Sagen drejer sig om erstatningsansvar i forbindelse med en brand, der udbrød i en beboelsesejendom

RETTEN I SØNDERBORG

DOM

afsagt den 12. april 2024

Sag BS-48722/2020-SON

LB Forsikring A/S   

(advokat Nicklas Poulsen)   

mod   

Sagsøgte   

(advokat Michael S. Wiisbye

&

Sag BS-11481/2021-SON

IF Skadeforsikring, Filial af IF Skadeförsäkring AB (PUBL), Sverige   (advokat Marcus Milther Rey)   

mod   

Sagsøgte   

(advokat Michael S. Wiisbye)   

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen BS-48722/2020-SON den 11. december 2020 og sagen BS-11481/2021-SON den 19. marts 2021.

Retten har den 21. april 2021 i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1, besluttet, at sagerne skal sambehandles.

2

Begge sager drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte er erstatningsansvarlig for de skader, der skete som følge af brand udbrudt den 6. maj 2019 på ejendommen beliggende Adresse 1, 6200 Aabenraa samt tildels opgørelsen af erstatningskravets størrelse.

LB Forsikring A/S har nedlagt følgende påstand om, at Sagsøgte skal betale

873.748,64 kr. til LB Forsikring A/S med tillæg af procesrente fra den 11. december 2020.

Påstanden er opgjort således:

Genhusning103.982,30 kr.

Skadeservice og indbo 769.766,34 kr. 

I alt873.748,64 kr. 

IF Skadeforsikring, Filial af IF Skadeförsäkring AB (PUBL), Sverige har nedlagt på-stand om, at Sagsøgte til IF Skadeforsikring, Filial af IF Skadeförsäkring AB (PUBL), Sverige, skal betale 278.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. marts 2021.   

Sagsøgte har i begge sager nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært beta-ling af et mindre beløb end påstået af sagsøgerne.   

Oplysningerne i sagen

Af anmeldelsesrapport vedrørende anmeldelse den 6. maj 2019 kl. 22.02 frem-går blandet:

”Sagens genstand

Brand i lejlighedskompleks bestående af 4 lejligheder. Arnested formodes at være under træ veranda. Formentligt opstået ved resterende gløder i aske efter ejendommens fyr, som lå i en trillebør udenfor fyrrummet. Ingen personskade. Veranda udbrandt og flere af lejemålene kraftigt brandskadet.”

Videre fremgår:

”…

Ved vores ankomst til stedet kl. 2219 kunne vi se en kraftig røgudvikling fra husets kæl-der. Vi så flammer på 5-6 meters højde fra kælderens sydvestlige side, langs verandaen og op igennem stueetagen og 1. sal langs den syd- og sydøstlige side af huset. Flammerne var ikke brudt igennem tagkonstruktionen.   

…

Person 1, forklarede kort, at han ud fra sit vindue opdagede en mindre brand i husets sydvestlige hjørne. Han forklarede, at branden i løbet af 1-2 minutter ud-viklede sig eksplosivt til en større brand, og derfra var hele verandaen overtændt. Han observerede branden igennem sin kikkert på ca. 5 kilometers afstand.

3

Ejer af ejendommen, Vidne 1, forklarede kort, at han fredag d. 3

havde haft eftersyn af pillefyret fra et VVS firma. Han havde stillet 2 metal trillebør klar til firmaet, så de kunne smide asken fra fyret ned i disse.

…

Ved gerningsstedsundersøgelsen fandt vi et muligt arnested værende under verandaen uden for døren til fyrrummet. Her stod to metal trillebør formentligt med aske fra pillefy-ret, der sås større brandskader omkring trillebørne og de overliggende spær og terrasse-bredder på verandaen hvor de to trillebør stod.

På væggen uden for døren til fyrrummet var der omkring trillebørnes placering sodskade som kunne minde om en brandvifte.

…”

Af afhøringsrapport Anmelder, Person 2, fremgår blandt andet:

”Afhørte var beboer på brandstedet, lejlighed st. TH, hvor hun boede sammen med sine 2 børn.

Afhørte forklarede, at hun ud af sit vindue fra stueetagen kunne se en kraftig rødudvik-

ling fra verandaens sydvestlig side. Hun forklarede, at flammerne var ca. 5-6 meter høje, 

hvorfor hun straks ringede 112. Afhørte forklarede, at hun fik sin søn med ud af lejlighe-den, og at de sammen fik evakueret de andre beboer.

Anmelderen havde observeret det meste af branden sammen med sin søn. og de forkla-rede begge at der i løbet af ganske få minutter var overtændt i hele verandaen, kælderen og stueetagen.”

Af afhøringsrapport Ejer, Vidne 1 fremgår blandt andet:

” …

Der havde den seneste tid været lidt problemer der ejendommens pillefyr som var af ældre dato. Afhørte selv havde ikke forstand på dette, men havde haft en professionel VVS installatør på sa-gen. VVS Vidne 2 Tlf nr., Adresse 2 i Vojens.

Den 4. januar 20 I 9 havde Vidne 2Vidne 2Vidne 2Vidne 2Vidne 2Vidne 2Vidne 2Vidne 2Vidne 2Vidne 2Vidne 2 set fyret og efterladt asken fra fyret på j o r d en under verandaen omkring døren til fyrrummet. I asken vår der stadig gløder, hvilket antændte en træpalle som udbrændte. Ved denne hændelse k om bå de brandvæsen og pol i ti.

I star t en af uge 18, 2019 var der p r oblemer med fyret som brændte baglæns og sta n dsede. Vidne 2Vidne 2Vidne 2Vidne 2Vidne 2, VVS, skulle derfor udføre service på fyre t fr edag den 3. maj. Af bitter erfar i n g fr a tidl igere hæ n delse, havde afhørte opsat 2 metal t rillebør under verandaen uden fo r døren til fyrru mm e t, som Vidne 2Vidne 2Vidne 2Vidne 2Vidne 2 kunne bruge til at ligge a s ken fra fyre t i. Afhørte selv var den 3. maj i Sverige.

Afhø r te var den 6. maj klokken cirka 1 7.00 nede i fyrrummet for at tilse fyret, som kørt e som det skul l e.

Der stod, afhørte bekendt ikke andre ting under verandaen ud over e t lille a n t a l træpaller f r a p ille r t il f yret.

Afhørte havde ikke observeret n o ge t unormalt omkring ejendommen eller set pers on e r med mistænkelig adfærd på stede t.”

Af afhøringsrapport Antruffen person, Person 3, fremgår blandt andet:

” …

4

Afhørte havde den 7. maj klokken cirka 21.00 været nede i fyrkælderen for at tjekke om der kørte og pillebeholdningen, hvilket han gjorde nogle gange i ugen. Han havde på

dette tidspunkt gået ind i fyrrummel via døren gennem huset, og havde derfor ikkeob-

serveret noget unormalt uden for døren til fyrrummet under verandaen.”

Af afhøringsrapport Vidne 2, fremgår blandt andet:

”Afhørte forklarede, at han som VVS installatør over en længere periode havde tilset og repareret pillefyret på Adresse 1, når ejer, Vidne 1 havde tilkaldt ham.

Mandag den 29. april havde Vidne 1 ringet og bedt ham tilse fyret da det ikke skub-bede piller ind i fyret. På grund af, at Vidne 2 selv lå på sygehuset, havde han fået Sagsøgte til denne opgave. Sagsøgte var uddannet klejnsmed og havde gennem længere tid været lejet ind hos afhørte når opgaverne blev for mange.

Sagsøgte udførte denne opgave.

Onsdag eller torsdag ringede Vidne 1 igen og oplyste at fyret muligvis brændte tilbage i pillebeholderen. Vidne 1 oplyste samtidig, at han havde stillet 2 trillebør klar under verandaen til aske og piller fra beholderen som skulle benyttes ved tømning. Vidne 1 var selv bortrejst til Sverige.

Vidne 2 fik Sagsøgte til at udføre denne opgave og videregav oplysningerne om brug af trillebør til aske og piller.”

Af afhøringsrapport Sagsøgte, fremgår blandt andet:

” Afhørte var lejet ind som afløser for VVS'er Vidne 2. Afhørte var uddannet klejns-med og havde gennem en længere periode været lejet ind i firmaet ved Vidne 2. Afhørte havde et godt kendskab til arbejdet med pillefyr og havde mange gange udført det arbejde han udførte på Adresse 1 ugen op til omhandlende brand.

Mandag den 29. april var afhørte pa Adresse 1 da der var en bolt ved fyrets paral-lelskubber som var knækket.

Onsdag den 1. maj eller torsdag den 2. maj fik afhørte opgaven ved Vidne 2, at rense fyret og tømme pillebeholderen på Adresse 1 da fyret brændte bagud. Vidne 2 oplyste samtidig at der stod 2 trillebør uden for fyrrummet som skulle bruges til aske og restende piller fra fyret.

Fredag klokken cirka 13.30 ankom afhørte til Adresse 1, hvor han rensede fyret og smed aske og restende piller fra fyret i de 2 trillebør der stod under verandaen ved fyrrummet. Ligeledes stod der også en blå metaltønde som afhørte benyttede til aske og piller.

Når afhørte havde smidt noget aske i trillebør eller i tønden hælde han rigeligt med vand over fra den installerede vandslange under verandaen.

Afhørte havde ikke flyttet på trillebørnene og var af den overbevisning at de stod godt og stabilt. Afhørte mente at der var jordunderlag under verandaen hvor begge trillebør stod.

5

Da afhørte var færdig med sit arbejde klokken cirka 16.00. tjekkede han begge trillebør og den blå tønde. Der kom ikke røg op fra asken og varmeudviklingen virkede meget svag.”

Af rapport Brandundersøgelse fremgår:

”Undertegnede foretog i dag i tidsrummet fra kl. 1000 til 1100 undersøgelse af brandste-det med henblik på udfindelse af arnested og brandårsag.

Gerningsstedsundersøgelsen viste, at de største brandskader var på ejendommens yder-side, ved ejendommens sydvestlige hjørne. Der var brandskader på træterrassen på ejen-dommens sydside. De største brandskader var i den vestlige ende. Strøerne i den vestlige ende ca. 3 m fra enden havde de største skader. Strøerne var placeret umiddelbart over de to trillehører med aske og træpiller fra pilleovnen. Trillebørene blev tømt. Der var ty-delige spor efter brand i bunden af trillebørene.

Konklusion:

Arnested: Trilbører med aske og træpiller

Brandårsag: Antændelse af træpiller med glød eller åben flamme Brandstedet frigivet.”

Politiet standsede efterforskningen den 5. juni 2019, idet der var lagt særligt vægt på, at:   

” … politiets gerningsstedsundersøgelse har vist, at brandårsagen må anses for at være gløder, der havde antændt træpiller i to metaltrillebøre, der stod under verandaen uden for døren til fyrrummet, idet der sås tydelige spor efter brand i bunden af metaltril-lebørene. Det vurderes derfor, at der ikke er et mistænkeligt forhold omkring branden.”

I DBI Brand og Sikrings brandundersøgelse fremgår blandt andet:

”A. Arnestedet/brandårsagen er / er ikke………………..

Anvendes ved den direkte påvisning.

B. Arnestedet/brandårsagen er efter al sandsynlighed / er efter al sandsynlighed ikke

………………..

Anvendes hvor alt taler for, men der er ikke en direkte påvisning.

C. Arnestedet/brandårsagen er sandsynligvis / er sandsynligvis ikke ……………….. Anvendes hvor der er en overvægt, som taler for.

D. Arnestedet/brandårsagen kunne ikke fastlægges, ………………..

Anvendes når brandstedet / effekterne er så ødelagte eller undersøgelsesgrundlaget er så mangelfuldt, at en egentlig undersøgelse ikke kan foretages/eller resultatet af undersøgelsen ikke viser, at noget er mere sandsynligt end andet.

…

7.1 Arnested, brandspredning og brandårsag

Udfra brandsporene, der var udgående helt fra laveste punkt på facaden i området ved dør til fyrrum, sammenholdt med kortslutningsmærkets placering, kunne brandens arne-sted fastlægges til under terrassen, i området lige uden for dør til fyrrum, i samme om-

6

råde var der stillet 2 trillebøre med træpiller, der var udtaget fra stokerfyret, da dette brændte tilbage.

Udfra undersøgelsen af de elektriske installationer og elektriske brugsgenstande i områ-det under terrassen, hvor disse kunne udelukkes som værende årsag til brandens op-ståen, vil den mest sandsynlige årsag til brandens opståen være, at der efter udrydning af træpiller fra stokerfyret stadig fandtes gløder i disse, der efter tid begynder at brænde, evt. kan der være spildt træpiller, da de er kørt ud fra fyrrum i oplag, der var uden for døren.

Branden har kunne udvikle sig i træpiller i trillebør samt diverse træpaller/plastposer, hvis der var spildt træpiller i forbindelse med, at man har kørt ud med trillebør og der-ved medført varmeudvikling, der havde antændt træ i terrassen og tag over denne, bran-den har ligeledes kunne brede sig gennem vinduer og døre til beboelsen.

7.2 Konklusion

Udfra undersøgelsen kunne brandens arnested fastlægges til området uden for dør til fyrrum.

Udfra undersøgelsen vil årsagen til brandens opståen efter al sandsynlighed være en følge af, at gløder havde udviklet brand i træpiller, der var placeret i trillebør.”

Af brandundersøgelsen fremgår endvidere at DBI anvender følgende konklu-sionsgrader:

Fotorapport udarbejdet af politiet er fremlagt under sagen, ligesom fotografier taget af taksator Vidne 3 og DBI er fremlagt.

Lydfil af samtale mellem Vidne 2 og Vidne 1 er afspillet.

Af bilag 1 ”Vejledende afstande” til vejledning om bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014 om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding af, brug af ild, lys, varmekilder m.v. (afbrændingsbekendtgørelsen) fremgår i relation til ”Bygninger med hårdt tag” , blandt andet vedrørende ”Afbrænding i det fri af affald af højst 200 L” :   

” 10 m dog 5 m ved afbrænding i en metalbeholder til afbrænding

Afstanden fordobles i jævn og frisk vind”

Til brug for erstatningsopgørelsen har LB Forsikring A/S fremlagt indboliste udfærdiget af forsikringstager og taksator med angivelse af de enkelte indbo-genstande, mærke, alder, nypris, skøn, rabat/afskrivning og erstatning, som er udbetalt til forsikringstager. Der er endvidere fremlagt oversigt over genhus-ningsudgifter, som ikke er bestridt af Sagsøgte.   

Der har været afholdt syn og skøn under sagen. Af skønserklæringen fremgår:

7

”…

Spørgsmål 1:

Skønnes det, at træpiller fra et stokerfyr vil kunne ligge og ulme i en trillebør fra torsdag den 2. maj 2019, kl. 13:30, til mandag den 6. maj 2019, kl. 22:00, under de rette betingelser, så som f.eks. ilt?

Svar på spørgsmål 1:

Det skønnes, at træpiller godt kan ligge og ulme i en trillebør i flere dage under de rette betingelser, herunder temperatur (omgivelsernes), fugt samt ilt. Der kommenteres yderli-gere omkring disse betingelser senere i erklæringen. Der er endvidere udført et brandfor-søg med træpiller, se særskilt dokument (bilag A til denne skønserklæring).

Spørgsmål 2:

Skønnes det, at det forhold, at der er hældt vand i trillebøren, nødvendigvis vil medføre, at gløder i bunden af trillebøren slukkes?

Svar på spørgsmål 2:

Selvom der er hældt vand i trillebøren er det ikke sikkert, at alle gløder i trillebøren er blevet slukket. Det skyldes, at vandet kan løbe igennem nogle lag, via en strømningsvej som ikke nødvendigvis rammer alle gløder i trillebøren. Det svarer lidt til at man hælder vand ud på noget grus, og man kan ofte se at vandet deler sig ud og løber i bestemte spor eller kanaler, og således ikke opfugter en flade i sin helhed. De træpiller som ikke bliver

ramtaf vand er derfor ikke slukkede. Det er klart at de absolut lavest liggende gløder i

trillebøren med stor sandsynlighed vil blive slukket, men gløder lidt over bunden, og læn-gere oppe, kan godt undgå vandet som beskrevet.

Spørgsmål 3:

Skønnes det, at blæst/vindstød fra den 2. maj 2019 til den 6. maj 2019 kan have været med-virkende årsag til, at askegløder vil kunne blusse op? Der henvises til bilag 7.

Svar på spørgsmål 3:

Blæst og vindstød i den nævnte periode kan have været medvirkende årsag til at aske-gløder er blusset op. Man kender det fra et bål som er næsten brændt ud, og gløder ligger derfor lidt nede i rest-bunken. Hvis man puster ind i bålet så når ilt (oxygen) ned til gløde-rne og der opstår let flammer igen.

Spørgsmål 4:

Hvad skønnes at være årsagen til branden den 6. maj 2019?

Svar på spørgsmål 4:

Årsagen til branden den 6. maj skønnes (mest sandsynligt) at kan henføres til en opblus-ning af gløder i træpiller i trillebøren. Denne var placeret under verandaen og gløder fra trillebøren kan være blusset op, som forklaret under spørgsmål 3 og flammer kan derved have antændt noget letantændeligt materiale lige omkring trillebøren (plastposer, tyndere

8

træ m.v.), som igen har spredt branden til verandaen oven over. (Trillebørenkan være væl-

tet inden branden opstod, hvilket så har medført, at gløder fra trillebøren har antændt le-tantændeligt materiale i nærheden, evt. plastposer m.v. som beskrevet).

En anden mulighed, som er tæt relateret til ovenstående, er at gløder fra trillebøren (pga. vindstød) er blevet hvirvlet op af trillebøren og landet på terrassebrædder eller på en træ-palle (evt. i en fuge mellem 2 brædder), og har på den måde medført brand. Gløder der lander i en fuge ligger nemlig i rimelig læ, og kan ligge og ulme længe og derved antænde

nærmestebræt (eller noget lettere antændeligt der har ligget lige over fugen). En brand

opstået på denne måde, dvs. enten i træpalle eller terrassebræt, kan så have spredt sig vi-dere derfra.

Spørgsmål I A:

Skønsmanden bedes lægge følgende forudsætninger til grund ved sin besvarelse af dette spørgsmål:

Fredag den 3. maj 2019, kl. ca. 13.30, var Sagsøgte ude på den i sagen omhandlede ejen-dom for at tømme og rense ejendommens stokerfyr.

SagsøgteSagsøgte tømte aske og piller i de to trillebøre og i en blå metaltønde, som ejeren af

ejendommen havde placeret udenfor til brug for udførelse af opgaven.

Ved tømningen af asken og pillerne fra beholderen benyttede Sagsøgte sig af en 30x30 cm skuffe, hvorfor Sagsøgte var nødt til at tømme fyret ad flere omgange.

Undertømningen registrerede Sagsøgte, at asken ikke var varm – udover den første

udtømning.Den første tømning indeholdt en håndfuld gløder, som Sagsøgte lagde i

den blå metalspand, hvorefter han hældte vand ud over. Herefter tømte Sagsøgte aske i trillebørene. Ved hver tømning med den nævnte askeskuffe sikrede Sagsøgte sig, at asken og pillerne var våde og kolde. Sagsøgte benyttede sig af en dunk, som han fyldte op med vand fra den udendørs vandhane/vandslange.

Sagsøgte forsatte sådan i et par timer, hvorefter arbejdet blev tilendebragt. Efter fær-diggørelsen af arbejdet tjekkede Sagsøgte både trillebørene og den blå metaltønde for at se, om der var tegn på røg eller gløder. Sagsøgte følte ingen varmeudvikling – alt var forsat vådt og koldt, og der var intet tegn på røg.

Sagsøgte forlod ejendommen ca. kl. 16.00 (om fredagen den 3. maj 2019).

Mandag den 6. maj 2019, ca. kl. 22.00, blev der konstateret brand på ejendommen.

Underbehørig hensyntagen til ovenstående forudsætninger samt iagttagelse og inddra-

gelse af vejrforholdene på ejendommen i perioden fra fredag den 3. maj 2019 til mandag den 6. maj 2019, jf. bilag 7 og bilag B, bedes skønsmanden vurdere og oplyse, om det efter

9

skønsmandens opfattelse er

(i) usandsynligt;

(ii) mindre sandsynligt;

(iii) sandsynligt;

(iv) overvejende sandsynligt; eller

(v) sikkert,

at brandens opståen den 6. maj 2019 er en følge af, at gløder havde udviklet brand i træpil-ler, der var placeret i trillebør, jf. konklusionen i DBI rapporten (bilag 4).

Svar på spørgsmål I A:

Det vurderes at være sandsynligt (på baggrund af de givne forudsætninger), at brandens opståen den 6. maj 2019 er en følge af, at gløder har udviklet en brand i træpiller der var placeret i trillebøren.

Vinden var i første ca. 1,5 dag af perioden fra vest og nord med vindstyrke ca. 5-10 m/s og

desidste 2 dage (5.-6. maj) dage vind fra henholdsvis sydvest og vest, stadig med

vindstyrke i området 5-10 m/s.

Jeg kunne ikke se/finde bilag B som der også henvises til i spørgsmålet.

Spørgsmål II A:

Henset til det anførte i det i BS-48722/2020 fremlagte bilag 1, sidste side, sidste afsnit, (af-høringsrapport af Sagsøgte, den udførende entreprenør) hvor det er anført:

”Fredag klokken ca. 13.30 ankom afhørte til Adresse 1, hvor han rensede fyret og smed aske og restende piller fra fyret i de 2 trillebør der stod under verandaen ved fyrrummet. Ligeledes stod der også en blå metaltønde som afhørte benyttede til aske og piller.

Når afhørte havde smidt noget aske i trillebør eller i tønden hældte han rigeligt med vand over fra den installerede vandslange under verandaen.

Da afhørte var færdig med sit arbejde kl. ca. 16.00 tjekkede han begge trillebør og den blå tønde. Der kom ikke røg op fra asken og varmeudviklingen virkede meget svag.”

bedes skønsmanden oplyse, om en sådan varmeudvikling kan være udtryk for, at der fort-sat var gløder i asken/træpillerne, og om det dermed kan udelukkes, at disse træpille/asken ikke var fuldt ud slukket?

Det forudsættes i øvrigt, at skønsmanden orienterer sig i fornødent omfang i sagens bilag, herunder på nuværende tidspunkt særligt bilag 1, 2, 4 og 7 fremlagt i BS-48722/2020, samt den lydoptagelse, der er fremlagt i nærværende sag, jf. det anførte i stævningen, side 2, nederst.

10

Svar på spørgsmål II A:

En sådan varmeudvikling som beskrevet i spørgsmålet, kan godt skyldes, at der fortsat var gløder i asken/træpillerne, dvs. at de ikke var ordentligt slukket.

Spørgsmål II B:

Skønsmanden bedes oplyse, om en entreprenør med den fornødne professionelle faglige

baggrund,der udfører arbejder på et fyr tilsvarende de i nærværende sag omhandlede

arbejder, som et led i en sådan hensigtsmæssig udførelse og under iagttagelse af sædvan-lige håndværksmæssige standarder og skik for sådanne arbejder, bør tilsikre, at det mate-riale (træpiller m.v.), der udtages af fyret, placeres i en sådan afstand fra bygninger m.v., at risiko for brand undgås, og skønsmanden bedes i den forbindelse oplyse, hvad en sådan afstand er, og om denne afstand er foreskrevet i vejledninger eller lign. for sådanne arbej-ders udførelse.

Svar på spørgsmål II B:

En entreprenør med den beskrevne professionelle faglige baggrund skal sikre, at det ma-teriale (træpiller m.v.) der udtages af fyret, placeres i en god afstand til bygninger m.v. så risiko for brand undgås. En afstand herfor kan findes i Afbrændingsbekendtgørelsen, og for svar herom kan henvises til spørgsmål III O. Det er ikke en præcis eller beregningsmæs-sig fundet afstand, men i stedet en erfaringsbaseret værdi.

Spørgsmål III A:

Skønsmandens bedes ud fra sagens rapportmateriale fra politi (bilag 1), og herunder især foto-side 18 i bilaget (foto nr. 8) samt desuden journalistfotos fra brandaftenen (bilag II-E) oplyse, om det kan udledes af det beskrevne eller fotograferede, på hvilket tidspunkt eller

på hvilkenvis/af hvilken årsag den ene af de 2 under verandaen placerede trillebøre er

væltet?

Det bedes som led i besvarelsen generelt oplyst, om det kan udelukkes, at væltning af tril-lebøren kan have været årsag eller medvirkende årsag til brandens opståen?

Svarene bedes begrundet.

Svar på spørgsmål III A:

Det kan ikke endeligt udledes, på hvilket tidspunkt eller på hvilken vis eller årsag den ene

af de 2 trillebøre er væltet. Denkan være væltet inden branden opstod, men kan dog også

være væltet under slukningsarbejdet. Væltningen af trillebøren, hvis det skete inden bran-den opstod, kan have været medvirkende årsag (eller årsag) til brandens opståen idet sta-digt glødende træpiller kan have antændt brandbart materiale nede på jorden.

Spørgsmål III B:

11

Det bedes med henvisning til sagens mange fotos af indhold fra de 2 trillebøre (f.eks. føl-gende sider i DBI-fotos/bilag 10: side 65-67, 69, 73-74, 84-90 og følgende sider i taksatorfo-tos/bilag 12: side 149-51) oplyst, om følgende iagttagelser kan bekræftes:

a) Ses dele af trillebør indholdet at bestå af savsmuld frem for træpiller ?

b) Hvor stor en andel er der – skønnet i procent – tale om ?

c) Hvad er baggrunden for, at indholdet i det beskrevne omfang både består af savsmuld frem for træpiller ?

d) Viser fotos (i givet fald hvilke) en sådan andel af ”brændte sorte træpiller” , at der skønsmæssigt kan oplyses om disse i procent af trillebørens/trillebørenes indhold (et skøn bedes udøvet)?

Ved besvarelsen bedes tekstdelen af side 12 i bilag 4 (DBI-rapport) tillige indgå.

Svar på spørgsmål III B:

De iagttagelser der er anført i spørgsmålet kan bekræftes på baggrund af de fremhævede bilag med fotos. Se min uddybning herunder:

a) Dele af trillebørens indhold ligner savsmuld, men træpiller kan forvitre på grund af fugt m.v. til noget der ligner savsmuld. Det er formentlig årsagen.

b) Der er tale om en andel på ca. 20% i den ikke væltede trillebør, men noget mere, måske 40% i den væltede trillebør

c) Fugt

d) Der vurderes at være ca. 70% ”brændte sorte træpiller” . Det er vurderet ud fra foto side 74 og 84. Tallene er dog ret usikre (svært at skønne kun ud fra billeder).

Spørgsmål III C:

Det bedesoplyst, om lyst farvet materiale i trillebørene (både i savsmuldsform og pille-

form) er udtryk for, at disse materialer ikke har været antændt/i brand?

Svaret bedes begrundet.

Svar på spørgsmål III C:

Lyst farvet materiale som nævnt i spørgsmålet, er et udtryk for at disse materialer ikke har været i brand. Materiale af denne art vil blive mørkt på grund af pyrolyse, som er en del af (opstarten) på en brandproces.

Spørgsmål III D:

Det bedes med afsæt i spørgsmål og svar III B og III C oplyst, om varme eller flammedan-nelse fra ”mørke træpiller” i bunden af trillebørene ville kunne føre varme og flammer op gennem lagene uden at mellemlagene derved også ville fremstå ”mørke/brændte” i disse lag ?

Svaret bedes begrundet.

12

Svar på spørgsmål III D:

Varme eller flammedannelse fra ”mørke træpiller” i bunden af en trillebør vil kunne føre varme eller flammer op gennem lagene. Ved flammer der føres op gennem lagene vil også de berørte mellemlag ret hurtigt blive ”mørke/brændte” (inden for ca. 2-3 minutter). Ved varme alene (dvs. uden flammer) er det ikke sikkert det vil resultere i farveændring, det skyldes temperaturen. Det vil i hvert fald tage noget længere tid end med flammer.

Spørgsmål III E:

Med henvisning til afstanden fra top trillebør til underside verandabrædder(der bedes

anført)bedes generelt oplyst, om øverst i trillebøren placerede træpiller ”med ild i” vil

udvikle flammer (eller varmegrader) der kan antænde verandabrædderne?

Svaret bedes begrundet ud fra enten skønsmandens egen (dokumenterede) testning eller viden om brandevnen og brandmåden af træpiller af det konkrete fabrikat.

Svar på spørgsmål III E:

Afstanden fra top af trillebør til underside af verandabrædder var ca. 80 cm. Øverst i tril-lebøren placerede træpiller ”med ild i” , vil udvikle flammer (og varmegrader) der dog for-mentlig ikke vil kunne antænde verandabrædderne. Som del af dette skønsarbejde har jeg lavet et brandforsøg med træpiller i en trillebør. Der forekom flammer af en højde på mak-simalt ca. 40 cm, og i en fluktuerende form. Endvidere varede flamme-fasen ikke særligt lang tid. Alt i alt, skønner jeg derfor, at det ikke er flammer fra træpiller i trillebør med ild i som direkte har antændt verandabrædder.

Spørgsmål III F:

Det bedes med henvisning f.eks. fotosiderne 47 og 48 i bilag 10 (DBI-fotos) oplyst, om det kan bekræftes, at gulvfladen i verandaen ikke udelukkende er gennembrændt i siden ud

mod landevejen (det af politiet anførte ”arnestedsområde”)men tillige – uden fuld gen-

nembrænding på midten – i den højre side af verandaen ?

Ved bekræftende besvarelse bedes skønsmanden om muligt oplyse en brandteknisk for-klaring herpå, og det bedes ved besvarelsen oplyst, om det tilspurgte forhold kunne antyde mere end 1 arnested for branden?

Svar på spørgsmål III F:

Det kan bekræftes, at gulvfladen i verandaen ikke udelukkende er gennembrændt i siden ud mod landevejen, men også i højre side af verandaen, og uden fuld gennembrænding i verandaens midterste del.

En brandteknisk forklaring herpå kan være, at brande ofte har flere steder med stor styrke (kraftig brand), mens andre områder er mere moderate. Det skyldes ofte, at der kan blive

kraftigbrand de steder der er meget brandbart materiale, ganske simpelt. Men branden

13

skal naturligvis kunne sprede sig hen til det eller de steder med meget brandbart materiale, og det kan ske med vinden, eller ved en såkaldt overtænding.

Overtænding kan ske når temperaturen i branden bliver ret høj og en nærmest momentan brandspredning sker pga. varmestråling (og dels konvektion) til endnu ikke antændte om-råder, som derved bliver antændt og derefter indgår i den samlede brand. På denne måde

kan områdermed meget brandbart materiale blive antændt, også et stykke væk fra den

oprindelige startbrand. Og det kan være forklaring på, at den midterste del af verandaen ikke har været udsat for en kraftig brand og terrassebrædderne her således ikke er helt så brændte som de er i hver ende af verandaen. Simpelthen fordi der ikke har været meget brandbart materiale over eller under verandaens midterste del.

Det er således ikke noget tegn på at der har været flere arnesteder for branden.

Spørgsmål III G:

Det bedes med henvisning til de mange fotos taget af DBI-undersøger, politi og taksator oplyst, om der på fotos ses andre forhold, der kunne indikere én eller flere øvrige teoretiske brandårsager?

Der tænkes f.eks. – men ikke udelukkende – på fotoside 57 samt 96-101 i DBI-fotos og s. 148 i taksatorfotos.

Svaret bedes begrundet.

Svar på spørgsmål III G:

Fotoside 57 viser 2 stk. brændefakler og fotosiderne 96-101 viser en del forkullede objekter men også nogle elektriske ledninger. Ledningerne er afisolerede pga. branden. På samme fotosider ses en metalplade med en ledning gennem en udsparing. Metalpladen ligner en form for skjold/afdækning, til en Husquarna plæneklipper måske. Det er uvist hvad pladen

har værettil. Side 148 i taksatorfotos viser afbrændte rester. Endvidere ses resterne af et

hjul samt en metalkonstruktion i gul farve med et par lange stænger. Sidstnævnte ligner en klapstol, men jeg er i tvivl om hvad det faktisk er.

På baggrund af de her fremhævede fotos samt de i sagen mange andre fotos, så kan øvrige teoretiske brandårsager være følgende:

a. En fakkel som har været tændt, og væltet ned på noget brændbart materiale som her-ved er blevet antændt

b. En elektrisk kortslutning. DBI nævner i deres rapport at der er tegn på kortslutning på en ledning

c. Uforsigtig omgang med ild. Måske har nogen tabt noget letantændeligt materiale ned på/i nærheden af fakkel eller trillebør med gløder.

d. Cigaretskod smidt eller tabt ned fra en altan e.lign. og landet på noget letantændeligt materiale

14

e. Påsat brand. Denne mulighed kan ikke udelukkes.

Spørgsmål III H:

Det bedes med henvisning til fotos fra især DBI udvisende ”rydning af område udenfor dør til fyrrum” (og tekstdel side 12 og 13 i bilag 4) oplyst, hvilken – om nogen – betydning for selve brandårsagen det har, at der dette sted oplyses at være konstateret ”forkullede træpaller samt brændte plastposer” ?

Svaret bedes begrundet.

Svar på spørgsmål III H:

Ud fra de nævnte fotos udvisende ”rydning af område udenfor dør til fyrrum” med for-

kulledetræpaller samt brændte plastposer, kan man ikke konkludere særligt meget. Man

kan dog konkludere at der har være ild i nævnte træpaller, og sandsynliggøre at dette kan

skyldestabte glødende træpiller ned på træpaller eller plastposer, som så er blevet an-

tændt, og igen har lavet brandspredning til veranda (terrassebrædder) og branden har nu haft ganske meget brandbart materiale, som igen har kunnet medføre den ret voldsomme brand som det endte med. Dette er blot et muligt scenarie.

Spørgsmål III i:

Det bedes oplyst, om pillefyret har et termostatstyret sprinklersystem ?

I bekræftende fald bedes funktionen heraf beskrevet, og det bedes oplyst, hvilken betyd-ning dette har haft på det indhold fra fyret, der blev flyttet ud til trillebørene fredag d. 3. maj 2019 ?

Svaret bedes begrundet.

Svar på spørgsmål III i:

Pillefyret, som er et Stokerfyr, har et sprinklersystem. Hvis stokerfyret laver tilbagebræn-ding så udløser vandslukning, dvs. sprinklersystemet. Når der registreres for høj tempera-tur et sted, så aktiveres sprinklersystemet. Når sprinklersystemet aktiveres så frigiver det vand som køler branden. Hvis sprinklersystemet har været aktiveret kort tid inden indhold fra fyret er blevet flyttet ud til trillebørene så ville dette indhold have være vådt/fugtigt.

Spørgsmål III J:

Skønsmanden bedes – efter egen gennemgang af det i 2021 tilgængelige materiale – gene-relt gennemgå konklusionsdelen i bilag 4 (DBI) og oplyse, om det anførte kan tiltrædes af skønsmanden.

Det bedes som led i besvarelsen oplyst, såfremt skønsmanden mangler oplysninger for at kunne verificere det anførte, og såfremt skønsmanden mener, at der er elementer af brand-teknisk betydning, der burde have indgået i samme konklusionsdel.

15

Svar på spørgsmål III J:

Jeg er rimelig enig i DBI`s konklusionsdel (i bilag 4). Men der kan også være andre mulige brandårsager, jf. mit svar på spørgsmål III G. Det er ikke evident, at brandens årsag skal

henføres til gløder og brandudvikling i trillebør som så har spredt sig videre. Detkan have

væreten anden brandårsag, måske med arnested i det af DBI nævnte område ud foran

døren til fyrrum. Her er brandspor som sandsynliggør at branden er startet i dette område. Der mangler oplysninger for endeligt at kunne verificere det anførte, og der kunne være anført andre mulige brandårsager i samme konklusionsdel.

Spørgsmål III K:

Det bedes med afsæt i spørgsmål og svar III J særligt oplyst, om skønsmanden kan tiltræde, at (teoretisk) tab af stadig glødende og varme træpiller fra fyret fredag eftermiddag først vil initiere en brand mandag aften (ca. 80 timer senere) ?

Svaret bedes begrundet.

Svar på spørgsmål III K:

Jeg vil sige, at tab af stadig glødende og varme træpiller fra fyret fredag eftermiddag godt

kan initiereen brand mandag aften (ca. 80 timer senere). Ulmebrande kan forløbe over

ganske lang tid, så længe der er brandbart materiale til stede. Når der ikke er mere materi-ale, så stopper ulmebranden selvfølgelig, og kun asken ligger tilbage. Dette viste det ud-førte brandforsøg også.

Spørgsmål III L:

Skønsmanden bedes – under den faste og indlagte forudsætning af branden kl. ca. 22 man-dag d. 6. maj har sin årsag i trillebør indholdet fra fredag eftermiddag – oplyse, om en ”glødeudvikling” i perioden fredag eftermiddag og frem til mandag aften ville føre til gradvist opstået og løbende udviklet lugt- eller røgdannelse? (også forinden branden blus-sede voldsomt op som beskrevet af politiet og vidne)

Det bedessom led i besvarelsen oplyst, om sådanne lugt-eller røgdannelser ville have

været kendelige for de familier/lejere – eller andre på stedet værende – der i de beskrevne op mod 80 timer har befundet sig i området (især i lejligheder samt terrasser). Det henvises herunder til bilag II-D).

Svar på spørgsmål III L:

Det er korrekt at en glødeudvikling over så lang tid (mere end 3 døgn) ville medføre lø-bende udvikling af lugt- og røgdannelse, også inden branden blussede voldsomt op som beskrevet af politi og vidne.

Sådanne lugt- eller røgdannelser ville have været tydeligt mærkbare for familier/lejere eller andre der har befundet sig i området, i løbet af de knap 80 timer der forløb. Røgen går opad og derfor vil lugt og røg være kendelige for personer som har opholdt sig på en terrasse

16

eller i en lejlighed med åben terrassedør. Jeg vil henvise til det udførte brandforsøg med træpiller, som viser stor røgudvikling i visse faser af brandforløbet.

Spørgsmål III M:

Såfremt dette ikke er indeholdt i svar på øvrige parters spørgsmål bedes oplyst, om føl-gende (teoretiske) brandårsager kan udelukkes:

1. Genstande (f.eks. cigaretgløder) er i løbet af weekenden tab eller nedkastet fra enten lejligheder eller terrasser og har antændt noget brændbart i arnestedsområdet ud for fyrrumsdøren

2. Uvedkommende har via adgang fra vejsiden antændt de materialer, der befandt sig i samme område (herunder træpaller og/eller trillebør indhold)

3. Øvrige af skønsmanden – ud fra egne ”iagttagelser” - oplyste årsager, der ikke har med arbejderne fredag eftermiddag at gøre.

Ved besvarelsen bedes skønsmanden redegøre for såvel

a) det tidsmæssige aspekt; ved at anslå og oplyse perioden fra første flammedannelser til den voldsomme udbredelse af branden, der ses i sagen

b) det sandsynlige udspring/opstart af de flammer der starter branden set i forhold til afslutning af arbejder tilendebragt fredag eftermiddag senest kl. 16.

Svar på spørgsmål III M:

De nævnte (teoretiske) brandårsager kan ikke udelukkes. Det tidsmæssige aspekt er at pe-rioden fra første flammedannelser til den voldsomme udbredelse af branden er skønnet til nogle minutter, formentlig under 30 minutter. Jf. et Person 1 som havde

observeretbranden gennem en kikkert, og observerer brand i husets sydvestlige hjørne.

Og jf. vidnet, efter 1-2 minutter udviklede branden sig eksplosivt til en større brand, med 5 m høje flammer efter et par minutter (denne oplysning er fundet i sagens bilag 1). Det sandsynlige udspring/opstart af de flammer der starter branden er et sted ved terras-sen, og muligvis i området foran døren til fyrrum. Det er vanskeligt at komme et svar meget nærmere end det.

Spørgsmål III N:

Det bedes med henvisning til spørgsmål 3 fra rekvirenten om vindforhold oplyst, om det

kan udledesaf sagens bilag 7, at vinden har udviklet og ændret sig i den i bilag 7 viste

periode, at vindændringer i sig selv har haft betydning for brandårsagen ?

Svaret bedes begrundet.

Svar på spørgsmål III N:

Vindændringer i sig selv kan godt have haft betydning for brandårsagen. Det skyldes at vindhastigheden kan forårsage hurtigere opståen af flammer (f.eks. i en trillebør med glø-

17

dende træpiller) og ved at vindretningen kan være bestemmende forhvordan den følgende

brandspredning sker.

Spørgsmål III O:

Med henvisning til spørgsmål 2 fra Sønderjysk Forsikring/IF Forsikring bedes skønsman-den ikke alene hense til fremlagt bilag 4 og 5 men tillige til fremlagt bilag II-J (mailsvar) og II-K (Afbrændingsbekendtgørelsen) og i den forbindelse (såfremt skønsmanden anser sig kompetent hertil) skønne over følgende:

a) Er aktiviteterne udført d. 3. maj 2019 omfattet af den bekendtgørelse og vejled-ning, der henvises til i nævnte bilag ?

I bekræftende fald bedes oplyst (skønnet) hvilke dele af bekendtgørelse og vej-ledning, der forekommer relevante for aktiviteterne.

b) Er vejledningens bilag 1 (afstandskrav) relevante i forhold til aktiviteterne og i bekræftende fald bedes oplyst, hvilken type handling i bilag 1, aktiviteterne falder ind under ?

Svar på spørgsmål III O:

Jeg vurderer følgende:

a) Aktiviteterne udført d. 3. maj 2019 var formentlig omfattet af den bekendtgørelse nr. 1339, af 10. december 2014 om brandværnsforanstaltninger v. afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v. (kaldet Afbrændingsbekendtgørelsen) og vejledning, der henvi-ses til i nævnte bilag. (Jeg er ikke ekspert i Afbrændingsbekendtgørelsen, så mit svar her er med forbehold.)

b) Afstandskrav jf. vejledningens bilag 1 til Afbrændingsbekendtgørelsen er formentlig relevante i forhold til aktiviteterne. I bilag 1 er der et skema med vejledende afstande. Den aktuelle kolonne for sagen vurderes at være ”Afbrænding i det fri af affald af højst 200 l” hvor der for bygninger med hårdt tag er nævnt et afstandskrav på 10 m. Men for letantændeligt tag (over veranda) så er kravet væsentlig mere. Jeg mener aktiviteterne falder ind under sidstnævnt del af bilag 1, idet taget over veranda er brandbart, og selve verandaen er udført i brandbart materiale, og dermed er kravet til afstand mel-lem trillebør og veranda min. 20 m. Trillebøren var placeret helt henne ved veranda.

…”

Skønsmanden har udført følgende brandforsøg med træpiller:

”BRANDFORSØG MED TRÆPILLER

Skønsmanden fandt frem til de i sagen involverede træpiller, på baggrund af navnlig foto i et bilag.

Det var fab. Varga pellets, 8 mm (svensk kvalitet). Emballeret i rød/hvide poser. Sælges i poser á 16 kg.

18

Brandforsøget blev udført den 12. december 2021. 10 kg træpiller blev hældt i en trillebør til for-søget.

Vejrforhold:

Temperatur 3 °C

Vindforhold 5 m/s fra syd

Nedbør ingen (men diset)

Landskab snedækket

Tidspunkt Kommentar

12. dec. 2021

12:00 Start af forsøg. Træpiller antændt med sprit

12:02 Sprit brændt af

12:10 Flammer fluktuerende, op til 40 cm høje. Se foto af flammer m.v.

Der blev registreret ”savsmuld” som kan skyldes lidt vand i trillebør

12:30 Træpiller nu næsten helt sorte. Nu både flammer og røgdannelse (se foto)

Temperatur af træpiller uden flammer er >> 300 °C (målt med Raytek) Flammer nu kun ca. 15-20 cm høje. Temperatur af flammer ca. 800 °C

12:45 Meget røgdannelse (se fotos taget fra ca. 30 m afstand)

13:00 1 time efter forsøgets start. Nu kun røg – ingen flammer. Ren ulmebrand. 15:00 3 timer efter forsøgets start. Kun røg – ingen flammer. Efterfyldt 1 kg træpiller.

Fra ca. 13:30 – 15.00 var der let regnvejr.

16.00 Fra 16:00 – 17:00 Let regnvejr igen. Ren ulmebrand. Mørkt udenfor, så ingen fotos. 19:00 7 timer efter forsøgets start. Træpiller er rødglødende lidt nede i bunken. Overfladetempe-

raturer

150 – 300 °C. Temperatur af gløder er langt højere.

13. dec. 2021 (vejrforhold: 6 °C, 3 m/s, ingen regn)

06:30 Rødglødende lidt nede i bunken. Nu en stor del omdannet til egentlig aske uden energi.

Overfladetemperaturer 50 – 250 °C. Temperatur af gløder er langt højere.

20:30 Kun lidt varme tilbage, næsten alle træpiller er brændt ud og omdannet til aske.

Overfladetemperaturer kun ca. 50-80 °C

14. dec. 2021 (vejrforhold: 7 °C, 5 m/s, ingen regn kl. 7:00, men regn i løbet af natten)

07:00 Helt kold nu - næsten som omgivende temperatur. Ingen gløder. Alt materiale er omdan-

net til aske. 43 timer efter forsøgets start. Slut forsøg.”

Forklaringer

Sagsøgte, Vidne 2, Vidne 1, Vidne 3 og Skønsmand har afgivet forklaring.   

Sagsøgte har forklaret, at han er uddannet klejnsmed med speciale i svejsning.

Han driverenkeltmandsvirksomheden Virksomhed, hvor han lejer sin

arbejdskraft ud. Han kontaktede Virksomhed ApS, da han på Facebook så, at Vidne 2 søgte en til at hjælpe sig.

Inden den 3. maj 2019 havde han været på ejendommen beliggende Adresse 1, 6200 Aabenraa 1-2 gange tidligere sammen med Vidne 2, hvor de havde skilt ejen-

19

dommens pillefyr ad, rengjort det og samlet det igen. De måtte derud to gange, før det blev helt tæt.

Han var også på ejendommen en aften ca. en uge før den 3. maj 2019, hvor en klods i pillefyret var knækket og skulle skiftes.

Den 3. maj 2019 var han på ejendommen for at fjerne piller og aske fra fyret, fordi

der havdeværet tilbagebrand i fyret. Han havde ikke tidligere renset fyret på

ejendommen, men han har selv et pillefyr, så han var vant til at rense et sådant. Han var vant til at fjerne aske og brændte piller fra sit eget fyr, ligesom mange af de opgaver han varetog for Vidne 2 var hovedrengøring af pillefyr. Han havde ikke tidligere gjort det på Adresse 1, 6200 Aabenraa. Han havde ingen direkte kon-takt til ejendommens ejer, Vidne 1.

Han blev kontaktet af Vidne 2, som fortalte, at der havde været tilbagebrand i fyret, og at det skulle renses, gøres rent og sættes i gang igen. Han spurgte Vidne 2, hvor-

dandet skulle foregå. Vidne 2 forklarede, at Vidne 1 havde stillet to trillebøre

frem til affaldet fra fyret. Efter instruktion fra Vidne 2 forsøgte han at få mest muligt ud gennem brændkammeret. Han brugte askeskuffen til at bære affaldet ud med. Askeskuffen var ca. 30x30x40 cm. Der var en lille håndfuld gløder i kedlen. Han tog gløderne ud og hældte dem i en lille tønde af jern/metal, som stod placeret, så det kunne regne ned i den. Der var vådt aske i spanden, da han tømte gløderne ned i den. Han forsatte med at bære aske fra fyret ud ved brug af askeskuffen. Han lagde asken i de to trillebøre. Hver gang han havde tømt en skuffe med aske, hældte han vand over. Han brugte en 5-litersdunk, som han vil skyde på næsten var fuld hver gang. Han forsatte på den måde, indtil fyret var tømt. Derefter åb-nede han pilletanken og gjorde den rent. Han fyldte tanken med nye træpiller, lukkede fyret og startede det op. Inden han gik fra ejendommen, kiggede han på trillebørene. Begge trillebøre stod op. Der var en lille top på, som stak ca. 15-20 cm over kanten på trillebørene. Inden han kørte hjem, kontrollerede han, at der

ikkekom røg fra trillebørene. Han gik ud fra, at der ikke var gløder i

asken/træpillerne, som han havde lagt i trillebørene, idet der ikke kom røg fra det. Han gik ud fra, at det var slukket, da kørte han hjem. Han var på ejendom-men ca. 3 timer. Det kan godt passe, at det var i tidsrummet fra ca. kl. 13.30-16.00.

Han havde kun kontakt med Vidne 2 vedrørende opgaven. Han havde spurgt Vidne 2, hvor trillebørene skulle køres hen. Vidne 2 havde dertil svaret, at kunden selv ville sørge for at flytte trillebørene.   

Han havdekunnet stå oprejst under verandaen. Han er ca. 1,88-1,89 m høj, og

der var ca. 1,1-1,2 meter fra trillebørenes overkant op til verandaen.

Under henvisning til, at han til politiet har forklaret, at varmeudviklingen fra tril-lebørene var meget svag, forklarede han, at der ikke kom noget røg fra trillebø-

20

rene. Der var derfor ikke nogen varmeudvikling. Hvis der er varmeudvikling, vil der også være røg. Han stod ikke og mærkede på det. Han havde haft montage-handsker lavet af gummi på, da han tømte fyret. Hvis asken/træpillerne havde været varme, ville handskerne være smeltet.

Han har været certifikatsvejser i 10-15 år, og han er vant til at arbejde med varme. Han ved, at noget materiale kan holde på varme i flere dage. Han har ikke noget

kendskabtil de afstande, der er angivet i vejledning om bekendtgørelse om

brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys og varmekilder m.v.   

Der kan ligge omkring 300 kg træpiller i pilletanken på fyret, når det er fyldt op. Der var ikke mange piller tilbage i tanken, det var derfor, der opstod tilbage-brand. Det havde ikke været ild i alle træpillerne i tanken. Han så ingen gløder i det materiale, som han tømte ud fra tanken. Han fjernede både aske, forkullede træpiller og nogle opsvulmede træpiller.

Ud fra billederne fra det af skønsmanden udførte forsøg forklarede han, at nogle piller var meget større end normalt, fordi de havde suget vand. De havde suget vand, fordi sprinklersystemet i tanken havde sprøjtet vand på dem. Han kan ikke huske, om der var tørre træpiller i tanken, men der var både sorte træpiller og opsvulmede træpiller.   

Vidne 1 har forklaret, at han ejede ejendommen beliggende Adresse 1

Adresse 1, 6200 Aabenraa, da den brød i brand. Der var et pillefyr på ejendommen. Han har altid brugt Virksomhed ApS, når der var problemer med fyret.   

I januar 2019 brændte fyret baglæns. I den forbindelse havde Virksomhed ApS fjernet træpiller fra fyret, hvilket havde resulteret i, at der var opstået brand ude foran fyrrummet, hvor der lå nogle træpiller på en palle. Træpillerne fra fyret havde antændt pallen. Brandvæsnet var der, og politiet spurgte dengang efter et telefonnummer på Virksomhed ApS.   

Der havde været problemer i ugen op til den 3. maj 2019. En lejer havde ringet til

ham, fordider ikke var noget varmt vand. Han kørte ud til ejendommen, hvor

han kunne se, at fyret var gået ud. Han ringede til Vidne 2, som guidede ham til at

trykkepå nogle pile, hvorefter Vidne 2 konstaterede, at det var fordi, at der ikke

blev skubbet piller frem. Dagen efter gik fyret igen ud. Vidne 2 ville have ham til at skrue på nogle skruer af, men han bad i stedet Vidne 2 om at komme og gøre det. Vidne 2 ringede til ham og fortalte, at fyret kørte igen. Nogle dage efter skulle han fylde træpiller på fyret, og kunne konstatere at der var våde træpiller. Han rin-gede igen til Vidne 2, og han bad ham om at komme og få bragt fyret i orden inden

weekenden,fordi han skulle til Sverige. Han satte to trillebøre, som de kunne

komme de træpiller, som de fjernede fra fyret i, for at undgå, at der skulle ske det samme som i januar. De kunne også hælde vand over dem. Han gjorde Vidne 2 op-

21

mærksom på, at der tidligere havde været brand, og at det ikke skulle ske igen. Vidne 2 sagde, at han aldrig havde hørt om branden i januar.

Hanhavde en telefonsamtale med Vidne 2 2-3 måneder efter branden, fordi han

havde fået besked om, at regningen for arbejdet ville gå til inkasso, hvis ikke han betalte. Vidne 2 indrømmede, at han havde glemt at sige til Sagsøgte, at han skulle fjerne trillebørene, når han var færdig. Han havde ikke lavet en aftale med Vidne 2 om, at han selv ville fjerne trillebørene. Han havde bestilt et professionelt firma til at varetage opgaven. Der var en græsplæne ved siden af, som man nemt kunne have kørt trillebørene ud på.   

Over kælderdøren var der en træveranda. Der er ca. 2,20 meter fra jordoverfladen og op til verandaen. Man kunne stå oprejst under den. Afstanden bliver mindre jo længere man bevæger sig væk fra kælderdøren.

Han var selv på ejendommen den 3. maj 2019. Han var ikke omme på den side af ejendommen, hvor han havde sat trillebørene. Han så derfor ikke de fyldte tril-lebøre.

Den 6. maj 2019 var han selv forbi ejendommen og kiggede på fyret kl. 17.00. En lejer, Person 3, var nede at kigge på fyret kl. 21.00. Der var ikke noget med fyret, da de var der. De var begge gået via trappen inde i ejendommen ned i fyrrummet.

Vidne 2 har forklaret, at han er uddannet bygnings-og landbrugssmed. Han er indehaver af Virksomhed ApS. Han har været på ejendommen beliggende Adresse 1, 6200 Aabenraa flere gange over flere år. Han kom også på ejendommen under de to tidligere ejere.

I januar2019 var han på ejendommen for at tømme tanken bag fyret sammen

med Sagsøgte. Der havde været en tilbagebrand i tanken. Sagsøgte hjalp ham med at tømme fyret. De havde fyldt de brændte piller over i en blå tønde og hældt vand over. Derudover havde de lagt nogle træpiller direkte på jorden.

Han ringet op af Vidne 1 om mandagen, og Sagsøgte var i den forbindelse med

udeat skifte et leje i fyret. Fredag den 3. maj 2019 ringede Vidne 1 igen og

sagde, at han ville have fyret tømt, fordi det var brændt tilbage. I den forbindelse fortalte Vidne 1, at der havde været brand, efter de havde været der i januar. Vidne 1 sagde, at han ville stille to trillebøre frem, som de kunne fylde træpil-lerne over i. Det var i stedet for at lægge pillerne på jorden og derved undgå, at der igen opstod brand. De talte ikke om, hvorvidt trillebørene skulle køres væk eller blive stående, eller om det var ham eller Vidne 1, der skulle fjerne tril-lebørene.

22

Han ringede til Sagsøgte og fortalte, at Vidne 1 havde sat nogle trillebøre frem, som træpillerne skulle fyldes i.

Normalttager man træpillerne ud fra fyret, lægger dem på jorden og hælder

vand over. Det kan være nødvendigt at fylde meget vand på, fordi vandet ellers fordamper.   

Vidne 3 har forklaret, at han har været taksator siden 2008. Han er ud-

dannetinden for skadeservice, hvorfor han ved, hvad der kan reddes og hvad

der ikke kan. Han har taget de fleste af billederne i sagen.

En genstandsdagsværdi fastlægges på grundlag af genstandens alder, brug,

mode, nedsat anvendelig og andre omstændigheder. Særligt kendetegnende for

indboettilhørende forsikringstageren hos LB Forsikring A/S var, at mange af

genstandene var købt som antikviteter eller som brugte Værdien af en sådan gen-stand fastsættes ud fra, hvad den ville koste som brugt i dag. Forsikringstageren skal kunne gå ud og købe en tilsvarende brugt genstand. Han havde 10-15 møder med forsikringstageren. Det var meget tidskrævende. Han har opgjort genstan-denes dagsværdi. Værdien er baseret på et skøn efter samtale med forsikringsta-ger. Der er fremlagt kvitteringer vedrørende nogle af genstandene. De stiller ikke høje dokumentationskrav i et tilfælde som dette, hvor alt var brændt. I stuen var alt stort set udbrændt og forvandlet til aske, hvorfor han måtte tage forsikrings-tagerens ord for gode varer, og ellers gik han ud fra billederne, som han har taget. Han bad forsikringstageren udarbejde et Excel ark med de ødelagte genstande. Forsikringstageren var generelt meget rimelig hele vejen igennem. Hun værdi-satte lavt.   

15 % svarer til den genleveringsrabat, som kan opnås i forbindelse med gener-hvervelsen af en genstand. Den i opgørelsen angivne procentsats kan være enten en rabat eller en afskrivning. Det afhænger af den snak han har haft med forsik-ringstageren. Den i opgørelsen angivne nypris kan lige så godt være en brugt pris som en nypris. Det afhænger af genstandens karakter. Det er ham, er har udfyldt

kolonnerne” Rabat/afskrivning” og ”Erstatning” . Øvrige kolonner har forsik-

ringstager udfyldt. hænger af det som forsikringstageren oplyser.Størrelsen af

rabatten/afskrivningen er en afvejning af oplysningerne fra forsikringstageren,

og det forholdat det ikke skal være en gavebod. Han foretager en konservativ

værdiansættelse. Forsikringstageren skal have det, de har ret til. Med undtagelse af afskrivningen på 35% på Sony radioen, som er afskrevet efter deres fastsatte tabeller, er alle værdiansættelser baseret på hans samtale med forsikringstageren. Det er en forsikringsretlig opgørelse efter forsikringsaftalelovens regler. Han har ikke haft for øje den erstatningsretlige opgørelse. Han husker i dag ikke, hvilke genstande, som forsikringstageren kunne genanskaffe fra nye. Han har ikke både fratrukket rabat og aldersafskrevet. Han og forsikringstageren talte om, hvad der

23

var ret og rimeligt. Han antager, at 80 % af tingene var købt i hos antikvitetshand-lere.

For så vidt angår mærketøjet havde SSG vurderet, at det ikke kunne rengøres. Han husker ikke, om han har taget billeder af tøjet. Han har afskrevet tøjet med 20-25 % til dagsværdien. Det er en aldersafskrivning. Værdien af tøjet er blandt andet fastsat efter oplysningerne om, hvor slidt det har været.   

Hvis kravet skulle rettes mod andre, ville han ikke fratrække den rabat, der ville kunne opnås gennem Scalepoint. Hvis kravet skulle rettes mod en anden, kunne procentsatsen godt have været en anden. Generelt ligger de, hvis forsikringstager har et krav på en 1 million kr., ender de med at ligge omkring 800.000 kr. De afskriver omkring 20 % - nogle gange 30 %. Han har ved skønnet øje for, hvad der er afskrivning, og hvad der er rabat.

Skønsmand har vedstået indholdet af skønserklæring af 17.

december 2021 og supplerende forklaret til besvarelsen af spørgsmål 2, at det for-sat kan ulme, selvom der ligger vand rundt om asken(træpillerne. Hvis der er gløder i trillebøren i dele af asken/træpillerne, kan der være felter eller områder, som ikke rammes af vand, selvom der hældes vand ud over hele overfladen. Når man hælder vand på, vil det ikke være alt materiale, der bliver vådt. Det er kun der, hvor vandet strømmer igennem, der bliver ramt. Der vil altid være små lom-mer, der ikke bliver slukket af vandet. Sandsynligheden for, at materialet sluk-kes, stiger i takt med mængden af vand. Hvis det er dækket af vand, burde det være slukket. Det skal være tæt på gennemblødt, førend det kan udelukkes, at der fortsat er gløder.   

Vedrørende spørgsmål 4 forklarede skønsmanden, at summen af de to mulighe-der er den mest sandsynlig årsag til branden. Altså er branden enten skyldes op-ståen af flammer, eller at der er blæst gløder op på f.eks. verandaen.   

Supplerende til spørgsmål II M forklarede han, at der ikke er evidens for andre mulige årsager. Det er hypotetiske årsager, som ikke kan udelukkes.

Om spørgsmål II J forklarede han, at det er DBI’s opgave at finde fejl i de elektri-ske installationer. Han har derfor ikke brugt tid på den del. DBI fandt en fejl i form af en kortslutning på en ledning, men finder ikke, at branden er udløst af de elektriske installationer. Det kan ikke udelukkes, men det er meget lidt sand-synligt. Der er en sandsynlighed for, at branden er opstået i de elektriske instal-lationer, men sandsynligheden er meget lille.   

Vedrørende det udførte brandforsøg forklarede han, at der den 13. december kl. 06.30 stadig var en mængde gløder, som ville kunne afstedkomme en brand. Når alt materiale er omdannet til aske, er der ikke længere risiko for brand. Han ar-

24

bejdede i forsøget kun med 10 kg træpiller, som brændte helt ud den 14. decem-ber kl. 07.00. Med tilstanden kl. 20.30 vil det være meget lidt sandsynligt, at det ville kunne afstedkomme en brand. Der er forskel på overfladetemperatur og glø-detemperatur. Gløderne giver en varmefordeling, som stiger op.

Beskrivelseni politiets gerningsstedsundersøgelse tyder på, at der har været

brand i trillebøren, og at materialet ikke har været slukket.

Parternes synspunkter

LB Forsikring A/S har i sit påstandsdokument anført:

”…

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at Sagsøgte er ansvarlig for branden, den 6. maj 2019 i ejendommen på Adresse 1, 6200 Aabenraa.

Det gøres gældende, at DBI i sin rapport, jf. bilag 4, har vurderet, at brandens ar-nested kunne fastlægges til området uden for døren til fyrrummet. DBI konklude-rede, at branden efter al sandsynlighed var opstået som følge af, at gløder fra pil-lefyret – placeret i trillebøren – havde udviklet brand i træpiller.

DBI udelukker ud fra undersøgelsen, at elektriske installationer og elektriske brugsgenstande i området under terrassen var årsag til brandens opståen.

Det gøres yderligere gældende, at skønsmanden har vurderet, at det er mest sand-synligt, at branden den 6. maj 2019 er sket som følge af en opblusning af gløder i træpiller i trillebøren, jf. svaret på spørgsmål 4.

Det fremgår tillige af skønserklæringen, at det er skønsmandens konklusion, at de omtalte træpiller godt kan ligge og ulme i en trillebør i flere dage under de rette betingelser, jf. svaret på spørgsmål 1 og svaret på spørgsmål III K.

På opfordring oplister skønsmanden øvrige brandårsager, idet det understreges, at disse er teoretiske, jf. svaret på spørgsmål III G og svaret på spørgsmål III M.

Påbaggrund af skønsmandens konklusioner, gør LB Forsikring A/S (herefter

”LB”) gældende, at gløder i træpiller i trillebøren var årsag til branden den 6. maj 2019.

Det fremgår endvidere af skønserklæringen, at trillebøren ikke blev placeret i pas-sende sikkerhedsafstand til brandbart materiale, idet trillebøren blev placeret helt henne ved verandaen, 80 cm. under det letantændelige træ, i stedet for minimum

25

20 meter fra verandaen, som afbrændingsbekendtgørelsen foreskriver det, jf. sva-ret på spørgsmål III E og svaret på spørgsmål III O.

Det fremgår dertil af skønserklæringen, at det er skønsmandens vurdering, at en professionel aktør skal sikre, at materiale der udtages fra et fyr placeres i en god afstand til bygninger, således at risiko for brand undgås, jf. svaret på spørgsmål II A.

Det fremgår desuden af skønserklæringen, at selvom der blev hældt vand i tril-lebøren, var det ikke sikkert, at alle gløder i trillebøren blev slukket derved, jf. sva-ret på spørgsmål 2.

På baggrund af skønsmandens konklusioner, gør LB gældende, at Sagsøgte har

udførtsit arbejde i strid med korrekt fagmæssig standard, hvorved branden op-

stod.

Det gøres på baggrund af det anførte gældende, at Sagsøgte har udvist en an-svarspådragende adfærd, hvorved Sagsøgte skal erstatte LB’s tab, som følge af LB’s erstatningsudbetaling til LB’s forsikringstager.

Det gøres i den forbindelse gældende, at LB har udbetalt erstatning til LB’s forsik-ringstager efter gældende regler, og at LB i sin erstatningsopgørelse, jf. bilag 8, har beregnet indboets dagsværdi, inden kravet er rejst mod Sagsøgte.

Det bestrides, som anført af Sagsøgte, at kravet til LB’s bevisbyrde er, at LB skal påvise, at branden med sikkerhed er forårsaget af Sagsøgte, idet det er tilstræk-keligt, efter de almindelige erstatningsretlige regler, at retten finder det overve-jende sandsynligt, at branden er forårsaget af Sagsøgte, for at der kan statueres et ansvar.

På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at LB har ført bevis for,

at Sagsøgte har handlet ansvarspådragendeog derfor skal tilpligtes at betale

erstatning til LB i henhold til LB’s nedlagte påstand.

…”

IF Skadeforsikring, Filial af IF Skadeförsäkring AB (PUBL), Sverige, har i sit på-

standsdokument anført:

”…

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at

at  sagsøgte har handlet ansvarspådragende

at  brandårsagen hidrører fra gløder fra det tømte fyr,

26

at  sagsøgte dermed er erstatningsansvarlige overfor sagsøger,

at  ansvaret overfor sagsøgte beror på reglerne om ansvar udenfor kontrakt,

at  det beløb, der følger af påstanden, svarer til det beløb, der skal erstattes i henhold til almindelige erstatningsretlige principper,

at  der er indgået procesaftale om beløbets størrelse,

at  det på baggrund af det nu gennemførte syn og skøn og sagens øvrige op-lysninger, herunder rapporten fra DBI, kan fastslås, at brandårsagen hid-rører fra gløderne fra det tømte fyr,  

at  sagsøgte har handlet ansvarspådragende ved ikke at håndtere disse gløder korrekt og i overensstemmelse med faglige standarder og gældende for-skrifter,

at  sagsøger efter EAL' § 22 er indtrådt i skadelidtes krav som følge af at have udbetalt erstatning til skadelidte,

at  sagsøger har udbetalt erstatning til forsikringstager/skadelidte,

at  sagsøgte har begået fejl og forsømmelser i forbindelse med arbejdet på ejendommens fyr, og at dette statuerer en culpøs ansvarspådragende handling,

at  de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldte, og

at  der skal ske forrentning af kravet som anført i påstanden.

…”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:

”…

4. ANBRINGENDER 

4.1. Bevisbyrden for erstatningsansvar 

4.1.1. Grundlæggende gøres det gældende, at sagsøger ikke har løftet bevisbyr-den for, at Sagsøgte har udvist ansvarspådragende forhold ved udfø-

relsen af opgaven med at tømme fyret for piller den 3. maj 2019, eller at der er årsagsforbindelse mellem Sagsøgtes udførelse af denne opgave og den brand, der opstod mere end 3 døgn senere på ejendommen.

4.1.2. Et ansvar ville forudsætte, at sagsøger havde løftet bevisbyrden for, at begge disse to erstatningsretlige forudsætninger var opfyldt, men sagsøger har ikke løftet – og kan ikke løfte – bevisbyrden for, at nogen af de erstat-ningsretlige forudsætninger er opfyldt.

4.2. Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden for, at Sagsøgte har begået ansvar- 

spådragende fejl

4.2.1. Sagsøgte har ved planlægningen og udførelsen af den konkrete arbejds-opgave – rensning og tømning af ejendommens pillefyr den 3. maj 2019 – udvist den fornødne og tilstrækkelige omhu og forsigtighed, herunder ta-get de nødvendige og relevante forholdsregler.

27

4.2.2. Under arbejdets udførelse sikrede Sagsøgte sig således bl.a., at aske og træpiller fra pillefyret løbende og vedvarende blev overhældt med rigeligt vand. Der blev pøset godt med vand i trillebørene og metaltønden for hver tømning og dermed sørget for, at der hele tiden var vådt og koldt.

Denne forholdsregel burde ikke være nødvendig, idet mulige gløder burde være slukket af pillefyrets termostatstyrede sprinklersystem, der sikrer, at der ikke sker tilbageglødning – men Sagsøgte udviste ekstraordinær forsigtighed ved tillige at overhælde materialet med vand og sikre, at aske og træpiller var våde og kolde under hele tømningen.

4.2.3. Ved arbejdets udførelse fulgte Sagsøgte tillige den instruktion, som han via Virksomhed ApS havde modtaget fra ejendommens ejer, Vidne 1, herunder instruksen om, at aske og de resterende piller fra pille-fyret skulle tømmes i de to tomme trillebøre, som Vidne 1 havde placeret under verandaen.

4.2.4. Det bemærkes, at Sagsøgte var blevet oplyst om, at Vidne 1 ville fjerne de fyldte trillebøre, efter Sagsøgte havde udført opgaven den 3. maj 2019. Som nævnt var Vidne 1 da også på stedet efter, at Sagsøgte havde udført sin opgave, men uden at Vidne 1 ved den lejlighed fjernede trillebørene.

4.2.5. Sammenfattende er der således ikke udvist nogen form for ansvarspådra-gende forhold fra Sagsøgtes side i forbindelse med udførelsen af opga-ven; tværtimod har Sagsøgte udvist omtanke og forsigtighed.

4.3. Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden for, at branden er forårsaget af SagsøgtesSagsøgtes

Sagsøgtes arbejde

4.3.1. Det forekommer højst usandsynligt, at branden skulle være opstået som følge af det våde og kolde materiale, som Sagsøgte hældte i metaltril-lebørene – endsige, at branden skulle være opstået mere end 80 timer efter, at dette arbejde var udført.

Selv om dette skulle være tilfældet, kan det ikke henføres til uagtsomhed udvist af Sagsøgte.

Sagsøgte må frifindes allerede som følge af, at der ikke er påpeget –

endsige bevist – noget ansvarspådragendeforhold i forbindelse med Sagsøgtes

Sagsøgtes arbejde, jf. afsnit 4.2 ovenfor.

28

4.3.2. Men dertil kommer, at sagsøger heller ikke har løftet bevisbyrden for, at der er årsagsforbindelse mellem Sagsøgtes arbejde og den brand, der indtraf mere end 3 døgn senere.

4.3.3. Da Sagsøgte forlod ejendommen fredag den 3. maj kl. ca. 16, var aske og træpiller våde og kolde, og der var på daværende tidspunkt ingen som helst tegn på varmeudvikling.

Der gik herefter mere end 3 døgn, før der den 6. maj ca. kl. 22 blev konsta-teret brand på ejendommen.

Det har formodningen imod sig, at Sagsøgtes arbejde den 3. maj om eftermiddagen skulle kunne udløse en brand den 6. maj om aftenen. Det gælder så meget desto mere i en situation som den foreliggende, hvor Sagsøgte netop på behørig vis hele tiden sikrede sig, at aske og træpiller blev overhældt med rigeligt vand.

4.3.4. At det er usandsynligt – og i hvert fald ikke bevist – at branden er forårsa-get af Sagsøgtes forhold, fremgår endvidere af det, der anføres nedenfor i afsnit 4.4, herunder bl.a. pkt. 4.4.7 og 4.4.13 – 4.4.16.

4.4.  Skønserklæringen af 17. december 2021 

4.4.1.  Heller ikke den skønserklæring, der er udarbejdet under retssagen, kan tjene til at løfte bevisbyrden for sagsøger.

4.4.2.  Det fremgår af skønserklæringen, herunder besvarelsen af spørgsmål IIIG og IIIJ, at der kan være en række mulige årsager til branden, og at der ikke

er tilstrækkelige oplysninger til med sikkerhed at kunne fastslå en bestemt skadesårsag.

4.4.3.  Efter en beskrivelse af de faktuelle forhold har sagsøgte i spørgsmål IA bedt skønsmanden om at kvalificere sandsynligheden for, at branden skyl-des glødende træpiller fra trillebøren, efter følgende skala: "(i) usandsynligt; (ii) mindre sandsynligt; (iii) sandsynligt; (iv) overvejende sandsynligt; eller (v) sikkert,". Blandt en række forskellige, mulige skadesårsager har skønsman-den alene kunnet kvalificere sandsynligheden for, at branden skyldtes glø-dende træpiller fra trillebøren, som "sandsynligt".

Derimod har skønsmanden ikke kunnet karakterisere denne skadesårsag som hverken "overvejende sandsynlig" eller "sikker".

4.4.4.  Et erstatningsansvar for sagsøgte i denne sag forudsætter, at sagsøger kan løfte bevisbyrden for ansvarsgrundlag og årsagsforbindelse.

29

Der skal således føres et bevis; ikke en vis sandsynliggørelse af, at en blandt en række mulige skadesårsager kan være den reelle årsag til brandens op-ståen.

4.4.5.  Såfremt sagsøgerne skulle løfte bevisbyrden, skulle skønsmanden have kunnet fastslå, at den pågældende brandårsag var "sikker".

Man kunne måske hypotetisk forestille sig scenarier, hvor en kvalifikation

som "overvejende sandsynlig"efter omstændighedernei en konkret sag

ville kunne løfte en bevisbyrde, men under ingen omstændigheder kan be-visgraden "sandsynlig" være tilstrækkelig til, at bevisbyrden er løftet.

4.4.6.  Det er karakteristisk for skønserklæringen, at skønsmanden i relation til muligheden for, at branden kan være forårsaget af de piller fra fyret, som befandt sig i trillebørene, anvender formuleringer som "kan have" og "kan være".

4.4.7.  Allerede fordi skønsmanden ikke kan udtale sig med en høj grad af sikker-hed – men blot om, hvad der teoretisk kan være sket – har sagsøger ikke ført bevis for, at brandskaden er forårsaget af dette forhold.

4.4.8.  På grundlag af skønserklæringen og det af skønsmanden gennemførte for-søg er det ikke godtgjort, at der fortsat var gløder i trillebøren, efter at der

var hældt vand ud over træpillerne, at eventuelle gløder i træpillerne fort-sat var "i live" ved brandens opståen mere end 3 døgn senere, eller at der i givet fald havde været de fysiske forudsætninger på terrassen for, at even-tuelle gløder fra trillebøren kunne have antændt de pågældende bygnings-dele.

4.4.9.  Særlig for så vidt angår træpillerne i trillebørene bestyrker svarene fra skønsmanden, at det betydelige omfang af lyse (ikke-brændte) træpiller – såvel i pilleform som i en af vand opløst form – gør det mindre sandsynligt, at de piller, der først blev placeret i trillebørens bund og allerede var brændt i fyret, skulle kunne have udviklet varme/ild, der arbejdede sig op gennem lagene. Dette bekræftes tydeligt af skønsmandens svar på spørgs-mål IIIE, hvor skønsmanden konkluderer:

"Alt i alt, skønner jeg derfor, at det ikke er flammer fra træpiller i trillebør med ild i som direkte har antændt verandabrædder."

4.4.10.  Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål IIIE oplyst, at afstanden fra

toppen af trillebøren til undersiden af verandabræddernevar ca. 80 cm.

Det forekommer ikke sandsynligt, at afstanden var så lav, jf. også fotoma-terialet. Højden fra toppen af metaltønden skønnes efter fotos at være ca.

30

70 cm over jorden. Skønsmanden anslår afstanden herfra og op til veran-dabræddernes underside til ca. 80 cm. Dette svarer til en totalhøjde på blot 150 cm det pågældende sted. Højden må imidlertid have været betydeligt højere, jf. det foreliggende fotomateriale. Se eksempelvis foto nr. 8 sam-menholdt med brandmandens højde på foto nr. 7 i politiets rapporter samt foto på s. 3 i LB Forsikrings bilag 2. I givet fald havde man næppe kunne stå oprejst, når man kørte trillebøren ind det pågældende sted.

Under alle omstændigheder har skønsmanden endvidere fastslået, at flam-mer maksimalt kan have haft en højde på ca. 80 cm og i en fluktorerende form. Endvidere varede flammefasen ikke så lang tid. På denne baggrund vurderer skønsmanden:

"… at det ikke er flammer fra træpiller i trillebør med ild i som direkte har antændt verandabrædder"

4.4.11.  Hvis sagsøger gør gældende, at branden skyldes, at der har været gløde-

nde piller i trillebøren, der efter branden blev fundet væltet, at trillebøren var væltet forud for brandens opståen, og at dette skyldtes forhold, som Sagsøgte var ansvarlig for (hvilket bliver meget vanskeligt for sagsøger

atløfte bevisbyrden for), bemærkes, at skønsmanden i besvarelsen af

spørgsmål IIIA bekræfter, at det ikke kan afklares, om trillebøren er væltet før eller efter brandens opståen.

Såfremt sagsøger vil gøre gældende, at trillebøren var væltet forud for branden (og at dette skyldtes sagsøgtes forhold), må det konstateres, at med skønsmandens besvarelse af spørgsmål IIIA kan sagsøger ikke løfte bevisbyrden herfor.

Se endvidere pkt. 3.18 ovenfor.

4.4.12.  Endvidere henvises der til bilag II-L (fotoserie af 14. juni 2019 fra bygge-

sagkyndig Person 4) og bilag II-B (fotos af terrassen før branden). Sær-lig det sidste foto, bilag IIM, viser, at der i det formodede arnestedsområde for branden (området ud mod vejen) har befundet sig en større kuglegrill med glødeopfang i bunden i en åben plade. Også dette forhold styrker sandsynligheden for, at brandårsagen kan være en anden end det materi-ale, der har været udtaget fra fyret mere end 3 døgn før brandens opståen. I den forbindelse henvises tillige til skønsmandens svar på spørgsmål IIIG, L og M.

4.4.13.  Det skal fremhæves, at det fremgår af skønserklæringen, at der findes ad-

skillige andre forhold, der kunne have forårsaget branden. I besvarelsen af spørgsmål IIIG udtaler skønsmanden således:

31

"På baggrund af de her fremhævede fotos samt de i sagen mange andre fotos, så kan øvrige teoretiske brandårsager være følgende:

a. En fakkel som har været tændt, og væltet ned på noget brændbart materiale

som herved er blevet antændt

b. En elektrisk kortslutning. DBI nævner i deres rapport at der er tegn på kort-

slutning på en ledning

c. Uforsigtig omgang med ild. Måske har nogen tabt noget letantændeligt mate-

riale ned på/i nærheden af fakkel eller trillebør med gløder.

d. Cigaretskod smidt eller tabt ned fra en altan e.lign. og landet på noget letan-

tændeligt materiale

e. Påsat brand. Denne mulighed kan ikke udelukkes."

For fuldstændigheds skyld bemærkes, at det tillige fremgår af bl.a. skøns-mandens besvarelse af spørgsmål IIIH og IIIJ, at der er mange forskellige, mulige scenarier, der kan ligge bag brandens opståen.

Det forhold, at skønsmanden kan opstille 5 forskellige mulige skadesårsa-ger, understreger netop, at den eksakte brandårsag ikke kan fastslås med større sikkerhed. Også af den grund kan sagsøger ikke løfte bevisbyrden for, at Sagsøgtes arbejde har forvoldt branden.

4.4.14.  I besvarelsen af spørgsmål IIIJ udtaler skønsmanden bl.a. følgende:

"… Det er ikke evident, at brandens årsag skal henføres til gløder og brand-udvikling i trillebør som så har spredt sig videre. Det kan have været en anden brandårsag, måske med arnested i det af DBI nævnte område ud foran døren til fyrrum. Her er brandspor som sandsynliggør at branden er startet i dette område.

Der mangler oplysninger for endeligt at kunne verificere det anførte, og der kunne være anført andre mulige brandårsager i samme konklusionsdel."

Også denne del af skønserklæringen viser, at man ikke med nogen form for sikkerhed kan fastslå, hvilken blandt adskillige mulige skadesårsager der har forvoldt branden.

4.4.15.  Det kan tillige bemærkes, at skønsmanden i besvarelsen af spørgsmål IIIL

anfører:

"Det er korrekt at en glødeudvikling over så lang tid (mere end 3 døgn) ville medføre løbende udvikling af lugt- og røgdannelse, også inden branden blus-sede voldsomt op som beskrevet af politi og vidne.

32

Sådanne lugt- eller røgdannelser ville have været tydeligt mærkbare for fami-lier/lejere eller andre der har befundet sig i området, i løbet af de knap 80 timer der forløb. Røgen går opad og derfor vil lugt og røg være kendelige for personer som har opholdt sig på en terrasse eller i en lejlighed med åben terrassedør."

