Dom
KØBENHAVNS BYRET
DOM
afsagt den 6. september 2023
Sag BS-9709/2021-KBH
Sagsøger
(advokat Natalie Dawson Magnussen)
mod
Udlændingenævnet
(advokat Rass Markert Holdgaard)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 8. marts 2021.
Sagen angår prøvelse af Udlændingenævnets afgørelse af 17. februar 2021, her-under om sagsøger har ret til fortsat ophold i Danmark som tidligere ægtefælle og dermed tidligere familiemedlem til en unionsborger, som på et tidspunkt har udøvet sin ret til fri bevægelighed og ophold i Danmark.
Sagsøger har endeligt nedlagt påstand om, at Udlændingenævnets afgørelse af 17. februar 2021 ophæves, og at sagen hjemvises til fornyet behandling i Udlændingenævnet.
Udlændingenævnet har nedlagt påstand om frifindelse.
Retten har beskikket advokat for Sagsøger i medfør af retsplejelovens § 259, stk. 3.
2
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Af Udlændingenævnets afgørelse af 17. februar 2021 fremgår:
”…
Udlændingenævnet har nu behandlet din klage af 9. juli 2018 over Statsforvaltningens (nu Styrelsen for International Rekruttering og Inte-gration) afgørelse af 3. juli 2018 vedrørende din ret til tidsubegrænset ophold efter EU-retten og ophør af din ret til tidsbegrænset ophold som familiemedlem til en unionsborger.
Ved behandlingen af klagen har Udlændingenævnet gennemgået sa-gens akter samt vurderet det, som du har anført i dine breve og e-mails af 9. juli 2018, 24. september 2019, 25. oktober 2019, 20. august 2020 og 21. december 2020 med bilag. Udlændingenævnet har ligeledes vurde-ret det, som du har anført og de dokumenter, som du har indgivet ved dine personlige fremmøder hos Udlændingenævnet den 23. august 2019, 20. september 2019, 11. december 2019, 15. januar 2020 og 21. de-cember 2020 samt vurderet det, som din tidligere ægtefælle har oplyst i e-mail af 24. oktober 2019.
Udlændingenævnet finder ikke grundlag for at ændre Statsforvaltnin-gens afgørelse. Udlændingenævnet vurderer således, at du ikke opfyl-der betingelserne for ret til tidsubegrænset ophold efter EU-retten, og at din ret til tidsbegrænset ophold er ophørt.
Du skal derfor udrejse af Danmark senest den 17. marts 2021.
Udlændingenævnet skal beklage den lange sagsbehandlingstid.
Retsregler vedrørende ret til tidsubegrænset ophold
Arbejdskraftens frie bevægelighed er overordnet reguleret i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 45. Reg-lerne om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område findes i Europa-Parla-mentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004, som er gennem-ført i dansk ret og senest bekendtgjort ved bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler om fri bevægelighed (EU-opholdsbe-kendtgørelsen).
3
Efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, har en unionsborger, der har haft lovligt ophold her i landet uafbrudt i 5 år, ret til tidsubegrænset ophold her i landet. Opholdet skal være i overensstemmelse med de be-tingelser for ophold, som fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsen.
Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for en tredjelandstatsbor-ger, der har haft lovligt ophold her i landet som familiemedlem til en hovedperson uafbrudt i 5 år, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 3, nr. 2.
Betingelserne for opholdsretten efter EU-opholdsbekendtgørelsens ka-pitel 2 (om personer med selvstændig opholdsret, som f.eks. arbejdsta-ger, person med tilstrækkelige midler, m.v.) og kapitel 3 (familiemed-lemmers ret til ophold) skal være opfyldt indtil det tidspunkt, hvor uni-onsborgeren efter fem års uafbrudt ophold opnår retten til tidsube-grænset ophold.
Retten til tidsubegrænset ophold opnås automatisk, når betingelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, om fem års lovligt ophold i træk er opfyldt. Det følger heraf, at udstedelse af bevis for opnåelse af tidsubegrænset opholdsret ikke kan betinges af, at unionsborgeren på tidspunktet for ansøgningen opfylder betingelserne i EU-opholdsbe-kendtgørelsens kapitel 2 og 3, hvis vedkommende allerede forinden har opholdt sig lovligt her i landet i fem år i træk.
Et registreringsbevis, der er udstedt fem år forud for anmodningen om bevis for ret til tidsubegrænset ophold, betyder ikke nødvendigvis, at unionsborgeren reelt har opfyldt betingelserne i EU-opholdsbekendtgø-relsens kapitel 2 og 3 i hele femårsperioden. Det skal således godtgøres, at ansøgeren i hele femårsperioden har opfyldt betingelserne, herunder ved dokumentation for eksempelvis arbejdsforhold, studieophold eller indkomst. Det er ikke en forudsætning for retten til tidsubegrænset op-hold, at ansøgeren har haft registreringsbevis i perioden. Det afgørende er, om ansøgeren har opfyldt betingelserne for ophold i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen i en hel femårsperiode.
Retsregler vedrørende ophør af opholdsret
En tidsbegrænset opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10 ophører, hvis den pågældende ikke længere opfylder betingelserne, der er nævnt i bestemmelsen, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1. Modtagelse af sociale ydelser medfører ikke automatisk, at tidsbegræn-set opholdsret ophører.
4
Det følger af EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1-4, at en tredjelandsstatsborger, der har ret til at opholde sig her i landet som fa-miliemedlem efter §§ 10 eller §§ 12-15, bevarer retten til ophold i til-fælde af skilsmisse eller ophør af ægteskab ved omstødelse, hvis
- ægteskabet ved begyndelsen af proceduren til skilsmisse eller om-stødelse har varet i mindst 3 år, heraf mindst 1 år her i landet,
- forældremyndigheden til hovedpersonens børn ved aftale eller af-gørelse er overdraget til tredjelandsstatsborgeren,
- der foreligger en særlig vanskelig situation, herunder som følge af, at tredjelandsstatsborgeren har været udsat for overgreb, mis-brug eller anden overlast i hjemmet, mens ægteskabet bestod, eller
- tredjelandsstatsborgeren ved aftale eller afgørelse har ret til
samvær med et mindreårigt barn, og dette samvær skal finde sted her i landet.
Begyndelsen af proceduren til skilsmisse, jf. EU-opholdsbekendtgørel-sens§ 17. stk. 2, nr. 1, er det tidspunkt, hvor der indgives en anmodning om skilsmisse. Indgivelse af en separationsanmodning har ikke betyd-ning for ægtefællens opholdsret, og ægtefællens opholdsret bevares derfor i tilfælde af separation, jf. EU-Domstolens dom af 18. november 2012, sag C-40/11, Iida, og EU-Domstolens dom i sagen C-244/13, Ogie-riakhi.
Hvis unionsborgeren er udrejst af værtsmedlemsstaten inden procedu-ren til skilsmisse er begyndt, kan en tredjelandsstatsborger ikke bevare
sin ret til ophold i værtsstaten efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 17,
stk. 2, nr. 1, jf. EU-Domstolens dom i sagen C 218/14, Singh.
Ved beregningen af, om ægteskabet har varet i mindst tre år, herunder mindst et år i Danmark, tages der udgangspunkt i datoen for ægteska-bets indgåelse. Dertil kan samliv inden ægteskabet også tælle med i be-regningen af perioden på tre år, hvis det er samliv i EU- opholdsbe-kendtgørelsens forstand.
Det følger herudover af EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, at op-holdsret, der bevares efter reglen i stk. 2, efter skilsmissen eller ophøret af ægteskabet ved omstødelse er betinget af, at tredjelandsstatsborgeren er arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende, at den pågældende råder over sådanne indtægter eller midler til sit underhold, således at den pågældende efter en konkret vurdering kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde, eller at den pågældende er familie-medlem til en person, der opfylder disse krav.
5
Hvis en persons opholdsret ophører efter §§ 29-30, træffer Styrelsen for
International Rekruttering og Integration afgørelse om, hvorvidt den
pågældende bibeholder sit opholdsgrundlag, jf. EU-opholdsbekendtgø-
relsens § 31, stk. 2. Ved vurderingen heraf finder EU opholdsbekendt-
gørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse.
Ved afgørelse om ophør af opholdsret skal der tages hensyn til varighe-
den af den pågældendes ophold her i landet, den pågældendes alder,
helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation samt sociale
og kulturelle integration her i landet og tilknytning til hjemlandet samt
andre relevante hensyn, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 1, skal der tages hensyn til, om ind-
dragelse af opholdstilladelsen må antages at virke særligt belastende,
navnlig på grund af udlændingens tilknytning til det danske samfund,
alder, helbred, tilknytning til herboende personer m.v.
Faktiske omstændigheder af betydning for afgørelsen
Du er født Dato 1 1988 og er statsborger i Pakistan.
Det fremgår af det Centrale Personregister (CPR), at du senest indrejste i Danmark den 14. september 2012, at du blev gift med din tidligere æg-tefælle, Person 1, den 17. septem-ber 2008 i Portugal, at du blev separeret fra din tidligere ægtefælle den 4. april 2017, og at du blev skilt fra din tidligere ægtefælle den 24. okto-ber 2017. Ligeledes fremgår det af CPR, at din tidligere ægtefælle udrej-ste fra Danmark til Spanien den 13. april 2017.
Det fremgår endvidere af CPR, at du den 28. november 2019 blev gift med din nye ægtefælle, Person 2, som er dansk statsborger, og at du og din ægtefælle blev forældre Dato 2 2020.
Den 14. september 2012 fik du af Statsforvaltningen udstedt opholds-kort efter den dagældende EU-opholdsbekendtgørelses § 8 (nu EU-op-holdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1) som familiemedlem til din tidligere ægtefælle, som var unionsborger, og som havde status som arbejdstager i Danmark. Det fremgår af Statsforvaltningens afgørelse af 14. septem-ber 2012, at dit opholdskort blev udstedt for fem år fra udstedelsestids-punktet eller for varigheden af dit familiemedlems påtænkte ophold i Danmark.
6
Den 14. september 2017 indgav du en ansøgning til Statsforvaltningen om bevis for ret til tidsubegrænset ophold efter den dagældende EU-opholdsbekendtgørelses § 19 (nu EU-opholdsbekendtgørelsens § 18).
I forbindelse med indgivelsen af din ansøgning oplyste du bl.a. til Stats-forvaltningen, at du havde været gift med en unionsborger i otte år, men at du modtog en separationsbevillig den 4. april 2017. Du oplyste ligeledes, at du ikke længere havde kontakt til din tidligere ægtefælle, og at du ikke vidste hvor hun opholdt sig, men at du mente, at hun ikke længere boede i Danmark.
Det fremgår af din ansøgning bl.a., at du indrejste i Danmark den 25. juni 2012, at du inden din indrejse boede i Spanien, at du på daværende tidspunkt ikke havde børn, og at du arbejdede hos UPS DANMARK A/S.
Vedlagt ansøgningen var kopi af bl.a. dit danske opholdskort, som var gyldigt ind til den 14. september 2017, kopi af dit nationalitetspas, og kopi af din spanske vielsesattest.
Ved brev af 12. juni 2018 oplyste Statsforvaltningen dig om, at Statsfor-valtningen den 17. november 2017 var blevet underrettet om, at du den 24. oktober 2017 var blevet skilt fra din tidligere ægtefælle, som var ud-rejst til Spanien den 13. april 2017. Statsforvaltningen oplyste dig på denne baggrund om, at Statsforvaltningen vurderede, at du umiddel-bart havde mistet din ret til ophold i Danmark på baggrund af din æg-tefælles udrejse.
Statsforvaltningen anmodede dig i denne forbindelse om at sende dine eventuelle bemærkninger eller oplysninger til sagen, som dokumente-rede, at du fortsat opfyldte betingelserne for at have opholdsret i Dan-mark.
Statsforvaltningen bad dig desuden om at udfylde og returnere et skema om dine personlige forhold og tilknytning til Danmark.
Ved brev af 2. juli 2018 modtog Statsforvaltningen yderligere dokumen-ter fra dig.
Statsforvaltningen modtog bl.a. kopi af dit udfyldte skema om dine per-sonlige forhold og tilknytning til Danmark. Det fremgik af skemaet bl.a., at du blev ansat hos UPS DANMARK A/S den 21. oktober 2016, og at du i perioden fra 2013-2015 havde været ansat som rengøringsmedar-
7
bejder hos Quality Service Aps, Alliance+ A/S, Dansk Sanitet Service og ISS.
Det fremgik endvidere bl.a., at du talte, læste og skrev dansk, at du havde bestået prøve i dansk 3. og at du havde taget et chaufførkursus i Danmark hos DEKRA AMU Center Sjælland i peri oden fra den 30. maj 2017 til den 11. juli 2017. Ligeledes fremgik det, at du havde fritidsinter-esser i Danmark, herunder inden for en række sportsgrene, og at du på daværende tidspunkt ikke var gift.
Endelig fremgik det bl.a., at du havde en bror i Danmark, at dine foræl-dre på daværende tidspunkt opholdt sig i dit hjemland, at du havde te-lefonisk kontakt med dine forældre, at du tidligere havde besøgt dit hjemland, at du havde familiemedlemmer, som opholdt sig i andre lande end i dit hjemland samt at du ikke havde helbredsmæssige pro-blemer.
Statsforvaltningen modtog endvidere kopi af bl.a. din årsopgørelse for 2017, kopi af din skilsmissebevilling af 24. oktober 2017 og kopi af et brev til dig fra DEKRA AMU Center Sjælland af 6. april 2017 vedrø-rende din tilmelding til et 30-dages kursus.
Ligeledes modtog Statsforvaltningen kopi af dine kontoudskrifter fra din bankkonto hos Danske Bank vedrørende perioden fra december 2012 til juni 2017 og kopi af en udfyldt arbejdsgivererklæring fra din arbejdsgiver hos UPS DANMARK A/S.
Statsforvaltningen modtog ydermere kopi af bl.a. din ansættelseskon-trakt og dine lønsedler fra UPS DANMARK A/S for perioden 1. novem-ber 2016 og frem til juni 2018, kopi af din ansættelseskontrakt fra Qua-lity Service Aps, kopi af din ansættelseskontrakt fra Alliance + A/S og din lønseddel for 31. oktober 2014, og kopi af din ansættelseskontrakt og dine lønsedler fra ISKEN Aps for perioden december 2012 og frem til juni 2013. Ligeledes modtog Statsforvaltningen kopi af dit ansættel-sesbevis og dine lønsedler fra Dansk Sanitet Service for perioden okto-ber 2013 til december 2013 og kopi af din ansættelseskontrakt og dine lønsedler fra ISS Facility Services A/S for perioden september 2013 og frem til juli 2015.
Den 3. juli 2018 traf Statsforvaltningen afgørelse om, at du ikke opfyldte betingelserne for ret til tidsubegrænset ophold efter dagældende EU-opholdsbekendtgørelses § 19 (nu EU-opholdsbekendtgørelsens § 18). Statsforvaltningen vurderede endvidere, at din ret til ophold
8
efter EU-retten var ophørt, jf. den dagældende EU-opholdsbekendtgø-relses § 30, stk. 1 (nu EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.)
Den 9. juli 2018 klagede du over Statsforvaltningens afgørelse 3. juli 2018.
Du anførte i klagen bl.a., at det ikke var korrekt lagt til grund af Stats-forvaltningen, at din tidligere ægtefælle udrejste af Danmark den 13. april 2017, idet du af det tidligere Statsamtet i forbindelse med skilsmis-sebevillingen den 24. oktober 2017 havde fået at vide, at din tidligere ægtefælle fortsat opholdte sig i Danmark på skilsmissedatoen. Du hen-viste samtidig til, at det fremgik af skilsmissebevillingen, at det var en betingelse for skilsmissen, at ægtefællerne befandt sig i Danmark på skilsmissetidspunktet. På denne baggrund anførte du, at du havde væ-ret gift med din tidligere ægtefælle ind til den 24. oktober 2017 og der-med mere end fem år.
Du anførte endvidere, at du var omfattet af den dagældende EU-op-holdsbekendtgørelse nr. 1061 af den 18. august 2010 og bekendtgørelse nr. 264 af 20. april 2004, hvorved du henviste til den dagældende § 15, stk. 2 (nu EU-opholdsbekendtgørelsens§ 17, stk. 2), og anførte, at du havde ret til at blive i landet, hvis dit ægteskab havde varet i mindst tre år, hvilket du oplyste, at dit ægteskab havde, hvorfor du opfyldte denne betingelse. Du anførte endvidere, at du opfyldte betingelsen i den dagældende EU-opholdsbekendtgørelses § 15, stk. 3 (nu EU op-holdsbekendtgørelsen s § 17, stk. 3), idet du opfyldte betingelsen om at være arbejdstager, og idet du havde fremsendt dokumentation herfor.
Ved dit personlige fremmøde hos Udlændingenævnet den 23. august 2019 oplyste du bl.a., at du og din tidligere ægtefælle var blevet separe-ret den 29. marts 2017, og at du mente, at begyndelsen til proceduren for skilsmisse skulle regnes fra datoen for separationen og således ikke fra skilsmissedatoen, som Statsforvaltningen havde lagt vægt på i afgø-relsen. Du oplyste endvidere, at du havde arbejdet her i landet siden 2012, med undtagelse 10 måneder, hvor du havde modtaget dagpenge. Du oplyste ligeledes, at du næsten havde færdiggjort din danskuddan-nelse, at du havde taget en AMU-uddannelse, og at du bl.a. havde et taxakørekort.
Ved dit personlige frem møde hos Udlændingenævnet den 20. septem-ber 2019 indgav du yderligere dokumentation til din sag, hvoraf nogle af dokumenterne i forvejen indgik i sagen. Hertil indgav du bl.a. kopier af Udlændingenævnets og Statsforvaltningens breve til dig og Statsfor-valtningens afgørelse af 3. juli 2018, hvortil du havde påført dine egne
9
overstregninger, og kopi af din egen klage af 9. juli 2018. Du indgav endvidere kopi af Statsforvaltningens kvittering af 14. september 2017 for modtagelsen af din ansøgning, hvortil du med håndskrevne notater havde skrevet, at Statsforvaltningen havde erklæret over for dig, at de ville behandle din ansøgning efter den dagældende EU-opholdsbe-kendtgørelses § 15, stk. 2.
Ligeledes indleverede du kopi af et uddrag af en tekst fra www.nyidan-mark . dk og kopier af tre uddrag fra den dagældende EU-opholdsbe-kendtgørelse, herunder om § 8, § 14 og § 15.
Du indgav endvidere kopi af dit spanske opholdskort, kopi af et brev fra Statsforvaltningen af 29. marts 2017, hvori Statsforvaltningen havde oplyst dig, at din tidligere ægtefælle havde indgivet en ansøgning om separation, kopi af separationsbevilling af 4. april 2017 og kopi af din ansøgning om skilsmisse efter separation indgivet til Statsforvaltningen den 11. oktober 2017. Du indgav også kopi af bl.a. yderligere af dine lønsedler fra UPS DANMARK A/S for perioden fra juli 2018 til juli 2019. og kopi af yderligere af dine årsopgørelser for henholdsvis 2015, 2016 og 2018.
Ved brev af 24. september 2019 fremsendte du yderligere dokumenta-tion til sagen. Du indgav kopi af bl.a. dine to prøvebeviser for FVU-læs-ning for henholdsvis trin 3 af 5. juli 2019 og trin 2 af 24. april 2019, kopi af en indkaldelse til en prøve den 25. marts i FVU-læsning trin 2, kopi af fire AMU-Uddannelsesbeviser fra 2019 underskrevet af DEKRA AMU Center Hovedstaden A/S, kopi af tre branchecertifikater af hen-holdsvis 25. marts 2019, 27. marts 2019 og 29. marts 2019 stemplet af DEKRA AMU Center Hovedstaden A/S, kopi af dit danske kørekort, danske førerkort og danske chaufføruddannelsesbevis og kopi af tre be-viser for gennemførte kurser henholdsvis den 10. oktober 2013 og 28. maj 2014 udstedt af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Køben-havns Universitet.
Ved e-mail af 24. oktober 2019 kontaktede din tidligere ægtefælle Ud-lændingenævnet og oplyste bl.a., at hun efter separationen med dig flyttede til en anden adresse, hvor hun delte lejlighed med en anden, og hvor hun opholdt sig indtil slutningen af oktober 2017. Hun oplyste endvidere, at hun ikke havde en lejekontrakt vedrørende sin nye adresse, at hun havde arbejdet noget tid i et rengøringsfirma, men at hun ikke havde en ansættelseskontrakt eller lønsedler og at hun var dårligt betalt, hvorfor hun til sidst besluttede sig for at bo sammen med sin nye kæreste i Belgien.
10
Ved brev af 24. oktober 2019 fremsendte du yderligere dokumentation til sagen. Du fremsendte bl.a. kopi af dit Prøvebevis for FVU-læsning, trin 4 af 15. oktober 2019, kopi af et brev af 24. oktober 2019 til dig fra Familieretshuset, hvori Familieretshuset meddelte at have udstedt en prøvelsesattest til dig og din nye kæreste med henblik på vielse, og kopi af et brev af 26. september 2019 fra Familieretshuset til dig, hvori Fami-lieretshuset oplyste at have godkendt dit faderskab vedrørende dit kommende barn.
Ligeledes fremsendte du bl.a. kopi af en svangerskabsjournal af 23. sep-tember 2019, kopi af to e-mails til dig af 27. september 2019 og 22. okto-ber 2019 fra Vestegnens Sprogcenter vedrørende din bestilling af en medborgerskabsprøve og en indfødsretsprøve, kopi af en tilmeldelses-kvittering fra EfterUddannelse.dk af 27. august 2019 og kopi af et doku-ment af 24. oktober 2019 vedrørende en booking af en køreprøve.
Ved dit personlige fremmøde hos Udlændingenævnet den 11. decem-ber 2019 indleverede du kopi af en vielsesattest af 28. november 2019 udstedt af Københavns Kommune vedrørende dit ægteskab indgået med din nye ægtefælle og kopi af dit bevis for bestået medborger-skabsprøve af 2. december 2019.
Ved dit personlige fremmøde hos Udlændingenævnet den 15. januar 2020 oplyste du bl.a., at du ønskede at Udlændingenævnet skulle være særlig opmærksom på direktiv 2004/ 38/EF af 29. april 2004 og de artik-ler, der fremgik heraf, herunder særligt artikel 2, 4, 5, 7, 11, 12, 13 (2)(a), 16, 18, 20, 21, 23, 24, 28, 30, 31 og 40, og at du ønskede at Udlændinge-nævnet i sin afgørelse benyttede sig af den engelske version af direkti-vet. Du oplyste endvidere, at du udrejste af Danmark den 5. august 2008, og at du indrejste i Danmark igen i juni 2012. Du indleverede hertil kopi af en flybillet, hvoraf det fremgik, at du udrejste af Danmark den 5. august 2008.
Du indleverede desuden en kopi af din spanske opholdstilladelse, hvor du med håndskrevne notater på dokumentet havde oplyst et antal af domme fra EU-domstolen, som du mente var relevante for sagen og kopi af et uddrag fra direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004, hvortil du havde henvist til dele af artikel 12 og 13.
Ved brev af 20. august 2020 modtog Udlændingenævnet yderligere do-kumentation til sagen fra dig. Du indgav hertil bl.a. en kopi af et doku-ment fra DEKRA Kørelæreruddannelser A/S af 15. juni 2020 vedrørende din tilmelding til en kørerlæreruddannelse, kopi af et kursusbevis for perioden 26. februar 2020 til 19. april 2020 for gennemførelse af en 120
11
timers Almen Voksenpædagogisk Grunduddannelse, kopi af dit barns personattest, hvoraf det fremgik bl.a., at dit barn blev født Dato 2 2020, kopi af dit barns danske pas, og kopi af en bestået indfødsrets-prøve af 2015.
Ved brev af 7. december 2020 til dig har Udlændingenævnet anmodet dig om at fremsende dine eventuelle supplerende oplysninger og doku-mentation for dine personlige forhold og din tilknytning til Danmark.
Ved dit personlige fremmøde hos Udlændingenævnet den 21. decem-ber 2020 indgav du yderligere dokumentation til sagen, hvoraf nogle af dokumenterne i forvejen indgik i sagen.
Som ny dokumentation til sagen indgav du kopi af bl.a. yderligere af dine kontoudskrifter fra din bankkonto hos Danske Bank for perioden juli 2017 til september 2020, kopi af dit indrejsestempel i dit pas til Dan-mark af 8. september 2007, kopi af et dokument af 5. marts 2008 udstedt af de spanske myndigheder vedrørende din indrejse i Spanien, kopi af din tidligere ægtefælles spanske registreringsbevis og kopi af pasforsi-den i din tidligere ægtefælles portugisiske nationalitetspas.
Du indgav endvidere kopi af din og din tidligere ægtefælles spanske folkeregistreringsbevis, kopi af din ansøgning om opholdsret i Spanien, kopi af dit spanske skattekort, kopi af en flybil let, hvoraf det fremgår, at du rejste fra Spanien til Danmark den 25. juni 2012, kopi af din tidligere ægtefælles ansøgning om opholdsret som unionsborger i Danmark af 25. juli 2012 og kopi af din tidligere ægtefælles danske registreringsbe-vis af 14. september 2012.
Ligeledes indgav du kopi af en flytteanmeldelse af 27. juli 2019 udstedt af Københavns Kommune vedrørende din og din ægtefælles registre-ring på samme adresse, kopi af pasforsiden i din ægtefælles nationali-tetspas, kopi af pasforsiden i din datters nationalitetspas, kopi af din og din ægtefælles lejekontrakt, kopi af yderligere af dine lønsedler fra UPS DANMARK A/S for perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2020, kopi af dine lønsedler fra Hørkram Foodservice A/S for perioden fra den 15. februar 2020 til den 14. april 2020, kopi af din årsopgørelse for 2019 og kopi af dit ADR-kursusbevis for fører samt dit chaufførkort.
Ydermere indgav du kopi af bl.a. et AMU-bevis for din busuddannelse udstedt den 11. september 2020 af DEKRA A/S, kopi af to uddannelses-beviser udstedt af Technical Education Copenhagen af henholdsvis 25. september 2020 og 23. oktober 2020, kopi af et AMU-uddannelsesbevis
12
vedrørende din uddannelse inden for kørsel med sættevogn samt kopi af to AMU-beviser inden for ADR Grund- og Specialiseringens kursus af 3. november 2020 og inden for et Gaffeltruck certifikatkursus af 26. november 2020.
Du indgav også kopi af et AMU uddannelsesbevis af 17. november 2020 vedrørende din uddannelse inden for et specialiseringskursus, og kopi af et uddannelsesbevis af 4. december 2020.
Yderligere indgav du bl.a. kopi af et brev fra Politiet af 11. december 2020 til dig, hvori politiet har meddelt dig, at forprøven vedrørende din kørelæreruddannelse er udsat til medio marts 2021 grundet COVID-19 og kopi af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004.
Endelig indgav du ved dit personlige fremmøde et dokument, hvori du bl.a. har anført, at du mener, at skilsmisseproceduren skal regnes fra datoen for separationsprocessen, idet du henviser til, at du på tidspunk-tet for separationen med din tidligere ægtefælle ikke var enig i straks skilsmisse, hvorfor du og din tidligere ægtefælle alene havde mulighed for separation i 6 måneder forinden jeres skilsmisse. Du har i samme forbindelse henvist til, at direkte skilsmisse ikke er lovlig ifølge portugi-sisk og pakistansk lovgivning.
Ved e-mail af 21. december 2020 til Udlændingenævnet oplyste du bl.a., at du intet familie har i Pakistan, idet dine forældre og dine to brødre bor i England, og at din storesøster og lillesøster bor i henholdsvis Sve-rige og USA. Du har desuden oplyst, at du og din ægtefælle nu venter jeres andet barn.
Vedlagt din e-mail var kopi af din ægtefælles svangerskabsjournal og vandrejournal, hvilket du igen fremsendte den 4. januar 2021.
Det fremgår ved Udlændingenævnets opslag i det Elektroniske Ind-komstregister (eIndkomst), at din tidligere ægtefælle i perioden fra den 14. september 2012, hvor hun blev meddelt opholdsret som arbejdsta-ger efter EU-opholdsbekendtgørelsen og frem til dags dato, har modta-get lønindkomst fra september 2012 til december 2012, fra februar 2013 til maj 2013, og at hun har modtaget lønindkomst i august 2015 og sep-tember 2015. Ligeledes fremgår det, at din tidligere ægtefælle ud over disse måneder ikke har modtaget nogen form for indkomst.
Ligeledes fremgår det af eIndkomst, at du i perioden fra den 14. sep-tember 2012, hvor du blev meddelt opholdsret i Danmark og frem til
13
dags dato, har modtaget lønindkomst siden november 2012 og frem til i dag, med undtagelse af perioden fra januar 2016 og frem til oktober 2016, hvor du har modtaget dagpenge.
Vurdering vedrørende ret til tidsubegrænset ophold
Udlændingenævnet finder, at du ikke har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 3, nr. 2, jf. stk. 1, idet du ikke har haft lovligt ophold her i landet som familiemedlem til en unionsborger uafbrudt i fem år.
Udlændingenævnet skal indledningsvist oplyse, at direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004, som du bl.a. har henvist til ved dit personlige frem-møde hos Udlændingenævnet den 15. januar 2020, er gennemført i dansk ret og senest bekendtgjort ved bekendtgørelse nr. 1457 af 6. okto-ber 2020. På den baggrund kan Udlændingenævnet oplyse, at Udlæn-dingenævnet har vurderet din sag i henhold til den seneste EU-op-holdsbekendtgørelse og retsreglerne heri.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at du til sagen har oplyst, at du indrejste i Danmark den 25. juni 2012, at det fremgår af sagen, at du fik udstedt et opholdskort den 14. september 2012 som medfølgende familiemedlem til din tidligere ægtefælle, at det fremgår af CPR, at din tidligere ægtefælle udrejste af Danmark den 13. april 2017, og at du og din tidligere ægtefælle blev skilt den 24. oktober 2017, hvorfor du ikke har haft lovligt ophold her i landet som familiemedlem til en hovedperson i uafbrudt fem år, jf. begrundelsen nedenfor.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at du ikke efter skils-missen den 24. oktober 2017 har bevaret din ret til ophold efter EU-op-holdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2 og 3, jf. begrundelsen nedenfor.
Du kan derfor ikke gives ret til tidsubegrænset ophold i Danmark uan-set, at du måtte have opholdt dig her i landet i mere end fem år.
Vurdering vedrørende ophør af ret til ophold
Udlændingenævnet finder endvidere, at din ret til ophold som familie-medlem til din tidligere ægtefælle efter den dagældende EU-opholdsbe-kendtgørelses § 8 (nu EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1), var op-hørt på tidspunktet for Statsforvaltningens afgørelse af 3. juli 2018. jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.
14
Udlændingenævnet har lagt afgørende vægt på, at det fremgår af CPR, at din tidligere ægtefælle udrejste af Danmark den 13. april 2017.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at din tidligere ægtefælle dermed ikke siden sin udrejse har haft en selvstændig opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen, hvilket er en betingelse for, at du kan af-lede en opholdsret i Danmark som medfølgende familiemedlem til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, stk. l.
Det forhold, at du til støtte for din klage har oplyst, at din tidligere æg-tefælle ikke udrejste af Danmark den 13. april 2017, men først senere, at du har oplyst, at du af det tidligere Statsamtet havde fået at vide, at din tidligere ægtefælle fortsat var i Danmark på skilsmissedatoen, at du har henvist til, at det fremgår af skilsmissebevillingen af 24. oktober 2017, at det var en betingelse for skilsmissen, at begge parter befandt sig i Danmark på skilsmissetidspunktet, kan ikke føre til en ændret vurde-ring.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at din tidligere ægte-fælle ved e-mail af 24. oktober 2019 til Udlændingenævnet har oplyst, at hun efter separationen i april 2017 flyttede til en anden adresse her i landet, hvor hun boede på et værelse, og hvor hun opholdt sig indtil oktober 2017, samt at hun ikke har en lejekontrakt. Ligeledes kan det ikke føre til en ændret vurdering, at din tidligere ægtefælle har oplyst, at hun efter jeres separation arbejdede noget tid i et rengøringsfirma, men at hun ikke havde en ansættelseskontrakt eller lønsedler for dette.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at disse oplysninger er udokumenterede. Det er derfor ikke på tilstrækkelig vis dokumenteret, at din tidligere ægtefælle siden den 13. april 2017 reelt har opholdt sig her i landet og opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag. Udlæn-dingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at det ikke på nogen måde er dokumenteret til sagen, at din tidligere ægtefælle har haft et ophold her i landet i perioden fra april 2017 til oktober 2017.
Udlændingenævnet har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at din tidligere ægtefælle senest har modtaget en lønindkomst i september 2015, og at hun ikke har modtaget nogen form for indkomst siden denne dato, hvilket taler i mod, at din tidligere æg-tefælle har opfyldt betingelserne for sin selvstændige opholdsret her i landet.
15
Udlændingenævnet finder endvidere, at du ikke kan have bevaret din opholdsret efter din skilsmisse fra din tidligere ægtefælle efter EU-op-holdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2 og 3.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er blevet til-strækkeligt dokumenteret, at din tidligere ægtefælle ikke skulle være udrejst af Danmark den 13. april 2017 og således inden datoen for be-gyndelsen af proceduren til skilsmissen den 11. oktober 2017, hvor du indgav en anmodning om skilsmisse til Statsforvaltningen.
Det forhold, at du har oplyst, at du mener, at begyndelsen af procedu-ren til skilsmissen skal regnes fra separationsdatoen den 4. april 2017 og således ikke fra den 11. oktober 2017, hvor du indgav ansøgning om skilsmisse, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser herved til retsregelsafsnittet oven for, hvoraf det fremgår, at begyndelsen af proceduren til skilsmisse, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1, er det tidspunkt, hvor der indgives en anmodning om skilsmisse.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at du har anført i din klage, at du mener, at du opfylder betingelserne i den dagældende EU-opholdsbekendtgørelses § 15, stk. 2 (nu § 17, stk. 2), idet dit tidligere ægteskab har varet i mere end tre år.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en tredjelandsstatsbor-ger ikke kan bevare sin ret til ophold i værtsstaten efter EU-opholdsbe-kendtgørelsens § 17, stk. 2 (den tidligere EU-opholdsbekendtgørelses § 15, stk. 2, nr. 1), hvis unionsborgeren er udrejst af værtsmedlemssta-ten inden proceduren til skilsmisse er begyndt. Dette følger bl.a. af EU-Domstolens dom i sag C 218/14, Singh.
Endelig finder Udlændingenævnet, at der ikke foreligger sådanne om-stændigheder, at meddelelse om ophør af din opholdsret må antages at virke særligt belastende for dig, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at du indrejste i Danmark den 25. juli 2012 som voksen i en alder af 23 år, hvorfor du således har haft ophold uden for Danmark den største del af dit liv. Udlændinge-nævnet har endvidere lagt vægt på, at du den 14. september 2012 fik udstedt EU-opholdskort som familiemedlem til din tidligere ægtefælle, at du den 24. oktober 2017 blev skilt fra din tidligere ægtefælle, der ikke længere har ophold i landet.
16
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at du har oplyst til sa-gen, at du har arbejdet her i landet siden 2012 med undtagelse af de ti måneder, hvor du har modtaget dagpenge, og at du på nuværende tids-punkt har opholdt dig i Danmark 8 år og 8 måneder siden din indrejse til Danmark den 25. juni 2012. Ligeledes er det indgået i Udlændinge-nævnets vurdering, at du har fremlagt et stort antal dokumenter for de kurser og uddannelser, som du har taget her i landet, og at du har do-kumenteret, at du har bestået medborgerskabsprøven og indfødsrets-prøven.
Derudover er det indgået i vurderingen, at du har oplyst, at du har fri-tidsinteresser i Danmark, at du taler, skriver og læser dansk samt at du har vedlagt dokumentation for dette.
Udlændingenævnet finder ikke, at disse oplysninger kan føre til en æn-dret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen er konstaterende, hvilket be-tyder, at man har ret til ophold, så længe betingelserne herfor er op-fyldte, og at du alene, har opfyldt betingelserne for ret til ophold i Dan-mark i knap 5 år.
Ligeledes har Udlændingenævnet lagt vægt på, at en stor del af dine oplysninger til sagen om din tilknytning til Danmark vedrører perioden efter, at du ikke længere kan anses for at have haft en lovlig opholdsret her i landet.
Udlændingenævnet finder i øvrigt, at der ikke foreligger oplysninger om personlige eller helbredsmæssige forhold, der bevirker, at ophør af din ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen må anses for særligt belastende.
Den omstændighed, at du den 28. november 2019 blev gift med din nye ægtefælle, at du og din ægtefælle blev forældre Dato 2 2020, og at du har oplyst, at du og din ægtefælle nu venter jeres andet barn sam-men, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der til sagen ikke fore-ligger oplysninger om forhold, som forhindrer dig, din ægtefælle og je-res barn i at udøve jeres familieliv uden for Danmark.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at du ingen familie har i Pakistan, idet dine forældre og dine to brødre bor i
17
England, og at din storesøster og lillesøster bor i henholdsvis Sverige og USA. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at dette forhold henset til sagens øvrige omstændigheder ikke udgør et tilstræk-keligt grundlag for, at ophør af din ret til ophold efter EU-opholdsbe-kendtgørelsen må anses for særligt belastende.
Endelig har Udlændingenævnet lagt vægt på. at du ikke til sagen har oplyst om helbredsmæssige problemer, som du modtager hjælp for.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Statsforvaltningens afgørelse af 3. juli 2018 .
…”
Forklaringer
Sagsøger har forklaret, at han blev gift med sin ekskone den 17. september 2008. De rejste fra Spanien til Danmark den 25. juni 2012. Han fik opholdskort i Danmark den 14. september 2012. Han har siden boet i Danmark.
Om baggrunden for, at han og hans ekskone i marts 2017 søgte om separation og ikke skilsmisse, har han forklaret, at det i Pakistan, hvor han er statsborger, er strafbart at blive skilt uden forudgående separation. Hans ekskone havde også søgt information om skilsmisse i Portugal, og det viste sig, at sagsbehand-lingstiden dér ville være ca. 1½ år, hvis de søgte om direkte skilsmisse. De blev derfor enige om at søge separation med henblik på at forsætte med skilsmisse-proceduren.
De flyttede fra hinanden i starten af april 2017. Hans ekskone skulle flytte inden 2 måneder, idet separationen ellers ville bortfalde. Hans ekskone er efter hans opfattelse ikke udrejst af Danmark den 13. april 2017, og han har aldrig oplyst Statsforvaltningen om, at hun efter hans opfattelse ikke længere boede i Dan-mark. Han mødte ekskonen i Portugal sidste år under en ferie. Ekskonen for-talte, at hun i forbindelse med, at hun flyttede fra deres fælles hjem, havde slået op i CPR-registeret for at anmelde fraflytningen. Ved anmeldelse af fraflytning var det kun muligt at angive udrejst eller en ny adresse i Danmark. Da hun ikke havde en ny adresse i Danmark, anførte hun udrejst. Han havde ingen kontakt med ekskonen i ca. 1½ år efter samlivets ophør i begyndelsen af april 2017. Han går ud fra, at ekskonen har opholdt sig i Danmark indtil udgangen af oktober 2017. Det baserer han på ekskonens mail fra den 24. oktober 2019, oplysnin-gerne i separations- og skilsmissebevillingerne om, at Statsforvaltningens inter-nationale kompetence beror på, at begge ægtefæller bor i Danmark, og på hans samtale med ekskonen i Portugal.
18
Han har selv været udrejst af Danmark på ferie i ca. 1½ uge om året Han har herudover besøgt familie i USA, England og Pakistan.
Han er nu gift med Person 2, der er dansk statsborger. De har tre børn på hhv. 3 år, 2 år og 10 måneder. Han har løbende uddannet sig og taget sprog- og medborgerskabsprøve mv. Han er uddannet kørelærer til bil, MC og storvogn.
Han går ud fra, at hans ekskone ville separeres, fordi hun havde fundet en ny kæreste. Han blev bekendt med, at hun havde mødt en ny ca. 1 år forud for april 2017.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”…
ANBRINGENDER:
Overordnet gøres følgende gældende:
Principielt til støtte for den nedlagte påstand, gøres det gældende, at be-
tingelserne for en tidsbegrænset opholdsret ikke er ophørt d. 13.4.2017, hvorfor betingelserne for tidsubegrænset ophold var opfyldt.
Subsidiært gøres det gældende at såfremt det lægges til grund at betin-gelserne for at en tidsbegrænset opholdsret er ophørt d. 13.4.2017 er op-fyldt, bør opholdsretten fastholdes idet ophør må antages at virke sær-ligt belastende, jf betingelserne i EU opholdsbekendtgørelsens § 37 og Udlændingelovens § 26 stk. 1.
Det gøres indledningsvis gældende at sagsøgers ægteskab ved begyn-delsen af proceduren til skilsmisse har varet i mindst 3 år.
Det gøres gældende at skilsmisse skal sidestilles med ophøre af ægte-skabet.
Det gøres gældende at sagsøger og hans daværende ægtefælle slet ikke kunne ansøge om skilsmisse uden forudgående separation, hvorfor tidspunktet for ansøgningen om ophør af ægteskabet skal regnes fra tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om separation
Det gøres gældende at parterne på tidspunktet for ansøgningen om op-hør af ægteskabet, begge var boende i Danmark. Det fastholdes tillige at parterne også på tidspunktet for den endelige behandling af ophøret af ægteskabet begge var boende i Danmark.
19
Det gøres gældende at dette understøttes af at oplysningen i Skilsmisse-bevillingen er udtryk for at Danmarks internationale kompetence, beror på at begge ægtefæller bor i Danmark. Derfor lægges det til grund, at myndighederne har konstateret/konkluderet at begge parter bor i Dan-mark på ansøgningstidspunktet.
Det gøres derfor gældende at sagsøger har haft lovligt ophold som fa-miliemedlem til en unionsborger uafbrudt i 5 år.
Det gøres derfor gældende at sagsøger har været berettiget til tidsube-grænset ophold.
…”
Sagsøger har endvidere henvist til dom af 2. september 2021 fra EU-dom-stolen, C-930/19, hvorefter en tredjelandsborger kan påberåbe sig bevarelsen af sin ret til ophold i værtslandet på grundlag af opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, første afsnit, litra c) i en situation, hvor dennes ægtefælle (unionsborgeren) er udrejst fra værtsmedlemsstaten inden proceduren til skilsmisse er indledt, så-fremt denne procedure indledes inden for en rimelig frist efter, at unionsborge-ren er udrejst.
Udlændingenævnet har i sit påstandsdokument anført:
”…
2. SAGENS GENSTAND
Denne sag handler om sagsøgerens ret til fortsat ophold i Danmark som tidligere ægtefælle og dermed tidligere familiemedlem til en unionsbor-ger, som på et tidspunkt har udøvet sin ret til fri bevægelighed og op-hold i Danmark.
Sagen angår prøvelse af Udlændingenævnets afgørelse af 17. februar 2021 (bilag 7) (herefter ”afgørelsen” eller ”den anfægtede afgørelse”). I afgørelsen fastslog Udlændingenævnet,
- dels at sagsøgerens ret til tidsbegrænset ophold i Danmark efter EU-retten ophørte på tidspunktet for sagsøgerens tidligere ægtefælles ud-rejse af Danmark den 13. april 2017,
- dels at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for ret til tidsubegræn-set ophold i Danmark efter EU-retten, idet sagsøgeren ikke har haft lov-ligt ophold i Danmark som familiemedlem til en unionsborger i uaf-brudt fem år.
20
Udlændingenævnet stadfæstede ved afgørelsen Statsforvaltningens af-gørelse i sagen af 3. juli 2018 (bilag 1).
3. RETSREGLER
De relevante EU-retsregler i sagen er opholdsdirektivet. Direktivet in-deholder regler om retten for unionsborgere til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område og om de afledte rettigheder til deres familiemedlemmer, herunder tredjelandsstatsborgere.
Opholdsdirektivet er implementeret i dansk ret ved EU-opholdsbe-kendtgørelsen.
På tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse i sagen den 17. fe-bruar 2021 (bilag 7) var den gældende EU-opholdsbekendtgørelse be-kendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 (herefter ”nugældende EU-op-holdsbekendtgørelse”).
Opholdsdirektivet er implementeret i dansk ret ved EU-opholdsbe-kendtgørelsen.
På tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse i sagen den 17. fe-bruar 2021 (bilag 7) var den gældende EU-opholdsbekendtgørelse be-kendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 (herefter ”nugældende EU-op-holdsbekendtgørelse”).
Det bemærkes, at på tidspunktet for Statsforvaltningens afgørelse i sa-gen (bilag 1) var den gældende EU-opholdsbekendtgørelse bekendtgø-relse nr. 474 af 12. maj 2011 som ændret ved bekendtgørelse nr. 305 af 28. marts 2014 (herefter ”dagældende EU-opholdsbekendtgørelse”). Statsforvaltningens afgørelse henviser derfor til bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Idet denne sag angår prøvelse af Udlændingenævnets afgørelse af 17. februar 2021 (bilag 7), der navnlig henviser til den nugældende EU-op-holdsbekendtgørelse (jf. herved også bilag 7, side 11), henvises der i det følgende afsnit 3.2 alene til bestemmelserne i den nugældende bekendt-gørelse.
3.1 Opholdsdirektivet
Det følger af opholdsdirektivets artikel 3, stk. 1, at:
” Dette direktiv finder anvendelse på enhver unionsborger, der rejser til el-ler tager ophold i en anden medlemsstat end den, hvor vedkommende er
21
statsborger, samt familiemedlemmer som defineret i artikel 2, nr. 2), der
[…].”
(Understregning indsat)
22
Endelig har artikel 16, stk. 1 og 2, i opholdsdirektivet vedrørende ad-gang til tidsubegrænset ophold følgende ordlyd:
23
[…]”
(Understregning indsat)
3.2.2 Vedrørende ret til tidsubegrænset ophold
ten ophørte den 13. april 2017, da sagsøgerens tidligere ægtefælle rejste ud af Danmark
24
Det er uomtvistet i sagen, at familiemedlemmer til en unionsborger, der har tidsbegrænset opholdsret i Danmark i medfør af den dagældende
EU-opholdsbekendtgørelses § 8, stk. 1 (den nugældende EU-op-holds-bekendtgørelses § 10, stk. 1), mister deres opholdsret i medfør af den dagældende EU-opholdsbekendtgørelses § 30, stk. 1 (den nugældende EU-opholdsbekendtgørelses § 29, stk. 1), når vedkommende ikke læn-gere opfylder betingelserne for tidsbegrænset ophold efter den dagæl-dende EU-opholdsbekendtgørelses § 8, stk. 1 (den nugældende EU-op-holdsbekendtgørelse § 10, stk. 1), dvs. at de ikke længere [ledsager eller slutter sig] til” en unionsborger. Det er med andre ord en betingelse for retten til tidsbegrænset ophold for familiemedlemmer til en unionsbor-ger efter de nævnte bestemmelser, at unionsborgeren, som familiemed-lemmerne ledsager eller tilslutter sig, har ophold i Danmark.
Parterne i sagen er uenige om, hvilken dato sagsøgerens tidligere ægte-fælle udrejste af Danmark, og dermed hvilken dato sagsøgerens tidsbe-grænsede opholdsret ophørte i medfør af ovennævnte bestemmelser som følge heraf.
Udlændingenævnet gør gældende, at sagsøgerens afledte ret til ophold som familiemedlem til sagsøgerens tidligere ægtefælle efter dagæl-dende EU-opholdsbekendtgørelses § 8, stk. 1, jf. § 30, stk. 1 (nugæl-dende EU-opholdsbekendtgørelses 10, stk. 1, jf. § 29, stk. 1), ophørte den 13. april 2017, idet sagsøgerens tidligere ægtefælle i henhold til CPR udrejste af Danmark på denne dato (bilag C, side 3).
I denne vurdering har Udlændingenævnet i den omtvistede afgørelse med rette lagt vægt på, at sagsøgerens tidligere ægtefælle ikke siden udrejsen den 13. april 2017 har haft en selvstændig opholdsret som ho-vedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsen, hvilket er en betingelse for, at sagsøgeren kan aflede en opholdsret i Danmark som medføl-gende familiemedlem til en unionsborger efter § 8, stk. 1, i dagældende EU-opholdsbekendtgørelse (§ 10, stk. 1, i den nugældende EU-opholds-bekendtgørelse).
Det er udokumenteret i sagen og kan dermed ikke føre til en ændret vurdering, at sagsøgerens tidligere ægtefælle angiveligt ikke udrejste af Danmark den 13. april 2017, men at hun først gjorde det på et senere tidspunkt, og at hun opholdt sig i Danmark på skilsmissedatoen den 24. oktober 2017 (bilag 7, side 6 og 12). Udlændingenævnet bemærker, at oplysningerne om hendes udrejse som nævnt fremgår af CPR (bilag C).
25
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at sagsøgerens tidligere ægtefælle ved e-mail af 24. oktober 2019 til Udlændingenævnet (bilag 4) har oplyst, at hun efter separationen i april 2017 flyttede til en anden adresse i Danmark, hvor hun boede på et værelse, og hvor hun opholdt sig frem til oktober 2017, samt at hun ikke havde en lejekontrakt i denne periode, og at hun efter parrets separation arbejdede noget tid i et ren-gøringsfirma, men at hun ikke havde en ansættelseskontrakt eller løn-sedler for dette. Det fremgår ikke af oplysningerne i E-indkomstregiste-ret vedr. sagsøgerens tidligere ægtefælle, at hun har haft en indkomst i Danmark efter den 28. februar 2017 (bilag G). Oplysningerne i sagsøge-rens daværende ægtefælles udtalelse (bilag 4) er således også udoku-menterede, og det er derfor generelt ikke dokumenteret i sagen, at sagsøgerens daværende ægtefælle opholdt sig i Danmark fra den 13. april 2017, hvor hun ifølge oplysninger i CPR udrejste af Danmark, og frem til parrets skilsmisse i oktober 2017. Ifølge oplysningerne i E-Ind-komst ophørte sagsøgerens tidligere ægtefælle endvidere med at mod-tage løn i Danmark den 28. februar 2017 (bilag G, side 2).
Sagsøgeren henviser i stævningens side 4 til, at det følger af separa-tionsbevillingen (bilag 5B), at det skal fremgå af denne bevilling, hvis en af parterne bor uden for Danmark. Udlændingenævnet bemærker her-til, at det blot er anført i denne separationsbevilling (bilag 5B) og i skilsmissebevillingen (bilag 5D), at Statsforvaltningens internationale kompetence beror på, at begge ægtefæller bor i Danmark. Heri ligger der ikke et krav om, at parret under separationen skal opholde sig i Danmark.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse videre til forarbejderne til ægteskabslovens § 43 a. Det følger heraf, at det afgørende for danske myndigheders internationale kompetence i separations- og skilsmis-
sesager er forholdene på tidspunktet for Statsforvaltningensmodtagelse
af sagen. Den omstændighed, at en af parterne under separationen flyt-ter fra Danmark, medfører således ikke, at danske myndigheder mister kompetencen til at behandle sagen, jf. lovforslag nr. L 148 af 26. januar 2006, FT 2005-06, Tillæg A, bemærkninger til § 14, sp. 4536.
Endvidere eksisterer international kompetence i skilsmissesager, så-fremt skilsmisse søges på grundlag af separation meddelt her i landet inden for de seneste fem år, jf. retsplejelovens § 448 f, jf. ægteskabslo-vens § 43 a.
Statsforvaltningens oplysning om myndighedens internationale kompe-tence på skilsmissebevillingen (bilag 5D) er således i sig selv uden be-tydning for fastlæggelsen af det tidspunkt, hvor sagsøgerens tidligere
26
ægtefælle udrejste af Danmark og dermed for sagsøgerens ret til tidsbe-grænset ophold i Danmark efter EU-retten.
4.1.2 Sagsøgeren har ikke bevaret sin opholdsret efter § 17, stk. 2, nr. 1, i den nugældende EU-opholdsbekendtgørelse
Udlændingenævnet gør endvidere gældende, at sagsøgeren ikke kan bevare sin opholdsret i medfør af § 17, stk. 2, i den nugældende EU-op-holdsbekendtgørelsen, da sagsøgerens tidligere ægtefælle som nævnt ovenfor udrejste af Danmark den 13. april 2017, og dermed inden da-toen for begyndelsen af proceduren til skilsmissen den 11. oktober 2017, hvor sagsøgeren indgav en anmodning om skilsmisse til Statsforvalt-ningen.
Parterne er på dette punkt uenige om, hvilken dato sagsøgerens tidli-gere ægtefælle udrejste af Danmark, jf. herom ovenfor afsnit 4.1.1., og om, hvorvidt det afgørende tidspunkt for ”begyndelsen af proceduren til skilsmisse” , som dette udtryk er anvendt i § 17, stk. 2, nr. 1, i den nu-gældende EU-opholdsbekendtgørelsen og opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a, er datoen for separationsanmodning / separationsbevil-ling4 el-
ler datoen for sagsøgerens ansøgning omskilsmisse.
Vedrørende parternes tvist om datoen for sagsøgerens tidligere ægte-fælles udrejse af Danmark henvises til Udlændingenævnets bemærk-ninger herom ovenfor i afsnit 4.1.1.
Hvad angår udtrykket ”begyndelsen af proceduren til skilsmisse” i § 17, stk. 2, nr. 1, i EU-opholdsbekendtgørelse og i opholdsdirektivets ar-tikel 13, stk. 2, litra a, er det sagsøgerens opfattelse, at det er datoen for sagsøgerens separationsanmodning (den 29. marts 2017)/ separationsbevil-ling ( den 4. april 2017), der skal lægges til grund, mens Udlændinge-nævnet gør gældende, at det afgørende tidspunkt er datoen for sagsø-gerens ansøgning om skilsmisse (den 11. oktober 2017).
Det bemærkes, at da sagsøgerens tidligere ægtefælle i henhold til CPR
fortsat opholdt sig i Danmark på tidspunktet forseparationsanmodningen
og separationsbevillingen (sagsøgerens tidligere ægtefælle udrejste først den 13. april 2017, jf. ovenfor i afsnit 4.1.1), indebærer sagsøgerens syns-punkt, at sagsøgeren – uanset skilsmissen fra sin tidligere ægtefælle -vil have bevaret sin tidsbegrænsede opholdsret i Danmark i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1.
Som nævnt gør Udlændingenævnet gældende, at ”begyndelsen af pro-ceduren til skilsmisse” , jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1, skal for-
27
stås som tidspunktet fra en skilsmisse anmodning – og ikke tidspunktet for en evt. separation eller separationsanmodning.
Bestemmelsen i § 17, stk. 2, nr. 1, i EU-opholdsbekendtgørelsen er, som beskrevet ovenfor, en implementering af opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a, og skal derfor fortolkes i overensstemmelse med denne di-rektivbestemmelse.
Efter fast praksis skal fortolkning af EU-retlige bestemmelser fastlægges på baggrund af navnlig bestemmelsens ordlyd, forarbejder og formål, jf. f.eks. sag C-583/11 P, Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. mod Parlamentet og Rådet, præmis 50 og deri citeret praksis.
Som det uddybes i det følgende, viser samtlige disse fortolkningsele-menter, at udtrykket ”begyndelsen af proceduren til skilsmisse” i op-holdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a, skal forstås som tidspunktet fra
en skilsmisse anmodning – og ikke tidspunktet for en evt.separation eller
separationsanmodning.
4.1.2.1 Ordlyden af opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a
Af ordlyden af opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a, fremgår, at
28
genopstår, idet artikel 13 i direktiv 2004/38 alene omhandler »bevarelse«
af en eksisterende ret til ophold.”
Domstolen har også i sin praksis anerkendt, at der er en grundlæg-gende forskel på separation og s kilsmisse.
Således fastslog Domstolen i dom af 13. februar 1985, sag C-267/83, Di-atta, som omhandlede en fortolkning af artikel 11 i dagældende forord-ning nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelig-hed inden for Fællesskabet, som blev ophævet ved opholdsdirektivets ikrafttræden, bl.a. at ” de ægteskabelige bånd ikke kan anses for brudt, så længe ægteskabet ikke er blevet opløst ved en afgørelse fra den dertil kompetente myndighed. Dette er ikke tilfældet, når ægtefællerne blot har ophævet samlivet, også selv om de har til hensigt senere at lade sig skille” , jf. dommens præmis 20.
I en senere dom af 18. november 2012, sag C-40/11, Iida, som bl.a. ved-rørte en fortolkning af opholdsdirektivets bestemmelser om tred-jelandsstatsborgeres opholdsret i en medlemsstat som familiemedlem til en unionsborger, udtalte Domstolen i præmis 58 med en henvisning til den ovennævnte Diatta-dom, at ” Domstolen har imidlertid allerede haft lejlighed til at fastslå i forbindelse med de EU-retlige instrumenter, der var gældende før direktiv 2004/38, at de ægteskabelige bånd ikke kan anses for brudt, så længe ægteskabet ikke er blevet opløst ved en afgørelse fra den dertil kompetente myndighed, og at dette ikke er tilfældet, når ægtefællerne blot har ophævet samlivet, også selv om de har til hensigt senere at lade sig skille, såle-des at ægtefællen ikke nødvendigvis til stadighed skal bo sammen med unions-borgeren for at have en afledt opholdsret” . Denne præmis henviste Domsto-len også til i bl.a. dom af 10. juli 2014, sag C- 244/13, Ogieriakhi, som vedrørte en fortolkning af artikel 16 i opholdsdirektivet, i dommens præmis 37.
4.1.2.2 Forarbejderne til opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a
Udlændingenævnets fortolkning understøttes endvidere af forarbej-derne til opholdsdirektivet.
I Kommissionens bemærkninger til artikel 13, stk. 2, i Forslag til Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om unionsborgeres og deres fa-
29
miliemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemssta-ternes område (KOM(2001) 257 endelig udg., EFT 2001, C 270 E, s. 0150-0160, anførtes bl.a., at ” [d]et skal understreges, at opløsning af ægteskabet nødvendigvis af hensyn til retssikkerheden forudsætter en uigenkaldelig skils-
misseerklæring. I tilfælde af separation påvirkes ægtefællens opholdsret ikke” . (Understreget her).
Ordlyden af artikel 13, stk. 2, litra a, i Kommissionens forslag til direk-tiv er identisk med artikel 17, nr. 2, litra a, i den nugældende EU-op-holdsbekendtgørelse, og det kan således konstateres, at Kommissio-nens forslag blev vedtaget af EU-lovgiver uden ændringer.
Heraf kan det udledes, at en indgivelse af en separationsanmodning ikke har betydning for ægtefællens opholdsret, og ægtefællens opholds-ret derfor bevares i tilfælde af separation. Det må derfor være det tids-punkt, hvor der indgives anmodning om skilsmisse, der er afgørende i forhold til ” begyndelsen af proceduren til skilsmisse” .
4.1.2.3 Formålet med opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a
Udlændingenævnets fortolkning understøttes endvidere af en formåls-fortolkning af opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a.
Domstolen udtalte i dom af 30. juni 2016 i sag C-115/15, NA, præmis 47 og 48 om opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, at
” Dette forslag til direktiv præciserer i denne forbindelse, at formålet med den påtænkte bestemmelse, nu artikel 13, stk. 2, i direktiv 2004/38, er at sikre en vis retsbeskyttelse for tredjelandsstatsborgere, hvis opholdsret er knyttet til et familiemæssigt bånd i form af ægteskab, og som derfor kunne udsættes for af-presning med trusler om skilsmisse, og at en sådan beskyttelse kun er nødven-dig i tilfælde af en uigenkaldelig skilsmisseerklæring, eftersom retten til ophold for en ægtefælle, der er tredjelandsstatsborger, på ingen måde påvirkes i til-fælde af separation. Det følger af det ovenstående, at det fremgår af dens ind-hold, den sammenhæng, som den indgår i, og dens målsætninger, at iværksæt-telsen af artikel 13, stk. 2, i direktiv 2004/38, herunder retten i artikel 13, stk. 2, første afsnit, litra c), i direktiv 2004/38, er betinget af de pågældendes skils-misse.”
Artikel 13, stk. 2, skal endvidere fortolkes i lyset af, at de rettigheder, der tildeles tredjelandsstatsborgere (som familiemedlem til en unions-borger) ved opholdsdirektivet ikke udgør selvstændige rettigheder for disse statsborgere, men rettigheder som er afledt af en unionsborgers udøvelse af retten til fri bevægelighed. Formålet med og begrundelsen
30
for sådanne afledte rettigheder er baseret på en konstatering af, at et af-slag på at anerkende sådanne rettigheder kan gribe ind i den frie bevæ-gelighed for unionsborgeren, idet denne afholdes fra at udøve sine rettig-heder med hensyn til indrejse og ophold i værtsmedlemsstaten, jf.
Singh-dommens præmis 50. Endvidere kan tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger, således kun påberåbe sig den opholdsret, som er fastsat i opholdsdirektivet, i en værtsmedlemsstat, hvor den pågældende unionsborger har bopæl, og ikke i en anden med-lemsstat, jf. Singh-dom-mens præmis 55 og den deri nævnte praksis.
De afledte rettigheder for ægtefæller i tilfælde af skilsmisse skal således begrænses til det, der er nødvendigt for at beskytte unionsborgerens fri bevægelighed og samtidig sikre en vis retsbeskyttelse for tredjelands-statsborgeren. Udlændingenævnets fortolkning af artikel 13, stk. 2, er fuldt i overensstemmelse med disse formål.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at ægteskabsloven ge-nerelt sondrer mellem separation og skilsmisse, jf. ægteskabslovens ka-pitel 4, og at det følger af vejledning nr. 9397 af 26. juni 2020 om separa-tion og skilsmisse, at 1) ved separation suspenderes de fleste af ægteska-bets retsvirkninger, hvorefter fællesboet og forsørgelsespligten ophører, mens arveretten bortfalder, uden at ægteskabet er endeligt ophørt, og 2) ved skilsmisse bringes ægteskabet endeligt til ophør, og der tages stil-ling til de samme spørgsmål som ved separation. Den afgørende forskel er dog, at selv om de tidligere ægtefæller genoptager samlivet, bortfal-der skilsmissen ikke. I tilfælde af separation bortfalder separationen imidlertid ved genoptagelse af samlivet, jf. § 31 i ægteskabsloven.
Således kan en separationsanmodning ikke sidestilles med en skilsmis-seanmodning, idet den ikke er uigenkaldelig, og Udlændingenævnet har derfor med rette vurderet og lagt til grund i den anfægtede afgø-relse, at sagsøgeren siden den 13. april 2017 ikke har opfyldt betingel-serne for at have ret til ophold i Danmark i medfør af opholdsdirekti-vets artikel 7, stk. 2, (§ 8, stk. 1, i den dagældende EU-opholdsbekendt-gørelse og 10, stk. 1, i den nugældende EU-opholdsbekendtgørelse).
Udlændingenævnet fastholder på baggrund af ovenstående, at sagsøge-ren:
- Dels pr. den 13. april 2017, hvor sagsøgerens tidligere ægtefælle
udrejste af Danmark, ikke længere havde ret til ophold i Danmark, da sagsøgeren ikke opfyldte betingelserne i § 8, stk. 1, i den dagæl-dende EU-opholdsbekendtgørelse (§ 10 i den nugældende EU-op-holdsbekendtgørelse), jf. opholdsdirektivets artikel 7, stk. 2, idet
31
sagsøgeren fra dette tidspunkt ikke ledsagede eller sluttede sig til sin tidligere ægtefælle.
- Dels ikke har ret til fortsat ophold i Danmark i medfør af § 17, stk.
2, nr. 1, i den nugældende EU-opholdsbekendtgørelse, jf. opholds-direktivets artikel 13, stk. 2, litra a, da sagsøgerens tidligere ægte-fælle, som sagsøgeren afledte en opholdsret af, udrejste af Danmark den 13. april 2017, dvs. før proceduren til skilsmisse blev påbe-gyndt ved indgivelse af sagsøgerens skilsmisseanmodning den 11. oktober 2017 (bilag 5C).
Endelig gør Udlændingenævnet gældende, at der ikke foreligger så-danne omstændigheder i sagsøgerens sag, herunder oplysninger om sagsøgerens personlige eller helbredsmæssige forhold, at meddelelse om ophør af sagsøgerens opholdsret må antages at virke særligt bela-stende for sagsøgeren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, og den nugæl-dende EU-opholdsbekendtgørelses § 37, stk. 1. De momenter om bl.a. varigheden af sagsøgerens ophold i Danmark, arbejde, uddannelse, sprogkundskaber, ægteskab med sagsøgerens nye ægtefælle, som er dansk statsborger, som Udlændingenævnet har lagt vægt på ved denne vurdering, fremgår af afgørelsen (bilag 7, side 13 f.).
Denne vurdering er ikke i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention (EMRK). Som det fremgår af Udlændingenæv-nets afgørelse (bilag 7, side 14), har nævnet allerede taget stilling til, om der i sagen foreligger oplysninger om forhold, herunder helbredsmæs-sige forhold, der forhindrer sagsøgeren og sagsøgerens familie i at udøve familielivet uden for Danmark. Dette er konkret ikke tilfældet.
Udlændingenævnet bemærker, at Udlændingenævnet ikke har taget stilling til, om der foreligger et kvalificeret afhængighedsforhold mel-lem sagsøgeren og sagsøgerens barn, som er dansk statsborger, jf. bl.a. EU-Domstolens dom i Chavez-Vilchez-sagen, der indebærer, at sagsø-geren afleder rettigheder i medfør af sit barn, da denne vurdering må formodes at blive foretaget af Udlændingestyrelsen i sagsøgerens verse-rende familiesammenføringssag, jf. Udlændingestyrelsens praksis herom (bilag A og B).
