Dom
DOM
afsagt den 1. maj 2025
Sag BS-49503/2021-OLR
(3. afdeling)
Værge for
Appellant, tidligere Sagsøger
(advokat Adam Christian Kraft, prøve)
mod
Høje-Taastrup Kommune
(advokat Peter Fauerholdt Thommesen)
Retten i Glostrup har den 17. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-38207/2019-GLO).
Landsdommerne Line Bjørklund, Mikael Sjöberg og Niels Erik Mourits-Mejdahl (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Værge for Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin på-stand for byretten om, at Høje-Taastrup Kommune skal anerkende at være er-statningsansvarlig for ulykken den 20. december 2018 på Institutions legeplads, hvorved Værges datter, Appellant, tidligere Sagsøger pådrog sig personskade i form af skade på næseryg og ansigt.
Indstævnte, Høje-Taastrup Kommune, har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Der er foretaget supplerende syn og skøn for landsretten.
Forklaringer
Vidne 1 og Skønsmand har afgivet suppleren-de forklaring.
2
Vidne 1 har forklaret bl.a., at han har ti mand under sig, og at de vedlige-
holder legepladser i hele Høje Taastrup Kommune. Han er uddannet mekani-ker, men han er efteruddannet i blandt andet entreprenørledelse. Han har også været på interne kurser vedrørende sikkerhed og standarder på legepladser. Her lærer man f.eks. om højdekrav til gyngestativer, udskiftning af sjækler og om sikkerhed på legepladsen. De står for vedligeholdelse af hele området med opgaver som beskæring og fejning.
De har lagt planer for tilsynet, og de har ugentlige møder om onsdagen. Hvis der er problemer, tager han det med sin driftsleder, Vidne 3. Herudover er de ude at kigge på tingene. De har også et årshjul for, hvornår de gør hvad. Årshjulene hænger også ude i institutionerne, så de ved, hvornår de foretager beskæring, skifter sand i sandkasser og udskifter sjækler mv.
Der er en tjekliste i årshjulet, men han har tjeklisten i sit hoved, fordi han har været der i mange år. Han holder også møder med sine medarbejdere en gang om ugen, hvor de drøfter, hvordan det går, og om der er nogle klager. Når der er nye medarbejdere, bliver de oplært ved sidemandsoplæring, hvor han også er med inde over. De bliver typisk sluppet løs efter nogle dage eller en uge. Vidne 3 kommer ud og gennemgår tingene en til to gange om året, og han fører også selv kontrol med sine medarbejdere. Hvis han observerede noget, ville han sige det. Herefter ville han og Vidne 3 gennemgå det med hen-blik på at vurdere, om der var noget, der var så slidt, at det skulle skiftes.
Opgaverne ved Institution i tiden omkring ulykken var vinteropgaver som be-skæring, saltning og tømning af dræn. Han havde både ansvaret for ”havetin-gene” og tilsynet med legepladsen. Han kiggede på tingenes beskaffenhed. Må-lene var en del af tilsynet. Han havde lavet nogle kramper til målene ved at bukke noget 8 mm armeringsjern, som han bankede ned i hver side af målene. Så stod målene stabilt og kunne ikke vælte. Han brugte en 2 kg. tung klapham-mer til at banke kramperne ned med. Han bankede 15-20 gange på hver side. Der var to kramper på hver side og altså 4 i alt.
Han kiggede til målene og kramperne hver uge – både visuelt og ved at hive i dem. Han bankede dem ned igen, hvis de havde løftet sig lidt op eller flyttede dem til et andet sted, hvis de var meget oppe. Han tjekkede også for, om der var skarpe kanter på målene, da de var lavet af galvaniseret stål. Det har aldrig været nødvendigt at reparere målene. Han kontrollerede målene som det første hver uge, fordi han selv havde sat kramperne på.
Han bankede kramperne ned mellem fugerne i fliserne. Det kunne ikke have faldet ham ind at banke dem ned i jordstykket uden for fliserne. De sad fast, når han havde banket dem ned. Han kunne ikke bare hive dem op. Begge mål var fastgjort med kramper. Det var ikke noget problem for ham at få kramperne
3
ned mellem fliserne. Skønsmanden bankede ikke med en hammer, idet han blot prøvede med et bor ved håndkraft. De fejer fliserne både manuelt og med en motorkost, så hvis der har været et lille mærke efter kramperne, er det slidt af. Der kom ikke et cirkulært mærke i fliserne efter kramperne.
Han lavede kramperne ude i sin arbejdsbil. Han søgte ikke efter vejledning her-om. Han havde jern liggende, som han bukkede og klippede med en boltsaks. Han lavede dem på baggrund af sin egen viden. Han havde tit set børn hænge på målene, så det var for at sikre dem. Han var ikke nervøs for noget i denne relation. Han ville bare sikre målene. Da bunden af buen i krampen ramte me-tallet på målet, kunne krampen ikke komme længere ned. Han havde flyttet kramperne en enkelt gang ca. seks måneder før ulykken. Der havde de rykket sig et par cm op. Han har også banket dem ned en enkelt gang. Kramperne blev sat i et par år før ulykken.
Han taster selv ind på computer, hvad han laver under tilsyn, og det bliver sendt videre til driftslederen. Der er ikke yderligere oplysninger om, hvad han foretog sig den 17. og 18. december 2018, end det, der fremgår af timesedlerne.
Skønsmand har forklaret bl.a., at der skal meget lidt
til at vælte målene, hvis de ikke er fastgjorte – særligt hvis barnets tyngdepunkt er foran målet. Hvis der var monteret kramper på målene, ville trækket heri indledningsvis være opadgående og efterfølgende i en bue i takt med, at målet væltede. Så trækket ville ændre retning undervejs lidt ligesom med et søm, der trækkes op med en knibtang. Han har dog aldrig set kramperne.
Kramperne ville give et vist modhold, men det ville være meget lidt. Hvis kramperne havde relativt korte arme, og man satte dem ned i sand eller jord, ville de kunne hives op uden at bruge kræfter. Hvis de sad mellem fliserne, vil-le det have været anderledes, men han har ikke kunne måle herpå, da kramper-ne ikke har kunnet findes. Han har ikke kunnet finde mærker efter kramperne på fliserne. Hvis der havde været mærker efter friktion med kramperne, ville det have indikeret, at der måske havde været et større modhold. Det er hans umiddelbare skøn, at målet også sagtens ville kunne være væltet selv med kramper og mærker efter friktion, hvis et barn på 20 kg. kravlede på det.
Han gennemgik samtlige flisesamlinger i området, hvor målet havde stået, for at se om, der kunne komme et 8 mm rundjern ned. Han prøvede alene med håndkraft, da han ellers ville risikere at ødelægge fliserne. Nogle steder var fli-serne så tætte, at der ikke kunne komme et stykke papir ned.
Hvis børnene eller andre brugte målene, ville der være bevægelser heri, der ville påvirke fastgørelsen. Der ville således være stor sandsynlighed for, at fli-
4
sekanterne ville blive slidte. Kramperne ville kunne blive påvirket af kræfter i alle retninger, men ville kun komme op ved opadgående kraftpåvirkning.
Målene er helt afgjort et legeredskab. Det giver ikke mening, at det skulle være inventar. Han har ikke selv udarbejdet kramper til brug for skønsforretningen, da han ikke blev spurgt hertil. Han efterspurgte kramperne, men der kunne hverken fremskaffes de originale kramper eller kopier.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Værge for Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende navnlig anført, at de pågældende fodboldmål burde have været omfattet af de mere omfattende tre-måneders og årlige tilsyn frem for det ugentlige tilsyn, og at målene ikke ville have bestået disse tilsyn.
Høje-Taastrup Kommune har heroverfor anført, at dette anbringende ikke tidli-gere har været gjort gældende, og at det er fremsat blot en uge før hovedfor-handlingen. Høje-Taastrup Kommune har gjort gældende ikke på den korte tid at kunne varetage sine interesser, og at det nye anbringende er fremsat for sent og ikke kan tillades inddraget under sagens behandling, jf. retsplejelovens § 383.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen vedrører alene spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et ansvarsgrund-lag, idet det er ubestridt, at de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt.
Landsretten finder ikke, at appellantens anbringende om tre-måneders og hal-vårlige tilsyn kan anses for et nyt anbringende i forhold til, hvad appellanten tidligere har gjort gældende vedrørende tilsyn.
Den på skadestidspunktet 5-årige Appellant, tidligere Sagsøger pådrog sig skader i ansigtet i forbindelse med, at et fodboldmål i galvaniseret stål på i hvert fald 25,5 kilo væltede ned over hende, da hun kravlede på det eller hang i det på børneha-vens legeplads.
Vidnerne Vidne 2, Vidne 4 og Vidne 5 har samstemmende forklaret, at børnene i institutionen kravlede og hang i fodboldmålene, selvom de havde fået at vide, at de ikke måtte.
Landsretten tiltræder, at det var påregneligt, at et børnehavebarn ville klatre op på og hænge i fodboldmålet uanset, at børnene generelt havde fået at vide, at de ikke måtte dette.
5
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at Vidne 1 på et tidspunkt fandt det nødvendigt at sikre fodboldmålene mod væltning ved at sætte fod-boldmålene fast i jorden mellem fliserne med nogle kramper, som han selv fremstillede til formålet ved at bukke noget 8 mm armeringsjern. Baggrunden herfor var, at han tit havde set børn hænge på fodboldmålene. Landsretten læg-ger efter forklaringen afgivet af Vidne 2 til grund, at ét af målene tillige var fastgjort med kæder.
Efter bevisførelsen, herunder Vidne 1's forklaring om, at kramperne kunne løfte sig, så det var nødvendigt at banke dem på plads igen eller at flytte dem til en ny placering, lægger landsretten endvidere til grund, at de anvendte kram-per ikke var egnede til forsvarligt at sikre fodboldmålene mod væltning. Lands-retten har herved også lagt vægt på, at skønsmanden under afhjemlingen har forklaret, at det er hans umiddelbare skøn, at målet - selvom fastgjort med kramper som beskrevet af Vidne 1 – sagtens ville kunne være væltet, hvis et barn på 20 kg. kravlede på det.
Under disse omstændigheder og sammenholdt med medarbejdernes viden om børnenes fortsatte leg på fodboldmålene trods forbud, er det fornødent godt-gjort, at Høje-Taastrup Kommune ikke inden ulykken foretog tilstrækkelige tiltag i forhold til det pågældende fodboldmål for at hindre en vælteulykke som den indtrådte.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at der efter det oplyste ikke gælder et ge-nerelt krav til forankring af fodboldmål af den omhandlede karakter.
Kommunen er derfor erstatningsansvarlig for ulykken den 20. december 2018, og landsretten tager appellantens påstand til følge.
Efter sagens udfald skal Høje-Taastrup Kommune i sagsomkostninger for begge retter betale 166.689,56 kr. til Værge for Appellant, tidligere Sagsøger. 110.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, 39.189,56 kr. til udgifter til syn og skøn inkl. moms og 17.500 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder at der for begge retter har været afholdt syn og skøn. Landsretten finder ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at Værge for Appellant, tidligere Sagsøger skal erstattes de udgifter, som rets-sagen har påført ham. Høje-Taastrup Kommune skal således dække appellantens udgifter til syn og skøn fuldt ud.
THI KENDES FOR RET:
6
Høje-Taastrup Kommune tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig for ulykken den 20. december 2018 på Institutions legeplads, hvorved Værges datter, Appellant, tidligere Sagsøger, pådrog sig personskade i form af skade på næseryg og ansigt.
I sagsomkostninger for begge retter skal Høje-Taastrup Kommune inden 14 da-ge betale 166.689,56 kr. til Værge som værge for Appellant, tidligere Sagsøger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 01-05-2025 kl. 10:08
Modtagere: Værge, Indstævnte Høje-Taastrup Kommune, Appellant, tidligere Sagsøger