Skønsmanden tilføjer:

"Jeg vil henvise til det udførte brandforsøg med træpiller, som viser stor røg-udvikling i visse faser af brandforløbet."

Det er helt usandsynligt, at den beskrevne "løbende udvikling af lugt- og røgdannelse", der ville have været "tydeligt mærkbare", skulle være gået ubemærket hen i forhold til ejendommens beboere i en periode på 3 døgn hen over en weekend med godt vejr.

4.4.16.  Det skal endvidere fremhæves, at der er meget betydelige forskelle på de

faktiske forhold og det brandforsøg, som skønsmanden gennemførte. I den forbindelse bemærkes bl.a. følgende:

- Forsøget startede med, at træpillerne antændtes med sprit. Dette er et væsentligt anderledes scenarium end nærværende sag, hvor der i sa-gens natur højst kan have været tale om gløder i træpillerne.

- Flammerne fluktorerede og var op til 40 cm høje. Som skønsmanden selv anfører i besvarelsen af spørgsmål IIIE, ville sådanne flammer ikke kunne nå træbeklædningen over trillebøren.

- 20 min. senere var flammerne nu kun 15-20 cm høje.

- 3 timer efter forsøgets start efterfyldte skønsmanden med 1 kg træpil-ler. Også herved adskiller forsøget sig fra det faktiske forløb.

- 8,5 timer efter forsøgets start konstaterede skønsmanden:

"Kun lidt varme tilbage, næsten alle træpiller er brændt ud og omdannet til aske."

- Forsøget startede den 12. december kl. 12. Den 14. december kl. 7 an-førte skønsmanden:

"Helt kold nu – næsten som omgivende temperatur. Ingen gløder. Alt mate-riale er omdannet til aske. 43 timer efter forsøgets start."

- Herefter afsluttedes forsøget.

På baggrund af det gennemførte forsøg må det konstateres, at der ikke var nogen mulighed for, at branden kunne opstå efter 43 timer.

33

Så meget desto mindre er det muligt, at der i den konkrete sag skulle kunne opstå brand efter 80 timers forløb.

4.4.17.  Med dette forsøg ligger det fast, at sagsøger ikke kan løfte bevisbyrden for,

at Sagsøgtes arbejde den 3. maj 2019 har forvoldt branden, der opstod om aftenen den 6. maj 2019.

4.5.  Erstatningsopgørelse 

4.5.1.  Det bestrides, at LB Forsikring har løftet bevisbyrden for, at løsøretabet opgjort efter erstatningsretlige regler andrager stævningsbeløbet på 996.028,64 kr. for tab af indbo.

4.5.2.  Da der er tale om et erstatningskrav, skal erstatningen opgøres til dagsværdi og med fradrag for alder, slid og brug m.v., uanset om LB Forsikring i med-før af forsikringsaftalen har betalt et højere beløb til sin forsikringstager.

4.5.3.  Det bemærkes herved, at den forsikringsretlige opgørelse af erstatning for indbo sædvanligvis fører til et noget højere beløb end den erstatningsret-lige. Dels er der ofte i forsikringsaftalen vedtaget særlige udmålingsvilkår (f.eks. bestemte afskrivningssatser). Dels – og navnlig – følger det af forsik-ringsaftalelovens § 37, stk. 2, at der gælder nogle særligt gunstige opgørel-sesregler for indbogenstande, personlige brugsgenstande og lignende.

Den erstatningsopgørelse, som LB Forsikring har foretaget i forhold til sin forsikringstager efter de forsikringsaftaleretlige regler og principper, er derfor irrelevant for opgørelsen af regreskravet, som skal foretages efter erstatningsretlige principper.

4.5.4.  LB Forsikring har bevisbyrden for, at tabet er opgjort korrekt efter erstat-ningsretlige regler. Denne bevisbyrde har LB Forsikring ikke løftet.

4.5.5.  Der er således flere poster, hvor der slet ikke er foretaget afskrivning til dagsværdi, eksempelvis tøj.

4.5.6.  De foretagne afskrivninger er meget lave i forhold til gældende praksis og det, der er oplyst (men ikke dokumenteret) om de pågældende genstandes alder og priser.

4.5.7.  LB Forsikring har således efter det oplyste alene foretaget afskrivning for alder (og opnåelige rabatter) på ca. 28% i forhold til nyværdien.

4.5.8.  Henset til det, der er oplyst om alderen for en lang række effekters ved-kommende, hvorefter mange af genstandene var mere end 5 år gamle, må

34

det samlede fradrag for alder m.v. mindst andrage 50% i forhold til nyvær-dien.

4.5.9.  Det bemærkes, at Sagsøgte i svarskriftet har fremsat processuel opfor-dring (A) til LB Forsikring om at fremlægge fotos af hver enkelt genstand, som er medtaget i sagsøgers erstatningsopgørelse.

Det bliver i den forbindelse bemærket i svarskriftet, at sagsøger eksempel-vis har medtaget følgende i sin opgørelse af erstatningskravet:

"1 Armani ur 1515 (stjålet)"

Dette er blot ét eksempel på, hvor udokumenteret LB Forsikrings erstat-ningsopgørelse fremstår.

LB Forsikring ses ikke at have opfyldt sagsøgtes processuelle opfordring.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Den 6. maj 2019 udbrød der brand i ejendommen beliggende Adresse 1,

6200 Aabenraa.Efter konklusionen i Dansk Brand-og sikringsteknisk Instituts

(DBI) brandundersøgelse lægger retten til grund, at brandens arnested var under ejendommens træveranda i området lige uden for døren til fyrrummet i samme

område,hvor der var opstillet 2 trillebøre med træpiller udtaget fra ejendom-

mens Stokerfyret.   

DIB har udelukket, at elektriske installationer og elektriske brugsgenstande i om-rådet under terrassen kan være årsag til branden, og derpå konkluderet, at årsa-

gen til brandenefter al sandsynlighed er en følge af, at gløder havde udviklet

brand i træpiller placeret i trillebør.

Under disse omstændigheder og efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1, 2, 4. III F og II K i skønserklæringen, som skønsmanden har vedstået for retten, finder retten det bevist, at branden er opstået som følge af opblusning af gløder i træpillerne i trillebørene placeret under træterrassen. Med den af skønsmanden i spørgsmål 4 angivne sandsynlighed sammenholdt med graden af sandsynlig-hed angivet af DBI, findes skønsmandens besvarelse af spørgsmål III G og III J ikke at kunne føre til en anden vurdering, idet en anden brandårsag end oven-

nævnteikke ses understøttet af sagens faktiske oplysninger i øvrigt, ligesom

skønsmandens besvarelse af spørgsmål I A ikke findes at kunne lægges til grund ved rettens afgørelse, idet retten efter indholdet i politiets afhøringsrapport ved-

35

rørende Sagsøgte ikke finder, at det forudsætningsvist kan lægges til grund, at der ikke var en varmeudvikling i materialet i trillebørene, da Sagsøgte for-lod ejendommen.   

Efter den af Sagsøgte afgivne forklaring lægger retten til grund, at træpillerne var placeret i trillebørene af Sagsøgte, i forbindelse med at han tømte Stoker-fyret den 3. maj 2019. Retten lægger endvidere efter den af Sagsøgte afgivne

forklaringtil grund, at han havde hældt vand på træpillerne ved brug af en 5

liters dunk, hver gang han havde tømt træpiller fra fyret ned i trillebørene. Retten lægger imidlertid efter Sagsøgtes forklaring til politiet og indholdet i politiets brandundersøgelse til grund, at der var en varmeudvikling fra træpillerne, da

han havdefærdiggjort arbejdet med at tømme og rengøre Stokerfyret, hvilket

også findes samstemmende med skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 og II A.

Sagsøgte findes under disse omstændigheder med sin erfaring ved at have ladet trillebørene med det varmeudviklende materiale stå inde under træveran-daen uden i tilstrækkeligt omfang at have sikret sig, at der ikke var nogen former for varmeudvikling i materialet, som han havde efterladt i trillebørene at have

handletansvarspådragende, ligesom der findes at være årsagssammenhæng

mellem de utilstrækkelige slukningsforanstaltninger og branden i ejendommen.   

Det forhold,at Sagsøgte blev instrueret i at placere asken træpillerne i tril-

lebørene kan ikke føre til en anden vurdering, idet det særligt under de angivne omstændigheder findes at have påhvilet Sagsøgte at sikre sig, at der ved tril-

lebørenesplacering under træverandaen ingen former for varmeudvikling var

fra materialet, som han havde lagt i trillebørene.

Sagsøgte har endvidere bestridt LB Forsing A/S’ erstatningsopgørelse for så vidt angår opgørelsen af indboet.

Efter den af taksator Vidne 3 afgivne forklaring, herunder om indboets ka-rakter, som retten må lægge til grund for størstedelens vedkommende var erhver-vet som brugte, og om fremgangsmåden ved fastsættelsen af indboets værdi, hvor retten må lægge til grund, at der er foretaget en konservativ værdifastsættelse, fin-der retten ikke anledning til at tilsidesætte den af LB Forsikring A/S foretagne op-gørelse af erstatningskravet.

Den af LB Forsikring A/S nedlagte påstand vil herefter være at tage til følge i sin helhed.

Størrelsen af kravet rejst af IF Skadeforsikring, Filial af IF Skadeförsäkring AB (PUBL), Sverige og Sagsøgte er ubestridt.

36

Den af IF Skadeforsikring, Filial af IF Skadeförsäkring AB (PUBL), Sverige, ned-lagte påstand vil herefter være at tage til følge.

Henset til sagens resultat skal Sagsøgte betale sagsomkostninger til LB For-sikring A/S og IF Skadeforsikring, Filial af IF Skadeförsäkring AB (PUBL), Sve-rige, hvoraf ingen er momsregistreret.

Sagsomkostningerne er sagen mellem LB Forsikring A/S og Sagsøgte efter sa-gens værdi, forløb, herunder at der har været afholdt syn og skøn, og udfald fast-sat til dækning af advokatudgift med 90.000 kr., af retsafgift med 22.740 kr. og af øvrige udgifter til syn og skøn, herunder afhjemling i retten, med 41.575 kr., i alt 154.315 kr.   

Sagsomkostningerne er sagen mellem IF Skadeforsikring, Filial af IF Ska-deförsäkring AB (PUBL), Sverige, og Sagsøgte efter sagens værdi, forløb, her-under at der har været afholdt syn og skøn, og udfald fastsat til dækning af ad-vokatudgift med 60.000 kr., af retsafgift med 6.520 kr., af øvrige udgifter til syn og skøn med 9.500 kr. og vidneførsel med 13.327,76 kr., i alt 89.347,76 kr.   

Sagsøgte skal endvidere endeligt afholde de af ham hidtil foreløbigt afholdte omkostninger til syn og skøn.

THI KENDES FOR RET:   

Sagsøgte skal til LB Forsikring A/S betale 873.748,64 kr. med tillæg af procesrente fra den 11. december 2020.

Sagsøgte skal til LB Forsikring A/S betale sagsomkostninger med 154.315 kr.   

Sagsøgte skal til IF Skadeforsikring, Filial af IF Skadeförsäkring AB (PUBL), Sverige, betale 278.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. marts 2021.

Sagsøgte skal til IF Skadeforsikring, Filial af IF Skadeförsäkring AB (PUBL), Sverige, betale sagsomkostninger med 89.347,76 kr.   

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 12-04-2024 kl. 12:00

Modtagere: Sagsøger LB Forsikring A/S, Advokat (H) Michael S. Wiisbye, Advokat (H) Kristian Svith, Sagsøgte