Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om betaling for leje af håndværksfaglærte vikarer

Vestre LandsretCivilsag2. instans17. marts 2025
Sagsnr.: 643/25Retssagsnr.: BS-29021/2024-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-29021/2024-VLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
643/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantChristian Bruun Bjørn Homaa; PartsrepræsentantAnders Bredgaard; Rettens personaleMarie Kathrine Nielsen; Rettens personaleAnnette Dellgren; Rettens personaleChristian Hesthaven

Dom

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 14. marts 2025

Sag BS-29021/2024-VLR

(4. afdeling)

Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S

(advokat Anders Bredgaard)

mod

Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S

(advokat Christian Homaa)

Retten i Aarhus har den 22. maj 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-12372/2022-ARH).

Landsdommerne Annette Dellgren, Marie Kathrine Nielsen og Christian Hesthaven (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S, har gentaget sin påstand for byretten om frifindel-se.   

Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt et kontoudskrift for Appellant A/S', tidligere Sagsøgte A/S konto hos Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022. Der er endvidere fremlagt fakturaer udstedt af Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S henholdsvis den 4. august 2021, den 1. september 2021 og den 22. september 2021 for arbejde udført hos Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S i uge 30, 34 og 37.   

2

Forklaringer

Vidne 2 og Vidne 3 har afgivet supplerende forklaring.   

Vidne 2 har forklaret, at det var Projekt i Aalborg, som

han lejede malere til hos Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S. Han havde også alle sine egne malere gå-ende på pladsen. Det var et stort projekt med butikslokaler i bunden af bygnin-gen og lejligheder på 5 etager.   

I 2020 havde de haft et godt samarbejde med Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S på et projekt i By. Da der opstod nogle problemer på det projekt, fik de en kreditnota på 40.000 kr. Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S og Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S har arbejdet sammen siden 2016.

De kunne ikke tale med malerne grundet sproglige problemer. Vidne 1 fra Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S var ofte på pladsen, og han havde ofte tolk med for at kunne tale med folkene. Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S var meget presset tidsmæssigt, så det hele gik hurtigt. De havde derfor svært ved at følge den enkelte maler tæt. De reklamerede ikke på skrift, fordi Vidne 1 altid sagde, at det ikke var nødvendigt. De er aldrig tidli-gere i deres samarbejde blevet mødt med et krav om at følge de strikse retnings-linjer for reklamation, som fremgår af samhandelsaftalen.   

Han var indlagt på sygehuset i august og september 2021. Han har derfor ikke haft hånd i hanke med, hvad der blev betalt.   

Der var mange håndværkere på pladsen, og der var derfor brug for oprydning. Nogle af de personer, som han lejede hos Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S, brugte han til at rydde op på pladsen. Det kan være derfor, at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har betalt for noget arbejde, som er udført af de samme personer i ugerne forud for den uge, som de ikke vil betale for. De personer, som Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S sendte, havde aldrig prøvet at male. Hos Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S havde de en maler ansat, som var fra Polen. Han talte med de personer, som Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S havde sendt. Personerne fortalte Appellant A/S', tidligere Sagsøgte A/S maler, at de ikke hav-de prøvet at male før. På billedet på ekstraktens side 115 kan man se, at de galvaniserede rør var malet hvide. På ekstraktens side 118 kan man se, at lyset på emhætten var overmalet. Da arbejdet skulle afleveres, fik Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S store problemer. Der var tre malersvende, som arbejdede i seks uger for at rette op på problemerne.   

Han havde hele tiden skrevet til Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S, at han ønskede faglærte malere. Man kan se på de fremlagte cv’er for de pågældende, at de aldrig havde malet før.   

Nogle af de personer, som Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S sendte, mødte berusede eller påvirkede op. De blev bortvist. Der var også nogle, som drak på pladsen. Nogle af de perso-ner, som blev fjernet fra pladsen, har han aldrig betalt for. Han reklamerede over for Vidne 1. Han og Vidne 1 talte om problemerne. Vidne 1 kunne godt se, at det ikke var i orden. Vidne 1 nævnte aldrig noget om samhandelsaftalen. Første gang

3

samhandelsaftalen blev nævnt, var i mailen af 15. marts 2022. I begyndelsen var det hans opfattelse, at Vidne 1 ønskede at finde en løsning, men så begyndte Vidne 1 ikke at komme som aftalt, når de skulle tale om kreditnotaen. Han be-gyndte derfor at skrive, at han gerne ville have, at alt foregik på skrift. Mailen, hvor Vidne 1 tilbød at komme på besøg, er skrevet efter, at Vidne 1 var begyndt ik-ke at møde op.   

Hovedårsagen til, at han ikke vil betale, er, at kvaliteten af arbejdet ikke er i or-den. Såfremt der i cv´erne for de personer, som Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S sendte, havde stået, at de havde malet før, havde det ikke ændret noget, idet kvaliteten af arbejdet fortsat var dårlig.   

Lige så snart de opdagede, at der var problemer, kontaktede de Vidne 1. Han kan ikke huske navnene på de malere, som var på pladsen i uge 30. Når han kontak-tede Vidne 1, blev personerne nogle gange skiftet. Han var ikke selv på pladsen, og han kan ikke sige, hvornår de nøjagtigt reklamerede over de malere, der er nævnt i de to fakturaer, som de ikke vil betale. De ville nok ikke acceptere, at malerne kom i flere uger i træk, efter de havde reklameret over dem. Han hu-sker ikke, om de malere, der er nævnt i fakturaerne, var nogle af dem, som blev bortvist, fordi de var berusede.   

Opgørelsen over den tid, som de har brugt på at udbedre manglerne, har de selv lavet. Der har ikke været nogen eksterne inde over. Han ved ikke, hvorfor de har betalt for arbejde udført af de samme folk i ugerne før og efter uge 36 og 38, som er de omstridte uger.   

Man kan ikke se af de billeder, der er fremlagt i sagen, at arbejdet er udført af de malere, som han ikke vil betale for lejen af.

Han kan ikke svare på, om Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har mulighed for at betale, hvis selskabet bliver dømt.   

Vidne 3 har forklaret, at det fremgår af kontoudskriften for Appellant A/S', tidligere Sagsøgte A/S

Appellant A/S', tidligere Sagsøgte A/S

Appellant A/S', tidligere Sagsøgte A/S konto hos Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S, at Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S den 6. juli 2021 krediterede Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S 3.450 kr. Beløbet svarer til en til to arbejdsdage. Det fremgår ikke af sagen, hvad krediteringen vedrører.   

Det fremgår også af kontoudskriften, at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S den 8. september 2021 betal-te 48.479,73 kr. til Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S. Der er derved foretaget betaling for de medarbejde-re, som arbejdede for Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S i uge 30. Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har også betalt for uge 34 og uge 37. Han ved ikke, hvad de enkelte medarbejdere har lavet på pladsen. Det kan sagtens være korrekt, at de hjalp med at rydde op på pladsen i en peri-ode.   

4

Han var ikke en del af Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S, da sagen startede. Når en lignende sag opstår, vil han normalt se på, om der er reklameret rettidigt.   

De har generelt gode erfaringer med at sende personer ud, som ikke er faglærte. Personerne oparbejder erhvervserfaring. Ordningen hænger sammen med den 3-dages garanti, som Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S giver. Kunden skal ikke betale for de første 3 da-ge, hvis der er reklameret berettiget og rettidigt. Så krediterer de kunden og kræver, at de får lov at sende nye folk ud. Når han slår alle transaktioner vedrø-rende Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S op i Appelindstævnte P/S', tidligere Sagsøger P/S system, kan han se, at Vidne 2 tidligere har benyttet sig af 3-dages garantien.   

Det er sædvanligt, at en person som Person 4 bliver sendt ud som ma-ler, selvom der står, at han er montør og smed. Han kan ikke genkende, at salgskonsulenterne hos Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S skulle sige, at skriftlig reklamation ikke er rele-vant.   

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S i sagsomkostninger for landsretten beta-le 25.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sa-gens omfang og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S inden 14 dage betale 25.000 kr. til Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 14-03-2025 kl. 10:00

Modtagere: Appelindstævnte P/S, tidligere Sagsøger P/S, Advokat (L) Anders Bredgaard, Advokat (L) Christian Bruun Bjørn Homaa, Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 643/25
Rettens sags nr.: BS-29021/2024-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i AarhusARH
DDB sags nr.: 642/25
Rettens sags nr.: BS-12372/2022-ARH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb