., som gjort gældende af Kommu-nen…

Kommunen inddrager i processkrift af 4. november 2019 …over tre sider generelle forhold omkring Kronospans miljøgodkendelse og dermed hele Kronospans fabrik og, i relation hertil, forhold omkring bl.a. flyveaske og slagger fra fyringsanlæg, overfladevand, jordbundsprøver og vandmiljø i Bæk.

Alle disse forhold savner enhver adækvat sammenhæng med et enkeltstå-ende punkt i bedømmelsen af træfraktioner til spånpladeproduktions af-faldsstatus efter affaldsbekendtgørelsen. Irrelevansen af disse momenter underbygges i øvrigt også af, at disse forhold ikke er inddraget i Kommu-nens afgørelse af 5. april 2017.

Vurderingen af kriteriet i affaldsbekendtgørelsen § 4, stk. 5, nr. 5 skal fore-tages i forhold til anvendelsen af træet i Kronospans spånpladeproduktion og ikke under inddragelse af alle virksomhedens eventuelle miljøforhold.

Sagen angår således ikke en generel miljømæssig vurdering af virksomhe-den Kronospan eller dennes tekniske anlæg, hvorfor den retlige subsump-tion af de faktuelle forhold omkring brændselsfraktionerne ikke nødven-diggør en sådan.

Dette følger desuden direkte af, at der efter ordlyden i affaldsbekendtgø-

relsen ses på det pågældende "stof" eller "genstand" ogikke på den virk-

somhed, der anvender stoffet eller dennes generelle forhold. Inddragelse af forhold, der ikke relaterer sig direkte til stoffet, og herunder til anven-delsen af dette, savner således hjemmel i bekendtgørelsen.

Det er derfor ikke relevant for bedømmelsen efter affaldsbekendtgørelsens § 4 stk. 5 eller § 2 stk. 2, når Kommunen i duplikken side 1 og i proces-skrift af 16. juli 2018 …inddrager spørgsmålet om emissionsgrænser fra Kronospans forbrændingsanlæg.

Emissioner fra et anlæg indtræder, uanset hvilket brændsel man indfyrer i det pågældende anlæg, og koncentrationen af stoffer i anlæggets emissio-ner - hvilket er det, der vurderes ved emissionsgrænser - er i høj grad af-

hængig af den tekniske konfiguration og indretning af forbrændingsan-lægget, røggasrensning og filtre mv.

Det savner derfor mening at inddrage emissioner i den retlige subsump-tion af affaldsfasen eller biproduktbedømmelsen for det indfyrede brænd-sel, idet en virksomhed da ville kunne afgøre, om det der indfyres er op-hørt med at være affald eller ej, blot ved f.eks. at modificere deres røggas-rensning. Dette er utvivlsomt ikke tilfældet.

Hertil kommer, at Kommunen, såfremt anvendelse som brændsel alligevel skal inddrages i vurderingen af affaldsfasens ophør - hvilket bestrides - ik-ke påviser en sammenhæng mellem fraktionerne A4 og S2s indfyring og eventuelle overtrådte emissionsgrænser, der i øvrigt heller ikke er doku-menteret.

Tværtimod fremgår det af de af Kommunen fremlagte rapporter … i såvel rapporten for marts 2016 …, for maj 2016 … og for december 2016 … un-der punkt 2.2 at:

"Koncentrationen af formaldehyd er fundet til et niveau lavere end den oplyste emissionsgrænseværdi".

Kommunens argumentation om emissionsgrænser indebærer endvidere en cirkelslutning. Kommunen lægger til støtte for sin påstand til grund, at der indfyres affald, idet Kommunen "har afgjort dette". Det er netop denne afgørelse, der er indbragt med nærværende sag. Kommunens anbringende er dermed, at den indbragte afgørelse er korrekt, blot fordi Kommunen har truffet den, hvilket selvsagt ikke er korrekt.

Det er tilsyneladende ubestridt, at anvendelsen af træet i Kronospans spå-npladeproduktion kan ske - og konkret sker - uden negative indvirkninger på miljø eller menneskers sundhed, og derfor er i overensstemmelse med kriteriet i affaldsbekendtgørelsen.

Såfremt der skal anlægges en "helhedsvurdering", som angivet af Kommu-nen - hvilket bestrides - så må kriteriet i overensstemmelse med formule-ringen i C-358/11 præmis 59 være, at en sådan anvendelse kan ske uden negative indvirkninger på miljø mv.

Såfremt udskiftning og opdatering af elementer i produktionsapparat mv. kan medføre, at konkrete forureningsforhold andre steder i virksomheden bringes til ophør, må dette i sig selv bevirke, at anvendelsen af træfraktio-nerne - ud fra en "helhedsvurdering" - kan ske uden negative indvirknin-ger, og at betingelsen i affaldsbekendtgørelsen er opfyldt.

Hertil bemærkes, at Kronospan forventer pr. 2. kvartal af 2020 at have etableret ny filterløsning på virksomhedens forbrændingsanlæg, hvorefter emissionsgrænser nedbringes. Miljøstyrelsen har i øvrigt ved afgørelse af 29. august 2019 accepteret, at Kronospan - mod foretagelse af præstations-målinger frem til implementeringen af denne løsning - fortsætter driften af forbrændingsanlægget. Forbrændingsanlægget og emissionerne - og de miljømæssige indvirkninger, der måtte være i denne henseende - er såle-des godkendt af Miljøstyrelsen.

Som anført af professor dr. Jur. Person 1 i responsummet…, så er der hverken i affaldsdirektivets artikel 6 eller i affaldsbekendtgørelsens § 4 stk. 5, pkt. 5 hjemmel til at lægge vægt på, om træet er "helt rent", og dette ud-tryk forefindes da heller ikke i de nævnte bestemmelser.

Det bemærkes i tillæg hertil, at COWI på side 14 i forureningsundersøgel-sen … i relation til oplag af brændselstræ bemærker, at kilden til den fundne forurening "ikke kan fastlægges med sikkerhed", og at det dermed heller ikke kan fastslås at stamme fra oplag af brændselstræ, endsige fra fraktionerne A4 og S2.

Kommunen henviser på side 2 i processkrift 1 af 16. juli 2018 … til et citat angående overskridelse af grænseværdier fra en redegørelse for håndte-ring af overfladevand udarbejdet af COWI …. Den citerede passus angives i COWIs rapport som et citat fra Miljøstyrelsen i rapportens indledning og tjener som motivation for udarbejdelsen af rapporten, og er altså ikke en konklusion i rapporten. Rapporten kobler endvidere heller ikke forure-ning direkte sammen med stofindhold i det neddelte og sorterede gen-brugstræ, der indgår i brændselsfraktionerne.

For så vidt angår Kronospans overfladevand bemærkes endvidere, at det af analyserapporten … fremgår, at prøvetagningssted er udløb til Bæk. Det kan således ikke herudfra konstateres, hvorvidt de stoffer, der er fundet ved prøverne har nogen som helst relation til træmaterialet eller fraktionerne A4 og S2, idet dette udløb må antages at tjene til afløb for overfladevand fra større dele af Kronospans fabriksområde.

Kommunen har således ikke dokumenteret, at anvendelsen af det sortere-de og neddelte træprodukt, der fremkommer fra genbrugstræet og som indgår i fraktionerne A4 og S2, har generelle negative indvirkninger på miljø eller menneskers sundhed.

*****

Anvendelsen af genbrugstræ har en overordnet set positiv indvirkning på miljøet, og begrundelsen i Kommunens 3. bullet i afgørelsen er således og-så åbenbart forkert….

Genanvendelse af rent træ til spånpladeproduktion har navnlig den for-del, at der ikke gøres brug af jomfruelige materialer, hvilket nødvendiggør fældningen af nye træer. Sammenlignet med energiudnyttelse ved kraft-varme er spånpladeproduktion efter Teknologisk Instituts vurdering på de fleste punkter også et bedre miljømæssigt alternativ, da der er mindre miljøpåvirkning, og træaffaldet får lov at leve videre i den cirkulære øko-nomiske proces….

Det fremgår af samme sted, at der kan opstå en udfordring, hvis træ, der ikke er helt rent (imprægneret træ), har sneget sig ind i produktionen. I så fald bindes nogle af de forurenende stoffer i spånpladerne, og løsningen udgør derfor en potentiel miljøbelastning senere. Afhængig af, hvordan de forskellige miljøpåvirkningsparametre vægtes, eksempelvis de toksiske ef-fekter, kan dette være af betydning.

Løbende kontrol af spånpladerne sikrer imidlertid, at pladerne ligger un-der grænseværdierne for udvalgte kemiske forbindelser. Så selv om dette ifølge Teknologisk Institut kan være en bekymring, er det ikke et problem i praksis. Dette er ubestridt.

Af den fremlagte kravsspecifikation for umalet indendørs træ udarbejdet af Vestforbrænding i forbindelse med udbudsmateriale fra 2019 … frem-går, at "[t]ræet er en sortering fra Vestforbrændings genbrugsstationer, som består af umalet indendørs træ, der kan genanvendes i bl.a. spånpla-deproduktion", jf. side 1, afsnit 1, andet afsnit …, og at "træet overholder de almindelige grænseværdier for tungmetaller mm. hos spånpladefabrik-ker", jf. side 2, andet afsnit …, med henvisning til bilag B i kravsspecifika-tionen.

Alternativet til at købe genbrugstræ sorteret for fremmedlegemer og ned-delt til grovflis ville være, at det udsorterede genbrugstræ skulle bortskaf-fes, og at Kronospan skulle indkøbe jomfrueligt træ, som så ligesom gen-brugstræet ville skulle undergives en frasortering ud fra kvalitet, hvorved der ville fremkomme fraktioner svarende til fraktionerne A2 og A4 (sådan som der allerede sker i dag, jf. fraktionen R2, som Kommunen vurderer er et biprodukt).

Dette ville være den miljømæssigt værste overordnede valgmulighed efter det EU-retlige affaldshierarki, som fastlægger en generel prioritetsrække-følge for, hvad der udgør den bedste valgmulighed inden for affaldslov-

givning og -politik, jf. pkt. 31 i præamblen til 2008/98/EF samt dettes arti-kel 4.

3.8 Biproduktvurdering

Såfremt affaldsfasen er ophørt, vil brændselsfraktionerne A4 og S2 udgøre et biprodukt i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Dette følger også af Miljøstyrelsens vurdering af fraktionen R2 i udtalelse af 12. juni 2014 …, og dette har Kommunen heller ikke i afgørelsen eller i øvrigt bestridt.

Der er ikke i afgørelsen … taget stilling til, om fraktionerne A2 og A4 – li-gesom R2 – skulle være biprodukter, såfremt affaldsfasen er ophørt, hvil-ket det gøres gældende, at den er, jf. afsnit 3.2 ovenfor. Dette kan imidler-tid heller ikke gøres til et tema i retssagen, da domstolene ikke har kompe-tence til at træffe sådanne myndighedsbeslutninger.

Det gøres dog ex tuto gældende, at der er tale om biprodukter, jf. bemærk-ningerne straks nedenfor, og Kommunens egen vurdering af fraktionen R2, som Kommunen selv vurderer er et biprodukt.

At fraktionerne A4 og S2 på tidspunktet for indfyring udgør biprodukter efter affaldsbekendtgørelsens § 2 stk. 2, skal ses i sammenhæng med hove-danbringendet om, at affaldsfasen er ophørt for det materiale, hvorfra fraktionerne A4 og S2 fragår. Fraktionerne er således resultat af en pro-duktionsproces som primært sigter mod fremstillingen af spånplader jf. ordlyden af affaldsbekendtgørelsens § 2.

Kommunen henviser i sit svarskrift til, at brændselsfraktionen S2 ikke kan indgå i spånpladeproduktion. Dette er for det første ikke det relevante kri-terium i bedømmelsen af fraktionen S2, og det er for det andet også udo-kumenteret, at fraktionen ikke kan indgå i spånpladeproduktion.

Fraktionen S2 fragår på et senere tidspunkt, og Kronospan gør gældende, at S2 er et biprodukt, og bedømmelsen af S2 derfor skal foretages efter af-faldsbekendtgørelsens § 2, stk. 2 om biprodukter.

Det relevante bedømmelse i forhold til S2 og A4 er konkret videreanven-delse som brændsel til generering af varme, der anvendes i Kronospans spånpladeproduktion. Afbrænding foretages lovligt og under iagttagelse af gældende miljølovgivning på området.

Fraktionen S2 fremkommer, som beskrevet, når en fraktion af de sammen-blandede træprodukter fra råtræ og genbrugstræ (A1), der benyttes i spån-

pladeproduktionen, frasorteres ved spånseparering og anvendes til for-brænding.

Som redegjort for i afsnit 3.2 ovenfor ophører affaldsfasen for det gen-brugstræ, der anvendes af Kronospan i deres produktion efter sortering og flishugning. Den del af det tidligere genbrugstræ, der går videre i produk-tionen (A1) er derfor ikke affald.

Det følger derfor, at der ikke indgår affald i den blanding af træ, som frak-tionen S2 kommer fra. Den relevante bedømmelse af S2 foretages derfor efter affaldsbekendtgørelsens § 2 stk. 2 om biprodukter.

S2 genanvendes som brændsel i Kronospans forbrændingsanlæg til gene-rering af varme, der anvendes i Kronospans spånpladeproduktion, og det-te sker uden videre forarbejdning. Afbrænding foretages lovligt og under iagttagelse af gældende miljølovgivning på området. Endvidere opstår fraktionen S2 naturligt som led i den spånseparering, der nødvendigvis indgår i Kronospans produktion af spånplader.

Fraktionen S2 opfylder dermed alle krav i affaldsbekendtgørelsens § 2 stk. 2 og udgør dermed et biprodukt og ikke affald i medfør af denne bestem-melse.

Kommunen har i afgørelsen af 5. april 2017 foretaget en analyse af den fraktion af råtræ fra skove, der fragår til forbrænding hos Kronospan, be-nævnt R2, ud fra biproduktbestemmelsen, ligesom Miljøstyrelsen i sagens bilag 5 … også foretager denne analyse af R2. En analyse af A4 og S2 er fuldstændig analog hertil.

I den forbindelse bemærkes, at emissionsforhold ikke er afgørende for be-dømmelsen af, hvorvidt betingelsen i § 2 stk. 2 opfyldes, allerede fordi den retlige subsumption af det indfyrede materiale da vil afhænge af de tekni-ske forhold omkring emissionerne, hvilket ikke er korrekt.

Bedømmelsen af affaldsfasens ophør efter affaldsbekendtgørelsens § 4 - og dermed også eventuel egnethed til anvendelse i spånpladeproduktion - skal foretages i forhold til det træprodukt, der er fremkommet efter sorte-ring og flishugning af genbrugstræet hos Kronospan.

3.9 Kronospans egne beskrivelser af træet er ikke præjudicerende for

den retlige vurdering

Kommunen har i processkrifter 4, 5 og 6 … gjort gældende, affaldsfasen ikke er ophørt og at Kronospan har givet udtryk for, at brændselsfraktio-

nerne A4 og S2 må betragtes som affald, idet Kronospan bl.a. i relation til miljøgodkendelse har ageret som omfattet af bestemmelser om affaldsfor-brænding.

Validiteten af dette argument bestrides. Det har ingen relevans i relation til den retlige vurdering af træfraktionerne A4 og S2, hvordan Kronospan måtte have betegnet de pågældende fraktioner i relation til ansøgninger om miljøgodkendelser mv. Dette underbygges øvrigt også af Kommunen selv, der i processkrift af 4. november 2019 i relation til klassifikation af genbrugstræ angiver …, at det ikke er afgørende, hvordan Kronospans selv har "klassificeret" træmaterialet:

"Det afgørende for, om noget er "genbrugstræ", er således, hvad kom-munen (og ikke virksomheden selv) har klassificeret det som."

Kommunen angiver dog selv i brev til miljøministeren …, at Kronospans råmaterialer er genbrugstræ (i modsætning til affaldstræ):

"Virksomhedens råmaterialer er overvejende genbrugstræ fra gen-brugsstationer, samt i mindre grad indsamlings- og træforarbejdnings-virksomheder. Genbrugstræet forarbejdes til spåner, der indgår i virk-somhedens produktion af spånplader."

Det afgørende for, om et stof er affald i miljølovgivningens forstand, er, om det konkret opfylder lovgivningens bestemmelser for at udgøre affald.

Miljøstyrelsen foretager da også en selvstændig materiel vurdering af brændselsfraktionerne … og tillægger ikke tidligere korrespondance eller udsagn herom betydning i den forbindelse.

Kronospan er adressat for en påklaget administrativ afgørelse fra Kommu-nen, hvorefter træfraktionerne angiveligt udgør affald efter affaldsbe-kendtgørelsen. At Kronospan er nødsaget til at agere under iagttagelse denne afgørelse, indtil spørgsmål er afklaret ved dom nærværende sag, har ingen præjudicerende betydning for den retlige bedømmelse af træfraktionerne i nærværende sag.

Kronospan har overfor brandmyndigheden betegnet de brændselsfraktio-ner, der ikke indgik direkte i fremstillingen af de færdige spånplader, men som dog er nødvendige og indgår i produktionen i kraft af, at fraktionerne afbrændes i Kronospans forbrændingsanlæg, hvor varmen anvendes til tørring og opvarmning af plademasse, som affaldstræ.

Kronospans betegnelse af brændselsfraktionerne bygger på en skelnen

mellem om træmaterialet kunne anvendes sområvare (direkte) ved frem-

stillingen af spånplader, eller at det på anden vis (indirekte) kunne indgå i produktionen, eksempelvis ved afbrænding.

Kronospans betegnelser overfor brandmyndigheden er alene lægmands-betragtninger baseret på, om brændselsfraktionerne indgår direkte eller indirekte i fremstillingen af spånplader, hvilket ikke er præjudicerende for den retlige vurdering efter affaldsbekendtgørelsen.

3.10 Sammenfatning

Sammenfattende gøres det gældende, at det træprodukt, der fremstår efter genbrugstræet, som Kronospan har modtaget, er blevet frasorteret me-talskrot og fremmedlegemer mv. til deponi og er blevet flishugget, ikke længere udgør affald.

Af dette følger direkte, at den fraktion, der går videre i Kronospans spån-pladeproduktion (A1) ikke udgør affald, og at den del, der fragår direkte til forbrænding i Kronospans forbrændingsanlæg (A4) heller ikke udgør affald.

Idet fraktionen A1 er ophørt med at være affald, når den sammenblandes med de øvrige råvarer til spånpladeproduktionen, udgør den del, S2, der derefter frasorteres fra denne samlede blanding, heller ikke affald. Fraktio-nen S2 udgør derimod et biprodukt efter affaldsbekendtgørelsens § 2 stk. 2 og er dermed ikke affald.

…”

Syddjurs Kommune har i sit påstandsdokument af 6. april 2020 gjort følgende anbringender gældende:

”…

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gør Syddjurs Kommune følgende synspunkter gældende.

1. Den affaldsretlige klassifikation af brændselsfraktionerne

1.1 Affaldsbekendtgørelsen § 4, stk. 1-4

Som myndighed på affaldslovgivningsområdet afgør Syddjurs Kommune, om et stof eller en genstand er affald eller ikke længere er affald jf. affaldsbe-kendtgørelsens henholdsvis § 4, stk. 1, og stk. 4.

…

Det gøres overordnet gældende, at brændselsfraktionerne A4 og S2 ikke opfylder de kumulative kriterier i affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5.

Fraktionerne skal dermed fortsat betragtes som affald i overensstemmelse med Syddjurs Kommunes afgørelse af 5. april 2017….

Til støtte herfor henvises til afsnit 1.4-1.6, hvor de kriterier i affaldsbe-kendtgørelsens § 4, stk. 5, som parterne er særligt uenige om, gennemgås.

Forud for denne gennemgang af Syddjurs Kommunes anvendelse af det relevante regelgrundlag i forbindelse med afgørelsen gennemgås i afsnit 1.3 Kronospans egne tilkendegivelser om brændselsfraktionernes status og Syddjurs Kommunens fremførte synspunkter heroverfor.

1.3 Kronospans egne tilkendegivelser om brændselsfraktionernes status

Det bemærkes indledningsvis, at Kronospan tidligere har betragtet brænd-selsfraktionerne A4 og S2 som værende affald.…

Det var således først efter, at Skat traf afgørelse om, at Kronospan skulle betale affaldsvarmeafgift, at Kronospan ændrede sin hidtidige opfattelse og anmodede Syddjurs Kommune om en miljøretlig klassifikation af brændselsfraktionerne i henhold til affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 4, …. Efter denne bestemmelse kan Syddjurs Kommune som nævnt træffe afgø-relse om, at affaldsfasen er ophørt.

Kronospan har oplyst, at det modtagne genbrugstræ kan være "limet, ma-let, overfladebehandlet, lakeret ", og at genbrugstræet kan "indeholde små frem-medlegemer, som f.eks. søm, møbel- og dørbeslag, småsten, sand, glassplinter, pa-pir- og plaststumper "….

Kronospan mener, at affaldsfasen må anses for ophørt senest på det tids-punkt, hvor Kronospan foretager en frasortering af sten, plastik, glas og metal og efterfølgende flishugning af genbrugstræet, jf. fx stævningens punkt 103 … og replikkens punkt 1-2 ….

Syddjurs Kommune finder ikke, at der er nogen garanti for, at træet altid har været undergivet en sorteringsproces. For det tilfælde, at der sker en forudgående sorteringsproces, vil det desuden ikke være muligt at fjerne produkter som fx maling, lim og lak fra træet.

Det er Syddjurs Kommunes klare opfattelse, at det er nærliggende at anta-ge, at den egentlige årsag til dette søgsmål er, at Kronospan har en betyde-lig økonomisk interesse i at få fastslået, at brændselsfraktionerne ikke (længere) udgør affald efter affaldsreglerne, da Kronospan derved kan undgå betaling af affaldsvarmeafgift til Skat.

Samtidig konstaterer Syddjurs Kommune, at Kronospan har en anden økonomisk interesse i at få klassificeret træet som affald efter de brandtek-niske forskrifter af 1. februar 1990 med senere ændringer (FSK nr. 60227), og at Kronospan derfor bevidst har oplyst brandmyndigheden, at der er tale om "affaldstræ"…

Baggrunden for Kronospans oplysning til brandmyndigheden ses at kun-ne være, at de brandtekniske forskrifter fastsætter betydeligt lempeligere krav til oplag af affaldstræ end til oplag af produktionstræ/rent træ. Det er således muligt at oplagre større mængder, når der er tale om affald, samti-dig med at afstandskravene er mindre restriktive…

At Kronospan har en økonomisk interesse i at få fastslået, at der er tale om affald efter de brandtekniske forskrifter… Heraf fremgår, at Kronospan på et møde med brandmyndigheden har oplyst følgende:

"[D]e, der var tilstede ved mødet [ansatte hos Kronospan], tilkendegav, at det er oplag af affald, de har på deres plads, idet det ellers ikke er muligt at håndtere oplagsmængderne. Person 3 [beredskabsinspek-tør] nævnte kort ved mødet, at han opfattede det således, at det var de-res råvare, de havde oplag af, og derfor var det regler vedr. oplag af råvare, der gælder. De tilstedeværende [ansatte hos Kronospan] sagde derefter, at det er affald, de har oplag af, og at det derfor er de regler, der gælder for oplag af affald, der skal følges."

Samlet gøres det gældende, at det kan konstateres, at Kronospans opfattel-se af, om brændselsfraktionerne er affald, afhænger af den interesse, som Kronospan har i den konkrete situation.

Videre gøres det gældende, at affaldsfasen ikke kan anses for ophørt alle-rede fordi, at Kronospan selv har betragtet – og undertiden fortsat betrag-ter… brændselsfraktionerne A4 og S2 som værende affald.

Hvis retten mod forventning måtte være uenig heri, gøres det gældende, at affaldsfasen heller ikke kan anses for ophørt, da kriterierne i affaldsbe-kendtgørelsens § 4, stk. 5, ikke er opfyldt, jf. afsnit 1.4-1.6 nedenfor.

1.4 Affaldsfasens ophør – nyttiggørelsesbegrebet, jf. § 4, stk. 5, nr. 1

Det gøres gældende, at der ikke er sket en nyttiggørelsesoperation for brændselsfraktionerne A4 og S2, og dermed at kriteriet i affaldsbekendt-gørelsens § 4, stk. 5, nr. 1, hvorefter affald kan ophøre med at være affald, ikke er opfyldt.

Efter Syddjurs Kommunes vurdering ophører brændselsfraktionerne først med at være affald, når de er endeligt nyttiggjorte. Dette betyder efter praksis, at fraktionerne A4 og S2 skal være indarbejdet i et færdigt pro-dukt, før fraktionerne kan anses for at være ophørt med at være affald.

Til støtte herfor henvises til dommen C-444/00 (Mayer Parry Recycling), som Miljøstyrelsen også har inddraget i sin udtalelse forud for Syddjurs Kommunes afgørelse om affaldsklassificeringen….

I dommen fandt EU-Domstolen, at det sorterede metalskrot fortsat udgjor-de affald. EU-Domstolen udtalte således, at først på det tidspunkt, hvor metalskrottet var omdannet til plader, blokke eller ruller, ophørte det med at være affald.

Som også anført af Miljøstyrelsen… kan affaldsfasen derfor først anses for ophørt, når brændselsfraktionerne er endeligt nyttiggjort; dvs. genanvendt i Kronospans endelige spånpladeprodukt eller til træpiller af rent træ.

En sådan genanvendelse kan ikke konstateres at være sket i sagen, da brændselsfraktionerne A4 og S2 ikke er nyttiggjort, alene fordi de har gen-nemgået en sorteringsproces. En sorteringsproces kan efter Syddjurs Kom-munes vurdering – og Miljøstyrelsens – ikke ligestilles med en nyttiggørel-sesproces i forhold til vurderingen af, om en genstand er ophørt med at være affald.

At brændselsfraktionerne A4 og S2 ikke kan indgå i Kronospans endelige spånpladeprodukt – og dermed ikke er endeligt nyttiggjorte – underbyg-ges også særligt af … og… i Kronospans processkrift af 26. august 2019.

Som eksempel fremgår det af…, at fraktionen S2 er for småt til at indgå i produktionen af spånpladerne, og at der er tale om flis af lav kvalitet, eller flis som på anden måde er uønsket i spånpladeproduktionen, hvorfor det frasorteres og i stedet anvendes til varmeproduktion.

Det gøres på den baggrund samlet gældende, at hverken brændselsfrak-tionen A4 eller S2 kan benyttes til spånpladeprodukter, og at fraktionerne alene har gennemgået en sorteringsproces og derfor ikke er endeligt nyt-tiggjorte. Allerede fordi, at nyttiggørelseskriteriet i affaldsbekendtgørel-

sens § 4, stk. 5, nr. 1, ikke er opfyldt, skal fraktionerne A4 og S2 fortsat be-tragtes som affald.

Det bestrides desuden, at det forhold, at dommen C-444/00 (Mayer Parry Recycling) angår emballagedirektivet, medfører, at dommen ikke kan an-vendes som fortolkningsbidrag i sagen.

Til støtte herfor henvises til dommens præmis 53, hvoraf følgende frem-går:

"Direktiv 75/442 [om affald] er imidlertid fortsat af stor betydning for fortolkningen og anvendelsen af direktiv 94/62 [om emballage]."

Videre henvises til Miljøstyrelsens udtalelse…:

"Dommen slår desuden fast, at fortolkningen ikke vil være en anden, hvis begreberne af "genindvinding" ("recycling" dvs. genanvendelse) og "affald", som direktiv 75/442/EØF (det første affaldsrammedirektiv) henviser til, tages i betragtning."

Også i den juridiske litteratur er der enighed om, at dommens præmisser er retningsgivende for andre sager, der alene vedrører affaldsdirektivet, jf. fx "Miljøretten 3", 2. udgave, 2006, Ellen Margrethe Basse…:

"Selv om dommen [C-444/00] er baseret på en fortolkning af emballage-direktivet, forekommer principperne for afgrænsning af en sådan ka-rakter, at de er gældende for nyttiggørelse af alt affald."…

Det ligger således fast, at selvom direktiv om emballageaffald udgør lex speciallovgivning, kan dommen anvendes til afgrænsning af, hvornår et produkt eller en genstand ophører med at være affald.

1.5 Affaldsfasens ophør – marked eller efterspørgsel, jf. § 4, stk. 5, nr. 3

Det gøres gældende, at der ikke findes et potentielt marked eller efter-spørgsel efter brændselsfraktionerne A4 og S2, og kriteriet i affaldsbe-kendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 3, er dermed heller ikke opfyldt.

Til støtte herfor henvises til, at Kronospan har henvendt sig til Syddjurs Kommune og bedt om at få anvist "affaldsresten fra genbrugsanlægget". Kronospan har i den forbindelse oplyst, at "de har forsøgt at afhænde af-faldsfraktionerne til forbrænding hos Århus Forbrændingsanlæg i By. De vil imidlertid ikke modtage støvende affald" …

Efter anmodning fra Kronospan har Syddjurs Kommune derfor anvist af-faldsresten til virksomheden Combinering.

Det er Syddjurs Kommunes opfattelse, at Kronospan ikke ville have haft behov for at henvende sig til kommunen med henblik på at få hjælp til at afhænde brændselsfraktionerne, hvis der var et marked og/eller efter-spørgsel efter produktet. Det bestrides derfor, at kriteriet i affaldsbekendt-gørelsens § 4, stk. 5, nr. 3, er opfyldt.

1.6 Affaldsfasens ophør – negative indvirkninger på miljø og menne-

skers sundhed, jf. § 4, stk. 5, nr. 5

Det gøres gældende, at kriteriet i affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 5, ikke er opfyldt. Efter kriteriet må stoffet eller genstanden ikke have gene-relle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.

Videre gøres det gældende, at affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 5, forudsætter en helhedsvurdering, hvori indgår, om brændselsfraktioner-nes slutanvendelse til afbrænding, oplag mv. udgør en risiko for negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed. Til støtte herfor hen-vises til dommen C358/11 (Lapin Elinkeino), som fastsætter følgende, jf. præmis 59:

"Med henblik på at afgøre, om en nyttiggørelsesoperation gør det mu-ligt at omdanne den pågældende genstand til et brugbart produkt, skal det, henset til samtlige omstændigheder i sagen, følgelig undersøges, om denne genstand kan anvendes i overensstemmelse med kravene i artikel 1 og 13 i direktiv 2008/98, dvs. uden at menneskets sundhed bringes i fare, og uden at miljøet skades" (sagsøgtes fremhævning)

Det bestrides derfor, at der ved vurderingen efter § 4, stk. 5, nr. 5, alene skal ses på, om det træ, der endeligt indgår i Kronospans spånpladepro-duktion, udgør en risiko for miljøet eller menneskers sundhed.

Særligt nedenstående tre forhold taler for, at der består en væsentlig og nærliggende risiko for, at brændselsfraktionerne og anvendelsen heraf har negative indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed.

(i) Genbrugstræet indeholder store mængder af bl.a. glas, plast, me-

tal og malet, lakeret og/eller limet træaffald, og genbrugstræet kan have et højt indhold af tungmetaller og PCB.

Syddjurs Kommune er ikke enig i, at genbrugstræet udgør rent træ.

Dette skyldes, at genbrugstræet indeholder store mængder af glas, plast, metal samt malet, lakeret og/eller limet træaffald.

…

Herudover vurderer Syddjurs Kommune, at der er en stor risiko for, at træet har et højt indhold af tungmetaller og PCB, idet genbrugstræ ofte især består af nedrivningstræ…

Kronospan har endvidere også selv oplyst, at træet kan være "bearbejdet og

limet, malet, overfladebehandlet, lakeret " og "stamme fra paller, maskinkasser, emballage, møbler, køkkenelementer, nedbrydningstømmer ". Videre kan træet ifølge Kronospan "indeholde små fremmedlegemer, som f.eks. søm, møbel- og dørbeslag, småsten, sand, glassplinter, papir- og plaststumper "…

Samlet er der således ingen garanti for, at træet ved ankomsten til Kronos-pan altid har været undergivet en sorteringsproces.

For det tilfælde, at der rent faktisk sker en forudgående sorteringsproces, vil det desuden ikke være muligt at fjerne produkter som fx maling, lim og lak fra træet. Der er således på intet tidspunkt nogen sikkerhed for, at brændselsfraktionerne A4 og S2 er helt rene, når de anvendes som brænd-sel.

Sidstnævnte understøttes også særligt af …, hvoraf det fremgår, at der net-op "[p]å grund af træets limindhold er stillet de samme krav til anlæg-

get, som der stilles til affaldsforbrændingsanlæg. Herved skærpes både

kravene til udledning af stoffer fra anlægget og til kontrollen med anlæg-get." (sagsøgtes fremhævning)

(ii) Genbrugstræet udleder tungmetaller og dioxin

Syddjurs Kommune konstaterer på baggrund af… at Kronospan udleder dioxin emission (klorholdige giftstoffer) i forbindelse med afbrændingen.

Herudover vurderer Syddjurs Kommune – som også nævnt i afgørelsen af 5. april 2017 … – at genbrugstræet medfører emissioner af tungmetaller til spildevand og overfladevand ved udendørs oplag samt til luften ved af-brænding.

Miljøstyrelsen ses at være enig i kommunens vurdering.

Der henvises til styrelsens udtalelse…, hvoraf følgende fremgår:

"Efter Miljøstyrelsens vurdering taler formodningen imod, at fraktio-nerne S2 og A4 består af helt rent træ. Denne formodning hviler dels på den af kommunen anførte emission af tungmetaller fra virksom-hedens kraftvarmeanlæg, dels på den fremsendte beskrivelse af træ-ets oprindelse, karakter og behandlingsproces.

A4: […] Hvis fraktionen havde gennemgået en proces, så der var sik-kerhed for, at det var helt rent og kunne afsættes som et produkt, der lever op til produktreguleringen, så kunne man måske være nået frem til, at fraktionen kunne være ophørt med at være affald. Men som pro-cessen er beskrevet, er der ingen garanti for, at træet er helt rent, hvil-ket også afspejles af virksomhedens emissioner af tungmetaller, som må formodes at stamme fra denne kilde. Der kan ikke lægges afgøren-de vægt på efterspørgslen fra producent af brændselsbriketter som be-vis for, at produktet lever op til lovgivningens krav om renhed." (sagsøgtes fremhævning)

Hertil bemærkes endvidere, at det spildevand, der er opstået ved røggas-rensning, er så tungmetalforurenet, at slam fra det offentlige rensningsan-læg gennem en flerårig periode ikke kunne bortskaffes til landbrugsjord, men i stedet måtte deponeres for Kronospans regning.

(iii) Overfladevandet og jorden under brændselsstakken, hvor S2 og

A4 oplagres, er forurenet

Det er Syddjurs Kommunes vurdering, at overfladevandet fra brændsels-stakken og jorden under brændselsstakken, hvor S2 og A4 oplagres, er forurenet. …

Ovenstående underbygges også af, at den konstaterede forurening i Kro-nospans jord og overfladevand væsentligt overstiger Miljøstyrelsens mak-simale grænseværdier…

Herudover er overfladevandet på Kronospans virksomhed så forurenet, at det ikke kan betragtes som almindeligt overfladevand, men må karakteri-seres som processpildevand…

Som et andet eksempel henvises til miljøvurderingen for Bæk, der er beliggende tæt på Kronospan. Af miljøvurderingen fremgår følgen-de…:

"Spildevandet er mørkebrunt og danner en misfarvet fane ned gennem Bæk og ud i Å (…) Den primære årsag til den ringe miljøtilstand i Bæk, vurderes at være forårsaget af spilde-

vandsudledningen fra bassinanlægget på Novopan. " (sagsøgtes frem-hævning)

Denne vurdering af miljøtilstanden i Bæk blev udarbejdet i for-bindelse med, at der også blev udarbejdet en udledningstilladelse til Kro-nospan.

Miljøvurderingen viste, at Bæk formentlig er den eneste bæk i Danmark, der har så dårlig en tilstand. Bassinanlægget på Kronospan modtager overfladevand fra hele virksomheden, inklusive brændselsstak-ken. Bassinanlægget var et underdimensioneret anlæg, hvor sandfiltret tit stoppede til. Som konsekvens heraf blev overfladevandet udledt stort set urenset, og det var således udledningen af overfladevandet fra bassinan-lægget, der forårsagede den misfarvede fane ned gennem Bæk, idet udledningspunktet var i Bæk ved siden af bassinanlægget. Samlet har bassinanlægget derfor haft forbindelse med brændselsstakken, idet bassinanlægget opsamlede overfladevand fra hele det befæstede areal før udledning til Bæk.

Sammenfattende gøres det gældende, at anvendelsen af brændselsfraktio-nerne har generelle negative indvirkninger på miljøet, da oplag af gen-brugstræet indeholdende plast, glas, limet træaffald mv. medfører forure-ning af overfladevand og jorden, og da der udledes emissioner af bl.a. tungmetaller til spildevand, overfladevand samt til luften ved afbrænding.

Hvis retten mod forventning måtte nå frem til, at de øvrige betingelser i affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, er opfyldt, gør Syddjurs Kommune så-ledes gældende, at kommunen har truffet en korrekt afgørelse, fordi brændselsfraktionerne og anvendelsen heraf ikke lever op til kravet i be-stemmelsens nr. 5.

1.7 Biprodukter

Kronospan har tidligere anført, at brændselsfraktionerne A4 og S2 udgør biprodukter efter affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, og at affaldsreglerne derfor ikke finder anvendelse. Dette bestrides.

…”

Rettens begrundelse og resultat

Syddjurs Kommune har den 5. april 2017 blandt andet truffet afgørelse om, at brændselsfraktionerne benævnt S2 og A4 udgør affaldsprodukter, der ikke er omfattet af bekendtgørelse om biomasseaffald.

Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt kommunen i medfør af affaldsbekendt-gørelsens § 4, stk. 4, har skullet træffe afgørelse om, at de omhandlede fraktio-ner ikke længere er affald, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 5.

Det er under sagen ikke bestridt, at fraktionerne opfylder kriterierne anført i § 4, stk. 5, nr. 2 og 4, for ikke længere at være affald.

Retten bemærker videre, at kriteriet i affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 3, om, at der findes et marked for eller en efterspørgsel efter et sådant stof, må an-ses for opfyldt.

Retten har herved lagt vægt på den foreliggende litteratur, herunder Teknolo-gisk Instituts rapport om ”materialer i den cirkulære økonomi: træ” og den Eu-ropæiske Kommissions ”Study on the selection of waste streams for end-of-wa-ste assessment” , hvoraf fremgår, at der eksisterer et marked for salg af brænd-selsfraktioner som de omhandlede. Retten har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af den fremlagte korrespondance mellem Kronospan og Combineering Group, at sidstnævnte skal betale for affaldstræ fra Kronospan.

Det skal herefter afgøres, hvorvidt fraktionerne har gennemgået en nyttiggørel-sesoperation som anført i § 4, stk. 5, nr. 1, og dernæst om kriteriet i § 4, stk. 5, nr. 5, om, at anvendelsen af fraktionerne ikke får generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed, er opfyldt.

Det følger af affaldsrammedirektivets artikel 6, at affaldsfasen for visse former for affald – herunder træ – kan ophøre, når affaldet gennemgår en nyttiggørel-sesoperation, og det i øvrigt opfylder kriterierne fastsat i affaldsbekendtgørel-sens § 4, stk. 5, som er de samme kriterier, der fremgår af affaldsrammedirekti-vets artikel 6.

”Nyttiggørelse” er i direktivet defineret som enhver operation, hvis hovedresul-tat er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funk-tion, eller som er forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt.

Dommerne Dommer 2 og Dommer 3 (kst.) udtaler heref-ter:

Ad affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 1

Efter bevisførelsen lægger vi til grund, at brændselsfraktionen A4 indeholder affaldstræ fra genbrugsvirksomheder. Det fremgår af beskrivelse af blandet træ udarbejdet af Virksomhed A/S 1 og I/S Vestforbrændings kravspecifikation,

at affaldstræet samlet omfatter rent, malet og limet træ, at træet kan indeholde metal mv., og at træet er grovhugget før leveringen til Kronospan. Virksomhed A/S 1 har klassificeret sit affaldstræ med EAN-kode 19 12 07. I/S Vestfor-brænding anfører i kravspecifikationen, at nyttiggørelse af indendørs træ, hvor energiressourcen udnyttes, ikke anses for en acceptabel genbehandlingsløsning . Kronospan har herefter ikke godtgjort, at affaldstræet inden leveringen til virk-somheden er bearbejdet på en sådan måde, at det ikke længere er affald.

Kronospan har under sagen oplyst, at virksomheden foretager en flishugning af det modtagne træ, samt en sortering, hvor metal, sten, glas og plastik mv. fra-sorteres. Der er enighed mellem parterne om, at fraktionen A4 omfatter neddelt affaldstræ, at fraktion S2 omfatter spåner af rent træ sammenblandet med af-faldstræ, og at fraktionerne anvendes til brændsel til virksomhedens produk-tion af spånplader.

Henset til, at både fraktion A4 og S2 er frasorteret til brug for brændsel og ikke indgår i den færdige produktion af spånplader er disse faktioner ikke nyttig-gjort til spånpladeproduktionen.

Det fremgår af affaldsbekendtgørelsens bilag 5B punkt R1, at brændsel eller an-dre midler til energifremstilling kan være en form for nyttiggørelse. Af noten til punkt R1 fremgår, at punktet omfatter forbrændingsanlæg for kommunalt fast affald, og kun hvis konkrete mindsteværdier for energieffektivitet opnås. Den omstændighed, at fraktionerne benyttes til brændsel, kan derfor ikke i sig selv medføre, at affaldet er nyttiggjort.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen om den sortering og neddel-ing af affaldstræet, som foretages efter, virksomheden har modtaget det, sam-menholdt med oplysningerne om det endelige produkt, der afbrændes, tiltræ-der vi Syddjurs Kommunes vurdering af, at brændelsesfraktionerne A4 og S2 ikke har undergået en sådan effektiv sorteringsproces, at de er endeligt nyttig-gjort som anført i affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 1.

Ad affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 5:

Efter Vidne 2 og Vidne 3's forklaringer sammenholdt med miljøvurdering af Bæk af 18. juli 2014 udarbejdet af Niras, brændselsvurdering af Novopan af 10. november 2015 udarbejdet af Cowi, prøvningsrapporter af 13. april 2016 for måling af emissioner i luften udarbejdet af Force Technology, analyserapport af overfladevand af 16. juni 2017 udarbej-det af AnalyTech Miljølabratorium A/S, Syddjurs Kommunes afgørelse om klas-sifikation af restprodukt fra energianlæg af 12. oktober 2017 og Miljøstyrelsens tilsynsrapport af 11. april 2018 er det bevist, at overfladevandet ved brændsels-

stakkene og emissionerne fra kedel 5 overstiger maksimale grænseværdier og indeholder tungmetaller.

Vidne 3 har forklaret, at de værdier, som er er anført i COWIs brænd-selsvurdering fra 2015 er til fare for miljøet, og at virksomhedens afbrænding af affald, inden virksomheden fik affaldsmedforbrændingsanlæg, var ulovlig.

På baggrund heraf og sammenholdt med, at virksomheden i august 2019 ansøg-te om miljøgodkendelse af medforbrænding af affald efter affaldsforbrændings-bekendtgørelsen, lægger vi til grund, at virksomhedens afbrænding af brænd-selsfraktionerne som følge af blandt andet tungmetaller er omfattet af affalds-forbrændingsbekendtgørelsen og dennes krav om indretning og drift, herunder krav til overholdelse af emissionsgrænseværdier. Efter opsummeringen i Mil-jøstyrelsens tilsynsrapport af 11. april 2018 og sammenholdt med Vidne 3's forklaring om, at virksomheden overholder emissionsgrænserne i af-faldsforbrændingsbekendtgørelsen efter etableringen af et medforbrændingsan-læg, lægger vi til grund, at de i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen indeholdte kontrolforanstaltninger fortsat har sin berettigelse i forhold til virksomhedens afbrænding af fraktionerne A4 og S2.

Efter en samlet vurdering heraf er det bevist, at forbrændingen af fraktionerne A4 og S2 har en generel negativ indvirkning på miljøet eller menneskers sund-hed, jf. affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 5.

Kronospan har herefter ikke godtgjort, at de omhandlede brændselsfraktioner opfylder betingelserne for ikke længere at være affald, jf. affaldsbekendtgørel-sens § 4, stk. 5, hvorfor Syddjurs Kommune med rette har truffet afgørelse om, at brændselsfraktionerne A4 og S2 er affald. Vi stemmer herefter for at tage kommunens frifindelsespåstand til følge.

Dommer 1 udtaler:

Ad affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 1

”Nyttiggørelse” er som oven for anført i affaldsrammedirektivet defineret som enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller som er forberedt med henblik på at op-fylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt.

Det fremgår af direktivets præambel, litra 22, at direktivet klart bør angive, hvornår visse former for affald ophører med at være affald, og at en nyttiggø-relsesoperation med henblik på at nå til affaldsfasens ophør kan være noget så

enkelt som at kontrollere affald for at konstatere, at det opfylder kriterierne for affaldsfasens ophør.

Det fremgår af Miljøstyrelsens juridiske rammer for sorteringsanlæg, 2014, punkt 4.8.3, at ”i lighed med betingelserne for, at affaldet er omfattet af reglerne for biprodukter, vil resultatet af en effektiv sorteringsproces normalt helt eller delvist kunne opfylde betingelserne for, at affaldsfasen er ophørt for det pågæl-dende affald” .

Nyttiggørelsesoperationen hos Kronospan består for det træ, der indgår i de an-førte fraktioner, af ophugning/neddeling og sortering, herunder frasortering af fremmedlegemer.

Jeg finder det godtgjort, at Kronospan herved har frembragt en råvare, hvoraf en del anvendes til produktion af spånplader og en del afbrændes i Kronospans forbrændingsanlæg for at producere varme til produktionen af spånplader, og at materialet herved er ophørt med at være affald.

Fraktionerne må således anses for at have gennemgået en nyttiggørelsesopera-tion som anført i affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 1, hvorfor dette kriteri-um er opfyldt.

Ad affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 5:

Nyttiggørelsen af det indkøbte affalds-/genbrugstræ består som anført i ophug-ning/neddeling og sortering af træet, hvorefter en del af det frembragte produkt anvendes til fremstilling af spånplader og en del afbrændes for at producere varme hertil.

Jeg lægger efter det oplyste til grund, at det frembragte materiale herved lovligt kan anvendes til produktion af spånplader.

Spørgsmålet om, hvorvidt anvendelse af fraktionerne har ”generelle negative indvirkninger på miljøet, da oplag medfører forurening af overfladevand samt jorden, og afbrænding medfører væsentlige emissioner til luften” , som anført i Syddjurs Kommunes afgørelse, må – således som sagen er oplyst – anses for at være afhængigt af den tekniske indretning af virksomhedens forbrændingsan-læg, herunder røggasrensning og filtre, samt behandlingen af spildevand i virk-somheden.

Vidne 3 har således forklaret, at Kronospan har og har haft mil-jømæssige udfordringer, herunder med spildevand og emission, men at virk-somheden nu har installeret filtre og spildevandsanlæg, som har forbedret for-holdene.

Afgørelsen af, hvorvidt betingelserne for, at et materiale ikke længere er affald i affaldsbekendtgørelsens forstand, er opfyldt, kan ikke afhænge af, hvorledes en virksomhed har indrettet sin røggasrensning, henholdsvis spildevandsbehand-ling, og jeg finder det herefter ikke på det foreliggende grundlag godtgjort, at anvendelse af de omhandlede fraktioner vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed som anført i bestemmelsen.

Kriteriet i affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 5, må herefter anses for op-fyldt.

Det forhold, at Kronospan i forskellige sammenhænge, herunder overfor brand-myndighederne, har betegnet de omhandlede fraktioner som affald, er ikke af-gørende for fraktionernes status i henseende til definitionerne i affaldsbekendt-gørelsen.

Jeg finder det på den baggrund godtgjort, at de omhandlede fraktioner opfylder betingelserne for ikke længere at være affald, jf. affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, hvorfor jeg stemmer for at tage sagsøgerens principale påstand til følge.

Konklusion og sagsomkostninger

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, og Syddjurs Kommunes frifindelsespå-stand tages herefter til følge.

Sagsomkostningerne til dækning af Syddjurs Kommunes udgifter til advokatbi-stand fastsættes til 125.000 kr. inklusive moms. Retten har ved fastsættelse af sa-gens omkostninger lagt vægt på sagens karakter og omfang og på, at Kronos-pan har oplyst, at sagen vurderes ikke at angå penges værdi, hvilket ikke er imødegået af Syddjurs Kommune. Det er under sagen oplyst, at Syddjurs Kom-mune ikke er momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Syddjurs Kommune frifindes.

Kronospan ApS skal til Syddjurs Kommune inden 14 dage betale sagsomkost-ninger med 125.000 kr.

Publiceret til portalen d. 08-02-2021 kl. 17:07

Modtagere: Sagsøger Kronospan ApS, Advokat, Sagsøgte Syddjurs kommune, Advokat (H) Henriette Soja

2. instans	Vestre LandsretVLR	DDB sags nr.: 928/25 Rettens sags nr.: BS-6627/2021-VLR	Afsluttet
1. instans	Retten i RandersRAN	DDB sags nr.: 927/25 Rettens sags nr.: BS-10876/2017-RAN	Anket

Sag om, hvorvidt brændselsfraktionerne, som afbrændes af sagsøger i virksomhedens spånpladeproduktion, udgør affald i affaldsbekendtgørelsens forstand

Sagens oplysninger

Dom

Oplysning om appel

Øvrige sagsoplysninger