Dom
RETTEN I AALBORG
DOM
afsagt den 29. februar 2024
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 tilpligtes in solidum til Havudsigt ApS at betale kr. 242.884,36 med renter fra sagens anlæg og til betaling sker.
2
Påstanden er af Havudsigt ApS opgjort som halvdelen af de af Havudsigt ApS afholdte udgifter til etablering af fællesanlæg i forbindelse med udstykningen, herunder etablering af en regnvandssø.
De fremlagte fakturaer, ekstrakten s. 72-90, der ligger til grund for kravet er ikke størrelsesmæssigt bestridt. Det er endvidere ubestridt, at det udførte ar-bejde vedrører udstykningen, og at fakturaerne er betalt.
Sagsøgte 1, har nedlagt påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Den 6. oktober 2013 underskrev og fremsendte Vidne 1, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 en samtykkeerklæring til Aalborg kommune, hvoraf fremgik.
”…
Samtykkeerklæring
Vi bekræfter hermed, at vi alle synes godt om grundideen, tankerne bag og tegningen, hvor Virksomhed den 09-09-2013 laver "Forslag til udsykning".
Der er tale om 10 grunde, hvoraf nummer "9" er bebygget i forvejen
- og bebos af Sagsøgte 2og Sagsøgte 1.
Vi vil gerne arbejde konstruktivt og positivt videre med ideen - og håber således på saglig og hurtig bistand fra Aalborg Kommune.
…”
I oktober 2014 blev der udarbejdet en lokalplan, hvoraf vilkårene for udstyknin-gen af i alt 10 byggegrunde fremgik.
Den 28. juni 2018 blev der under nærmere betingelser givet tilladelse til udled-ning af overfladevand fra boligområdet til Limfjorden.
3
Ved dom af 13. april 2021 (rettens nr. SS 10117/2020) blev Vidne 1 og Sagsøgte 1 hver idømt en bøde på 10.000 kr. og pålagt tvangsbøder 10.000 kr./mdr. fra den 1. juli 2021, indtil regnvandsbassinet var etableret som beskrevet i Aalborg Kommunes tilladelse.
Forklaringer
Vidne 1, Sagsøgte 1, Vidne 2 og Vidne 3 har afgivet forklaring.
Vidne 1 har under strafansvar vedstået sin forklaring, som den fremgår
af dom af 13. april 2021. Vidne 1 har supplerende forklaret, at delta-gerne i projektet ud over ham var Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1. Der blev i forbindelse med projektet afholdt en del møder. Særligt på grund af proble-merne med søen, hvor vandet fra søen kunne trænge op i Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1'svand-boring og her forårsage mulig zinkforgiftning. Det var derfor afgørende at sikre søen, så vandet løb ud i Limfjorden frem for at trænge ned i undergrunden. Projektet gik dog lidt i hårknude, og det var en træls oplevelse for dem alle sammen.
I forbindelse med projektet fældede Sagsøgte 1 nogle træer på en del af det jordareal, som han egentlig havde solgt til Havudsigt ApS. Sagsøgte 1 brugte det formentlig til sin brændeovn, og det var ikke noget, han på vegne af Havudsigt påtalte. Han tænkte, at det var fint for det gode naboskabs skyld. Træerne stod lidt til højre for søen og hele vejen ned til Vej. Han og Sagsøgte 1 var dengang naboer, og de var gået sammen om projektet. Det var dog lidt, ”bondemanden og byboen” der mødtes og de heraf følgende forskellige kulturer. De lærte hinanden at kende lige så stille. Han lagde ud for en god del af udgifterne og tænkte, at det kunne de finde ud af hen ad vejen.
Oprindelig var han blevet interesseret i området, som han syntes var dejligt. Havudsigt ApS købte derfor i 2004 8.400 m2 for 1.2. mio. kr. af Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2.
De kom så langt i udstykningsprojektet, at det til sidst kun var problemer med udledningen af overløbsvandet fra søen til Limfjorden, der manglede. Sagsøgte 1'slo-kalkendskab kom dem her til gode, idet Sagsøgte 1 havde kendskab til et gammelt ce-mentrør, som kunne benyttes. Det gjorde løsningen noget billigere end først an-taget.
