Dom
RETTEN I VIBORG
DOM
afsagt den 5. marts 2024
Sag BS-9011/2019-VIB
Sagsøger
(advokat Karoline Louise Schulz, beskikket)
mod
Tryg Forsikring A/S
(advokat Louise Broch-Lange)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 27. februar 2019.
Denne sag handler om, hvorvidt der er årsagssammenhæng mellem et færdelsuheld den 3. september 2015 og Sagsøgers helbredsmæssige gener i form af nakkesmerter, hovedpine og kognitiv svækkelse, herunder om Sagsøgers har krav på yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervsevnetab.
Sagsøger har i første række nedlagt påstand om, at Tryg Forsikring A/S skal betale 1.750.924,34 kr. med tillæg af procesrente fra den 27. februar 2019. I anden række har hun nedlagt påstand om, at Tryg Forsikring A/S skal betale et mindre beløb efter rettens skøn med tillæg af procesrente fra den 27. februar 2019.
2
Tryg Forsikring A/S har i første række nedlagt påstand om frifindelse. I anden række har Tryg Forsikring A/S nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af et efter rettens skøn fastsat mindre beløb forrentet i henhold til erstatningsan-svarslovens § 16.
Sagsøgeren påstand er opgjort sådan:
Méngodtgørelse
10 x 8.985 kr. 89.850,00 kr.
Aldersreduktion 14 % (53 år) - 12.579,00 kr.
I alt 77.271,00 kr.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
Årsgrundlag, jf. bilag 51 345.546,00 kr.
Feriepenge (345.546 x 12,5 %) 43.193,25 kr.
Værdien af 6. uge (345.546 x 2,5 %) 8.638,65 kr.
Arbejdsgiverbetalt ATP-bidrag 2.160,00 kr.
Særlig feriegodtgørelse (345.546 x 1,95 %) 6.912,68 kr.
Total 406.450,58 kr.
Månedsgrundlag (406.450,58 / 12) 33.870,88 kr.
Tabt arbejdsfortjeneste i perioden 1.5.2016 – 30.3.2017
Mulig indtægt i perioden (33.870,88 x 11) 372.579,68 kr.
Faktisk indtægt i perioden, jf. bilag 52 - 194.473,00 kr.
Tabt arbejdsfortjeneste 178.106,68 kr.
Nedsættelse sv.t. halvdelen - 89.053,34 kr.
I alt 89.053,34 kr.
Erstatning for tab af erhvervsevne
Årsgrundlag, jf. bilag 51 345.546,00 kr.
Værdien af 6. uge (345.546 x 2,5 %) 8.638,65 kr.
Arbejdsgiverbetalt ATP-bidrag 2.160,00 kr.
Pension 15,50 % (345.546 x 15,50 %) 53.559,63 kr.
Særlig feriegodtgørelse (345.546 x 1,95 %) 6.912,68 kr.
Total 416.816,96 kr.
10 x 417.000 x 50 % 2.085.000,00 kr.
Aldersreduktion 24 % (53 år) - 500.000,00 kr.
I alt 1.584.600,00 kr.
Parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse af Sagsøgers krav.
3
Sagsøger har fri proces og retshjælpsdækning.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, da sagens bilag ikke alle er gengivet i dommen, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Den 11. juni 2015 pådrog Sagsøger sig en arbejdsskade, hvor Arbejdsmar-keds Erhvervssikring ved afgørelse af 24. november 2016 tilkendte Sagsøger 72.369 kr. i godtgørelse for varigt mén (10 %). Af begrundelsen for afgørel-sen fremgår:
”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan anerkende en ulykke som en arbejdsskade, hvis skaden er forårsaget af dit arbejde eller de forhold, det foregår under.
Ulykken den 11. juni 2015 er en arbejdsskade.
Vi vurderer, at skaden i form af smerter i ryggen er forårsaget af, at du i forbindelse med dit arbejde faldt på vej op af en trappe fra kælderen, denne var tæppebelagt. Du bar på nogle papirer i hænderne. Du mi-stede balancen og greb for dig for at få fat i gelænderet, men du ramte ikke gelænderet. Du røg ned på venstre side, og slog venstre side af kroppen mod trappetrinnet.
Vi har lagt vægt på, at du mærkede smerter straks. Næste dag havde du brændende smerter i ryggen trækkende ned i venstre ben. Du har siden haft rygsmerter med udstråling til benet. Du er blevet MR-skan-net, der har vist konfiguration med affektion af L5-roden på venstre side, men er ikke blevet opereret.
Vi har lagt vægt på, at du har haft et længere forløb på reumatologisk afdeling og fået langvarig fysioterapi samt fortsat har rygsmerter.
Vi er opmærksomme på, at du også har nakkegener samt hovedpine.
Oplysningen har ikke ført til en ændret vurdering, fordi vi ikke vurde-rer, at der er årsagssammenhæng til hændelsen den 11. juni 2015. Vi har lagt vægt på, at du var udsat for et trafikuheld i september 2015, og her pådrog dig et whiplashtraume.
Derfor anerkender vi din ryggener som en arbejdsskade.
…
Vi har fastsat dit varige mén ud fra en samlet vurdering af de gener og ulemper, som du har til daglig på grund af arbejdsskaden. Vi vurderer, at dine gener som følge af arbejdsskaden svarer til et varigt men på 10 procent.
Vi har fastsat dit varige mén efter vores vejledende méntabel.
4
Efter tabellens punkt B.l.3.3 vurderes følger efter forvridninger, dis-kusprolaps, brud og belastningsskader med lette, daglige rygsmerter med udstrålende bensmerter, uden eller med let bevægeindskrænk-ning, til l0 procent.
Du har lave lændesmerter med udstråling til venstre ben. Du har haft lændesmerter siden uheldet i juni måned 2015, men føler at de er blevet forværret af trafikuheldet i september 2015.
Du har problemer med at sidde, du kan maksimalt sidde i 30 minutter. Du føler ikke, at du har konstant ondt, men 4/5 del af tiden har du smerter i ryggen. Du oplever træthed, hukommelsesproblemer og kon-centrationsproblemer.
Du skal hele tiden passe på, hvad du foretager dig i hjemmet, du kan ikke klippe hæk og skal have hjælp til havearbejde. Du kan godt lave mad eller støvsuge. Du skal passe på, med alle former for tunge løft.
Speciallægen oplyser, at du kan stå på hæl og tæer, og finger-gulv-af-stand er cirka 10 centimeter.
Du opleves med stor ømhed over hele ryggen og reagerer voldsomt på berøring, mest udtalt i venstre side.
Dine gener svarer til punktet i méntabellen. Vi har lagt vægt på, at du har næsten konstante smerter og let nedsat bevægelighed.
Efter en samlet vurdering har vi derfor fastsat dit varige mén til 10 pro-cent.
…”
Ankestyrelsen stadfæstede afgørelsen den 25. oktober 2017.
Af afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af 20. december 2018 frem-går:
”…
Vi har genvurderet vores afgørelse fra den 5. september 2018.
Vi har fastsat dit tab af erhvervsevne til 40 procent.
Din erstatning er tilkendt fra den 29. oktober 2016.
Din årsløn er 384.000 kroner.
Du kan klage over denne afgørelse inden 4 uger, se sidst i afgørelsen.
…
5
Vi har genvurderet vores afgørelse af den 5. september 2018. Årsagen er, at din fagforening har klaget over fratræk for konkurrerende for-hold, fastsættelsen af din årsløn samt tilkendelsestidspunktet.
