Sag om domstolsprøvelse af administrativ frihedsberøvelse i medfør af retsplejelovens kapitel 43 a. i forbindelse med demonstration

KØBENHAVNS BYRET

RETSBOG

Den 9. april 2025 holdt Københavns Byret møde i retsbygningen.

Dommer behandlede sagerne.

Sag BS-31026/2024-KBH

Sagsøger 1

(advokat Marc Malmbak Stounberg)

mod

Københavns Politi

og

Sag BS-31051/2024-KBH

Sagsøger 2

(advokat Marc Malmbak Stounberg)

mod

Københavns Politi

og

Sag BS-31067/2024-KBH

Sagsøger 3

(advokat Marc Malmbak Stounberg)

mod   

2

Københavns Politi

og

Sag BS-31073/2024-KBH

Sagsøger 4

(advokat Marc Malmbak Stounberg)

mod Københavns Politi

og

Sag BS-32707/2024-KBH

Sagsøger 5

(advokat Marc Malmbak Stounberg)

mod

Københavns Politi

og

Sag BS-32732/2024-KBH

Sagsøger 6

(advokat Marc Malmbak Stounberg)

mod   

Københavns Politi

og

Sag BS-33390/2024-KBH

Sagsøger 7

(advokat Marc Malmbak Stounberg)

mod

Københavns Politi

og

3

Sag BS-35265/2024-KBH

Sagsøger 8

(advokat Marc Malmbak Stounberg)

Mod

Københavns Politi

og

Sag BS-35266/2024-KBH

Sagsøger 9

(advokat Marc Malmbak Stounberg)

mod

Københavns Politi

Under hovedforhandlingen blev der afgivet forklaring af Sagsøger 3, Sagsøger 9, Sagsøger 6, Sagsøger 4, politikommissær Vidne 1, politiassistent Vidne 2 og politikommissær Vidne 3.   

Forklaringerne blev ikke gengivet i dommen.

Det er nu oplyst, at dommen er blevet anket, hvorfor forklaringerne gengives.

Sagsøger 3 har forklaret, at hun er 24 år gammel og til daglig

skriver kortfilm, arbejder på Arbejdsplads 1 og på en café. Hun er en del af Nød-bremsen, og deltog i en protest den 14. maj 2024.   

Hun er engageret i klimaspørgsmålet, da hun ser det som et globalt problem. Hun har deltaget i demonstrationer foran Christiansborg siden 2015, men me-ner ikke, at politikerne tager klimakrisen alvorligt nok. Derfor satte de sig ud i trafikken for at få mere opmærksomhed på problemet. Hun er bekymret for konsekvenserne af klimaforandringerne, som hendes børn og børnebørn skal vokse op med.   

4

Forud for demonstrationen havde hun været til protesttræning, hvor hun blev oplært i bl.a., hvordan man forholder sig roligt og deeskalerende, når man blo-kerer veje, hvordan man håndterer bilister med spørgsmål, og hvordan man bedst løftes af politiet. Man skal deltage i træningen for at være del af Nød-bremsens protester.

Hun og de andre demonstranter mødtes den 14. maj 2024 kl. 7 på Hovedbane-gården. De holdt en briefing om, hvad der skulle ske på dagen, så alle var for-beredte. Derefter gik de hen til det kryds, de ville blokere. De ringede til alarm-centralen og informerede dem om, hvor, og i hvilken retning mod Rådhusplad-sen, de satte blokaden op, så udrykningskøretøjer kunne komme udenom. Der-efter tog de veste på og gik ud for grønt i krydset.   

Det var en protest mod regeringens projekt om at bygge 15 nye motorveje i Danmark. Dette ville udlede meget CO2 og koste 3,1 milliarder skattekroner. Hun og de andre demonstranter syntes derfor ikke godt om projektet.

Da de blokerede vejen, var der roligt, idet der kun var en til to biler, der dyt-tede, en person, der steg ud af sin bil, og en bil, der krydsede midterrabatten og kørte over i modsatte vejbane. Der opstod kø som følge af protesten. Der gik 10-15 minutter før politiet ankom, hvorefter roen ophørte. Politiet gav demonstran-terne det første påbud om at fjerne sig. Demonstranterne svarede, at de ikke ville fjerne sig. Politiet samlede sig og briefede med deres indsatsleder, som be-ordrede betjentene til at fjerne demonstranterne ved brug af magt.   

Politiet spurgte, om demonstranterne ville gå ind på fortovet, men de ville blive siddende. Politiet fjernede demonstranterne én efter én med dem, der sad tæt-test på fortovet først. Hun sad næst tættest på fortovet. Sagsøger 6, der blev fjernet først, blev spurgt om han ville gå selv, men svarede, at han gerne ville blive sid-dende. Politiet lagde ham i håndledspres, hvorfor han begyndte at skrige af smerte. Hun blev spurgt om det samme. Hun satte sig med hænderne under knæene, så det var nemmere for politiet at løfte hende. Hun havde før oplevet, at politiet var indforstået med denne siddeposition. Her fik hun dog fjernet ar-mene under sig og blev lagt i det samme håndledspres som Sagsøger 6, hvilket gjorde meget ondt. Politiet insisterede på, at hun skulle gå selv, men hun ville protestere, så de slæbte hende hen ad vejen og op ad kantstenen, mens hun var i håndledspresset. Hun huskede ikke at have fået nogen advarsel om brug af smertegreb. Hun så også håndledspres brugt mod Sagsøger 9, Sagsøger 5, Sagsøger 1 og Sagsøger 4. Hun kunne ikke huske, om det skete for andre.   

Efter at de var blevet flyttet, fik de at vide, at de havde fået forbud mod at op-holde sig i området. De fortsatte protesten på fortovet ved at folde deres ban-nere ud. Demonstranterne spærrede ikke for nogen, da de sad på brostenene længst fra vejen. De fik ikke anvist et andet sted at demonstrere. Derefter sagde

5

politiet, at de blev anholdt for at sidde på fortovet, efter at de have fået opholds-forbud. De fik strips på hænderne af politiet og blev afhentet af nogle vogne, der kørte dem til station Nord i Bellahøj, hvor de blev indlogeret i venterum med lås for. Hun fik først sine sigtelser, mens hun sad i venterummet.   

Hun fik ingen klagevejledning af politiet, men et papir benævnt ”Vejledning til anholdte dansk” . Vejledningen benævnt ”Når du har været detentionsanbragt” fik hun ikke udleveret, og hun har aldrig set den før. Hun blev ikke afhørt, da hun blev løsladt. Hun havde været med til en anden vejblokade med Nødbrem-sen uden for København før den 14. maj 2024.   

Da de forinden demonstrationen mødtes på Hovedbanegården, havde de opfri-sket principperne for deeskalerende adfærd; både i mødet med bilister, andre borgere og politiet. Det var aftalt, at de skulle protestere så længe som muligt. Under protesten var hun i dialog med politiet, da de spurgte, om hun ville gå frivilligt, og da de bad om hendes oplysninger inde på fortovet. Der var ikke en designeret talsperson for demonstranterne, og det plejer der heller ikke at være.   

Da hun blev sigtet på politistationen, blev hun spurgt, om hun ville udtale sig til sigtelserne. Det ville hun ikke. Hun fik hverken en skriftlig eller mundtlig klagevejledning af politiet. Hun vidste, at hun skulle bringe sagen for retten, da hun fik hjælp af Kontra Advokater. Hun vidste fra dem og fra protesttrænin-gen, at hun kunne bringe en klagesag for retten, når hun blev tilbageholdt af politiet på den i sagen omhandlede måde.   

Sagsøger 9 har forklaret, at han er 24 år gammel, og at han til daglig er med i

Nødbremsen og hjælper til med sin værelseskammerats landbrug.   

Han er engageret i klimasagen, idet han ser udledninger af drivhusgasser som noget meget alvorligt og noget, han meget gerne vil standse. Meningen med protesten den 14. maj 2024 var at gøre opmærksom på, at regeringens plan om at bygge nye motorveje er ødelæggende for klimaet. Han havde forud for prote-sten deltaget i protesttræning.   

Den 14. maj 2024 mødtes demonstranterne lidt over kl. 7 og holdt en briefing. Ved selve demonstrationen gik de ud på fodgængerovergangen, da det blev grønt. De tog veste på og foldede deres bannere ud. Forinden havde nogen rin-get til alarmcentralen, så de vidste, at der kunne ske kødannelse. På bannerne stod der: ”Drop de nye motorveje” . De demonstrerede ude på vejen i 15 minut-ter, indtil politiet kom. Der var roligt inden politiet kom. Da politiet ankom, blev der taget nogle billeder af dem og pressen, hvorefter demonstranterne blev påbudt at forlade kørebanen. Han ville ikke adlyde og blev fortsat siddende. Politiet gik enkeltvis hen og fjernede folk. Da de nåede til ham, spurgte de, om han ville gå med, hvortil han svarede: ”Nej, jeg bliver siddende” . Han satte sig i

6

en position, der gør det nemt at bære demonstranter, og som han tidligere har erfaret, at politiet er bekendt med. Politiet trak hans arme fra hinanden og lagde ham i et pres, mens de slæbte ham hen ad vejen. Det gjorde meget ondt.   

Inde på fortovet blev demonstranterne placeret op ad væggen til Arbejdernes Landsbank. De ville fortsat protestere og tog deres bannere frem. Han fik talt om situationen med en skoleklasse, som kom forbi. Efter at have været på forto-vet i 5-10 minutter, fik demonstranterne at vide, at de blev anholdt. De fik strips på hænderne bag ryggen, blev visiteret og kørt ind på station Bellahøj. Han kan ikke huske, om de fik at vide, at de skulle forlade stedet, inden de blev anholdt. De fik ikke anvist et andet sted at protestere.   

På stationen skulle de aflevere deres ting. De måtte kun have et lag tøj på, ud over deres underbukser. Han kom ind i en celle, hvor en betjent sagde, at han skulle nøgenvisiteres, men han sagde, at det ville han ikke, at han ikke havde noget på sig, og at det har de aldrig i Nødbremsen. Derfor undgik han at blive visiteret nøgen, bortset fra, at der blev løftet op i hans trøje. Han fik ingen klage-vejledning af politiet.   

Vejledningen benævnt ”Når du har været detentionsanbragt” har han fået udle-veret en anden senere gang, han har været i detentionen, men han fik den ikke den 14. maj 2024. Han blev først sigtet inde i cellen, hvor han deltog i en kort af-høring.

Han har været med til protester med Nødbremsen forud for den 14. maj 2024. Han er gennem protesttræningen ikke blevet oplært i, hvordan man bringer en klagesag for retten. Den 14. maj 2024 var der ikke nogen, der nævnte for ham muligheden for at indbringe sagen for retten.

Sagsøger 6 har forklaret, at han er 27 år gammel og studerer Fag

ved Københavns Universitet. Han har færdiggjort sit sidste fag i januar og mangler sin specialopgave, før han er kandidat.   

Han går op i klimaet, fordi han fra landets førende eksperter ved, at gasudled-ning ødelægger muligheder for landbrug i Danmark og resten af verden, hvil-ket vil resultere i fødevaremangel og dermed sult. Han vil gerne stoppe regerin-gens politik, som på trods af dette stadig ikke er klimavenlige.   

De mødtes den 14. maj og talte om protesten. Efter at der var blevet ringet til alarmcentralen, startede de protesten. Ved blokadens begyndelse oplevede han ikke nogen aggressive bilister. Da politiet ankom, fik han at vide, at han skulle trække ind på fortovet, og at han ellers ville blive fjernet. Han ville gerne fort-sætte demonstrationen og blev derfor siddende fredeligt. To betjente vred hans arme hen på ryggen og vred hans håndled om, hvilket gjorde virkelig ondt. Så-

7

dan blev han holdt i, hvad der føltes som en evighed. På videoen ses det, at det varede ca. 30 sekunder. Da han ikke fjernede sig, slæbte politiet ham ca. tre me-ter ind på fortovet, og satte ham op med ryggen mod muren. Det tog ca. fem se-kunder, hvor de stadig havde ham i smertegreb. Han kan ikke huske, om de havde nogen dialog, mens det skete. De andre protestdeltagere blev derefter fjernet, hvoraf nogle også var i smertegreb.   

De besluttede sig for at fortsætte demonstrationen og tog bannerne frem. De blev anholdt, lagt i strips og kørt til Bellahøj Station. Inden de blev frihedsberø-vet, fik de uden begrundelse at vide, at de var bortvist, og de fik ikke forevist et andet sted at demonstrere. På stationen skulle han aflevere alle sine ejendele i en kasse, tage overtøjet af og ind i en detentionscelle. Der var han i to til tre ti-mer. Han fik i forbindelse med sin løsladelse sin sigtelse at vide og blev spurgt, om han kunne erkende sigtelsen, hvilket han ikke svarede på. Der blev ikke stil-let flere spørgsmål.

Folderen ”Vejledning til anholdte dansk” lå i hans celle. Vejledningen benævnt ”Når du har været detentionsanbragt” fik han ikke udleveret. Han havde delta-get i omkring fem protester med Nødbremsen forud for den 14. maj 2024. Før demonstrationen udfyldte han en fuldmagt til Nødbremsen om, at de kunne indbringe sagen for retten. Der stod ikke noget om Den Uafhængige Politiklage-myndighed i fuldmagten. Han deltog i Nødbremsens protesttræning, inden han deltog i protesten den 14. maj sidste år.

