Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten hjemviser sag om ret til udbetaling af sygedagpenge til Ankestyrelsen

Østre LandsretCivilsag2. instans13. januar 2025
Sagsnr.: 729/25Retssagsnr.: BS-606/2023-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-606/2023-OLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
729/25
Sagsdeltagere
Rettens personaleJesper Jarnit; Rettens personaleLene Jensen; PartsrepræsentantInge Houe; PartsrepræsentantLisa Dalgas Christensen; PartAnkestyrelsen; Rettens personaleAnnacarina Staunstrup Hølledig; PartstilknyttetFagligt Fælles Forbund

Dom

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 13. januar 2025

Sag BS-606/2023-OLR

(25. afdeling)

Fagligt Fælles Forbund som mandatar for

Appellant, tidligere Sagsøger

(advokat Lisa Dalgas Christensen, prøve)

mod

Ankestyrelsen

(advokat Inge Houe)

Retten i Glostrup har den 2. januar 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-5742/2022-GLO).

Landsdommerne Lene Jensen, Jesper Jarnit og Annacarina Staunstrup Hølledig (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin påstand for byretten om, at Ankestyrelsen skal anerkende, at Appellant, tidligere Sagsøger havde ret til udbetaling af sygedagpenge fra 6. marts til 1. juli 2020, subsidiært at sagen hjemvises til Ankestyrelsen til fornyet behandling.

Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning.

Forklaringer

Appellant, tidligere Sagsøger har afgivet supplerende forklaring.

2

Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret bl.a., at han sammenlagt har fået syv operatio-ner. Han blev opereret første gang for spinalstenose den 10. september 2019 på Capio Privathospital og blev udskrevet igen allerede dagen efter operationen.

Efter tre-fire uger fik han meget ondt og blev den 17. december 2020 opereret for en diskusprolaps i lænden.   

Den 10. februar 2020 fik han foretaget en tredje operation. Det var rettelig en stivgørende operation og ikke en operation for en diskusprolaps, som det frem-går af lægeattesten af 13. marts 2020.

Efter den tredje operation havde han det forholdsvis godt, og det varede ved hen over sommeren, hvor han bl.a. kunne tage en uge til Norge på fisketur. Han var dog fortsat på smertestillende medicin. En fjerde operation var ikke på tale på det tidspunkt.   

Efter han begyndte genoptræning, tiltog smerterne. Han mistænkte, at nogle af de skruer, han fik indopereret ved den stivgørende operation i februar 2020, var blevet løse.

Han fik derefter – inden for en ti-dages periode i oktober 2021 – tre yderligere operationer. Den første af disse var en kontrol af den tidligere stivgørende ope-ration, den næste vedrørte nogle blodansamlinger, og den sidste operation var endnu en kontrol af den stivgørende operation, da hans smerter var blevet for-værret.   

Han havde det ”rimelig godt” , efter han blev udskrevet i oktober 2021, men fik efter en årskontrol foretaget en operation mere i april 2023. Det var den syvende operation, han fik foretaget, og det var en stivgørende operation mere.

Han kan ikke huske, at han skulle have talt med lægen om flexjob, som det fremgår af lægeerklæringen af 13. marts 2020.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at for-længe sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstids-punktet i § 24, når de opfylder et af kriterierne i bestemmelsens nr. 1-7. En an-søgning om seniorpension er ikke i sig selv en hindring for, at der kan ske for-længelse af sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 1-7.

3

Det må efter indholdet af Hvidovre Kommunes afgørelse af 5. marts 2020 læg-ges til grund, at kommunen ved afgørelsen af, om Appellant, tidligere Sagsøger var beretti-get til forlængelse af sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 og 7, ikke foretog en egentlig vurdering af Appellants, tidligere Sagsøger situ-ation med inddragelse af andre oplysninger end, at Appellant, tidligere Sagsøger havde ansøgt om seniorpension. Landsretten tiltræder på den baggrund, at kommu-nens afgørelse om, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke længere var berettiget til sygedag-penge, indeholdt en hjemmelsmangel.

Udgangspunktet er herefter, at kommunens afgørelse – og dermed også Anke-styrelsens senere afgørelse af 4. september 2020 – er ugyldig efter forvaltnings-lovens almindelige regler. Udgangspunktet kan fraviges, når særlige omstæn-digheder gør det påkrævet. Det er ikke af Ankestyrelsen godtgjort, at der fore-ligger sådanne særlige omstændigheder i sagen.

Da landsretten efter de foreliggende oplysninger ikke finder grundlag for at tage den principale påstand fra Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger til følge, hjemvises sagen til fornyet behandling ved Ankestyrelsen.

I sagsomkostninger for begge retter skal Ankestyrelsen betale 44.750 kr. til Fag-ligt Fælles Forbund som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger. Af beløbet udgør 40.000 kr. udgifter til advokatbistand inkl. moms og 4.750 kr. udgifter til retsaf-gift.   

THI KENDES FOR RET:

Sagen hjemvises til Ankestyrelsen.

I sagsomkostninger for begge retter skal Ankestyrelsen betale 44.750 kr. til Fag-ligt Fælles Forbund som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 13-01-2025 kl. 10:00

Modtagere: Appellant, tidligere Sagsøger, Indstævnte Ankestyrelsen, Advokat (H) Inge Houe, Mandatar Fagligt Fælles Forbund, Advokat Lisa Dalgas Christensen

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 729/25
Rettens sags nr.: BS-606/2023-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i GlostrupGLO
DDB sags nr.: 728/25
Rettens sags nr.: BS-5742/2022-GLO
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Ja
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb