Dom
RETTEN I GLOSTRUP
DOM
afsagt den 4. september 2023
Sag BS-24384/2022-GLO
Civilstyrelsen
(advokat Aleksander Lind)
mod
Sagsøgte
(advokat Tobias Engby)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 28. juni 2022.
Sagen drejer sig om sagsøgers, Civilstyrelsen, regreskrav mod Sagsøgte, i anledning af Erstatningsnævnets udbetaling af godtgørelse og renter efter offererstatningsloven.
Civilstyrelsen har nedlagt påstand om, at Sagsøgte skal betale 188.415,56 kr. med procesrente fra den 31. marts 2022 af 187.700,00 kr.
Påstanden er opgjort således:
Svie og smertegodtgørelse50.000,00 kr.
Godtgørelse for varigt mén137.700,00 kr.
Renter715,56 kr.
I alt188.415,56 kr.
2
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb nærmere fastsat af retten.
Der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af kravet.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Sagsøgte blev ved dom af 1. november 2016 idømt en fængselsstraf på 7 år. Sagsøgte blev blandt andet fundet skyldig i overtrædelse af straf-felovens § 123 ved overfor Person , i anledning af dennes forvented e forklaring til politiet eller i retten, at have udtalt: "Hvis der kommer politi ind i billedet , så finder jeg jer alle sammen og slår jer ihjel' ', mens han holdt en kniv op mod Persons hals . Det fremgår af dommen blandt andet:
”…
Person har forklaret, …
[anonymiseret] stod og råbte, mens [anonymiseret] boksede med cykli-sten. [anonymiseret] lå på jorden, da hun kom ud af bilen. Hun nåede ikke at se, hvordan det hele begyndte, eller om [anonymiseret] havde gjort noget. Hun tror ikke, at [anonymiseret] gjorde noget fysisk; men han råbte nok højt. Der var noget skubben frem og tilbage mellem dem.
Vidnetfornemmede ud af øjenkrogen, at der foregik tumult mellem
[anonymiseret], [anonymiseret]. Der var ikke andre i nærheden. Hun så en gruppe stå et andet sted. Muligvis var en person fra den anden gruppe ovre for at sige noget til cyklisten. Hun ved ikke, hvor længe tumulten stod på . Vidnet havde ingen tidsfornemmelse. Der var på et tidspunkt en, der stod og holdt ved taget af bilen, mens han sparkede på [anony-miseret], der lå på bagsædet. Hun ved ikke, hvem det var.
Mens [anonymiseret] l å på jorden, var vidnet henne for at se, om der var kommet en bule i hendes bil. På det tidspunkt, hvor [anonymiseret] blev sparket inde i bilen, gik hun om på den anden side af bilen og prikkede
cyklisten på skulderen og spurgte, hvad de havde gang i. Cyklisten tog
da enkniv frem og holdt den op mod hendes hals, mens han sagde , at
han ville slå dem ihjel, hvis de sagde noget til politiet. Hun kan ikke be-
skrive kniven; men hun kunne mærke den, da han lagde den mod hendes
hals . Det var ikke en stor kniv.
Ud af øjenkrogen havde hun set [anonymiseret] stå og tale med en anden. Da han kom ind i bilen, opdagede han, at han var blevet stukket. Det
opdagedehan først, da blodet flød ud af ham. [anonymiseret] råbte, at
de skulle køre, da de var blevet stukket. Nogle fra den anden gruppe holdt tilbage [anonymiseret] uden for bilen, og vidnet var lige ved at køre fra hende.
3
Vidnet kan ikke beskrive de øvrige gerningsmænd. Der var tre til fire personer omkring bilen, da [anonymiseret] blev sparket. To af dem stod ved bagdøren, og nogle var på fortovet. Hun undrede sig i situationen over, at man kunne være så ligeglad og gøre skade på andre uden at re-agere på det. Ingen af dem havde travlt med at komme væk, og de blev
stående,til bilen kørte. Hun så ikke, hvor cyklisten var, da hun kørte.
Hun har ikke set andre knive end den, der blev holdt mod hendes hals. Der var panik i bilen, da de kørte derfra, fordi [anonymiseret] ikke var kontaktbar, og hendes mand var blevet stukket. [anonymiseret] råbte og skreg, at hun ville tilkalde politi og ambulance. Vidnet mistede stedsan-sen. [anonymiseret] tog det meget roligt.
…
Det gik hurtigt , da [anonymiseret] steg ud af bilen. Hun ved ikke, om nogle af dem s agde noget. Derefter steg [anonymiseret] ud af b i len . [ano-nymiseret] var blevet stukket ned og lå på jorden, da [anonymiseret] steg ud.
Tiltaltes personlige forhold
Sagsøgte er tidligere dømt for personfarlig kriminalitet ved
…
dom af 11. december 2012, hvor han blev fundet skyldig i overtrædelse
af straffelovens § 119, stk. 1, § 123, § 244, § 245, stk. I, og forsøg på røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, men frifundet for straf efter sraffelovens § 13, stk. 2, og i medfør af straffelovens § 68, 2. punktum, dømt til anbringelse uden længstetid i institution for personer med vidt-gående psykiske handicap,
dom af 25. februar 2015 for vold efter straffeloven s § 244 og § 245, stk . 1 , jf. § 24 7, stk. 1, med fængsel i 6 måneder. I forbindelse med den dom blev foranstaltningen bestemt ved dom af 11 . december 2012 ophævet.
Tiltalte har til brug for sagen været mentalundersøgt.
Ifølge erklæring af 24. februar 2016 fra Retspsykiatrisk Klinik er tiltalte ikke sindssyg og kan ikke antages at have været det p å gerningstids-punktet i forhold 1 og 2. Han er tidligere vurderet lidende af og er blevet behandlet for ADHD. Han er lavt normalt begavet . Han har en forstyrret
personlighedsstrukturmed blandt andet tendens til at lægge skyld og
handlingerud i omgivelserne, manglende forståelse af betydningen af
egne handlinger, mangel på selvrefleksion og manglende indlevelses-evne i andre mennesker.
…
Retslægerådet har den 31. marts 2016 udtalt, at tiltalte ikke er sindssyg og ikke var det på gerningstidspunktet. Han er dårligt begavet, men ikke retarderet.
4
…”
Af en psykologudtalelse af 15. marts 2016 fremgår blandt andet:
”…
Indeværende udtalelse er udarbejdet på baggrund af mit psykoterapeu-tiske behandlingsforløb med [anonymiseret]. [Anonymiseret] er henvist
viaegen læge jf. sygesikringens henvisningsmulighed som udsat
voldsoffer i form af meget voldsom oplevelse hvor [anonymiseret] ægte-mand og en [anonymiseret] blev stukket ned. Konkrete episoden er, for-uden den alvorlige voldsomme karakter, præget af chok idet hændelsen pludselig sker i en ellers rolig, almindelig forudsigelig, kontekst.
Jeg har i perioden 14. januar 2016 og til dd. set [anonymiseret] til 8 be-handlingskonsultationer.
Lige efter hændelsen følte sig nok lidt skræmt og desorienteret, men hun havde en tro på, at det var en naturlig chok-/belastningsreaktion og følte at, ”det nok skulle gå” .
I løbet af de efterfølgende måneder får det imidlertid tiltagende dårli-gere, især oplever hun mange fysiske symptomer som først på efteråret tager til. Da jeg første gang møder hende medio januar fremstår hun med div. angst- og svært depressive-, samt visse dissociative symptomer.
På grundlag af disse afviklede konsultationer er min vurdering at reak-
tion bør karakteriseres som ensvær belastnings- og tilpasningsreaktion der
over tid har udviklet sig til en såkaldt posttraumatisk belastningsreaktion.
Dvs. den exceptionelt traumatiske begivenhed medførte først en akut be-lastningsreaktion og dernæst betydelige livsændringer som har medført længerevarende belastninger som bl.a. har resulteret i en affektreaktion samt en vis psykosocial belastning.
…”
I en lægeerklæring til Erstatningsnævnet af den 12. september 2018 er det anført blandt andet:
1. Hvornår og hvordan angives tilskadekomsten at have fundet sted? 1/8 2015.
Pt overværer et knivstikkeri mod hendes eksmand og dennes ven. Des-uden bliver hun efterfølgende selv truet med kniv og med besked om, at man vil opsøge hende hvis hun melder episoden til politiet.
…
4.I hvilke perioder har skadelidte været sygemeldt alene som følge af tilskadekomsten?
5
15/10 2015-9/5 2017
…
5 Beskriv evt følger nærmere, angiv såvel objektive fund som subjek-tive klager.
Symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion, samt angstsympto-mer
…
7.Havde skadelidte nogen forudbestående lidelser, der har betydning for den aktuelle tilstand?
X Ja nej
Hvis ja: Hvilke?
Sygdomsangst sekundært til fibromyalgi.
…”
Af en psykiatriskspeciallægeerklæring af den 2. december 2019 udarbejdet til
brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremgår blandt andet:
”…
Tidligere psykiatrisk:
Der væretkontakt med det psykiatriske behandlingssystem. [Anonymise-
ret] har før overfaldet i haft to korterevarende forløb hos psykolog, som hun selv har finansieret. Anledningen var, at hun ville få styr på de oplevelser, som hun havde haft i sin opvækst [Anonymiseret] samt belastende parfor-hold. [Anonymiseret] vurderer i dag, at hun kun har fået begrænset udbytte af psykologforløb.
Efter overfaldet har [Anonymiseret] haft fyrre psykologsamtaler, som har været finansieret af Offerfonden. Først havde hun cirka ti samtaler en kvin-delig psykolog, hvor udbyttet var meget begrænset – siden har hun cirka samtaler sluttende i december 2018 med en mandlig psykolog, oplevet ud-byttet betydeligt bedre. Hun har overvejende været behandlet med kognitiv terapi.
[Anonymiseret] har gennem egen læge i en til to været i antidepressiv for tolv år siden - stoppede på grund af bivirkninger og ikke at opleve effekt. Herudover hun aldrig fået nogen former for psykofarmaka.
…
Psykiske forhold inden overfaldet:
[Anonymiseret] har som tidligere beskrevet haft en række ret belastende forhold i sin barndom og opvækst (uroligt ægteskab fra forældrene, kon-flikter med misbrug moderen, dødsfald nærtstående familiemedlemmer
6
og fra kærester). [Anonymiseret] har i nogen grad været præget af disse forhold og har i perioder haft lette forstemninger, uden at hun vil betegne det som egentlige depressioner. Hun har haft meget bekymring for syg-dom og død, blandt andet på grund af de beskrevne dødsfald. Hertil har hun let diffus angst af den årsag. [Anonymiseret] benægter at have haft
egentligeangstlidelser i øvrigt – har således aldrig haft fobier udover
flyskræk. [Anonymiseret] har aldrig haft problemer med at være sammen
medandre mennesker, og har som anført været meget socialt anlagt.
Hun har ikke været genert eller haft problemer med at etablere og fast-holde kontakt med andre.
Aktuelle:
[Anonymiseret] oplevede et dramatisk overfald 1. august 2015. [Anony-miseret] kørte i bil i Ballerup efter at have været til et socialt arrangement.
7
[Anonymiseret] oplever, at hun efter overfaldet har undergået en mar-kant psykisk ændring. De første par måneder lige efter havde hun det nogenlunde, men oplevede herefter en markant forværring. [Anonymi-seret] oplever sig meget nervøs, vagtsom og årvågen.
…
[Anonymiseret] har i perioder haft voldsomme mareridt, som både handler specifikt om overfaldssituationen, men også andre farefulde si-
tuationer,hvor hun bliver jagtet, eller hvor hendes børn eller venner
kommer til skade. Ofte drømmer hun om blod.
…
[Anonymiseret] oplever, at hendes psykiske tilstand har undergået en markant forandring efter overfaldet – også selvom hun forud havde lette humørsvingninger og tendens til bekymring og ængstelighed.
…
Konklusion:
Det drejer sig om en 40-årig kvinde, som har haft en ret opvækst og også i sit voksenliv har haft belastende oplevelser. har haft kroniske rygpro-blemer, som har interfereret med arbejdsevnen. har inden et overfald i 2015 haft tendens til lette forstemninger og let ængstelighed, men næppe egentlig psykisk sygdom.
Efter dramatisk knivoverfald med livstruende knivstik til en af de invol-verede, har [Anonymiseret] udviklet PTSD med karakteristiske sympto-mer (genoplevelser, undgåelse og forøget arousal), som har medført for-
ringelseaf [Anonymiseret] sociale funktionsevne. [Anonymiseret] har
fortsat ganske mange symptomer og er i sin dagligdag påvirket af disse. erhvervsevne i snæver forstand er næppe meget forringet i forhold til inden overfaldet.
[Anonymiseret] har gennemgået et større antal psykologsamtaler, og der vurderes ikke at være yderligere behandlingsmæssige muligheder, lige-
som hunikke er motiveret for fornyet medikamentel behandling (som
næppe heller vil ændre meget på tilstanden
…”
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udfærdigede den 20. januar 2020 en vejle-dende udtalelse, hvoraf det fremgår blandt andet:
” …
I harbedt Center for Private Erstatningssager i Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring om en vejledende udtalelse vedrørende [anonymiseret] varige mén som følge af overfaldet den 1. august 2015.
Vi vurderer:
Det varige mén er 15 procent
8
…
Vurdering af varigt mén
Vores lægekonsulent med speciale i psykiatrih ar deltaget ved vurderin-
gen af det varige mén.
Grundlaget for vores vurdering:
-[Anonymiseret] overværede den 1. august 2015 at h endes kæreste
og ven blev overfaldet med kniv,h vor de blev stukket i brystkasse
og ryg. Overfaldsmanden h oldt en kniv op mod [Anonymiseret] h als og truede med at slå dem alle i h jel, h vis de gik til politiet.
-[Anonymiseret] kontaktede den 14. august 2015 egen læge, h vor h un beskrev be h ov for krise h jælp og h un fik en h envisning til en psyko-log.
- Efterfølgende gik [Anonymiseret] i forskellige psykoterapeutiske be h andlingsforløb, h vor det blev vurderet at [Anonymiseret] først udviklede en svær belastnings-og tilpasningsreaktion der over tid h ar udviklet sig til en posttraumatisk belastningsreaktion.
-h avde forudbestående psykiske gener i form af let angst.
Ved vurderingen af det varige mén h ar vi lagt vægt på, at [Anonymiseret] klager over PTSD, angst, social angst, frygt for mange mennesker, mare-
ridt,søvnløs h ed, lettere til stress, overforsigtig, kan reagere voldsomt,
blivernemt forskrækket, angst for mørke og tilbagevendende tanker
samt ændret personlig h ed og adfærd.
Vi h ar fastsat det varige mén med udgangspunkt i den vejledende mén-tabel:
Efter tabellens punkt J.1.3 vurderes middelsvær posttraumatisk belast-ningsreaktion til 20 procent.
Vi vurderer i samråd med vores lægekonsulent med speciale i psykiatri, at [Anonymiseret] psykiske gener svarer til ovenstående tabelpunkt og et varigt mén på 20 procent.
Det fremgår imidlertid af de h elbredsmæssige oplysninger i sagen, at [Anonymiseret] h ar forudbestående psykiske gener i form af let angst.
På baggrund af ovenstående vurderer vi, at[Anonymiseret] psykiske ge-
ner efter h ændelse den 1. august 2015 isoleret set svarer til et varigt mén på skønsmæssigt 15 procent.
Vi vurderer derfor, at h ændelsen den 1. august 2015 h ar medført et varigt mén på skønsmæssige 15 procent.
…”
9
Erstatningsnævnet traf den 28. januar 2020 afgørelse. Det fremgår af afgørelsen blandt andet:
”…
Godtgørelse for varigt mén
Erstatningsnævnet har den 20·01-2020 modtaget Arbejdsmarkedets Er-hvervssikrings udtalelse af samme dato.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet din klients méngrad til 15 %.
Nævnet har besluttet at følge Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udta-lelse.
Godtgørelsen for varigt men er beregnet på følgende måde:
15 % (méngrad) X 9.180 kr. (godtgørelse pr. méngrad i 2020) = 137.700 kr.
Godtgørelsens størrelse pr. méngrad fremgår af erstatningsansvarslo-vens § 4 og er reguleret efter samme lovs § 15.
…”
Den 26. marts 2020 traf Erstatningsnævnet fornyet afgørelse, hvori der blev ta-get stilling til svie- og smertegodtgørelse, som der blev beregnet renter af med 715,56 kr. I afgørelsen er det blandt andet anført:
”…
Godtgørelse for svie og smerte
Ved nævnets afgørelse af 13-12-2018 blev din klient tilkendt godtgørelse for svie og smerte med skønsmæssigt med 10.000 kr.
Din klient har søgt om yderligere godtgørelse for svie og smerte skøns-mæssigt opgjort til 50.00 kr.
Nævnethar på det foreliggende grundlag tilkendt din klient en skøns-
mæssig fastsat godtgørelse for svie og smerte på 50.000 kr. som ansøgt.
Nævnet har ved sin afgørelse forholdt sig til din klients sygeperiode fra
hændelsenden 01-08-2015 og frem til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ringsudtalelse af 20-01-2020, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
vurderede din klients méngrad til 15 %.
Idet nævnet ikke kan tilkende godtgørelse for svie og smerte for tids-
punktet,der ligger efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelse
af20-0l-2020, kan din klient ikke tilkendes yderligere godtgørelse for svie og smerte.
Nævnets afgørelse er truffet i medfør af erstatningsansvarslovens§ 3.
10
…”
Det fremgår af Sagsøgtes årsopgørelser fra Skat, at hans personlige indkomst for indkomstårene 2016-2022 var 0 kr.
Parternes synspunkter
Civilstyrelsen har i sit påstandsdokument anført blandt andet:
”…
5. ANBRINGENDER
5.1 Årsagssammenhæng og adækvans
Det er godtgjort, at der er årsagssammenhæng mellem sagsøgtes forsæt-lige vidnetrussel rettet mod forurettede og de skader, forurettede herved blev påført. At det kunne medføre psykiske gener og sygemelding for forurettede, at sagsøgte holdt en kniv mod forurettedes hals samtidig med, at han sagde, at han ville slå bl.a. hende og hendes mand ihjel, hvis de sagde noget til politiet, må have været påregneligt for sagsøgte. I sager, hvor den skadegørende handling begås forsætligt, er beviset for årsagssammenhængen desuden lempeligt, jf. U.2002.1496H. Dette gæl-der også i sager om offerregres, hvor de skadegørende handlinger pr. de-finition begås forsætligt. Herefter anses det for tilstrækkeligt til at statu-ere årsagsforbindelse, at det bedømmes som mere sandsynligt, at skaden ikke ville være indtrådt uden den skadegørende handling, end at skaden ville være indtrådt også uden den skadegørende handling.
Det følger således af Højesterets praksis, at kravene til bevis for årsags-sammenhæng lempes, hvis skadevolderens handling er begået med for-sæt eller grov uagtsomhed, det vil sige klar culpa.
I denne sag er der tale om en forsætlig fremsættelse af en dødstrussel, som utvivlsomt kan have været årsag til forurettedes sygemelding og psyki-ske gener i perioden efter hændelsen. Erstatningsnævnet har da også i sine afgørelser af henholdsvis 28. januar 2020 (bilag 2) og 26. marts 2020 (bilag 3) udtrykkeligt anført, at godtgørelsen er tilkendt ”som følge af hæn-delsen den 01-08-2015” , ligesom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sin vejledende udtalelse af 20. januar 2020 (bilag 10) har anvendt formule-ringen ”som følge af overfaldet den 1. august 2015” .
Selv i dettilfælde, at det kan godtgøres, at forurettede har en særlig
følsomhed i relation til psykiske skader eller er særligt sårbar, følger det af retspraksis, eksempelvis U.1996.1334H og U.2012.276H, at en sådan følsomhed er uden betydning for den erstatningsretlige årsags- og adæ-kvansbedømmelse, jf. det almindelige erstatningsretlige princip om at "tage skadelidte, som skadelidte er".
5.1.1 Særligt vedr. svie og smerte
Erstatningsnævnet tilkendte ved afgørelse af 26. marts 2020 (bilag 3) forurettede kr. 50.000,00 med tillæg af renter i godtgørelse for svie og smerte.
11
Godtgørelse for svie og smerte fastsættes efter erstatningsansvarslovens § 3 for hver dag, skadelidte er syg. Ved ”syg” forstås, at skadelidte er sygemeldt og undergivet en vis form for behandling.
I henhold til praksis er det afgørende for berettigelsen til godtgørelse for svie og smerte, om en hændelse kan anses for at være udløsende faktor til sygemeldingen, og om generne som følge af ulykken efterfølgende har været medvirkende til sygemeldingen under hele sygeperioden, jf. bl.a. dommene U.2012.1838H og U.2013.508H.
Civilstyrelsen gør gældende, at generne som følge af hændelsen den 1. august 2015 har været den udløsende faktor for sygemeldingen og efter-
følgendesom minimum har været medvirkende til den fortsatte syge-
meldingi den periode, som den udbetalte svie-og smertegodtgørelse
dækker over.
Det følger da også af lægeerklæringen af den 12. september 2018 (bilag 8), at forurettede ”alene som følge af tilskadekomsten” har været sygemeldt i perioden fra den 15. oktober 2015 til den 9. maj 2017 (svarende til 572 dage). Forurettede har under denne periode været undergivet psykolog-behandling (bilag 5-7).
Både eventuelle forudbestående gener og konkurrerende skadesårsager er således uden betydning, såfremt det er den skadegørende handling, der har udløst sygeforløbet og efterfølgende blot er en medvirkende år-sag til det fortsatte sygeforløb.
Det forhold, at forurettede først blev sygemeldt 2,5 måned efter hændel-sen, er uden betydning, idet det klart fremgår af de fremlagte bilag, at
hændelsenhar medført psykiske gener for forurettede. Forurettede fik
det således tiltagende dårligere i månederne efter hændelsen den 1. au-gust 2015 (bilag 5).
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende udtalelse (bilag 10) un-derstøtter, at der er årsagssammenhæng mellem hændelsen og de gener, som førte til forurettedes sygeperiode, jf. afsnit 5.1.2 straks nedenfor.
5.1.2 Særligt vedr. varigt mén
Erstatningsnævnet tilkendte ved afgørelse af 28. januar 2020 (bilag 2) forurettede kr. 137.700,00 i godtgørelse for varigt mén svarende til en méngrad på 15 %.
Efter erstatningsansvarslovens § 4 fastsættes godtgørelse for varigt mén til et kapitalbeløb, der beregnes under hensyn til skadens medicinske art og omfang og de forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livsførelse.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ved vejledende udtalelse af 20. ja-nuar 2020 (bilag 10) under medvirken af en lægekonsulent med speciale i psykiatri vurderet forurettedes varige mén som følge af hæn-delsen den 1. august 2015 til 15 %.
12
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har fastsat det varige mén med ud-gangspunkt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabels punkt J.1.3, hvorefter en middelsvær posttraumatisk belastningsreaktion vurderes til en méngrad på 20 %. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har taget højde for forudbestående psykiske gener i form af let angst og på den baggrund fastsat det varige mén som følge af hændelsen til skøns-mæssigt 15 %.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har med rette lagt til grund, at foru-
rettedeefter fremsættelsen af dødstruslen har klaget over PTSD, angst,
social angst, frygt for mange mennesker, mareridt, søvnløshed, at have lettere til stress, overforsigtighed, at reagere voldsomt, nemmere ved at blive forskrækket, tilbagevendende tanker samt en ændret personlighed og adfærd. Dette understøttes da også af sagens erklæringer fra psykolo-ger (bilag 5-7) og læger (bilag 8-9), der har behandlet forurettede efter hændelsen.
I sager som denne, hvor der foreligger en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, må det ved bevisbedømmelsen tages i betragtning, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring under medvirken af lægelig fag-kundskab og gennem behandling af et stort antal sager har oparbejdet en omfattende viden og en særlig erfaring i at foretage de pågældende vur-deringer om årsagssammenhæng og varigt mén. Der skal derfor være et sikkert grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurderinger, jf. f.eks. U.1999.1565H, U.2005.3273H og U.2005.701/2H.
Sagsøgte har ikke tilvejebragt et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ar-bejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende udtalelse af 20. januar 2020 (bilag 10), hvorved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede foru-rettedes varige mén som følge af hændelsen til 15 %.
Erstatningsnævnet har fulgt Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejle-
dendeudtalelse. Der er dermed heller ikke grundlag for at tilsidesætte
Erstatningsnævnets afgørelse.
5.2 Lempelse efter erstatningsansvarslovens § 24
Sagsøgte har gjort gældende, at kravet bør nedsættes eller bortfalde, sær-
ligthenset til tiden, der er forløbet siden gerningstidspunktet, samt
sagsøgtes økonomiske og personlige forhold.
Det følger af erstatningsansvarslovens§ 24, stk. 1, at erstatningsansvar
kan nedsættes eller bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den erstatningsansvarlige, eller ganske særlige omstændigheder i øv-rigt gør det rimeligt.
Det skal fremhæves, at der ved vurderingen efter § 24 skal lægges vægt på bl.a. ansvarets beskaffenhed, og at der sædvanligvis ikke sker lem-
pelse, når det ansvarspådragendeforhold er begået forsætligt, jf. bl.a.
U.1995.443H, U.2002.1496H, FED2004.767V, FED2012.2Ø, U.2015.944H, U.2021.3856Ø og U.2022.2430V.
Sagsøgte er dømt for at have fremsat en vidnetrussel mod forurettede ved at holde en kniv mod forurettedes hals samtidig med, at han sagde,
13
at han ville slå bl.a. hende og hendes mand ihjel, hvis de sagde noget til politiet. Der er således tale om særdeles grove forhold, der har resultere-ret i varige gener for forurettede, hvilket taler imod lempelse.
Lempelse af erstatningsansvaret ved forsætlige straffelovsovertrædelser forudsætter, at der foreligger særlige omstændigheder.
I sagen U.2020.4029 V fandt Vestre Landsret således, at der henset til den skadevoldende adfærd ikke var grund til at lempe erstatningsansvaret, selvom retten fandt, at det måtte anses for ”særdeles tvivlsomt” , om ska-devolder på noget tidspunkt ville blive i stand til at betale det krævede beløb på kr. 1.3 mio. Den omstændighed, at skadevolderen var på kon-tanthjælp og i misbrugsbehandling, kunne ikke begrunde et andet resul-tat.
Tilsvarende fandt Vestre Landsret i U.2021.1531V, at der – uanset, at det måtte anses for særdeles tvivlsomt, om gerningsmanden på noget tids-
punktvil blive i stand til at betale det krævede beløb på kr. 1.7 mio. –
ikke forelå sådanne omstændigheder, at der var grundlag for rent und-
tagelsesvis at lempe erstatningsansvaret, jf. erstatningsansvarslovens§
24, stk. 1.
Som det fremgår af den ovennævnte retspraksis, er det for så vidt angår lempelse af regreskrav for udbetalt personskadeerstatning i anledning af straffelovsovertrædelser ikke afgørende, om skadevolderen har mulig-hed for over en årrække at betale (en del af) regreskravet.
På den baggrund gøres det gældende, at sagsøgtes økonomiske situation ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte erstatningsansvaret el-ler lade det bortfalde, ligesom der ikke i øvrigt foreligger ganske særlige omstændigheder, der kan begrunde nedsættelse eller bortfald.
Hverken erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, endsige retspraksis om be-stemmelsen, giver grundlag for lempelse med henvisning til, at der er forløbet lang tid siden den strafbare handling.
Det gøres gældende, at erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, under ingen omstændigheder kan føre til, at sagsøgtes erstatningsansvar helt skal
bortfalde.Såfremt retten måtte finde, at bestemmelsen finder anven-
delse, kan det derfor alene føre til, at sagsøgtes erstatningsansvar ned-sættes.
…”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:
”…
1.Årsagssammenhæng og påregnelighed.
Det gøres gældende, at der ikke er den fornødne årsagssammenhæng og påregnelighed til at pålægge min klient det fulde erstatningsansvar.
14
Det gøres endvidere gældende, at der ikke er ført tilstrækkeligt bevis for, at den vurderede sive og smerte samt méngrad alene skyldes den hæn-delse, som sagsøgte er dømt for.
Sagsøger har ikke fremlagt nogen former for dokumentation for, at mén-graden på 15% alene skyldes forholdet begået af min klient den 1. august 2015. Der er således hverken fremlagt journalnotater, notater fra psyko-log eller andet der kan begrunde et erstatningskrav af den fremsatte stør-relse.
Civilstyrelsen fremhæver i replik af 24. februar 2023, at godtgørelsen og erstatningen er tilkendt ’som følge af hændelsen den 01.08.2015’. Det frem-går yderligere, at ’der er tale om en forsætlig dødstrussel, som utvivlsomt kan have været årsag til forurettedes sygemelding, psykiske gener og udgifter til ad-vokat i perioden efter overfaldet’.
Jeg hæfter mig endvidere ved at der alene er tale om trusler og ikke vold eller lignende skadevoldende adfærd. Der kan derved ikke bevises en fuldstændig årsagssammenhæng med truslerne.
Spørgsmålet er, hvor stor en del af symptomerne der er forudbestående, og hvor stor en del er tilkommet efter truslernes afgivelse. Det lader sig ikke klart besvare ud fra det foreliggende materiale. Jeg gør derudover gældendende, at der ikke ses en klar påregnelighed mellem det min kli-ent er dømt for sammenholdt med det betydelige erstatningskrav der rej-ses i sagen.
Af udtalelse af 2. december 2019 fra overlæge og speciallæge i psykiatri, læge 2 (bilag 9), fremgår, at Person har udviklet PTSD, som har forringet Persons sociale funktionsevne. Det fremgår dog også, at Persons erhvervsevne
næppeer meget forringet i forhold til inden overfaldet, at Person har gen-
nemgåetet større antal psykologsamtaler samt at der ikke vurderes at
væreflere behandlingsmuligheder, ligesom hun ikke er motiveret for
fornyet medikamentel behandling.
Det er min opfattelse, at det ud fra ovenstående udtalelser ikke kan kon-
kluderes,at forurettedes psykiske lidelser udelukkende stammer fra
overfaldet.
Det bemærkes endvidere, at truslerne er afgivet den 1. august 2015, men Person først ses at sygemelde sig den 15. oktober 2015, hvilket tidsmæssigt er ca. 2,5 måneder efter forholdet blev begået.
Det er yderligere min opfattelse at det ikke er dokumenteret, hvordan forurettedes psykiske helbred var forinden nærværende episode.
2.Kravets størrelse og nedsættelse af kravet, jf. erstatningsansvarslo-
vens § 24, stk. 1.
Såfremt retten måtte finde at det fremsatte erstatningskrav har en sådan
årsagssammenhængog påregnelighed med trusselsforholdet fra 2015
15
påstås det at min klient pålægges at betale et skønsmæssigt lavere beløb end det af sagsøger krævede.
Hertil fremhæves min klients ringe indkomst, idet min klient igennem længere årrækker har været indsat i diverse fængsler og nu er idømt for-
varing.Jeg vil eftersende dokumentation på min klients indkomst, når
dette modtages. Det bemærkes herom, at min klient ikke har adgang til e-boks mv., hvorfor jeg har anmodet om aktindsigt i min klients skatteo-plysninger.
Afgørendefor om ansvaret kan lempes, er især erstatningens størrelse
set i forhold til skadevolderens økonomiske situation.
Det fremgår af U 1993.430 V, at lempelse kan ske over for privatpersoner, som ikke har midler til at opfylde erstatningspligten. U 1993.430 V om-handler lempelse for en førtidspensionist uden formue.
Det fremgår videre af noten, at reglen normalt skal anvendes på den måde, at ansvaret ikke bortfalder, men nedsættes i en sådan grad, at det ikke virker urimeligt tyngende, se som eksempler herpå;
- U 2016 2326 V (skade ved hærværk på 165.000 kr. begået af 15-årig; lempelse til 24.000 kr. og uden forrentning heraf),
- FED 2015 201 Ø (to drenge var ansvarlige for brand på skole efter antænding af fyrværkeri i en skraldespand ved skolen; skaden var på 7,5 mio. kr., men kravet var begrænset til lidt over 4 mio. kr.; dette blev lempet til 250.000 kr.),
- U 2008 1322 V (ansvaret for en 19-årig, der var under lærlingeud-dannelse, nedsat fra knap 1,3 mio. kr. til 200.000 kr.),
- U 1990 136 V (nedsættelse fra 160.000 kr. til 75.000 kr),
- U 1993 358/2 H (nedsættelse fra 345.000 kr. til 143.000 kr., svarende til den del af skaden, der var dækket af skadelidtes forsikring, for hvilken selskabet søgte regres) og
- U 1993 430 V (erstatning for erhvervsevnetab nedsat fra 378.000 kr. til 50.000 kr). B havde ikke nogen udsigt til at kunne betale den kræ-vede erstatning, hvorfor erstatningskravet fandtes at burde nedsæt-tes til et beløb, som B havde udsigt til at kunne betale over en kortere årrække.
Erstatningskravet bør derfor i denne sag alene andrage et beløb, som sag-søgte har udsigt til at kunne betale over en kortere årrække særligt henset til tiden der er forløbet siden gerningstidspunktet samt min klients per-sonlige og økonomiske forhold.
Min påstand er at kravet bør nedsættes eller bortfalde, såfremt sagsøgte findes erstatningsansvarlig, jf. erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1.
…”
16
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Civilstyrelsens krav er rejst i medfør af offererstatningslovens § 17, hvorefter sta-ten, idet omfang, der ydes skadelidte erstatning efter lovens § 1, indtræder i ska-delidtes krav mod skadevolderen.
Der er enighed om, at Sagsøgte er erstatningsansvarlig over for Person som følge af, at han den 1. august 2015, udsatte hende for vidnetrusler
ved at have udtalt” Hvis der kommer politi ind i billedet, så finder jeg jer alle
sammen og slår jer ihjel” , mens han holdt en kniv op mod hendes hals.
Spørgsmåleter i første række, om Person som følge af den udøvede
vidnetrussel er påført en personskade i form af en posttraumatisk belastningsre-aktion, der har berettiget hende til godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for svie- og smerte.
Ved vurderingen af, om der foreligger årsagsforbindelse mellem vidnetruslen og Persons skade, er det i en sag af den foreliggende karakter tilstrække-ligt, at det anses for mere sandsynligt, at skaden ikke ville være indtrådt uden vidnetruslen, end at skaden ville være indtrådt også uden vidnetruslen, jf. Hø-jesterets dom af 16. april 2002 (UfR2002.1496.H).
Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at Person den 1. august 2015 var udsat for et hændelsesforløb, hvor hun udover vidnetruslen blandt andet op-levede, at én af de personer, som hun var sammen med, var udsat for et drabs-forsøg med knivstik i brystregionen, ligesom hendes eksmand blev stukket med en kniv.
Efter indholdet af de lægelige oplysninger herunder den psykiatriske speciallæ-geerklæring af 2. december 2019 samt lægeerklæringen af 18. september 2018 fin-der retten det godtgjort, at Person udviklede en posttraumatisk belast-ningsreaktion som følge af hændelsen den 1. august 2015, og at denne posttrau-
matiskebelastningsreaktion har været udløsende og i hvert fald medvirkende
årsag til sygeforløbet fra 15. oktober 2015 til 9. maj 2017.
ArbejdsmarkedetsErhvervssikring har i sin udtalelse af 20. januar 2020 skøns-
mæssigt vurderet det varige mén som følge af hændelsen den 1. august 2015 til 15 procent. Retten finder ikke, at Sagsøgte har påvist et sikkert grund-lag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurdering af det varige mén som følge af hændelsen. Det fremgår af den vejledende udtalelse, at grund-laget for vurderingen var, at
17
”-[Anonymiseret] overværede den 1. august 2015 at h endes kæreste
og ven blev overfaldet med kniv,h vor de blev stukket i brystkasse
og ryg. Overfaldsmanden h oldt en kniv op mod [Anonymiseret] h als og truede med at slå dem alle i h jel, h vis de gik til politiet.”
Det er ikke gjort gældende, at Civilstyrelsens regreskrav omfatter en psykisk skade som følge af, at Person oplevede, at andre blev udsat for et kniv-overfald herunder i form af et drabsforsøg.
Spørgsmålet er herefter, om Civilstyrelsen har løftet bevisbyrden for, at Persons
Persons samlede psykiske skade er en følge af vidnetruslen.
Under hensyn til karakteren af de knivoverfald, som Person oplevede i tidsmæssig tæt sammenhæng med vidnetruslen, finder retten, at en del af de psy-kiske gener må tilskrives knivoverfaldene, der blandt andet indebar et drabsfor-søg. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af bevisførelsen finder ret-ten, at vidnetruslen, som også indeholdt anvendelse af en kniv, har forårsaget halvdelen af Persons psykiske skade, hvorfor Civilstyrelsens krav som følge heraf reduceres med halvdelen.
Grundlaget for godtgørelseskravet er en forsætlig, strafbar vidnetrussel, og ret-ten finder ikke, at Sagsøgte har påvist sådanne særlige forhold vedrø-rende sin personlige og økonomiske situation eller andre ganske særlige omstæn-digheder, som vil gøre det rimeligt i medfør af erstatningsansvarslovens § 24 at nedsætte erstatningsansvaret i øvrigt eller lade det bortfalde.
Efter sagens resultat har hver part fået delvist medhold, jf. retsplejelovens § 313.
Retten finder,at sagens tyngdepunkt må anses at have været spørgsmålet om
årsagssammenhæng, som parterne må anses for at have fået lige medhold i. På denne baggrund finder retten herefter, at ingen af parterne skal betale sagsom-kostninger til den anden part.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte skal inden 14 dage til Civilstyrelsen betale 94.407,78 kr. med procesrente fra den 31. marts 2022 af 93.850 kr.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.
Publiceret til portalen d. 04-09-2023 kl. 13:00
Modtagere: Advokat (H) Aleksander Lind, Advokat Tobias Engby, Sagsøger Civilstyrelsen