Sagsøger 4 har forklaret, at hun er 23 år gammel, at hun omkring

protesten var i gang med at skrive sin bacheloropgave i fysik, og at hun nu ar-bejder for Arbejdsplads 2.   

Hun er engageret i klimasagen, fordi konsekvenserne af den globale opvarm-ning kan føre til kollaps af samfundet. Hun ser det som en nødsituation, der ikke skal eskaleres yderligere. Hun bruger civil ulydighed, fordi der har været kendskab til klimaforandringerne siden 1970’erne, og regulære protester og un-derskriftindsamlinger har ikke hjulpet.   

Hun havde forud for den 14. maj 2024 deltaget i protesttræning. Hun kan be-kræfte de andre vidners forklaringer om, at de mødtes og gik til Vesterbrogade. Efter en af dem havde ringet til alarmcentralen, gik de ud for grønt i krydset med bannere og orange veste. De blokerede Vesterbrogade i én retning. Hun oplevede ingen aggressive bilister. Da politiet kom, fik de et påbud om at flytte sig, som de ikke efterkom, idet de blev siddende. Politiet stod og snakkede, og begyndte så at fjerne dem; først Sagsøger 6, som hun hørte skrige af smerte, og hun hørte Sagsøger 3 sige ”av” gentagne gange. Betjentene spurgte hende, om hun ville gå, eller om de skulle fjerne hende med vold og magt. Hun ville gerne pro-testere videre. Hun satte sig i den tidligere nævnte position, og blev fjernet af

8

betjentene ID-nr. 1, mandlig og ID-nr. 2, kvindelig. Deres numre skrev hun ned. ID-nr. 1 væltede hende og pressede sit knæ mod hendes ribben, hvilket gjorde virkelig ondt. Derefter lavede ID-nr. 2 håndledspres på hende, hvilket også gjorde ondt. Den kvindelige betjent opfordrede den mandlige til igen at presse sit knæ mod hendes ribben, hvilket han gjorde. Derefter blev hun fjernet. Grun-det chok og smerte kan hun ikke huske, hvordan hun blev fjernet.   

Efter protesten kunne hun stadig mærke stik i brystkassen, og i detentionscellen gjorde det ondt at ligge ned. Det gjorde også ondt at strække sig. Da hun blev løsladt, tog det hende to forsøg at rejse sig op, fordi det gjorde ondt. Efter tre dage forsvandt smerten i hendes håndled, mens smerten i brystkassen fortsatte i tre uger. Det gjorde ondt at ligge ned og at trække vejret dybt. Hun var til læ-gen og fik at vide, at hun skulle tage Panodiler. Hun var også psykisk berørt af overgrebet. Mens hun lå på jorden, sagde hun til politiet, at det gjorde ondt, men ellers var der ingen dialog.   

Inde på fortovet gav de politiet deres oplysninger, hvorefter de fik at vide, at de ikke måtte være på fortovet og ville blive anholdt, hvis de ikke gik. De sad fort-sat på fortovet med deres bannere. Hun kunne ikke forstå, hvorfor de ikke måtte være på fortovet.   

På Station Bellahøj blev hun anbragt i et venterum/detentionscelle, hvor hun var i nogle timer. Så fik hun at vide, at hun var blevet sigtet, hvilket hun ikke udtalte sig om. Hun fik udleveret en vejledning til anholdte. Vejledningen be-nævnt ”Når du har været detentionsanbragt” har hun ikke fået.   

Demonstrationen den 14. maj var hendes anden med Nødbremsen. På politista-tionen blev hun ikke vejledt om at indbringe frihedsberøvelsen for retten. Hun havde inden protesten udfyldt en fuldmagt til Nødbremsen.   

Politikommissær Vidne 1 har forklaret, at han var indsatsleder for Kø-

benhavns Politi ved hændelsen. Den slags hændelser hører under hans normale opgaver, hvorfor han blev sendt derhen om morgenen den 14. maj 2024. Da de ankom, så de ni personer sidde på kørebanen ved Arbejdernes Landsbank på Vesterbrogade. Der var sket en ophobning af trafik, som er travl om formidda-gen i København. Han bad det tilstedeværende politi om at dokumentere situa-tionen med fotos. Han fik iværksat en omdirigering af trafikken, men ikke alle køretøjer kunne vende. Trafikforstyrrelsens omfang anså han som en betydelig forstyrrelse af den offentlige orden. Derfor gav han demonstranterne et påbud efter politilovens § 8, om at trække ind på fortovet. Der var typisk ikke den store dialog i sådan nogle situationer, hvilket også gjaldt på dagen. Der var en kvinde iført en blå refleksvest, som videodokumenterede situationen, og de an-dre var iført sikkerhedsveste og havde medbragt et banner.   

9

Da demonstranterne ikke efterkom påbuddet, blev de fjernet med magt, hvilket de på forhånd blev gjort opmærksom på. Demonstranterne blev ført ind på for-tovet med førergreb og nogle enkelte blev båret. Der blev de registreret af poli-tiet. Derefter kom han med et påbud, igen efter politilovens § 8, om at de skulle forlade stedet. Idet demonstranterne ikke havde en repræsentant, kunne han ikke tildele dem et nyt sted at demonstrere. De blev bekendtgjort med, at hvis de ikke efterkom påbuddet, kunne de blive sigtet og frihedsberøvet. Politiet har tidligere erfaret, at hvis man forlod stedet, ville Nødbremsen genbesætte kryd-set, hvilket også lå til grund for beslutningen. Han kan ikke huske antallet af patruljer, der hjalp ham den dag, men det plejer at være tre til fem patruljer. Han instruerede politiet i at bruge magt i form af førergreb, altså almindelig håndkraft.   

Foreholdt de tidligere vidneforklaringer om, hvordan politiet fjernede demon-stranterne, bekræftede han dette. Førergrebet er sundhedsfagligt godkendt, og noget som alle politifolk oplæres i, hvorfor dette blev brugt. Han anerkender, at førergreb gør ondt, men vurderede det nødvendigt og passende i denne situa-tion. Når demonstranterne stoppede deres modstand, stoppede politiet deres magtanvendelse. Han mener ikke, at der blev gjort brug af unødvendig magt.   Han havde tidligere være indsatsleder, når Nødbremsen havde demonstreret bl.a. på H. C. Andersens Boulevard og ude ved lufthavnen, som alle er steder med skrøbelig trafik.   

Et førergreb og et håndledstryk er det samme. Man kan godt lave førergreb uden håndledstryk, men når folk låser deres hænder under benene, er det svært ikke at tage fat i dem, når man skal flytte dem.   

Han var sjældent henne fysisk og hjælpe til med at flytte demonstranterne, idet hans rolle var mere koordinerende. Han husker ikke, om han den pågældende dag var henne og hjælpe til fysisk.   

Han anviste ikke demonstranterne et andet sted at protestere, da der ikke var nogen dialog med dem, og han havde et klart indtryk af, at hvis han ikke gjorde noget, så ville demonstranterne fortsætte med at blokere krydset. Det skyldes bl.a., at han kender til Nødbremsens modus, og han fornemmede, at de var op-hidsede og uvillige til at samarbejde. Han husker ikke, hvad der blev sagt. Der var ikke nogen demonstranter, der gik tilbage ud på vejen.   

Politiet havde forstyrret demonstrationen, men situationen ikke var afværget endnu, da demonstranterne fik påbuddet om at forlade stedet. Han kan ikke huske, om de holdt banner oppe inde på fortovet. Frihedsberøvelsen var ikke med henblik på opløsning af demonstrationen.   

10

Der var ikke nogen af demonstranterne, som tilkendegav overfor politiet, at de satte sig på en måde, så politiet kunne hanke op i dem og bære dem væk. Det er belastende for politiet at bære folk væk.   

Politiassistent Vidne 2 har forklaret, at han er assistent for indsatsle-

deren. Han var indkaldt til demonstrationen den 14. maj 2024. Grundet demon-strationen var der mange biler, som holdt i kø, og folk var irriterede og dyttede. Da de ankom, skulle de anskue situationen, hvorefter indsatslederen gav de-monstranterne et påbud. Der kom flere patruljer end blot deres. Han var ikke med til at flytte demonstranterne, da de ikke efterkom påbuddet. Han stod på fortovet og holdt øje, da demonstranterne blev placeret op ad muren ved Arbej-dernes Landsbank. Hverken han eller andre betjente var i dialog med demon-stranterne.   

Indsatslederen gav et påbud til demonstranterne om at forlade stedet. Der gik nok nogle minutter, fra demonstranterne blev flyttet ind på fortovet, og til de fik påbuddet. Han husker ikke, om demonstranterne tog deres bannere op igen. Han transporterede ikke demonstranterne.

Politikommissær Vidne 3 har forklaret, at han den 14. maj 2024 var vagthavende på Station Bellahøj. Han var med til at modtage de ni demonstran-ter, efter at de var blevet anholdt.   

Den pågældende dag åbnede de på stationen for to ”anholdte-skranker” . De-monstranterne blev enkeltvist visiteret og skrevet ind, hvorefter de blev sat ind i et venterum.   

Folderen ”Vejledning til anholdte dansk” får alle anholdte udleveret, uanset hvad de er anholdt for. Der er på side 2 i vejledningen angivet, at man kan klage over politiets anholdelse. Hvis en anholdt står som ”skriftligt vejledt” i politiets system, betyder det, at man har modtaget vejledningen.   

Han kender til vejledningen benævnt ”Når du har været detentionsanbragt” . Venterum er til folk, der ikke var påvirkede, mens detention er til folk, der er påvirkede. I tilfælde af mangel på venterum, bliver detentionen anvendt som venterum. Demonstranterne var ikke påvirkede, hvorfor de blev venterumsan-bragt og ikke fik udleveret vejledningen benævnt ”Når du har været deten-tionsanbragt” .   

Det tog 3,5-4 timer, før demonstranterne blev løsladt, da der skulle findes folk til at sigte og afhøre dem. Der var ikke nok personale på stationen, hvorfor der skulle indkaldes ekstra folk fra Rentemestervej. Dette var en hurtigere løsning, end hvis personalet, der havde anholdt demonstranterne, skulle gøre det.   

11

Anholdte venter generelt på at blive afhørt. Den pågældende dag blev der ind-kaldt folk udefra, for at få det gjort hurtigere. Demonstranterne skulle sidde i venterum, så der ikke skulle holdes øje med dem.   

Politiet bruger nu en ny vejledning i forhold til vejledningen benævnt ”Når du har været detentionsanbragt” . Han kan ikke huske, hvornår den blev taget i brug.

Retten hævet.

Publiceret til portalen d. 09-04-2025 kl. 16:18

Modtagere: Sagsøger 3, Modpart Københavns Politi, Advokat (H) Marc Malmbak Stounberg

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 6. marts 2025

Sagsøger 4

(advokat Marc Malmbak Stounberg)

2

mod

Københavns Politi

og   

Sag BS-32707/2024-KBH

Sagsøger 5

(advokat Marc Malmbak Stounberg)

mod

Københavns Politi

og   

Sag BS-32732/2024-KBH

Sagsøger 6

(advokat Marc Malmbak Stounberg)

mod

Københavns Politi

og   

Sag BS-33390/2024-KBH

Sagsøger 7

(advokat Marc Malmbak Stounberg)

mod

Københavns Politi

og   

Sag BS-35265/2024-KBH

Sagsøger 8

(advokat Marc Malmbak Stounberg)

mod

Københavns Politi

og   

Sag BS-35266/2024-KBH

Sagsøger 9

3

(advokat Marc Malmbak Stounberg)

mod

Københavns Politi

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagerne den 14. juni 2024.   

Sagen drejer sig om domstolsprøvelse i medfør af retsplejelovens kapitel 43 a, af administrativt bestemte frihedsberøvelser i medfør af politiloven.

Klagerne har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1:

Københavns Politi tilpligtes at anerkende, at frihedsberøvelserne af klagerne den 14. maj 2024 var ulovlige, subsidiært at en del af frihedsberøvelserne var ulovlige.

Påstand 2:

Københavns Politi tilpligtes at betale 3.100 DKK til hver af klagerne med pro-cesrente fra den 29. maj 2024, subsidiært et mindre beløb.

Københavns Politi har nedlagt følgende påstand:

Påstand

Københavns Politi nedlægger påstand om, at de administrative frihedsberøvel-ser af klagerne godkendes som lovligt gjort i medfør af politilovens § 8.

Såfremt frihedsberøvelserne måtte kendes ulovlige, er det Københavns Politis påstand, at erstatning skal opgøres efter de samme takster, som størrelsesmæs-sigt gælder for erstatning, der i henhold til reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a ydes for frihedsberøvelse inden for strafferetsplejen. Taksten for frihedsberø-velse i mindre end 5 timer i 2024 udgjorde 2024 3100 kr.

Retten har beskikket advokat Marc Malmbak Stounberg for klagerne, jf. rets-plejelovens 470, stk. 2.

Oplysningerne i sagerne

Det fremgår, at klagerne den 14. maj 2024 om morgenen deltog i en demonstra-tion ved krydset mellem Bernstorffsgade og Vesterbrogade i København. De-monstrationen var en protest imod regeringens planer om at bygge flere motor-veje, som ifølge klagerne vil medføre en betydelig klimabelastning.   

4

Af anmeldelsesrapport af 14. maj 2024 fremgår, at politikommissær Vidne 1 og politiassistent Person fra Københavns Politi samme dag ca. kl. 8.10 blev sendt til stedet, idet flere personer iklædt orange veste skulle have sat sig ned i lyskrydset således, at den kørende færdsel var gået i stå.

Det fremgår af rapporten bl.a.:

”…

I forbindelse med meddelt påbud kl. 8.21 om at forlade kørebanen, sås sagens personer ikke at efterkomme dette påbud, idet de blev siddende på kørebanen. Herefter blev de flyttet ind på fortovet med den fornødne magt af det tilstedeværende politipersonale. Inde på fortovet blev de igen bedt om at forlade stedet. Dette ønskede sagens personer stadig ikke at efterkomme, og kl. 8.33 blev sagens 9 personer administrativt frihedsberøvet efter politilovens § 8, stk. 4,

…”

Det er ubestridt, at alle klagerne herefter blev indbragt til Station Bellahøj, hvor-fra de blev løsladt samme dag som følger:

Sagsøger 6, løsladt kl. 11.30

Sagsøger 2, løsladt kl. kl. 11.30

Sagsøger 9, løsladt kl. 11.43

Sagsøger 7, løsladt kl. 11.55   

Sagsøger 1, løsladt kl. 11.59

Sagsøger 5, løsladt klokken 12.01

Sagsøger 4, løsladt kl. 12.13

Sagsøger 8, løsladt kl. 12.15

Sagsøger 3, løsladt kl. 12.19

Der er under hovedforhandlingen fremlagt politiets ”Vejledning til anholdte” bl.a. med oplysning om klageadgang over politipersonales adfærd.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af Sagsøger 3, Sagsøger 9, Sagsøger 6, Sagsøger 4, politikommissær Vidne 1, politiassistent Vidne 2 og politikommissær Vidne 3.

Dommen indeholder ikke en gengivelse af forklaringerne, jf. retsplejelovens § 218 a.

Parternes synspunkter

Klagerne har i sit påstandsdokument af 23. januar 2025 anført:

”…

5

2.   ANBRINGENDER 

2.1  Den 14. maj 2024 var klagerne en del af en demonstration ved kryd-set mellem Bernstorffsgade og Vesterbrogade i København. Demon-strationen var en protest mod regeringens planer om at bygge flere motorveje, idet et sådant byggeri vil medføre en betydelig klimabe-lastning.  

2.2  Under demonstrationen befandt klagerne sig på vejbanen, hvor de var iført orange veste med ”Nødbremsen” på og fremviste bannere med sloganet ”Drop de nye motorveje” . Demonstrationen forløb fre-deligt. Som bilag A fremlægges video af aktivisternes etablering af protesten.  

2.3  Klagerne gør overordnet gældende, at politilovens betingelser for iværksættelse af frihedsberøvelse ikke var opfyldt, at frihedsberøvel-serne ikke var så kortvarige som muligt, og at frihedsberøvelserne ikke skete så skånsomt som muligt.  

Iværksættelse af frihedsberøvelserne

2.4  Klagerne var en del af en demonstration, da de blev frihedsberøvede, og var derfor beskyttede mod indgreb i deres forsamlingsfrihed efter Grundlovens § 79 og Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tions (EMRK) artikel 10 og 11.  

2.5  Politiet kan gribe ind overfor forsamlingsdeltagere, der giver anled-ning til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige orden, jf. politilovens § 8, stk. 1. Deltagere i offentlige forsamlinger nyder en særlig beskyttelse, idet der stilles skærpede krav til indgreb af hensyn til offentlig orden. Alene fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden kan danne grundlag for indgreb.  

2.6  Det gøres gældende, at politilovens betingelser for indgreb skal for-tolkes i overensstemmelse med de menneskeretlige forpligtelser.  

2.7  Det gøres gældende, at frihedsberøvelserne udgjorde indgreb i kla-gernes forsamlings- og ytringsfrihedsfrihed efter Grundloven og EMRK, og disse indgreb ikke opfyldte betingelserne for sådanne ind-greb efter Grundloven og EMRK.  

2.8 Efter Grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed kan forsamlinger un-der åben himmel alene forbydes, når der kan befrygtes fare for den offentlige fred. Det gøres gældende, at frihedsberøvelserne og poli-

6

tiets påbud til forsamlingsdeltagerne i den forbindelse udgjorde et forbud omfattet af grundlovens § 79. I fortsættelse heraf gøres det gældende, at de forsamlinger som klagerne deltog i, ikke udgjorde en sådan fare for den offentlige fred, at der var grundlag for et for-bud efter grundlovens § 79.   

2.9  Efter EMRK artikel 11 har borgerne ret til at deltage i fredelige for-samlinger og der må alene gøres indskrænkninger i udøvelsen af denne ret, når der er hjemmel hertil og når indgrebet er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse eller for at beskytte andres rettig-heder og friheder.  

2.10  Ved indgreb i forsamlingsfriheden efter EMRK artikel 11, skal der dermed foretages en hensynsafvejning mellem hensynet til borgernes forsamlingsfrihed på den ene side og hensynet til den interesse, som politiet søger at beskytte på den anden side. Kun hvis denne hen-synsafvejning tilsiger, at hensynet til den interesse, som politiet søger at beskytte med frihedsberøvelsen, vejer tungest og nødvendiggør indgrebet, er anvendelsen af indgrebet i overensstemmelse med arti-kel 11. Det gøres gældende, at dette ikke var tilfældet.  

2.11  Demonstrationen forløb fredeligt. Den eneste grund til at gribe ind over for klagernes ret til at demonstrere var de trafikale forstyrrelser som demonstrationerne indebar.  

2.12  Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har fastslået, at det forhold, at en demonstration medfører trafikale forstyrrelser, ikke i sig selv kan begrunde et indgreb i forsamlings- og ytringsfrihe-den, da der af hensyn til disse rettigheders fundamentale karakter for det demokratiske samfund, må udvises en vis grad af tolerance, jf. bl.a. Kudrevicius mod Litauen, dom af 15. oktober 2015, præmis 155, hvor EMD udtalte følgende:  

“Any demonstration in a public place may cause a certain level of dis-ruption to ordinary life, including disruption of traffic (see Barraco, cited above, § 43; Disk and Kesk v. Turkey, no. 38676/08, § 29, 27 November 2012; and İzci, cited above, § 89). This fact in itself does not justify an interference with the right to freedom of assembly (see Berladir and Others, cited above, § 38, and Gün and Others, cited above, § 74), as it is important for the public authorities to show a cer-tain degree of tolerance (see Ashughyan, cited above, § 90). The appro-priate “degree of tolerance” cannot be defined in abstracto: the Court must look at the particular circumstances of the case and particularly

7

at the extent of the “disruption to ordinary life” (see Primov and Oth-ers, cited above, § 145). This being so, it is important for associations and others organising demonstrations, as actors in the democratic process, to abide by the rules governing that process by complying with the regulations in force (see Oya Ataman, cited above, § 38; Balçık and Others, cited above, § 49; Éva Molnár, cited above, § 41; Barraco, cited above, § 44; and Skiba, cited above).”

2.13  EMD har dermed fastslået, at dette ”toleranceniveau” må fastsættes på baggrund af en konkret afvejning baseret på bl.a. omfanget af for-styrrelsen, myndighedernes handlinger og indgrebets karakter. Det forhold, at der er tale om en bevidst blokade af trafikken medfører ikke, at demonstrationen ikke er omfattet og beskyttet af forsam-lingsfriheden, men dette vil dog kunne indgå i vurderingen af, om et indgreb er i overensstemmelse med EMRK artikel 11.  

2.14  I ovennævnte sag, Kudrevicius mod Litauen, fandt EMD’s Kammer (Chamber), at betingede domme til demonstrerende landmænd, der i 48 timer havde blokeret landets tre centrale motorveje for at presse regeringen til at imødekomme landmændenes krav om økonomisk støtte, og som først blev ophævet, da der var indgået en aftale, var i strid med artikel 11. Dette bl.a. henset til at der var tale om fredelige aktioner.  

2.15  Sagen blev endelig afgjort af EMD’s Storkammer (Grand Chamber), som omvendt fandt, at de betingede domme ikke udgjorde en kræn-kelse af artikel 11 med følgende begrundelse:  

“174. The Court considers that, even though the applicants had nei-ther carried out acts of violence nor incited others to engage in such acts (contrast Osmani and Others; Protopapa; and Primov and Oth-ers, all cited above), the almost complete obstruction of three major highways in blatant disregard of police orders and of the needs and rights of the road users constituted conduct which, even though less serious than recourse to physical violence, can be described as “repre-hensible” .  

175. Against this background, the Court finds no reason to doubt that the impugned restriction entailed by the national authorities’ decision to sanction the applicants’ conduct was supported by relevant and sufficient reasons. Bearing in mind the margin of appreciation to be accorded to the respondent State in such circumstances (see paragraph 156 above; see also, by way of comparison, the wide discretion enjoyed by the Contracting States in respect of trade union action, National

8

Union of Rail, Maritime and Transport Workers v. the United King-dom, no. 31045/10, §§ 86-87, ECHR 2014), the latter was clearly en-titled to consider that the interests of protecting public order out-weighed those of the applicants in resorting to roadblocks as a means for the farmers to achieve a breakthrough in their negotiations with the government (see, mutatis mutandis, Primov and Others, cited above, § 160).”

2.16  Da Storkammeret samtidig fandt, at myndighederne havde udvist en høj grad af tolerance, bl.a. ved ikke at sprede og ophæve blokaderne med magt, ved at søge at forhindre konfrontationer mellem de de-monstrerende landmænd og lastbilchauffører, der var vrede over blokaderne, og ved at omdirigere trafikken, jf. præmis 176-177, og samtidig ikke fandt de betingede straffe uproportionale, jf. præmis 178-180, fandt Storkammeret ikke, at der var tale om en krænkelse af forsamlingsfriheden i artikel 11.  

2.17  Uanset, at EMD’s Storkammer således ikke fandt, at der var tale om en krænkelse af artikel 11, viser både anden kammers dom og stor-kammerets dom, at artikel 11 indeholder en betydelig beskyttelse af forsamlingsfriheden – også i tilfælde, hvor trafikken forstyrres som led i forsamlingens ytring ved eksempelvis blokade eller lignende.  

2.18  Der er i nærværende sag – sammenlignet med forholdene til påbe-dømmelse i sagen Kudrevicius mod Litauen – tale om trafikale for-styrrelser af kortere varighed, af begrænset geografisk omfang og be-tydning.  

2.19  Det gøres gældende, at fortolkning af politiloven i lyset af de menne-skeretlige forpligtelser, betyder, at klagerne ikke kan anses for at have udgjort en fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden mv., der kan begrunde indgreb efter politilovens § 8, stk. 4.  

2.20  Såfremt retten måtte finde, at der forelå en sådan fare, gøres det gæl-dende, at denne fare kunne være afværget ved mindre indgribende midler. Frihedsberøvelse er det mest indgribende middel efter politi-lovens § 8, og det kan alene iværksættes, hvis mindre indgribende midler ikke er tilstrækkelige til at afværge faren. Det følger herom af lovbemærkninger til politiloven, (LFF 2004-02-04 nr. 159), at:  

” Endvidere indebærer det almindelige forvaltningsretlige proportiona-litetsprincip, at politiet alene må foretage indgreb i det omfang, et ind-greb er proportionalt i forhold til den fare, der truer de politiretlige be-skyttelsesinteresser (orden og sikkerhed). Det kan f.eks. tænkes, at po-

9

litiet i en situation, hvor mindre indgrebsmidler har vist sig nytteløse, alligevel må afstå fra at gennemføre en frihedsberøvelse, fordi en fri-hedsberøvelse ikke vil stå i forhold til faren. Mindre ordenskrænkelser vil f.eks. næppe altid kunne danne grundlag for frihedsberøvelse, og politiet må derfor i sådanne tilfælde i stedet overveje at udstede et bø-deforelæg i anledning af krænkelsen.”

2.21  Det gøres gældende, at Københavns Politi har bevisbyrden for, at be-tingelser for iværksættelse af frihedsberøvelserne var opfyldt. Denne bevisbyrde er ikke løftet.  

Frihedsberøvelsernes udstrækning

2.22  Såfremt retten finder, at det var lovligt at iværksætte frihedsberøvel-serne, gøres det gældende, at den fare, som skulle afværges ved fri-hedsberøvelserne, kunne være afværget ved frihedsberøvelser af be-tydelig kortere varighed, og at frihedsberøvelserne således ikke var så kortvarige som muligt, jf. politilovens § 8, stk. 4, sidste punktum.

2.23  I overensstemmelse med forarbejderne skal formålet med frihedsbe-røvelsen indgå i vurderingen af frihedsberøvelsens udstrækning og den tilbageholdte skal løslades, når de omstændigheder, der gav an-ledning til frihedsberøvelsen, ikke længere er til stede, jf. LFF 2004-02-04 nr. 159, bemærkninger til de enkelte bestemmelser § 5, stk. 3.

2.24  Klagerne blev frihedsberøvede kl. 08:33 og indbragt til Station Bella-høj kl. 08:45. De blev løsladt i tidsrummet mellem kl. 11:30 og 12:19. Klagerne var dermed frihedsberøvede i tidsrum fra 3 timer og 9 mi-nutter til 3 timer og 58 minutter.  

2.25  Demonstrationen blev opløst, da klagerne blev transporteret væk fra krydset mellem Bernstorffsgade og Vesterbrogade og det gøres gæl-dende, at der ikke var grundlag for at tilbageholde klagerne på poli-tistationen, idet de omstændigheder, der gav anledning til frihedsbe-røvelserne, ikke længere var til stede.  

2.26  Det gøres gældende, at Københavns Politi har bevisbyrden for, at fri-hedsberøvelserne var så kortvarige som muligt. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Københavns Politi anfører i deres processkrift 1 af 22. november 2024, at varigheden af de administrative frihedsberøvelser ikke overstiger, hvad der med rimelighed må forventes. Nødvendig-heden af udstrækningen dokumenteres ikke yderligere. Københavns Politi opfodres (1) til at fremlægge venterumsrapporter for alle kla-gere.  

10

2.27  Der henvises til, at Københavns Byret ved dom af 23. maj 2024 vedrø-rende administrative frihedsberøvelser i forbindelse med en demon-stration ved virksomheden Terma, fandt, at det var i strid med betin-gelserne i politilovens § 8, stk. 4 at udstrække administrative friheds-berøvelser af to af klagerne i henholdsvis 1 time og 40 minutter og 1 time og 46 minutter. Retten lagde vægt på, at demonstrationen fore-gik stille og roligt og der ikke var flere uroligheder efter at demon-strationen blev flyttet. Dommen fremlægges som bilag B. 

2.28  Endvidere bemærkes, at Norges Højesteret den 26. november 2024 afsagde dom i en sag om udstrækningen af det norske politis friheds-berøvelse af klimademonstranter. I den sag fandt Norges Højesteret, at frihedsberøvelser foretaget af det norske politi i forbindelse med fredelige klimaaktioner på mellem 3 timer og 37 minutter og 5 timer og 5 minutter var udstrakt længere end nødvendigt, og derfor i strid med EMRK artikel 5. Dom af 26. november 2024 fremlægges som bi- lag C.  

2.29  Det gøres gældende, at Københavns Politi har bevisbyrden for, at fri-hedsberøvelserne var så kortvarige som muligt. Denne bevisbyrde er ikke løftet.  

Skånsomhed

2.30  Det gøres endvidere gældende, at frihedsberøvelserne ikke skete så skånsomt som muligt, jf. politilovens § 8, stk. 4, sidste pkt.  

2.31  Kravet om skånsomhed indebærer bl.a., at den frihedsberøvede ikke må transporteres og anbringes på en unødigt belastende måde, at fri-hedsberøvelsen om muligt skal gennemføres med diskretion, og at den frihedsberøvede skal oplyses om sine rettigheder  

2.32  En overvejende del af klagerne oplevede, at politiet anvendte smerte-greb i forbindelse med frihedsberøvelserne. Det gøres gældende, at dette var unødvendigt og uproportionalt i lyset, at der var tale om en fredelig demonstration og klagerne opførte sig roligt.  

2.33  Som dokumentation fremlægges som bilag D video af klager Sagsøger 6, som bilag E video af klager Sagsøger 3 og som bilag F billeder af Sagsøger 6, der alle viser politiets håndte-ring af klagerne. Dette vil blive yderligere belyst af klagerne under partsforklaringer.  

11

2.34  Det gøres gældende, at Københavns Politi har bevisbyrden for, at fri-hedsberøvelserne skete så skånsomt som muligt. Denne bevisbyrde er ikke løftet.  

Godtgørelse   

2.35  Det gøres gældende, at klagerne som følge af de ulovlige frihedsbe-røvelser er berettigede til en godtgørelse, og at denne skal udmåles i henhold til principperne i Rigsadvokatens meddelelse af 1. januar 2024 om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93a.  

2.36  Klagerne var alle frihedsberøvede i under 5 timer, hvorfor godtgørel-sen bør udmåles til 3.100 DKK til hver af klagerne, jf. Rigsadvokat-meddelelse om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93a.

2.37  Det gøres gældende, at kravet skal forrentes fra det tidspunkt, hvor klagerne har fremsat anmodning om domstolsprøvelse, jf. rente-lovens § 3, stk. 4.

…”

Københavns Politi har i sit påstandsdokument af 23. januar 2025 anført, at der henvises til processkrift 1 af 22. november 2024, hvoraf fremgår:

”…

3)   Anbringender 

Københavns Politi gør gældende, at betingelserne efter politilovens § 8, var op-fyldt, hvorfor der nedlægges påstand om at de administrative frihedsberøvelser af klagerne godkendes som lovlige.

Det følger af politilovens § 8, stk. 1, at politiet ved offentlige forsamlinger under åben himmel kan gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltper-soners eller den offentlige sikkerhed.

Det følger endvidere af politilovens § 8, stk. 3, nr. 1, at politiet med henblik på at afværge fare, som nævnt i bestemmelsernes stk. 1, kan foretage indgreb over for den eller de personer, der giver anledning til faren, herunder udstede på-bud.

Endelig følger det af politilovens § 8, stk. 4, at politiet om nødvendigt kan fri-hedsberøve, jf. politilovens § 3, den eller de personer, der giver anledning til fa-ren, som nævnt i bestemmelsernes stk. 1, såfremt mindre indgribende midler, jf. politilovens § 8, stk. 3, ikke er tilstrækkelige til at afværge faren. Hertil følger, at

12

frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som mulig, og at friheds-berøvelsen så vidt muligt ikke må udstrækkes ud over 12 timer.

Københavns Politi gør gældende, at forsamlingen på stedet, i krydset mellem Vesterbrogade og Bernstorffsgade, udgjorde fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Københavns Politi gør gældende, at forsamlingen forstyrrede færdslen på ste-det ved at tage ophold på kørebanen, således at det hverken var muligt for den kørende trafik at svinge til højre ad Bernstorffsgade eller køre lige ud ad Vester-brogade. Det gøres gældende, at der var tale om en betydelig forstyrrelse af den offentlige orden.

Københavns Politi gør endvidere gældende, at mindre indgribende midler end at administrativt frihedsberøve klagerne ikke var tilstrækkelig til at afværge (den betydelige) fare for forstyrrelse af den offentlige orden. Det er Københavns Politis opfattelse og erfaring, at Nødbremsens modus er at sætte sig tilbage på vejbanen, så snart politiet har forladt stedet eller der kun er én patrulje tilbage på stedet.

Københavns Politi gør endvidere gældende, at det ikke var muligt for Køben-havns Politi at indgå i en dialog – enten med en ansvarlig for demonstrationen eller gruppen som helhed – om at demonstrationen eventuelt kunne forgå på fortovet, idet Nødbremsen ikke ønskede at indgå i en dialog med politiet om selve demonstrationen, hvorfor det var nødvendigt at administrativt frihedsbe-røve de 9. demonstranter.

Københavns Politi gør gældende, at politiet først forsøgte at afværge faren med mindre indgribende midler (påbud). Det forsamlingen ikke efterkom påbud-dene, gennemtvang Københavns Politi påbuddene, først ved at flytte klagerne fra kørebanen med den fornødne magt og derefter at administrativt frihedsbe-røve klagerne, idet klagerne fortsat udgjorde fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, henset til politiets erfaring med, at demonstranter fra Nødbremsen sætter sig tilbage på vejbanen, så snart politiet har forladt stedet.

Københavns Politi skal endelig gøre gældende, at de administrative frihedsbe-røvelser af klagerne var så kortvarige og skånsomme som muligt.

Københavns Politi gør gældende, at varigheden af de administrative frihedsbe-røvelser ikke overstiger, hvad der med rimelighed kan forventes.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

13

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af politilovens § 8, stk. 1, at politiet ved offentlige forsamlinger un-der åben himmel kan gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anled-ning til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for en-keltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Af samme lovs § 8, stk. 4, fremgår det, at hvis mindre indgribende midler, jf. stk. 3, ikke findes tilstrækkelige til at afværge faren, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve, jf. § 3, den eller de personer, der giver anledning til faren. Fri-hedsberøvelsen skal være så kortvarig og så skånsom som muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 12 timer.

Der er ubestridt, at klagerne den 14. maj 2024 om morgenen deltog i en demon-stration arrangeret af klimabevægelsen Nødbremsen ved krydset mellem Bern-storffsgade og Vesterbrogade i København, samt at de alle blev anholdt samme dag kl. 8.33 og blev løsladt successivt i perioden fra kl. 11.30 til kl. 12.19, således at frihedsberøvelserne varede mellem ca. 3 timer og 3 timer og 45 minutter.

Efter bevisførelsen havde klagerne sat sig ned i lyskrydset og blokeret for den kørende færdsel, som gik i stå, og der opstod kødannelse. Det er ubestridt, at klagerne af politiet kl. 08.21 fik påbud om at rejse sig og flytte sig fra vejbanen, men at de ikke efterkom påbuddet og derfor – efter først på ny at være opfor-dret til at flytte sig og gå selv - blev ført ind på fortovet af politiet, idet nogle blev flyttet med førergreb/håndledstryk, og andre blev båret/trukket.

Ligeledes efter bevisførelsen fik klagerne inde på fortovet af politiet et påbud om at forlade stedet, hvilket de ikke efterkom, hvorefter de blev administrativt frihedsberøvet efter forinden at være blevet gjort bekendt med, at de kunne blive sigtet og frihedsberøvet, hvis de ikke efterkom påbuddet.

Retten finder, at klagerne som deltagere i en blokade midt i morgentrafikken i krydset mellem Bernstorffsgade og Vesterbrogade gav anledning til betydelig forstyrrelse af den offentlige orden som anført i politilovens § 8, stk. 1, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte politiets vurdering af, at mindre indgribende midler end frihedsberøvelse af de pågældende, jf. § 8, stk. 3, ikke fandtes til-strækkelige til at afværge faren for forstyrrelse af den offentlige orden.

Retten har lagt vægt på, at klagerne efter bevisførelsen ønskede at fortsætte de-res demonstration så længe som muligt, og at de afviste at efterkomme de to påbud givet af politiet, ligesom de afviste dialog med politiet og ikke ønskede at samarbejde. Retten har endvidere lagt vægt på, at politiet tidligere havde er-faret, at hvis politiet i tilsvarende tilfælde forlod stedet, ville Nødbremsen gen-optage deres blokade, hvorfor der bestod en nærliggende gentagelsesrisiko.

14

Efter bevisførelsen, herunder de foreviste videoer samt de afgivne forklaringer om, at politiet alene anvendte håndkraft til at flytte klagerne fra vejbanen, og at klagerne forinden var blevet opfordret til at gå selv, finder retten, at der ikke er grundlag for fastslå, at iværksættelsen af frihedsberøvelserne ikke skete så skånsomt som muligt.   

Retten finder således, at frihedsberøvelserne af klagerne den 14. maj 2024 var lovlige.

For så vidt angår udstrækningen af frihedsberøvelserne lægger retten til grund, at der var tale om frihedsberøvelse af ni personer, der skulle indtransporteres fra krydset mellem Vesterbrogade og Bernstorffsgade til Station Bellahøj, hvor klagerne skulle identificeres med generalier m.v., visiteres og have mulighed for at afgive forklaring. Efter bevisførelsen var der ikke nok politipersonale på stationen, hvorfor der skulle indkaldes personale til at sigte og afhøre klagerne.

På denne baggrund finder retten ikke grundlag for at antage, at frihedsberøvel-serne af klagerne på mellem ca. 3 timer og 3 timer og 45 minutter blev udstrakt længere end nødvendigt, jf. politilovens § 8, stk. 4, sidste punktum.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at klagerne alle har deltaget i pro-testtræning hos Nødbremsen og dér har modtaget information om, at eventu-elle frihedsberøvelser kan indbringes for retten, ligesom flere af klagerne har forklaret, at de forinden demonstrationen havde givet Nødbremsen fuldmagt til at anmode om at få en eventuel sag indbragt for retten, hvilket Nødbremsen også har gjort rettidigt. Såfremt klagerne ikke måtte have modtaget behørig vej-ledning fra politiet herom, har det således ikke haft betydning for klagerne.

Retten tager derfor Københavns Politis påstand om, at de administrative fri-hedsberøvelser af klagerne den 14. maj 2024 godkendes som lovlige, til følge. Som konsekvens heraf frifindes Københavns Politi for klagernes påstande om betaling af erstatning.

THI KENDES FOR RET:  

De administrative frihedsberøvelser af klagerne Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3, Sagsøger 4, Sagsøger 5, Sagsøger 6, Sagsøger 7, Sagsøger 8 og Sagsøger 9 godkendes som lovligt gjort i medfør af politilovens § 8, og Københavns Politi frifindes for klagernes betalingspåstande.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

Publiceret til portalen d. 06-03-2025 kl. 13:00

Modtagere: Klager Sagsøger 3, Modpart Københavns Politi, Advokat (H) Marc Malmbak Stounberg