Dom
RETTEN I GLOSTRUP
DOM
afsagt den 2. januar 2023
Sag BS-5742/2022-GLO
Mandatar Fagligt Fælles Forbund for
Sagsøger
(advokat Mads Krøger Pramming)
mod
Ankestyrelsen
Denne afgørelse er truffet af Dommer 1.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 11. februar 2022.
Denne sag drejer sig om, hvorvidt Ankestyrelsen den 4. september 2020 kunne træffe afgørelse om, at Sagsøger ikke var berettiget til forlængelse af sygedagpenge efter den 5. marts 2020.
Sagsøger har fremsat følgende påstand:
Ankestyrelsen skal anerkende, at Sagsøger havde ret til udbetaling af sygedagpenge fra 6. marts 2020 til 1. juli 2020.
Subsidiært:
Hjemvisning til Ankestyrelsen med henblik på fornyet behandling.
Ankestyrelsen har fremsat påstand om frifindelse.
2
Retten har bestemt ikke at behandle sagen efter reglerne om småsager.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår, at Hvidovre Kommune den 5. marts 2020 traf afgørelse om, at Sagsøgers sygedagpenge ophørte. Det fremgår endvidere, at kommunen forinden den 20. februar 2020 havde fremsendt en partshøring til Sagsøger, og at han den 26. februar 2020 havde fremsendt bemærk-ninger.
Af afgørelsen af 5. marts 2020 fremgår blandt andet:
”…
Jeg skriver til dig for at oplyse dig om, at jobcentret har d.d. truffet af-gørelse om, at du ikke længere kan modtage sygedagpenge, men at du visiteres til et jobafklaringsforløb.
Du får udbetalt sygedagpenge til og med 05.03.20 og du er tilkendt jo-bafklaringsforløb fra den 06.03.20.
Begrundelse:
Som hovedregel ophører udbetalingen af sygedagpenge, når der er ud-betalt sygedagpenge eller løn under sygdom i mere end 22 uger inden for de seneste 9 måneder.
Når du ikke opfylder en af forlængelsesmulighederne i sygedagpenge-loven, men fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, skal du tilby-des et jobafklaringsforløb.
Under jobafklaringsforløbet vil du være berettiget til at modtage res-sourceforløbsydelse.
Du vil hurtigst muligt blive indkaldt til et møde om jobafklaringsforlø-bet.
Uarbejdsdygtighed - Vores vurdering
I forhold til din uarbejdsdygtighed har vi vurderet følgende:
Du vurderes fortsat fuldt uarbejdsdygtig, og er helbredsmæssigt uafkla-ret. Du har desuden søgt seniorpension, hvorfor sagen ikke kan forlæn-ges, men du vil overgå til jobafklaringsforløb.
Der er lagt vægt på følgende lægeoplysninger:
3
Du er blevet rygopereret den 10.02.20 og skal gennem en lang genop-træning.
Dette betyder, at vi agter at bringe udbetalingen af sygedagpenge til op-hør med virkning fra d. 05.03.20 og du tilkendes jobafklaringsforløb fra den 06.03.20.
Sygedagpenge kan ikke forlænges
Herunder gennemgår vi de enkelte forlængelsesmuligheder og fortæl-ler dig begrundelsen for, at de ikke kan anvendes i din sag:
1. Hvis det er overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes revali-dering
Ikke relevant her, da du har søgt seniorpension og dermed ikke kan få forlænget sygedagpengesagen.
2. Hvis det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne, kan sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger.
Ikke relevant her, da du har søgt seniorpension og dermed ikke kan få forlænget sygedagpengesagen.
3. Hvis du efter en sikker lægelig vurdering har udsigt til raskmel-ding inden for 134 uger.
Ikke relevant her, da du har søgt seniorpension og dermed ikke kan få forlænget sygedagpengesagen.
4. Hvis kommunen har påbegyndt en sag til rehabiliteringsteamet til afklaring af om du er berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller før-tidspension.
Ikke relevant her, da du har søgt seniorpension og dermed ikke kan få forlænget sygedagpengesagen.
5. Hvis en læge har vurderet, at du har en livstruende alvorlig syg-dom.
Ud fra vores oplysninger har du ikke en livstruende alvorlig sygdom. 6. Hvis du har en sag om arbejdsskade
Ifølge vores oplysninger er der ikke rejst en sag om erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejds-skade.
7. Hvis kommunen har påbegyndt sag om førtidspension eller der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter§ 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension.
Ikke relevant her, da du har søgt seniorpension og dermed ikke kan få forlænget sygedagpengesagen.
4
Vi har således ikke efter disse bestemmelser mulighed for at forlænge dine sygedagpenge.
Vores sagsbehandling
Du har søgt om seniorpension, og den behandles nu.
Vores vurdering af dine muligheder
I forbindelse med partshøringen den 20.02.20 har vi foretaget en vurde-ring af behov for yderligere foranstaltninger for at bringe dig tilbage til arbejdsmarkedet, jf. Retssikkerhedsloven § 7a. Vi henviser til vores be-grundelse i partshøringsskrivelsen.
Du er blevet partshørt forud for afgørelsen, og der er i partshøringen ikke fremkommet nye oplysninger, som ændrer på vores vurdering af dine muligheder for at få forlænget dine sygedagpenge.
Vi har modtaget partsindlæg fra 3F, som vurderer, at din sag skal for-længes med henblik på afklaring. Dette er vi ikke enige i, da der, ved ansøgning om seniorpension, ikke skal iværksættes indsatser, der skal udvikle/afklare arbejdsevnen til et andet arbejdsområde.
…”
Sagsøger påklagede den 12. marts 2020 afgørelsen, hvorefter Hvidovre Kommune den 14. april 2020 fastholdt afgørelsen. Kommunen lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at arbejdsevnen ikke skulle afklares, da der ikke skulle ske udvikling af arbejdsevnen.
På grund af fejl i forbindelse med Hvidovre Kommunes fremsendelse af sagen til Ankestyrelsen blev klagen imidlertid først modtaget i Ankestyrelsen den 24. august 2020, hvilket Sagsøger blev oplyst om ved brev af 1. september 2020. Samme dag blev oplyst, at Ankestyrelsen ville hastebehandle sagen.
Ved brev af 4. september 2020 traf Ankestyrelsen afgørelse om, at Sagsøger ikke var berettiget til sygedagpenge efter den 5. marts 2020.
Af Ankestyrelsens afgørelse fremgår blandt andet:
”Resultatet er:
Du var ikke berettiget til sygedagpenge efter den 5. marts 2020.
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet frem til samme resultat, men med en ændret begrundelse.
5
Vi kritiserer, at kommunen ikke har begrundet afgørelsen tilstrækkeligt præcist.
Endvidere kritiserer vi, at kommunen ikke har indsendt sagen til Ankesty-relsen inden for fristen på fire uger fra klagens modtagelse.
Endeligt kritiserer vi, at kommunen ikke har sendt de nødvendige sagsak-ter til Ankestyrelsen sammen med klagen og genvurderingen.
Kritikpunkterne fører imidlertid ikke til et andet resultat i din sag, og vi har indhentet de nødvendige akter.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at du på standsningstidspunktet ikke opfyldte mindst en af de syv betingelser for at få forlænget udbetalingen af syge-dagpenge.
Sygedagpenge er som udgangspunkt en ydelse, der bliver givet i kortere tid. Udbetalingen af sygedagpenge stopper efter udløbet af en kalender-måned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedag-penge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående ka-lendermåneder. Denne tidsbegrænsning kaldes også revurderingstids-punktet.
Sygedagpengeperioden kan kun forlænges ud over revurderingstidspunk-tet, hvis en eller flere af forlængelsesbetingelserne i lov om sygedagpenge er opfyldt. Det gælder også, selv om du fortsat var uarbejdsdygtig, da kommunen afgjorde din sag.
De syv betingelser for at få forlænget perioden med sygedagpenge er:
•Det er overvejende sandsynligt, at du kan komme i en revalidering, som kan føre til, at du kan vende tilbage til det ordinære arbejds-marked.
•Der er et behov for at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger for at klarlægge din arbejdsevne. Afkla-ringen skal kunne ske inden for 69 uger.
•Du er under eller venter på lægebehandling, og der er en lægelig vurdering af, at du vil kunne genoptage erhvervsmæssig beskæfti-
6
gelse. Det skal du kunne inden for 134 uger regnet fra revurde-ringstidspunktet.
•Kommunen har vurderet, at din sag skal behandles i rehabilite-ringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
•En læge vurderer, at du har en livstruende, alvorlig sygdom.
•Du har en verserende arbejdsskadesag.
•Du har ansøgt om førtidspension på det foreliggende dokumenta-tionsgrundlag, eller kommunen har påbegyndt en sag om førtids-pension uden at forelægge den for rehabiliteringsteamet.
Hvad er afgørende for sagen
Du blev sygemeldt den 26. august 2019 på grund af en forsnævret ryg-marvskanal, hvorefter du har været igennem flere efterfølgende operatio-ner. Revurderingstidspunktet var den 29. februar 2020. Kommunen af-gjorde den 5. marts 2020, at udbetalingen af sygedagpenge skulle standses efter den 5. marts 2020.
