Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 4. april 2025
Sag BS-41529/2024-VLR
(10. afdeling)
Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS
(advokat Jens Egsgaard)
mod
Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS
(advokat Søren Egede Schulz)
Retten i Viborg har den 15. august 2024 afsagt dom i 1. instans (BS-22459/2022-VIB).
Landsdommerne Jeanette Bro Fejring, Thomas Jønler og Ida Johanne Sander (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS, har nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af 27.450 kr. med procesrenter fra sagens anlæg den 14. juni 2022 og om frifindelse over for Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS, selvstændige påstand.
Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har gentaget sin påstand for byretten om, at Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS skal betale selskabet 298.700 kr. med procesrenter fra sagens anlæg.
Supplerende sagsfremstilling
Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS har i sin påstand for landsretten hævet det beløb, som selskabet anerkender at skylde Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS, fra 9.750 kr. til 27.450 kr., da sel-skabet anerkender, at kravene vedrørende oprydning af byggepladsen på 9.000
2
kr. og udgifter til beregning af færdiggørelse på 8.700 kr. ikke skal fradrages i entreprisesummen for Adresse 1, Silkeborg.
Der er for landsretten fremlagt nye bilag i form af tre fakturaer fra Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS til Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS. To af fakturaerne, faktura nr. 104334 af 24. de-cember 2020 og faktura nr. 104349 af 31. januar 2021, vedrører en entreprise på Adresse 2, Silkeborg, og den sidste faktura, faktura nr. 104472 af 31. august 2021, vedrører entreprisen på Adresse 1. Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har endvidere fremlagt sit kundekontokort for Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS for perioden fra 1. januar 2018 til 15. september 2021.
Endelig er der fremlagt billeder af grunden på Adresse 1, der efter det oplyste er taget af Vidne 1 den 25. maj og den 10. september 2021.
Forklaringer
Vidne 1 og Vidne 2 har afgivet supplerende forklaring.
Vidne 1 har forklaret, at Vidne 2 og han holdt et møde i august 2021 om opstart af entreprisen på Adresse 1 og afregningen af ar-bejdet på Adresse 2. Vidne 2 oplyste under mødet, at hans selskab ikke kunne vente med at få betaling for entreprisen på Adresse 1, indtil den blev afleveret. Det skyldtes, at selskabet havde brug for penge til ind-køb af materialer. Det blev derfor aftalt, at der skulle betales efter hver ”milepæl” i entreprisen.
Milepælene kan næsten læses ud af entrepriseaftalen dateret 23. juni 2021, der findes i ekstrakten på side 103
.
Den første milepæl var således ”opgravning af
muld/jord” som angivet i aftalen. Det betyder, at råjorden graves af og lægges i depot. Derefter gøres der klar til etablering af sandpude. Når sandpuden er an-lagt, vil der blive gravet ud til sokkel i frostfri dybde. Så skal der laves kloak, isoleres og støbes betongulv.
Han tog den 10. september 2021 et billede af byggepladsen på Adresse 1. På billedet kan man se, at sandpuden er lavet, at fundamentet er støbt, og at der inden for meget kort tid er klar til at blive isoleret. Han mener derfor, at den første milepæl i entreprisen var nået i slutningen af august 2021. Han fik en særskilt faktura på 50.000 kr. inkl. moms med nr. 104471 vedrørende den første milepæl. På fakturaen var angivet ”Jord arbejde opstart” . Denne beskrivelse må netop forstås som opgravning af muldjorden og råjorden. Han fik samtidig en anden faktura med nr. 104472 på 112.500 kr. inkl. moms vedrørende Adresse 1. Den vedrørte den anden milepæl.
På mødet i august 2021 drøftede Vidne 2 og han faktura nr. 104462 på ca. 100.000 kr. vedrørende Adresse 2. De blev enige om, at regnin-
3
gen skulle sættes ned til 35.000 kr., idet de – inden arbejdet blev udført – havde aftalt, at arbejdet skulle koste omkring 30.000 kr.
Den 31. august 2021 fik han i alt 5 fakturaer, idet der var fakturaer vedrørende Adresse 2, Adresse 1 og Adresse 3. Han konstaterede, at fak-tura nr. 104471 vedrørte arbejde, der var udført, og betalte. Han betalte også aconto fakturaen med nr. 104472 vedrørende Adresse 1. Han var ikke be-tænkelig ved at betale fakturaer vedrørende Adresse 1 før tid.
Da han betalte fakturaerne, var det hans klare opfattelse, at de 50.000 kr. på fak-tura nr. 104471 vedrørte Adresse 1. Han kan ikke se formålet med, at fak-turaen på ca. 100.000 kr. vedrørende Adresse 2 skulle deles op i to fakturaer, og han har ikke bedt om det.
Bygherren, Vidne 3, holder fortsat ca. 50.000 kr. tilbage af entrepri-sesummen. Han har klaget over alle gulvene. Trægulvene er blevet udbedret, men det er klinkegulvet ikke. Han vil selv gerne have køkkengulvet lavet, da han står for kvalitet og gerne vil aflevere et ordentligt stykke arbejde til bygher-ren. Køkkengulvet er ikke blevet udbedret, fordi Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS ikke ønsker at udbedre det.
I forhold til kravet vedrørende dampspærren har han forklaret, at der ikke var muret eller lavet overlægger i garagen. Der blev derfor efterladt en halv meter dampspærre til senere brug. Han kom på byggepladsen løbende, og fra den ene dag til den anden kunne han se, at dampspærren var blevet skåret af. Der var kun de murere på pladsen, som Vidne 2 havde hyret. Han havde derfor en telefonsamtale med Vidne 2, der sagde, at han ville få dampspærren ordnet. Det gjorde Vidne 2 imidlertid ikke, og han måtte derfor selv få den ordnet. Han har betalt for arbejdet med dampspærren i forbindelse med slutafregningen fra Virksomhed ApS 1. Beløbet fremgår af mail af 17. november 2022 fra Person 3. Han har ikke betalt dagbøder-ne, der fremgår af samme mail, men de er ikke frafaldet.
For så vidt angår slibningen af garagegulvet har han forklaret, at gulvet var skævt. Det meddelte han Vidne 2 telefonisk, og Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS hyrede et firma til at spartle gulvet. Da Person 2, der var hyret til at lægge klinkegulvet, skulle i gang med sit arbejde, kunne han konstatere, at gulvet stadig var skævt. Han ringede til Vidne 2 og oplyste om manglen. Der var ikke tid til at vente på Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS udbedring, og han bad derfor Person 2 om at udbedre det. Gulvet står i dag snorlige. Han betalte 10.000 kr. inkl. moms for arbejdet.
4
Det er korrekt, at der blev lavet nye endeplader i køkkenet, da gulvet er skævt. Han kan ikke huske, om han har afholdt udgiften til endepladerne, og han ved heller ikke, hvad de har kostet.
Foreholdt bygherrens forklaring for byretten om, at han umiddelbart godt kan leve med klinkegulvene, som de er, har han forklaret, at han ikke ved, hvornår bygherren har ændret holdning til, at han gerne vil have køkkengulvet udbed-ret. Han har ikke talt med bygherren efter hovedforhandlingen i byretten.
Vidne 2 har vedrørende dampspærren forklaret, at han sagde ja til at lave den, da han jævnligt havde en tømrer på pladsen, og da det maksimalt ville tage to timer at lave. Han mener derfor, at Vidne 1's tømrers reg-ning er for høj.
I forhold til slibning af gulvet i garagen har han forklaret, at han er enig i, at gulvet i garagen var skævt. Det var derfor, at han hyrede Gulvtrim ApS til at spartle det. Det er et meget stort firma, der ikke laver andet end at spartle gul-ve. Det kostede omkring 9-10.000 kr. Hvis han havde fået at vide, at gulvet fort-sat var skævt, ville han have reklameret til Gulvtrim ApS, og Gulvtrim ApS vil-le have ordnet det med det samme. Det fik han imidlertid ikke mulighed for.
Faktura nr. 104334 af 24. december 2020 vedrører arbejde i forhold til den ind-vendige kloak på Adresse 2. Denne opgave er afsluttet. Hans firma blev efterfølgende hyret til at lave arbejde udenfor på samme adresse. Det kan godt være, at han oprindeligt har sagt, at det ville koste 30.000 kr., men opga-ven greb om sig, og der var en del ekstraarbejde.
Da han var til møde med Vidne 1, medbragte han en liste over ekstra-arbejdet. Vidne 1 bad ham kreditere fakturaen på ca. 100.000 kr. og i stedet lave to nye fakturaer. Han fik at vide, hvad han skulle skrive på faktura-erne. Han spurgte ikke hvorfor, da han bare gerne ville have penge for sit ar-bejde. Det handlede måske om et internt regnskab.
Faktura nr. 104471 har intet med Adresse 1 at gøre. Det har faktura nr. 104470, der vedrører ”Ny kloak” heller ikke. Begge fakturaer angår det arbejde på Adresse 2, der var omfattet af den krediterede faktura på ca. 100.000 kr. Der var ikke støbt og isoleret den 10. september 2021 på Adresse 1.
