Dom
RETTEN I GLOSTRUP
DOM
afsagt den 17. december 2021
Sag BS-38207/2019-GLO
Værge for
Sagsøger
(advokat Berit Møller Lenschow)
mod
Høje-Taastrup Kommune
(advokat Dorthe Dahm-Malling)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der er modtaget den 28. august 2019, angår, om Høje-Taastrup Kom-mune er erstatningsansvarlig for den personskade, som Sagsøger pådrog sig på legepladsen på Institution den 20. december 2018.
Værge har for Sagsøger fremsat påstand om, at Høje-Taastrup Kommune skal anerkende at være erstatningsansvarlig for ulykken den 20. december 2018 på Institutions legeplads, hvorved Værges datter Sagsøger pådrog sig personskade i form af skade på næseryg og ansigt.
Høje-Taastrup Kommune har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
2
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af sagen, at Sagsøger, der på skadetidspunktet var 5 år, under leg på Institutions legeplads den 20. december 2018 pådrog sig en skade i form af en brækket næse. Skaden indtraf ved, at et fodboldmål i metal faldt ned over hendes ansigt, da hun kravlede på det eller hang i det.
Af de lægelige oplysninger fremgår blandt andet, at Sagsøger den 20. de-cember 2018 henvendte sig på skadestuen. I den forbindelse blev det konstate-ret, at næsen var brækket, ligesom der blev konstateret en syningskrævende 2 cm lang flænge på næsen. Hun blev indlagt til observation for hjernerystelse, men blev udskrevet den følgende dag. Efterfølgende blev hun opereret to gange med henblik på korrektion af næsens stilling, og det blev den 29. januar 2019 konstateret, at både det kosmetiske og funktionelle resultat var tilfredsstillende.
Institution er en daginstitution under Høje-Taastrup Kommune, hvor der på skadetidspunktet var plads til ca. 70 børnehavebørn. Institution bestod af to ad-skilte huse med en stor legeplads, der blandt andet var indrettet med en fod-boldbane, som bestod af de to mål i metal, som var placeret på et fliseareal. Det er omstridt, hvorvidt de to mål var forankret i jorden med kramper, men der er fremlagt fotos af sådanne kramper.
Det er ubestridt, at de omhandlede mål ikke har været en del af kommunens år-lige inspektion af legepladsredskaber, som ifølge rapport af 6. juni 2018 er fore-taget i henhold til DS/EN 1176:2008, som ikke gælder for redskaber opført før november 2008. Det fremgår dog af den vedlagte timeplan for gartner Vidne 1, at han var i Institution i 6 timer den 17. december 2018 og i 2½ time den 18. december 2018.
Der har under sagens behandling været afholdt syn og skøn. Af skønserklærin-gen af 29. maj 2020 fremgår blandt andet følgende:
”Det fremstår som en svaghed, generelt og i forhold til spørgetemaerne, at der ikke foreligger dokumentation eller kunne afgives oplysninger om indkøbsdato for udstyr, navn på leverandør, leverandørbrugsanvis-ning (incl CE-mærkning), tidspunkt for etablering af legeområde og op-sætning af mål, eftersyn/tilsynsretningslinjer og vedligehold. Udstyret fremstod uden dokumentation for producent mv. (se foto I). Som en konsekvens af det manglende leverandørnavn – er det ej heller muligt at opsøge den relevante brugsanvisning.
Der er derfor en del usikkerheder om præcist hvilken udgave af BR (Bygningreglementet) og standarder, der skal refereres til idet disse fin-des i versioner med afgrænsede gyldighedsperioder. Jeg vil gøre op-mærksom på det i den følgende tekst, hvor det er relevant.
3
Som en konsekvens af denne ’svaghed’ har jeg valgt som en yderligere tilgang i besvarelsen, at forholde mig til det helt overordnede krav i Bygningsreglementet om: ” …sikkerheds- og sundhedsmæssigt tilfredsstil-lende forhold mod personskader” . Det er gjort ved i spørgsmål 6 at belyse stabiliteten ud fra simple mekaniske målinger og beregninger.
Den manglende dokumentation er i sig selv et problem fordi en stor del af standardernes normativer er identificeret som oplysninger/normer, der skal komme fra producent/leverandør. Det gælder fx forhold om-kring opstilling (og evt. krav om fastgørelse) og eftersyn/inspektion.
…
Målet hvor skaden skete har angiveligt på et tidspunkt været fastgjort med bøjler/’kramper’ udført i armeringsjern. Der kunne ikke redegøres for hvornår dette blev udført, og hvornår denne fastgørelse var fjernet eller holdt op med at virke. Der var under besøget ingen umiddelbart synlige spor efter en mulig fastgørelse.
Besvarelse af spørgsmål 1:
’Boldspilsmål’/’legemål’:
Det skal lægges til grund, at jeg både inden åstedsforretningen og tillige på besøgs-dagen har efterspurgt en angivelse af leverandør eller produ-cent af mål, CE-mærknings-dokument samt en leverandørbrugsanvis-ning på opstilling, eftersynsrutiner og vedligehold. Det har ikke været muligt at få dette oplyst/fremvist af kommunen (via ATM), og data fremgik ej heller af målet i form af CE-mærke, logo el. lignende.
Målene stod ikke opstillet på det sted, hvor ulykken skete, de var opma-gasineret i et aflukke ved siden af spillepladsen/legepladsområdet (til højre, uden for billedet på foto 1). Målene blev taget frem og opstillet som de angiveligt stod på ulykkesdagen. Målene fremstår i sig selv i øvrigt intakte, og der var enighed om hos kommunens driftsfolk, at det formentlig var målene fra ulykkesdagen, der var til rådighed under åstedsforretningen. Der kan dog ikke fremvises eventuelt tilbehør i form af mulige fastgørelsesmidler for målene fx jordankre, beslag eller wire til forhindring af fx flytning, tipning eller tyveri. Det samme gæl-der mulig ’polstring’ af rørkonstruktionen fx til ’overliggeren’ (der var intet spor af en sådan ’polstring’, og en sådan er ej heller nævnt i sagen, men kendes dog som tilbehør til legeredskaber/’sports-udstyr’ i almin-delighed i forbindelse med forebyggelse af kontaktskade).
4
Målene var identiske på nær en midt-stolpe (højkant) som kan ses på foto 1 og 2. Der var ikke viden om hvilket mål, der stod i hvilken ende af området på skadesdagen. Mål 1 (med midt-stolpe) vejer 29 kg; mål 2 (uden midt- stolpe) vejer 25,5 kg. Materiale: galvaniseret stål
Dimensioner, begge mål:
højde 1 meter
bredde: 2 meter
dybde: 0,66 meter
bagudrettet skrå-støtte: 1,2 meter
Målene ville kunne bruges til fx ’lege-udgaver’ af fodbold, håndbold el-ler hockey. Målene matcher i dimensioner ikke standarden for mål til disse sportsgrene. De er i mini-format og som sådan ’legeredskaber’ i forhold til korrekt dimensionerede mål til sport.
…
Besvarelse af spørgsmål 2:
…
Af foto 1, 2 og 3 fremgår det tydeligt, at der er uhindret adgang fra det øvrige legepladsområde til ’boldspilsområdet’ med målene. Der er en synlig markering (’bil-dæk-blomster-kummer’) og kant til at ’holde bol-dene på banen’ – men der er ikke en adskillelse, der konkret forhindrer børn i at passere frit mellem arealerne.
…
For området er der lovgivning i Bygningsreglementet (samt en SBI-an-visning 230 ’Anvisning om Bygningsreglement 2010) og nogle DS/EN standarder, 3 er udvalgt som muligt dækkende for legeplads/legeplads-redskaber. Note: ovenstående fordi standarder desværre ikke er frit til-gængelige – de er ganske bekostelige at få indsigt i, - så man vælger hvilke man vil kigge i med en vis omhu.
BR-2010:
4.4 Legepladsredskaber m.v.
Bestemmelse 4.4:
Stk. 1
Legepladsredskaber og lignende på legepladser, der er offentligt til-gængelige, skal udformes og dimensioneres, så der opnås sikkerheds-og sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader.
Vejledning til bestemmelsen;
5
Der henvises til DS/EN 1176, del 1-7 Legepladsudstyr, og DS/EN 1177 Stødabsorberende legepladsunderlag - Sikkerhedskrav og prøvnings-metoder, samt DS/EN 12572 Kunstige klatrevægge - sikringspunkter, stabilitetskrav og prøvningsmetoder. Heri er angivet de specifikationer, som bør opfyldes, for i videst muligt omfang at beskytte mod den ri-siko, der kan være forbundet med, at børn benytter legeredskaber på le-gepladser. Andre tekniske specifikationer kan lægges til grund, hvis de giver tilsvarende sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. Bestem-melsen omfatter også skateboardbaner mv.
…
Om relevante standarders krav:
Generelt i forhold til standardernes krav og grundlaget for ejers/den an-svarliges korrekte opstilling, inspektion og vedligehold:
…
DS/EN 15312 + A1:2010
Denne standard skønnes mindre relevant end nedenstående DS/EN 1176-1. Den nævnes dog i BR-2018 i forbindelsen med legeredskaber. Det grundlæggende krav om at producenten/leverandøren skriftligt skal redegøre for krav til sikker opstilling og brug, således at ejer/an-svarlig kan udføre sine forpligtigelser i henhold til BR er dog i indhold enslydende i de to standarder.
Frit tilgængeligt multisportsudstyr - Krav, herunder sikkerhedskrav, og prøvningsmetoder
Uddrag (foto A) og kommentarer vedrørende leverandørens/producen-tens pligt til information – der som MINIMUM skal indeholde neden-stående; - læs E.1.3 punkt g), hvor leverandør/producent pålægges at oplyse om krav til underlag og forankring (se foto A, punkt g… ’…an-chorage in the ground’). Denne beskrivelse og instruktion til ’ejer’ af udstyret danner grundlag for at kunne sikre at ejers ansvar for ’sikker indretning og vedligeholdelse’ kan opfyldes. (SBI anvisning 230, s. 145)
BR og standarderne er på afgørende punkter ikke overholdt:
…
Besvarelse af spørgsmål 3:
På dagen for åstedsforretningen var målene ikke fastgjort – målene var stillet væk i en indhegning, hvor forskelligt materiel opbevaredes util-gængeligt for institutionens børn.
6
Der var ikke umiddelbare tegn på, at mål tidligere har været fastgjort for ikke at kunne vælte. Det blev dog oplyst, at målene tidligere havde været fastgjort (AE/FL).
Der er ikke et konkret krav i BR2010 om at målene skal gøres fast – men der er et krav om at der skal være:
’… tilfredsstillende forhold mod personskade’. Fastgørelseskrav fremgår ikke af standarden 1176-1 eller 15312 – men der er et konkret krav om at leverandør/producent skal oplyse om dette forhold, - der på den måde kan etablere kravet. Dokumentationen for dette er efterspurgt, men kunne ikke fremskaffes – hverken inden besøget eller på dagen.
Underlaget kan have haft betydning for hvor let målet væltes. Dette for-hold beskrives i besvarelsen af spørgsmål 2 – idet underlaget er ikke vandret i alle opstillinger. Målet vil vælte lettere, når underlaget hælder ned, i retning væk fra fronten af målet (foto 8).
Særlige krav på det relevante område for fx brugere 3-5 år er ikke be-skrevet i standarden. Det kan teoretisk set være beskrevet i den mang-lende brugsanvisning.
Besvarelse af spørgsmål 4:
Målene kan uden nævneværdigt besvær sikres mod at vælte, - eller med andre ord: stabiliteten kan let sikres. Det kan ske på flere måder:
…
Besvarelse af spørgsmål 6:
…
Målets stabilitet er undersøgt for begivenheden ’vælte forover’…
Målet kunne opstilles på underlaget så det hvilede vandret på jorden (ved placering op ad bagkanten til indramningen af boldspilsområdet), eller fx placeres 5 cm længere fremme. Her var underlaget ikke vandret – men hældede ind mod områdets midte – så målets stabilitet var min-dre end ved vandret opstilling.
Det er undersøgt ved hvilken vandret henholdsvis skrå kraft målet bli-ver ustabilt og vælter forover. Kraften blev ved minimal acceleration målt til mindst 49 N og maksimalt 88 N. Se foto 4 og 8.
Da skadelidte vejer omkring 20 kg vil hun selv med minimal accelera-tion kunne påføre målet en kraft på 20 kg x 9.81m/s2 = 196N
7
Det ses at skadelidte selv med minimal bevægelse (acceleration) vil til-føre målets overligger en kraft, der er betydeligt større end den målte maksimale kraft, der bringer ’systemet i ustabilitet’. Dette vil også gælde selv om trækretningen er mindre end 45 grader – på grund af kraftens størrelse og en acceleration af en vis størrelse.
Oversat til ’talesprog’ betyder ovenstående, at målet meget let kan vælte ved en ”kraftpåvirkning svarende til et træk af 10-15kg” – og da skadelidte selv uden bevægelse tilfører systemet et træk svarende til 20 kg vil hun som sagt meget let kunne vælte målet. Målet vejer mellem 25 og 29 kg og vil i en punkt-kontakt kunne tilføje betydelig skade.
…”
Retten har i forbindelse med fastsættelsen af skønsmandens honorar den 2. november 2020 fastslået, at skønsmanden har foretaget retlige vurderinger, hvorfor retten ved bedømmelsen af sagen har set bort fra disse dele af skønser-klæringen.
Forklaringer
Værge har forklaret blandt andet, at han den 20. december 2018 blev rin-
get op fra institutionen, som fortalte, at hans datter var kommet til skade. Han mener, at det var Vidne 2, han talte med. Efterfølgende mødte han Sagsøger på hospitalet.
Indledningsvis blev hun syet, og de blev først sendt hjem, men fordi hun ka-stede op på vej ud til bilen, blev hun indlagt til dagen efter til observation for hjernerystelse. Dagen efter var de hos en øre-næse-hals læge, som konstaterede, at næsen var brækket. Efter to operationer er næsen fortsat ikke rettet helt op, og Sagsøger har en stor bule på næsen.
Det var sædvanligt, at det var ham, der hentede Sagsøger i børnehaven, og han havde ikke tidligere fået at vide, at hun skulle have hængt i målene, eller at det var noget, de ikke måtte.
Målene stod på legepladsen på det sted, hvor der på oversigtskortet er sat en rød prik. Der stod et mål i hver ende.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at hun er ansat i Institution som pædagogisk assistent. Hun har været ansat i mange år. Dengang var hun arbejdsmiljø- og sikkerhedsrepræsentant for institutionen. Det er hun ikke læn-gere. Hun var en aktiv arbejdsmiljø- og sikkerhedsrepræsentant, og det var en opgave, som hun tog seriøst.
8
Hun var ikke på arbejde den omhandlede dag, men hørte om ulykken dagen ef-ter. I den forbindelse var der en, der gav hende kramperne, der havde holdt målene fast, i hånden. Hun husker ikke, hvem det var. Målene blev rykket ind i en busk, og hun lagde kramperne højt oppe i børnenes cykelskur, hvor børnene ikke kunne komme til dem. Hun husker ikke, hvem der tog beslutningen om at rykke målene væk.
Hun anså de omhandlede mål for at være en del af legepladsen dengang. Må-lene stammer fra den ene af de to institutioner, der engang blev lagt sammen og blev til Institution, og hun ved ikke, hvor gamle de er. Det var Vidne 1, der satte kramperne på målene, men hun ved ikke, hvor han havde dem fra, el-ler om han selv havde lavet dem. Hun ved dog, at der var kramper i, for det har hun set. Det er hun helt sikker på. Målet i den anden ende var tillige fastgjort med kæder.
Om procedurerne omkring sikkerheden på legepladsen har hun forklaret, at det var Vidne 3's ansvar, at der blev foretaget de fornødne tilsyn. Som hun hu-sker det, var der tilsyn en gang om året, og hun ved ikke, hvornår der senest havde været tilsyn forud for ulykken. Hendes egne opgaver var at holde øje med, at legepladsen var sikker. Hun sikrede sig, når hun var på legepladsen, at f.eks. klatretovene ikke var skåret over, at der ikke var hul i græsplænen, at der ikke lå glasskår eller cigaretskodder og lignende. Det var noget, hun gjorde hver dag.
Hun kender legepladsen, og hun ville have opdaget, hvis målene ikke stod fast, eller gyngerne ikke fungerede. Alternativt ville en af hendes kollegaer sige det til hende, hvis det var noget, de opdagede. Det har hun flere gange oplevet. Der er nedskrevet nogle tilsynsprocedurer i en mappe, som er på kontoret. Den er kendt af alle de ansatte i huset. Der står ikke noget om målene i mappen.
Hvis der var noget galt, ringede hun til Vidne 1, som sørgede for, at det blev udbedret. Hun har aldrig haft behov for at ringe til Vidne 1 vedrørende kramperne i målene.
Når børnene er på legepladsen, er der mange voksne ude. De fordeler sig på le-gepladsen, således at der er voksne forskellige steder, hvis der er børn forskel-lige steder. Hvis man går ind, siger man det til nogen og bliver afløst. Retnings-linjerne for dette var noget, der blev talt om på personalemøder ind imellem. De holder øje med alle børnene uanset deres alder. Det er sædvanligt, at pædago-gerne rydder op, mens der stadig er børn på legepladsen. Det er en åben lege-plads, og de kan godt samtidig holde øje med børnene.
9
Umiddelbart må børnene alt på legepladsen, men de må ikke klatre i træer, og det kan de heller ikke. Børnene må heller ikke lege på hegnet. Børnene kender retningslinjerne, men det er små børn.
Børnene kunne godt finde på at kravle op bag på målet, men det var for farligt, og børnene i institutionen fik at vide, at de ikke måtte kravle på målene. Det kunne de dog alligevel godt finde på. Baggrunden for, at børnene ikke måtte kravle på målene, var ikke risikoen for, at målene væltede, men at børnene kunne falde ned. Hun har aldrig tidligere oplevet, at målene er væltet. Hvis må-lene ikke stod fast, ville de have set det, når børnene kravlede op på dem, men hun har aldrig konstateret, at målene ikke sad fast.
Hun har været indkaldt til et møde i kommunen i denne sag. Det var kommu-nen, der havde arrangeret mødet.
Vidne 4 har forklaret blandt andet, at hun har
været ansat i Institution siden 2009. Hun var på arbejde den dag, ulykken skete, men hun så den ikke, da hun var på den anden side af huset. Hun så dog, at der var tumult, og hun gik derhen. Hun fik fortalt, at Sagsøger havde trukket målet ned over sig. Sammen med en kollega var hun med ude på badeværelset for at vaske Sagsøgers ansigt. Det mål, som Sagsøger faldt ned fra, stod ved den røde plet på oversigtskortet.
Nogle gange kravlede børnene på de omhandlede mål. De kravlede op bag på målene for at sidder der og se fodbold. De fik at vide, at de skulle kravle ned igen og sætte sig på bildækkene langs banen. Det var, fordi det forstyrrede boldspillet, at de blev bedt om at kravle ned. Det var ikke, fordi de var bange for, at målene ville vælte.
Målene er blevet fjernet efter ulykken. Det skete samme dag. Hun husker ikke, om der var nogle kramper, da målene blev fjernet. Hun så det ikke. Hun ved ikke, hvor målene stammede fra. Tidligere stod de på en græsplæne, hvor de ikke sad fast, men det blev besluttet, at de kunne gøre mere gavn der, hvor de var placeret på tidspunktet for ulykken. Hun ved ikke, om kramperne kom sammen med målene, eller hvor de stammer fra, ligesom hun ikke kan sige, om det er de kramper, der er afbilledet i sagen, der var sat fast i målet. Hun har al-drig set dem. Hun har ikke forud for ulykken oplevet, at kramperne var løse, el-ler at målene er væltet eller har været i ubalance. Hvis de havde haft en formod-ning om, at det var tilfældet, ville hun have kontaktet Vidne 1, som var den, de kontaktede, hvis der var noget galt.
Hun kan ikke med sikkerhed sige, hvad Vidne 1's opgaver var, men han fjernede blandt andet blade og sørgede for, at der var rent og pænt. Hvem der
10
har stået for tilsynet af legepladsen, ved hun ikke, men det må være Vidne 1's øverste chef.
Hun ved ikke, hvor mange børn, der var på legepladsen på tidspunktet for ulykken, men de fleste var gået ind. Der var dog nogle børn fra skolegruppen på legepladsen. Det er almindeligt, at nogle af de store børn får lov til at være længere ude. Det kan enten være for at hjælpe med at rydde op, eller fordi de ønsker at være ”alene” på legepladsen. Det er en del af forberedelsen på, at de skal gå i skole. Der var også voksne på legepladsen, da ulykken skete. Der var allerede to voksne hos Sagsøger, da hun efter meget kort tid ankom fra den an-den side af legepladsen.
Når der er børn på legepladsen, er der voksne på begge sider af legepladsen. De aftaler, hvordan de fordeler sig, og de går og cykler rundt for at være i kontakt med så mange børn som muligt. Der er flere gode skjulesteder, så der er altid børn, de ikke kan se. Det er de opmærksomme på. Aftalen er, at der skal være to voksne på den ene side af legepladsen og to på den anden. Hvis en af de voksne leger med børnene, skal den anden cirkulere rundt.
Hun var været til møde på kommunen om sagen. Der har været flere møder i de tre år, der er gået.
Vidne 5 har forklaret blandt andet, at hun var på ar-
bejde den pågældende dag og så Sagsøger lige efter ulykken. Hun var på lege-pladsen og blev hentet af en pige, der sagde, at Sagsøger havde slået sig. Da hun ankom til stedet, lå Sagsøger på ryggen med målet over sig. Målet stod på det sted, der er markeret med en rød plet på oversigtskortet. Hendes fokus på det tidspunkt var, hvordan Sagsøger havde det, og hun bemærkede derfor ikke, om der var nogle kramper på stedet.
Efterfølgende blev målene rykket væk. Hun husker ikke, hvem der gjorde det, og hun så det ikke. Hun ved ikke, om målene var spændt fast, men hun hørte om, at de var det, i forbindelse med at målene blev rykket.
Børnene havde fået at vide, at de ikke måtte hænge eller kravle i målene. De var ikke lavet til at kravle på, men hun havde ingen tro på, at noget sådant kunne ske. Fodboldbanen var et rum, hvor man spillede fodbold, og hvis man ville klatre, skulle det ske på klatrevæggen.
På tidspunktet for ulykken havde hun kun været ansat i en måned, og hun vid-ste derfor ikke noget nærmere om sikkerheden. Hun husker dog, at det i den måned var blevet italesat, at børnene skulle kravle ned fra målet. Hun arbej-dede i en gruppe med børn med særlige udfordringer, og hendes fokus var der.
11
Hun var ikke nået til at sætte sig ind i, hvem hun skulle kontakte, hvis der var noget galt på legepladsen.
Da ulykken skete, var der en opbrudssituation på legepladsen. Nogle var på vej ind, men der var fortsat voksne på legepladsen. I hvert fald var både hun og en anden kollega, som kom til stedet, fortsat på legepladsen. Der er en generel af-tale om, at der som minimum skal være tre voksne på legepladsen.
Hun var været til møde i kommunen om sagen, hvor blandt andet advokaten deltog.
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er uddannet mekaniker
og ansat som specialarbejder i kommunen. Han er holdleder for det hold, der har ansvaret for vedligeholdelse af legepladserne i kommunen.
Han er på tilsyn mindst en gang ugentligt, men det kan også ske oftere, fordi der nogle steder er større områder. Typisk var han derfor i Institution to gange ugentligt. Dengang var det ham, der kom i Institution. Han har mange opga-ver. Det kan f.eks. være beskæring af træer, fejning af blade mv. En anden af hans opgaver er at gennemgå legepladsen for at se, om noget skal skiftes. Det kan f.eks. være et eftersyn af den bolt, hvormed en gynge spændes fast foroven. Nogle gange skal de spændes eller skiftes. Hvis han ikke kan gøre det med det samme, spærrer han området af. I 2018 var målene en del af det tilsyn, han fore-tog på legepladsen.
Det er ham, der har lavet de kramper, som målene var sat fast med. Det gjorde han et par år før, at ulykken skete, for at sikre målene mod at vælte. Det var ham selv, der fik den tanke. Han har skåret dem af rundjern og bukket dem. Det er de kramper, som fremgår af sagens materiale. Der er forskel på størrel-sen, fordi de er lavet på øjemål. Kramperne var sat fast i hver sin side af målet, således at bøjningen sad hen over den nederste pind. Kramperne havde han banket ned mellem fliserne med en hammer. Han har været i faget i mange år, og han gør nogle ting for at komme videre i processen, og han havde ikke stu-deret nærmere, hvordan sådanne mål skulle sættes op, inden han lavede kram-perne. Han har et par gange oplevet, at kramperne har arbejdet sig et par cm op, og så har han banket dem ned på plads igen. I den forbindelse kan han godt have haft dem helt oppe, fordi de så skal sættes i et andet sted. Når han var på tilsyn, tjekkede han, at kramperne sad ordentligt. Han har ikke på noget tids-punkt oplevet, at de var røget helt op, og han er ikke blevet tilkaldt af persona-let, fordi de var løse.
Han ved ikke, hvor målene kom fra, men han vil gætte på, at de er mellem 25 og 40 år gamle. Han har været ansat i kommunen i 18 år og arbejdet i Institution i 12 år, og målene har været der i alle de år, hvor han er kommet der.
12
Det er korrekt, som det fremgår at timesedlerne, at han var i Institution både den 17. og 18. december 2018. På i hvert fald en af disse dage har han tjekket, at kramperne sad, som de skulle. Hvis der havde ligget blade ved målene, ville han have fjernet dem, så det ville ikke kunne skjule for, at kramperne var røget op. Han husker dog ikke, hvilke opgaver han udførte de pågældende dage. Det vil normalt kunne ses af tidsregistreringen.
Han var også på arbejde i Institution, mens børnene var der, og han talte meget med pædagogerne. Han har aldrig oplevet, at målene er væltet, ligesom han ikke har hørt om problemer med målene.
Hvis han selv oplevede, at der var noget på legepladsen, der ikke var sikker-hedsmæssigt forsvarligt, fjernede han det med det samme, ligesom han gav meddelelse herom til personalet på institutionen og Vidne 3. Han har ikke forud for ulykken talt med Vidne 3 om målene. Han har heller ikke sagt til Vidne 3, at han mente, at de ikke skulle være på legepladsen.
Han var til stede under skønsforretningen, og det er rigtigt, at han ikke den dag, som var to år efter, at målene var blevet flyttet, kunne se spor efter, hvor kramperne havde været sat i.
Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er udlært anlægsgartner
og har været ansat i kommunen siden 1983. Han har været uddannet legeplads-inspektør siden 2002.
Kommunens gårdmænd gennemgår ugentligt alle legeredskaber og alt inventar på legepladsen, hvor der foretages et visuelt tjek af, om der f.eks. har været hærværk, eller noget er blevet slidt. Derudover bliver alle legeredskaber gen-nemgået hver tredje måned, og en gang årligt bliver der udarbejdet en lege-pladsrapport. Disse omfatter alene legeredskaberne. Det er blandt andet Vidne 1, der foretager den ugentlige gennemgang, mens både tilsynet hver tredje måned og årligt bliver foretaget af en legepladsinspektør.
De omhandlede mål er alene omfattet af det ugentlige tilsyn, fordi de anses for at være en del af inventaret og ikke som et legepladsredskab. De er ikke omfat-tet af den årlige rapport, fordi det ikke er en del af standarden. Det er Vidne 1, som har vurderet, at de anvendte kramper skulle sættes i. Han går ud fra, at det var efter aftale med institutionen, og han ved ikke, om formålet var, at målene ikke skulle kunne vælte. Normalt sættes sådanne mål dog ikke fast, fordi der bliver flyttet rundt på små mål som disse.
13
Der er ikke retningslinjer for tilsynet. De skal lave rapporten en gang årligt, og han ved, hvad han skal gennemgå. Vidne 1 ved også, hvad han skal se efter. Så-dan er det for alle medarbejdere.
Hvis Vidne 1 konstaterer, at noget er i stykker, vurderer han, om det er noget, han selv kan lave. Hvis ikke ringer han, og så sender de nogen ud. Hvis det ikke er sikkert, spærres der af, indtil det er blevet lavet. Det er den enkelte institution, der bestemmer legepladsens indretning, men reglerne om redskaber skal være overholdt. Vidne 1 kan godt fremsætte forslag direkte til institutionslederen, men de to kan også have en drøftelse, hvorefter det er ham, der retter henvendelse til institutionen, hvis de mener, at noget ikke lever op til sikkerhedskravene.
Som han husker det, havde han og Vidne 1 ikke drøftet målene forud for ulykken i 2018.
Det er ham, der sammen med institutionerne står for indkøb af legeredskaber. I den forbindelse beholder institutionen de vejledninger, der følger med det ind-købte. De skal stå i en mappe på stedet. Det sker, at institutioner får legeredska-ber foræret, og i sådanne tilfælde skal han gennemgå og godkende dem. Han har ikke haft noget at gøre med indkøb af de omhandlede mål, og han ved ikke, hvorfor der ikke foreligger dokumentation for købet i dag. Målene er gamle. Han ved ikke, hvornår de er kommet til legepladsen, men han ved, at Vidne 1 har lavet nogle kroge til at sætte ned i jorden, ligesom han mener, at der på et tids-punkt har været noget kæde på hegnet. Han ved dog ikke, om kæden var der, da ulykken skete.
Han har ikke hørt om, at børnene har hængt i målene, men det gør børn mange steder.
Efter denne ulykke har de valgt at sætte andre mål af denne type fast på kom-munens legepladser, men mål af denne type er fortsat ikke en del af det årlige tilsyn, fordi det er inventar.
Skønsmand har forklaret blandt andet, at der ikke i
forbindelse med det afholdte syn og skøn forelå en brugsanvisning eller faktura vedrørende de omhandlede mål. Han efterspurgte det. Brugsanvisningen er et vigtigt dokument for at forstå sammenhængen. For at kunne identificere et be-stemt udstyr er man således nødt til at kende fabrikantens beskrivelse i henhold til standarden. Der er i standarden en frihedsgrad til at udvikle og så beskrive i brugsanvisningen, hvordan det lever op til de gældende standarder, og hvilke forhold der skal tages hensyn til.
En installationsvejledning ville indeholde oplysninger om forankring af det på-gældende produkt. For lignende produkter er der således vejledninger om,
14
hvordan forankring kan ske, men det kan ikke forefindes for det omhandlede produkt, da det ikke er muligt at identificere produktet.
Det er korrekt, at han har anført, at underlaget kan have en betydning for, hvor let målet vælter. I denne situation kunne målet stå i vatter, hvis det var skubbet helt op mod enden af flisebelægningen, men hvis det var rykket 5-7 cm frem, var det ikke i vatter.
Han har i skønsrapporten anført en række eksempler på, hvordan forankring ville kunne ske. Han kan, når han ser på kramperne, ikke sige, om de ville kunne anvendes til det formål. Det forekommer ham ikke logisk, da udformnin-gen af kramperne ikke umiddelbart lægger op til det, men det kan godt være.
På tidspunktet for skønsforretningen så han ikke nogen spor af, at kramperne havde været sat i. Han har alene set kramperne på et stykke papir. Hvis kram-perne var sat ned gennem flisebelægningen, ville man kunne se det to år senere. Han tvivler på, at der er plads nok mellem fliserne, men hvis de var sat ned på denne måde, ville sporet forsvinde med tiden.
Baggrunden for hans analyse i spørgsmål 6 var at sandsynliggøre, at det kræ-vede en meget lille kraftpåvirkning at vælte målene, fordi de har et skævt tyng-depunkt. Hvis målene ikke var fastgjort, skulle der ikke noget til at vælte dem. Hvis de havde været fastgjort med jordankre, ville det have sikre stabiliteten. I denne forbindelse er der, hvis man anvender dem, der er foreslået af producen-ten, lavet beregninger på stabiliteten. Det, der er anvendt i denne sag, ser hjem-megjort ud og har ikke i sig selv den funktion, at der er modtræk. Det ville kræve, at de var suppleret med et stykke træ eller en svelle under jorden. Det ville være spekulation, hvis han skulle svare på, om det ville være nok til at sikre målene at slå kramperne ned over dem. Han kan dog ikke forestille sig, at det er nok. Det afhænger af omstændighederne, hvor godt de sidder fast. Det opfylder ikke standarden, men han kan ikke vide, om de er tilstrækkelige til at sikre, at målet ikke vælter.
Han har tidligere været skønsmand og har erfaring med det. Han kan stå ved det, der er anført i skønserklæringen.
Parternes synspunkter
Værge for Sagsøger har til støtte for sin påstand anført
blandt andet, at Høje-Taastrup Kommune har handlet ansvarspådragende, idet kommunen ikke har overholdt det gældende reglement for legepladser.
Kommunen må i det foreliggende tilfælde, hvor der foreligger skærpende om-stændigheder, bedømmes efter en streng culpanorm. Der er således tale om børnehavebørn, som har sværere ved at forudse risici ved bestemte legeredska-
15
ber end voksne, og det kan ikke forventes, at børn ikke kravler op i målene. Det er derfor kommunen, der skal bevise, at målene og legepladsen på trods af på-viste fejl og mangler ikke har medført, at Sagsøger er påført en personskade som følge heraf, og kommunen har ikke løftet denne bevisbyrde.
Målene var utvivlsomt en del af institutionens legeplads, og området var ikke indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Der var således ikke fore-taget en effektiv sikring af målene for at imødegå, at de væltede eller kunne vælte, ligesom der ikke blev ført tilstrækkeligt eftersyn af legepladsens indret-ning.
Kommunen har ikke bevist, at fodboldmålene var fastgjort på nogen måde, at kommunen har ført det fornødne tilsyn, eller at kommunen på effektiv måde har sikret sig, at børnene ikke kom til skade. Kommunen burde og kunne deri-mod have forudset, at børnene kunne finde på at hænge i målrammen som en del af legen, og det at advare børnehavebørn mod at kravle på målene var ikke tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke skete personskade. Det er derfor kommu-nens uforsvarlige forhold, der er årsagen til skaden, og det bestrides, at der er udvist egen skyld.
Høje-Taastrup Kommune har anført blandt andet, at kommunen ikke er erstat-
ningsansvarlig for det omhandlede uheld, idet kommunen havde foretaget de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som kunne forventes og kræves for at minimere risikoen for, at børnene i Institution kom til skade. Det gælder for både den fysiske indretning af arealet samt tilrettelæggelsen og udførelsen af tilsynet og opsynet med børnene.
Kommunen har desuden anført, at bevisbyrden for almindeligt culpaansvar på-hviler skadelidte, og at denne bevisbyrde ikke er løftet.
For så vidt angår tilsynet har kommunen gjort gældende, at der blev foretaget et ugentligt tilsyn af både legepladsredskaber og inventar, og at der desuden blev foretaget et tilsyn hver tredje måned og årligt af legepladsredskaberne. Ved det ugentlige tilsyn sikrede Vidne 1 sig blandt andet, at de omhand-lede mål var tilstrækkeligt fastgjort med kramper. Et sådant tilsyn blev foreta-get den 17. og 18. december 2018.
For så vidt angår pædagogernes tilsynsforpligtelse har kommunen anført, at den generelle tilsynsforpligtelse ikke kan udtrækkes til et konstant opsyn af alle børn, idet der altid vil være kortere perioder, hvor et eller flere børn befinder sig uden for pædagogernes synsvinkel. Der er ikke oplysninger, som tilsiger, at pædagogerne skulle have haft særligt opsyn med Sagsøger, eller at de om-handlede mål frembød en så påregnelig fare, at pædagogerne skulle have sær-ligt fokus på børnenes leg ved disse.
16
Vedrørende de gældende standarder for offentligt tilgængelige legepladser har kommunen anført blandt andet, at det følger af BR10, at legepladsredskaber og lignende på legepladser skal udformes og dimensioneres, så der opnås sikker-heds- og sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader. Der er tale om en kodificering af det almindelige culpaansvar. De underliggende stan-darder indeholder ikke krav om forankring af fodboldmål, og det må lægges til grund, at kommunen faktisk havde sørget for, at målene var forankrede. Kom-munen har således – som minimum – overholdt de mindstekrav, som følger af de gældende standarder. Der er ikke holdepunkter for at antage, at de omhand-lede mål ikke var i forsvarlig stand, eller at kommunen kunne eller burde have foretaget sig yderligere for at sikre sig, at målet var tilstrækkeligt fastgjort.
Derimod har kommunen truffet alle de passende foranstaltninger for at imø-degå det uheld, som Sagsøger var udsat for den 20. december 2018.
Rettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at fodboldmålene var en del af lege-pladsen, som børnene havde adgang til, og at det var påregneligt, at et barn ville kravle op på målet, uanset at de fik at vide, at de ikke måtte.
Spørgsmålet er herefter, om legepladsen var sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt indrettet, samt om pædagogerne førte tilstrækkeligt tilsyn med bør-nene.
Retten lægger til grund, at der ikke gælder et generelt krav til forankring af fod-boldmål af den omhandlede karakter. Det må dog efter de afgivne forklaringer lægges til grund, at kommunens medarbejder af egen drift havde valgt at sikre målene med kramper, samt at denne medarbejder ugentligt førte tilsyn med målene. Efter bevisførelsen kan det ikke lægges til grund, at nogen forankring var påkrævet, eller at den faktisk foretagne forankring i øvrigt var utilstrække-lig. Det er herefter ikke godtgjort, at målene var uforsvarligt indrettet, eller at kommunen ikke førte et fornødent tilsyn.
Der er desuden ikke grundlag for at fastslå, at de retningslinjer, som børneha-vens personale anvendte for at sikre det daglige opsyn med børnene på lege-pladsen, var utilstrækkelige, eller at tilsynet på uheldstidspunktet var utilstræk-keligt og havde indflydelse på, at uheldet skete. Det må således lægges til grund, at der var i hvert fald to voksne til stede på legepladsen med en mindre gruppe af børn, og det forhold, at ingen af de tilstedeværende voksne overvæ-rede uheldet, kan ikke føre til et andet resultat.
Retten tager derfor Høje-Taastrup Kommunes påstand om frifindelse til følge.
17
Efter sagens udfald skal Værge for Sagsøger betale sagsomkostninger til Høje-Taastrup Kommune med 40.000 kr. til dækning af advokatudgift. Retten har ved fastsættelsen af sagens omkostninger lagt vægt på sagens karakter, omfang og forløb, herunder at der er afholdt syn og skøn, og at der er afgivet en række processkrifter, men også at de temaer, som sagen har været genstand for, har været af begrænset kompleksitet. Høje-Taastrup Kommune er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Høje-Taastrup Kommune frifindes.
Værge for Sagsøger skal til Høje-Taastrup Kommune be-tale sagsomkostninger med 40.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
2
Publiceret til portalen d. 17-12-2021 kl. 13:01
Modtagere: Værge, Advokat Dorthe Dahm-Malling, Sagsøgte Høje-Taastrup Kommune, Advokat (L) Berit Møller Lenschow, Sagsøger