Nedenfor gennemgår vi forlængelsesbestemmelserne. Først gennemgår vi de bestemmelser, der er mest relevante i din sag. Dernæst gennemgår vi de øvrige bestemmelser.
Afklaring af arbejdsevnen
Betingelserne for forlængelse efter bestemmelsen om afklaring af arbejds-evnen er:
•at der er et behov for at gennemføre en virksomhedspraktik eller
•andre afklarende foranstaltninger for at skabe klarhed over arbejds-evnen og,
•at afklaringen kan gennemføres inden for 69 uger.
Vi vurderer, at det på standsningstidspunktet ikke var muligt at vurdere, om der ville blive behov for en afklaring af din arbejdsevne, idet din hel-bredsmæssige tilstand var uafklaret, da du endnu ikke var færdigbehand-let.
7
Vi lægger ved vurderingen vægt på de lægelige oplysninger om, at du led af degenerative forandringer i lænden, og at du på grund af dine ryggener havde fået fire operationer inden for et halvt år. På standsningstidspunk-tet havde du næsten lige overstået din seneste operation og afventede en stivgørende lændeoperation for at afhjælpe dine smerter og give dig en bedre gangfunktion.
I forlængelse heraf lægger vi vægt på, at du efter operationen skulle igen-nem et længerevarende genoptræningsforløb på op til tolv måneders va-righed.
Vi er opmærksomme på, at du efter din seneste operation, som ikke gik som planlagt, ikke længere kunne klare løftearbejde og derfor ikke kunne forvente at vende tilbage til rygbelastende arbejde. Du havde desuden også ansøgt om seniorpension, idet du heller ikke mente, at du kunne klare et fleksjob.
Oplysningerne kan ikke føre til et ændret resultat.
På baggrund af ovenstående oplysninger var din helbredstilstand på standsningstidspunktet ikke tilstrækkeligt afklaret til, at det var muligt at vurdere, om der ville være behov for at afklare arbejdsevnen.
Det var derfor ikke muligt for kommunen på standsningstidspunktet at vurdere, om der ville blive behov for en afklaring af din arbejdsevne, da effekten af dit videre forløb herunder den næstkommende operation og genoptræningsforløb var ukendt. Det må afhænge af det videre forløb, om der på et senere tidspunkt er behov for en afklaring af din arbejdsevne.
En eventuel afklaring på et senere tidspunkt skal ske på et andet forsørgel-sesgrundlag end sygedagpenge.
Vi henviser til Ankestyrelsens principmeddelelse 18-19. Principmeddelel-sen fastslår, at forlængelse efter denne bestemmelse forudsætter, at der på vurderingstidspunktet er konstateret et behov for at afklare den sygemeld-tes arbejdsevne. Det taler imod, at der er behov for at afklare den syge-meldtes arbejdsevne, når den sygemeldte fortsat er i behandling, og når den videre behandling kan have en effekt på arbejdsevnen. Det taler også imod, når den sygemeldte afventer yderligere behandling, undersøgelser eller udredning samt effekt heraf.
Lægebehandling og forventning om at vende tilbage til arbejdsmarkedet
8
Betingelserne for, at du kan få forlænget perioden med sygedagpenge ef-ter bestemmelsen om lægebehandling og forventning om at vende tilbage til arbejdsmarkedet er:
•at du var under eller ventede på behandling og,
•at der var en sikker lægelig vurdering af, at du kunne genoptage er-hvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderings-tidspunktet.
Vi vurderer, at selvom du afventede en stivgørende operation med efter-følgende genoptræningsforløb, var der ikke tilstrækkelig dokumentation for, at du - inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet - ville kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang.
Vi lægger ved denne vurdering vægt på din læges oplysninger om, at du havde haft rygproblemer siden du var ung, og at du inden standsnings-tidspunktet havde været igennem fire operationer inden for et halvt år.
Din læge oplyste, at du desuden havde spinalstenose i din nakke på flere niveauer, hvilket medførte, at du ikke kunne løfte tunge ting uden det for-værrede dine smerter.
Yderligere lægger vi vægt på din læges vurdering om, at du havde kroni-ske rygsmerter, som krævede daglig smertestillende behandling. Din læge mente ikke, at du ville kunne klare et fleksjob, hvorfor du også søgte om seniorpension.
Ud fra en konkret og individuel vurdering af din samlede helbredsmæs-sige tilstand har vi vurderet, at der ikke forelå en sikker lægelig vurdering af, at du ville vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet. Udbetaling af sygedagpenge derfor ikke kunne forlænges efter denne bestemmelse.
Behandling i rehabiliteringsteamet
Betingelsen for forlængelse efter bestemmelsen om behandling i rehabilite-ringsteamet forudsætter, at kommunen har vurderet, at din sag skal be-handles i rehabiliteringsteamet, med henblik på, at kommunen hurtigst-muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspen-sion.
9
Vi bemærker, at der ikke kan ske forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4 eller § 27, stk. 1, nr. 7 på baggrund af en ansøgning om seni-orførtidspension eller seniorpension.
Det fremgår af pensionsloven, at personer med langvarig og aktuel til-knytning til arbejdsmarkedet fra 5 år før folkepensionsalderen kan søge om seniorførtidspension. I disse tilfælde iværksættes ikke beskæftigelses-rettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Sagerne skal behandles i reha-biliteringsteamet, men dette sker automatisk uden rehabiliteringsplan og dokumentation for, at de beskæftigelsesrettede indsatser er udtømte, og ikke på grundlag af en kommunal vurdering.
En sygemeldt, der søger om seniorførtidspension, er derfor ikke omfattet af denne bestemmelse. Det samme gælder en sygemeldt, der søger om se-niorpension.
De øvrige forlængelsesbestemmelser
Du kunne ikke få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter de øvrige forlængelsesbestemmelser:
Din uafklarede helbredsmæssige tilstand indebærer, at det ikke var muligt at vurdere, om du ville have behov for revalidering, eller om din sag skulle behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på vurdering af be-rettigelse til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Der var ikke tale om en livstruende og alvorlig sygdom. Der var ikke en verserende arbejdsskadesag, og der var ikke modtaget ansøgning om før-tidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag eller påbegyndt en sag om førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet.
Oplysningerne
Oplysningerne, vi særligt lægger vægt på, fremgår af lægeattest til Rehabi-literingsteamet fra den 13. marts 2020, notater fra opfølgningssamtaler af den 20. februar 2020 og den 27. januar 2020.
Bemærkninger til klagen
Vi bemærker, at vi har inddraget din partsrepræsentants bemærkninger vedrørende kommunens vurdering af forlængelsesbestemmelserne i vur-deringen af vores afgørelse.
Vi har ikke yderligere bemærkninger og henviser til begrundelsen for af-gørelsen.
10
Bemærkninger til kommunen
Mangelfuld begrundelse
Efter reglerne skal en afgørelse, der ikke giver fuldt medhold, indeholde en begrundelse. Begrundelsen skal indeholde en forklaring på, hvorfor af-gørelsen har det pågældende indhold. Der skal være henvist til de gæl-dende retsregler og til hvilke forhold, der er blevet tillagt betydning ved afgørelsen, herunder angive de hovedhensyn, der ligger til grund for et eventuelt skøn.
Vi kritiserer, at kommunens afgørelse af den 5. marts 2020 ikke fuldt ud opfylder kravene i forvaltningsloven, idet den ikke indeholder en tilstræk-kelig begrundelse. Kommunen har under flere forlængelsesbestemmelser ikke givet en tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor du ikke kunne forlæn-ges efter den pågældende bestemmelse. Kommunen har blot anført, at for-længelses efter den pågældende bestemmelse ikke var relevant, idet du havde ansøgt om seniorpension og derfor ikke kunne få forlænget syge-dagpengeudbetalingen.
I den forbindelse bemærker vi, at en ansøgning om seniorpension i sig selv ikke er en hindring for, at der kan ske forlængelse af sygedagpengene.
Det betyder, at der stadig skal tages stilling til, om en af de syv forlængel-sesmuligheder er opfyldt. Det betyder også, at der ikke kan træffes en af-gørelse om ophør af sygedagpenge udelukkende på baggrund af, at den sygemeldte ansøger om seniorpension.
Vi vurderer dog ud fra en konkret vurdering, at ovennævnte sagsbehand-lingsfejl ikke har haft betydning for sagens endelige resultat, idet vi stad-fæster sagens resultat, men ændrer begrundelsen herfor.
Desuden henviser vi til vores begrundelse for afgørelsen i det ovenstå-ende.
…”
Forklaringer
Sagsøger har afgivet forklaring.
Sagsøger har forklaret, at hans arbejdsliv startede sideløbende med hans skoleforløb. Han var bydreng og bar mange tunge ting i dårlige løftesituationer. Han gik i murerlære, men ville gerne prøve noget andet efter lidt tid på grund af dårlig ryg. Han måtte ikke stoppe og arbejdede to år som udlært. Han var i en grafikervirksomhed og var også sælger – han deltog også i det praktiske og belastede ryggen. Han var sælger og arbejdsmand, og så blev
11
han handicapchauffør. Han har altid arbejdet fuld tid. I november 2018 skiftede han job, og kom til en anden bustype, og derfra gik det hurtigt med, at han fik ondt i hofterne. Han gik ofte til lægen fra november 2018 til september 2019 og fik mere og mere smertestillende. Han blev sygemeldt i august 2019 – efter at han havde arbejdet med store smerter igennem lang tid. Han blev fyret samme dag, som han sygemeldte sig.
Da han sygemeldte sig, havde han talt med med sin hustru om at søge seniorpension, men han tænkte, at han gerne ville arbejde igen efter den første operation – den var for spinalstenose. 3-4 uger efter første operation fik han meget ondt igen. De scannede ham og opdagede en diskosproplaps - han blev opereret for den 17. december 2019 – han fik at vide, at det var en unormal operation for diskosprolaps. Han fik efter den 17. december 2019 igen ondt efter 3-4 uger – han blev MR-scannet og røngten, og fik at vide, at han skulle endnu en operation for sin diskosproplaps – det var en stivgørende operation. Den stivgørende operation blev foretaget den 10. februar 2020.
Den 13. marts 2020 gik han og ventede på genoptræning – han afventede ikke en yderligere operation. Han havde det egentlig ok. Det er ikke rigtigt, at han afventede en stivgørende operation, som det fremgår af LÆ 265 af 13. marts 2020. Han påtalte over for sin egen læge, at der var nævnt en 4. operation, og at det ikke var rigtigt. Han fik at vide, at det ikke betød noget. Han har ikke gennemgået en 4. operation.
På daværende tidspunkt, hvor LÆ 125 blev udfærdiget, var han enig i, at han ville kunne vende tilbage til ikke rygbelastende arbejde.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”Det gøres overordnet gældende, at Hvidovre Kommunes afgørelse af 5. marts 2020 er ugyldig, at Ankestyrelsens afgørelse af 4. september 2020 er ugyldig, samt at er ikke blev truffet en gyldig afgørelse om sygedagpenge-ophør, og at Sagsøger således har ret til sygedagpenge frem til han overgik til seniorpension den 1. juli 2020.
Hvidovre Kommunes afgørelse om ophør af sygedagpenge
Det gøres gældende, at Hvidovre Kommunes afgørelse af 5. marts 2020 er ugyldig, idet afgørelsen var baseret på en fejlagtig retsanvendelse og led af væsentlige retlige mangler.
Af Hvidovre Kommunes afgørelse af 5. marts 2020 fremgår bl.a.:
12
”Du har desuden søgt seniorpension, hvorfor sagen ikke kan forlænges, men du vil overgå til et jobafklaringsforløb.”
Af Hvidovre Kommunes genvurdering af 14. april 2020 fremgår bl.a.:
”Du overgik ved revurdering til jobafklaringsforløb, da vi vurderer, at sa-gen ikke kan forlænges, når du har søgt seniorpension.”
Det gøres gældende, at en ansøgning om seniorpension ikke har betyd-ning for modtagelsen af ydelser, og således ikke er en hindring for, at der kan ske forlængelse af sygedagpengene efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.
Ankestyrelsen fandt således også i sin afgørelse af 4. september 2020, at Hvidovre Kommune fejlagtigt havde begrundet deres afgørelse med, at en ansøgning om seniorpension er en hindring for, at der kan ske forlængelse af sygedagpengeperioden, jf. bilag 11. Ankestyrelsen anførte i den forbin-delse, at
”… der ikke kan træffes en afgørelse om ophør af sygedagpenge udeluk-kende på baggrund af, at den sygemeldte ansøger om seniorpension.”
Ankestyrelsen fandt på den baggrund, at kommunens begrundelse var mangelfuld, idet kommunen ved flere forlængelsesbestemmelser efter sy-gedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, ikke gav en tilstrækkelig begrun-delse for, at Sagsøgers sygedagpengeudbetaling ikke kunne for-længes efter den pågældende bestemmelse, men at kommunen blot an-førte, at forlængelse efter den pågældende bestemmelse ikke var relevant, idet han havde ansøgt om seniorpension og derfor ikke kunne få forlæn-get sygedagpengene.
Det gøres gældende, at Hvidovre Kommunes afgørelse ikke alene led af en begrundelsesmangel, men af en egentlig hjemmelsmangel.
Det gøres således gældende, at Hvidovre Kommune befandt sig i den retsvildfarelse, at Sagsøger var afskåret fra sygedagpengeforlæn-gelse som følge af sin ansøgning om seniorpension.
Det fremgår således klart af både kommunens afgørelse (bilag 6) og gen-vurdering (bilag 8), at kommunen befandt sig i den retsvildfarelse, at for-udsætningen i seniorpensionsreglerne om, at arbejdsevnen alene skal vur-deres i forhold til seneste job, samt særligt, at det ikke skal vurderes om arbejdsevnen kan udvikles i forhold til det øvrige arbejdsmarked og at der derfor ikke skal iværksættes afklarende foranstaltninger heraf i forbin-
13
delse med behandlingen af en seniorpensionssag, medførte, at Sagsøger ikke kunne få forlænget sygedagpengene, når han havde ansøgt om seniorpension.
Af forarbejderne til seniorpensionsordningen (lovforslag nr. L 67 fremsat den 19. november 2019, Folketinget 2019-20) fremgår bl.a. af de alminde-lige bemærkninger pkt. 2.2.1 om betingelserne for tilkendelse af senior-pension:
”Arbejdsevnen skal vurderes i forhold til seneste job uanset branche. Der skal alene foretages en vurdering af borgerens nuværende arbejdsevne. Det betyder, at der ikke skal iværksættes beskæftigelsesrettede indsatser. En person, der er nedslidt som murer, kan dermed ikke henvises til i ste-det at arbejde fx i butik.
…
Vurderingen af arbejdsevnen skal foretages med udgangspunkt i perso-nens nuværende arbejdsevne, hvilket betyder, at der ikke skal iværksættes indsatser, der har til formål at udvikle arbejdsevnen.”
Det er disse regler om betingelserne for tilkendelse af seniorpension, der medførte, at Hvidovre Kommune befandt sig i den retsvildfarelse, at der ikke kunne ske sygedagpengeforlængelse allerede fordi Sagsøger havde ansøgt om seniorpension.
Det fremgår således af kommunens genvurdering af 14. april 2020 (bilag 8):
” Du overgik ved revurdering til jobafklaringsforløb, da vi vurderer, at sa-gen ikke kan forlænges, når du har søgt seniorpension.
…
Du har i din klage anført følgende:
Du mener, at din sag skulle forlænges med henblik på afklaring af din ar-bejdsevne, men vi vurderer, at der ikke skal finde afklaring sted, da der ikke skal ske udvikling af din arbejdsevne.”
På grund af hjemmelsmanglen og den retsvildfarelse som Hvidovre Kom-mune befandt sig i, har Hvidovre Kommune ikke foretaget den lovpligtige vurdering af, om Sagsøgers sygedagpenge kunne forlænges efter reglerne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, idet man alene har henholdt sig
14
til, at sygedagpengene ikke kunne forlænges, da der var søgt seniorpen-sion.
Det gøres således gældende, at Hvidovre Kommunens afgørelse af 5. marts 2020 led af en hjemmelsmangel, idet kommunen havde fejlfortolket og derved tilsidesat sygedagpengelovens § 27, stk. 1.
Når en myndighed tilsidesætter regler om skønsudøvelse eller fejlfortolker retsregler, foreligger der en hjemmelsmangel. Det gøres gældende, at af-gørelser der lider af en hjemmelsmangel altid er ugyldige. Hjemmels-mangler er med andre ord altid væsentlige retlige mangler i ugyldigheds-lærens forstand, jf. bl.a. Jon Andersen, Socialforvaltningsret, 8. udgave 2022, s. 529-530.
Sagsoplysning
Det gøres endvidere gældende, at Hvidovre Kommunes retsvildfarelse var af afgørende betydning for Hvidovre Kommunes oplysning af sagen.
Det følger af almindelige forvaltningsretlige officialprincip, at myndighe-den har ansvaret for at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes afgørelse i sagen. Officialprincippet er på det socialretlige område lovfæstet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 10.
På tidspunktet for Hvidovre Kommunes afgørelse den 5. marts 2020, havde kommunen alene indhentet en lægeattest fra Capio, der angav, at Sagsøger burde kunne varetage ikke rygbelastende arbejde inden for en periode på 6 måneder, jf. bilag 3.
Samme dag som Hvidovre Kommune fremsendte partshøringsskrivelse, havde Sagsøger oplyst, at han forventede at skulle gennem endnu en operation med et længerevarende genoptræningsforløb.
Hvidovre Kommune har imidlertid ikke indhentet lægelige oplysninger om de muligt ændrede helbredsforhold på tidspunktet for hverken parts-høringen eller afgørelsen.
