Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten ændrer byrettens kendelse, således at sagen afvises fra domstolene

Østre LandsretCivilsag2. instans27. maj 2025
Sagsnr.: 1266/25Retssagsnr.: BS-29699/2023-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-29699/2023-OLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1266/25
Sagsdeltagere
Rettens personaleIb Hounsgaard Trabjerg; PartsrepræsentantDan Stampe-Terkildsen; PartsrepræsentantJesper Saugmandsgaard Øe; Rettens personaleLone Dahl Frandsen; Rettens personaleLise Reuss Muff

Dom

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 27. maj 2025

Sag BS-29699/2023-OLR

(18. afdeling)

Kærende 1, tidligere Sagsøgte 1

(advokat Dan Stampe-Terkildsen)

og

Kærende 2, tidligere Sagsøgte 2

(selv)   

mod

Indkærede A/S, tidligere Sagsøger A/S under konkurs

(advokat Jesper Saugmandsgaard Øe)

Københavns Byret har den 6. marts 2023 afsagt kendelse i 1. instans (sag BS-45449/2021-KBH), hvorved sagen ikke blev afvist.

Procesbevillingsnævnet har den 22. maj 2023 meddelt tilladelse til kære af ken-delsen.   

Landsdommerne Lone Dahl Frandsen, Ib Hounsgaard Trabjerg og Lise Reuss Muff (kst.) har deltaget i kæresagens afgørelse.

Kæresagen har været mundtligt forhandlet.   

Påstande

De Kærende 1, tidligere Sagsøgte 1 og Kærende 2, tidligere Sagsøgte 2, har gentaget påstanden for byretten om afvisning.   

2

Indkærede A/S, tidligere Sagsøger A/S under konkurs, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget og uddybet deres anbringender for byret-ten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om det betalingskrav, som Indkærede A/S, tidligere Sagsøger A/S under konkurs ved stævning af 26. november 2021 har rettet mod Kærende 1, tidligere Sagsøgte 1 og Kærende 2, tidligere Sagsøgte 2, der har været medlemmer af bestyrelsen i Indkærede A/S, tidligere Sagsøger A/S, er omfattet af bestemmelserne om voldgiftsbehandling pkt. 14.2 i deres bestyrelseskontrakter med Indkærede A/S, tidligere Sagsøger A/S. Det følger af voldgiftsaf-talerne, at voldgift skal ske i Danmark og efter dansk ret.   

I stævningen udgjorde betalingskravet 1 mio. kr., og kravet blev ved proces-skrift af 27. juni 2022 forhøjet til 25.776.438 kr.   

Betalingskravet er rejst som et erstatningskrav efter selskabslovens § 361, stk. 1. Efter denne bestemmelse er stiftere og medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet sel-skabet, kapitalejere eller tredjemand skade, pligtige til at erstatte denne ska-de. Betalingskravet støttes på et sagsforløb, der mundede ud i en aftale af 8. ok-tober 2018 mellem Indkærede A/S, tidligere Sagsøger A/S og Prinstad Limited, hvorved et til-godehavende, som Indkærede A/S, tidligere Sagsøger A/S havde hos Prinstad Limited, blev ud-lignet.   

Det er konkursboets opfattelse, at aftalen af 8. oktober 2018 indebar en begun-stigelse af det ikke uafhængige selskab Prinstad Limited til skade for kredito-rerne i Indkærede A/S, tidligere Sagsøger A/S, og at Kærende 1, tidligere Sagsøgte 1 og Kærende 2, tidligere Sagsøgte 2 har handlet ansvarspådragende ved indgåelsen af aftalen, der blev ind-gået kort tid forud for, at Indkærede A/S, tidligere Sagsøger A/S trådte i likvidation den 27. no-vember 2018 og kom under konkursbehandling den 20. december 2018.

Den ansvarsretlige bedømmelse, der efter selskabslovens § 361, stk. 1, skal fore-tages af bestyrelsesmedlemmerne Kærende 1, tidligere Sagsøgte 1 og Kærende 2, tidligere Sagsøgte 2, kan foretages uafhængig af konkursen. Uanset den betydning, som afgørelsen af tvisten har for konkursboet, finder landsretten derfor ikke grund-lag for at fastslå, at voldgiftsklausulerne i bestyrelseskontrakterne, der efter ordlyden omfatter den foreliggende erstatningssag, ikke finder anvendelse.

Det følger af det ovenfor anførte, at tvisten mellem Indkærede A/S, tidligere Sagsøger A/S under konkurs og bestyrelsesmedlemmerne Kærende 1, tidligere Sagsøgte 1 og Kærende 2, tidligere Sagsøgte 2 skal afgøres ved voldgift i overensstemmelse med bestyrelseskon-

3

trakternes bestemmelser herom. Det af Indkærede A/S, tidligere Sagsøger A/S under konkurs anførte om, at konkursboet ikke har givet sagen ”i vold” kan ikke føre til en an-den vurdering.

Landsretten ændrer derfor byrettens kendelse, således at sagen afvises fra dom-stolene, jf. voldgiftslovens § 8.

Efter sagens udfald skal i Indkærede A/S, tidligere Sagsøger A/S under konkurs i sagsomkost-ninger for begge retter betale 275.000 kr. til Kærende 1, tidligere Sagsøgte 1 og i sags-omkostninger for begge retter betale 225.000 kr. til Kærende 2, tidligere Sagsøgte 2. Sagsomkostningerne til Kærende 1, tidligere Sagsøgte 1 dækker udgifter til advokat-bistand inkl. moms. Sagsomkostningerne til Kærende 2, tidligere Sagsøgte 2 dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms for begge retter, idet der er taget hensyn til, at Kærende 2, tidligere Sagsøgte 2 under en betydelig del af kæresagens behandling har været selvmøder. Beløbene er fastsat skønsmæssigt under hensyn til sagens værdi og forløb, herunder at kæresagen har været mundtligt forhandlet, og ud fra en vurdering af, hvad der efter sagens omfang og karakter samt arbejdets omfang og det ansvar, der er forbundet med sagens førelse, skønnes rimeligt. Der er endvidere taget hensyn til, at spørgsmålet om afvisning har været ud-skilt til særskilt behandling, og at de kærende under sagens behandling i byret-ten, og tillige ved en del af sagens behandling i landsretten, har været repræsen-teret af den samme advokat.   

THI KENDES FOR RET:

Byrettens kendelse ændres, således at sagen afvises fra domstolene.   

I sagsomkostninger for begge retter skal Indkærede A/S, tidligere Sagsøger A/S under konkurs inden 14 dage betale 275.000 kr. til Kærende 1, tidligere Sagsøgte 1.   

I sagsomkostninger for begge retter skal Indkærede A/S, tidligere Sagsøger A/S under konkurs inden 14 dage betale 225.000 kr. til Kærende 2, tidligere Sagsøgte 2.   

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Kæreafgiften skal tilbagebetales.   

Publiceret til portalen d. 27-05-2025 kl. 10:00

Modtagere: Indkærede A/S, tidligere Sagsøger A/S under konkurs, Kærende 1, tidligere Sagsøgte 1, Kærende 2, tidligere Sagsøgte 2

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 22/26
Rettens sags nr.: BS-49652/2025-HJR
[IkkeAngivet]
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1266/25
Rettens sags nr.: BS-29699/2023-OLR
Afsluttet
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 1265/25
Rettens sags nr.: BS-45449/2021-KBH
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.