Endelig kan det ikke føre til en ændret vurdering, at sagsøgeren i stæv-ningens side 2 henviser til, at Udlændingenævnet ikke har vejledt sagsøgeren om hans klagemuligheder. Udlændingenævnets afgørelse i denne sag kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. udlændingelovens § 52 a, stk. 8, hvorfor Udlændingenævnet i overens-stemmelse med sædvanlig praksis ikke udtrykkeligt oplyser om den ge-
32
nerelle adgang til at få prøvet myndighedsafgørelser ved domstolene, hvilket nævnet heller ikke har pligt til, jf. f.eks. side 653 ff. i Niels Fen-ger, Forvaltningsret, 1. udgave, 2018.
4.2 Sagsøgeren opfylder ikke betingelserne for ret til tidsubegrænset
ophold i Danmark efter EU-retten
Udlændingenævnet gør gældende, at sagsøgeren ikke har ret til tidsu-begrænset ophold i Danmark i medfør af den nugældende EU-opholds-bekendtgørelsens § 18, stk. 3, nr. 2, idet sagsøgeren ikke har haft lovligt ophold i Danmark som familiemedlem til en unionsborger uafbrudt i fem år.
Ved vurderingen heraf har Udlændingenævnet med rette lagt vægt på, 1) at sagsøgeren indrejste i Danmark den 25. juni 2012 og fik udstedt et opholdskort den 14. september 2012 som medfølgende familiemedlem til sagsøgerens tidligere ægtefælle, 2) at det fremgår af CPR, at sagsøge-rens tidligere ægtefælle udrejste af Danmark den 13. april 2017, og 3) at sagsøgerens og hans tidligere ægtefælle blev skilt den 24. oktober 2017 (bilag 7, side 11).
Allerede fordi sagsøgerens tidligere ægtefælle ikke siden hun udrejste af Danmark den 13. april 2017 har haft en selvstændig opholdsret som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsen, har sagsøgeren ikke kunnet aflede en opholdsret i Danmark som medfølgende familiemed-lem til en unionsborger siden denne dato, dvs. siden den 13. april 2017. Det betyder, at sagsøgeren således ikke har haft lovligt ophold i Dan-mark som familiemedlem til en unionsborger i uafbrudt fem år, hvorfor betingelserne for at meddele sagsøgeren tidsubegrænset ophold i Dan-mark ikke er opfyldt.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Tidsbegrænset ophold
Det fremgår af den dagældende EU-opholdsbekendtgørelses § 8, stk. 1 (den nu-gældende EU-opholdsbekendtgørelses § 10, stk. 1), at familiemedlemmer, der ledsager eller slutter sig til en unionsborger, der som arbejdstager eller selv-stændig erhvervsdrivende har ret til tidsbegrænset ophold her i landet i mere
33
end 3 måneder, har en afledt ret til at opholde sig her i landet i samme tidsrum som unionsborgeren.
Det følger af den dagældende EU-opholdsbekendtgørelses § 30, stk. 1 (den nu-gældende EU-opholdsbekendtgørelses § 29, stk. 1), at familiemedlemmer til en unionsborger mister denne opholdsret, når vedkommende ikke længere opfyl-der betingelserne for tidsbegrænset ophold efter den dagældende EU-opholds-bekendtgørelses § 8, stk. 1 (den nugældende EU-opholdsbekendtgørelse § 10, stk. 1), det vil sige, at de ikke længere ledsager eller slutter sig til en unionsbor-ger. Det er således en betingelse for retten til tidsbegrænset ophold for familie-medlemmer til en unionsborger efter de nævnte bestemmelser, at unionsborge-ren, som familiemedlemmerne ledsager eller tilslutter sig, har ophold i Dan-mark.
Af de grunde, som er anført af Udlændingenævnet, og da bevisførelse for retten ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder retten, at sagsøgerens afledte ret til ophold som familiemedlem til sagsøgerens tidligere ægtefælle efter dagæl-dende EU-opholdsbekendtgørelses § 8, stk. 1, jf. § 30, stk. 1 (nugældende EU-opholdsbekendtgørelses 10, stk. 1, jf. § 29, stk. 1), ophørte den 13. april 2017, idet sagsøgerens tidligere ægtefælle i henhold til CPR-registeret udrejste af Danmark på denne dato, og derfor ikke efter denne dato har haft en selvstæn-dig opholdsret som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Spørgsmålet er herefter om sagsøgeren har bevaret sin opholdsret efter § 17, stk. 2, nr. 3, i den nugældende opholdsbekendtgørelse (opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a), hvorefter et familiemedlem, der har ret til at opholde sig her i landet som familiemedlem til en unionsborger, bevarer retten til ophold i til-fælde af bl.a. skilsmisse, hvis ægteskabet ”ved begyndelsen af proceduren til skilsmisse” har varet i mindst 3 år.
Sagsøgeren har i den forbindelse gjort gældende, at det afgørende tidspunkt ved forståelsen af ”ved begyndelsen af proceduren til skilsmisse” er datoen for separationsanmodningen/separationsbevilligen, mens Udlændingenævnet har gjort gældende, at det afgørende tidspunkt er datoen for ansøgningen om skils-misse
Det fremgår af sagen, at sagsøgeren og dennes tidligere ægtefælle blev separe-ret ved bevilling af 4. april 2017 på grundlag af en separationsanmodning af 29. marts 2017. Det fremgår videre, at sagsøgeren og dennes tidligere ægtefælle blev skilt ved bevilling af 24. oktober 2017 på grundlag af en skilsmisseanmod-ning af 11. oktober 2017. Som anført ovenfor lægger retten til grund, at sagsøge-rens tidligere ægtefælle udrejste af landet den 13. april 2017. Sagsøgeren har derfor alene bevaret sin opholdsret efter den nævnte bestemmelse, hvis datoen for separationsanmodningen/separationsbevilligen lægges til grund.
34
Retten tiltræder af de grunde, som er anført af Udlændingenævnet, at det følger af ordlyden af, forarbejderne til og formålet med bestemmelsen i opholdsdirek-tivets artikel 13, stk. 2, litra a, at ”begyndelsen af proceduren til skilsmisse” er det tidspunkt, hvor der indgives en anmodning om skilsmisse, og at en tred-jelandsborger ikke kan bevare sin ret til ophold her i landet, hvis unionsborge-ren er udrejst af landet inden proceduren til skilsmisse er begyndt, jf. herved også de domme fra EU-domstolen, som Udlændingenævnet har henvist til.
Den af sagsøgeren anførte dom af 2. september 2021 fra EU-domstolen, C-930/19, hvorefter en tredjelandsborger kan påberåbe sig bevarelsen af sin ret til ophold i værtslandet på grundlag af opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, første afsnit, litra c) i en situation, hvor dennes ægtefælle (unionsborgeren) er udrejst fra værtsmedlemsstaten inden proceduren til skilsmisse er indledt, såfremt denne procedure indledes inden for en rimelig frist efter, at unionsborgeren er udrejst, kan ikke føre til et andet resultat, idet dommen alene vedrører den helt særlige situation, hvor tredjelandsborgeren har været udsat for vold i hjemmet begået af unionsborgeren, og idet der ikke foreligger sådanne helt særlig om-stændigheder i denne sag.
Som følge af det anførte havde sagsøgeren den 13. april 2017, hvor sagsøgerens tidligere ægtefælle udrejste af Danmark, ikke længere ret til ophold i Danmark., da sagsøgeren ikke opfyldte betingelserne i § 8, stk. 1, i den dagældende EU-op-holdsbekendtgørelse (§ 10 i den nugældende EU-opholdsbekendtgørelse), jf. opholdsdirektivets artikel 7, stk. 2, idet sagsøgeren fra dette tidspunkt ikke ledsagede eller sluttede sig til sin tidligere ægtefælle.
Sagsøgeren havde endvidere ikke ret til fortsat ophold i Danmark i medfør af § 17, stk. 2, nr. 1, i den nugældende EU-opholdsbekendtgørelse, jf. opholdsdirek-tivets artikel 13, stk. 2, litra a, da sagsøgerens tidligere ægtefælle, som sagsøge-ren afledte en opholdsret af, udrejste af Danmark den 13. april 2017, før proce-duren til skilsmisse blev påbegyndt ved indgivelse af sagsøgerens skilsmissean-modning den 11. oktober 2017.
Retten finder, at der ikke er oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at tilsidesætte Udlændingenævnets afgørelse, hvorefter der ikke foreligger så-danne omstændigheder i sagsøgerens sag, at meddelelse om ophør af sagsøge-rens opholdsret må antages at virke særligt belastende for sagsøgeren, jf. ud-lændingelovens § 26, stk. 1, og den nugældende EU-opholdsbekendtgørelse § 37, stk. 1.
Tidsubegrænset ophold
35
Af de grunde, som er anført af Udlængenævnet tiltrædes det, at sagsøgeren ikke har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark i medfør af den nugældende EU-opholdsbekendtgørelses § 18, stk. 3, nr. 2, idet sagsøgeren ikke har haft lov-ligt ophold i Danmark som familiemedlem til en unionsborger uafbrudt i 5 år, jf. herved også rettens bemærkninger ovenfor.
Udlændingenævnets påstand om frifindelse tages herefter til følge.
Sagsomkostninger
Sagsomkostningerne er efter sagens karakter, forløb og udfald fastsat til dæk-ning af advokatudgift med 20.000 kr. Udlændingenævnet er *)ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Udlændingenævnet frifindes.
Sagsøger skal til Udlændingenævnet betale sagsomkostninger med 20.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
*)” ikke” tilføjet.
Berigtiget den 20. september 2023 i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1.
2
Publiceret til portalen d. 20-09-2023 kl. 14:41
Modtagere: Sagsøger (afsluttet), Sagsøgte
Udlændingenævnet (afsluttet), Advokat (H) Rass Markert Holdgaard, Advokat Natalie Dawson Magnussen