4
Det hjalp også på økonomien, at han uden beregning pillede de gamle eternit-plader af Sagsøgte 1'sudbygninger og bortskaffede dem, ligesom han sørgede for, at murværket blev brugt i forbindelse med etablering af vejen.
Når han ikke løbende sendte opkrævninger til Sagsøgte 1, handler det om, at Sagsøgte 1, hver gang han blev konfronteret med noget, ikke ville betale. Det virkede som om, Sagsøgte 1 gerne ville have indtægterne fra udstykningen, men ikke betale udgifterne. Når der efterhånden er gået så lang tid, skyldes det navnlig, at det tog tid, før de fik godkendt søen. Desuden har de måtte vente på berammelsen af sagen.
Sagsøgte 1 har betalt nogle af udgifterne. En landinspektør regning fra 2013, delte de således i to. De regninger, der er kommet i 2015, 2016 og 2017, har alene Havud-sigt ApS betalt. I 2018 kom regningen fra søen. Den har Sagsøgte 1 heller ikke villet bi-drage til.
Han har gennem hele forløbet haft opfattelsen af, at Havudsigt ApS og Sagsøgte 1, når alt var på plads, skulle dele udgifterne til udstykningen ligeligt mellem sig. Ud-gifterne er alle relateret til projektet og hænger sammen. Først den 12. marts 2022 modtog han en slutafregning fra Bejstrup Maskinstation, og nogle dage ef-ter kom Vidne 2 ud, og det hele blev godkendt. De har ikke modtaget hverken regninger, påbud eller krav siden. Det var således først ved godkendel-sen, at projektet var endeligt færdigt. Regnvandssøen var en forudsætning for udstykningen.
De er korrekt, at lokalplanen oprindelig blev godkendt i 2014, og at de gik i gang med arbejdet i 2015. Det hele startede dog i 2004, hvor han mødte Sagsøgte 1 før-ste gang. Der var tale om et fælles projekt, og de indsendte en fælles ansøgning. Først den 12. marts 2022 faldt det hele på plads, således at betingelserne i lokal-planen var opfyldt.
Han tog oprindelig kontakt med til en tegnestue og forelagde planen for Sagsøgte 1. På et tidspunkt krævede kommunen, at de rettede henvendelse til en professionel rådgiver, der kunne hjælpe dem med at etablere søen. Herefter blev der taget kontakt til Niras. Niras kunne dog først gå i gang efter endelig tilladelse fra alle parter, herunder Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2. Det var den forklaring, han fik fra Niras. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 var udmærket klar over, at Niras var blevet antaget, og at det var nødven-digt for projektets gennemførelse.
Foreholdt ekstrakten side 89 og 90, forklarede han, at problemet med membra-nen i søen var, at den var utæt. Aars anlæg, der oprindelig havde lavet mem-branen, afviste dog, at der var noget galt. Han stolede ikke rigtigt på dem og
5
vurderede, at der skulle nogle andre på. Det var ikke nogen let opgave. Da det ikke var muligt præcist at sige, hvor hullet i membranen var. De måtte prøve sig frem. Vidne 2 fra kommunen var meget påpasselig med, at det blev gjort ordentligt.
Han orienterede Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 om, at der var noget galt med søen. Det har de hele tiden været klar over. De vidste også, at det kunne løses billigt ved, at de droppede deres private vandboring, men det var de ikke interesserede i.
Foreholdt faktura, jf. ekstrakten side 73, forklarede han, at det egentlig er en fa-citliste, hvoraf fremgår, hvordan arbejdet skal laves. Det er ikke en faktura for arbejde lavet på stedet.
Da han og Sagsøgte 1 fik tvangsbøder, talte han ikke med Sagsøgte 1 om det. Han havde in-gen forventninger om, at Sagsøgte 1 ville gøre noget som helst ved det.
Sagsøgte 1 har under strafansvar vedstået sin forklaring som den frem-
går af dom af 13. april 2021. Sagsøgte 1 har supplerende forklaret , at han aldrig har haft opfattelsen af, at han skulle betale nogle af omkostningerne til udstykningen. Han mindes heller ikke, at han nogensinde har givet udtryk her-for. Projektet var færdigt, da Aars entreprenørerne havde færdiggjort deres ar-bejde. Han fik ikke noget at vide om, at der var mangler ved projektet.
Det er korrekt, at han selv har udstykket en grund i forbindelse med projektet. Det var dog ikke noget, han tjente på, da hovedejendommen samtidig blev til-svarende mindre værd. Han har endvidere betalt noget af en landmålerregning. Hans ejendom var inden udstykningen vurderet til godt 2 mio. kr. Da han solgte den, fik han 1.1 mio. kr. for den. Han har videresolgte den udstykkede grund for 700.000 kr. til sit barnebarn. Salgsomkostningerne udgjorde ca. 20.000 kr. Grunden er i dag bebygget. Hans barnebarn begyndte nok at bygge for 2-3 år siden. Der var ikke problemer med byggetilladelsen.
Den jord han i 2004 solgte til Vidne 1, fik han 1.4 mio. kr. for. Det tjente han på samme måde heller ikke på.
For ham var udstykningen en måde at komme videre på. Han skrev derfor også under på, at Vidne 1måtte ansøge om en lokalplan. Han have ingen intention om at tjene på det. Sådan var det bare. Han er ikke en velhavende mand. Han er pensionist og har sine penge kært.
6
Det er korrekt, at den grund, han solgte, ikke var klar til udstykning. For at kunne udstykke skulle lokalplanen opfyldes. Det var dog alene Vidne 1's projekt. Han gav derfor Vidne 1 lov til at ansøge om lokalplanen. Herudover var han ikke involveret i det. Han husker ikke, at han har ansøgt kommunen om noget. Han talte med kommunen, og han deltog i nogle af møderne på det udstykkede areal. Han tænkte dog ikke over, at det kunne komme til at koste ham noget.
Han syntes, at straffedommen, hvor han blev pålagt tvangsbøder mv., var uri-melig. Han betalte 2 bøder, og herefter lukkede han sin vandboring, da kommu-nen sagde, at de ville hæve bøderne. Det var i sommeren 2021. Han har siden fået vand fra offentligt vandværk, og han ikke fået flere bøder.
Han har kun haft begrænset kontakt med Vidne 2 fra kommunen. Han tror ikke, han har været i kontakt med ham efter straffesagen. Han så godt, at nogle folk fra Bejstrup Maskinstation gik i gang med søen. Han vidste ikke hvorfor, og det blandede han sig ikke i. Det havde ikke noget med ham at gøre. Han havde jo lukket sin boring. Det kostede ham ca. 35.000 kr. at blive koblet til Sønderholm vandværk.
Han har solgt fra ad flere omgange, og hver gang skulle der afsættes skel. Det har landmåleren stået for. Det var før samtykkeerklæringen. Vidne 1's projekt blev først senere en realitet. Det foregik på den måde, at landinspektøren lavede én steg, og herefter sendte en regning på ca. 100.000 kr. Heraf betalte han nok ca. 25.000 kr. Han fik rabat, på grund af hurtig betaling.
Den kontakt, der har været med kommunen, er gået gennem hans advokat. Ad-vokaten har ikke fortalt ham noget om, hvad det vedrørte. Advokaten sendte bare en regning. Han ved godt, at når nogen gør noget for ham, så skal der beta-les for det, men udstykningen skal han ikke betale for.
Vidne 3 vedstod sin forklaring, som den fremgår af dom af
13. april 2021 og forklarede supplerende, at hun i 2018 deltog i et møde ud ved søen, hvor både Sagsøgte 1 og Vidne 1 var til stede. De skulle un-der mødet aftale, hvordan de kunne opfylde kommunens krav i relation til regnvandet og således komme i mål med projektet. Mødet fandt sted 3-4 dage, inden de sendte ansøgningen. Det var også Niras, der havde lavet den oprinde-lige ansøgning, som var blevet godkendt af kommunen. Søen blev dog ikke etableret i overensstemmelse med ansøgningen, og der var meget frem og til-bage. Niras repræsenterede både Sagsøgte 1 og Vidne 1. Det var hendes klare indtryk, at begge parter var med i projektet. Hun er også bekendt
7
med, at projektlederen havde flere møder med dem begge. Hun husker ikke så meget vedrørende Sagsøgte 2.
Vidne 2 vedstod sin forklaring, som den fremgår af dom af 13. april
2021 og forklarede supplerende, at han ved, at der efterfølgende blev lavet nogle aftaler om, at problemerne med søen skulle udbedres i løbet af forsomme-ren 2019. Problemet blev dog ikke løst. Der var pres på kommunen både fra be-boerne og fra andre, der havde penge i klemme. De forsøgte flere gange at komme med almindelige henstillinger til parterne, og da det ikke hjalp, var de i november 2019 nødt til at indgive en politianmeldelse. Han var inden da på til-syn mange gange. Der kom skred i tingene, da der begyndte at løbe tvangsbø-derne på. Der blev herefter lavet en fin membran, som han på vegne af kommu-nen godkendte. Bøderne blev stoppet, da vilkårene for udledningstilladelsen nu var opfyldt. På et tidspunkt fik han at vide, at den private vandboring var ble-vet sløjfet.
Det var vigtigt, at regnvandsbassinet var lavet korrekt. Dels for at beskytte den private drikkevandsboringen, dels fordi området var klassificeret som et natur 2000 område, hvor der er skrappe krav til rensning. Ud fra bassinets udform-ning og membran vil han mene, at han ikke på det tidspunkt, hvor membranen blev lavet, havde viden om, at den private boring var nedlagt. Membranen blev udformet, så den dækkede hele søen. Det ville de formentlig have givet køb på, hvis drikkevandsboringen da var fjernet. Han kan dog ikke udtale sig om, hvad hans kollegaer har vidst. Membranen blev godkendt i 2021, efter de konstate-rede, at vandet nu blev i søen, hvorfor membranen måtte være tæt og lavet i overensstemmelse med tilladelsen. Hvis de havde vidst, at vandboringen var blevet sløjfet, kunne de have dispenseret fra nogle af kravene i tilladelsen.
Både Sagsøgte 1 og Vidne 1 deltog sammen med beboerne i om-rådet i et møde i 2019, hvor det skulle klarlægges, hvad der skulle til for at få tingene i orden.
Normalt er det rådgivende ingeniører, der forestår sagen. Det allerførste udkast til et projekt, de modtog vedrørende området, kom fra Vidne 1 og var udarbejdet af Niras. Det andet udkast til projektet var udarbejdet af Vidne 3 fra Niras. Ansøgerne på dette projekt var Vidne 1, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2.
Den projektbeskrivelse de modtog den 14. oktober 2015 var alene fra Vidne 1 og Sagsøgte 1. Sagsøgte 2 var ikke medunderskriver. Han erindrer endvidere ikke, at Sagsøgte 2 skulle have været med til
8
møder. Han har vekslet et par ord på stedet med Sagsøgte 1, men ellers har han mest talt med Vidne 1, rådgiveren og kloakmesteren.
Kommunen har sendt informationer til beboerne i området i det omfang, de har bedt om aktindsigt. Der var flere af køberne, der var utilfredse. Typiske vil ibrugtagningstilladelse og låntagning kræve, at lokalplanen er opfyldt. Det var den først, da bassinet i 2021 blev endelig godkendt.
Når kommunen har sendt breve til parterne, har det været til både Vidne 1, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, da de alle stod som ansøgere på projektet.
Parternes synspunkter
HAVUDSIGT ApS har i sit påstandsdokument anført:
”…
2. ANBRINGENDER
2.1. Fælles forpligtelse til overholdelse af tilladelser: Det gøres overordnet gældende, at udstykningen fra starten har været et fælles projekt mellem sagsøger og de sagsøgte. Dette understøttes af, at både sagsøger og de sagsøgte har underskrevet en samtykkeerklæ- ring, hvorefter parterne erklærer at have til hensigt, at forestå udstyk-ningsprojektet i fællesskab.
Derudover taler det i samme retning, at sagsøger og de sagsøgte helt i begyndelsen delte omkostningerne til landinspektøren lige, med halv-delen til sagsøger og halvdelen til de sagsøgte. Dette var ikke sket, så-fremt sagsøgte var af den opfattelse, at udstykningen alene var sagsø-gers projekt.
Det gøres derfor overordnet gældende, at udstykningen er at anse som et fælles projekt, hvorfor sagens parter ligeligt skal deles om de udgif-ter, som udstykningen har nødvendiggjort, medmindre parterne konkret har aftalt andet.
Det gøres gældende, at parterne skal deles om de udgifter, som udstyk-ningen har nødvendiggjort.
Det gøres ligeledes gældende, at sagsøger og de sagsøgte har haft en fælles forpligtelse til at sikre, at udstykningen blev gennemført på lovlig vis og i overensstemmelse med relevante tilladelser, lokalplanen mv.
9
Derfor skal også udgifterne til udbedring af regnvandssøen deles lige-ligt mellem parterne.
Det gøres endvidere gældende, at det forhold, at sagsøger har været den mest aktive part ikke bevirker, at de sagsøgte ikke har pligt til at sikre, at relevante tilladelser mv. overholdes.
2.2. Betydningen af straffesagen:
Det gøres gældende, at den endelige dom fra Retten i Aalborg kan læg-ges til grund i vurderingen af sagsøgtes, Sagsøgte 1's, forpligtel-ser, herunder forpligtelser til at sikre overholdelse af relevante tilladel-ser, lokalplanen mv. Også derfor kan det lægges til grund, at udstyk-ningen har været et fælles projekt, hvorfor de sagsøgte skal afholde halvdelen af udgifterne udbedringen til regnvandssøen.
Det gøres endvidere gældende, at sagsøger først har kunne opgøre sit krav efter afsigelse af byretsdommen.
2.3. Sagsøgers udgifter:
Det gøres gældende, at de afholdte udgifter har været rimelige og nød-vendige at afholde.
Det gøres samtidigt gældende, at det påhviler de sagsøgte at sandsyn-liggøre, hvis enkelte udgifter er ubillige eller ikke har været nødvendige at afholde, og at de sagsøgte ikke har sandsynliggjort (eller forsøgt at sandsynliggøre) dette.
Særligt vedrørende regnvandssøen gøres gældende, at sagsøger – på grund af sagsøgtes manglende ønske om at foranledige søen lovliggjort – har været nødsaget til selv at forestå dette arbejde for at undgå, at begge parter blev pålagt betydelige, fortløbende tvangsbøder.
Det gøres gældende, at dette er sket til fordel for såvel sagsøger og den-nes ultimative ejer, men også til fordel for sagsøgte, Sagsøgte 1, som derved har sparet en tvangsbod på kr. 10.000 om måneden. Sagsøgte, Sagsøgte 1, har således sparet et beløb større end påstands-beløbet ved, at sagsøger har udbedret regnvandssøen.
Det gøres desuden gældende, at de sagsøgte skal erstatte sagsøger halv-delen af de afholdte udgifter, idet dette er en rimelig fordeling henset til, at udstykningen har været et fælles projekt.
10
2.4. Betydningen af søens placering:
De sagsøgte har gjort gældende, at det skal tillægges betydning, at søen er placeret på de sagsøgtes tidligere matrikel, idet de sagsøgte derved har opnået færre byggegrunde, end hvis søen var placeret andetsteds. Det anførte bestrides.
De sagsøgte har fra starten været bekendt med søens kommende place-ring og har på trods heraf ikke protesteret over placeringen.
Omvendt har de sagsøgte afholdt halvdelen af udgiften til landinspek-tør, og har på intet tidspunkt (før nu) gjort gældende, at der skulle ske en anden fordeling af udgifterne. Heller ikke den som Bilag 1 fremlagte samtykkeerklæring anfører, at der skal ske en særlig fordeling af udgif-terne til udstykningen.
Derudover er en del af de private fællesveje placeret på sagsøgers gamle matrikler, uden at sagsøger har krævet sig særligt kompenseret herfor.
Både sagsøger og sagsøgte har således afgivet en del af deres tidligere matrikler til brug for fællesarealerne for at den samlede udstykning kunne gennemføres.
2.5. Omkostningsfordelingen:
Det er korrekt, at der ikke er truffet en egentlig aftale omkring omkost-ningsfordelingen mellem parterne forud for udstykningen. Dette er dog ikke ensbetydende med, at sagsøgte har kunnet antage, at udstyknin-gen blev foretaget gratis for sagsøgtes vedkommende og at sagsøger ville afholde samtlige udgifter.
Det gøres således grundlæggende gældende, at sagsøger skal afholde en del af udgifterne – principalt 50 % af udgifterne, subsidiært et min-dre beløb.
Det er sagsøgers opfattelse, at omkostningerne – i mangel af anden af-tale – skal fordeles ligeligt mellem parterne. Dette understøttes af den som Bilag 4 fremlagte dom, hvori sagsøger og sagsøgte pålægges samme sanktion i straffesagen for manglende overholdelse af tilladel-sen.
11
Sagsøgte har gjort gældende, at placeringen af regnvandssøen (på en del af sagsøgtes tidligere ejendom) skal tillægges betydning i spørgsmå-let omkring omkostningsfordelingen, idet sagsøgte ”har mistet” en byggegrund ved at lægge arealer til den regnvandssø, som betjener hele udstykningen.
Hertil skal bemærkes, at sagsøgte helt fra starten har været bekendt med, at søen skulle placeres på det pågældende sted, idet dette var et krav for overhoved at opnå tilladelse til udstykningen. Selve placerin-gen er ligeledes ikke tilfældig, idet søen er placeret ” i midten” mellem byggegrundene, således at regnvand fra samtlige udstykninger kunne løbe ud i regnvandssøen. Var søen således ikke placeret det pågæl-dende sted, var der aldrig opnået tilladelse til udstykning.
Derudover bemærkes, at også sagsøger har lagt arealer til etablering, som betjener hele udstykningen. Sagsøger har konkret lagt arealer til en stor del af de fællesveje, som er etableret i forbindelse med udstyknin- gen.
Placeringen af regnvandssøen kan således ikke bevirke, at der skal ske en anden omkostningsfordeling end 50/50.
2.6. Betydningen af udformningen af udstykningen i øvrigt:
Det gøres gældende, at det forhold, at sagsøger har opnået flere bygge-grunde end de sagsøgte i forbindelse med udstykningen, ikke ændrer på de sagsøgtes forpligtelse til at afholde en del af omkostningerne til udstykningen. Dette skulle i givet fald have været aftalt mellem par-terne.
Det er desuden sagsøger, som har anvendt mange arbejdstimer på ud-stykningen, og også derfor er det rimeligt, at omkostningerne fordeles ligeligt – og ikke ud fra principper om, hvor mange byggegrunde hhv. sagsøger og de sagsøgte har opnået ved udstykningen.
Derudover bemærkes, at også en del af fællesarealerne stammer fra sagsøgers oprindelige grund.
2.7. Forældelse:
Det er sagsøgers opfattelse, at sagsøgers krav hverken er helt eller del-vist forældet.
12
Dette skyldes dels, at sagsøger først kunne fastslå eksistensen af sit krav i forbindelse med afsigelse af den som Bilag 4 fremlagte dom i april 2021. Derudover har sagsøger først kunne opgøre sit krav efter at samt-lige udgifter til udstykningen har været afholdt. Dette skete først i 2022.
Nærværende sag er anlagt i december 2022. Kravet er således ikke for-ældet.
…”
Sagsøgte 1 har i sit påstandsdokument anført:
”…
ANBRINGENDER:
Til støtte for den nedlagte påstand bestrides det;
At sagsøgte er sagsøger det indstævnede beløb skyldig.
At der er indgået en aftale om omkostningsfordelingen i forbindelse
med projektet.
At samtykkeerklæringen er fyldestgørende, eller udtryk for omkost-
ningsfordelingen, som påstået af sagsøger.
At Byretten i Aalborgs dom i en straffesag kan danne grundlag for en
omkostningsfordeling mellem sagens parter.
At sagsøgte bagudrettet kan gøre gældende, at omkostningerne skal
fordeles ligeligt. Det gøres i den forbindelse gældende,
At sagsøger har forestået sagsbehandlingsskridtene uden at holde
sagsøgte informeret herom eller oplyst om udgifterne hertil.
At kravet helt eller delvist er forældet.
At sagsøger, for det tilfælde kravet ikke er forældet, skal betale for det
areal tilhørende sagsøg- te, hvorpå regnvandsøen er placeret.
At manglende opfyldelse af de fremsatte provokationer skal tillægges
processuel skadesvirkning for sagsøger.
13
At sagsøgte ikke har tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til det
påstævnte beløb hverken størrelsesmæssigt eller pligtmæssigt.
Samtlige af de af sagsøger anførte anbringender bestrides.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Efter indholdet af samtykkeerklæringen, rettens dom af 13. april 2021 samt for-klaringerne afgivet af vidnerne, Vidne 3 og Vidne 2, kan det lægges til grund, at Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Vidne 1 som direktør i Havudsigt ApS sammen anmodede om tilladelse til og var deltagere i projektet vedrørende udstykning af 10 grunde til boliger i By.
Det er ubestridt, at det påstævnte beløb vedrører omkostninger i forbindelse med udstykningen, og at omkostningerne er afholdt af andre end Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, der alene har betalt delvise omkostninger til en landinspektør. Retten finder, at det efter forklaringen afgivet af Vidne 1 sammenholdt med indholdet af de fremlagte fakturaer kan lægges til grund, at omkostningerne er afholdt af Havudsigt ApS.
Det er endvidere ubestridt, at der ikke mellem parterne var indgået en aftale om den indbyrdes fordeling af omkostningerne til udstykningen. Retten finder, at det i mangel af en nærmere aftale herom må have formodningen for sig, at omkostningerne i det indbyrdes forhold skal fordeles således, at hver af delta-gerne i projektet belastes i forhold til deres andel af opnåede byggegrunde.
Det er endelig ubestridt, at Havudsigt ApS i forbindelse med udstykningen op-nåede og solgte 8 byggegrunde, mens Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 opnåede og solgte 1 byggegrund.
Udstykningsomkostningerne kan således i det indbyrdes forhold mellem par-terne fordeles i forholdet 8:1. Det kan ikke ændre herved, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har afstået et areal til regnvandssøen. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen nærmere aftale herom, og at det efter indholdet af lokalplanen må lægges til grund, at begge parter har af-stået arealer til brug for hele udstykningen.
14
Det kan efter forklaringen afgivet af Vidne 2 lægges til grund, at pro-jektet blev endelig afsluttet ved kommunens godkendelse i 2021. Retten finder, at forældelsesfristen i parternes indbyrdes forhold tidligst kan løbe herfra. Kra-vet var således hverken helt eller delvist forældet ved sagens anlæg i 2022.
Herefter tages Havudsigt ApS´ påstand til følge med 53.974,30 kr. som nedenfor bestemt.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat i forhold til det vundne beløb til dækning af advokatudgift med 15.000 kr. og af retsafgift med 750 kr. Havudsigt ApS er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 tilpligtes in solidum til Havudsigt ApS at betale 53.974,30 kr med renter fra sagens anlæg og til betaling sker.
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 skal til Havudsigt ApS betale sagsomkostninger med 15.750 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 29-02-2024 kl. 11:00
Modtagere: Sagsøger HAVUDSIGT ApS, Sagsøgte 2, Advokat Glenn Robert Muir, Advokat (H) Simon Mejlholm, Sagsøgte 1