Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 17. september 2025
Sag BS-18463/2025-OLR, sag BS-18464/2025-OLR, sag BS-18466/2025-OLR, sag BS-18467/2025-OLR, sag BS-18468/2025-OLR, sag BS-18469/2025-OLR, sag BS-18470/2025-OLR, sag BS-18471/2025-OLR og sag BS-18472/2025-OLR (19. afdeling)
Appellant 1, tidligere Sagsøger 3
Appellant 2, tidligere Sagsøger 1
Appellant 3, tidligere Sagsøger 2
Appellant 4, tidligere Sagsøger 4
Appellant 5, tidligere Sagsøger 5
Appellant 6, tidligere Sagsøger 6
Appellant 7, tidligere Sagsøger 7
Appellant 8, tidligere Sagsøger 8
og
Appellant 9, tidligere Sagsøger 9
(beskikket advokat Marc Malmbak Stounberg for alle)
mod
Københavns Politi
Københavns Byret har den 6. marts 2025 afsagt dom i 1. instans (sag BS-31067/2024-KBH).
Landsdommerne Lone Kerrn-Jespersen, Tine Egelund Thomsen og Camilla Mølgaard Meding (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøger 3, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, Appellant 3, tidligere Sagsøger 2, Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, Appellant 5, tidligere Sagsøger 5, Appellant 6, tidligere Sagsøger 6,
2
Appellant 7, tidligere Sagsøger 7, Appellant 8, tidligere Sagsøger 8 og Appellant 9, tidligere Sagsøger 9 har ned-lagt følgende påstande:
1.
Indstævnte, Københavns Politi, tilpligtes at anerkende, at frihedsberøvelserne af klagerne den 14. maj 2024 var ulovlige, subsidiært at en del af frihedsberøvel-serne var ulovlige.
2.
Københavns Politi tilpligtes at betale 3.100 kr. til hver af klagerne med proces-rente fra den 29. maj 2024, subsidiært et mindre beløb.
Københavns Politi har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse.
Supplerende oplysninger
Som anført i byrettens dom blev Appellant 1, tidligere Sagsøger 3, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, Appellant 3, tidligere Sagsøger 2, Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, Appellant 5, tidligere Sagsøger 5, Appellant 6, tidligere Sagsøger 6, Appellant 7, tidligere Sagsøger 7, Appellant 8, tidligere Sagsøger 8 og Appellant 9, tidligere Sagsøger 9 frihedsberøvet den 14. maj 2024 kl. 8.33.
Københavns Politi har til brug for ankesagen fremlagt anmeldelsesrapporter af 14. maj 2024 vedrørende de pågældende personer og afhøringsrapporter af samme dato vedrørende hver af dem. På baggrund af disse rapporter sammen-holdt med de fremlagte venterumsrapporter vedrørende hver af de pågælden-de og de ubestridte oplysninger om tidspunktet for løsladelserne af hver af dem kan følgende lægges til grund:
•Appellant 1, tidligere Sagsøger 3 blev hensat i venterum på Station Bellahøj kl. 9.06, sigtet og forsøgt afhørt fra kl. 10.15 til kl. 10.16, og løsladt kl. 12.19.
•Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 blev hensat i venterum på Station Bellahøj kl. 9.22, sigtet og forsøgt afhørt fra kl. 10.09 til kl. 10.10, og løsladt kl. 11.59.
•Appellant 3, tidligere Sagsøger 2 blev hensat i venterum på Station Bellahøj kl. 9.06, sigtet og forsøgt afhørt fra kl. 10.15 til kl. 10.16, og løsladt kl. 11.30.
•Appellant 4, tidligere Sagsøger 4 blev hensat i venterum på Station Bellahøj kl. 9.17, sigtet og forsøgt afhørt fra kl. 10.07 til kl. 10.08, og løsladt kl. 12.13.
•Appellant 5, tidligere Sagsøger 5 blev hensat i venterum på Station Bellahøj kl. 9.25, sig-tet og afhørt fra kl. 10.19 til kl. 10.21, og løsladt kl. 12.01.
•Appellant 6, tidligere Sagsøger 6 blev hensat i venterum på Station Bellahøj kl. 9.15, sigtet og forsøgt afhørt fra kl. 10.13 til kl. 10.14, og løsladt kl. 11.30.
•Appellant 7, tidligere Sagsøger 7 blev hensat i venterum på Station Bellahøj kl. 9.27, sigtet og forsøgt afhørt fra kl. 10.10 til kl. 10.11, og løsladt kl. 11.55.
3
•Appellant 8, tidligere Sagsøger 8 blev hensat i venterum på Station Bellahøj kl. 9.11, sigtet og forsøgt afhørt fra kl. 10.12 til kl. 10.13, og løsladt kl. 12.15.
•Appellant 9, tidligere Sagsøger 9 blev hensat i venterum på Station Bellahøj kl. 9.20, sigtet og forsøgt afhørt fra kl. 10.19 til kl. 10.21, og løsladt kl. 11.43.
Der er mellem parterne enighed om, at det kan lægges til grund, at udstræk-ningen af frihedsberøvelserne var således:
•Appellant 1, tidligere Sagsøger 3: 3 timer og 46 minutter.
•Appellant 2, tidligere Sagsøger 1: 3 timer og 26 minutter.
•Appellant 3, tidligere Sagsøger 2: 2 timer og 57 minutter.
•Appellant 4, tidligere Sagsøger 4: 3 timer og 40 minutter.
•Appellant 5, tidligere Sagsøger 5: 3 timer og 28 minutter.
•Appellant 6, tidligere Sagsøger 6: 2 timer og 57 minutter.
•Appellant 7, tidligere Sagsøger 7: 3 timer og 22 minutter.
•Appellant 8, tidligere Sagsøger 8: 3 timer og 42 minutter.
•Appellant 9, tidligere Sagsøger 9: 3 timer og 10 minutter.
