Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten ændrer byrettens afgørelse, og frifinder de to appellanter (tidl. sagsøgte 1 og 2), da appelindstævnte ApS (tidl. sagsøger Aps) ikke har godtgjort, at der kan gøres et krav gældende mod appellanterne for det arbejde, som er omfattet af fakturaer i sagen fra 2021 og 2022

Vestre LandsretCivilsag2. instans31. marts 2025
Sagsnr.: 576/25Retssagsnr.: BS-13528/2024-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-13528/2024-VLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
576/25
Sagsemner
Aftaler
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantGlenn Robert Muir; Rettens personaleAnnette Dellgren; Rettens personaleMarie Kathrine Nielsen; Rettens personaleIoana Fodor (kst.); PartsrepræsentantSimon Mejlholm; PartsrepræsentantHans Peter Storvang; PartHAVUDSIGT ApS

Dom

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 31. marts 2025

Sag BS-13528/2024-VLR

(4. afdeling)

Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1

og

Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2

(begge advokat Simon Mejlholm)

mod

Havudsigt ApS

(advokat Hans Peter Storvang v/advokat Glenn R. Muir)

Retten i Aalborg har den 29. februar 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-53941/2022-ALB).

Landsdommerne Annette Dellgren, Marie Kathrine Nielsen og Ioana Fodor (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2, har gentaget deres påstand for byretten om frifindelse.   

Indstævnte, Havudsigt ApS, har principalt påstået, at Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 skal betale 97.153,74 kr. til Havudsigt ApS med procesrenter fra den 22. december 2022, subsidiært stadfæstelse.

2

Havudsigt ApS har for landsretten opgjort sit krav ud fra en fordelingsnøgle på 10:2.   

Forklaringer

Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Vidne 1 har afgivet supplerende forklaring.   

Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 har forklaret, at han boede på ejendommen, da arbejdet med

at grave begyndte. Han modtog løbende papirer fra kommunen, men han rea-gerede ikke på dem. Han læste brevene fra kommunen, men de var misvisende. Han har aldrig søgt om tilladelse til udstykning. Han tænkte ikke over, at han stod på ansøgningen. Han har alene skrevet under på en samtykkeerklæring om, at naboen måtte søge om en lokalplan. Han tænkte ikke over, at hans navn stod på lokalplanen. Han har læst lokalplanen, som giver tilladelse til udled-ning af overfladevand. Han har også læst, at det fremgår, at han og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 sammen med Vidne 1 har søgt om tilladelse til udledning af overflade-vand. Der var ingen, som bad ham om at reagere. Han kan ikke udtale sig om klagefrist og vejledning, fordi der er gået så lang tid.

Han har ikke haft nogen glæde af, at jorden er blevet udstykket. Hans ejendom har været til salg mange gange. Den var heller ikke nem at sælge, efter der var sket udstykning. Han har solgt en grund til et barnebarn. Han har ikke tjent noget på grundene. Hans ejendom var til salg for ca. 2,5 mio. kr. Den var vurde-ret til 2.050.000 kr. Han solgte byggegrunden for 750.000 kr. og solgte senere sin ejendom for 1,3 mio. kr. Han har aldrig lovet at betale nogle af udgifterne til udstykningen. Adspurgt, om han ville have betalt nogle af udgifterne, hvis han havde tjent på udstykningen, har han forklaret, at han ikke ville have betalt no-gen af udgifterne. Han havde ingen penge. Det var ikke hans projekt. Han blev indkaldt til nogle af møderne, som han deltog i. Han deltog, fordi han blev ind-kaldt. Han ved ikke, hvorfor han blev indkaldt. Han tænker ikke, at kommunen troede, at han var en del af projektet. Han tænkte, at han blev indkaldt, fordi han var nabo.   

Han fik et brev fra Niras. Han havde ikke sagt til dem, at han var en del af pro-jektet. Han havde ikke som sådan noget imod projektet, men det var ikke hans projekt. Han har aldrig sagt til Vidne 1, at han ville betale nogen del af omkostningerne.   

Vidne 1 har forklaret, at den lokalplan, som han og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 og Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 fik udstedt, inddelte området i 10 grunde. Han havde tidligere købt noget jord af Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 og Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1. De lavede projektet sammen. Niras kom ind i billedet, fordi kommunen ville have lavet et professionelt projekt med nedsivning fra en regnvandssø og afløb til Limfjorden. Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 mødte op til mødet og oplyste, at der lå nogle gamle rør. Som Vidne 3 for-klarede i byretten, måtte hun ikke lave et projekt, hvis ikke alle involverede var

3

en del af projektet. Hun kontaktede derfor Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2. Vidne 3 skulle lave alle beregninger. Niras blev valgt, fordi de i forvejen lavede kloakker i området. Det var Niras, der stod for det hele. Hverken han, Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 eller Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 vidste noget om en regnvandssø.   

Han betalte mange fakturaer. Han havde ingen ide om, hvad projektet ville komme til at koste, men han kan nu se, at det var en meget dyr sø. Der var først en afklaring på det samlede beløb, da han modtog de sidste fakturaer fra Bej-strup Maskinstation i 2021 eller i 2022. Han kunne først derefter opgøre sit krav, og han henvendte sig derfor til Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2. Det var hans opfattelse, at det var et fælles projekt. Han har kun sagt til Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1, at han gerne ville lægge ud for udgif-terne. Han har ikke tjent så meget på byggegrundene, som han havde håbet på. Undervejs i forløbet fandt han ud af, at der skal betales moms ved salg af byg-gegrunde. Han brugte mange timer undervejs. Han solgte den første grund i 2013 og den sidste i 2018. Det har været en meget lang proces. Havde han vidst, hvor lang processen ville blive, var han aldrig gået i gang. Det har været en tr-æls proces. Nu er han nabo til Appellant 1's, tidligere Sagsøgte 1 barnebarn.   

Han købte jorden af Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 ad flere omgange i henholdsvis 2007 og 2009. Efter udstykningen solgte han grundene for mellem 500.000 kr. og 800.000 kr. Det er rigtigt, at der både er købs- og salgsmoms. Han har givet mindre end 3,4 mio. kr. for jorden. Projektet har givet mindre end 1 mio. kr. i overskud. Han har også brugt meget tid på projektet. Han og Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 delte regningen fra landin-spektøren i 2013. Landinspektøren havde selv opdelt regningen. Siden dengang har Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 ikke betalt noget. Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 har hele tiden sagt, at han ingen penge havde. Han har derfor hele tiden selv sagt, at han ville lægge ud. Han har ikke spurgt Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1, om han ville betale. Det, som han forklarede i byretten om, at han ikke lø-bende sendte opkrævninger til Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1, fordi hver gang Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 blev konfronteret med noget, ville han ikke betale, er korrekt. Det er også korrekt, at det virkede som om, at Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 gerne ville have indtægterne fra udstykningen, men ikke betale ud-gifterne. Det var hans opfattelse igennem hele projektet. Det er også korrekt, at der er gået så lang tid, fordi det tog tid, før kommunen godkendte søen.   

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Havudsigt ApS har for landsretten anført, at omkostningerne skal fordeles for-holdsmæssigt med en fordelingsnøgle på 10:2.   

Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 har heroverfor fastholdt, at fordelingsnøglen skal være 8:1.   

Landsrettens begrundelse og resultat

4

Også efter bevisførelsen for landsretten er det af de grunde, som byretten har anført, godtgjort, at Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 var deltagere i projektet vedrørende udstykning af grunde til boliger i By.   

Der er for landsretten enighed om, at Havudsigt ApS har betalt de 19 fakturaer, der danner baggrund for det krav, som Havudsigt ApS har fremsat. 17 af de 19 fakturaer er udstedt til Havudsigt ApS i perioden fra den 6. marts 2015 til den 22. november 2018.   

Havudsigt ApS afbrød den 3-årige forældelse ved indlevering af stævning den 22. december 2022, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Havudsigt ApS har ikke godtgjort, at kravene ikke løbende kunne opgøres, og at begyndelsestidspunktet for forældelsen af kravene skal regnes fra et senere tidspunkt end datoen for forfald af de enkelte fakturaer, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.   

Efter forklaringerne afgivet af Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Vidne 1 lægger landsretten til grund, at Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 i hele forløbet har bestridt, at han skulle betale en del af beløbet. Havudsigt ApS har derved ikke godtgjort, at der er indgået en aftale om suspension af forældelsen.   

Den del af kravet, som bygger på fakturaerne udstedt i perioden fra den 6. marts 2015 til den 22. november 2018, er derfor forældet.

Som sagen er forelagt for landsretten, har Havudsigt ApS ikke godtgjort, at der kan gøres et krav gældende mod Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 for det arbejde, som er omfattet af fakturaerne af 24. november 2021 og 12. marts 2022.   

Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 frifindes derfor.   

Efter sagens udfald skal Havudsigt ApS i sagsomkostninger for begge retter betale 61.000 kr. til Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2. 60.000 kr. af be-løbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 1.000 kr. til retsafgift for landsretten. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af belø-bet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varig-hed.

THI KENDES FOR RET:

Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 frifindes.   

5

I sagsomkostninger for begge retter skal Havudsigt ApS inden 14 dage betale 61.000 kr. til Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 31-03-2025 kl. 10:00

Modtagere: Advokat (H) Hans Peter Storvang, Indstævnte Havudsigt ApS, Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1, Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2, Advokat (H) Simon Mejlholm

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 576/25
Rettens sags nr.: BS-13528/2024-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i AalborgALB
DDB sags nr.: 575/25
Rettens sags nr.: BS-53941/2022-ALB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb