Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 29. januar 2025
Sag BS-9339/2024-VLR
(14. afdeling)
Appellant 1, tidligere Sagsøgte 2
(advokat Simone Bach Glavind, prøve)
og
Appellant 2, tidligere Sagsøgte 1
(advokat Simone Bach Glavind, prøve)
mod
E+N Arkitektur A/S
(advokat Jakob Brix Kvols)
Retten i Horsens har den 8. februar 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-31812/2022-HRS).
Landsdommerne Thomas Tordal-Mortensen, John Lundum og Flemming Krog Bjerre har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant 1, tidligere Sagsøgte 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 1, har for landsretten gentaget deres påstande for byretten.
Indstævnte, E+N Arkitektur A/S, har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
2
Der har under ankesagens behandling været gennemført syn og skøn ved arki-tekt Skønsmand, der den 17. september 2024 afgav en revideret skøn-serklæring. Der er for landsretten endvidere fremlagt et omfattende ideoplæg fra E+N Arkitektur A/S betegnet ”Adresse Nyt orangeri og helhed” .
Forklaringer
Appellant 1, tidligere Sagsøgte 2 har afgivet supplerende forklaring. Der er endvidere afgi-vet forklaring af Skønsmand.
Appellant 1, tidligere Sagsøgte 2 har supplerende forklaret, at det, de havde brug for hjælp
fra en arkitekt til, var sammenbygningen mellem det eksisterende hus og et or-angeri. De ønskede en løsning, hvor man kunne gå indendørs fra huset til oran-geriet enten fra køkkenet eller fra stuen. Da de modtog opgavebeskrivelsen, syntes han, at det var ramt meget præcist i forhold til det, de havde drøftet på det indledende møde. Da de så modtog de første tegninger, var det slet ikke, som de havde forestillet sig. Overgangen mellem det eksisterende hus i form af en mellemgang kunne slet ikke lade sig gøre, og forslaget ville ikke give mere lys i det eksisterende hus, hvilket de havde angivet som en klar prioritet fra de-res side. Der var endvidere en række uhensigtsmæssige forhold. De betalte den første faktura, selv om de var utilfredse med tegningerne, fordi de regnede med, at tingene kunne rettes op i det efterfølgende forløb. Da de modtog mailen af 13. december 2021 fra E+N Arkitektur A/S, svarede de, fordi de er ordentlige folk.
Skønsmand har forklaret, at løsningsforslaget fra E+N Arki-tektur A/S efter hans opfattelse udgør en dårlig løsning. Det arkitektoniske greb er helt forkert, og der er mange uigennemtænkte løsningsforslag. Den foreslåe-de glasmellemgang vil være nærmest umulig at udføre i forhold til den eksiste-rende facade, idet der ikke er plads over døren og under stråtaget til en sam-menbygning, der kan fungere. Det vil også være grimt, og etableringen af oran-geriet vest for bygningen vil ødelægge udsigten fra den eksisterende ejendom. Hans besvarelse af spørgsmål 3 sammenholdt med besvarelsen af spørgsmål I A skal forstås på den måde, at overslaget er rimeligt set i forhold til det arbejde, der ville skulle udføres, hvis projektet blev realiseret. Den opkrævede pris er efter hans opfattelse ikke rimelig, idet projektet ikke var vellykket, og idet or-angeriet ikke ville bidrage med noget positivt til ejendommen. E+N Arkitektur A/S burde efter hans opfattelse have indset på et tidligere tidspunkt, at de og bygherren havde så forskellige tilgange til projektet, at de burde have sørget for en afklaring af bygherrens ønsker, med henblik på en vurdering af, om det var muligt at realisere disse på en fornuftig måde. Han opfattede spørgsmål I A på den måde, at han skulle svare på, om den fakturerede pris ud fra en generel vurdering var rimelig i forhold til det aftalte arbejde. I dag er det hans vurde-ring, at den opkrævede pris ikke er rimelig i forhold til det udførte arbejde. E+N Arkitektur A/S har naturligvis krav på at få betaling for det arbejde, der er ud-
3
ført og er relevant. Der er en del uhensigtsmæssigheder i forslagene, men der er andre forhold, der er af værdi for bygherren. Det drejer sig om forslag til terras-se og belægning, køkken, trappe, gulve, vinduer med videre og forslagene, der var indeholdt i den idemappe, som blev fremsendt den 12. oktober 2021.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat. Skønserklæringen og Skønsmands forklaring for landsretten kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten finder ikke grundlag for at karakterisere det faktu-rerede beløb som ubilligt. Landsretten har lagt vægt på, at de leverede ydelser
fra E+N Arkitektur A/S svarer til det, der er aftalt,at det første udkast tog ud-
gangspunkt i Appellant 1, tidligere Sagsøgte 2 og Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 1 ønsker med hensyn placering af orangeriet, og at E+N Arkitektur A/S i det videre arbejde på en række punkter tilrettede projektet i overensstemmelse med de ønsker og for-slag, som Appellant 1, tidligere Sagsøgte 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 1 var fremkommet med. Hvis Appellant 1, tidligere Sagsøgte 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 1 ikke ønskede, at E+N Arkitektur A/S skulle have arbejdet videre, burde de have afbrudt samar-bejdet på et tidligere tidspunkt.
Efter sagens udfald skal Appellant 1, tidligere Sagsøgte 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 1 i sagsomkostninger for landsretten betale 33.000 kr. til E+N Arkitektur A/S. 30.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms, og 3.000 kr. ekskl. moms er til dækning af udgift til syn og skøn. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens om-fang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant 1, tidligere Sagsøgte 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 1 inden 14 dage betale 33.000 kr. til E+N Arkitektur A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 29-01-2025 kl. 10:00
Modtagere: Appellant 2, tidligere Sagsøgte 1, Appellant 1, tidligere Sagsøgte 2, Indstævnte E+N Arkitektur A/S