Dom
RETTEN I AARHUS
DOM
afsagt den 22. maj 2024
”Principalt - Frifindelse.
2
Subsidiært - Frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte efter rettens skøn.”
Parterne har under hovedforhandlingen oplyst, at opgørelsen af Sagsøger P/S' krav er ubestridt.
Oplysningerne i sagen
Sagsøger P/S er et bureau, som udlejer bemanding til byggeri og industri. Sagsøgte A/S er et malerfirma, som gennem flere år har lejet arbejdskraft hos Sagsøger P/S. Tvisten drejer sig om betaling for medarbejdere lejet i uge 36 og 38 i 2021.
Parterne indgik den 9. juni 2021 en samarbejdsaftale (bilag 1). I aftalen var an-ført, at kontaktpersonen hos Sagsøger P/S var Vidne 1, og kontaktpersonen hos Sagsøgte A/S var Person 1.
Af samarbejdsaftalens salgs- og forretningsbetingelser fremgår bl.a., at der fak-tureres hver uge, og at der ved overskridelse af betalingsfristen debiteres for-faldsrenter med 1,8 % pr. påbegyndt måned.
Det fremgår videre, at kunden elektronisk skal godkende medarbejderens ind-beretning af timeforbruget eller afvise den pågældende timeseddel, der inde-holder en opgørelse af tidsforbruget for den pågældende medarbejder i den på-gældende uge. Såfremt kunden ikke accepterer tidsforbruget, skal timesedlen straks afvises og sendes til Sagsøger P/S for at gøre indsigelse. Indsigelsen skal afgi-ves straks og senest tirsdag kl. 12 efter modtagelsen af timesedlen, og indsigel-sen skal angive, hvilke timer der ikke kan godkendes samt en begrundelse her-for. Hvis kunden ikke reagerer på timesedlerne inden fristens udløb, betragtes timeforbruget som godkendt, og der vil blive faktureret i overensstemmelse med det indberettede tidsforbrug. Når der på denne baggrund af sket fakture-ring, er timeforbruget bindende for begge parter.
Om instruktionsbeføjelse og ansvar fremgår, at det påhviler kunden at lede og fordele arbejdet, ligesom det er kundens ansvar at instruere de indlejede medar-bejdere i opgavens udførelse mv. Som følge af, at kunden har instruktionsbefø-jelsen, bærer kunden alene ansvaret for det udførte arbejde, og Sagsøger P/S kan ikke ifalde ansvar over for kunden. Kundens brug af Sagsøger P/S' medarbejdere sker i enhver henseende for kundens eget ansvar og risiko, og Sagsøger P/S fraskriver sig ansvaret for direkte, og indirekte tab, herunder driftstab, avancetab og følgeska-der mv.
Om reklamation fremgår, at de af Sagsøger P/S udlejede fagkyndige medarbejdere som hovedregel har svendebrev eller lignende. Kunden accepterer dog, at med-arbejdere ikke har svendebrev eller lignende, i det omfang det for så vidt angår
3
udenlandske medarbejdere ikke er normalt eller sædvanligt, at medarbejderne har et svendebrev eller lignende som dokumentation for fagkyndigheden. Hvis det leverede personale ikke måtte leve op til den lovede faglige standard, skal der skriftligt reklameres til Sagsøger P/S pr. fax eller e-mail senest kl. 12.00 på tredje-dagen efter arbejdets påbegyndelse. Ved berettiget reklamation skal kunden ikke betale for de første 3 dage af lejeforholdet, forudsat at Sagsøger P/S får lov til at levere andet personale. Tages der ikke imod nyt personale fra Sagsøger P/S, bortfal-der 3-dagsgarantien. Kundens reklamationsret er begrænset til at omfatte det indlejede personales faglige kvalifikationer.
Af fakturanr. 153624 af 14. september 2021 (bilag 2) fremgår, at der for uge 36 faktureres for fem medarbejdere, Person 2 med 45,50 timer, Person 3 med 45,50 timer, Person 4 med 15,00 timer, Person 5 med 45,00 normaltimer og 8 overarbejdstimer og Person 6 med 46,00 timer, i alt med 70.633,59 kr. inklusive moms.
Af fakturanr. 154257 af 29. september 2021 (bilag 3) fremgår, at der for uge 38 faktureres for en medarbejder, Person 3 med 17,50 timer, i alt 6.037,50 kr. inklusive moms.
Vidne 1 fra Victech P/S og Vidne 2 fra Sagsøgte A/S havde den 2.-16. juni 2021 en e-mailkorrespondance (bilag A), hvor Vidne 2 efters-purgte to dygtige malere, der kunne køre med spartelanlæg, slibe, opsætte filt og male. Vidne 1 sendte to polske malere, som Vidne 2 ikke var tilfreds med. Vidne 1 kom til et møde på pladsen og endte med at skrive, at der ville komme to andre polske malere i stedet.