Som det fremgår af oversigten over arbejdstimer ”Adresse 2 8600 Silke-borg om forandring af have og indkørsel + ny regnvand kloak” , brugte Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS ca. 142 arbejdstimer på Adresse 2 i forbindelse med forandring af have, indkørsel og ny regnvandskloak. Det svarer ikke helt til an-tallet af timer på faktura nr. 104462 på ca. 100.000, da han altid vurderer, om
5
firmaet har været effektivt nok. Hvis det ikke er tilfældet, nedsættes antallet af timer på den endelige faktura.
Det er ham, der har skrevet entrepriseaftalen dateret den 23. juni 2021, og han forstår formuleringen ”fulde sum skal betales ved aflevering” som en aftale om acontobetaling. Det er korrekt, at man nogle gange aftaler betaling ved milepæ-le. Det gjorde de også i denne sag. Milepæle kan fastsættes til procenter, men det kan også være opgavetyper. Arbejdet med jord og kloak kan godt være en milepæl, selvom det er forholdsvist hurtigt at udføre. Den første faktura, som han har lavet til Adresse 1, vedrører både fundament og sandpude. Det har han dog ikke udspecificeret på fakturaen.
Det er hans opfattelse, at Vidne 1 måtte henvende sig, hvis det var nødvendigt at udspecificere oplysningerne på fakturaerne yderligere. Det er ikke rigtigt, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS manglede penge. Dengang var det hans opfattelse, at Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS og Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS havde et godt samarbej-de.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har i forhold til kravet, der vedrører udbedringsom-
kostninger til gulvet i køkkenalrummet, for landsretten frafaldet anbringendet om, at gulvet ikke er mangelfuldt. Selskabet har i forhold til samme krav anført, at Appellant ApS', tidligere Sagsøgte ApS kunde, bygherren Vidne 3, ikke har rettet noget krav, herunder krav om udbedring, vedrørende gulvet i køkkenalrummet mod Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS. Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS vil derfor opnå en uberettiget berigelse, såfremt udgifterne hertil kan fratrækkes i entreprisesummen. Såfremt landsretten måtte finde, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS over for Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS er ansvarlig for mang-ler ved gulvet i køkkenalrummet, kan kravet ikke overstige omkostningerne til en ny endeplade opgjort til 18.750 kr. inkl. moms.
Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS har heroverfor anført, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS vil opnå en uberettiget berigelse, hvis der ikke gives medhold i, at udbedringsomkostnin-gerne til gulvet i køkkenalrummet kan fradrages i entreprisesummen. Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS skulle for at løfte sin bevisbyrde for, at Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS ikke har lidt et tab, have indkaldt bygherren til at afgive vidneforklaring for landsretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS udførte som underentreprenør for Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS arbej-der vedrørende entreprisen Adresse 1. For landsretten angår sagen, om Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS er berettiget til at fradrage beløb til udbedring af en ødelagt dampspærre, slibning af garagegulvet og udbedring af gulvet i køkkenalrum-met i det krav, som Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har for udførelsen af arbejderne
6
ifølge parternes entrepriseaftale. Desuden angår sagen, om de 50.000 kr. inkl.
moms,som Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS har betalt til Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS i henhold til
fakturanr. 104471 af 31. august 2021, vedrører entreprisen på Adresse 1,
såledesat beløbet kan fradrages i Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS krav vedrørende
entreprisen.
Dampspærre
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS kan fradrage beløbet på 5.000 kr. til udbedring af den ødelagte dampspærre.
Slibning af garagegulv
Landsretten lægger efter parternes forklaringer til grund, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS foretog udbedring af garagegulvet ved en ekstern håndværker, idet gulvet ikke var udført håndværksmæssigt korrekt. Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten er det godtgjort, at der fortsat var mangler ved garagegulvet efter denne udbedring. Landsretten er herefter enig med byretten i, at Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS ikke er berettiget til at fradrage beløbet på 10.000 kr. til udbedring af garagegul-vet.
Gulv i køkkenalrum
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS er ansvarlig over for Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS vedrørende de forhold, som skønsmanden har konstateret vedrørende gulvet i køkkenalrummets manglen-de opfyldelse af tolerancekrav. Spørgsmålet er herefter, om Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS har lidt et tab.
Efter bevisførelsen, herunder indholdet af afleveringsrapporten, lægger lands-retten til grund, at bygherren, Vidne 3, ikke reklamerede over forhold ved gulvet ved afleveringen af byggeriet. Landsretten lægger også til grund, at Vidne 3, der afgav forklaring for byretten, er bekendt med, at denne sag bl.a. angår forholdene ved gulvet, der er et klinkegulv. I byretten forklarede Vidne 3, at han ikke vidste, om der var noget galt med klinkegulvene, og at han umiddelbart godt kunne leve med klinkegulvene, som de var. Han forklarede endvidere, at hvis det viste sig, at der var mere galt med klinkegul-vene, end han kendte til, kunne han ikke udelukke, at han ville gøre et krav gældende. Vidne 3 forklarede tillige, at han havde tilbageholdt 45.000 kr. + moms af købesummen, men efter hans forklaring må det antages, at tilba-geholdelsen vedrører mangler ved facaderne.
Vidne 1 har forklaret for landsretten, at Vidne 3 har klaget over alle gulvene, og at han selv gerne vil have køkkengulvet lavet, da han står for kvalitet og gerne vil aflevere et ordentligt stykke arbejde til Vidne 3. Foreholdt Vidne 3's forklaring for byretten om, at han umiddel-bart godt kan leve med klinkegulvene, som de er, har han forklaret, at han ikke
7
ved, hvornår bygherren har ændret holdning til, at han gerne vil have køk-kengulvet udbedret, og at han ikke har talt med Vidne 3 efter hoved-forhandlingen i byretten.
Vidne 3 har ikke afgivet forklaring for landsretten.
Landsretten finder efter den foreliggende bevisførelse, at der ikke er grundlag for at fastslå, at Vidne 3 vil rejse krav mod Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS vedrørende gulvet i køkkenalrummet, og der foreligger således ikke i forhold til Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS en værdiforringende mangel.
Det er herefter ikke godtgjort, at Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS har lidt et tab vedrørende dette forhold, og selskabet har derfor ikke har krav på, at det skønnede beløb på 206.250 kr. modregnes i Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS krav.
Faktura nr. 104471 af 31. august 2021
Tvisten angår, hvorvidt faktura nr. 104471 af 31. august 2021 på 50.000 kr. inkl. moms vedrører arbejde udført på Adresse 2 eller på Adresse 1.
Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS har anført, at faktura nr. 104471 vedrører betaling for første milepæl ved entreprisen på Adresse 1. Der er i den forbindelse henvist til bl.a. teksten på fakturaen, entrepriseaftalen af 23. juni 2021 og billeder af byg-
gepladsen.Heroverfor har Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS anført, at fakturaen vedrø-
rer Adresse 2, idet faktura nr. 104462 blev krediteret og opdelt i to fakturaer, faktura nr. 104471 og faktura nr. 104470, på henholdsvis 50.000 kr. og 35.000 kr. efter aftale med Vidne 1 på et møde i august 2021.
Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS den 29. juli 2021 udstedte faktura nr. 104462 på i alt 101.198,43 kr. inkl. moms til Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS vedrørende Adresse 2. Denne faktura blev den 31. au-gust 2021 krediteret for det fulde beløb, og samme dag udstedte Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS
Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApSAppelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS andre fakturaer, herunder faktura nr. 104471 på 50.000 kr. inkl.
moms,faktura nr. 104470 på 35.000 kr. inkl. moms og faktura nr. 104472 på
112.500 kr. inkl. moms. Både faktura nr. 104471 og faktura nr. 104470 havde tek-sten ”Tilbud” ud for det fakturerede beløb, der ikke var nærmere specificeret. På faktura nr. 104472 var angivet ”Aconto” , og den vedrørte ”Opstarte udgrav-ning og støbning incl isolering” på Adresse 1. Det fremgår af Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS
Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApSAppelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS interne opgørelse over arbejdstimer vedrørende Adresse 2
Adresse 2, at der i perioden fra 20. juni 2021 til 23. juli 2021 blev anvendt ca. 142 arbejdstimer på forandring af have, indkørsel og ny regnvandskloak.
På denne baggrund og under hensyn til Vidne 2's forklaring om for-
løbetfinder landsretten, at Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS ikke har godtgjort, at faktura nr.
8
104471 vedrører entreprisen på Adresse 1. Landsretten tiltræder herefter, at beløbet, der er betalt i henhold til denne faktura, ikke kan fradrages.
Sammenfatning
Det følger af det, der er anført ovenfor, at Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS alene kan fradrage et beløb på 5.000 kr. vedrørende dampspærren i Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS krav på 298.700 kr., der ikke i øvrigt er bestridt størrelsesmæssigt.
Landsretten tager herefter Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS påstand til følge med et be-løb på 293.700 kr., der forrentes med procesrente fra den 14. juni 2022.
Sagsomkostninger
Efter sagens udfald skal Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS i sagsomkostninger for begge retter beta-le 96.632,60 kr. til Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS. 11.500 kr. af beløbet er til dækning af retsafgift af det vundne beløb, 80.000 kr. er til advokatbistand, og 5.132,60 kr. er til øvrige udgifter, herunder til syn og skøn. Der er i beløbene til advokat og syn og skøn ikke medregnet moms, da Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS er momsregistreret. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hen-syn til sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS skal til Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS inden 14 dage betale 293.700 kr. med procesrente fra den 14. juni 2022 og sagsomkostninger for begge retter med 96.632,60 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 04-04-2025 kl. 10:00
Modtagere: Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS, Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS