Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens dom i sag om erstatningsansvar for skader som følge af en brand i en beboelsesejendom ændres, således at appellanten frifindes

Vestre LandsretCivilsag2. instans30. oktober 2025
Sagsnr.: 1447/25Retssagsnr.: BS-22059/2024-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-22059/2024-VLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1447/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantCasper Frederik Kowalczyk; PartsrepræsentantMarcus Milther Rey; PartIF Skadeforsikring, Filial af IF Skadeförsäkring AB (PUBL) Sverige; Rettens personaleLinda Hangaard; Rettens personaleLisbeth Kjærgaard; Rettens personaleMille Drews Mellbye; PartsrepræsentantCecilie Holm Ekstrøm; PartLB FORSIKRING A/S

Dom

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 30. oktober 2025

Sag BS-22058/2024-VLR

(15. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøgte

(advokat Casper Kowalczyk)

mod

IF Skadeforsikring, Filial af IF Skadeförsäkring AB (PUBL), Sverige (advokat Marcus Milther Rey)

og   

Sag BS-22059/2024-VLR

(15. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøgte

(advokat Casper Kowalczyk)

mod

LB Forsikring A/S

(advokat Cecilie Holm Ekstrøm)

Retten i Sønderborg har den 12. april 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-48722/2020-SON og sag BS-11481/2021-SON).

Landsdommerne Linda Hangaard, Lisbeth Kjærgaard og Mille Drews Mellbye (kst.) har deltaget i ankesagernes afgørelse.

2

Påstande

Appellant, tidligere Sagsøgte, har over for indstævnte IF Skadeforsikring, Filial af IF Skadeförsäkring AB (PUBL), Sverige gentaget sin påstand for byretten om frifindelse.   

IF Skadeforsikring, Filial af IF Skadeförsäkring AB (PUBL), Sverige har påstået stadfæstelse.

Appellant, tidligere Sagsøgte har over for indstævnte LB Forsikring A/S gentaget sin påstand for byretten om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

LB Forsikring A/S har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten bl.a. fremlagt en supplerende skønserklæring af 4. okto-ber 2024 ved Skønsmand. Af skønserklæringen fremgår bl.a. følgende:   

Spørgsmål CK-1

Der henvises til skønsmandens forklaring for byretten, hvoraf følgende fremgår:

Vedrørende spørgsmål 4 forklarede skønsmanden, at summen af de to mulig-heder er den mest sandsynlig årsag til branden. Altså er branden enten skyldes opståen af flammer, eller at der er blæst gløder op på f.eks. verandaen. Supple-rende til spørgsmål II M forklarede han, at der ikke er evidens for andre mulige årsager. Det er hypotetiske årsager, som ikke kan udelukkes.”

Skønsmanden bedes vurdere, om det ville give anledning til at ændre besvarelsen af spørgsmål 4, såfremt der forelå oplysninger om anven-delse af åben ild eller tilsvarende i arnestedsområdet uden for fyrrum-met i perioden mellem den 3. maj 2022 og den 6. maj 2022, hvor bran-den opstod.

Skønsmanden bedes begrunde sit svar.

Svar på spørgsmål CK-1

Når jeg lægger det i spørgsmål CK-1 forudsatte, til grund for min be-svarelse af spørgsmål 4 og delvis relateret til spørgsmål II M (herunder de i retten omtalte hypotetiske årsager), så har jeg følgende at ændre for disse spørgsmål.

Spørgsmål 4 lød sådan ”Hvad skønnes at være årsagen til branden den 6. maj 2019? ” Mit svar i den oprindelige erklæring fra 2021 var dette, an-ført i kursiv:

3

” Årsagen til branden den 6. maj skønnes (mest sandsynligt) at kan henføres til en opblusning af gløder i træpiller i trillebøren. Denne var placeret under ve-randaen og gløder fra trillebøren kan være blusset op, som forklaret under spørgsmål 3 og flammer kan derved have antændt noget letantændeligt materi-ale lige omkring trillebøren (plastposer, tyndere træ m.v.), som igen har spredt branden til verandaen oven over. (Trillebøren kan være væltet inden branden opstod, hvilket så har medført, at gløder fra trillebøren har antændt letantænde-ligt materiale i nærheden, evt. plastposer m.v. som beskrevet).

En anden mulighed, som er tæt relateret til ovenstående, er at gløder fra tril-lebøren (pga. vindstød) er blevet hvirvlet op af trillebøren og landet på terrasse-brædder eller på en træpalle (evt. i en fuge mellem 2 brædder), og har på den måde medført brand. Gløder der lander i en fuge ligger nemlig i rimelig læ, og kan ligge og ulme længe og derved antænde nærmeste bræt (eller noget lettere antændeligt der har ligget lige over fugen). En brand opstået på denne måde, dvs. enten i træpalle eller terrassebræt, kan så have spredt sig videre derfra.”

Min nu ændrede besvarelse af spørgsmål 4, med de i CK-1 anførte op-lysninger om anvendelse af åben ild eller tilsvarende i arnestedsområ-det uden for fyrrummet i perioden mellem den 3. maj 2022 og den 6. maj 2022, hvor branden opstod.

Dette giver anledning til følgende ændring af mit svar på spørgsmål 4:

Årsagen til branden den 6. maj skønnes med stor sandsynlighed at være en af følgende:

En opblusning af gløder i træpiller i trillebøren. Denne var placeret un-der verandaen og gløder fra trillebøren kan være blusset op, som for-klaret under spørgsmål 3 og flammer kan derved have antændt noget letantændeligt materiale lige omkring trillebøren (plastposer, tyndere træ m.v.), som igen har spredt branden til verandaen oven over. (Tril-lebøren kan være væltet inden branden opstod, hvilket så har medført, at gløder fra trillebøren har antændt letantændeligt materiale i nærhe-den, evt. plastposer m.v. som beskrevet).

En anden mulighed er at gløder fra trillebøren (pga. vindstød) er blevet hvirvlet op af trillebøren og landet på terrassebrædder eller på en træ-palle (evt. i en fuge mellem 2 brædder), og har på den måde medført brand. Gløder der lander i en fuge ligger nemlig i rimeligt læ, og kan ligge og ulme længe og derved antænde nærmeste bræt (eller noget let-tere antændeligt der har ligget lige over fugen). En brand opstået på denne måde, dvs. enten i træpalle eller terrassebræt, kan så have spredt sig videre derfra.

En tredje mulighed er i forbindelse med anvendelse af åben ild eller til-svarende i arnestedsområdet uden for fyrrummet, i perioden mellem den 3. maj 2022 og den 6. maj 2022, hvor branden opstod. Dette kan have antændt materiale i området uden for fyrrummet og været årsag til den videre brand.

4

Rækkefølgen i de ovennævnte mulige årsager til branden er ikke et ud-tryk for en prioritering af sandsynligheder for hver af disse. Og der kan i princippet være en hel fjerde årsag (ukendt).”

Forklaringer

Vidne 1, Vidne 2 og Skønsmand har afgivet supplerende forklaring.   

Vidne 1 har forklaret, at han valgte at placere trillebørene af me-tal til asken fra tømningen af pillefyret, så asken ikke skulle ligge på jorden og brænde, men i stedet kunne køres væk. Dette gjorde han som følge af branden, der opstod på ejendommen i januar 2019. En beholder af plastik ville være brændt. Han stillede trillebørene ind under verandaen, så de var synlige, når man gik op fra kælderskakten. Trillebørene var ikke svære at flytte. Græsplæ-nen lå ca. 2-3 m fra døren og var et stort område på mange kvadratmeter.   

Han instruerede som ejer af ejendommen ikke Vidne 2 i, hvordan han skulle hånd-tere selve asken ved tømningen af pillefyret. Vidne 2 var professionel, og det var han ikke selv. Han instruerede heller ikke Vidne 2 i, hvordan trillebørene konkret skulle håndteres, men fortalte ham, at han skulle putte aske og træpiller fra pil-lefyret i trillebørene, så der ikke ville ske det samme som sidst. Han gik stærkt ud fra, at Vidne 2's folk også kørte trillebørene væk, når han nu havde stillet tril-lebøre til dem.   

Efter branden i januar 2019 stoppede de med at benytte en tønde og med at pla-cere aske fra pillefyret på jorden uden for fyrrummet. Han har ikke placeret aske på jorden som det ses på billederne taget af Vidne 2 i december 2020. Han kan ikke svare på, om Vidne 2 eller hans folk selv har placeret asken på jorden.   

Vidne 2 har forklaret, at han først under telefonsamtalen med Vidne 1 3 måneder efter branden fik oplyst, at trillebørene i henhold til reglerne om brandtilsyn burde være blevet flyttet 50 meter væk. Han var altså i maj 2019 ikke klar over, at trillebørene skulle flyttes 50 meter væk fra ejendommen. De gange, hvor han tidligere har foretaget arbejde på ejendommens pillefyr, har han placeret oplaget fra pillefyret ude foran ejendommen. Man kunne godt have kørt trillebørene væk fra verandaen ned ad græsplænen, men han tror, at man havde kørt trillebørene ud i nogle træer, hvis de skulle køres 50 meter væk. Det ville ikke have været svært at flytte trillebørene ud på græsplænen, selvom de var fyldt med aske. Hans forventning til Appellant, tidligere Sagsøgte var, at Appellant, tidligere Sagsøgte tømte pillefy-ret, fyldte det tømte ud i de trillebøre, som Vidne 1 havde stillet frem til dem, og fyldte vand i for at slukke de gløder, der nu var.   

Han tog billederne ude foran ejendommen den 8. december 2020 og sendte dem til sin advokat. Han var på ejendommen for at rense lufthullet i pillefyret, og

5

han var rystet over at se aske og træpiller fra pillefyret liggende lige ude foran ejendommen, fordi denne sag jo fortsat kørte. Det var ikke ham, som havde pla-ceret aske og træpiller som på billederne. Han mener, at det kan have været skadeservice, da pillefyret fortsat kørte efter branden. Han har ikke sendt bille-derne til Vidne 1.   

Skønsmand har forklaret, at brandforsøget gik ud på at finde ud af, hvor lang tid træpiller og efterfølgende gløder kunne fortsætte med at gløde og udvikle varme, og hvor længe de dermed havde potentiale til at kunne udvikle en brand. I forsøget indgik 10 kg træpiller, og de var brændt helt ud efter 43 timer. 20-30 kg træpiller ville have kunnet brænde i længere tid. Han vil tro, at der i hver trillebør på ejendommen har været 30-40 kg træpiller og aske derfra.   

Han husker ikke, at han i sagens materiale er blevet præsenteret for dokumen-tation for, at der blev anvendt åben ild eller tilsvarende i arnestedsområdet i pe-rioden 3. - 6. maj 2019. Hvis forudsætningen herom i spørgsmålet i den supple-rende skønserklæring af 4. oktober 2024 ikke var til stede, vil han fastholde sin oprindelige besvarelse, dvs. at der var de to mulige årsager til branden. En fjerde, ukendt og hypotetisk årsag til branden kunne være en påsat brand.   

Man kunne have sikret, at også lommer af fortsat antændte gløder i trillebørene var blevet slukket ved at hvirvle op i massen i trillebørene for at se, om der fort-sat var gløder og kom røg op. Herved kunne man have sikret sig, at alle overfla-der på træpillerne var blevet ramt af den tilførte vandmasse. Ellers kunne man køre trillebørene langt væk, men det var dog mere en sikkerhedsforanstaltning.   

Hvis afstandskravet på 30 meter havde været opfyldt, ville branden ikke være opstået, hvis branden opstod fra gløder i trillebørene. Hvis afstanden havde væ-ret 10 meter, ville branden næppe heller være opstået.   

Det er vanskeligt at antænde en plade af massivt træ af en vis tykkelse. Mere luftigt træ, såsom tyndt granulattræ, savsmuld og flis, antændes væsentligt nemmere. Træverandaen på ejendommen var i første kategori, dvs. massivt træ. Det er årsagen til, at han i skønserklæringen har anført, at branden kan være opstartet ved, at noget antændt savsmuld kan have ligget mellem to brædder eller ramt en plasticpose, hvorefter det har givet energi nok til at antænde også det tykkere træ. En åben flamme mod en træplade kan antænde efter omtrent et minut, men ilden vil da sandsynligvis hurtigt gå ud igen. Det er derfor næsten helt sikkert, at antændelsen af verandaen har krævet et mellemled.   

Der kan ske en opflamning af gløder ved påvirkning af blæst, som når man pu-ster luft på et bål, der er ved at gå ud. Gløder i træpillerne kan være blusset op, og i hans forsøg så han således også flammer. Ved flammer går forbrændings-

6

processen væsentligt hurtigere. Træpiller er i sig selv beregnet til at afgive energi og brænde et godt stykke tid. Hvis kun små glødestykker fra træpillerne er blæst op, vil gløderne hurtigt være gået ud igen. Det afhænger af vindstyr-ken, og om det er større eller mindre mængder af træpillerne, som er blæst op af vinden, hvor længe gløderne vil have brændt. Som udgangspunkt vil det dog ikke være hele træpiller, der kan være blæst op af trillebørene.   

Der er ingen evidens for, at branden på ejendommen er opstået ved en kombi-nation af de to angivne muligheder, opblusning af gløder i trillebørene og an-tændelse via et mellemled. Det beror på en hypotese ud fra oplysningerne i sa-gen. Når man undersøger brandårsager, plejer man at se på, om der har været brandkilder i spil, f.eks. åben ild eller varmt arbejde. Herefter trykprøver man de forskellige mulige scenarier. Hvis der fremkommer ny information om ek-sempelvis åben ild i form af et tændt bål under verandaen eller i nærheden, vil det også være en sandsynlig årsag til branden.   

Rygning på verandaen kunne være en mulig årsag til branden, men en glød fra en cigaret indeholder langt fra så meget energi som træpiller. Bortkastede ciga-retskod har afstedkommet tusindvis af brande og kan fungere som et mellem-led til en brand, hvis det rammer noget letantændeligt som plast eller savsmuld. En grill på træverandaen kan i teorien også have været årsag til branden.   

Det er til den lange side, at gløderne skulle have ligget i asken i 80 timer, før de blussede op. I hans forsøg lå gløderne i 43 timer, før der ingen gløder var til-bage, men der var også en mindre mængde træpiller.   

Det er mindre sandsynligt, at branden opstod som følge af gløder i asken i tril-lebørene, hvis sprinklersystemet i pillefyret havde været aktiveret, og asken som følge deraf var våd før tømningen. Det taler imod, at branden opstod som følge af gløder i asken i trillebørene, at Appellant, tidligere Sagsøgte med montagehandsker tømte asken fra pillefyret i en askeskuffe og bar det ud til trillebørene uden at opdage gløder i asken, at han ikke konstaterede gløder, da han kontrollerede trillebø-rene ved arbejdets afslutning, og at han hældte vand fra 5 liters vanddunke ud over asken under tømningen. Det taler også imod, at branden opstod som følge af gløder i asken, at gløderne skulle overleve i 3 døgn, og ikke kun i 1 eller 2 døgn, før de antændte branden, og at der ikke blev konstateret røg eller lugt i perioden. Det ville have krævet et sammenfald af meget uheldige omstændig-heder, hvis branden skulle være opstået som følge af asken i trillebørene.   

I brandforsøget kunne han se flammer, og straks efter flammerne var væk en kraftig røgudvikling. Der var ligeledes røg fra asken de efterfølgende dage. Han vil således også forvente, at der ville have været røg til stede ved trillebørene på ejendommen, hvis der havde været gløder. Det er muligt, at beboerne i ejen-dommen har tænkt, at det blot var nogle naboer, der brændte noget af, men der

7

ville have været røg, hvis der fortsat var ild i gløderne i 3 dage, og han undrer sig over, at ingen har sagt noget.   

Man vil normalt ikke kunne mærke varme i asken, hvis man tømmer et fyr med arbejdshandsker på. Selvom der er blevet hældt 5 liter vand i trillebørene, kan der fortsat være små lommer, der ikke er blevet ramt af vandet. Hvis man havde rørt rundt i asken i trillebørene, kunne man have sikret sig, at alt var ble-vet dækket af vand, men han har ikke kunnet se, om det er sket her. Der vil al-tid være en røglugt, når man går ind i et fyrrum. Det kan have været svært at skelne lugten fra fyret og den aske, der var tømt ud.   

Hvis der har ligget en lomme af gløder og ulmet et stykke nede i asken i tril-lebørene, kan det have taget 2-3 timer, før røgen steg op igennem de ca. 30 kg af aske og træpiller. Det er et kendt fænomen, at ulmebrande kan være meget van-skelige at slukke.   

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at branden på ejendommen beliggende Adresse 1, 6200 Aabenraa den 6. maj 2019 opstod i området under ejendommens træveranda uden for døren til fyrrummet, og at der i samme område var to trillebøre med træpiller og aske, der var blevet udta-get fra ejendommens pillefyr af Appellant, tidligere Sagsøgte den 3. maj 2019.   

Efter skønserklæringen af 17. december 2021, den supplerende skønserklæring af 4. oktober 2024 og Skønsmands forklaring for landsret-ten lægger landsretten til grund, at branden kan være opstået ved en op blus-ning af gløder i træpillerne i trillebørene eller ved, at gløder i træpillerne i tril-lebørene er hvirvlet op og har antændt et lettere antændeligt materiale såsom savsmuld eller en plasticpose, som har antændt terrassebrædder eller en træ-palle, men at det taler imod, at branden er opstået på denne måde, at branden først opstod mere end tre døgn efter, at pillefyret var blevet tømt, og at ingen i den mellemliggende periode bemærkede røgudvikling.   

Herefter, og da det ikke kan udelukkes, at årsagen til branden er en anden, f.eks. anvendelse af åben ild, eller at et tændt cigaretskod er kastet ned i en af trillebørene med træpiller, finder landsretten, at det ikke med den fornødne sik-kerhed kan fastslås, at branden er forårsaget af, at Appellant, tidligere Sagsøgte den 3. maj 2019 placerede asken og træpillerne udtaget fra pillefyret i de to trillebøre under ejendommens træveranda.   

Landsretten tager derfor Appellants, tidligere Sagsøgte frifindelsespåstande til følge.   

8

Efter sagens udfald skal IF Skadeforsikring, Filial af IF Skadeförsäkring AB (PUBL), Sverige i sagsomkostninger for begge retter betale 93.350 kr. ekskl. moms til Appellant, tidligere Sagsøgte. 70.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advo-katbistand, 13.350 kr. er til dækning af udgifter til syn og skøn og 10.000 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.   

Efter sagens udfald skal LB Forsikring A/S i sagsomkostninger for begge retter betale 169.490 kr. ekskl. moms til Appellant, tidligere Sagsøgte. 140.000 kr. af beløbet er til dæk-ning af udgifter til advokatbistand, 13.350 kr. er til dækning af udgifter til syn og skøn og 16.000 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættel-sen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.   

THI KENDES FOR RET:

Appellant, tidligere Sagsøgte frifindes.   

I sagsomkostninger for begge retter skal IF Skadeforsikring, Filial af IF Skadeförsäkring AB (PUBL), Sverige inden 14 dage betale 93.350 kr. til Appellant, tidligere Sagsøgte. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

I sagsomkostninger for begge retter skal LB Forsikring A/S inden 14 dage betale 169.490 kr. til Appellant, tidligere Sagsøgte. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 30-10-2025 kl. 10:26

Modtagere: Appellant, tidligere Sagsøgte, Indstævnte LB Forsikring A/S

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 1447/25
Rettens sags nr.: BS-22059/2024-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i SønderborgSON
DDB sags nr.: 1448/25
Rettens sags nr.: BS-48722/2020-SON
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
NaN kr.