Vi har herefter givet din fagforening medhold i et af klagepunkterne, de to øvrige forhold fastholder vi og oversender til Ankestyrelsen.
Vi har valgt at tilkende dig din erstatning fra et tidligere tidspunkt end først anført i vores tidligere afgørelse.
Vi har truffet afgørelse om dit tab af erhvervsevne som følge af arbejds-skaden.
Din erhvervsmæssige situation har ændret sig flere gange siden skaden. Vi har dog valgt at give dig den samme procent for hele perioden, da vi vurderer at dit tab af erhvervsevne har været det samme.
Du er tilkendt førtidspension fra den 1. april 2017, og din erhvervsmæs-sige situation er afklaret. Vi har derfor truffet en endelig afgørelse om dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden. Kommunen vurde-rer, at din helbredssituation er en så betydelig barriere for din tilknyt-ning til arbejdsmarkedet, at du ikke vil kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Vi har set på, hvilke funktionsbegrænsninger du har som følge af ar-bejdsskaden, og hvordan de påvirker dine muligheder for at tjene penge ved arbejde sammenlignet med, hvad du kunne tjene uden ar-bejdsskaden.
Vi har tidligere fastsat dit varige mén til 10 procent for i din lænderyg. Du har lave lændesmerter med udstråling til venstre ben. Du har haft lændesmerter siden din arbejdsulykke. Du har problemer med at sidde, du kan maksimalt sidde i 30 minutter. Du føler ikke, at du har konstant ondt, men 4/5 del af tiden har du smerter i ryggen. Du har derfor et skå-nebehov ved lænderygsbelastende arbejde, og kan derfor eksempelvis ikke foretage tunge løft. Du har ligeledes brug for varierende arbejds-stillinger, s. du kan skifte mellem gående, stående og siddende arbejde.
Ud over arbejdsskaden har du efter din trafikulykke i september 2017 problemer med smerter i nakken, hovedpine og store kognitive vanske-ligheder med træthed, hukommelse- samt koncentrationsproblemer.
Disse gener hindrer dig i at varetage arbejdsopgaver, hvor du skal sidde meget tid foran en computer eller have opgaver der kræver stor koncentration i længere tid.
Vi vurderer, at du på grund af dine gener ikke kan vende tilbage til dit arbejde som sagsbehandler i kommunen. Vi vurderer samtidig, at du på trods af tidligere uddannelse og erfaring heller ikke vil kunne opnå samme indtjening som før arbejdsskaden på 384.000 kroner indenfor andre arbejdsområder.
Du har været i afklaringsforløb i 2016 som kontorassistent, hvor du ar-bejdede 4 timer om ugen til at starte med, men senere i forløbet gik du ned til at have 2 timer om ugen. Du havde derfor opgaver indenfor kontor og administration. Du havde opgaver som deltagelse i møder
6
med unge, opstartssamtaler, vejledningsmøder, forældremøder på sko-ler. Du fungerede bare som "føl", og har ved alle møder kunne stå op el-ler sidde ned, alt efter behov. Du har derfor ikke selv skulle byde ind med noget, og har heller ikke taget referat, da du ikke slet har kunne udføre denne opgave. Du har haft meget svært ved at koncentrere sig, har mange smerter og din korttids hukommelse er meget dårlig. Du har fortalt, at du ikke kunne booke en aftale i Outlook uden at lave fejl. Du kan eksempelvis ikke veksle mellem at have personoplysningerne på et stykke papir, og få det skrevet korrekt ind i outlook. Praktikken viste, at din erhvervsevne er nedsat til det ubetydelige i ethvert realistisk er-hverv af helbredsmæssige årsager.
Vi vurderer på den baggrund, at du har et betydeligt skånebehov i for-hold til ethvert erhverv.
Din dagligdag går med at udføre huslige opgaver, som madlavning, oprydning og rengøring. Du må dog tage det i små bider af gangen, da du hurtigt bliver træt af det lave selv det mindste. Du er altså ikke helt uden funktionsevne.
Det betyder, at dit samlede tab af erhvervsevne er 90 procent.
Vi kan imidlertid kun give erstatning for den del af dit tab af erhverv-sevne, der skyldes arbejdsskaden. Vi vurderer, at lidt mere end halvde-len af dit tab af erhvervsevne, med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden. Årsagen er, at du også har smerter i din nakke, hovedpine, du lider af store hukommelse- samt koncentra-tionsproblemer. Din praktik viste, at du på grund af disse gener har en yderligere funktionsnedsættelse af din erhvervsevne. Du er desuden til-kendt førtidspension på grund af dine samlede gener, og ikke alene på grund af arbejdsskaden i din lænderyg.
Det betyder, at vi har fastsat dit tab af erhvervsevne som følge af ar-bejdsskaden til 40 procent.
Du har ret til erstatning fra den 29. oktober 2016, hvor en arbejdsprøv-ning viste at du efter 4 uger måtte gå ned på 2 timer om ugen. Det var her bevist, at du ikke kan arbejde i samme omfang som før skaden. Du blev senere indstillet til en førtidspension på baggrund af denne ar-bejdsprøvning. Vi finder, at der fra dette tidspunkt er påvist et tab af er-hvervsevne svarende til 40 procent.
…”
Ankestyrelsen stadfæstede afgørelsen den 21. december 2020.
Den 3. september 2015 var Sagsøger involveret i et færdselsuheld, da en bil kørte lige ud foran hende, da hun kom kørende ud ad en mindre vej. Sagsøger kørte ind i modparten, bilen blev slynget rundt og landede mellem nogle træer.
Af afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af 30. august 2017 fremgår:
7
”…
I har bedt Center for Private Erstatningssager i Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring om en vejledende udtalelse vedrørende Sagsøgers varige mén og erhvervsevnetab som følge af trafikuheldet den 3. sep-tember 2015.
Vi vurderer:
Det varige mén er mindre end 5 procent
Erhvervsevnetabet er mindre end 15 procent
…
Varigt mén
Andre relevante sager
Sagsøger har en verserende arbejdsskadesag vedrørende en ulykke, der skulle have fundet sted den 11. juni 2013 omhandlende fald på en trappe.
Vurdering af varigt mén
Det varige mén er mindre end 5 procent
Vores lægekonsulent med speciale i neurologi har deltaget ved vurde-ringen af det varige mén.
Grundlaget for vores vurdering:
Sagsøger var den 3. september 2015 involveret i et trafi-
kuheld, hvor hun som farer af en personbil påkørte en anden personbil, der kom kørende ud fra en sidevej.
Sagsøger blev den 4. september 2015 tilset på Smerteklinik i
By, hvor hun i forvejen havde en tid grundet en tidligere ulykke. Trafikuheldet blev ikke nævnt ved denne konsultation.
Sagsøger blev den 7. september 2015 tilset af egen læge,
hvor hun klagede over overstrækning af nakken i venstre side. Lægen konstaterede let muskelømhed i nakken og fri bevægelig-hed.
Sagsøger har efterfølgende gennemgået fysioterapeutisk be-
handling, herunder ridefysioterapi.
Sagsøger var forud for aktuelle trafikuheld kendt med ge-
ner i form af hovedpine, gener i nakken, koncentrationsbesvær og lænderygsmerter med udstråling til venstre ben.
8
Ved vurderingen af det varige mén har vi lagt vægt på, at Sagsøger aktuelt klager over hovedpine, nakkesmerter og kognitive gener i form af hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær.
Vi har lagt vægt på, at der objektivt er konstateret normal bevægelighed af halshvirvelsøjlen.
Vi har fastsat det varige mén med udgangspunkt i vores vejledende méntabel:
Efter tabellens punkt B.1.1.1 vurderes lette, daglige nakkesmerter uden eller med let bevægeindskrænkning, til 5 procent.
Vi vurderer, at Sagsøgers aktuelle gener er sammenlignelige med ovenstående tabelpunkt og har vurderet det varige mén til 8 procent.
Det er imidlertid vores vurdering, at den væsentligste del af generne med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end det an-meldte trafikuheld.
Vi har ved denne vurdering lagt vægt på, at det fremgår af de helbreds-mæssige oplysninger, at Sagsøger forud for trafikuheldet havde gener i form af hovedpine, gener i nakken og koncentrationsbesvær.
Udfra en lægelig vurdering findes der ikke at være en sikker forværring af generne svarende til en méngrad på 5 procent eller derover, der kan tilskrives det aktuelle trafikuheld.
Vi vurderer derfor, at trafikuheldet den 3. september 2015 har med-ført et varigt mén på mindre end 5 procent.
Vi er opmærksomme på, at Sagsøger også klager over forværring af smerter i lænderyggen.
Vi finder det ikke sandsynliggjort, at smerterne i lænderyggen skyldes trafikuheldet den 3. september 2015, da der ikke foreligger oplysninger om strakssymptomer (symptomer umiddelbart efter ulykken). Ved vur-deringen har vi lagt vægt på, at der ikke ved lægehenvendelsen den 7. september 2015 er klaget over gener fra lænden. Vi har endvidere lagt vægt på, at Sagsøger forud for trafikuheldet havde lænderygsmer-ter med udstråling til venstre ben.
Erhvervsevnetab
Vurdering af erhvervsevnetabet
Erhvervsevnetabet er mindre end 15 procent
Grundlaget for vores vurdering af erhvervsevnen før skaden:
Sagsøger har en pædagogisk diplomuddannelse, men har
ikke arbejdet indenfor faget.
Sagsøger har arbejdet med musikundervisning og har end-
videre haft drevet et vognmandsfirma med sin daværende
9
mand. Hun har endvidere haft påbegyndt en uddannelse som IT-administrator, som hun ikke færdiggjorde. Hun har arbejdet med IT administration og har ligeledes været ansat som leder ved Arbejdsplads 1, hvor hun har arbejdet med borgere, der var visiteret til fleksjob, ledige og kontanthjælpsmodtagere.
På tidspunktet for aktuelle ulykke arbejdede Sagsøger ved
Arbejdsplads 2 som sagsbehandler på sygedagpen-geområdet, 37 timer ugentligt.
Vi har lagt vægt på, at Sagsøger frem til ulykken har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden har vi lagt vægt på, at Sagsøger har arbejdet på fuld tid.
Vi vurderer dog, at det er forbundet med væsentlig usikkerhed, hvor-vidt Sagsøger i et fremtidigt perspektiv, uanset ulykken, ville have opretholdt samme indtægtsniveau. Vi har herved lagt vægt på, at der er beskrevet en række forudbestående helbredsmæssige problematikker, der efter vores vurdering påvirker Sagsøgers arbejdsmæssige ni-veau i væsentligt omfang. Det fremgår endvidere af de lægelige akter, at Sagsøger var blevet deltidssygemeldt fra den 29. juni 2015.
Det fremgår af sagens akter, at Sagsøger forud for aktuelle ulykke havde betydelige lænderygsgener med udstråling til venstre ben, gener i nakken, hovedpine og koncentrationsbesvær. Det fremgår endvidere, at Sagsøger forud for ulykken havde en § 56 aftale vedrørende en øjenproblematik.
Det fremgår af sagens akter, at Sagsøger forud for ulykken har op-lyst, at hun ikke kunne klare et job på fuld tid og har ligeledes oplyst, at hun som sagsbehandler hos Arbejdsplads 2 har haft ned-sat sagstal grundet helbredsmæssige udfordringer med synet og deref-ter ryggen.
Vi finder således, at der uanset aktuelle ulykke, indenfor en kortere tidshorisont, ville have været indtrådt en nedgang i det det arbejds-mæssige funktionsniveau og i det årlige indtægtsniveau.
Grundlaget for vores vurdering af erhvervsevnen efter skaden er:
Sagsøger sygemeldte sig grundet diskusprolaps og piskes-
mæld den 1. oktober 2015 delvist med 16 timer ugentligt.
Sagsøger sygemeldte sig den 12. oktober 2015 på fuld tid. Det er i de kommunale akter beskrevet, at Sagsøger har væ-
ret delvist sygemeldt gennem en længere periode end fra syge-meldingen i oktober, idet der har været en del mindre sygemel-dinger hen over sommeren. Det er således angivet i sagens akter, at Sagsøger siden den 29. juni 2015 var deltidssygemeldt.
Sagsøger blev den 1. april 2017 tilkendt førtidspension.
Vi vurderer ikke, at Sagsøgers funktionsniveau er blevet påvirket i væsentligt omfang som følge af det aktuelle trafikuheld.
10
Vi har lagt vægt på, at trafikuheldet har medført forholdsvis begræn-sede helbredsmæssige følger i forhold til Sagsøgers forudbestå-ende gener, hvorfor vi ikke finder, at generne efter trafikuheldet er for-værret svarende til en méngrad på 5 procent eller derover.
Vi har ved vurderingen ligeledes lagt vægt på, at Sagsøger i forlø-bet efter trafikuheldet har klaget over smerter særligt i ryggen og endvi-dere irritation af øjnene, som medførte koncentrationsproblemer. Det er således vores vurdering, at forudbestående forhold har haft væsentlig betydning i forløbet efter trafikuheldet.
Det er således vores vurdering, at Sagsøgers nuværende erhvervs-mæssige situation må tilskrives andre forhold end det aktuelle trafi-kuheld.
På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at det aktuelt ikke i tilstrækkeligt omfang er sandsynliggjort, at følgerne efter trafikuheldet den 3. september 2015 har medført varige ændringer i Sagsøgers erhvervsmæssige situation i et omfang, der kan begrunde et erhverv-sevnetab på 15 procent eller derover.
Vi vurderer derfor, at skaden den 3. september 2015 har medført et er-hvervsevnetab på skønsmæssigt mindre end 15 procent.
…”
Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i udtalelse af 26. marts 2021 bl.a. udtaler:
”…
Vedr. Sagsøger mod Tryg Forsikring, j.nr.: BS-9011/2019-VIB
Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede spørgsmål således:
Spørgsmål 1:
Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt Sagsøger forud for trafikulykken den 3. september 2015 er beskrevet med vedvarende gener i form af nakkesmer-ter.
Retslægerådet bedes begrunde svaret, herunder angive hvilke oplysninger Retslægerådet har lagt til grund i forbindelse med besvarelsen.
Nakkesmerter er omtalt i materialet forud for ulykkestilfældet den 3.
september 2015. Retslægerådet kan ikke påtage sig at resumere sagen i øvrigt.
…
Spørgsmål 3:
11
Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt Sagsøger forud for trafikulykken den 3. september 2015 er beskrevet med vedvarende hovedpinegener.
Retslægerådet bedes begrunde svaret, herunder angive hvilke oplysninger Retslægerådet har lagt til grund i forbindelse med besvarelsen.
Hovedpine er som oplyst i spørgsmål C omtalt i materialet forud for ulykkestilfældet den 3. september 2015.
…
Spørgsmål 5:
Retslægerådet bedes oplyse hvorvidt Sagsøgers nuværende gener i form af nakkesmerter, hovedpine og kognitive gener, med overvejende sandsynlighed (mere end 50 procent) skyldes trafikulykken den 3. september 2015.
Retslægerådet bedes begrunde svaret, herunder angive hvad der taler henholds-vis for og imod årsagssammenhæng.
Efter ulykkestilfældet den 3. september 2015 er der ved første lægekon-sultation den 4. september 2015 ikke omtalt nakkesmerter, hovedpine eller kognitive symptomer. Ved lægekonsultation den 7. september 2015 beskrives ømhed af venstre nakkemuskulatur og af brystbenet.
Retslægerådet vurderer på dette grundlag, at sagsøger ved ulykkestil-fældet den 3. september 2015 fik nakkemuskelømhed uden tegn på traumefølger i øvrigt. Den påviste muskelømhed antages at være af for-bigående karakter.
…
Spørgsmål 7:
Retslægerådet bedes oplyse hvorvidt Sagsøgers lænderyggener ses at være forværrede i forbindelse med trafikulykken den 3. september 2015.
Retslægerådet bedes begrunde svaret, herunder med angivelse af hvad der taler henholdsvis for og imod en forværring af lænderyggenerne opstået som følge af trafikulykken.
Lændesmerter er efter ulykkestilfældet ved lægekonsultation den 4.
september 2015 beskrevet af længerevarende karakter og er ikke omtalt som forværret af ulykkestilfældet ved lægenotat af 7. september 2015. Retslægerådet vurderer på dette grundlag, at sagsøgers lændesmerter er uden relation til ulykkestilfældet den 3. september 2015.
…
Spørgsmål C:
Har sagsøgeren relevante forudbestående gener/lidelser/symptomer herunder i relation til hovedpine, nakkesmerter og/eller kognitivt?
Retslægerådet bedes ved besvarelsen oplyse, hvilken vægt – om nogen – Retslæ-gerådet har tillagt følgende oplysninger:
12
a) Bilag 13 hvorefter sagsøger har lidt af hovedpine og nakkesmerter kon-
stant siden arbejdsulykken i juni 2015
b) Bilag 43, notat af 3. marts 2015 hvorefter sagsøger har lidt af hoved-
pine siden efteråret 2014
c) Bilag 14, hvorefter sagsøger har lidt af hovedpine og hukommelsesbe-
svær primo/medio 2015
d) Bilag 43, notat af 9. marts 2015 hvorefter sagsøger led af hovedpine og
koncentrationsbesvær.
I materialet er som anført oplysninger herom. Der henvises til besvarel-sen af spørgsmål 1 og 5.
Spørgsmål D:
Lider sagsøger af et kronisk smertesyndrom?
I bekræftende fald bedes Retslægerådet oplyse, hvad der er årsagen/-erne hertil, herunder eksempelvis
a) Forbrug af smertestillende og sovemedicin, jf. bilag 43, notater af 28.
maj 2010, 1. juli 2013, 8. november 2013, 15. december 2014, 19. juni 2015 og 6. august 2015
b) Arbejdsskaden 11. juni 2015
c) Trafikuheldet 3. september 2015
d) Trafikuheldet 18. maj 2018
e) Sociale faktorer
f) Andre forhold
Retslægerådet bedes oplyse årsagsbidraget fra hver enkelt relevant faktor.
I materialet er beskrevet, at sagsøger oplyser langvarige smerter. Vedrø-rende betydningen af ulykkestilfældet den 3. september 2015 henvises til besvarelsen af spørgsmål 5. Specifikke årsager kan ikke identificeres i materialet.
Spørgsmål E:
I hvilket omfang er sagsøgers kognitive gener/symptomer forårsaget af hen-holdsvis
a) Forbrug af smertestillende og sovemedicin, jf. bilag 43, notater af 28.
maj 2010, 1. juli 2013, 8. november 2013, 15. december 2014, 19. juni 2015 og 6. august 2015
b) Arbejdsskaden 11. juni 2015
c) Trafikuheldet 3. september 2015
d) Trafikuheldet 18. maj 2018
e) Sociale faktorer
f) Andre forhold
Retslægerådet bedes oplyse årsagsbidraget fra hver enkelt relevant faktor.
Specifikke årsager kan ikke identificeres i materialet.
Spørgsmål F:
13
Retslægerådet bedes oplyse, med hvilken sandsynlighedsgrad – mindre sand-synligt (mindre end 50 %), sandsynligt (50 %), eller mere end overvejende sandsynligt (51 % eller derover) – at uheldet den 3. september 2015 har forår-saget de respektive billeddiagnostiske fund, som er beskrevet i bilag 46.
Ulykkestilfældet den 3. september 2015 har ikke forårsaget eller bidra-get til de billeddiagnostisk påviste degenerative forandringer.
Spørgsmål G:
Retslægerådet bedes oplyse, om der er lægelig dokumentation for, at der er ind-trådt en (lang-)varig forværring af sagsøgers gener/symptomer fra lænderyg-gen som følge af uheldet den 3. september 2015.
I bekræftende fald anmodes Retslægerådet om at beskrive de kvantitative og kvalitative ændringer af generne/symptomerne før henholdsvis efter trafikuhel-det den 3. september 2015.
Nej.
…
Spørgsmål L:
Har sagsøgerens forudbestående og/eller efterfølgende (konkurrerende) ge-ner/symptomer betydning for sagsøgerens senest beskrevne helbredsmæssige forhold?
Retslægerådet anmodes om muligt at angive, med hvilken grad af sandsynlig-hed – mindre sandsynligt (mindre end 50 %), sandsynligt (50 %), eller mere end overvejende sandsynligt (51 % eller derover) – disse forhold/gener har be-tydning for sagsøgerens senest beskrevne helbredsmæssige forhold.
Betydningen af ulykkestilfældet for sagsøgers symptomer er beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 5. Faktorer af betydning for sagsøgers senest i materialet beskrevne symptomer kan ikke præcist identificeres i materi-alet.
Spørgsmål M:
Er sagsøgerens symptombillede og udviklingen heraf foreneligt med symptom-billeder, som kan opstå spontant (dvs. uden et traume som nødvendig årsag) i en normalbefolkningsgruppe med tilsvarende alder og/eller situation som sagsøgeren?
Generelt kan oplyses, at nakke- og lændesmerter er hyppigt forekom-mende i befolkningen.
…”
Det fremgår af Retslægerådets udtalelse af 24. februar 2022:
”…
14
Vedr. j.nr.: BS-9011/2019-VIB - Sagsøger mod Tryg Forsikring
Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede spørgsmål således:
Spørgsmål 10:
I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 1, har Retslægerådet tilkendegivet, at Sagsøger også forud for ulykken den 3. september 2015 var beskrevet med nakkesmerter. Retslægerådet bedes i den forbindelse oplyse, hvorvidt Retslægerådet er opmærksomme på, at journalnotaterne fra egen læge af 7. ok-tober 2013 og 15. december 2014 ikke vedrører Sagsøger, men derimod et familiemedlem. Der henvises til bilag 43.
Retslægerådet bedes begrunde svaret.
I et udateret notat fra 2014 oplyser sagsøger ”smerter, primært i skulde-ren, ømhed og uro i muskler” uden at årsagen er beskrevet. Retslægerå-det er dog blevet opmærksom på, at der ikke er oplysninger om lokali-serede nakkesmerter i materialet før ulykkestilfældet den 3. september 2015.
Spørgsmål 11:
I forlængelse af spørgsmål 10, bedes Retslægerådet oplyse, hvorvidt det giver anledning til en ændret besvarelse af tidligere spørgsmål 1 og spørgsmål 2.
Retslægerådet bedes begrunde svaret.
Besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 ændres til besvarelsen af spørgsmål 10.
Spørgsmål 12:
I forlængelse af tidligere spørgsmål 3 og spørgsmål C, bedes retslægerådet op-lyse, hvorvidt det er muligt at differentiere Sagsøgers hovedpine gener henholdsvis før og efter ulykken den 3. september 2015 – herunder hvorvidt der er sket en forværring af Sagsøgers hovedpine efter ulykken den 3. septem-ber 2015.
Dersom spørgsmålet besvares bekræftende, anmodes Retslægerådet om at be-skrive symptomerne henholdsvis før og efter uheldet kvantitativt og kvalitativt Retslægerådet bedes i forbindelse med besvarelsen gøre sig bekendt med beskri-velserne i bilag 6 og bilag 14, samt bilag 43 og bilag 13.
Retslægerådet bedes begrunde svaret.
Længerevarende hovedpine er dokumenteret før ulykkestilfældet den 3. september 2015 i notat den 9. marts 2015: ”hovedpine siden efteråret 2014” . Materialet indeholder ikke oplysninger der muliggør en differen-tiering mellem sagsøgers hovedpine før og efter ulykkestilfældet 3. sep-tember 2015.
Spørgsmål 13:
15
I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 5 har retslægerådet tilkendegivet, at Sagsøger ikke i forbindelse med undersøgelse den 4. september 2015 an-gav smerter fra nakken.
Retslægerådet bedes i den forbindelse oplyse, hvorvidt man i forbindelse med besvarelsen har været opmærksom på, at der i sagens bilag 43, side 232 tilken-degives, at hun instrueres i ”…udspænding af nakken idet hun netop har haft et uheld ”.
Tilsvarende bedes Retslægerådet oplyse, hvorvidt rådet har været opmærksom på, at der ved journalnotat af 7. september 2015 er angivet, at Sagsøger udover mærker omkring den venstre skulder og brystben også har overstrakt nakken.
Retslægerådet bedes begrunde svaret – herunder om ovenstående journalnota-ter giver anledning til en revideret besvarelse af spørgsmål 5.
De anførte citater giver ikke anledning til ændring af besvarelsen af spørgsmål 5.
Spørgsmål 14:
Retslægerådet oplyser desuden ved besvarelsen af spørgsmål 5, at den muske-lømhed, som er påvist, må antages at have været af forbigående karakter. Retslægerådet bedes i den forbindelse oplyse hvori man begrunder den forbigå-ende karakter.
Retslægerådet gøres i den forbindelse opmærksom på bl.a. følgende journalkon-sultationer i sagens bilag 43:
• 11. september 2015, side 229: ”… øget problematik med nakken og også
øverste del af ryggen. … jeg har svært ved at koncentrere mig og få no-get for hånden” .
• 14. oktober 2015, side 229 og frem (notat fra Smerteklinik). ”…ømhed i
nakke/skulderomådet. Øget koncentrationsbesvær og øget hovedpine. Gener i nakke/skulderregionen relateres til trafikuheld … ”
• 26. oktober 2015, side 210. ”… smerter i nakke og hoved er værre. Jeg
glemmer og jeg har svært ved at koncentrere mig f.eks. at læse eller bare følge med i en film …”
• 9. december 2015 side 117. ”… mht. nakken føler hun fortsat et vist
ubehag».
• 8. januar 2016, side 169. ” … har hun været impliceret i trafik-UT
hvor hun fik whipsask i col cervicalic- og hun har stadig mange spæn-dinger i nakken. Henvises til fys med nakken også” .
• 21. januar 2016, side 167. ”…+smerter i nakken eftertrafik-UT” .
• 2. marts 2016 (notat fra Smerteklinik), side 158 og frem. ” … synes til
gengæld hun har fået tiltagende nakkegener med smerter i nakken. … pt. Stadig svært smertepåvirket og funktionshæmmet. Aktuelt primært pga. nakkegenerne. Iværksat behandling og træning synes ikke art have den ønskede effekt” .
• 14. marts 2016, side 154. ”ondt/træt i lænd og nakke konstant … meget
træt, glemmer meget, ord bliver væk, koncentration” .
• 26. april 2016, side 133- og frem (fra smerteklinik). ”… Patienten har
kroniske smerter lokaliseret i hovedet, nakken, lænderyggen, venstre arm og venstre ben. …” .
16
• 10. maj 2016, side 130 – og frem (fra smerteklinik). ”… udover smerter
har patienten kognitive problemer i form af hukommelses- og koncen-trationsbesvær samt udtalt træthed….”
• 1. juni 2016, side 124- og frem (fra smerteklinik). ”… har også en tra-
fik-UT med Whiplash i anamnesen. …”
• 8. juni 2016 korrespondance vedrørende vederlagsfri fysioterapi
• 12. september 2016 (fra smerteklinikken), side 103.
• 6. oktober 2016, side 98-99. ”… får så mange smerter i hoved + nakke
…” .
• 28. februar 2017, side 83.
• 13. november 2017
• 4. januar 2018 (Fra smerteklinikken), sode 56- og frem. ”…patienten
har kroniske smerter flere steder, i nakken, lænderyggen, venstre arm og venstre ben og har været behandlet her for mindre end 1 år siden.
…”
• 7. februar 2018 (fra smerteklinikken), side 54 og frem. ”…har også
mærket en tydelig lindring på rygsmerterne, men ikke noget for hendes nakke.”
• 19. marts 2018, side 46. ”kronisk smertepatient” .
• 8. august 2018 (røntgen svar), side 30- og frem. «… er kronisk smerte-
patient … efter UT i 2015. …».
• 16. maj 2019, side 9 og frem. Beskrivelse af nakkesmerterne.
Samt følgende notat i sagens bilag 11:
o 08. februar 2016. ”…whiplash læsion af Cx ved påkørsel d.
3.9.15. … der er hovedpine, nakke-skuldersmerter, … svimmel-hed, kvalme, … koncentrations- og hukommelsesbesvær, …” . Retslægerådet bedes desuden bemærke sig indholdet under punktet ”behandling” i journalen.
Retslægerådet bedes desuden oplyse hvorvidt det giver anledning til en ændret besvarelse af tidligere spørgsmål 5. I forbindelse med besvarelsen bedes Retslæ-gerådet desuden gøre sig bekendt med billederne
af Sagsøgers bil fra ulykken i sagens bilag 8.
Retslægerådet bedes begrunde svaret.
Retslægerådet er opmærksom på de anførte citater. Besvarelsen af spørgsmål 5 fastholdes, idet Retslægerådet anser at ulykkestilfældet 3. september 2015 med en sandsynlighed på over 50% udløste nakkemu-skelsmerter af forventet forbigående karakter, og at andre multifaktori-elle, herunder psykosociale, forhold har medført de citerede sympto-mer.
Spørgsmål 15:
Retslægerådet bedes i forlængelse af spørgsmål 14 oplyse, hvorvidt Sagsøger med overvejende sandsynlighed helt eller delvist (mere end 50 procent) har udviklet en kronisk smertetilstand som følge af ulykken den 3. september 2015.
Retslægerådet bedes begrunde svaret.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 14.
17
Spørgsmål 16:
Såfremt spørgsmål 15 besvares bekræftende, bedes Retslægerådet oplyse hvor-vidt Sagsøgers hovedpine og kognitive gener med overvejende sandsyn-lighed (mere end 50 procent) helt eller delvist skyldes den kroniske smertetil-stand efter ulykken den 3. september 2015.
Retslægerådet bedes begrunde svaret.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 14.
Spørgsmål 17:
I forlængelse af spørgsmål M, bedes Retslægerådet oplyse, hvorvidt der i sagen er holdepunkter for, at Sagsøger med overvejende sandsynlighed (mere end 50 procent) ville have udviklet nakkesmerter, hovedpine og kognitive gener i samme omfang og på samme tidspunkt såfremt ulykken den 3. september 2015 ikke var sket.
Retslægerådet bedes begrunde svaret.
Spørgsmålet er hypotetisk og lader sig i det konkrete tilfælde ikke be-svare.
Spørgsmål 18:
Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt Rådet har manglet materiale som kunne have forbedret Rådet mulighed for at besvare spørgetemaet.
Retslægerådet bedes i bekræftende fald begrunde svaret.
Nej.
Spørgsmål O:
Giver nærværende supplerende forelæggelse anledning til at ændre Retslægerå-dets besvarelse af spørgsmål 1-9 og A-N?
I bekræftende fald bedes spørgsmål 1-9 og A-N besvaret på ny.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 10 og 11.
…”
Sagsøgers lægejournal fra Lægehus fra 28. maj 2010 til den 11. april 2018 er indgået i sagen.
Beskrivelser af røntgenundersøgelser og scanninger af Sagsøger i perioden fra den 23. august 2012 til den 10. april 2019 er indgået i sagen.
Sagsøgers journal fra Smerteklinik fra 4. september 2015 til den 20. april 2016 er indgået i sagen.
18
Af notat fra afdelingsleder Person fremgår bl.a., at Sagsøger blev ansat den 2. september 2014 hos Arbejdsplads 2. Det fremgår af notatet, at Sagsøger havde en del sygefravær, og der blev foretaget flere forskellige justeringer af arbejdspladsen for at imødekomme sygefraværet i pe-rioden fra februar til maj 2015. I mail af 13. maj 2015 skrev Sagsøger, at hun så frem til, at hun indenfor en rimelig tid kunne vende tilbage til at yde en nor-mal arbejdsindsats igen.
Forklaring
Sagsøger har afgivet forklaring.
Sagsøger har forklaret, at hun er uddannet pædagog og har arbejdet som sådan og undervist i musik. Hendes mand og hun havde samtidig vognmands-virksomhed. Omkring 2000 tog hun it- og administratoruddannelse og fik ar-bejde som sådan på Arbejdsplads 3, hvor hun også har undervist. Det var i samarbejde med de omkringliggende kommuner. Hun fik tilbudt arbejde i Arbejdsplads 4, hvor hun blev tilbudt kurser og uddannelse, så hun kunne arbejde med socialrådgiveropgaver. Fra 2003 var hun ansat på Arbejdsplads 3, hvor hun endte som souschef og voksenunderviser i it administrator. Da til-skuddet til Arbejdsplads 3 faldt væk, fik hun job i Arbejdsplads 4, hvor hun var indtil 2008, hvor hun blev ansat ved Arbejdsplads 5, som er en privat jobcenterak-
tør.Hun arbejdede her først som konsulent og blev faglig leder og siden afde-
lingsleder af Afdeling. Virksomheden havde hovedkontor i Køben-havn og 11 kontorer i det jyske. Hun havde møder og undervisning af kolleger i Odense og København, frem til den jyske afdeling lukkede ned i 2013. Hun gik herefter ledig i en periode, hvor hun var lidt tilbage i afløserjob som pædagog, hvilket ikke var noget for hende. Hun søgte og fik til sidst job i Arbejdsplads 2, som hun tidligere havde samarbejdet med. Hun havde tidli-gere arbejdet med flexjob, kontanthjælp og dagpenge, men her skulle hun ar-bejde med sygedagpenge, hvilket var et helt nyt lovstofområde for hende. Efter prøvetiden blev hun stillet i udsigt, at hun kunne blive faglig koordinator, men den stoppede der.
Den periode, hvor hun gik ledig, var meget hård for hende. Tiden, hvor hun ar-bejdede for Arbejdsplads 5, var den bedste arbejdsperiode i hendes liv. Det var forfærde-ligt for hende at miste det job. Hun skulle forinden opsige 24 medarbejdere og vidste, hvilken vej det gik. I samme periode blev hendes ældste søn fejlopereret og lå i koma. Det var i sommeren 2014. Kort tid efter ansættelsen ved Arbejdsplads 2 fik hun problemer med synet. Hun skulle sætte sig ind i nyt lovstof, som hun læste, når hun kom hjem. Derfor overbelastede hun sine øjne. Hun var stillet en stilling som faglig koordinator i stilling. Den stilling ville hun frygtelig gerne have. Hun havde tidligere haft svært ved at køre bil i mørke
19
eller regnvejr. Hendes problem nu blev, at hun ikke kunne se på skærmene.
Hun fik skærmbriller med tre styrker, men dem kunne hun ikke tåle. Det var en meget svær periode for hende, dels fordi hun var vant til at være leder, men også andre ting spillede ind, bl.a. overgangsalderen. Hun havde svært ved at erkende, at hun ikke bare lige kunne springe ind og tage sagerne om sygedag-penge, hvor hun ikke var ajourført. Lægen gav hende nogle øjendråber, der vi-ste sig at hjælpe hende. Hun gav sin chef besked om, at hun var klar til at ar-bejde på normale vilkår.
Hun nåede at arbejde på normale vilkår, inden det næste gik galt. Hun har ikke arbejdet på unormale vilkår. Hun piskede måske en stemning op på arbejds-pladsen, fordi hun var bange for, at hun havde haft en blodprop, og hun ikke ville få det job fremadrettet. Det viste sig, at hun ikke havde haft en blodprop men druser, men hun døjede sådan med sine øjne. En kollega nævnte for hende, at hun selv havde erfaret, at der var et dårligt indeklima på det kontor, hvor hun sad. Kollegaen opfordrede hende til at skifte kontor. Det hjalp, da hun stoppede på arbejdet. Hun har ikke haft noget problem med øjnene siden.
Trafikulykken skete den 3. september 2025, da hun kørte på en smal vej. Hun sad og talte med sin veninde i telefonen på en trådløs forbindelse. Hun kom hen til et skævt vejkryds, hvor der kom en bil ned af en bakke fra den ene side. Veninden har efterfølgende fortalt hende, at hun i telefonen kunne høre, at hun råbte: ”Han stopper ikke” . Hun hørte en masse skrald og et brag. Hendes airbag blev udløst. Der var meget røg ved bilen. Hun vågnede op ind imellem nogle træer og tænkte: ”Åh, nej, ikke mere med min ryg” . Hun kunne åbne døren lidt og mase sig ud af bilen. Udenfor gik føreren af den anden bil. Det var en mand. Han havde haft sin søn på 9 år med på passagersædet i bilen. Det var ved pas-sagersædet, hun havde ramt bilen. Sønnen græd. De tilkaldte ikke politiet, da det var straf nok, at manden havde kørt galt med sin søn i bilen. Hun var helt rundt på gulvet og forstyrret. Hun kunne ikke finde sine briller. Hun havde ondt især i nakken og i hovedet. Det gjorde ondt alle steder. Der kom folk til uheldet. Sønnen blev hentet af sin mor. Hun viste, at hun skulle på rygklinikken næste morgen, derfor kom hun ikke på skadestuen. Ulykken skete om aftenen, så hun tænkte, at hun var godt hjulpet, når hun skulle ned på rygklinikken næ-ste morgen.
Falck kørte hende næste dag ned på rygklinikken, hvor temaet var hendes ryg-problemer. Hun fortalte på klinikken, at hun havde været udsat for et trafi-kuheld. Hun fortalte, at hun havde meget ondt i nakken og hovedet. Hun nævnte mange steder på kroppen, hvor hun havde ondt, men behandleren spurgte ind til ryggen og holdt fast i det tema. Hun sluttede inde ved en fysiote-rapeut. Der skulle hun lave øvelser for ryggen, men øvelserne gjorde ondt i nakken. Når hun lavede øvelser for nakken, fik hun ondt i ryggen. Sådan var
20
det flere gange efter trafikuheldet. Hun havde før trafikulykken lavet øvelser for ryggen, uden hun fik ondt i nakken.
Hun har stadig helbredsmæssige problemer i dag. Hun var deltidssygemeldt et stykke tid efter arbejdsulykken og var ved at komme godt tilbage på arbejdet, da trafikulykken skete. Efter trafikulykken kunne hun ikke huske de alminde-lige ord, når hun skulle skrive journaler. Hun kunne heller ikke huske fagud-tryk. Det tog alt for lang tid for hende at skrive journaler, når hun havde haft samtaler. Det var voldsomt frustrerende. Der skete mange mærkelige ting efter trafikuheldet, som hun havde svært ved at forstå. Hun kunne ikke følge med i mange ting. Også når hun så fjernsyn, kunne hun ikke følge med. Hun kunne ikke koncentrere sig eller læse undertekster. Hun har det stadig sådan i dag, når hun bliver træt, eller når hun har holdt hovedet i samme stilling i for lang tid ad gangen. I de situationer får hun meget ondt og bliver meget træt. Hun har al-drig døjet med de gener før trafikulykken.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”…
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der er årsagssammenhæng mellem trafikulykken og sagsøgers gener i form af nakkesmerter, hovedpine og kognitiv svækkelse, ligesom det gøres gældende, at der er årsagssammenhæng mellem trafikulykken og sagsøgers efterfølgende sygeforløb førende til sagsøgers tilkendelse af førtidspension.
Varigt mén
Det gøres gældende, at sagsøger ved trafikulykken pådrog sig en di-stortion af halshvirvelsøjlen, og at denne udløste gener hos sagsøger i form af nakkesmerter, hovedpine og kognitiv svækkelse. Sagsøger kla-gede over følgerne efter trafikulykken allerede den efterfølgende dag, og blev på Smerteklinik instrueret i udspænding af nakken. Sagsøger er kontinuerligt efter trafikulykken, herunder af flere speciallæger, beskre-vet med betydelige ulykkesrelaterede følger.
Sagsøgers gener kan sammenlignes med Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikrings vejledende méntabel punkt B.1.1.3. og svarer til en méngrad på 10 procent.
Det gøres gældende, at sagsøger ikke forud for trafikulykken var kendt med nakkesmerter, jf. retslægerådets besvarelse af spørgsmål 10, lige-som det gøres gældende, at øjensygdommen, som sagsøger i foråret 2015 var under udredning for, og som midlertidigt medførte hovedpine-tendens og koncentrationsbesvær, var velbehandlet og uden betydende indvirkning på sagsøgers funktionsevne på tidspunktet for trafikulyk-ken.
21
Hvis retten måtte finde det dokumentet, at den tendens til hovedpine og koncentrationsbesvær, som sagsøger er beskrevet med i foråret 2015, var af vedvarende karakter, gøres det gældende, at dette alene kan føre til en forholdsmæssig nedsættelse af méngodtgørelsen.
Retslægerådet har ved besvarelsen af spørgsmål 5 og spørgsmål 14 ud-
talt, at trafikulykken mest sandsynligt har medført nakkesmerter affor-
ventet forbigående karakter, og at den øvrige symptomudvikling må an-tages at være forårsaget af multifaktorielle, herunder psykosociale, for-hold.
Det gøres gældende, at det er absolut uden betydning for spørgsmålet
om årsagssammenhæng i den konkrete sag, hvad dergenerelt kan for-
ventes af varigheden af de opståede nakkesmerter, idet sagsøgers nak-kesmerter de facto har varet af vedvarende karakter. Ligeledes gøres det gældende, at sagsøger ud fra en differencebetragtning skal godtgø-res den forværring af sagsøgers helbred, som trafikulykken konkret har forvoldt; dette selvom individuelle forhold ved sagsøger har medført, at generne efter trafikulykken har manifesteret sig anderledes end forven-
teligt. Det er under alle omstændigheder trafikulykken, der harudløst
udviklingen af sagsøgers gener.
Der er ikke oplysninger om efterfølgende begivenheder, der mere sand-synligt end trafikulykken kan antages at være årsag til sagsøgers gener, og retslægerådet har da heller ikke kunne sige, at sagsøgers gener ville have udviklet sig som sket uafhængigt af trafikulykken, jf. retslægerå-dets besvarelse af spørgsmål 17.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ved vejledende udtalelse af 30. august 2017 (bilag 38) udtalt, at trafikulykken ikke har påført sagsøger et varigt mén på mindst fem procent. Det gøres gældende, at der fore-ligger det fornødne grundlag for at tilsidesætte den vejledende udta-lelse, idet den åbenlyst hviler på faktuelt forkerte oplysninger, herunder at sagsøger allerede forud for trafikulykken var kendt med nakkesmer-ter, og at trafikulykken og følgerne efter denne ikke blev omtalt ved sagsøgers konsultation på Smerteklinik dagen efter ulykken. Den vejle-dende udtalelse vedrørende sagsøgers varige mén kan ikke tillægges betydning.
Tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab
Sagsøger anerkender, at følgerne efter trafikulykken ikke er eneårsag til sagsøgers uarbejdsdygtighed i perioden, for hvilken der kræves erstat-ning for tabt arbejdsfortjeneste, ligesom sagsøger anerkender, at føl-gerne efter trafikulykken ikke er eneårsag til sagsøgers erhvervsevne-tab, som samlet set udgør 90 procent. Således er der i erstatningsopgø-relsen taget højde for, at en del af sagsøgers tab skal henføres til føl-gerne efter den arbejdsulykke, som sagsøger var udsat for den 11. juni 2015.
Det gøres gældende, at sagsøger har haft en mangeårig og stabil tilknyt-ning til arbejdsmarkedet, og at hun på tidspunktet for trafikulykken var ansat i en administrativ stilling på fuld tid.
22
Videre gøres det gældende, at sagsøgers erhvervsevne, udover hvad der følger af arbejdsulykken den 11. juni 2015, ikke forud for trafikulyk-ken var varigt nedsat. Den midlertidige indskrænkning i sagsøgers er-hvervsevne, som er beskrevet i foråret 2015, kan ikke tages til indtægt for en generel og varig nedsættelse af sagsøgers erhvervsevne.
Det er ikke godtgjort, at sagsøger havde forudbestående gener, herun-der efter arbejdsulykken den 11. juni 2015, som i sig selv ville have ført til fuldtidssygemelding og senere tilkendelse af førtidspension. Såfremt (arbejdsulykken og) trafikulykken ikke var sket, ville sagsøger således have været i stand til at opretholde sin hidtidige løn.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ved vejledende udtalelse af 30. august 2017 (bilag 38) udtalt, at trafikulykken ikke har medført et er-hvervsevnetab på mindst 15 procent. Det gøres gældende, at der fore-ligger det fornødne grundlag for at tilsidesætte den vejledende udta-lelse, idet denne hviler på de samme faktuelt forkerte oplysninger som udtalelsen om sagsøgers varige mén, hvortil kommer, at Arbejdsmarke-dets Erhvervssikring synes at have lagt til grund, at den indskrænkning af sagsøgers erhvervsevne, der var til stede i foråret 2015, var af varig karakter.
Den vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring støttes ikke af hverken det lægelige eller det kommunale materiale i sagen, lige-som den strider mod selvsamme myndigheds (og Ankestyrelsens) vur-dering i bilag B og bilag 48. I bilag B og bilag 48 har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen vurderet, at mere end halvdelen af sagsøgers erhvervsevnetab med overvejende sandsynlighed kan henføres til trafikulykken.
Hvis retten måtte finde det dokumenteret, at den indskrænkning i sagsøgers erhvervsevne, der var til stede i foråret 2015, var af varig ka-rakter, og at sagsøgers erhvervsevne dermed var varigt nedsat forud for arbejdsulykken og trafikulykken, gøres det gældende, at dette alene kan føre til en lavere årslønsfastsættelse end den af sagsøger opgjorte, eller subsidiært en forholdsmæssig nedsættelse af erstatningen.
…
SAGSOMKOSTNINGER
Sagsomkostninger kan efter sagsøgers opfattelse udmåles med ud-gangspunkt i landsretspræsidenternes vejledende takter på baggrund af sagens værdi. Sagens værdi er ved stævningen opgjort til kr.
2.038.224,32 og umiddelbart inden forberedelsens afslutning ændret til kr. 1.775.472,49.
Det bemærkes, at sagen har været forelagt Retslægerådet to gange, hvortil kommer, at der har været tvist mellem parterne om genforelæg-gelse for rådet førende til kendelse af 17. oktober 2022. Sagens forløb ta-ler for udmåling af sagsomkostninger i den øvre del af intervallet.
Videre bemærkes, at sagsøger ikke under sagens forberedelse har af-holdt positive udgifter.
23
…”
Tryg Forsikring A/S har i sit påstandsdokument anført:
”…
Sagsøger har hverken helt eller delvist løftet bevisbyrden for årsags-sammenhæng imellem færdselsuheldet den 3. september 2015 og det påstævnte erstatningskrav.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i bilag 38 vurderet følgerne efter uheldet den 3. september 2015 til mindre end 5 % mén og mindre end 15 % erhvervsevnetab. Det påhviler derfor sagsøger at fremskaffe grundlag for at tilsidesætte denne vurdering, hvilket ikke er sket.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings/Ankestyrelsens afgørelser i relation til arbejdsskaden 11. juni 2015 udgør ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag til at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udta-lelse om de konkrete følger efter ulykken den. 3. september 2015.
Retslægerådets udtalelser i sagen støtter konklusionerne i bilag 38.
Sagsøger har ikke godtgjort, at hun som følge af uheldet den 3. septem-ber 2015 har pådraget sig et varigt mén eller erhvervsevnetab, eller at være berettiget til en årsløn svarende til den i stævningen opgjorte.
Sagsøger har ikke godtgjort at have lidt tab af arbejdsfortjeneste som følge af uheldet den 3. september 2015.
Det rejste erstatningskrav bestrides såvel størrelses- som dokumenta-tionsmæssigt.
I det omfang retten måtte finde, at sagsøger har krav på erstatning eller godtgørelse, gøres det gældende, at sagsøger alene er berettiget til er-statning svarende til det forholdsmæssige bidrag til tabet, som aktuelle uheld har medført.
Sagsomkostninger
Retten anmodes om ved fastsættelsen af sagens omkostninger tage ud-gangspunkt i landsrettens vejledende satser baseret på den ved stæv-ningen opgjorte påstand på 2.038.224,32 kr. Det bør endvidere tillægges betydning, at sagen har været forelagt for Retslægerådet to gange og at der har været formalitetstvist om sagsøgers begæring om genforelæg-gelse for Retslægerådet, hvilket førte til kendelse af 17. oktober 2022, hvilket taler for udmåling i den øvre ende af intervallet.
Sagsøgte har ikke afholdt positive udgifter i forbindelse med sagens forberedelse.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
24
Rettens begrundelse og resultat
Det påhviler Sagsøger at bevise, at der er årsagssammenhæng mellem det færdselsuheld, som hun var udsat for den 3. september 2015, og hendes varige gener i form af bl.a. nakkesmerter, hovedpine og kognitiv svækkelse med deraf følgende sygeforløb, der har ført til tilkendelse af førtidspension.
Spørgsmålet om årsagssammenhæng mellem Sagsøgers varige gener og færdselsuheldet er af lægefaglig karakter, og retten lægger derfor afgørende vægt på Retslægerådets udtalelse.
Retslægerådet har ved besvarelse af spørgsmål 5 på baggrund af lægejourna-lerne m.v. udtalt, at Sagsøger ved ulykkestilfældet den 3. september 2015 fik nakkemuskelømhed uden tegn på traumer i øvrigt. Retslægerådet udtaler, at den påviste muskelømhed antages at være af forbigående karakter. Retslægerå-det udtaler desuden ved besvarelse af spørgsmål L, at faktorer af betydning for Sagsøgers seneste beskrevne symptomer ikke præcist kan identificeres i materialet.
Ved besvarelse af spørgsmål 14, hvor Retslægerådet bliver foreholdt uddrag fra journalkonsultationer med beskrevne symptomer fra den 11. september 2015 frem til 2019, fastholder Retslægerådet besvarelsen af spørgsmål 5 og bemærker yderligere, at Retslægerådet anser, at ulykkestilfældet den 3. september 2015 med en sandsynlighed på over 50 % udløste nakkemuskelsmerter af forventet forbigående karakter, og at multifaktorielle, herunder psykosociale, forhold har medført de citerede symptomer.
Efter Retslægerådets udtalelser er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at Sagsøgers helbredsmæssige gener i form af nakkesmerter, hovedpine og kognitiv svækkelse skyldes færdselsuheldet. På den baggrund har Sagsøger ikke bevist, at der er årsagssammenhæng mellem generne og færdselsuhel-det den 3. september 2015, som Tryg Forsikring A/S er erstatningsansvarlig for.
Tryg Forsikring A/S frifindes derfor.
*) Sagsøger skal betale sagsomkostninger til Tryg Forsikring A/S. Sagsom-kostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advo-katudgift med 140.000 kr. inkl. moms, da Tryg Forsikring A/S ikke er momsregistreret.
Der er ved fastsættelse af omkostningerne til dækning af advokatbistand lagt vægt på den værdi, der er betalt retsafgift af. Der er også lagt vægt på, at der i sagen har været tvist om forelæggelse for Retslægerådet og merarbejde ved to
25
forelæggelser af sagen for Retslægerådet. Der er desuden lagt vægt på, at ho-vedforhandlingen havde en varighed på ca. 3 timer.
THI KENDES FOR RET:
Tryg Forsikring A/S frifindes.
Sagsøger skal betale **) 140.000 kr. i sagsomkostninger til Tryg Forsikring A/S.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
*)skal rettelig være
Sagsøger skal betale sagsomkostninger til Tryg Forsikring A/S. Sagsom-kostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advo-katudgift med 112.000 kr. ekskl. moms.
**)skal rettelig være
112.000 kr.
Rettet i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1
Retten i Viborg, 11. april 2024
Dommer
Dommer
2
Publiceret til portalen d. 11-04-2024 kl. 21:25
Modtagere: Advokat Karoline Louise Schulz, Advokat (H) Louise Broch-Lange, Sagsøger (afsluttet), Sagsøgte TRYG FORSIKRING A/S (afsluttet)