Der er for landsretten fremlagt ni dokumenter, der alle har overskriften ”FULDMAGT” og en enslydende fortrykt tekst. Appellant 1, tidligere Sagsøger 3, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, Appellant 3, tidligere Sagsøger 2, Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, Appellant 5, tidligere Sagsøger 5, Appellant 6, tidligere Sagsøger 6, Appellant 7, tidligere Sagsøger 7, Appellant 8, tidligere Sagsøger 8 og Appellant 9, tidligere Sagsøger 9 har hver afkrydset og underskrevet en af disse fuld-magter. Af fuldmagten fremgår bl.a., at ”Hvis jeg var administrativt frihedsberøvet, ønsker jeg frihedsberøvelsen prøvet i retten, jf. retsplejelovens § 43a, samt bede om er-statning. ”
Af Københavns Politis rapport vedrørende Nødbremsen af 30. januar 2025 fremgår bl.a.:
”Nødbremsen oplyser på deres hjemmeside, at de følger nedenstående
protestprincipper:
• Vi er ikke-voldelige i vores handlinger og sprogbrug.
• Vi gør plads til udrykningskøretøjer.
• Vi går kun ud foran køretøjer, der holder stille.
• Vi er ædru.
• Vi taler og opfører os på en måde, der passer til at være i offent-ligheden.
• Vi kommer til briefinger og debriefinger.
• Vi følger den protestplan, vi har fået til briefingen.
• Vi råber ikke kampråb, og vi synger ikke sange, medmindre det er en del af protestplanen.
• Vi har et fælles ansvar for at alle deltagere har det okay til pro-tester.
4
• Vi er opmærksomme på hinandens behov og gør opmærksom på vores egne.
• Vi er indforståede med, at der bliver taget billeder af os, og at de bliver brugt i kampagnens mediearbejde.
• Vi går ikke frivilligt fra vores protest, medmindre det er en del af protestplanen.
…
Aktioner i Københavns Politikreds 2024/25
…
Tirsdag den 19. marts 2024
j.nr. 0100-20210-00314-24 + 0100-84220-00357-24
…
Resume: 14 personer iklædt orange veste med trykket ”NØDBREM-SEN” på ryggen stod på kørebanen i krydset H.C. Andersens Boule-vard og Ny Kongensgade og blokerede for trafikken. Personerne blev kl 08:00- 08:09 meddelt individuelle påbud om at forlade kørebanen idet det blev vurderet, at der var tale om en betydelig forstyrrelse af den of-fentlige orden. Personerne efterkom ikke dette påbud og blev herefter fjernet med den fornødne magt. De 14 personer blev registreret og sig-tet, samt meddelt, at de skulle forlade stedet og såfremt de igen gik ud på kørebanen og blokerede trafikken, så ville de blive frihedsberøvet. Politiet forlod herefter stedet. Kl 08:48 var 12 af demonstranterne retur og havde blokeret vejkrydset igen. Kl 08:59 blev de 12 personer friheds-berøvet jf. politilovens § 8, stk. 4, da mindre indgribende midler ikke blev vurderet tilstrækkeligt til at afværge faren for betydelig forstyrrel-se af den offentlige orden.
Fredag den 8. marts 2024
j.nr. 0100- 84220-00295-24 & 0100-20210-00269-24.
…
Resume: 11 personer iklædt orange veste med trykket ”NØDBREM-SEN” på ryggen stod på kørebanen i krydset H.C. Andersens Boule-vard og Ny Kongensgade og blokerede for trafikken. Personerne blev kl 08:01 meddelt et påbud om at forlade kørebanen idet det blev vurderet, at der var tale om en betydelig forstyrrelse af den offentlige orden. Per-sonerne efterkom ikke dette påbud og blev herefter fjernet med den fornødne magt. De 11 personer blev registreret og sigtet. Politiet forlod herefter stedet. Kl 08:24 var 10 af demonstranterne retur og havde blo-keret vejkrydset igen. Personerne blev kl 08:25 meddelt et påbud om at forlade kørebanen idet det blev vurderet, at der var tale om en betyde-lig forstyrrelse af den offentlige orden. De 10 personer, som alle var gengangere fra første episode efterkom ikke påbuddet, hvorfor de blev flyttet med den fornødne magt. Kl 08:28 blev de 10 personer frihedsbe-røvet jf. politilovens § 8, stk. 4, da mindre indgribende midler ikke blev vurderet tilstrækkeligt til at afværge faren for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden.
Fredag den 9. februar 2024
5
j.nr. 0100-20210-00140-24 og 0100-84220-00172-24 og 0100-84220-
0017324
…
Resume: 7 personer iklædt orange veste med trykket ”NØDBREMSEN” på ryggen sad på kørebanen i krydset Åboulevard og Rosenørns Allé og blokerede for trafikken. De 7 personer blev kl. 08:15 givet et påbud om at forlade kørebanen idet de udgjorde en betydelig forstyrrelse af den offentlige orden. De 7 personer efterkom ikke dette, hvorfor de blev fjernet med den fornødne magt. De 7 personer blev sigtet og registreret. Ca. Kl. 08:50 fik politiet oplysninger om, at de samme 7 personer igen sad på kørebanen i det samme kryds, hvilket blokerede for færdslen i en sådan grad, at det skabte kø fra omkring Rådhuspladsen og til søer-ne. Demonstranterne fik igen et påbud om at forlade stedet, hvilket de ikke efterkom, hvorfor de tilstedeværende patruljer med den fornødne magt fjernede demonstranterne fra kørebanen. De 7 personer blev her-efter frihedsberøvet jf. politilovens § 8, stk. 4, da mindre indgribende midler ikke blev vurderet tilstrækkeligt til at afværge faren for betyde-lig forstyrrelse af den offentlige orden.
Mandag den 29. januar 2024
0100-20210-00091-24 fortløbende til 0100-20210-00098-24
…
Resume: 8 personer iklædt orange veste med trykket ”NØDBREMSEN” på ryggen tog ophold på kørebanen i krydset Lyngbyvej og Jagtvej, hvor de spærrede for den kørende trafik. De 8 personer blev kl. 08:22 givet et påbud om at forlade kørebanen idet de udgjorde en betydelig forstyrrelse af den offentlige orden. De 8 personer efterkom ikke dette, hvorfor de blev fjernet med den fornødne magt. Personerne blev oplyst om, at såfremt man på ny tog ophold på kørebanen, så ville man blive administrativt frihedsberøvet –
Ca. Kl. 08:50 fik politiet oplysninger om, at de samme 8 personer igen havde taget ophold på kørebanen i det samme kryds, hvilket blokerede for færdslen. Demonstranterne fik igen et påbud om at forlade stedet, hvilket de ikke efterkom, hvorfor de tilstedeværende patruljer med den fornødne magt fjernede demonstranterne fra kørebanen. De 8 personer blev herefter frihedsberøvet jf. politilovens § 8, stk. 4, da mindre indgri-bende midler ikke blev vurderet tilstrækkeligt til at afværge faren for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden.
Fredag den 12. januar 2024
j.nr. 0100-20210-00031-24
…
Resume: 9 personer iklædt orange veste med trykket ”NØDBREMSEN” på ryggen sad på kørebanen i krydset Lyngbyvej og Jagtvej og blokere-de for trafikken. Personerne blev kl 08:18 meddelt et påbud om at forla-de kørebanen. Personerne efterkom ikke dette påbud. De 9 personer blev herefter fjernet med den fornødne magt. Efter registrering og sig-telse af de 9 personer, blev de af indsatlederen på stedet meddelt, at så-fremt de igen gik ud på kørebanen, så ville de blive frihedsberøvet og sigtet for overtrædelserne. Trafikken blev genetableret kl 08:30 og pa-
6
truljerne forlod stedet kl 08:40. Kl 08:50 fik politiet besked om, at de 9 samme personer var retur i fodgængerfeltet, hvor de igen blokerede for trafikken på stedet. Indsatslederen rettede henvendelse og meddelte kl 08:55 de 9 personer endnu et påbud om, at de skulle rejse sig og gå ind på fortovet. De 9 personer blev alle siddende, hvorfor de blev flyttet med den fornødne magt ind til fortovet. Kl 09:02 blev de 9 personer fri-hedsberøvet jf. politilovens § 8, stk. 4, da mindre indgribende midler ikke blev vurderet tilstrækkeligt til at afværge faren for betydelig for-styrrelse af den offentlige orden.
Mandag den 8. januar 2024
j.nr. 0100-84220-00027-24 og j.nr. 0100-20210-00023-24.
…
Resume: 11 personer iklædt orange veste med trykket ”NØDBREM-SEN” på ryggen stod på kørebanen i krydset H.C. Andersens Boule-vard og Niels Brocks Gade og blokerede for trafikken. Personerne blev meddelt et påbud om at forlade kørebanen og flytte sig ind på fortovet. Personerne efterkom ikke dette påbud, men satte sig i stedet ned på kø-rebanen og signalerede at de ikke ønskede at flytte sig. De 11 personer blev herefter fjernet med den fornødne magt. De 11 personer på stedet blev sigtet for overtrædelser af ordensbekendtgørelsen og færdselslo-ven. De tilstedeværende blev herefter af indsatlederen på stedet med-delt, at de kunne forlade området, men at såfremt de igen gik ud på kø-rebanen, så ville de blive frihedsberøvet og sigtet for overtrædelserne på ny. Omkring kl 09:44 vendte 10 af de samme personer retur i et krydset, hvor de igen blokerede for trafikken på stedet. Kl 09:54 blev de 10 personer frihedsberøvet jf. politilovens § 8, stk. 4, da mindre indgri-bende midler ikke blev vurderet tilstrækkeligt til at afværge faren for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden.”
Der er i landsretten afspillet to videooptagelser fra krydset Bernstorffsgade/Ve-sterbrogade, København V, optaget den 14. maj 2024 om morgenen efter, at po-litiet kom til stede.
Forklaringer
Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, Appellant 6, tidligere Sagsøger 6, Appellant 9, tidligere Sagsøger 9, politikommissær Vidne 1 og politikommissær Vidne 3 har afgivet supplerende forklaring.
Appellant 4, tidligere Sagsøger 4 har forklaret bl.a., at da den mandlige betjent maste sit knæ ind i hendes ribben, skreg hun af smerte. Betjentene ville have hende til at gå selv, og på et tidspunkt rev de hendes arme fra hinanden og lavede hånd-ledspres på hende. Hun gjorde ikke aktiv modstand. Hun opførte sig ikke an-derledes end de øvrige demonstranter. Hun kan ikke huske, at de blev bortvist fra stedet, mens de sad på fortovet. Hun fik ikke en begrundelse for, hvorfor hun blev frihedsberøvet. Hun ville gerne fortsætte demonstrationen så længe som muligt. Hun blev sigtet, mens hun sad i detentionscellen. Hun blev ikke afhørt.
7
Appellant 6, tidligere Sagsøger 6 har forklaret bl.a., at han var den første demonstrant, politiet hen-vendte sig til. Han lå passiv på asfalten i omkring 30 sekunder, mens betjentene vred hans arme om på hans ryg. Han vil kalde dette et smertegreb, fordi han ikke blev ført imens. Betjenten kunne have båret ham ind på fortovet uden an-vendelse af det forudgående smertegreb. Han fik at vide, at han skulle gå selv, men han fik ikke at vide, at han ville blive påført smerte, hvis han ikke gik selv. På politistationen blev han spurgt, om han var ædru, og han blev spurgt om sine personlige oplysninger, men han blev ikke afhørt. Han blev præsenteret for en sigtelse, mens han sad i cellen.
Appellant 9, tidligere Sagsøger 9 har forklaret bl.a., at han sad på jorden, da han sagde til politiet, at han ikke ville flytte sig, og at han derpå satte sine fødder på jorden og tog hæn-derne under sine knæ. Denne position kaldes ”nødden” . Han har tidligere prø-vet at blive båret væk, mens han sad i denne position, og det er nemt at bære en person væk, der sidder sådan. Politiet havde imidlertid ingen interesse i at bære ham på denne måde. Betjentene trykkede på hans håndled, mens de slæbte ham. De slap først presset på hans håndled, da han var på fortovet. Han husker ikke, om han fik at vide, at han ville blive påført smerte ved flytningen af ham. Han gav sit navn til politiet, mens han sad på fortovet. Han ønskede at fortsætte demonstrationen. Han husker ikke, at de blev bortvist fra stedet. Mens han sad i cellen, blev han sigtet, og han blev spurgt, om han havde noget at sige til sigtel-sen. Han afgav ikke forklaring.
Politikommissær Vidne 1 har forklaret bl.a., at han forsøgte at få en dialog med demonstranterne efter, at han havde givet dem det første påbud, men at det ikke lykkedes. Han ved ikke, om en eller flere demonstranter sagde noget til de enkelte betjente. Han oplevede ikke, at der var demonstranter, der ønskede dialog med ham. Demonstranterne var på fortovet, da de fik det andet påbud. De fik dette påbud, fordi politiet ikke kunne få afklaret, hvad formålet med at blive på stedet ville være. Politiet kunne heller ikke få afklaret, hvem der havde ansvaret for forsamlingen. Han tilkendegav over for alle, at hvis ikke de fortalte, hvad de havde til hensigt at gøre, hvis politiet forlod stedet, ville han lægge til grund, at deres handlinger var fortsættende, og at de i så fald ville få et påbud om at forlade stedet. Der var ingen, der svarede herpå. Herefter og på baggrund af Nødbremsens modus ved andre demonstrationer, hvor demon-stranter er gået tilbage på vejen, når politiet har forladt stedet, lagde han til grund, at det samme ville ske denne dag, hvis politiet forlod stedet. Demon-stranterne fik derfor et påbud om at forlade stedet. Dette foregik inden for me-get kort afstand på fortovet foran Arbejdernes Landsbank. Han husker ikke, om der var bannere fremme på fortovet. Den pågældende dag vidste han om Nød-bremsen, at der er tale om unge mennesker, der ikke samarbejder med myn-dighederne. Politiet havde allerede på det tidspunkt erfaring med, at demon-stranter genbesatte vejen, hvis politiet forlod stedet.
8
Der anvendes magt, når demonstranter ikke selv vil flytte sig. Han mener ikke, at det er nemmere at bære en person, der sidder i den position, der er beskrevet som ”nødden” . Det er tværtimod en uhensigtsmæssig måde at bære på, fordi det giver yderligere belastning i lænden på betjentene, der bærer, ligesom der er øget risiko for tilskadekomst hos den, der bliver båret, hvis betjentene f.eks. fal-der med vedkommende. Det er mest hensigtsmæssigt, at den, der bliver båret, har sine fødder ved jorden. Manipulation af led anvendes med henblik på at flytte demonstranter, hvis de ikke vil samarbejde.
Han foretog ikke selv kontrol af, om alle demonstranterne var identificeret, in-den de blev kørt til politistationen, men han fik at vide, at det var de.
Politikommissær Vidne 3 har forklaret bl.a., at det tog fem til ti mi-
nutter at fremstille hver enkel demonstrant for vagthavende på Station Bellahøj. I den forbindelse blev vedkommendes navn og telefonnummer noteret, og ved-kommende blev gjort bekendt med sine rettigheder mv. De valgte at åbne to skranker for at få dette til at gå hurtigere. I forbindelse med sigtelsen af den en-kelte demonstrant skulle vedkommende også afhøres til sagen. Han vurderede, at der var behov for at indkalde ekstra personale hertil. Demonstranterne blev sigtet for henholdsvis overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og overtrædelse af færdselsloven. Det var fordi, der var så mange demonstranter, at den enkelte sagsbehandler sigtede dem. Når en sagsbehandler var færdig med en af de-monstranterne, fik han og hans folk besked, hvorpå de kunne løslade den på-gældende. Inden løsladelsen skulle vedkommende have udleveret sine ting og svare på nogle spørgsmål og lignende.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appellant 1, tidligere Sagsøger 3, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, Appellant 3, tidligere Sagsøger 2, Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, Appellant 5, tidligere Sagsøger 5, Appellant 6, tidligere Sagsøger 6,
Appellant 7, tidligere Sagsøger 7Appellant 7, tidligere Sagsøger 7, Appellant 8, tidligere Sagsøger 8 og Appellant 9, tidligere Sagsøger 9
har yderligereanført navnlig, at faren for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden mv. ikke var konkret og nærliggende. Ingen af dem havde således forsøgt at gå ud på vejen igen eller tilkendegivet, at de ønskede at gå ud på vejen igen, og de befandt sig alle på fortovet, da frihedsberøvelserne blev iværksat. Til trods for, at Københavns Politi havde en forventning om, at de ønskede at demonstrere videre, anviste politiet ikke et nyt sted, hvor de eventuelt kunne fortsætte deres
demonstration. Det er politiet, der har bevisbyrden for,at de udgjorde den til-
strækkelige fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden mv., at faren
var konkrete og nærliggende, ogat den fare, der måtte have været, ikke kunne
være afværget med mindre indgribende foranstaltninger.
9
Endvidere er det anført, at det ikke var nødvendigt at tilbageholde dem på poli-tistationen i så lang tid, og at politiet ikke har dokumenteret, at der blev ind-kaldt yderligere politipersonale, eller at dette var årsagen til udstrækningen af frihedsberøvelserne. På tidspunktet for afslutningen af afhøringerne var der sket identifikation af dem, og senest på dette tidspunkt var der ikke længere grundlag for at opretholde frihedsberøvelserne og tilbageholde dem i vente-rum. Der var således på dette tidspunkt ikke yderligere sagsbehandlingsskridt, der kunne begrunde nødvendigheden af tilbageholdelse. En unødvendig ud-strækning af frihedsberøvelserne – herunder gennem anbringelse i venterum – medfører, at disse reelt får en pønal karakter, hvilket ikke er hensigten med indgreb efter politilovens § 8, stk. 4. Frihedsberøvelserne var ikke så kortvarige som muligt, og de var dermed i strid med politilovens § 8, stk. 4, sidste punk-tum.
Til anbringenderne om, at frihedsberøvelserne ikke skete så skånsomt som mu-ligt, er anført tillige, at de ikke fik klageadgang – herunder oplysning om mu-ligheden for at indbringe lovligheden af frihedsberøvelserne for retten – og at politiets pligt til at give klagevejledning gælder uanset, om de pågældende per-soner på anden vis har kendskab til muligheden for domstolsprøvelse. Politiet har dermed ikke overholdt sin klagevejledningspligt.
Københavns Politi har heroverfor anført navnlig, at forsamlingen i krydset Bernstorffsgade/Vesterbrogade ikke udgjorde en kortvarig færdselshindring, men derimod en blokering af al kørende færdsel i morgenmyldretiden, hvor der er massivt pres på vejnettet i København generelt og det pågældende sted i særdeleshed.
Henset til, at alle de frihedsberøvede skulle registreres, sigtes, afhøres, klagevej-ledes, sikkerhedsvisiteres og transporteres til Station Bellahøj, oversteg varig-heden af de administrative frihedsberøvelser ikke, hvad der med rimelighed måtte forventes. Det var herunder nødvendigt at tilkalde personale til Station Bellahøj for at foretage den fornødne sagsbehandling. Vagthavende på Station Bellahøj iværksatte løsladelse af personerne, når de tilkaldte sagsbehandlere meddelte ham, at de havde færdiggjort sagsbehandlingen for den enkelte. Løsladelserne blev således foretaget på det tidspunkt, hvor politiet vurderede, at sagsbehandlingen for den enkelte var færdiggjort i et sådant omfang, at ved-kommendes tilstedeværelse ikke længere var nødvendig. Der må indrømmes politiet et vist råderum i vurderingen af, hvor længe tilstedeværelsen skønnes nødvendig i forbindelse med sagsbehandlingen, jf. Østre Landsrets dom af 14. juli 2025. De administrative frihedsberøvelser var dermed så kortvarige som muligt.
I forbindelse med håndteringen af demonstranterne anvendte politiet alene den fornødne magt, og denne blev anvendt med henblik på at få dem til at efter-
10
komme politiets anvisninger. I forbindelse med, at politiet flyttede demonstran-terne fra vejbanen, opfordrede politiet dem gentagne gange til at gå selv eller bruge deres ben.
Retsgrundlag
Det fremgår af grundlovens § 79, 3. pkt., at forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.
Af artikel 5 og 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fremgår bl.a.:
”Artikel 5. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde:
…
b) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for ikke at efterkomme en domstols lovlige påbud eller for at sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse; …
Stk. 2. Enhver, der anholdes, skal snarest muligt og på et sprog, som han forstår, underrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sig-telse mod ham.
…
Stk. 4. Enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller anden tilbage-holdelse, har ret til at indbringe sagen for en domstol, for at denne hur-tigt kan træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen, og beor-dre ham løsladt, hvis frihedsberøvelsen ikke er lovlig.
Stk. 5. Enhver, der har været anholdt eller frihedsberøvet i strid med be-stemmelserne i denne artikel, skal have ret til erstatning.
…
Artikel 11. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser.
Stk. 2. Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges med-lemmer af de væbnede styrker, politiet eller statsadministrationen lov-lige begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder.”
Af politiloven, lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. november 2019 om politiets virksomhed med ændringer, fremgår bl.a.:
11
”§ 3. Politiet kan uden for de tilfælde, hvor indgreb er hjemlet i anden lovgivning, alene foretage indgreb over for borgerne i det omfang, det følger af bestemmelserne i dette kapitel. Frihedsberøvelse i medfør af denne lov skal begrænses til tilfælde, hvor mindre indgribende midler ikke findes tilstrækkelige til at afværge fare. Frihedsberøvelse forstås i denne lov i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtel-ser.
…
§ 5. Politiet har til opgave at afværge fare for forstyrrelse af den offent-lige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed. Stk. 2. Med henblik på at afværge fare som nævnt i stk. 1 kan politiet fo-retage indgreb over for den eller de personer, der giver anledning til fa-ren. Politiet kan herunder
…
Stk. 3. Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 2, ikke tilstrækkelige til at afværge faren, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve, jf. § 3, den eller dem, der giver anledning til faren. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.
…
§ 8. Politiet kan ved offentlige forsamlinger under åben himmel gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for bety-delig forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.
…
Stk. 3. Med henblik på at afværge fare som nævnt i stk. 1 og 2 kan poli-tiet foretage indgreb over for den eller de personer, der giver anledning til faren. Politiet kan herunder
1) udstede påbud,
2) besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande,
herunder køretøjer, i den pågældendes besiddelse, når vedkommen-de formodes at være i besiddelse af genstande bestemt til at forstyrre den offentlige fred eller orden eller bestemt til at udgøre fare for en-keltpersoners eller den offentlige sikkerhed, samt
3) fratage personer genstande.
Stk. 4. Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 3, ikke tilstrækkelige til at afværge faren, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve, jf. § 3, den eller de personer, der giver anledning til faren. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 12 timer.”
I forarbejderne til politiloven (lovforslag nr. L 159 af 4. februar 2004) er anført bl.a.:
”Til § 5
…
12
Forstyrrelse af den offentlige orden omfatter f.eks. gadeuorden, værts-husuorden, uanstændig adfærd, støjende adfærd og krænkelse af fæl-lesgoder som monumenter og lign. Forstyrrelse af den offentlige orden vil endvidere kunne være f.eks. slagsmål, bålafbrænding, uroligheder i tilknytning til fodboldkampe, fysiske blokader, husbesættelser, høj mu-sik på offentligt sted eller fra en ejendom, skrigen og råben, tuden med sirener mv. Også hensynet til myndighedsudøvelse kan være omfattet. Politiet vil således af hensyn til en uhindret udførelse af sine opgaver efter omstændighederne kunne påbyde tilskuere at holde en vis afstand til politiforretninger, ulykkessteder og lign.
Den nærmere fastlæggelse af udtrykket den offentlige orden afhænger i øvrigt af, hvad der må anses for en almindeligt accepteret adfærd i sam-fundet, og begrebet kan ændre sig med tiden og samfundsudviklingen.
…
Indgreb kan foretages med henblik på at "afværge fare". Indgreb forud-sætter således, at der er konstateret en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Hvorvidt der foreligger den til et indgreb for-nødne fare, afhænger af en konkret vurdering af situationen.
…
En frihedsberøvelse skal være så kortvarig som muligt. Formålet med frihedsberøvelsen skal indgå i denne vurdering, og personen skal der-for løslades, når de omstændigheder, der gav anledning til frihedsberø-velsen, ikke længere er til stede. Er formålet med indgrebet at bringe en person ud af en faresituation, vil der normalt ikke være grundlag for at indbringe den pågældende til en politistation. Omvendt kan der even-tuelt ske indbringelse af en person, der gentagne gange forsøger at for-cere afspærringen til et farligt område el.lign.
Frihedsberøvelsen må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6 timer. Fristen skal regnes fra iværksættelse af frihedsberøvelsen. Den tid, der måtte medgå til transport til en politistation, skal således medregnes i fristen. Overskridelse af 6 timers grænsen forudsættes normalt kun at ville kunne ske i forbindelse med aktioner med frihedsberøvelse af et større antal personer, hvor den tid, der vil medgå til transport til politi-stationen, registrering og identifikation af de frihedsberøvede, i praksis ikke vil gøre det muligt at overholde 6-timers fristen.
Det følger endvidere udtrykkeligt af bestemmelsen, at frihedsberøvel-sen skal være så skånsom som mulig. Kravet om skånsomhed indebæ-rer bl.a., at den frihedsberøvede ikke må transporteres og anbringes på en unødigt belastende måde, og at frihedsberøvelsen om muligt skal gennemføres med diskretion.
…
Til § 8
Lovforslagets § 8 regulerer politiets indgreb over for den eller de enkel-te deltagere, som i en forsamling giver anledning til forstyrrelse eller fa-re.
13
Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., angiver, at politiet ved offentlige forsam-linger under åben himmel kan gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for betydelige forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.
Efter bestemmelsen "kan" politiet gribe ind over for forstyrrende for-samlingsdeltagere. Politiet er således ikke forpligtet til at gribe ind i til-fælde, hvor et indgreb efter en konkret politimæssig vurdering ikke kan anses for hensigtsmæssigt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor risikoen for, at et indgreb vil skabe eller optrappe en konflikt i forhold til for-samlingen, overskygger hensynet til, at politiet griber ind over for en ordensforstyrrelse mv. Det er dog naturligvis forudsat, at politiet som udgangspunkt griber ind, når der er anledning hertil.
Stk. 1 omfatter forsamlinger "under åben himmel". Dette udtryk skal forstås i overensstemmelse med grundlovens § 79, det vil sige, at der normalt vil være tale om udendørs forsamlinger.
Efter bestemmelsen kan alene fare for "betydelige" ordensforstyrrelser danne grundlag for et indgreb. Der må således accepteres visse gener fra forsamlingsdeltagere, f.eks. råben, højrøstet sang og kortvarige færdselshindringer, som politiet ellers vil kunne gribe ind overfor, hvis de var forvoldt af enkeltpersoner eller af tilfældigt sammenstimlede personer.
Betydelige forstyrrelser kan efter omstændighederne omfatte f.eks. brug af sirener, kast med genstande mod bygninger eller skilte samt be-skadigelser af beplantninger på veje eller i anlæg.
…
Bestemmelsens stk. 3-5 indeholder en ikke udtømmende angivelse af de indgreb, som politiet kan foretage for at afværge fare som nævnt i stk. 1 og 2. De indgreb, der kan foretages over for forsamlingsdeltagere, sva-rer til de indgreb, der kan foretages efter den almindelige bestemmelse om afværgelse af fare for orden og sikkerhed, jf. § 5, stk. 2-4, ovenfor, hvortil der henvises.”
Ved lov nr. 1107 af 1. december 2009 om ændring af straffeloven og lov om poli-tiets virksomhed (styrket indsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige orden mv.) blev fristen i bl.a. politilovens § 8, stk. 4, ændret fra 6 til 12 timer. Af forarbejderne til denne lov (lovforslag nr. L 49 af 29. oktober 2009) fremgår bl.a.:
”Til § 2
(Lov om politiets virksomhed)
Til nr. 1 (§ 8, stk. 4, 2. pkt., og § 9, stk. 3, 2. pkt.)
…
Der foreslås ingen ændringer i betingelserne mv. for at iværksætte fri-hedsberøvelse efter politilovens §§ 8 og 9. Frihedsberøvelse vil således fortsat kun kunne anvendes, hvis det er nødvendigt i den konkrete si-
14
tuation, og hvis mindre indgribende midler ikke findes tilstrækkelige til at afværge faren. Frihedsberøvelsen skal endvidere fortsat være så kortvarig og skånsom som muligt. Selv om grænsen foreslås forlænget til 12 timer, skal personen således ligesom i dag løslades, så snart de omstændigheder, der gav anledning til frihedsberøvelsen, ikke længere er til stede.
Det anførte er udtryk for et almindeligt proportionalitetsprincip, hvor-efter en frihedsberøvelse og dens varighed i det konkrete tilfælde skal være proportional (dvs. nødvendig og forsvarlig) i forhold til den fare, der søges afværget med frihedsberøvelsen. Proportionalitetsvurderin-gen, som også fremgår af politilovens § 8, stk. 4, og § 9, stk. 3, må i den forbindelse antages bl.a. at afhænge af frihedsberøvelsens varighed, så-ledes at vurderingen alt andet lige skærpes, jo længere frihedsberøvel-sen varer.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Frihedsberøvelserne
Som også anført af byretten fremgår det af politilovens § 8, stk. 1, at politiet ved offentlige forsamlinger under åben himmel kan gribe ind over for forsamlings-deltagere, der giver anledning til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.
Efter lovens § 8, stk. 4, kan politiet, hvis mindre indgribende midler, jf. stk. 3, ikke findes tilstrækkelige til at afværge faren, om nødvendigt frihedsberøve, jf. § 3, den eller de personer, der giver anledning til faren.
Tirsdag den 14. maj 2024 omkring kl. 8 om morgenen deltog Appellant 1, tidligere Sagsøger 3, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, Appellant 3, tidligere Sagsøger 2, Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, Appellant 5, tidligere Sagsøger 5, Appellant 6, tidligere Sagsøger 6, Appellant 7, tidligere Sagsøger 7, Appellant 8, tidligere Sagsøger 8 og Appellant 9, tidligere Sagsøger 9 i en demonstration i krydset Bernstor-ffsgade/Vesterbrogade i København, der var arrangeret af ”Nødbremsen” . De pågældende ni demonstranter havde sat sig ned i et fodgængerfelt på køreba-nen, og de blokerede derved for, at biler kørende ad Vesterbrogade i retning mod Rådhuspladsen kunne passere krydset, hvilket medførte kødannelse.
Det pågældende sted må ubestridt anses for at være meget trafikeret i myldre-tiden, og landsretten finder, at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at en så-dan blokade derfor i meget betydeligt omfang vanskeliggør afvikling af myl-dretidstrafikken med deraf følgende gener for mange mennesker.
På denne baggrund tiltræder landsretten, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 3, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, Appellant 3, tidligere Sagsøger 2, Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, Appellant 5, tidligere Sagsøger 5, Appellant 6, tidligere Sagsøger 6, Appellant 7, tidligere Sagsøger 7, Appellant 8, tidligere Sagsøger 8 og Appellant 9, tidligere Sagsøger 9 som deltagere i den pågældende demonstration gav anledning
15
til betydelig forstyrrelse af den offentlige orden som anført i politilovens § 8, stk. 1.
Det kan lægges til grund, at politiet kl. 8.21 meddelte de ni demonstranter et påbud om at forlade kørebanen, at de ikke efterkom påbuddet, at politiet heref-
ter flyttede dem ind på fortovet,at mens de sad på fortovet, meddelte politiet
dem et påbud om at forlade stedet, at de heller ikke efterkom dette påbud, og at politiet kl. 8.33 frihedsberøvede dem i medfør af politilovens § 8, stk. 4.
Politikommissær Vidne 1 har forklaret, at han meddelte demonstran-terne, at hvis de ikke fortalte, hvad de havde til hensigt at gøre, hvis politiet forlod stedet, ville han lægge til grund, at deres handlinger var fortsættende, og at de i så fald ville få et påbud om at forlade stedet, hvilket ingen svarede på. Han har endvidere forklaret, at han herefter og på baggrund af Nødbremsens modus ved andre demonstrationer lagde til grund, at der ville være demon-stranter, der ville gå tilbage på vejen, hvis politiet forlod stedet, og at demon-stranterne derfor fik et påbud om at forlade stedet.
Appellant 1, tidligere Sagsøger 3 har forklaret, at det var aftalt, at de skulle pro-testere så længe som muligt, og både Appellant 4, tidligere Sagsøger 4 og Appellant 9, tidligere Sagsøger 9 har forklaret, at de ønskede at fortsætte demonstrationen efter, at de var blevet flyt-tet til fortovet.
Efter disse oplysninger sammenholdt med oplysningerne om forløbet af andre demonstrationer arrangeret af ”Nødbremsen” forud for den 14. maj 2024 – hvor demonstranter efter at være blevet meddelt et påbud om at forlade kørebanen på ny satte sig på kørebanen, efter at politiet havde forladt stedet – finder landsretten, at det er bevist, at der på tidspunktet for frihedsberøvelserne be-stod en nærliggende risiko for, at demonstranterne på ny ville blokere trafikken ved at sætte sig på kørebanen, hvis politiet forlod stedet.
På denne baggrund tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at tilside-sætte politiets vurdering, hvorefter mindre indgribende midler end frihedsbe-røvelse ikke var tilstrækkelige, jf. § 8, stk. 4, jf. stk. 3. Henset til den anførte nær-liggende gentagelsesrisiko kan det ikke føre til en anden vurdering, at politiet besluttede at frihedsberøve de ni demonstranter frem for at forlade stedet og afvente, om alle eller nogle af dem på ny satte sig på kørebanen.
Efter den nære tidsmæssige sammenhæng mellem politiets flytning af de ni demonstranter fra kørebanen til fortovet og de iværksatte frihedsberøvelser finder landsretten, at denne flytning af demonstranterne kan indgå i vurderin-gen af, om frihedsberøvelserne er foregået så skånsomt som muligt. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at fastslå, at iværksættelsen af frihedsberøvelserne ikke skete så skånsomt som
16
muligt, jf. politilovens § 8, stk. 4, 2. pkt. Det, der er anført om manglende klage-adgang, kan endvidere ikke føre til en anden vurdering.
Herefter tiltræder landsretten, at iværksættelsen af frihedsberøvelserne var lov-lig.
Frihedsberøvelsernes udstrækning
Af politilovens § 8, stk. 4, 2. pkt., fremgår, at frihedsberøvelsen skal være så kortvarig som muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 12 timer.
I forarbejderne til bestemmelsen er anført, at formålet med frihedsberøvelsen skal indgå i vurderingen af udstrækningen af denne, og at personen derfor skal løslades, så snart de omstændigheder, der gav anledning til frihedsberøvelsen, ikke længere er til stede. Det er videre anført, at dette er udtryk for et alminde-ligt proportionalitetsprincip, hvorefter en frihedsberøvelse og dens varighed i det konkrete tilfælde skal være proportional i forhold til den fare, der søges af-værget med frihedsberøvelsen.
Som anført ovenfor blev alle ni demonstranter frihedsberøvet kl. 8.33, og de blev sigtet mellem kl. 10.07 og kl. 10.21. De blev løsladt mellem kl. 11.30 og kl. 12.19.
De ni demonstranter blev frihedsberøvet for at søge at afværge, at de fortsatte med at blokere kørebanen i krydset Bernstorffsgade/Vesterbrogade for biler kørende ad Vesterbrogade i retning mod Rådhuspladsen. Som anført ovenfor er det ubetænkeligt at lægge til grund, at en sådan blokade i meget betydeligt om-fang vanskeliggør afvikling af myldretidstrafikken det pågældende sted med deraf følgende gener for mange mennesker.
Der foreligger ikke oplysninger fra Københavns Politi om, hvornår myldretid-strafikken det pågældende sted almindeligvis er afviklet eller andre oplysnin-ger om de trafikale forhold dette sted den pågældende dag.
På denne baggrund og efter de fremkomne oplysninger i øvrigt finder landsret-ten, at frihedsberøvelserne af de ni demonstranter kunne udstrækkes til det tidspunkt efter kl. 10, hvor de hver især blev sigtet, og at de derfor hver især burde være blevet løsladt umiddelbart derefter, hvilket ikke skete. Det bemær-kes i den forbindelse, at der må indrømmes politiet et vist råderum i forhold til den tid, der medgår til transport til politistationen, registrering og identifikation af den frihedsberøvede.
På denne baggrund finder landsretten, at de enkelte frihedsberøvelser var ulov-lige fra det tidspunkt, hvor den enkelte demonstrant blev sigtet.
17
Konklusion
Landsretten godkender iværksættelsen af frihedsberøvelserne af Appellant 1, tidligere Sagsøger 3, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, Appellant 3, tidligere Sagsøger 2, Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, Appellant 5, tidligere Sagsøger 5, Appellant 6, tidligere Sagsøger 6, Appellant 7, tidligere Sagsøger 7, Appellant 8, tidligere Sagsøger 8 og Appellant 9, tidligere Sagsøger 9 og opretholdelsen heraf frem til det tidspunkt, hvor den enkelte blev sigtet, som lovligt gjort.
Endvidere tager landsretten den subsidiære påstand til påstand 1 til følge såle-
des, at Københavns Politi tilpligtes at anerkende,at frihedsberøvelsen af Appellant 1, tidligere Sagsøger 3
Appellant 1, tidligere Sagsøger 3 fra kl. 10.16 til kl. 12.19 var ulovlig, at frihedsberøvelsen af Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 fra kl. 10.10 til kl. 11.59 var ulovlig, at frihedsberø-velsen af Appellant 3, tidligere Sagsøger 2 fra kl. 10.16 til kl. 11.30 var ulovlig, at frihedsbe-
røvelsen af Appellant 4, tidligere Sagsøger 4 fra kl. 10.08 til kl. 12.13 var ulovlig,at friheds-
berøvelsen af Appellant 5, tidligere Sagsøger 5 fra kl. 10.21 til kl. 12.01 var ulovlig, at frihedsbe-røvelsen af Appellant 6, tidligere Sagsøger 6 fra kl. 10.14 til kl. 11.30 var ulovlig, at frihedsberøvel-sen af Appellant 7, tidligere Sagsøger 7 fra kl. 10.11 til kl. 11.55 var ulovlig, at frihedsberøvel-sen af Appellant 8, tidligere Sagsøger 8 fra kl. 10.13 til kl. 12.15 var ulovlig, og at frihedsberøvelsen af Appellant 9, tidligere Sagsøger 9 fra kl. 10.21 til kl. 11.43 var ulovlig.
Landsretten tager endvidere påstand 2 til følge som nedenfor bestemt.
THI KENDES FOR RET:
Københavns Politis iværksættelse af frihedsberøvelserne af Appellant 1, tidligere Sagsøger 3, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, Appellant 3, tidligere Sagsøger 2, Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, Appellant 5, tidligere Sagsøger 5, Appellant 6, tidligere Sagsøger 6, Appellant 7, tidligere Sagsøger 7, Appellant 8, tidligere Sagsøger 8 og Appellant 9, tidligere Sagsøger 9 og opretholdelsen heraf frem til det tidspunkt, hvor den enkelte blev sigtet, godkendes som lovligt gjort.
Københavns Politi tilpligtes at anerkende,at frihedsberøvelsen af Appellant 1, tidligere Sagsøger 3
Appellant 1, tidligere Sagsøger 3 fra kl. 10.16 til kl. 12.19 var ulovlig, at frihedsberøvelsen af Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 fra kl. 10.10 til kl. 11.59 var ulovlig, at frihedsberøvel-sen af Appellant 3, tidligere Sagsøger 2 fra kl. 10.16 til kl. 11.30 var ulovlig, at frihedsberø-
velsen af Appellant 4, tidligere Sagsøger 4 fra kl. 10.08 til kl. 12.13 var ulovlig,at frihedsbe-
røvelsen af Appellant 5, tidligere Sagsøger 5 fra kl. 10.21 til kl. 12.01 var ulovlig, at frihedsberø-velsen af Appellant 6, tidligere Sagsøger 6 fra kl. 10.14 til kl. 11.30 var ulovlig, at frihedsberøvelsen af Appellant 7, tidligere Sagsøger 7 fra kl. 10.11 til kl. 11.55 var ulovlig, at frihedsberøvelsen
af Appellant 8, tidligere Sagsøger 8 fra kl. 10.13 til kl. 12.15 var ulovlig, ogat
frihedsberøvelsen af Appellant 9, tidligere Sagsøger 9 fra kl. 10.21 til kl. 11.43 var ulovlig.
Københavns Politi skal inden 14 dage til Appellant 1, tidligere Sagsøger 3 betale 3.100 kr. med renter fra den 29. maj 2024.
18
Københavns Politi skal inden 14 dage til Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 betale 3.100 kr. med renter fra den 29. maj 2024.
Københavns Politi skal inden 14 dage til Appellant 3, tidligere Sagsøger 2 betale 3.100 kr. med renter fra den 29. maj 2024.
Københavns Politi skal inden 14 dage til Appellant 4, tidligere Sagsøger 4 betale 3.100 kr. med renter fra den 29. maj 2024.
Københavns Politi skal inden 14 dage til Appellant 5, tidligere Sagsøger 5 betale 3.100 kr. med renter fra den 29. maj 2024.
Københavns Politi skal inden 14 dage til Appellant 6, tidligere Sagsøger 6 betale 3.100 kr. med ren-ter fra den 29. maj 2024.
Københavns Politi skal inden 14 dage til Appellant 7, tidligere Sagsøger 7 betale 3.100 kr. med renter fra den 29. maj 2024.
Københavns Politi skal inden 14 dage til Appellant 8, tidligere Sagsøger 8 betale 3.100 kr. med renter fra den 29. maj 2024.
Københavns Politi skal inden 14 dage til Appellant 9, tidligere Sagsøger 9 betale 3.100 kr. med ren-ter fra den 29. maj 2024.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Publiceret til portalen d. 17-09-2025 kl. 10:00
Modtagere: Appellant 1, tidligere Sagsøger 3, Advokat (H) Marc Malmbak Stounberg, Indstævnte Københavns Politi