Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 13. maj 2025
Sag BS-6627/2021-VLR
(13. afdeling)
Kronospan ApS
(advokat Birgitte Broholm Hasselriis)
mod
Syddjurs Kommune
(advokat Henriette Soja)
Retten i Randers har den 8. februar 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-10876/2017-RAN).
Landsdommerne Helle Krogager Rasmussen, Anne Hedegaard Toft og Bo Ruby Nilsson (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Kronospan ApS, har påstået, at indstævnte, Syddjurs Kommune, skal anerkende, at brændselsfraktionerne A4 og S2, som beskrevet i kommu-nens afgørelse herom af 5. april 2017, og som afbrændes af Kronospan ApS som led i Kronospan ApS’ spånpladeproduktion, ikke udgør affald efter bekendtgø-relse nr. 1309 af 18. december 2012. Subsidiært har Kronospan ApS nedlagt på-stand om, at Syddjurs Kommunes afgørelse af 5. april 2017 angående klassifika-tion af brændselsfraktionerne A4 og S2 ophæves og hjemvises til fornyet be-handling hos kommunen.
Syddjurs kommune har påstået stadfæstelse med den ændring, at de af byretten tilkendte sagsomkostninger forhøjes.
2
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt yderligere bilag, herunder navnlig vedrørende de miljømæssige forhold på Kronospan ApS samt Kronospan ApS’ køb og salg af affaldstræ.
Kronospan ApS har for landsretten oplyst, at sagens værdi udgør 7.511.313 kr., svarende til det beløb, som Skat har forhøjet Kronospan ApS’ afgiftstilsvar (af-faldsvarme, tillæg- og CO2-afgifter) med.
Forklaringer
Vidne 5, Vidne 2 og Vidne 3 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 6 og Vidne 7 har endvidere afgivet forkla-ring.
Vidne 6 har forklaret bl.a., at han har arbejdet for Kronospan-
koncernen i 25 år. Han har været direktør for forskellige produktionsenheder, og han er i dag bestyrelsesmedlem. Han har haft tilknytning til Kronospan ApS i By 2 i ca. 6 år, hvor han har bidraget til realiseringen af virksomhedens ambition om miljørigtig genanvendelse af træ.
De spånplader, som Kronospan producerer, består hovedsageligt af genbrugs-træ. I mindre omfang indgår råtræ også i spånpladerne. Kronospan køber gen-brugstræ fra bl.a. genbrugsvirksomheder, herunder Vestforbrænding. Efter modtagelse forarbejder Kronospan genbrugstræet til træflis, som anvendes i spånpladerne.
Det er et krav, at det genbrugstræ, som Kronospan modtager, er egnet til pro-duktion af spånplader. Træet skal være ”rent” , dvs. at det ikke må være farvet eller behandlet kemisk. Genbrugstræet stammer typisk fra emballage, møbler eller paller. Træet skal være separeret og sorteret, når det modtages. Metal, pla-stik og andre fremmedlegemer skal være fjernet, og træet skal være opdelt i stykker på 300-500 mm.
Ved modtagelsen af træet foretager Kronospan en kvalitetskontrol. Træet vejes, og der foretages en manuel, visuel kontrol for at sikre, at træet ikke er forurenet med metal, plastik, kunststof eller sand. De leverancer, som ikke lever op til kvalitetskravene, bliver afvist.
Efter modtagelsen af genbrugstræet sorteres træet flere gange. Første findeling indebærer, at træet bliver nedbrudt til stykker på ca. 150 mm. Herefter sigtes træet ad to omgange. I forbindelse med findelingen af træet, bliver der anvendt magneter, og det sikres, at såvel magnetiske som ikke-magnetiske fremmedle-gemer bliver fjernet.
3
Det forhold, at der findes fremmedlegemer i genbrugstræet, selv om leverandø-ren skal fjerne disse, skyldes, at leverandøren alene har mulighed for at fjerne større fremmedlegemer. Visse fremmedlegemer bliver først frigjort i forbindelse med Kronospans findeling af genbrugstræet.
De spånplader, som Kronospan producerer, består af et ydrelag på hver side af spånpladen og en kerne. Det materiale, der anvendes i ydrelagene, skal være meget fint, mens materialet i kernen kan være grovere, typisk 1-8 mm. Disse krav er uafhængige af, om der er tale om genbrugstræ eller råtræ.
Det ville principielt være muligt også at anvende det fine materiale i kernen, men det ville medføre, at produktet blev et andet end det, kunderne efterspør-ger.
Brændselsfraktionerne A4 og S2 ville i princippet kunne anvendes i spånpla-derne. Det gælder særligt A4, fordi Kronospan inden for de seneste år har for-bedret sine processer. Da S2 er meget fint, ville brugen heraf forudsætte, at der blev tilført yderligere lim. Dette ville ikke gå ud over kvaliteten, men det ville medføre øgede omkostninger.
Forbrændingsanlægget Kraft 5 er hjertet i spånpladeproduktionen. Energien fra Kraft 5 bliver skabt ved forbrænding af A4 og S2. Der bliver både forbrændt fast materiale og støv. Uanset, hvad der forbrændes, vil det føre til emission. Det er ikke muligt at fastslå, hvilket materiale emissionen stammer fra.
Kraft 5 danner damp, der bl.a. bruges til opvarmning af den presse, hvor spån-pladerne laves, og i det anlæg, der tørrer træet.
Brændselsstakken er opstået, fordi man tidligere genanvendte en mindre del af genbrugstræet, end hvad der er muligt i dag. Hertil kommer, at der tidligere ikke var helt samme energibehov. Stakken består overvejende af A4.
Kronospan har købt virksomheden i By 2 af Novopan. Med henblik på at nedbringe brændselsstakken har Kronospan efter overtagelsen investeret i et nyt genanvendelsesanlæg, og Kronospan har herved reduceret mængden af restmateriale. Det indebærer, at den samlede brændselsstak nu er reduceret med 60 pct. Kronospans optimering af produktionen har medført, at der samlet set anvendes mindre materiale. Han forventer, at brændselsstakken indenfor de næste 2 år vil være reduceret så meget, at stakken alene indeholder 1 års for-brug af brændsel. Det forhold, at brændselsstakken er reduceret, har ikke haft negativ betydning for produktionen. Det er Kronospans forhåbning, at virk-somhedens energibehov i fremtiden kan dækkes af brændselsstakken. Herved
4
vil virksomheden helt kunne undgå brug af olie og gas, og virksomheden vil have et lukket genanvendelseskredsløb.
Aktuelt sælger Kronospan alene mindre mængder fra brændselsstakken. Tidli-gere år har man solgt i alt ca. 20.000 tons. Kronospan kunne – som alternativ til at anvende materialet fra brændselsstakken i Kraft 5 – sælge materialet, men det ville ikke kunne svare sig økonomisk.
Kronospan har realiseret to store projekter med henblik på at nedbringe virk-somhedens forurening. Det ene projekt vedrører opsamling og afledning af spildevand. Det andet projekt vedrører modernisering af forbrændingsanlæg-get, hvor der bl.a. er blevet indsat et posefilter og foretaget tiltag med henblik på at nedbringe udledningen af NOx. Det pulver, der fanges i posefilteret, bliver
deponeret. Forbrændingsanlægget lever op til alle lovmæssige krav. Kronospan har investeret i alt 15 mio. euro med henblik på at sikre en mindre miljøbelast-ning.
Det er ikke muligt at fastslå, om emissionen fra forbrændingsanlægget stammer fra A4 og S2. Der vil altid være emission fra et forbrændingsanlæg, der fyrer med træ. Emissionen begrænses ved hjælp af filtre. Emissionerne fra Kraft 5 registreres hvert 30. minut, og der foretages også registrering af dagsgennem-snittet. Grænseværdierne bliver overholdt, og der foretages månedlig afrappor-tering herom.
Vandet fra virksomhedens område bliver opsamlet, hvorefter det renses ved tilføjelse af rensestof. Det bundfald, der opstår, bliver enten forbrændt eller bortskaffet. Det vand, der udledes til det kommunale renseanlæg, bliver således forrenset. Han mener ikke, at den udledning, der kan spores i vandet, kan hen-føres til A4 og S2. Udledningen må antages at skyldes den mangeårige virk-somhedsdrift, der har været i området.
Det er Kronospans ambition at producere bæredygtige spånplader. Han mener, at træ kan sammenlignes med papir i relation til genanvendelse. Kronospan arbejder endvidere på helt at udfase fossilt brændstof. Kronospan vil således både bidrage til bæredygtighed og CO2-neutralitet.
Han har været tilknyttet virksomhedens projekter i By 2 i en årrække, formentlig siden 2018. Han har aldrig haft sin daglige gang på fabrikken, men han har været der 6-7 gange om året af nogle dages varighed. Han mener, at det foto, der ses ekstrakten, side 1993, formentlig viser brændselsstakken. Det er muligt, at det er brændselsfraktion A4, der ses på billedet.
Som nævnt havde Novospan, som Kronospan overtog virksomheden fra, en mindre effektiv produktionsproces. Det førte til en ophobning af brændselsfrak-
5
tioner. De fraktioner, der blev frasorteret, var – i hvert fald i de mængder, der forelå – ikke egnet til produktion. Processen er i dag optimeret, og der er min-dre spild. Spildmængden er blevet reduceret fra ca. 15 pct. til ca. 5 pct. Virk-somheden har altid frasorteret A4 og S2, men der sker nu frasortering i mindre omfang.
Han har ikke været involveret i indgåelse af kontrakter med leverandørerne af genbrugstræ. Kronospan foretager stikprøvekontrol af, om der er f.eks. olie eller tungmetaller i det genbrugstræ, der modtages. Der foretages ikke stikprøvekon-trol hver gang, men det er heller ikke et krav.
Når A4 og S2 ikke er blevet solgt til andre spånpladevirksomheder, skyldes det, at der ikke er andre spånpladevirksomheder i nærheden, som ville kunne afta-ge materialet. Det ville i princippet være muligt at sælge materialet til virksom-heder i Tyskland, men det ville bl.a. kræve efterlevelse af transportforordnin-gen.
Han deltog i Miljøstyrelsens tilsyn den 28. marts 2023. De små stykker plastik, metal og glas, der ses i brændselsstakken på fotoet på ekstraktens side 1947, kan på grund af deres størrelse ikke frasorteres.
Vidne 5 har forklaret bl.a., at han fra august 2020 til udgangen af 2023 var
administrerende direktør i Kronospan ApS. Han havde sin daglige gang på virksomheden, og han havde indblik i alle dele af produktionsprocessen.
Kronospan laver spånplader af genbrugstræ. En spånplade består af 85 pct. genbrugstræ og 15 pct. råtræ.
Leverandørerne af genbrugstræet skulle stå inde for, at det træ, der blev leveret, levede op til betingelserne. Ved modtagelse foretog Kronospan visuel kontrol, og der blev en gang imellem foretaget stikprøvekontrol. Der blev ikke taget stikprøver på daglig eller månedlig basis.
Det foto, der ses ekstrakten, side 1993, viser brændselsstakken. Brændselsstak-ken bestod af de restfraktioner, der opstod som led i produktionen. Da han star-tede som direktør i Kronospan, udgjorde restfraktionerne ca. 8-9 pct., men da han stoppede, var restandelen nedbragt til ca. 1-2 pct.
Andelen af restfraktioner indebar oprindeligt, at brændselsstakken løbende voksede sig større. På grund af virksomhedens optimering af processerne be-gyndte brændselsstakken i april 2021 at blive reduceret.
Intentionen i spånpladeproduktionen er, at alt genbrugstræet bliver anvendt. Processerne er blevet optimeret, og der er derfor en stor del af det materiale, der
6
tidligere blev frasorteret, som i dag bliver anvendt. Det materiale, der i dag bli-ver frasorteret, vil i princippet kunne bruges i spånpladerne, men det vil forud-sætte, at der bruges mere lim. Da man som led i produktionen har brug for varme, giver det god mening, at restfraktionerne bliver forbrændt.
Han mener, at det genbrugstræ, som Kronospan modtog, havde en EAK-kode. Han går ud fra, at baggrunden herfor er, at leverandørerne har klassificeret genbrugstræet som affald.
Det var nødvendigt at sprinkle og udjævne brændselsstakken en gang imellem. Stakken var 8-10 meter høj.
Kronospan afsatte dele af brændselsstakken, herunder til Combineering og Ve-stforbrænding. Han mener, at Combineering videresolgte faktionerne, mens Vestforbrænding anvendte dem til forbrænding. Han mener også, at Kronospan har solgt brændselsfraktionerne til andre virksomheder, der brugte dem til for-brænding. Det er muligt, at corona- og energikrisen havde betydning for mu-lighederne for at sælge brændselsfraktionerne.
Han har højst sandsynlig tidligere set Vestforbrændings kravspecifikation fra 2018 vedrørende udbud af genbrugstræ. Han forstår pkt. 4 således, at genbrugs-træet skulle bruges f.eks. til produktion af spånplader, jf. ordet ”genanvendel-se” .
Miljøstyrelsen udførte tilsyn ca. en gang i kvartalet. Kronospan havde en miljø-chef ansat, der forestod ansøgning om miljøgodkendelse mv. Han erindrer, at Kronospan på et tidspunkt søgte om tilladelse til at afbrænde 90 pct. affaldstræ i Kraft 5.
Kronospan anså genbrugstræ som en råvare. Novopan var en af de første virk-somheder i verden, der brugte genbrugstræ i spånplader. Ved brugen af gen-brugstræ til produktion af spånplader understøtter Kronospan den grønne om-stilling. Han er stolt af de resultater, som Kronospan har opnået. Han mener, at det er realistisk, at Kronospan inden for den nærmeste fremtid kan genanvende 100 pct. af det genbrugstræ, som virksomheden modtager. Under hans ledelse arbejdede virksomheden løbende på at gøre processen bedre. Kronospan har handlet i overensstemmelse med sin miljøgodkendelse.
Vidne 2 har forklaret bl.a., at hun blev involveret i sagerne ved-
rørende Kronospan i 2014. På daværende tidspunkt var Kronospan en miljø-mæssig ”tung” virksomhed. Der verserede mange miljøsager vedrørende virk-somheden. Kommunen modtog mange klager og foretog hyppige tilsyn, der førte til indskærpelser for manglende overholdelse af vilkårene i miljøgodken-delsen, herunder om støj, støv og håndtering af overfladevand.
7
En miljøgodkendelse regulerer, hvor meget og under hvilke omstændigheder der må forurenes. Det kan beskrives således, at hvis en virksomhed overholder sin miljøgodkendelse, forurener den til et acceptabelt niveau.
Kronospan modtog store mængder genbrugstræ. Efter hendes opfattelse var genbrugstræet en kilde til forurening. Træet blev leveret fra bl.a. kommunale genbrugsstationer, og træet var således ikke kun ”rent træ” , sådan som det var forudsat i den oprindelige miljøgodkendelse. Genbrugstræet indeholdt bl.a. malet træ og imprægneret træ, ligesom der var fremmedlegemer i, herunder bl.a. plastik, glas og metal.
Når det regnede kraftigt, løb virksomhedens bassin til opsamling af overflade-vand over, og overfladevandet løb direkte ud i Bæk. Hun ved ikke, hvor ofte dette skete. Niras’ rapport af 18. juli 2014 viser, at tilstanden i Bæk ikke var god. Kronospan var på daværende tidspunkt den eneste virksomhed, der udledte vand til bækken. Rapporten blev inddraget bl.a. ved kommunens behandling af Kronospans nye miljøgodkendelse.
Ved kommunens tilslutningstilladelse for processpildevand fra februar 2015 blev der givet tilladelse til udledning af processpildevand til kloakken. Det pro-cesspildevand, der hidrørte fra Kraft 5, var omfattet af tilladelsen. Hun har ikke deltaget i kommunens arbejde med kontrol af, om vilkårene blev overholdt, men hun har forstået på de andre medarbejdere i kommunen, at Kronospan havde svært ved at overholde vilkårene.
Kommunens afgørelse af 5. april 2017 blev behandlet i overensstemmelse med almindelig sagsbehandlingspraksis. Hun anvendte de betingelser, der fremgår af affaldsbekendtgørelsen, til at vurdere, om der var tale om affald. Det var hendes vurdering, at brændselsfraktionerne A4 og S2 var affald. Det var hun ikke på noget tidspunkt i tvivl om. Kommunen tog – inden hun blev inddraget i sagen – af egen drift kontakt til Miljøstyrelsen for at få vejledning. Den senere kontakt til styrelsen skete efter drøftelser med Kronospan. Miljøstyrelsen blev inddraget for at få sikkerhed for, at den afgørelse, kommunen ville træffe, var korrekt. Det er helt almindeligt at indhente vejledende udtalelser fra styrelsen. Hun forstod styrelsen således, at styrelsen ikke var i tvivl om, at der var tale om affald.
Hun mener, at hun har taget det billede af brændselsstakken, der ses ekstrakten side 1993. Hun har i hvert fald taget tilsvarende billeder. Hun var på i alt fem tilsyn hos virksomheden af 3-4 dages varighed. Brændselsstakken var 8-10 me-ter høj. Den kunne ikke overses, hvis man var på virksomhedens område. Hun ved ikke, hvordan stakken ser ud i dag.
8
Brændselsstakken består af det materiale, der bliver frasorteret ved produktion af spånplader. Stakken var 3-4 gange større end det, der var tilladt. Kronospan har oplyst hende, at fraktionerne ikke kunne anvendes i spånpladeproduktio-nen, og at dette var grunden til, at de blev frasorteret. Det var ikke hendes ind-tryk, at Kronospan kunne komme af med fraktionerne på anden måde end for-brænding.
Formålet med Kronospans håndtering af genbrugstræet var at gøre træet egnet til spånpladeproduktion. Nyttiggørelsesoperationen havde således fremstilling af spånplader for øje. Frasorteringen skete ikke med henblik på at lave brænd-selsfraktioner, og der skete således ikke nyttiggørelse med henblik på forbræn-ding.
Vidne 3 har forklaret bl.a., at hun har arbejdet i Miljøstyrelsen i 15 år.
Inden ansættelsen i styrelsen arbejdede hun bl.a. i det private og som konsulent. Hun beskæftigede sig i den forbindelse med kraftværker, og hun har en lang erfaring hermed.
Hun blev involveret i sagerne om Kronospan i 2017. Baggrunden herfor var, at kompetencen på området overgik fra kommunen til Miljøstyrelsen. Der var mange miljømæssige problemer vedrørende Kronospan, da hun blev involve-ret, herunder om overfladevand, der blev udledt i Bæk. Der skete også emission af tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer, ligesom nabobyen blev udsat for støv- og støjgener. Det var usædvanligt, at en virksomhed gav anledning til så mange miljømæssige problemer.
I 2018 fik Miljøstyrelsen overblik over Kronospans miljøpåvirkninger, og styrel-sen påbegyndte herefter håndhævelse af reglerne. Der var mange udfordringer af alvorlig miljømæssig karakter, herunder jord- og vandforurening.
Der var emission af miljøfarlige stoffer fra Kraft 5. Det er korrekt, at der er emission fra alle forbrændingsanlæg. Da Miljøstyrelsen overtog myndigheds-kompetencen, sikrede styrelsen, at Kraft 5 overgik til at være et affaldsmedfor-brændingsanlæg. Det medførte, at der blev stillet strengere miljømæssige krav til anlægget, og der blev i den forbindelse foretaget nogle tekniske ændringer. Hun er ikke klar over, om det samlet set er dyrere at være underlagt en strenge-re regulering.
Hun har været på tilsyn på Kronospan mange gange, herunder med deltagelse af Vidne 6. Hun husker ikke, hvornår hun mødte ham første gang.
I forbindelse med tilsyn har hun set det træ, som Kronospan modtager fra gen-brugsvirksomheder mv. Træet, der varierer meget i karakter, kan f.eks. stamme fra køkkener. Noget af det træ, der modtages, er nedrivningstræ. Det er hendes
9
indtryk, at Kronospan i dag foretager en bedre sortering af træet end den, der var tilfældet i 2017.
Kronospan foretager en visuel inspektion ved modtagelse af genbrugstræet. Det er hendes indtryk, at også denne proces er blevet forbedret. Hun ved ikke, om Kronospan tager prøver af det træ, der modtages. Hun har ikke set nogen te-stresultater vedrørende træet.
Nedbrydningstræ, der f.eks. kan stamme fra vinduesrammer eller døre, kan indeholde PCB, der i dag er forbudt, ligesom det kan indeholde blyholdig ma-ling. Kronospan modtager i et vist omfang også trykimprægneret træ. Hun me-ner, at genbrugstræet må betegnes som forurenet.
Ved tilsyn er der konstateret maling, plastik, glas og metal i Kronospans stakke med modtaget genbrugstræ. Der var også fremmedlegemer i de fraktioner, som virksomheden havde frasorteret til forbrænding.
Det er klart, at der er en sammenhæng mellem det, man kommer ind i et for-brændingsanlæg, og de emissioner, der opstår. Kronospan overholder i dag stort set alle emissionskrav i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen. Miljøstyrel-sen har tidligere givet Kronospan en række indskærpelser, men forholdene om-kring emissionen er nu blevet bedre.
I henhold til miljøgodkendelsen er det tilladt, at der én gang hvert 5. år sker udledning af overfladevand til Bæk. Da Miljøstyrelsen konstaterede, at der over en femårig periode var sket overløb otte gange, besluttede styrelsen at politianmelde Kronospan. Hun mener, at dette skete sidste år.
En miljøgodkendelse fastsætter de rammer, der gælder for en virksomheds forurening. Det vil være forkert at sige, at en godkendelse medfører, at der ikke sker forurening.
Det er hende og hendes kollega, der har udarbejdet tilsynsrapporten af 11. april 2023. Det er korrekt, at de konstaterede fremmedlegemer i form af plastik, me-tal og glas i brændselsstakken. Det var materiale, der var tiltænkt indføring i Kraft 5. Metal og plastik giver anledning til emission af tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer. Det er muligt, at stofferne bliver fanget i posefilteret i Kraft 5.
Der bliver nu forbrændt mere end 100 tons affald om dagen på Kraft 5, hvorfor anlægget er overgået fra at være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 til bilag 1. Det medfører, at der skal foretages en VVM-vurdering. Miljøstyrelsens ideoplæg fra april 2022 er det første offentlige dokument i forbindelse med VVM-vurderingen. Kronospan havde ikke bemærkninger til ideoplæggets pkt.
10
3 om alternativer, hvoraf fremgår, at ”En alternativ løsning til anvendelse af affaldstræ, klassificeret som affald, vil være, at affaldstræet skal køres til andre anlæg, som er i stand til at brænde affald” . Kronospan har oplyst, at affaldstræ-et kun kan bruges til forbrænding.
Miljøstyrelsen har anmodet Kronospan om en handlingsplan for reduktion af brændselsstakken. Kronospan har haft vanskeligheder herved, og styrelsen har givet en fristforlængelse.
Da Kronospan har foretaget frivillig oprensning af jordforurening, har Miljøsty-relsen den 9. februar 2023 tilbagekaldt styrelsens påbud om oprensning af jord. Styrelsen har taget forbehold om meddelelse af påbud om undersøgelse af jord-forurening, når brændselsstakken er fjernet fra det relevante areal.
Hun har flere gange besigtiget brændselsstakken med repræsentanter fra Kro-nospan, herunder Vidne 6. Stakken er formentlig stadig 8-10 meter høj visse steder, og den kan ikke overses.
Kronospan har to mindre energianlæg, Kraft 4 og Kraft 6, der er oliefyret. Disse anlæg bruges, når Kraft 5 er ude af drift.
Miljøstyrelsen er ikke enig i Niras’ risikovurdering vedrørende Kronospans forurening. Miljøstyrelsen foretager målinger to gange om året, og det er styrel-sens vurdering, at virksomheden fortsat forurener, og at der er væsentlig foru-rening.
Det er korrekt, at der også ville være emission, hvis der blev fyret med rent træ. Et alternativ til fyring med træ, ville være fyring med gasolie. På grund af den røgrensning mv., der sker i Kraft 5, er emissionen fra kraftværket i dag begræn-set, og det er ikke aktuelt at skifte til anden brændsel. Kronospan overholder affaldsforbrændingsbekendtgørelsen.
Det er hendes vurdering, at Kronospan i dag generelt bliver drevet inden for lovens rammer.
Vidne 7 har forklaret bl.a., at har været ansat på Vestforbrænding ad
to omgange. Først fra 2013-2018 og senest siden august 2023. Han var oprinde-ligt afsætningsansvarlig, hvilket indebar, at han havde ansvaret for at afsætte det affald, som kommunerne indsamlede. Siden august 2023 har han været chef for konsulent- og afsætningsafdelingen.
Vestforbrænding er ejet af 19 kommuner, der har i alt 23 genbrugsstationer. En del af hans ansvarsområde er at sikre, at det affald, der indsamles på genbrugs-stationerne, bliver genanvendt via afsætning, f.eks. til spånpladeproducenter.
11
Det er væsentligt for genanvendelsen, at der er overblik over, hvilket affald der indsamles, og at det sikres, at der sker korrekt sortering.
Det træ, der bliver indleveret af borgerne på genbrugsstationer, kan være fra f.eks. køkkener eller gulvbrædder. Træet kan være malet eller lakeret, men det kan også bestå af rent træ eller trækonstruktioner. Der kan være PCB, bly, arsen eller andre skadelige stoffer i træet.
Han forestår udarbejdelse af udbud og kravspecifikationer, herunder vedrø-rende afsætning af umalet træ. Kravspecifikationen fra 2018 svarer til de speci-fikationer, han selv lavede på daværende tidspunkt. Som det fremgår, er det et krav, at der sker ”genanvendelse” . Det indebærer, at træet skal bruges til pro-duktion af nye træprodukter. Træet skal således bruges som en form for råvare. Forbrænding er ikke genanvendelse. Kravet i pkt. 4 om, at mindst 85 pct. af træet skal genanvendes, er almindeligt. Spånpladeproduktion er den mest an-vendte genanvendelsesløsning for træ. Det ville ikke være acceptabelt, hvis træet blev forbrændt. Hvis træet skulle forbrændes, ville Vestforbrænding selv gøre det.
Det er hans indtryk, at aftagerne generelt forstår forskellen mellem genanven-delse og forbrænding. Vestforbrænding gør meget for at tydeliggøre, at træet faktisk skal genanvendes, og de tilkendegiver tydeligt, hvad de anser for gen-anvendelse. Det, der fremgår af spørgsmål/svar fra marts 2019 vedrørende ud-bud af indendørstræ, er, at træet ikke må forbrændes.
Det genbrugstræ, som Vestforbrænding leverer, skal opfylde visse grænsevær-dier for, at det kan indgå i spånplader. Det er et krav, at modtageren foretager visuel og fysisk kontrol af træet. Dette bl.a. for at sikre, at Vestforbrænding ikke har lavet fejl ved sorteringen.
Vestforbrænding giver træet en affaldskode (EAK-kode), og der skal ske notifi-kation i overensstemmelse med transportforordningen, hvis træet transporteres over landegrænser.
Han har besøgt Kronospan flere gange med henblik på at få et indtryk af efter-spørgslen i markedet. Det, der fremgår af Vestforbrændings afsætningskon-trakt, svarer til det materiale, der modtages hos Kronospan.
Det materiale, der frasorteres af modtagerne, må ikke forbrændes. Det er ikke hensigten, at træet skal forbrændes. Han har ikke hørt om, at Kronospan skulle have modtaget affaldstræ med henblik på forbrænding.
12
Han har ikke været med til at indgå aftalen af 21. juni 2023 med Kronospan om Vestforbrændings køb af affaldstræ. Vestforbrænding har tilladelse til at for-brænde træaffald.
Det træ, der leveres til Kronospan, kalder man i branchen ”rent træ” , fordi det overholder kravene til genanvendelse i spånplader. Det, der modtages til pro-duktionen af spånplader, er imidlertid reelt affaldstræ. Han mener, at det, der måtte blive frasorteret ved produktionen af spånplader, derfor også må være affald. Dette er den almindelige opfattelse, og han mener, at det også er sådan, at reglerne fortolkes i praksis. ”End-of-Waste” -kriterierne skal være opfyldt, før noget kan ophøre med at være affald.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Kronospan ApS har supplerende anført bl.a., at brændselsfraktionerne A4 og S2 vil kunne anvendes i spånpladeproduktionen. Herefter, og da fraktionerne ved forbrænding indgår som en nødvendig del af spånpladeproduktionen, er betingelsen i affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 2, opfyldt. Den anvendelse, der er bestemmende for, om affaldsfasen ophører, er den samlede anvendelse af genbrugstræet. Da brændselsfraktionerne anvendes til fremstilling af spånpla-deprodukter, der bl.a. anvendes i møbelindustrien, er der utvivlsomt tale om et produkt, der opfylder de lovgivningsmæssige krav, hvorfor betingelsen i af-faldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 4, er opfyldt. Selv hvis der ved vurderin-gen af, om betingelsen i § 4, stk. 5, nr. 4, er opfyldt, alene lægges vægt på, at brændselsfraktionerne anvendes til forbrænding, er betingelsen opfyldt, idet forbrændingen i Kraft 5 sker i overensstemmelse med Kronospans miljøgod-kendelse.
Syddjurs Kommune har heroverfor anført bl.a., at Kronospan ApS ikke har dokumenteret, at brændselsfraktionerne A4 og S2 kan anvendes til andre for-mål end forbrænding som affald. Brændselsfraktionerne kan derfor ikke anses for at være almindeligt anvendt til specifikke formål i affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 2’s, forstand. Brændselsfraktionerne kan ikke sidestilles med jom-fruelige materialer, og de lever ikke op til lovbestemte grænseværdier for foru-renende stoffer. Herefter, og da brændselsfraktionerne ikke kan anses for at ud-gøre et færdigt produkt, er betingelsen i affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 4, ikke opfyldt.
Syddjurs Kommune har vedrørende påstanden om forhøjelse af sagsomkost-ninger for byretten anført bl.a., at sagens værdi udgør 7.511.313 kr., og at sagen er principiel. Den økonomiske interesse, som Kronospan ApS har i at få ændret Syddjurs Kommunes afgørelse om affaldsklassifikation, har påført Syddjurs
13
Kommune et ekstraordinært stort arbejde inden Kronospan ApS’ anlæg af rets-sagen mod Syddjurs Kommune og i forbindelse med retssagen i to instanser.
Landsrettens begrundelse og resultat
Syddjurs Kommune traf den 5. april 2017 afgørelse om, at brændselsfraktioner-ne benævnt A4 og S2 udgør affaldsprodukter, der ikke er omfattet af bekendt-gørelse om biomasseaffald. Kommunens afgørelse blev truffet i medfør af den dagældende bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald (”affalds-bekendtgørelsen”).
Sagen angår, om kommunen med rette har truffet afgørelse om, at brændsels-fraktionerne A4 og S2 er affald.
Affaldsbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, og gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 (affaldsrammedirektivet). Ved affald forstås ifølge affaldsbe-kendtgørelsens § 2, stk. 1, ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med.
Efter affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen træffe afgø-relse om, at stoffer eller genstande, som opfylder fem kumulative kriterier i stk. 5, ikke længere er affald. Kriterierne i stk. 5 er følgende; (1) stoffet eller gen-standen har gennemgået en nyttiggørelsesoperation, herunder genanvendelse, (2) stoffet eller genstanden er almindeligt anvendt til specifikke formål, (3) der findes et marked for eller en efterspørgsel efter et sådan stof eller en sådan gen-stand, (4) stoffet eller genstanden opfylder de tekniske krav til de specifikke formål og lever op til gældende lovgivning og normer vedrørende produkter, og (5) anvendelsen af stoffet eller genstanden får ikke generelle negative ind-virkninger på miljøet eller menneskers sundhed.
Som anført af byretten fremgår det af affaldsrammedirektivets artikel 6, at af-faldsfasen for visse former for affald – herunder træ – ophører med at være af-fald, når affaldet gennemgår en nyttiggørelsesoperation, herunder genanven-delse, og i øvrigt opfylder fire kriterier, som svarer til kriterierne i affaldsbe-kendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 2-5.
Spørgsmålet er herefter i første række, om brændselsfraktionerne A4 og S2 har gennemgået en nyttiggørelsesoperation, jf. affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 1.
”Nyttiggørelse” er såvel i affaldsbekendtgørelsen som i affaldsrammedirektivet defineret som enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyt-tigt formål ved at erstatte anvendelse af andre materialer, der ellers ville blive
14
anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller som er forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt.
Efter det oplyste anvender Kronospan ApS i sin produktion råtræ fra skove, flis fra savværker, fraskær fra møbelfabrikanter og træ fra genbrugspladser, som indkøbes af Kronospan ApS.
Efter oplysningerne om det genbrugstræ, som Kronospan ApS modtager bl.a. fra Virksomhed A/S 1 og I/S Vesforbrænding, lægger landsretten til grund, at genbrugstræet er affaldsprodukter. Herefter, og i øvrigt af de grunde som by-rettens flertal har anført, tiltræder landsretten, at Kronospan ApS ikke har godtgjort, at affaldstræet forud for modtagelsen hos Kronospan ApS er bearbej-det på en sådan måde, at det ikke længere er affald.
Landsretten lægger endvidere til grund, at brændselsfraktionen A4 består af neddelt affaldstræ, og at brændselsfraktionen S2 delvist består af neddelt af-faldstræ, som bl.a. er blandet med spåner af rent træ.
Det er oplyst, at A4 opstår i den indledende del af produktionen, når det affald-stræ, som Kronospan ApS modtager fra genbrugsvirksomhederne, gennemgår yderligere flishugning og sortering. Ved sorteringen frasorteres metal, plastik, sten og glas samt den del af flisen – brændselsfraktionen A4 – der vurderes ikke at være af tilstrækkelig høj kvalitet til at indgå i den videre produktion. Det er endvidere oplyst, at S2 opstår, når det tilbageværende træflis, der benævnes A1, blandes med de øvrige materialer til spånpladsproduktionen, herunder med flis fra nyt råtræ, hvorefter blandingen undergår tørring og yderligere sortering. Brændselsfraktionen S2 består dels af det flis, der frasorteres i disse sorterings-processer, idet det ikke lever op til Kronospan ApS’ kvalitetskrav, og dels af det pudsestøv, der opstår, når de færdigproducerede spånplader pudses til rette størrelse.
Formålet med frasorteringen af brændselsfraktionerne A4 og S2 i spånplade-produktionsprocessen er at skille sig af med det træ, der ikke opfylder Kronos-pan ApS’ krav til at kunne indgå i spånpladeproduktionen, eller som bliver til overs i forbindelse med spånpladeproduktionen. Landsretten finder, at brænd-selsfraktionerne, der helt eller delvist består af affaldstræ, under disse omstæn-digheder ikke kan anses for at have gennemgået en nyttiggørelsesoperation, der kan bringe affaldsfasen til ophør, jf. affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, nr. 1. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at A4 og S2 ifølge Kronospan ApS helt eller delvist ville kunne anvendes i spånpladeproduktionen.
Landsretten tiltræder, som anført af byrettens flertal, at det ikke i sig selv kan anses som en nyttiggørelse af affaldet, at dette afbrændes i Kronospan ApS’ forbrændingsanlæg, og at varmen fra anlægget anvendes i produktionen af
15
spånplader. Landsretten har herved – ligesom byrettens flertal – lagt vægt på, at det af affaldsbekendtgørelsens bilag 5B, punkt R1, og noten hertil fremgår, at brændsel eller andre midler til energifremstilling kan være en form for nyttig-gørelse, men at dette alene gælder for forbrændingsanlæg til kommunalt fast affald, og kun hvis konkrete mindsteværdier til energieffektivitet opnås.
Da brændselsfraktionerne A4 og S2 ikke har gennemgået en nyttiggørelsesope-ration, hvorved betingelsen i § 4, stk. 5, nr. 1, er opfyldt, kan affaldsfasen allere-de af denne grund ikke anses for at være ophørt. Da betingelserne i affaldsbe-kendtgørelsens § 4, stk. 5, er kumulative, er der herefter ikke anledning til at tage stilling til, om fraktionerne i øvrigt opfylder betingelserne i affaldsbe-kendtgørelsens § 4, stk. 5.
Landsretten tiltræder således, som anført af byrettens flertal, at Syddjurs Kom-mune med rette har truffet afgørelse om, at brændselsfraktionerne A4 og S2 er affald.
Herefter, og da Kronospan ApS ikke har godtgjort, at brændselsfraktionerne opfylder betingelserne for at kunne anses som lovlige biprodukter, herunder at fraktionerne lever op til alle relevante krav til produkt-, miljø- og sundhedsbe-skyttelse for brændsel, og ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed, jf. affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, stadfæster landsretten byrettens afgørelse, hvorefter Syddjurs Kommunes frifindelsespå-stand er taget til følge.
Syddjurs Kommune har vedrørende de af byretten tilkendte sagsomkostninger nedlagt påstand om, at kommunen tilkendes et højere beløb end 125.000 kr.
Landsretten lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at sagens værdi udgør 7.511.313 kr.
Under hensyn til sagens værdi, omfang og forløb i byretten finder landsretten, at det beløb, som Kronospan ApS skal betale i sagsomkostninger til Syddjurs Kommune til dækning af advokatbistand inkl. moms passende kan forhøjes med 125.000 kr. til i alt 250.000 kr. Kronospan ApS skal således i yderligere sagsomkostninger for byretten betale 125.000 kr. til Syddjurs Kommune
Med den anførte ændring vedrørende sagsomkostningerne stadfæster landsret-ten dommen.
Efter sagens udfald skal Kronospan ApS i sagsomkostninger for landsretten betale 252.043,95 kr. til Syddjurs Kommune. 250.000 kr. er til dækning af udgif-ter til advokatbistand inkl. moms, og 2.043,95 kr. er til dækning af udgifter til vidneførsel. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til dæk-
16
ning af advokatomkostninger taget hensyn til sagens omfang og forløb, herun-der hovedforhandlingens varighed.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Kronospan ApS inden 14 dage i yderligere sagsomkostninger for byretten skal betale 125.000 kr. til Syddjurs Kommune
I sagsomkostninger for landsretten skal Kronospan ApS inden 14 dage betale 252.043,95 kr. til Syddjurs Kommune.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 13-05-2025 kl. 10:00
Modtagere: Appellant Kronospan ApS, Indstævnte Syddjurs Kommune
