Dom
ØSTRE LANDSRET
KENDELSE
afsagt den 25. januar 2022
Sag BS-39020/2021-OLR
(14. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøgte
(advokat Torben Lund)
mod
Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 4
og
Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 6
(advokat Julian Rosencrone von Benzon for begge)
Landsdommerne Inge Neergaard Jessen, Anne Bendfeldt Westergaard og Stine Fink Hansen (kst.) har afgjort sagen.
Retten i Hillerød har den 21. september 2021 ved kendelse truffet delafgørelse i 1. instans (sag BS-39214/2020-HIL), hvorved sagen i forhold til sagsøgerne Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 4 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 6 blev fremmet. Byretten har ved samme afgørelse ved dom frifundet Appellant, tidligere Sagsøgte for så vidt angår de af Appelindstævnte 3, tidligere Sagsøger 1, Appelindstævnte 4, tidligere Sagsøger 2, Appelindstævnte 5, tidligere Sagsøger 3, Appelindstævnte 6, tidligere Sagsøger 5, Appelindstævnte 7, tidligere Sagsøger 7 og Appelindstævnte 8, tidligere Sagsøger 8 rejste krav.
Landsrettens afgørelse vedrører alene den del af Retten i Hillerøds afgørelse, som blev truffet ved kendelse.
Appellant, tidligere Sagsøgte har ved ankestævning af 12. oktober 2021 anket afgørelsen med påstand om, at de af Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 4 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 6 anlagte sager ikke fremmes, og at appellanten således frifindes. For så vidt angår Retten i Hillerøds afgørelse vedrørende Appelindstævnte 3, tidligere Sagsøger 1,
2
Appelindstævnte 4, tidligere Sagsøger 2, Appelindstævnte 5, tidligere Sagsøger 3, Appelindstævnte 6, tidligere Sagsøger 5, Appelindstævnte 7, tidligere Sagsøger 7 og Appelindstævnte 8, tidligere Sagsøger 8 har Appellant, tidligere Sagsøgte nedlagt påstand om stadfæstelse.
Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 4 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 6 har ikke udtalt sig.
Appelindstævnte 3, tidligere Sagsøger 1, Appelindstævnte 4, tidligere Sagsøger 2, Appelindstævnte 5, tidligere Sagsøger 3, Appelindstævnte 6, tidligere Sagsøger 5, Appelindstævnte 7, tidligere Sagsøger 7 og Appelindstævnte 8, tidligere Sagsøger 8 har den 5. oktober 2021 under landsrettens sagsnummer BS-38003/ 2021-OLR tillige anket Retten i Hillerøds delafgørelse af 21. september 2021 med påstand om, at sagen fremmes. Appellant, tidligere Sagsøgte har i denne sag den 16. november 2021 indleveret ansvarskrift med påstand om stadfæstelse.
Sagsfremstilling
Sagen for byretten er en erstatningssag anlagt af otte købere af ejendomme be-liggende Vej 1 6, 7, 8, 10, 14, 17, 18 og 19 i By, som af Appellant, tidligere Sagsøgte, der også var bygherre i forbindelse med opførelsen af ejendommene, er solgt til sagsøgerne over en årrække fra 2006 – 2018. Sagsøgerne har under sa-gen navnlig gjort gældende, at ejendommene lider af mangler, idet de ikke op-fylder opstillede krav fra kommunen om lydisolering af vinduer og døre, og at Appellant, tidligere Sagsøgte var vidende om, at bygge- og ibrugtagningstilladelserne var opnået på et forkert grundlag, hvorved han har handlet erstatningspådragende. Appellant, tidligere Sagsøgte har heroverfor navnlig gjort gældende ikke at være rette sag-søgte, at han ikke har handlet ansvarspådragende, at sagsøgerne ikke har doku-menteret, at støjniveauet skulle overstige de krav, som er stillet i forbindelse med byggetilladelsen, og at sagsøgernes krav under alle omstændigheder er bortfaldet som følge af forældelse eller retsfortabende passivitet.
Under et forberedende retsmøde afholdt den 8. januar 2021 besluttede byretten at udskille spørgsmålene om forældelse og passivitet og forbrugerbeskyttelse til særskilt afgørelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1 og 2.
Byretten har den 21. september 2021 ved kombineret kendelse/dom truffet afgørelse i sagen. Af præmisserne fremgår bl.a., at seks nærmere angivne ejere af ejendommene på et tidspunkt mere end tre år inden sagsanlægget den 7. oktober 2020 burde have fået kendskab til manglen, hvorefter det af dem rejste erstatningskrav er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, mens kravene rejst af Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 4 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 6, som erhvervede deres ejendomme på et senere tidspunkt, ikke er forældet, hvorfor sagen fremmes i forhold til disse sagsøgere.
Følgende er anført som afgørelsens konklusioner:
“T H I B E S T E M M E S :
3
De af sagsøgerne Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 4 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 6 anlagte sager fremmes.
THI KENDES FOR RET:
Appellant, tidligere Sagsøgte frifindes for så vidt angår de af Appelindstævnte 3, tidligere Sagsøger 1, Appelindstævnte 4, tidligere Sagsøger 2, Appelindstævnte 5, tidligere Sagsøger 3, Appelindstævnte 6, tidligere Sagsøger 5, Appelindstævnte 7, tidligere Sagsøger 7 og Appelindstævnte 8, tidligere Sagsøger 8 rejste krav.
Sagsøgerne Appelindstævnte 3, tidligere Sagsøger 1, Appelindstævnte 4, tidligere Sagsøger 2, Appelindstævnte 5, tidligere Sagsøger 3, Appelindstævnte 6, tidligere Sagsøger 5, Appelindstævnte 7, tidligere Sagsøger 7 og Appelindstævnte 8, tidligere Sagsøger 8 skal in solidum til Appellant, tidligere Sagsøgte betale sagsomkostninger med 80.000 kr.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Det følger af retsplejelovens § 253, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 3, 2. pkt., at særskilte af-gørelser om et enkelt af sagens spørgsmål, der ikke afslutter rettens behandling af sagen eller et af kravene i sagen, først kan indbringes for højere ret i forbin-delse med den endelige afgørelse i sagen, medmindre Procesbevillingsnævnet har tilladt, at afgørelsen indbringes særskilt.
Byrettens afgørelse om, at sagen fremmes for så vidt angår de krav, der er frem-sat af Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 4 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 6, afslutter ikke byrettens behandling af disse krav i sagen. Anke kan derfor ikke ske uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Da en sådan tilladelse ikke ses at foreligge, afviser landsretten anken.
Landsretten finder herefter ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet om rette appelform.
THI BESTEMMES:
Anken afvises.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part.
Publiceret til portalen d. 25-01-2022 kl. 09:17
Modtagere: Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 4, Appellant, tidligere Sagsøgte, Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 6