Vidne 1 fra Victech P/S og Vidne 2 fra Sagsøgte A/S havde den 27.-29. september 2021 endnu en e-mailkorrespondance (bilag A, G og H), hvoraf fremgår, at Vidne 2 var utilfreds med det arbejde, der var udført af de polske medarbejdere fra Sagsøger P/S, og at han krævede en kreditnota. Det fremgår videer, at Vidne 1 foreslog et møde, men at Vidne 2 foretrak, at al kommunikation foregik på skrift.
Der er fremlagt dokumentation for de polske medarbejderes ansættelses- og kursusbeviser, og en kort oversættelse heraf. Der er enighed om, at ingen af de omhandlede polske medarbejdere er uddannet maler.
Forklaringer
Vidne 3, Vidne 2, Vidne 1 og Vidne 4 har afgivet forklaring.
Vidne 3 har forklaret, at han er ved at tage en HD i Regnskab og
Økonomistyring. Han har tidligere arbejdet i revisionsbranchen. Han tiltrådte i
4
Sagsøger P/S den 1. februar 2024 som Head of Finance, dvs. økonomiansvarlig. Han har ansvar for både økonomien på dag-til-dag basis og den overordnede økono-mistyring. En sag med utilfredse kunder kan i sidste ende havne på hans bord, hvis den sagsansvarlige ikke selv kan løse den.
Et kundesamarbejde kommer typisk i stand ved, at en salgskonsulent får en kunde ind, og de underskriver en samhandelsaftale. Derefter får de rekrutteret de relevante folk fra enten Danmark eller udlandet. Hver uge tastes timerne ind i systemet Viktime, som kunderne så skal godkende senest om tirsdagen ugen efter. Når de sender folk ud på byggepladser, kommer Sagsøger P/S' salgskonsulen-ter og besøger dem på pladsen, men salgskonsulenterne agerer ikke sjakbajs el-ler fører tilsyn med kvaliteten af arbejdet. Det gør kunden selv.
Ifølge deres samarbejdsaftale skal man reklamere straks og senest tirsdag kl. 12 ugen efter, da de er underlagt flere forskellige overenskomster. Hvis timesedlen ikke godkendes, vil fagforeningen sige, at den automatisk er godkendt, og så skal de udbetale lønnen. Hvis fristen er overskredet, skal lønnen udbetales. De kører med en 14-dages lønperiode med udbetaling torsdagen efter. Hvis Sagsøger P/S godtager en reklamation, der er for sen i forhold til deres betingelser, vil Sagsøger P/S selv hænge på regningen.
De giver kunderne en 3-dages garanti, når de får nye folk ud, så kunden kan se folkene an og godkende deres kvalifikationer. Man kan godt vurdere kvalifika-tionerne på 3 dage. Hvis der inden 3 dage kommer en relevant indsigelse på fagligheden, vil de kunne give en kreditering, hvis de må levere en ny mand til opgaven.
Han har læst op på sagen forud for dagens retsmøde. Han kan i deres system se, at Sagsøgte A/S tidligere har betalt fakturaer for arbejde udført af de samme medarbejdere, der nu ikke vil betales for. De har samarbejdet med Sagsøgte A/Si flere år, og lige ved samarbejdets opstart benyttede Sagsøgte A/Ssig af 3-dages ga-rantien.
Sagsøger P/S har et rekrutteringscenter i Polen, hvor de potentielle arbejdere inter-viewes, og deres kvalifikationer vurderes. I Polen har man ofte ikke svende-breve, men man kan have oparbejdet en erfaring, der skal dokumenteres. Selv om folkene ikke har uddannelsen, kan de godt have den fornødne erfaring til at udføre en opgave.
To af de fire omhandlede medarbejdere har også arbejdet for andre kunder end Sagsøgte A/S. Det er meget normalt, at folk rejser hjem efter et projekt, hvis det ikke er noget for dem at arbejde i Danmark.
5
Det er ikke hans indtryk, at Sagsøgte A/Svar i tvivl om de vilkår, der gjaldt for de-res samarbejde.
De oplever fra tid til anden, at kunder reklamerer over de håndværksmæssige kvaliteter. Hvis det sker inden for 3-dages garantien vil de imødekomme kun-den, men ellers afviser de reklamationen.
Vidne 2 har forklaret, at at han har haft Sagsøgte A/S Malerfirma i 31 år. Han har 15-20 mand ansat, der alle er faglærte malere, og det er han også selv. Han arbejder mest på kontoret, men arbejder også nogle gange som maler.
Samarbejdet med Sagsøger P/S begyndte i 2016. Han ved ikke, hvor mange gange de har brugt Sagsøger P/S, men de har gennem årene købt for en del millioner kr. Fore-holdt, at det er hans e-mail af 14. marts 2022 til advokat Christian Homaa frem-går, at de i 2021 lejede arbejdskraft hos Sagsøger P/S for 650.000 kr., har Vidne 2 forklaret, at det nogenlunde var niveauet de sidste år, men de første år var det nok ikke helt så meget. I opstartsperioden var der nogle problemer, og i andre periode har de haft rigtig dygtige folk fra Sagsøger P/S. Gennemgående har det været et godt samarbejde.
I sommeren 2021 fik de nogle folk fra Sagsøger P/S, der aldrig nogensinde havde ma-let før. De kunne ikke tale med dem, men de havde en mand på pladsen, som talte polsk, og han sagde, at folkene fra Sagsøger P/S havde sagt, at de aldrig havde malet. De har haft andre folk, der har været gode nok, selv om de ikke var fag-lærte. De tog fat i Vidne 1, som kom næsten dagligt. Vidne 1 kunne godt se, at det var noget værre noget. De skulle aflevere opgaven til tiden, så deres egne mænd måtte selv overtage arbejdet. Der har løbende været skiftet ud i de med-arbejdere fra Sagsøger P/S, der har været på projektet.
Vidne 1 nævnte ikke på noget tidspunkt, at han reklamerede for sent eller ikke overholdt betingelserne i samarbejdsaftalen.
Den 14. juni 2021 bad han om et møde med Vidne 1, da de folk, Sagsøger P/S havde sendt, ikke havde evner til at male, og de vidste ikke noget om det. Den 16. juni lovede Vidne 1 ham nogle andre folk. Han husker ikke, hvad der skete efter det. De skrev hele tiden til Vidne 1, at de skulle have faglærte malere.
Den 27. september 2012 brokkede han sig igen til Vidne 1. Der skete ikke noget med hensyn til den kreditering af timerne, som Vidne 1 havde lo-vet. De havde aldrig fået holdt et møde, fordi Vidne 1 begyndte at trække i land med hensyn til kreditering af timerne.
Person 1 var kun ansat ganske kort tid i virksomheden, så derfor er hun ikke indkaldt som vidne i dag.
6
Af sagsøgerens advokat foreholdt, at han den 14. marts 2022 skrev til sagsøge-rens advokat, at folkene fra Sagsøger P/S forlod pladsen før tid, og forespurgt, om han så afviste timesedlerne i Viktime, har Vidne 2 forklaret, at det hu-sker han ikke, om han gjorde.
Foreholdt, at han i uge 24 i 2021 bad om et møde vedrørende nogle malere, men at det er nogle andre malere, han nu ikke vil betale for, har Vidne 2 for-klaret, at han har flere gange skiftet malere fra Sagsøger P/S, og nogle gange kom der pludselig nogle andre malere. Han husker ikke, at han på noget tidspunkt har fået noget krediteret fra Sagsøger P/S. Han har aldrig før set de malere, de ikke har betalt for. Han betaler ikke regninger selv, men han husker ikke, at de folk, der var på pladsen, havde været der før. Han husker ikke, om de tidligere har betalt for de samme folk.
Foreholdt, at han først reklamerede i september 2021, har Vidne 2 for-klaret, at han næsten dagligt var i kontakt med Vidne 1. Han husker ikke, om han afviste timerne i systemet. Det er overordnet de samme vilkår, han har haft i alle årene med Sagsøger P/S. Han var bekendt med vilkårene om reklamation.
Hovedårsagen til, at han ikke vil betale fakturaerne er, at folkene ikke vidste, hvad de lavede, og hans egne folk måtte derfor lave deres arbejde om. Hvis fol-kene fra Sagsøger P/S havde været faglærte malere, ville han stadig have rejst indsi-gelse over kvaliteten, som ikke var i orden.
Man kan ikke få en malersvend for under 455 kr. i timen. Hans timepris-udgift er over 300 kr., mens de 455 kr. er den timeløn, de fakturerer en kunde. Opgø-relsen af modkravet er således inklusive dækningsbidrag. Deres reelle omkost-ninger er 330 kr. i timen. Han har ikke selv lavet opgørelsen af deres udgifter på at lave arbejdet om.
Vidne 1 har forklaret, at han oprindelig er handelsuddannet og har været ansat i Sagsøger P/S ad to omgange i samlet ca. 7 år, men han har været i branchen i 30 år. Han har Aalborg-kontoret og står for salg, opstart, opfølgning og daglig drift og har hele kundekontakten.
De fleste ordrer kommer ind via en opringning fra en håndværksmester. De indgår altid en samhandelsaftale, da de ellers ikke sender folk ud. Generelt gen-nemgår de samarbejdsaftalen med en formand eller den ansvarshavende for projektet. Han gennemgår så vidt muligt altid kravene om reklamation og time-godkendelsen med kunden, og de pakker ikke deres 3-dages garantien ind, da den fungerer som deres blåstempling. Den lægger kunderne altid stor vægt på.
7
Han indgik aftalen med Sagsøgte A/S med formanden på pladsen. Han blev først kontaktet af Vidne 2. Det var til et relativt stort projekt og et me-get stresset projekt, og hvor man løbende mandede op og ned. Nogle af deres folk tog hjem efter nogle uger og skulle derfor erstattes. Som han husker det, var Vidne 2 syg, og det var derfor først i slutningen af projektet, han havde face-to-face-kontakt med Vidne 2. Ellers talte han med formanden eller Person 1. Generelt var tilfredsheden ok til at begynde med, men så kom der nogle småting. Han fik en opringning om, at en eller to af folkene havde været berusede ved fremmødet, og det tog de action på med det samme. Han husker ikke, om folkene blev skiftet ud, men det kan de blive – også i forløb ud over 3-dages garantien. Hvis samarbejdet med kunden ikke fungerer, bliver manden taget af pladsen.
Hvis kunden har fået noget andet, end de var blevet lovet, og sender de folkene hjem inden for 3 dage, bliver de erstattet af andre folk uden beregning. De går i dialog med kunderne for at løse problemerne. Han har ikke mandat til at lave en kreditering, så skal han først tale med finansafdelingen i Aarhus.
I forbindelse med Sagsøgte A/S'projekt i 2021 har der været behov for at udskifte medarbejdere, hvis fx nogle er taget hjem og derfor skulle erstattes. Han husker ikke, om nogen er blevet skiftet på grund af kompetencerne, men måske blev de to, der mødte berusede op, skiftet ud.
Sommeren 2021 var i slutningen af projektet for deres vedkommende, og sam-arbejdet begyndte at ændre sig. Han ville ikke godtage Sagsøgte A/S'forligsfor-slag, hvor det pludselig drejede sig om mange flere folk, end formanden først havde sagt, og Sagsøger P/S' folk blev taget af pladsen. Alt skulle også køre på skrift. Han havde et møde med Person 1, som kaldte ham ind og forlangte en kreditering på to mand. Han meldte tilbage, at han ville tage det med sit bagland, men i mellemtiden kom der en mail fra Sagsøgte A/S, som drejede sig om flere folk. Han har aldrig lovet dem en kreditnota.
Han har aldrig udskiftet folk uden beregning efter udløbet af de første 3 dage. Han har ikke engang haft en 3-dages sag i mands minde.
Adspurgt af sagsøgtes advokat har vidnet forklaret, at han ikke har været kon-taktperson for Sagsøgte A/Sret mange gange, da han har været i Sagsøger P/S ad to om-gange. Sagsøgte A/Sbetragtes – som alle deres kunder – som en god kunde. Han har ikke arbejdet sammen med Sagsøgte A/Si ret mange projekter – nok i virkelig-heden kun dette.
De folk, Sagsøgte A/Shavde fået ud, har opfyldt deres krav om at have svende-brev eller lignende kvalifikationer. De vil helst benytte sig af faglærte for at holde kvaliteten. De kan ikke brug hvem som helst som fx en advokat. Kunden
8
har altid tilsyns- og instruktionsbeføjelsen. Man lejer så at sige folkenes arme og ben. Kunden instruerer i opgaven og har selv et vist ansvar for fagligheden.
Foreholdt sine e-mails til Vidne 2 af henholdsvis den 16. juni 2021 kl. 15:17 og den 28. september 2021 kl. 16:15 og forespurgt, om han strakte sig langt, fordi Sagsøgte A/S var en god kunde, har vidnet forklaret, at sådan er han over for alle sine kunder. Han ville gerne have et møde, fordi Vidne 2 oppo-nerede mod, at det kun drejede sig om to mand. Han stikker aldrig hovedet i busken, for han har ikke noget projekt, hvis nogen er utilfredse.
Han vil tro, at de to berusede folk blev udskiftet, og han husker ikke, om andre også blev udskiftet.
Han slap sagen med den sidste e-mail i september 2021. Han har nok aldrig haft en dialog om reklamationsfristen med Sagsøgte A/S. Han har været på pladsen flere gange ugentligt gennem hele forløbet, også med en tolk. Han har været rigtig meget på pladsen.
Vidne 4 har forklaret, at han har været ansat ved Sagsøgte A/S i ca. 8 år. Han laver alt, hvad bygningsmalerfaget indeholder, og ved større projekter kan han have ledelsesopgaver.
Der har været en samarbejdsaftale med Sagsøger P/S i al den tid, han har været an-sat. Han er selv den udførende, mens Vidne 2 mest er på kontor. Han har ikke tid-ligere oplevet andet en småting med Sagsøger P/S' folk og ikke noget af denne kali-ber.
Projektet i sommeren 2021 var hverken en særlig eller svær opgave. Det drejede sig om to butikker, en trappeopgang og 20 lejligheder. Når man først havde la-vet én lejlighed, kunne man lave dem alle. De havde brug for Sagsøger P/S' folk, fordi de generelt havde for meget arbejde og derfor havde brug for folk til at dække ind. De første folk mødte fulde på arbejde, og de malede udenfor, hvor der ikke skulle være maling. Det var ikke godt arbejde, og sådan så det ikke ud, når de selv gjorde det.
Det er svært at vide, om de folk, de normalt får, er udannede malere, men der har ikke været et problem før.
Han har været i kontakt med Vidne 1 om projektet og nogle gange flere gange om ugen. De talte generelt om kvaliteten af det udførte arbejde. Hvis de ikke var tilfredse, ringede han til Vidne 1 og sagde, at det ikke duede, og Vidne 1 kom også selv ud for at se på arbejdet. Vidne 1 kunne også se, at det var galt, og han havde også fat i nogle tolke, da de ikke kunne kommunikere med Sagsøger P/S' folk. Nogle gange prøvede de at afhjælpe problemet med tolk, men der blev
9
også udskiftet medarbejdere. Som han husker det, havde de et par folk, som han syntes var gode, men de skulle hjem på sommerferie. De har måske haft 10 folk, der ikke var gode nok. De fik kun færdiggjort projektet, fordi de selv var ude at bruge en masse ekstra timer på det.
Adspurgt af sagsøgerens advokat har vidnet forklaret, at de fortsatte med at bruge Sagsøger P/S. Han ved ikke hvorfor, og det er ikke hans ansvar. Han ved ikke, om Sagsøgte A/Sefterfølgende stillede særlige krav til de folk, de skulle have ud – enten med hensyn til ansættelsesbeviser eller lignende. Uddannede malere kan også lave fejl.
Parternes synspunkter
Sagsøger P/S har i sit påstandsdokument anført:
”…
3. ANBRINGENDER:
3.1 Det gøres overordnet gældende at sagsøgers krav er fuldt ud be-rettiget, og at der således bør afsiges dom i overensstemmelse med sagsøgers påstand.
3.2 I det følgende vil sagens mere konkrete problematikker blive be handlet tematisk.
3.3 Vedr. Mangler:
3.3.1For god ordens skyld gøres det gældende og bemærkes, at rets-forholdet mellem parterne har karakter af værende ”arbejds-
leje” .
3.3.2Sagsøger leverer således ikke entreprise- eller arbejdsydelser, men derimod arbejdskraft på timebasis.
3.3.3Af samme årsag er sagsøger ikke ansvarlig for det udførte ar-bejde, men alene for mængden af den leverede arbejdskraft.
3.3.4Der henvises i øvrigt til sagens bilag 1, side 4 under afsnittet ”In-struktionsbeføjelse og ansvar” , hvoraf flg. bl.a. fremgår:
” Det påhviler Kunden at lede og fordele arbejdet, ligesom det er Kundens ansvar at instruere de indlejede medarbejdere fra Sagsøger P/S i opgavens udførelse og i relevante interne regler og procedurer i virk-somheden.
… Som følge af, at Kunden har instruktionsbeføjelsen, bærer Kun-den alene ansvaret for det udførte arbejde og Sagsøger P/S kan ikke ifalde ansvar overfor Kunden. Sagsøger P/S kan ligeledes ikke gøres ansvarlig for de indlejede personers handlinger, som ikke har relation til det arbejde, de skal udføre.
10
… Kundens brug af Sagsøger P/S' medarbejdere sker i enhver henseende for kundens eget ansvar og risiko.”
3.3.5Sagsøgte har således udtrykkeligt accepteret, at denne ikke kan gøre mangelsindsigelser gældende overfor sagsøger.
3.3.6Indsigelserne i relation til kvaliteten af arbejdet bestrides i øvrigt som værende udokumenteret. Sagsøgte har således ikke på no-gen måde dokumenteret at arbejdet skulle være mangelfuldt.
3.3.7Sagsøgte har i øvrigt ikke tilnærmelsesvis dokumenteret, hvil-ken ulempe eventuelle mangler skulle have medført for sag-søgte, herunder hvorvidt denne har haft merudgifter og i hvilket omfang, som følge af de påståede mangler. Sagsøgtes egen op-gørelse af merudgifter tjener ikke som noget pålideligt bevis, og kan ikke danne grundlag for et modkrav.
3.3.8I relation til bilag I gøres det gældende, at billedmaterialet heri ikke kan tjene som dokumentation for de påståede mangler, her-under idet det i) ikke kan dokumenteres at arbejdet er udført af de indlejede medarbejdere, ii) at det ikke er dokumenteret at bil-lederne dokumenterer fagligt mangelfuldt arbejde, og iii) at det fortsat er udokumenteret hvilken økonomisk konsekvens even-tuelle mangler måtte have for sagsøgte.
3.3.9Anbringendet om mangelfuldt arbejde bestrides således i det hele.
3.4 Vedr. Manglende overholdelse af adfærdsregler:
3.4.1Sagsøgte har gjort gældende, at medarbejderne har optrådt på-virkede af alkohol eller ”andet” (hvilket må forstås som andre rusmidler). Dette bestrides.
3.4.2Sagsøger er i øvrigt ikke ansvarlig herfor, og der er alene faktu-reret for de timer hvor sagsøger er bekendt med, at de indlejede medarbejdere har været til rådighed på pladsen. Sagsøgte kunne og skulle naturligvis have sendt medarbejderne hjem, såfremt man mente at medarbejderne ikke overholdt gældende adfærds-regler.
3.4.3Indsigelsen bestrides i øvrigt som værende udokumenteret, lige-som det bemærkes at sagsøgte selvsagt ikke har den fornødne faglige kompetence/indsigt til at kunne vurdere dette.
3.5 Vedr. De indlejede medarbejders faglighed:
3.5.1I relation til de indlejede medarbejderes faglighed er det i sagens natur i første omgang relevant, hvad der faktisk er aftalt.
3.5.2Følgende fremgår af bilag 1, side 4:
11
” De af Sagsøger P/S udlejede fagkyndige medarbejdere har som hovedre-
gel svendebreve eller lignende. Kunden accepterer dog at medar-
bej
dere ikke har svendebreve eller lignende i det omfang, at det for så
vidt angår udenlandske medarbejdere ikke er normalt/sædvanligt, at medarbejderne har et svendebrev eller lignende som dokumentation for fagkyndigheden.” (min understregning)
3.5.3Det gøres således gældende, at sagsøger ikke har stillet nogen garanti for, at de indlejede medarbejdere har svendebreve eller lignende, eller at disse har nogen bestemt uddannelse.
3.5.4Det fremgår ej heller, at dette skulle have været et krav eller en forudsætning fra sagsøgtes side.
3.5.5Hertil kommer, at det ifølge sagsøgtes tidligere processkrifter ej heller var afgørende hvilken uddannelse medarbejderne havde, idet det væsentligste var kvaliteten af det arbejde, de kunne ud-føre – og dette er et forhold som sagsøgte til fulde bærer ansva-ret for.
3.5.6Det gøres dog gældende, at sagsøger har leveret malere, hvis er-faringsniveau har været passende i relation til det af sagsøgte be-stilte, og at der således intet belæg er for sagsøgtes frifindelses-påstand.
3.5.7Sagsøgte har været fuldt ud indforstået med leveringen af disse udenlandske medarbejdere, og har ikke krævet nogen form for dokumentation for de for sagen omhandlede, eller i øvrigt de tidligere anvendte, medarbejderes uddannelsesforhold.
3.5.8Sagsøgtes anbringender om fagkyndigheden for de omhandlede medarbejdere bestrides således i det hele.
3.5.9Der henvises i øvrigt til det nedenfor anførte.
3.6 Vedr. Reklamation:
3.6.1Det fremgår af den indgåede aftale, at sagsøgte er forpligtet til skriftligt at reklamere straks ved modtagelsen af timesedler, så-fremt denne måtte have indsigelser mod det fakturerede timean-tal. Sagsøgte har, trods sagsøgers opfordring, ikke dokumenteret at der er reklameret rettidigt.
3.6.2I relation til medarbejdernes faglighed bemærkes, at det fremgår af den indgåede aftale, at der skal reklameres i relation til faglig-heden senest kl. 12.00 på 3. dagen efter arbejdets påbegyndelse – og konsekvensen ved en berettiget reklamation herover er alene, at der ydes en kreditnota for de første 3 dage, forudsat at der af-tages nyt personale.
3.6.3Aftalen må fortolkes således, at sagsøgte som kunden kan for-vente en vis fagkyndighed, men at man er forpligtet til at rekla-
12
mere over de pågældende medarbejdere, hvis man ikke er til-freds hermed.
3.6.4Det er på ingen måde godtgjort, at sagsøger herudover har givet nogen tilsikring af de indlejede medarbejderes kvalifikationer.
3.6.5Det bemærkes i øvrigt, at sagsøgte selv i dennes ”Opsamlende Processkrift” af 1. september 2022, har anført af:
” Det viste sig hurtigt, at de malere, som Sagsøger P/S sendte ud til projektet på ingen måde kunne karakteriseres som ”dygtige malere” eller kunne antages at være faglærte”
Dette bestyrker yderligere, at sagsøgte efter egne udsagn har
haft al mulig grund til at forholde sig til reklamationsvilkårene og fristen for reklamation som var aftalt, hvilket dog ikke er sket.
3.6.6Sagsøgte har, trods sagsøgers opfordring, ikke dokumenteret at der er reklameret rettidigt over de indlejede medarbejderes fag-lighed, og at man har krævet udnyttelse af 3-dages garantien jf. ovenfor anvendt.
3.6.7Det gøres tillige gældende, at sagsøger ikke har indledt sig på nogen realitetsforhandlinger som skulle kunne påvirke de aftalte reklamationsvilkår. Sagsøgers ansatte har alene meddelt, at hen ville undersøge med sit bagland om det kunne findes en minde-lig løsning, og efterfølgende meddelt at man gerne ville deltage i et møde.
Dette er ingenlunde det samme som at indlade sig på realitets-forhandlinger om mangelsindsigelser, men er alene udtryk på helt ordinær kundepleje, idet sagsøger naturligvis har haft et øn-ske om en god kunderelation.
3.6.8Det bestrides ligeledes, at aftalens vilkår skulle være urimelige og/eller ugyldige.
3.6.9Eftersom sagsøgte ikke har reklameret i overensstemmelse med aftalens regler herom, er denne forpligtet til at betale i overens-stemmelse med aftalegrundlaget, og således i henhold til sagsø-gers påstand.
3.7 Vedr. Erstatningsansvar:
3.7.1Det er uklart hvad sagsøgte mener med, at sagsøger skulle være erstatningsansvarlig for et beløb på DKK 105.787,25. Det kan så-ledes konstateres, at sagsøgte:
- Ikke har nedlagt en betalingspåstand
- Ikke har gjort et krav gældende til modregning, og
- Ikke har ført nogen form for bevis for det påståede tab.
13
3.7.2Det bestrides i det hele, at sagsøger har pådraget sig et erstat-ningsansvar.
3.7.3Det gøres i det hele gældende, at parterne har aftalt at sagsøger ikke kan drages til ansvar som det nu påstås af sagsøgte, jf. bilag 1.
3.7.4Det bestrides som værende udokumenteret, at det opgjorte tab har nogen forbindelse til sagsøger overhovedet.
3.7.5Det gøres i det hele gældende, at det påståede tab er udokumen-teret, herunder at det er udokumenteret at tabet skulle have den påståede størrelse, og at dette ikke kunne have været begrænset.
3.8 Vedr. Påstand om kompensation:
3.8.1Det bestrides i det hele som værende både udokumenteret og faktuelt forkert, når sagsøgte gør gældende at sagsøger skulle have lovet en kompensation.
3.8.2Bilag A illustrerer tydeligt, at Vidne 1 fra Sagsøger P/S ikke har anerkendt nogen indsigelser, men at denne derimod alene har været i dialog med sagsøgte med henblik på at sikre dennes til-fredshed.
…”
Sagsøgte A/S har i sit påstandsdokument anført:
”…
ANBRINGENDER
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende,
Vedrørende manglende faglighed og overtrædelse af adfærdsregler:
at sagsøgte har bestilt faguddannede malere hos sagsøger,
at sagsøgte har tilsikret at arbejdet blev udført af faguddannede ma-lere,
at de sendte medarbejdere ikke bestred de lovende fagkundskaber og kvalifikationer og derfor ikke leverede op til det aftalte,
at sagsøgte har fremlagt dokumentation for de indlejrede medarbej-ders uddannelsesmæssige baggrund, hvoraf det kan udledes at de udsendte medarbejdere ingen malerbaggrund eller erfaring har med udførelsen af malerarbejde. Som følge af de manglende kom-petencer har sagsøgte haft omkostninger til udbedring af de arbej-der, som var udført af de indlejrede medarbejdere fra sagsøger,
14
at flere af de indlejrede medarbejdere gentagne gange mødt op fulde eller i påvirket tilstand, og som følge heraf blev bedt om at forlade arbejdspladsen, hvilket er sagsøger bekendt,
at sagsøgtes leverede ydelse er mangelfuld og ikke levede op til det aftalte,
Vedrørende reklamation:
at der er sket rettidig og behørig reklamation, idet der løbende har været dialog mellem sagsøger og sagsøgte omkring de manglende fagkundskaber og kvalifikationer hos de sendte medarbejdere,
at sagsøger har accepteret reklamationerne, idet de bl.a. flere gange har sendt nye medarbejdere til projektet,
at reklamationsfristen i alle tilfælde ikke kan påberåbes af sagsøger som begrundelse for dennes fritagelse for at hæfte for manglerne, idet sagsøger ved at indlede sig på realitetsforhandlinger med sag-søgte vedrørende manglerne har afskrevet sig muligheden for at gøre reklamationsfristen gældende,
at en ansvarsbegrænsning lydende på, at sagsøger intet ansvar har for sine medarbejdere, forekommer åbenbart urimelig og ugyldig,
at sagsøger alt andet lige, er nærmest til at bære risikoen for, om der sendes reelle malere eller om der sendes kontorpersonale i stedet,
at sagsøgte har løftet sin bevisbyrde for manglernes eksistens, ligesom der er reklameret rettidigt herover,
Vedrørende forholdsmæssig afslag / modregning:
at sagsøgte har været nødsaget til at foretage afhjælpning og rengø-ring af størstedelen af de udførte arbejdere foretaget af sagsøgers medarbejdere, da sagsøgte ellers ikke har kunne aflevere fyldestgø-rende til deres kunder,
at sagsøgte er berettiget til kompensation / forholdsmæssigt afslag, som følge af sagsøgers medarbejderes ikke tilfredsstillende arbejde, da dette har medført ekstraudgifter for sagsøgte,
at der fra sagsøgers side har været lovet en kompensation i fakture- ringen for den manglende faglighed hos de sendte medarbejdere,
at der i alt er brugt 105.787,258 kr. på afhjælpning af det arbejde, som er udført af de indlejrede medarbejdere,
at sagsøger har påført sagsøgte et tab på 105.787,25 kr. som følge af at de sendte medarbejdere ikke lever op til de aftalte faglige kompe-tencer,
15
at sagsøger er erstatningsansvarlig for sagsøgtes tab,
at de almindelige obligationsretlige betingelser for forholdsmæssigt afslag også er opfyldt,
at de almindelige betingelser for modregning finder anvendelse og er opfyldt i nærværende sag.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Sagsøgte A/S har i den forbindelse frafaldet anbringenderne vedrø-rende forholdsmæssigt afslag/modregning.
Rettens begrundelse og resultat
Parterne har indgået en aftale om Sagsøgte A/S' leje af malere hos Sagsøger P/S. Parterne er enige om, at det er samhandelsaftalen, der er fremlagt som bilag 1, der er indgået mellem parterne. Begge parter er erhvervsdrivende og har haft et længerevarende samarbejde. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at Sagsøgte A/S i 2021 har lejet og betalt for mange forskellige medarbejdere fra Sagsøger P/S, og at Vidne 2 og andre hos Sagsøgte A/S var bekendt med vilkårene for aftalen.
Af aftalen fremgår bl.a., at det er Sagsøgte A/S, der havde instruktionsbeføjel-sen for de indlejede medarbejdere og bar ansvaret for det arbejde, de udførte. Af aftalen fremgår endvidere, at medarbejderne fra Sagsøger P/S er fagkyndige og som hovedregel vil have et svendebrev eller lignende, men at Sagsøgte A/S ac-cepterer, at udenlandske medarbejdere, der kommer fra lande, hvor der ikke sædvanligvis findes svendebreve eller lignende, ikke har en sådan dokumenta-tion for fagligheden.
Det fremgår videre, at hvis de indlejede medarbejdere ikke lever op til den lo-vede faglige standard, skal der reklameres skriftligt over for Sagsøger P/S senest kl. 12.00 på tredjedagen for arbejdets begyndelse.
Sagen drejer sig om betaling for fem polske malere i uge 36, hvoraf de fire har arbejdet 45 timer eller mere. Retten lægger herefter til grund, at disse malere har arbejdet på pladsen ud over tredjedagen for arbejdets påbegyndelse. Sagen drejer sig endvidere om betaling for en polsk maler i uge 38, hvor han har arbej-det i 17,50 timer. Der er tale om en af de fem polske malere, der også blev indle-jet i uge 36. Den første skriftlige kontakt efter uge 36 i 2021, der er fremlagt, er Vidne 2's e-mail af 27. september 2021 (mandag i uge 39) til Vidne 1. Vidne 2 henviste heri til en tidligere aftale med Person 1 om en kreditnota og krævede samtidig en kreditnota for ”nogen af de timer der er brugt her på det sidste, Vidne 4 har gået nu i 10 dage og lavet om efter Polak-
16
kerne som vi har haft fra jer.” Det fremgår ikke, hvilke polske arbejdere henven-delsen drejer sig om. Det er således ikke fremlagt dokumentation for, at Sagsøgte A/S skriftligt har reklameret over de polske medarbejderes kvalifikatio-ner inden for reklamationsfristen, som fremgår af samhandelsaftalen, eller at ti-mesedlerne er blevet afvist i systemet. Herefter, og da man i 10 dage har rettet op på de polske maleres arbejde, er det ikke godtgjort, at der er reklameret retti-digt inden for 3-dagesfristen. Det er heller ikke godtgjort, at der forud for e-mai-len af 27. september 2021 havde været realitetsforhandlinger mellem Vidne 1 og Sagsøgte A/S om de omhandlede polske medarbejdere, og at rekla-mationsfristen på den baggrund blev forlænget.
Retten tager på den baggrund Sagsøger P/S' påstand, hvis opgørelse og rentepå-stand er ubestridt, til følge.
Efter sagens udfald skal Sagsøgte A/S betale sagsomkostninger til Sagsøger P/S.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi og forløb fastsat til dækning af advo-katudgift med 25.000 kr., af retsafgift med 750 kr. Sagsøger P/S er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte A/S, skal til sagsøgeren, Sagsøger P/S, betale 77.391,09 kr. med tillæg af renter 1,8 % pr. påbegyndt måned af kr. 70.633,59 fra den 6. oktober 2021 og af 6.037,50 kr. fra den 21. oktober 2021.
Sagsøgte, Sagsøgte A/S, skal til sagsøgeren, Sagsøger P/S, betale sagsomkostnin-ger med 25.750 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 22-05-2024 kl. 12:00
Modtagere: Sagsøger Sagsøger P/S, Advokat (L) Christian Bruun Bjørn Homaa, Sagsøgte Sagsøgte A/S, Advokat Jeff Emanuel Larsen