Hvidovre Kommune har dermed heller ikke afklaret om, eller i hvilket omfang, Sagsøgers helbredstilstand var afklaret, og om der var behov for en afklaring af hans arbejdsevne. Det bemærkes i den forbin-delse, at det ikke er en hindring for sygedagpengeforlængelse med hen-blik på en afklaring af arbejdsevnen, jf. sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2, at helbredstilstanden er afklaret, jf. bl.a. FED2016.24V.
15
Hertil kommer, at Sagsøger rent faktisk fik seniorførtidspension relativt kort tid efter afgørelsen, hvilket alt andet lige skaber en formod-ning for, at det havde været relevant at afklare ham i forhold til almindelig førtidspension (og forlænge sygedagpengene som følge heraf).
På grund af hjemmelsmanglen og den retsvildfarelse som Hvidovre Kom-mune befandt sig i, fandt Hvidovre Kommune det ikke relevant at oplyse sagen yderligere, idet kommunen allerede på baggrund af det faktum, at Sagsøger havde søgt om seniorpension, gav afslag på forlængelse af sygedagpengene.
Det gøres på den baggrund gældende, at Hvidovre Kommune ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt til, at der kunne træffes afgørelse i sagen.
Partshøring
Det gøres endvidere gældende, at Hvidovre Kommunes retsvildfarelse var af afgørende betydning for, hvilke dele af sagens faktisk grundlag, som man partshørte Sagsøger over.
På det sociale område består en udvidet forpligtelse til at foretage høring og inddragelse af borgeren i sagen. Kommunen er således både omfattet af den generelle partshøringsforpligtelse i forvaltningslovens § 19, samt den mere konkrete forpligtelse til partshøring i retssikkerhedslovens § 4 om partens medvirken i sociale sager.
Denne udvidede inddragelses- og høringsforpligtelse på det sociale om-råde indebærer, at kommunen skal høre parten om både sagens faktiske og retlige aspekter, jf. Jon Andersen, Socialforvaltningsret, 8. udgave 2022, s. 496.
Hvidovre Kommune partshørte Sagsøger den 20. februar 2020 i form af en såkaldt agterskrivelse, jf. bilag 4. Der blev ikke fremsendt yder-ligere dokumenter eller oplysninger i forbindelse med partshøringen. Ag-terskrivelsen indeholdt ganske få faktiske oplysninger om Sagsøgers forhold, og det fremgår da også tydeligt af agterskrivelsen, at det relevante og væsentlige faktiske grundlag for sagens afgørelse – efter Hvi-dovre Kommunes opfattelse – var begrænset til, at Sagsøger havde modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de seneste 9 måneder, og at han havde søgt om seniorpension.
Det fremgår således af partshøringsskrivelsen: ”Du har desuden søgt seni-orpension, hvorfor sagen ikke kan forlænges, men du vil overgå til jobaf-klaringsforløb.” (bilag 4)
16
Det faktiske grundlag som Hvidovre Kommune har partshørt Sagsøger om, begrænser sig til ovenstående, samt at han har gennemgået en rygoperation den 10. februar 2020 og skulle gennem en lang genoptræ-ning.
Da det af kommunen udvalgte relevante retsfaktum, som man partshørte Sagsøger om, var baseret på en retsvildfarelse gøres det gæl-dende, at der ikke er foretaget partshøring i overensstemmelse med reg-lerne i forvaltningslovens § 19 og retssikkerhedslovens § 4.
Ugyldighed
Det gøres gældende, at de nævnte mangler ved Hvidovre Kommunes af-gørelse (hjemmelsmanglen, sagsoplysningsmanglen og partshørings-manglen) er væsentlige retlige mangler ved afgørelsen og medfører at af-gørelsen er ugyldig.
En hjemmelsmangel i form af en myndigheds vildfarelse om retsreglerne og den deraf følgende undladelse af at foretage en lovpligtige vurdering af forlængelsesmulighederne, kan aldrig være en uvæsentlig mangel ved en afgørelse.
En hjemmelsmangel som følge af myndighedens retsvildfarelse påvirker nemlig hele afgørelsesgrundlaget, herunder hvilke faktiske oplysninger, der indhentes og lægges vægt på, hvilke oplysninger, der partshøres over, samt partens mulighed for at benytte sig af sine partsbeføjelser, (hvilket netop er grundlaget for, at en hjemmelsmangel altid må anses for væsent-lig og medfører ugyldighed).
Hele kommunens sagsbehandling, herunder vejledning af borgeren, er ba-seret på retsvildfarelsen, og borgeren har ingen mulighed for at kunne vurdere, hvilke oplysninger, det kunne være relevant for borgeren selv at meddele kommunen eller inddrage i sagen, eller hvilke oplysninger, der er væsentlige for sagens afgørelse og hvilke oplysninger, det kunne være relevant at korrigere.
Det gør sig også gældende i denne sag, hvor Hvidovre Kommunes retsvildfarelse netop medførte, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, og at Sagsøger ikke blev partshørt om det faktiske grundlag, som havde væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Det er fast antaget i den forvaltningsretlige teori og praksis, at en afgørelse som udgangspunkt er ugyldig, hvis den er behæftet med væsentlige ret-lige mangler. I overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige
17
grundsætninger indebærer dette, at afgørelsen ikke får retsvirkninger efter sit indhold, jf. blandt andet U.2016.140H.
Ugyldigheden får derfor virkning ex tunc, således at den bebyrdende af-gørelse annulleres og retsvirkningen fjernes. Ugyldighedsvirkningen er som det absolutte udgangspunkt annullation, således at retsvirkningerne ophæves og indholdet af den ugyldige afgørelse først på ny kan få retsvirkning, hvis der træffes en ny lovlig afgørelse.
Det gøres således gældende, at Hvidovre Kommunes afgørelse af 5. marts 2020 er ugyldig, og at afgørelsen må anses for annulleret og retsvirknin-gerne ophævet.
Ankestyrelsens afgørelse
Tilbagevirkende kraft
Det følger af Højesterets dom af 15. september 2015 (U.2016.140H), at sy-gedagpenge er en løbende ydelse, som ikke ophører automatisk, og at sy-gedagpengeophør forudsætter en gyldig afgørelse herom.
Det følger endvidere af Højesterets dom, at der ikke i sygedagpengeloven eller efter de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger kan træffes afgørelse om sygedagpengeophør med tilbagevirkende kraft.
Da Hvidovre Kommunes afgørelse af 5. marts 2020 var ugyldig, jf. oven-for, og da Ankestyrelsen i sin afgørelse af 4. september 2020 traf afgørelse om sygedagpengeophør fra 5. marts 2020, var der tale om en afgørelse med tilbagevirkende kraft, jf. U.2016.140H, U.2018.2849Ø og U.2021.1588V modsætningsvis.
Da det gøres gældende, at Hvidovre Kommunes afgørelse var ugyldig, an-nulleret og retsvirkningerne af afgørelsen ophævet, gøres gældende, at Ankestyrelsen i denne sag, traf afgørelse med tilbagevirkende kraft.
Det gøres gældende, at der ikke i sygedagpengeloven er hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft, og at Ankestyrelsens afgørelse af 4. september 2020 dermed er i strid med de almindelige forvaltningsret-lige principper om adgangen til at træffe afgørelser med tilbagevirkende kraft.
Det gøres således gældende, at Ankestyrelsens afgørelse af 4. september 2020 er ugyldig, idet der er tale om en afgørelse med tilbagevirkende kraft uden hjemmel i sygedagpengeloven.
18
Øvrige mangler ved Ankestyrelsens afgørelse
Sagsoplysning
Selv hvis det lægges til grund, at Ankestyrelsens afgørelse af 4. september 2020 ikke var en afgørelse med tilbagevirkende kraft uden hjemmel i syge-dagpengeloven, gøres det gældende, at Ankestyrelsens afgørelse er ugyl-dig, fordi den skulle have været truffet på baggrund af de faktiske oplys-ninger, der forelå på standsningstidspunktet den 5. marts 2020.
Det gøres som ovenfor anført gældende, at Hvidovre Kommunes afgørelse af 5. marts 2020 var ugyldig, bl.a. som følge af mangelfuld sagsoplysning og tilsidesættelse af officialprincippet. Dette gør sig også gældende for An-kestyrelsens afgørelse, der lider af samme væsentlige retlige mangel, idet sagen heller ikke her blev oplyst tilstrækkeligt.
På standsningstidspunktet forelå nemlig alene en lægeattest, hvoraf frem-gik, at Sagsøger burde kunne påtage sig ikke rygbelastende ar-bejde inden for en periode på 6 måneder efter operationen den 10. februar 2020, og at Sagsøger den 20. februar 2020 havde oplyst, at han for-ventede, at skulle igennem en ny operation, hvor ryggen skulle stivgøres, og at der forventes 6-12 måneders genoptræning.
Oplysningerne fra Sagsøger er ikke uddybet, da disse ikke oplys-ninger ikke havde betydning for Hvidovre Kommunes afgørelse, og der blev ikke indhentet yderligere oplysninger om, hvorvidt den lægelige vur-dering af, at Sagsøger kunne påtage sig ikke skulderbelastende ar-bejde inden for en periode på 6 måneder efter operationen 10. februar 2020 var ændret eller om hans helbredsforhold på standsningstidspunktet i øv-rigt.
Det gøres på den baggrund gældende, at Sagsøgers sag ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne træffes afgørelse om hans helbredstil-stand på afgørelsestidspunktet, om hvorvidt der var behov for en afkla-ring af hans arbejdsevne, om der var lægeligt grundlag for at han kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, eller om hans sag skulle forelægges for kommunens rehabiliteringsteam, jf. sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2, 3 og 4.
Manglende partshøring
Det gøres endvidere gældende, at Ankestyrelsens afgørelse led af en væ-sentlig retlig mangel i form af manglende partshøring, og også på den baggrund er ugyldig.
19
Det følger af Østre Landsrets dom af 4. maj 2018 (U.2018.2849Ø), at en af-gørelse om sygedagpengeophør tidligst kan træffes, når den sygemeldte har haft lejlighed til at udtale sig om de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der efter myndighedernes opfattelse må føre til, at betin-gelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt.
Da Ankestyrelsen den 4. september 2020 traf afgørelse om, at Sagsøger ikke på standsningstidspunktet opfyldte betingelserne for at få for-længet udbetalingen af sygedagpenge, blev der ikke foretaget partshøring over de oplysninger, som efter Ankestyrelsens opfattelse førte til, at betin-gelserne for sygedagpengeforlængelse ikke var til stede.
Det gøres gældende, at der i forhold til Hvidovre Kommunes afgørelse var tale om et væsentligt ændret grundlag, som Ankestyrelsen traf afgørelse på baggrund af, idet Hvidovre Kommunes afgørelse var truffet på bag-grund af en retsvildfarelse.
Hvidovre Kommunes partshøring vedrørte ikke de relevante faktiske op-lysninger af betydning for spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøger op-fyldte forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, jf. ovenfor.
Det er således ikke korrekt, når Ankestyrelsen anfører, at Hvidovre Kom-mune ved partshøringen af 20. februar 2020 havde forelagt Sagsøger de relevante og væsentlige faktiske oplysninger, der lå til grund for Ankestyrelsens afgørelse af 4. september 2020.
Tværtimod havde Hvidovre Kommune ikke foretaget partshøring i for-hold til de faktiske oplysninger, der kunne begrunde en afgørelse om af-slag på forlængelse af sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, ligesom Ankestyrelsen heller ikke foretog partshøring herom, og dermed heller ikke fået ”repareret” den retlige mangel. Sagsøger er såle-des aldrig blevet partshørt om det relevante faktiske grundlag, der var af væsentlig betydning for vurderingen af, om han opfyldte betingelserne for sygedagpengeforlængelse.
Det fremgår af Ankestyrelsens afgørelse, at man har lagt vægt på lægeat-test af 13. marts 2020 (bilag 1). Denne attest er imidlertid udfærdiget efter kommunens afgørelse i sygedagpengesagen, og er i øvrigt et dokument, som ikke er udarbejdet til brug for sygedagepengesagen, men derimod indhentet til brug for behandlingen af en helt anden sag, nemlig sagen om Sagsøgers ansøgning om seniorpension.
20
Da disse faktiske oplysninger ikke indgik i sygedagpengesagen (men var indhentet til brug for behandlingen af ansøgningen om seniorpension), var Ankestyrelsen selvfølgelig forpligtet til at partshøre over disse nye faktiske oplysninger, og så meget desto mere, når man tillagde dem afgø-rende betydning i afgørelsen.
De faktiske oplysninger, som Sagsøger med Hvidovre Kommunes partshøring af 20. februar 2020 blev forelagt og hørt om, begrænsede sig til 1) at Sagsøger havde modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de seneste 9 måneder, 2) at han havde søgt om seniorpension, og 3) at han havde gennemgået en rygoperation den 10. februar 2020 og skulle genoptrænes.
Der blev således ikke partshørt vedrørende faktiske forhold af betydning for vurderingen af, i hvilket omfang helbredstilstanden var afklaret og om der var behov for en afklaring af arbejdsevnen, jf. sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2.
Der blev heller ikke partshørt i forhold til, om der var et sikkert lægeligt grundlag for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, jf. sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3.
Og der blev heller ikke partshørt om, hvorvidt sagen burde forelægges kommunens rehabiliteringsteam med henblik på at træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, jf. sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4.
Der kan i den forbindelse henvises til Vestre Landsrets dom i U.2006.2912V, hvor både byret og landsret – med henvisning til bl.a. rets-sikkerhedslovens § 4 – fandt, at en sygedagpengemodtager havde haft en sådan interesse i at se hele beslutningsgrundlaget og have haft lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger, at der burde være foretaget parts-høring.
Der kan endvidere henvises til U.2021.1588V, hvor landsretten ligeledes fandt, at sagsøgeren, da Ankestyrelsen ændrede kommunens afgørelse om sygedagpengestop og på baggrund af en helhedsvurdering af borgerens situation, vurderede forlængelsesmulighederne, havde haft en sådan in-teresse i at se beslutningsgrundlaget og have lejlighed til at komme med sine bemærkninger, at der burde have været gennemført en parthøring, før Ankestyrelsen traf afgørelse.
Både sagsoplysningsforpligtelsen og partshøringsforpligtelsen er forvalt-ningsretlige garantiforskrifter. De er en garanti for afgørelsens rigtighed,
21
og det påhviler derfor Ankestyrelsen at godtgøre, at den manglende sags-oplysning og partshøring ikke konkret har været væsentlig for afgørelsens udfald, jf. ligeledes U.2021.1588V.
Det gøres gældende, at Ankestyrelsens bevisbyrde herfor er streng, samt at Ankestyrelsen ikke har løftet denne bevisbyrde.
Det gøres således gældende, at Ankestyrelsens afgørelse af 4. september 2020 – udover at være en afgørelse med tilbagevirkende kraft uden hjem-mel i sygedagpengeloven – også led af væsentlige retlige mangler i form af mangelfuld sagsoplysning og manglende partshøring, og at Ankestyrel-sens afgørelse af 4. september 2020 også af den grund er ugyldig.
Det gøres derfor samlet gældende, at der ikke blev truffet en gyldig afgø-relse om ophør af sygedagpengeretten af hverken Hvidovre Kommune el-ler Ankestyrelsen, og at Sagsøger derfor havde ret til sygedag-penge frem til han overgik til seniorpension den 1. juli 2020.
Prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse
Ankestyrelsen gør gældende, at det følger af fast retspraksis, at sagsøgeren skal godtgøre, at der foreligger et sikkert grundlag for at tilsidesætte An-kestyrelsens afgørelse i sagen og henviser i den forbindelse til bl.a. U.2000.645H, U.2001.768H og U.2007.358H.
Ankestyrelsen anfører, at det af U.2000.645H fremgår, at det ved prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse skal tages i betragtning, at de administrative myndigheder gennem behandling af et stort antal sager har en særlig erfa-ring i at foretage de pågældende bevisvurderinger, hvorved der må fore-ligge et sikkert grundlag, for at domstolene kan tilsidesætte en administra-tiv afgørelse om førtidspension og om sygedagpengeforlængelse (U.2007.358H).
Det bemærkes, at Højesteret i dommen U.2000.645H først og fremmest fastslog, at domstolenes prøvelse af Ankestyrelsens afgørelser om tilken-delse af førtidspension tillige omfatter de administrative myndigheders bedømmelse af, om betingelserne herfor er opfyldt, selv om denne bedøm-melse til dels beror på bevisvurderinger af skønsmæssig karakter. Højeste-ret tilsidesatte derved Ankestyrelsens anbringende om, at skønnet over, om betingelserne for førtidspension var opfyldt, i sidste ende skulle udø-ves af Ankestyrelsen, og at skønnet alene kunne tilsidesættes af retten, så-fremt det var godtgjort, at Ankestyrelsens
afgørelse var åbenbart urimelig, ulovmedholdig eller beroede på et urigtig faktisk grundlag.
22
I dommen fandt Højesteret endvidere – på baggrund de lægelige akter og det i øvrigt foreliggende i sagen – at der var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse om afslag på førtidspension. Tilsvarende tilside-satte Højesteret i dommen U.2001.768H Ankestyrelsens afgørelse om til-kendelse af almindelig førtidspension, idet Højesteret fandt, at sagsøger havde ret til mellemste førtidspension.
Retspraksis viser således også, at domstolene rent faktisk foretager en prø-velse af Ankestyrelsens afgørelser, herunder af Ankestyrelsens bevisvur-deringer af skønsmæssig karakter.
Ikke desto mindre er der enighed om, at det følger af retspraksis, at det ved prøvelsen af Ankestyrelsens skønsmæssige bevisvurderinger må tages i betragtning, at de administrative myndigheder gennem behandling af et stort antal sager har en særlig erfaring i at foretage de pågældende bevis-vurderinger, og at der derfor må foreligge et sikkert grundlag for at dom-stolene tilsidesætter en administrativ afgørelse om førtidspension eller sy-gedagpengeforlængelse baseret på sådanne skønsmæssige bevisvurderin-ger.
Det bemærkes dog, at praksis vedrørende en tilbageholdende prøvelse af Ankestyrelsens bevisvurderinger af skønsmæssig karakter, ikke vedrører domstolenes prøvelse af faktiske og retlige spørgsmål.
Det følger således af fast praksis, at domstolene også i førtidspensions og sygedagpengeforlængelsessager i fuldt omfang prøver retlige spørgsmål. Det siger imidlertid sig selv, at administrative myndigheder er ikke er mere erfarne i (eller bedre stillet til), at vurdere retlige spørgsmål end domstolene.
Dette kan ligeledes udledes af eksempelvis U.2016.140H, U.2018.2849Ø og U.2021.1588V, der netop handlede om retlige spørgsmål, hvor der blev fo-retaget en fuld prøvelse heraf, og som derfor heller ikke indeholder for-muleringer om, hvorvidt sagsøgeren har godtgjort et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse i sagerne.
Prøvelsen af retlige spørgsmål omfatter tillige spørgsmålet om retlige mangler. Domstolene prøver således fuldt ud, om myndighedernes afgø-relser lider af retlige mangler, herunder om disse er væsentlige og medfø-rer ugyldighed, jf. ligeledes U.2021.1588V. Det omfatter i denne sag blandt andet spørgsmålet om betydningen af Hvidovre Kommunes retsvildfa-relse, og om, hvorvidt sagen var tilstrækkelig oplyst til, at der kunne træf-fes en afgørelse om, hvorvidt Sagsøger opfyldte en eller flere af
23
forlængelsesmulighederne i sygedagpengeloven. Det vedrører endvidere spørgsmålet om, hvorvidt der er sket partshøring i overensstemmelse med kravene i forvaltningslovens § 19 og retssikkerhedslovens § 4.
Prøvelsen af de retlige spørgsmål i sagen vedrører endvidere spørgsmålet om, hvorvidt Ankestyrelsen kan opretholde retsvirkningen af en ugyldig afgørelse fra underinstansen eller om Ankestyrelsen herved træffer en af-gørelse med tilbagevirkende kraft.
Hertil kommer, at hvis det lægges til grund, at den afgørelse (der er til prøvelse i retten) lider af retlige mangler, så må prøvelsen af myndighe-dernes eventuelle bevisvurderinger af mere skønsmæssig karakter, være både fuldstændig og intensiv, da retlige mangler skaber en formodning for, at afgørelsen er forkert.
Det bemærkes i den forbindelse, at det påhviler Ankestyrelsen at godt-gøre, at tilsidesættelsen af forvaltningsretlige garantiforskrifter ikke kon-kret har været væsentlige for afgørelsens udfald, og at det – såfremt retten måtte finde, at afgørelsen lider af retlige mangler – ikke er sagsøgeren der skal godtgøre, at der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse, men at det er Ankestyrelsen der skal godtgøre, at de retlige mangler var konkret uvæsentlige, jf. bl.a. U.2021.1588V.
Som anført gøres det gældende, at Ankestyrelsens bevisbyrde herfor er streng, samt at Ankestyrelsen ikke har løftet denne bevisbyrde.”
Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført:
”Ankestyrelsen gør gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 4. september 2020 (bilag 11), hvor Ankestyrel-sen stadfæstede Hvidovre Kommunes afgørelse af 5. marts 2020 (bilag 6) om, at Sagsøger ikke opfyldte betingelserne i sygedagpenge-lovens § 27, om forlængelse af udbetaling af sygedagpenge.
Ankestyrelsen gør gældende, at Ankestyrelsen ved afgørelsen af 4. sep-tember 2020 foretog en korrekt vurdering af, at Hvidovre Kommunes af-gørelse af 5. marts 2020 ikke var ugyldig, og at Sagsøgers ret til sygedagpenge ikke kunne forlænges efter den 5. marts 2020.
Ankestyrelsen har ved prøvelsen af Hvidovre Kommunes afgørelse af 5. marts 2020 lagt vægt på, at Hvidovre Kommune har inddraget de rele-vante faktiske oplysninger om, at Sagsøger var blevet rygopereret den 10. februar 2020, og at Sagsøger skulle gennem en lang
24
genoptræning. Sagsøger havde i forbindelse med opfølgnings-samtalen med Hvidovre Kommune den 20. februar 2020 netop oplyst Hvi-dovre Kommune om, at der efter operationen var forventet genoptræning i 6-12 måneder.
Det gøres derfor gældende, at Sagsøger, hvem bevisbyrden påhvi-ler, ikke har godtgjort et grundlag, endsige fornødent sikkert grundlag, for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 4. september 2020. Sagsøger har ikke godtgjort, at Ankestyrelsens afgørelse af 4. september 2020 er behæftet med mangler.
Ankestyrelsen fandt ved afgørelsen af 4. september 2020, at Hvidovre Kommunes afgørelse af 5. marts 2020 ikke indeholdt en tilstrækkelig præ-cis begrundelse, idet Hvidovre Kommune ikke havde givet en tilstrække-lig begrundelse under flere af forlængelsesbestemmelserne for, hvorfor Sagsøger ikke kunne få forlænget udbetalingen af sygedagpenge. Hvidovre Kommune havde begrundet afgørelsen i det indledende afsnit om begrundelse med, at Sagsøger var helbredsmæssigt uafklaret, og der var lagt vægt på, at Sagsøger var blevet rygopereret og skulle gennem en lang genoptræning.
Retten til udbetaling af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalen-dermåned, når der er udbetalt sygedagpenge for mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, kaldet revurderingstidspunktet. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtage-rens situation. Det fremgår direkte af sygedagpengelovens § 27. Hvidovre Kommune har den 5. marts 2020 truffet en gyldig afgørelse om Sagsøgers ret til forlængelse af udbetaling af sygedagpenge.
Revurderingstidspunktet i Sagsøgers sygedagpengesag var den 29. februar 2020. Hvidovre Kommune har ved afgørelsen af 5. marts 2020 inddraget oplysningerne om at Sagsøger havde gennemgået en stivgørende rygoperation den 10. februar 2020 og oplysningerne om, at Sagsøger skulle genoptræne i 6-12 måneder. Det bestrides, at af-gørelsen led af en hjemmelsmangel. Hvidovre Kommune har truffet en af-gørelse med hjemmel i sygedagpengelovens § 24 og § 27.
Hvidovre Kommune henviser i afgørelsen af 5. marts 2020 netop under lovgrundlag til sygedagpengelovens § 24 og § 27. Det er derfor ikke kor-rekt, når Sagsøger anfører, at Hvidovre Kommune alene har lagt vægt på, at Sagsøger havde søgt om seniorpension.
…
25
Ankestyrelsen bestrider derfor, at sagen ikke var tilstrækkelig oplyst på afgørelsestidspunktet. Hvidovre Kommunes afgørelse led ikke af væsent-lige retlige mangler. Hvidovre Kommune har ved afgørelsen af 5. marts 2020 lagt vægt på, at Sagsøger var helbredsmæssigt uafklaret. Vurderingen er helt i overensstemmelse med de faktiske forhold i sagen, og helt i overensstemmelse med praksis på området for vurdering af for-længelsesbetingelserne i sygedagpengelovens § 27. Som det fremgår af vejledning om sygedagpengeperioden og forlængelse, så vil oplysnin-gerne om, at den sygemeldtes helbredstilstand er uafklaret på revurde-ringstidspunktet netop være en del af oplysningsgrundlaget på revurde-ringstidspunkt.
Hvidovre Kommunes partshøring
Det fremgår direkte af Hvidovre Kommunes partshøring af 20. februar 2020, at Hvidovre Kommune har inddraget oplysningerne om, at Sagsøger var helbredsmæssigt uafklaret, at Sagsøger var blevet rygopereret den 10. februar 2020 og skulle gennem en lang genoptræning.
Det er således ikke korrekt, når sagsøger henviser til, at det relevante og væsentlige faktiske grundlag for sagens afgørelse var begrænset til, at Sagsøger havde modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger in-den for de seneste 9 måneder og havde søgt om seniorpension. Det må derfor bero på en vildfarelse fra sagsøgers side, når sagsøger gør gæl-dende, at der ikke er foretaget partshøring i overensstemmelse med reg-lerne i forvaltningslovens § 19 og retssikkerhedslovens § 4. Ankestyrelsen henviser til bilag 4: Brev af 20. februar 2020 fra Hvidovre Kommune med titlen: Ophør af sygedagpenge – Tilkendelse af jobafklaringsforløb – en partshøring.
…
Ankestyrelsen bestrider på den baggrund, at Hvidovre Kommunes afgø-relse af 5. marts 2020 led af væsentlige mangler, der medførte ugyldighed.
Ankestyrelsens afgørelse – tilbagevirkende kraft
Ankestyrelsen gør gældende, at der ikke med Ankestyrelsens afgørelse af 4. september 2020 var tale om en afgørelse med tilbagevirkende kraft.
Ankestyrelsen henviser til U.2021.1588V. Som sagsøger selv skriver i stæv-ningen skal Ankestyrelsen som rekursmyndighed foretage vurderingen af forlængelsesbestemmelserne på standsningstidspunktet (tidspunktet for
26
kommunens afgørelse), hvorfor Vestre Landsret netop fandt, at Ankesty-relsens afgørelse ikke var truffet med tilbagevirkende kraft.
Hvidovre Kommune havde den 5. marts 2020 truffet en gyldig afgørelse om Sagsøgers ret til forlængelse af sygedagpengeudbetalingen. Ankestyrelsen bestrider, at U.2021.1588V kan anvendes modsætningsvis til at fastslå, at Ankestyrelsen har truffet en afgørelse med tilbagevirkende kraft.
Ankestyrelsens afgørelse - sagsoplysning
Ankestyrelsen gør gældende, at Ankestyrelsens afgørelse af 4. september 2020 er gyldig og truffet på et fuldt oplyst grundlag.
Det fremgår af de lægelige oplysninger i sagen, at Sagsøger den 10. februar 2020 var opereret med en stivgørende operation i lænderyg-gen. Sagsøger havde den 20. februar 2020 oplyst til Hvidovre Kommune, at han skulle gennem en ny rygoperation, og der var forventet genoptræning i op til 12 måneder (bilag D). Disse faktiske oplysninger om, at Sagsøgers helbredstilstand var uafklaret, og at han skulle gen-nem en lang genoptræning var netop afgørende for, at Sagsøger ikke opfyldte forlængelsesbestemmelserne i sygedagpengelovens § 27.
Disse oplysninger, om rygoperation og lang genoptræning lægger Hvid-ovre Kommune vægt på ved partshøringen den 20. februar 2020 (bilag 4) og ved Hvidovre Kommunes afgørelse af 5. marts 2020 (bilag 6).
Ankestyrelsen har også lagt særlig vægt på oplysningerne om, at Sagsøgers helbredstilstand var uafklaret og inddraget Sagsøgers oplysninger fra opfølgningssamtalen den 20. februar 2020.
Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets vejledning om sygedagpengepe-rioden og forlængelse, at en sag kan være tilstrækkeligt oplyst, uden at borgerens helbredstilstand er afklaret. Det forhold at Sagsøgers helbredstilstand var uafklaret på revurderingstidspunktet var netop afgø-rende for, at Sagsøger ikke opfyldte en eller flere af forlængelses-bestemmelserne i sygedagpengelovens § 27, men i stedet havde ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Ankestyrelsens afgørelse af 4. september 2020 er således truffet på et fuldt oplyst grundlag.
Ankestyrelsens afgørelse - partshøring
27
Det bestrides, at Ankestyrelsens afgørelse af 5. marts 2020 lider af en retlig mangel. Ankestyrelsen har ved afgørelsen af 5. marts 2020 lagt vægt på de samme oplysninger som Hvidovre Kommune, om at Sagsøgers helbredsti stand var uafklaret på standsningstidspunktet den 5. marts 2020. Der var ikke tale om et ændret retligt grundlag, eller et væsentligt ændret oplysningsgrundlag.
Sagsøger var ved Hvidovre Kommunes partshøring af den 20. fe-bruar 2020 netop partshørt om, at Sagsøger var helbredsmæssigt uafklaret og skulle gennem en lang genoptræning. Sagsøger var partshørt om beslutningsgrundlaget for vurdering af forlængelsesbestem-melserne i sygedagpengelovens § 27.
Sagsøgers sag er derfor ikke sammenlignelig med U.2006.2912V. Sagsøgers sag er heller ikke sammenlignelig med U.2021.1588V, da Ankestyrelsen i Sagsøgers sag har truffet afgørelse efter samme retlige grundlag som Hvidovre Kommune, nemlig sygedagpenge-lovens § 24, og § 27.
I forhold til sagsøgers anbringende om, at Ankestyrelsen har inddraget oplysningerne fra lægeattest af 13. marts 2020, gøres det gældende, at op-lysningerne i denne lægeattest netop beskriver, at Sagsøgers hel-bredstilstand var uafklaret på standsningstidspunktet den 5. marts 2020, og det var netop de samme oplysninger om rygoperation og langvarig genoptræning, som Sagsøger havde oplyst om i forbindelse med opfølgningssamtalen den 20. februar 2020 (bilag D).
Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysnin-ger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at frem-komme med en udtalelse.
Ankestyrelsen har ikke tilsidesat sin oplysningspligt. Sagsøger var klar over, at oplysningerne om den helbredsmæssige uafklarede til-stand på grund af den forventede lange genoptræning indgik i vurde-ringsgrundlaget for, om Sagsøger opfyldte en eller flere af forlæn-gelsesbestemmelserne i sygedagpengelovens § 27.
Oplysningerne om operation og forventet genoptræning havde Sagsøger selv oplyst til Hvidovre Kommune, og oplysningerne om operation og lang genoptræning fremgår af Hvidovre Kommunes partshøring af 20. februar 2020 (bilag 4) og Hvidovre Kommunes afgørelse af 5. marts 2020
28
(bilag 6). Sagsøger var således blevet partshørt om det relevante faktiske grundlag, der var af væsentlig betydning for, om Sagsøger opfyldte forlængelsesbestemmelsen i sygedagpengelovens § 27.
Såfremt retten måtte finde, at Ankestyrelsens afgørelse af 5. marts 2020 li-der af en retlig mangel, gør Ankestyrelsen gældende, at manglen ikke kan føre til, at Ankestyrelsens afgørelse er ugyldig. For at en mangel kan med-føre ugyldighed, skal manglen konkret have været væsentlig for afgørel-sen. Det følger af højesteretspraksis, at der ved vurderingen af væsentlig-heden af en retlig mangel blandt andet lægges vægt på, hvorvidt manglen vurderes at have haft en betydning for den endelige afgørelse, jf. blandt andet U.2005.2489H og U.2011.2343H, hvorefter en retlig mangel alene vurderes at være væsentlig, hvis den konkret har medført, at afgørelsen har fået et andet indhold end tilsigtet.
Det følger af § 68, og § 69, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), at Ankestyrelsen som rekursinstans kan efterprøve retlige spørgsmål, og at Ankestyrelsen uafhængigt af par-ternes påstande kan træffe afgørelse om afvisning, stadfæstelse, hjemvis-ning, ophævelse eller ændring af underinstansens afgørelse. Bestemmel-serne tilsigter efter forarbejderne at give Ankestyrelsen mulighed for at træffe den afgørelse, som Ankestyrelsen finder materielt rigtig, jf. herved Højesterets dom af 10. juni 2015, trykt i U.2015.3233H.
Sagsøgers helbredstilstand var uafklaret på standsningstidspunk-tet den 5. marts 2020. På baggrund af oplysningerne om, at Sagsøger havde været igennem en rygoperation den 10. februar 2020 og skulle igennem et længevarende genoptræningsforløb af op til 12 måne-ders varighed, var Sagsøgers helbredstilstand på standsningstids-punktet ikke tilstrækkelig afklaret til, at det var muligt at vurdere, om der ville være behov for at afklare arbejdsevnen. Sagsøger havde her-udover den 20. februar 2020 oplyst til Hvidovre Kommune, at han skulle gennem en ny stivgørende rygoperation, og der blev forventet 6-12 måne-ders genoptræning.
Ud fra en konkret og individuel vurdering af Sagsøgers samlede helbredsmæssige tilstand havde Ankestyrelsen vurderet, at der ikke forelå en sikker lægelig vurdering af, at Sagsøger ville vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang inden for 134 uger fra revurderings-tidspunktet. Sagsøger havde selv oplyst til Hvidovre Kommune, at han skulle gennem et længere genoptræningsforløb. En partshøring fra Ankestyrelsen til Sagsøger om, at Sagsøger var helbreds-mæssigt uafklaret, og at disse oplysninger var blevet gentaget i LÆ 265, Lægeattest til Rehabiliteringsteam (bilag 1) må vurderes konkret at være
29
uvæsentlig for den materielt korrekte afgørelse om, at Sagsøgers helbredstilstand var så uafklaret på revurderingstidspunktet, og Sagsøger ikke opfyldte forlængelsesbestemmelsen i sygedagpenge-lovens § 27, den 5. marts 2020.
Over for sagsøgers subsidiære påstand gør Ankestyrelsen gældende, at Ankestyrelsen har truffet en gyldig og korrekt afgørelse. Der er ikke grundlag for hjemvisning til fornyet behandling, jf. i det hele gennemgan-gen ovenfor.”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Der er mellem parterne enighed om, at såfremt Hvidovre Kommunes afgørelse er ugyldig, vil det også føre til, at Ankestyrelsens afgørelse er ugyldig, idet An-kestyrelsen i givet fald vil have truffet afgørelse med tilbagevirkende kraft.
Sagsøger har gjort gældende, at Hvidovre Kommunes afgørelse er ugyldig på grund af hjemmelsmangler, manglende sagsoplysning og/eller manglende parthøring.
Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger manglende sagsoplysning og/eller partshøring fra Hvidovre Kommune
Det følger af sygedagpengelovens § 24, at kommunen på revurderingstidspunk-tet skal træffe afgørelse. Retten finder, at det følger heraf, at afgørelsen alt andet lige må træffes på baggrund af de oplysninger, som rimeligvis foreligger på pågældende tidspunkt. Der kan således ikke antages at foreligge en pligt for kommunen til at udsætte afgørelsen på afklaring, som ikke ville kunne konstateres på revurderingstidspunktet.
Lægeerklæringen LÆ 125 indeholder faktiske oplysninger, der tyder på, at Sagsøger inden for 6 måneder ville kunne arbejde i ikke rygbelastende arbejde. Oplysningerne må sammenholdes med Sagsøgers oplysning om, at han forventede 6-12 måneders genoptræning.
For så vidt angår vurderingen af, om disse oplysning gav grundlag for yderligere sagsoplysning, førend der kunne træffes afgørelse efter sygedagpengeloven lægger retten vægt på, at der var tale om en nyligt overstået operation, og at Sagsøgers oplysning om, at han forventede 6-12 måneders genoptræning har været forelagt ham til partshøring.
Retten finder herefter, at Sagsøger ikke har godtgjort, at Hvidovre Kommune burde have indhentet yderligere oplysninger, før de traf afgørelse
30
om ophør af sygedagpenge. Retten finder således, at der ikke er grundlag for at antage, at der på revurderingstidspunktet var oplysninger af relevans i forhold til vurderingen af, om betingelserne for forlængelse af sygedagpengeperioden, herunder navnlig i forhold til bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen, var opfyldt, som ikke indgik i kommunens afgørelsesgrundlag.
Retten finder endvidere ikke grundlag for at antage at der er ved afgørelsen, er indgået oplysninger til ugunst for Sagsøger, som han ikke var bekendt med indgik i afgørelsesgrundlaget. Retten bemærker i den forbindelse, at Sagsøger er blevet partshørt af Hvidovre Kommune i forhold til grundlaget for afgørelsen herunder det retsgrundlag, som kommunen senere traf afgørelse på baggrund af.
Hvidovre Kommunes henvisning til, at Sagsøger havde søgt seniorpension
Retten lægger efter indholdet af Hvidovre Kommunes afgørelse til grund, at kommunen var af den opfattelse, at det forhold, at Sagsøger havde søgt seniorpension var så væsentlig for kommunes afgørelse, at sagens øvrige oplysninger ikke indgik med særlig vægt i vurderingen efter sygedagpenge-lovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 og 7, og indebar, at han ikke var berettiget til forlængelse af sygedagpengeperioden.
Retten finder endvidere, at dette ikke kan antages at være en korrekt retsop-fattelse, men at der derimod i forhold til de nævnte bestemmelser og deres betingelser skulle foretages en vurdering med inddragelse af andre oplysninger end ansøgningen om seniorpension. Der findes herefter at være tale om en hjemmelsmangel, idet Hvidovre Kommune har truffet afgørelse uden at inddrage relevante oplysninger i deres vurdering.
Retten bemærker, at der ikke findes, at være tale om en begrundelsesmangel. Retten har herved lagt vægt på, at det må antages, at begrundelsen er et korrekt udtryk for den vurdering, som Hvidovre Kommune har foretaget.
Det er grundlæggende betingelser for ugyldighed af en forvaltningsakt, at den lider af en retlig mangel, og at manglen er væsentlig. Vedrørende væsentlig-hedsbetingelsen er det antaget, at det indgår som et væsentlig moment, om afgørelsen ville have fået et andet resultat, såfremt den retlige mangel ikke havde været til stede.
Retten finder på denne baggrund, at Hvidovre Kommunes afgørelse ikke er ugyldig – uanset hvordan oplysningen om ansøgt seniorpension urigtigt er indgået i kommunens vurdering af, om betingelserne for forlængelse af sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 1-4 og 7 – såfremt det kan lægges til grund, at afgørelsens resultat er rigtigt. Bevisbyrden for at dette er tilfældet, påhviler Ankestyrelsen.
31
Dette spørgsmål behandles nedenfor i forlængelse af spørgsmålene om Ankestyrelsens afgørelse i øvrigt lider af retlige mangler og i givet fald betydningen heraf.
Ankestyrelsens afgørelse
Sagsøger har gjort gældende, at Ankestyrelsens afgørelse er ugyldig på grund af manglende sagsoplysning og/eller manglende parthøring.
Manglende sagsoplysning
De sagsoplysningsmangler, som er gjort gældende af Sagsøger i forhold til Ankestyrelsens afgørelse svarer til de oplysninger, som det er Sagsøgers opfattelse, at også Hvidovre Kommune manglede førend de kunne træffe afgørelse. Som anført ovenfor finder retten, at der ikke er tale om manglende sagsoplysning.
Manglende partshøring
Nogle af de oplysninger, som Ankestyrelsen har lagt vægt på fremgår af LÆ 265, som er dateret den 13. marts 2020. Det må endvidere lægges til grund, at Sagsøger ikke er blevet partshørt over oplysningerne i lægeattesten el-ler var bekendt med, at de indgik i Ankestyrelsens afgørelsesgrundlag.
Der fremgår således af Ankestyrelsens afgørelse, at der navnlig ved vurderin-gen efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, er refereret til oplysnin-gerne, og retten finder herefter, at der er tale om oplysninger, som Sagsøger skulle være partshørt over, inden Ankestyrelsen traf afgørelse.
Retten finder, at den manglende partshøring fører til ugyldighed af Ankestyrel-sens afgørelse, medmindre Ankestyrelsen kan godtgøre, at manglen har været konkret uvæsentlig.
Medfører de konstaterede mangler ugyldighed?
Retten har ved vurderingen af, om Ankestyrelsen har godtgjort, at manglerne er konkret uvæsentlige lagt vægt på navnlig, at oplysningerne om fire operationer – som rettelig var tre operationer - inden for et halvt år, samt oplysningerne om, at Sagsøger afventede en stivgørende lændeoperation for at afhjælpe smerter og give dig en bedre gangfunktion, som rettelig var, at Sagsøger havde gennemført en stivgørende lændeoperation og afventede genop-træning, ikke ændrer ved, at Sagsøger helbredsmæssige tilstand var uafklaret på standsningstidspunktet, og at der ikke var konstateret et behov for at afklare arbejdsevnen. Det fremstår endvidere utvivlsomt, at der på stands-ningstidspunktet ikke kunne foretages en sikker lægelig vurdering af, at
32
Sagsøger inden for 134 uger kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidti-digt omfang.
Der er endvidere lagt vægt på, at Ankestyrelsen i afgørelsen har foretaget en fuldstændig vurdering af, om betingelserne i sygedagpengelovens § 27 var opfyldt med inddragelse af relevante oplysninger. Det bemærkes, at der i den forbindelse udover spørgsmålet om tilbagevirkende kraft ikke gjort gældende, at Ankestyrelsens afgørelse skulle være uhjemlet eller på anden måde lide af hjemmelsmangler. Retten bemærker i den forbindelse, at afgørelser efter syge-dagpengelovens forlængelsesbestemmelser beror på en delvis skønsmæssig vurdering herunder i forhold til bevisvurderingen. Det er fast antaget, at en myndighed som Ankestyrelsen i kraft af behandlingen af et stort antal sager har en særlig erfaring med de pågældende bevisvurderinger, og at tilsidesættelse af Ankestyrelsens vurdering herom kræver et sikkert grundlag.
Retten finder på denne baggrund, at Ankestyrelsen har godtgjort, at såvel Hvidovre Kommunes som Ankestyrelsens egen afgørelse - uanset de anførte mangler - er rigtig. Retten finder således, at manglerne har været konkret uvæsentlige. Retten har herved også lagt vægt på, at Ankestyrelsen har truffet afgørelse efter det det samme retsgrundlag som Hvidovre Kommune.
Da der således ikke foreligger retlige mangler ved Hvidovre Kommunes afgørelse, som kan føre til ugyldighed, er der heller ikke grundlag for at antage, at Ankestyrelsens afgørelse er tillagt tilbagevirkende kraft.
Sammenfattende finder retten herefter ikke grundlag for at give Sagsøger medhold i de nedlagte påstande, hvorfor Ankestyrelsen frifindes.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 16.000 kr. Ankestyrelsen er ikke momsregistreret, men repræsenteret ved ansat rettergangsgangsfuldmægtig, hvorfor sagsomkost-ningerne ikke er tillagt moms.
THI KENDES FOR RET:
Ankestyrelsen frifindes.
Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger skal til Ankestyrel-sen betale sagsomkostninger med 16.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
33
2
Publiceret til portalen d. 02-01-2023 kl. 13:05
Modtagere: Mandatar Fagligt Fælles Forbund, Sagsøger, Advokat (H) Mads Krøger Pramming, Sagsøgte Ankestyrelsen
