Dom
RETTEN I HJØRRING
DOM
afsagt den 9. januar 2024
Sag BS-46185/2021-HJO
Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for
Sagsøger
(beskikket advokat Patrick Flink Lerager)
mod
Kemp & Lauritzen A/S
(advokat Ulrik Christrup)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 2. december 2021.
Sagen drejer sig om, hvorvidt Kemp & Lauritzen A/S som arbejdsgiver er erstatningsansvarlig i anledning af den arbejdsulykke, som Sagsøger var udsat for den 10. august 2020 under sit arbejde for Kemp & Lauritzen A/S, og i givet fald opgørelse af Sagsøgers krav på løn, pension, erhvervsevnetab-serstatning og godtgørelse for svie og smerte.
Sagsøgeren, Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for Sagsøger,
har påstået, at Kemp & Lauritzen A/S skal betale 1.370.072,21 kr. med tillæg af procesrente af 127.238,94 kr. fra den 19. maj 2021, af 43.703,03 kr. fra den 2. december 2021 og af 1.199.130,24 kr. fra den 7. august 2023 til betaling sker.
2
Sagsøger har ved opgørelsen af påstanden henvist til revideret erstat-ningsopgørelse af 7. august 2023, hvor påstanden på 1.370.072,21 kr. er opgjort således:
Løn (overtidsbetaling) 10.08.20 - 31.01.21 8.063,52 kr.
Løn (løn, tillæg og overtidsbetaling) 01.02.21 - 17.08.21 264.635,19 kr.
Feriepenge 01.02.21 – 17.08.21 33.113,15 kr.
Fritvalgslønkonto 10.08-20 – 31.01.21 592,67 kr.
Fritvalgslønkonto 01.02.21 – 17.08.21 19.470,53 kr.
Arbejdsgiverpensionsbidrag 10.08.20 – 31.01.21 705,48 kr.
Arbejdsgiverpensionsbidrag 01.02.21 – 17.08.21 25.853,34 kr.
Fratrukket sygedagpenge 01.02.21 – 30.04.21 - 54.484,00 kr.
Fratrukket seniorpension 01.05.21 – 17.08.21 - 58.004,96 kr.
Fratrukket efterlevelsespension 3 mdr. - 49.296,00 kr.
Svie og smerte 10.08.20 – 30.04.21 56.545,00 kr.
Svie og smerte 01.05.21 – 18.11.21 44.000 kr.
Lovmaksimum for svie og smerte er 85.500 kr. - 15.045 kr.
Erhvervsevnetabserstatning 1.083.852,29 kr.
I alt 1.370.072.21 kr.
Summen af posterne er imidlertid opgjort af retten til 1.360.001,21 kr.
Sagsøgte, Kemp & Lauritzen A/S, har påstået frifindelse.
Sagsøger har fri proces uden retshjælpsdækning.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, men indeholder dog blandt andet en gengivelse af de forklaringer, der er afgivet under hovedforhandlingen.
Oplysningerne i sagen
Sagsøger udførte sammen med Vidne 1 arbejde med montage af brandspjæld den 10. august 2020l
Det fremgår af datablad for brandspjæld med forlængerstykke, bilag 18, at spjældet vejer 51 kg. og extension vejer 16 kg, samlet 67 kg. Parterne er enige om, at det kan lægges til grund, at spjældet havde denne vægt.
Af Kemp & Lauritzen A/S´ anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bilag 1, af 26. august 2020 fremgår, at hændelsen skete den 10. august 2020 kl. 9.00 på Adresse 1, 9700 Brønderslev, da Sagsøger sammen med en kollega løftede et 75 kg. tungt brandspjæld på plads i en mur, og at
3
Sagsøger pludseligt fik en brændende smerte i venstre skulder med fysisk overbelastning af kroppens skulder og skulderled.
Sagsøger blev sygemeldt den 10. august 2020.
Af Sagsøgers lægejournal, bilag 19, fremgår blandt andet:
”…
10.08.20
Tungt løft på arbejde ca. kl. 9.00 i morges. Siden stærke smerter lateralt på skulderen trækker op over scapulas øvre del.
Objektivt ses impression lateralt på venstre skulder. Der er ømhed her samt over supra spinatus.
…
Skadestueepikrise
Oprettet: 10.08.2020
…
ANAMNESE
63-årig mand henvist fra egen læge med akut indsættende smerter i ve. Skulder. Pt. var på arbejde d.d. kl. 09.00, og var ved montere ca. 100 kg tungt ventilationsanlæg med kollega, og mærker i den forbindelse smæld i ve. skulder. Tidl. opereret form impingements syndron i både ve. og hø. skulder.
…”
Sagsøger blev opereret den 14. september 2020. Af procedurenotat, bilag 19, fremgår:
”…
Intraartikulært ganske snævre forhold med en overraskelse af ganske betydelig artrose.
…
Bicepssenen breddeøget og opflosset periferet.
…”
Det fremgår af epikrise af 11. december 2020, bilag 19, fra kontrol, at Sagsøger 3 måneder efter cuffsutur på venstre side har ganske ondt. Leddet var ganske degenereret og artrofisk, men patienten havde ikke de store gener i sin skulder forinden tilskadekomsten. Han havde fået gjort dekompression bilate-ralt 7-8 år forinden med et godt resultat. Han er nu ganske smertende og bevæ-geindskrænket.
Af speciallægeerklæring af 18. august 2021, bilag 5, fremgår blandt andet:
4
”…
For ca. 13 år siden opereret i højre skulder med artroskopisk subacro-mial dekompression med godt resultat, og for ca. otte år siden opereret i venstre skulder med artroskopisk subacromial dekompression med fuld funktion til følge.
…
Er uddannet ventilationstekniker og har arbejdet som sådan på fuld tid frem til aktuelle skade. Skadelidte har efter skaden ikke kunnet genop-tage arbejdet og har følt sig tvunget til at gå på seniorpension 1. maj.
…
KONKLUSION
Idet skadelidte angiver at have end normalt fungerende venstre skulder frem til aktuelle skade, er der med stor sandsynlighed sammenhæng mellem skaden, generne, den påviste supraspinatussenelæsion og da-gens objektive undersøgelse.
…”
Sagsøger fik løn under sygdom, til han blev opsagt pr. 31. januar 2021. Han blev bevilliget seniorpension pr. 1. maj 2021, efter vurdering af, at han har varig nedsat arbejdsevne og ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen, bilag 7.
Arbejdstilsynet var den 22. september 2020 på tilsynsbesøg hos Kemp & Lauritzen A/S og traf på baggrund af besøget og de samlede oplysninger afgø-relse om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre, at løft af brandspjæld udføres fuldt forsvarligt. Afgørelsen blev ikke på-klaget af Kemp & Lauritzen A/S.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte den 2. december 2020 ulykken som arbejdsskade.
Af afgørelsen fremgår blandt andet:
”…
Vi vurderer, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden, fordi du søgte læge i nær tidsmæssig sammenhæng med hæn-delsen og klagede over smerter fra venstre skulder.
Vi har også lagt vægt på, at der var tale om en relevant belastning af venstre skulderen, fordi du fik smerter i venstre skulder da du skulle løfte en 75 kg brandspjæld. Vi vurderer derfor, at der er medicinsk sam-menhæng mellem hændelsen og skaden.
…”
5
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf den 18. november 2021 afgørelse om va-rigt mén på 15 %. Det fremgår af afgørelsen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring ikke fandt grundlag for at nedsætte godtgørelsen for varigt mén på grund af Sagsøgers forudbestående gener i venstre skulder, da de ikke med overvejende sandsynlighed har indflydelse på hans nuværende gener. I denne vurdering er indgået, at han ikke klagede over problemer fra venstre skulder si-den operationen for ca. 8 år siden.
Retslægerådet har i udtalelse af 23. november 2022 oplyst:
”…
Spørgsmål 1:
Er der ud fra sagens akter indikation for, at sagsøgeren den 10. august 2020 var udsat for en hændelse, der medførte en påvirkning af venstre skulder?
Uagtet Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1 bedes Retslægerådet ved be-svarelsen af spørgsmål 2-7 lægge til grund, at sagsøgeren den 10. august 2020 var udsat for en hændelse som beskrevet i sagens akter, herunder stævningen og sagsøgtes anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. bilag 1.
Det påhviler ikke Retslægerådet at resumere sagens akter i forhold til beskrivelsen af hændelsen. Ifølge egen læges journal af den 10. august 2020 beskrives forløftningstraume, da sagsøger er ved manuelt at mon-tere et tungt brandspjæld sammen med kollega. Oplever smæld i ven-stre skulder og akut indsættende smerter samt nedsat bevægelighed. Sagsøger søger straks egen læge, der mistænker supraspinatussene skade. Egen læge henviser til akutmodtagelsen hvor sagsøger ses samme dag. Røntgen af skulderen er med fund af normale forhold. Der er nedsat bevægelighed af skulderleddet og smerter, kraften undersø-ges ikke, men der mistænkes skade i rotator cuffen. Sagsøger behandles med smertestillende og armslynge. Retslægerådet finder det derfor do-kumenteret tidstro, at der er sket en hændelse 10. august 2020, der har medført akutte skuldersymptomer.
Spørgsmål 2:
Retslægerådet bedes oplyse, hvilke skader, henholdsvis symptomer eller symp-tomforværringer fra venstre skulder, sagsøgeren pådrog sig ved hændelsen den 10. august 2020.
Besvarelsen bedes omfatte ikke kun de direkte følger og symptomer, men også forværring eller reaktivering af tidligere symptomer samt de følger, der må an-ses for sekundære, f.eks. smerter opstået ved uheldet og symptomer, der er ud-løst af uheldet.
6
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1. Der påvises betydelig ned-sat bevægelse af venstre skulder, særligt aktivt, men også passivt. Der er diffuse smerter, palpationssmerter og smerter ved bevægelse. Der mistænkes skade i rotator cuffen uden ”egentlig muskelbristning” . Det beskrives, at sagsøger tidligere er operativt behandlet i samme skulder med dekompressionsoperation med godt resultat.
Spørgsmål 3:
Havde sagsøgeren på tidspunktet for ulykken vedvarende, symptomatiske lidel-ser fra venstre skulder, som sagsøgeren lider af ifølge sagens seneste lægelige akter?
Retslægerådet bedes begrunde sit svar.
Nej der er ikke dokumentation for, at sagsøger på tidspunktet for ulyk-kestilfældet havde symptomer fra venstre skulder. Af journalmaterialet fremgår det dog, at sagsøger ved en kontrol hos egen læge den 15. au-gust 2019 efter dekomprimerende kirurgi på højre skulder, beklager at han har udviklet smerter i venstre skulder, hvor også bevægeligheden er påvirket, som på den opererede højre side. Der beskrives flektion og abduktion til 90 grader, med positiv impingementtest på begge skuldre. Det fremgår, at sagsøger henvises til ortopædkirurgisk vurdering og fy-sioterapi. Der fremgår ikke andet materiale, der dokumenterer undersø-gelse og/eller fysioterapi. Der er siden og indtil aktuelle ulykkestilfæl-det ikke yderligere angivelser i egen læges journal om skuldersmerter. Af skadejournal af den 10. august 2020 og ambulant journal af den 1. september 2020 fremgår det, at sagsøger tidligere er operativt behandlet i venstre skulder med dekompression og med godt resultat.
Spørgsmål 4:
I tilfælde af bekræftende svar spørgsmål 2 spørges:
Er der ud fra de lægelige akter efter ulykken sammenholdt med perioden 1 år op til ulykken sket en ændring af sagsøgerens subjektive klager med hensyn til symptomer fra venstre skulder?
Ja, der henvises til klager fra venstre skulder dokumenteret hos egen læge den 15. august 2019. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3.
Spørgsmål 5:
I tilfælde af bekræftende svar på spørgsmål 2 spørges:
Vurderer Retslægerådet, at sagsøgerens eventuelle forudbestående symptomer i venstre skulder i tiden op til ulykken (1 år før og frem til ulykken) var
7
a) i bedring,
b) i forværring, eller
c) uforandret
Retslægerådet bedes begrunde sit svar.
Der er ikke tilgængelig dokumentation i journalmaterialet vedrørende klager fra venstre skulder efter den 15. august 2019 og frem til skaden. Spørgsmålet lader sig derfor ikke konkret besvare.
Spørgsmål 6:
Kan Retslægerådet fastslå, at sagsøgerens eventuelle forudbestående lidelser i venstre skulder af sig selv, dvs. uden ulykken den 10. august 2020, og til no-genlunde samme tid, ville have medført samme symptomer, herunder symp-tomforværring, som faktisk sket, eller kunne sagsøgeren uden ulykken have for-blevet uden forværringer eller med forværringer, der først ville være indtrådt væsentligt senere
(2 år eller mere)?
Spørgsmålet er af hypotetisk karakter og lader sig ikke besvare i den stillede form. Retslægerådet kan dog oplyse, at der ved operationen på venstre skulder den 14. september 2020 beskrives fund af betydelig art-hrose (slidgigt) og der findes en breddeøget og opflosset bicepssene. Disse fund er et udtryk for slid i skulderleddet og udtryk for forudbe-stående slitage. Hvornår sådanne forandringer giver symptomer kan Retslægerådet ikke udtale sig om, da det er meget individuelt. Ved ope-rationen påvises en partiel supraspinatussenelæsion med skade på un-derste, men ikke på øverste blad. Læsionen åbnes og trækkes på plads, hvor den fikseres. Den lethed hvormed læsionen kan sættes på plads ty-der på en friskere læsion (sandsynlighed mere end 50 %). Retslægerådet vurderer således, at der er tale om en akut skade i et skulderled med forudbestående artrose.
Spørgsmål 7:
Vurderer Retslægerådet, at en hændelse som den beskrevne er egnet til at frem-kalde symptomer eller varig skulderlidelse i en skulder med sagsøgerens kon-krete forhold?
Besvarelsen bedes omfatte ikke kun de direkte følger og symptomer, men også forværring af tidligere samt de følger, der må anses for sekundære, f.eks. smer-ter opstået ved uheldet og symptomer, der er udløst af uheldet.
Ja. Det ses ikke sjældent, at smerter og bevægeindskrænkning i en skul-der med forudbestående artrose væsentligt forværres efter et konkret
8
traume, som det ses i aktuelle sag. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 og 6.
Spørgsmål A:
Har sagsøger i perioden 10. august 2020 – 30. april 2021 haft en eller flere li-delser i venstre skulder og i givet fald hvilke lidelser?
Sagsøger er før den 10. august 2020 behandlet med dekompression i venstre skulder. Sagsøger udvikler ved ulykkestilfældet den 10. august 2020 en symptomgivende rotator cuff skade (sandsynlighed mere end 50 %), for hvilken han behandles operativt. I forbindelse med operatio-nen påvises forudbestående skulderledsartrose med degenerative fund ved bicepssenen.
Spørgsmål B:
Er der, for så vidt angår sagsøgers venstre skulder, overensstemmelse mellem de objektive fund og sagsøgers subjektive klager for perioden 10. august 2020 – 30. april 2021?
Ja. Der forekommer god overensstemmelse imellem de objektive fund med kirurgisk behandlet supraspinatussene læsion, bicepstenodese og fund af artrose i venstre skulder samt de subjektive klager med betyde-lige aktivitetssmerter, nedsat bevægelighed og nedsat kraft over venstre skulder.
Spørgsmål C:
I det omfang rådet besvarer spørgsmål A bekræftende, anmodes rådet om at op-lyse, om det kan fastslås, at de pågældende lidelser er en følge af en enkeltstå-ende skadeforvoldende begivenhed, eller om de pågældende lidelser kan være opstået af andre årsager?
Rådet anmodes i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål om at oplyse, hvil-ken betydning rådet i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet har tillagt sagsøgers lidelser i venstre skulder forud for den 10. august 2020 som blandt andet er beskrevet i notatet af 15. august 2019 i sagsøgers egen læges journal (bilag 19, side 6).
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål A og spørgsmål 6. Artrose og bicepsseneskade skyldes forudbestående slid. Supraspinatusseneska-den er sandsynligvis (mere end 50 %) udløst af aktuelle skade, da der ved ulykkestilfældet indtræder et smæld i skulden og der indtræder akut funktionstab og smerter, ydermere lader læsionen sig forholdsvist let reparerer ved det kirurgiske indgreb. Vedrørende de forudbestående
9
klager fra den 15. august 2019 henvises til besvarelsen af spørgsmål 3 og 5.
Spørgsmål D:
I det omfang rådet besvarer spørgsmål C bekræftende, anmodes rådet om at op-lyse, om det kan fastslås, at den enkeltstående skadeforvoldende begivenhed har fundet sted den 10. august 2020 ?
Rådet anmodes i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål om at oplyse, hvil-ken betydning rådet i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet har tillagt sagsøgers lidelser i venstre skulder forud for den 10. august 2020 som blandt andet er beskrevet i notatet af 15. august 2019 i sagsøgers egen læges journal (bilag 19, side 6).
Ja. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 og C.
Spørgsmål E:
I det omfang rådet besvarer spørgsmål C bekræftende, anmodes rådet om at op-lyse, om den enkeltstående skadeforvoldende begivenhed kan have været af en karakter som den, der er beskrevet i stævningen.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.
Spørgsmål F:
I det omfang rådet besvarer spørgsmål C bekræftende, anmodes rådet om at op-lyse, hvilke symptomer de lidelser, som er en følge af den enkeltstående skade-forvoldende begivenhed, må antages at have medført i perioden 10. august 2020 – 30. april 2021.
Rådet anmodes i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål om at oplyse, hvil-ken betydning rådet i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet har tillagt sagsøgers lidelser i venstre skulder forud for den 10. august 2020 som blandt andet er beskrevet i notatet af 15. august 2019 i sagsøgers egen læges journal (bilag 19, side 6).
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål B. Efter sutur af supraspina-tussene læsion i et skulderled med forudbestående degenerative foran-dringer er blivende skuldersymptomer med smerter, nedsat bevægelig-hed og nedsat kraft forventelig.
Spørgsmål G:
I det omfang rådet besvarer spørgsmål C bekræftende, anmodes rådet om at op-lyse, om det kan fastslås, at de lidelser, som er en følge af den enkeltstående ska-deforvoldende begivenhed, er varige.
10
Retslægerådet udtaler sig normalt ikke om symptomers prognose, men forholder sig til beskrivelsen over tid i de lægelige akter. Sagsøger er slutvurderet ved speciallægeerklæring af den 18. august 2021, det vil sige 1 år efter ulykkestilfældet. Der beskrives smerter, nedsat kraft og bevægelighed fra venstre skulder. Retslægerådet skønner, at tilstanden fra venstre skulder på dette tidspunkt formodentlig er varig jf. besvarel-sen af spørgsmål F.
Spørgsmål 8/H:
Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?
Nej.
…”
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf den 29. juni 2023 afgørelse om tab af er-hvervsevne på 65 % fra den 18. august 2021. Sagsøgers årsløn blev fastsat til 495.0000 kr., og det skattefrie engangsbeløb blev sat til 326.183 kr.
Parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse af Sagsøgers diffe-rencekrav for erstatning for tab af erhvervsevne.
Forklaringer
Sagsøger har afgivet partsforklaring.
Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5 har afgivet vidneforklaringer.
Sagsøger har forklaret, at han har arbejdet fuld tid som ufaglært smed og
svejser, herunder som ventilationstekniker i 22 år. 3/4 af hans arbejde har be-stået i service på ventilationsanlæg med skift af filtre mv. Det var montagefolk, som forestod selve montagen af anlægget og kanaler, hvorefter han senere ren-holdte anlægget og skiftede filtre mv.
Den 10. august 2020 skulle han montere et brandspjæld ved en kunde, hvor han ofte kom. Bilag D, side 2, viser sagskortet. Han vidste inden den pågældende dag, hvad han skulle lave. Han havde selv bestilt spjældet, og han kendte for-holdene ved kunden, samt hvor spjældet skulle sidde. Han løftede spjældet fra en palle ved Kemp & Lauritzen A/S og satte spjældet ind i firmabilen ved hjælp af en elektrisk palleløfter kaldet en elhund. Han kørte derpå ud til kunden. El-hunden kan ikke være bag i firmabilen, så det er ikke muligt at tage den med ud til kunden. Fremme på kundens adresse fik han hjælp af en af kundens med-arbejdere til med kundens truck at tage spjældet ud af firmabilen og sætte det på gulvet i varemodtagelsen. Han har ikke truckkort, så han måtte ikke selv
11
køre med trucken. Trucken var for høj til at køre helt hen til stedet, hvor spjæl-det skulle monteres. Han tog derfor en almindelig palleløfter og trak med den spjældet ind, hvor det skulle bruges. Hans kollega, Vidne 1, kom til stedet, da Vidne 1 er elektriker og automatikmand, og derfor skulle forbinde spjældets elektrisk motor til automatikskabet. De konstaterede, at hullet i muren til spjæl-det var for lille, og de lavede det større med en sav. Derefter tog han og Vidne 1 fat i hver sin side af spjældet for at løfte det op. Da de løftede spjældet, fik han pludseligt en brændende smerte i sin venstre skulder. Han og Vidne 1 gjorde ikke noget anderledes den pågældende dag, og det var normalt, at de monterede spjæld med håndkraft. Det var kutyme i firmaet, at opgaver som denne blev løst med håndkraft, og det var normalt, at de som kolleger hjalp hinanden med at løfte. Det var forskellige kolleger, som han arbejdede med, men monteringen var altid manuel. Der var ingen tekniske hjælpemidler i virksomheden, som de kunne have anvendt. Der var ikke en universalvogn, som afbilledet i bilag 31, til rådighed i firmaet.
Ved ulykken fik han nedsat funktion i venstre arm, og han kan ikke række frem eller løfte noget ud fra kroppen. Venstre arm kan ikke løftes højere op end van-dret. Det var ikke symptomer, han havde før ulykken. Inden ulykken havde han ingen skånehensyn ved løft eller andet manuelt arbejde. Han er ikke efter ulykken blevet opereret i sin højre skulder.
Han var glad for sit arbejde som servicetekniker, og det var også derfor, at han var der i 22 år. Han havde ikke overvejet at gå på pension – også fordi det slet ikke var en mulighed, eftersom han ikke havde indbetalt til efterløn. Da han kom til skade, var hans kone syg af kræft og på førtidspension, så deres øko-nomi var heller ikke til, at han kunne stoppe med at arbejde. Inden ulykken havde han ikke haft gener efter sin operation 8 år forinden.
Inden han kom til Kemp & Lauritzen A/S, havde han i 13 år svejset fjernvarme-rør, hvor han også var vant til at håndtere tunge elementer. Det var meget for-skelligt, hvor meget effekterne vejede. Hvis Kemp & Lauritzen A/S ikke selv havde et hjælpemiddel til rådighed, kunne de bestille det ved en leverandør, men det var normal kutyme i alle årene, at de løftede spjæld manuelt.
Han husker ikke, hvornår de startede med at bruge Sikker Job Analyse, bilag C. Han spurgte flere gange, hvor de skulle aflevere analysen, men han fik at vide, at de kunne smide den i papirkurven. Der var aldrig nogen i firmaet, som så den eller efterspurgte den, og så gad de ikke bruge tid på at skrive den. Man kan godt gøre sig overvejelser om sikkerhed i arbejdet, uden at man skriver det hele ned. Mødereferatet, bilag G, fra 22. november 2018 henviser til analysen. Det samme er gentaget på referatet fra 20. maj 2020, bilag H. Han har aldrig op-levet, at der har været sikkerhedsrundering. Sikkerhedshåndbogen, bilag A, har han fået udleveret, men han har aldrig fået den gennemgået eller forklaret. Han
12
var ikke sikkerhedsrepræsentant, men han var med til samarbejdsudvalgsmø-der. Han kan ikke afvise, at det på et fællesmøde er drøftet, hvordan man fuld-fører og løfter ting, men han husker det ikke nærmere.
Vidne 1 har forklaret, at han er uddannet elektriker, og at han i over 25 år
har arbejdet med industriventilation. Han har været ved Kemp & Lauritzen A/S i mere end 20 år, og han er fortsat ansat der. Den 10. august 2020 var han til stede, da arbejdsulykken indtraf. Han skulle sammen med Sagsøger montere et brandspjæld. Der var allerede et hul i væggen, men det var for lille, hvorfor de lavede det større med en sav. Han har før monteret mange runde spjæld. Dette spjæld var firkantet og mere tungt og uhåndterbart, end spjæld sædvanligvis var, og det var første gang, han var med til at montere den type. De kørte spjældet ind på en palleløfter. Brandspjældet lå på pallen, og blev kørt hen til ca. 2,5 meter fra hullet i væggen, hvilket var så tæt på, som de kunne komme. De vil altid køre så tæt på som muligt, uanset om det vejer 5 eller 75 kg. De rejste spjældet op på højkant og tog fat i hver sin side og løftede det hen til hullet. Det var helt normal fremgangsmåde for dem at løfte spjældet ind ma-nuelt, da spjæld skal behandles forsigtigt og ikke må bules eller komme ud af vinkel. Da spjældet skulle løftes ind, hvilede ca. halvdelen af spjældets vægt i hullet, mens han og Sagsøger løftede resten. Sagsøger til skade og ømmede sig over sin skulder.
Det kan godt passe, at spjældet vejede 67 kg. Han har aldrig fået at vide, at de ikke må løfte spjæld på plads med håndkraft, og der var heller ikke indkøbt tek-niske hjælpemidler, sådan at de kunne undgå at løfte spjæld og andre tunge ele-menter. En almindelig gaffeltruck ville ikke kunne få spjældet hen til hullet, og den ville heller ikke kunne sætte spjældet ind. Man kan ikke anvende sugekop-per eller andre hjælpemidler på spjæld, så han kan ikke komme i tanke om, hvilket hjælpemiddel, de kunne have brugt.
Han udfylder ikke Sikker Job Analysen, da han godt kan varetage sit job uden at udfylde sådan en seddel. De har fået at vide, at de skal udføre analyserne, men der er ingen i firmaet, der følger op på det. Det er ment som en huskesed-del for de ansatte, så de sikrer sig, at de har været alt igennem og tænkt sig om, inden de starter arbejdet. Inden for de seneste par år er der kommet mere fokus på det i firmaet, men det er endnu ikke sat i værk, at den skal udføres, inden de starter på et job. Han udfylder den heller ikke i dag. Det er ham bekendt heller ikke noget, hans kolleger udfylder.
Han har haft mange arbejdsopgaver sammen med Sagsøger. Sagsøger arbejdede på nor-male vilkår uden skånehensyn ved løft og lignende. Sagsøger var glad for sit arbejde og gik op i det. Sagsøger havde sagt, at alderen snart var til pension, men det var bare snak og ikke noget, Sagsøger gjorde yderligere ved. Sagsøgers hustru var meget syg af kræft. Sagsøger holdt indimellem fri, for at hans hustru ikke blev modregnet for
13
meget i sin førtidspension. Man bestemmer selv, om man vil have overarbejde ved Kemp & Lauritzen A/S. Nogle gange tog de nogle timer ekstra for at gøre arbejdet færdigt. Det var helt op til dem selv. Nogle gange skulle de også ar-bejde efter fyraften eller i weekender. Overarbejde blev ikke varslet, og det var noget, som blev ordnet ved gensidige aftaler.
Vidne 2 har forklaret, at han er uddannet maskinarbejder. Han var ansat
som servicetekniker ved Kemp & Lauritzen A/S i 1999 - 2020. Han lavede stort set kun montage af kanalsystemer og ventilationsanlæg, herunder brandspjæld. Hvis man ikke kan løfte et spjæld manuelt, må man bruge man hjælpemidler, såfremt de kan komme hen til montagestedet – ellers må man tænke kreativt. Det er en vurderingssag, om et spjæld er for tungt til at løfte manuelt, eller om der skal bruges en kran eller lignende. Man kunne vurdere det enten ved bestil-lingen eller ved leveringen af spjældet. Et spjæld på 67 kg. ville han håndtere manuelt sammen med en kollega, så længe det ikke skulle løftes op over hove-det. Han har aldrig under sin ansættelse oplevet, at der var nogen fra ledelsen, som holdt øje med, om han udførte sit arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Han har ikke udfyldt Sikker Job Analyse. Han husker ikke, hvornår de fik at vide, at den skulle udfærdiges, men det var måske i slutningen af hans ansæt-telse.
Han var sygemeldt, da Sagsøger var udsat for arbejdsulykken. Han blev i sint tid lært op af blandt andre Sagsøger. Sagsøger arbejdede på normale vilkår uden skånehensyn, og Sagsøger var overordnet godt tilpas med sit arbejde. Sagsøger gav ud-tryk for, at tiden for pension nærmede sig, men det var ikke nærmere planlagt, og Sagsøger havde heller ikke endeligt besluttet sig for tidspunktet for hans pension. Sagsøgers kone fik kræft, men han husker ikke, hvornår det var.
Vidne 3 har forklaret, at han er uddannet VVS- og ventilationsmontør.
Han er servicetekniker ved Kemp & Lauritzen A/S. Han var ikke til stede, da Sagsøger kom til skade ved en arbejdsulykke. Hvis man på en opgave har behov for et hjælpemiddel, kan man rekvirere det. Han monterer indimel-lem brandspjæld, hvilket ofte sker manuelt. Det er meget specifikke opgaver med skiftende forhold, og det er derfor ikke til at skaffe hjælpemidler til monta-geopgaverne. Han ville også selv montere et spjæld på af den pågældende stør-relse og vægt med håndkraft ved at køre det så tæt som muligt på hullet, løfte det op og derefter skubbe det ind. Spjældet kunne løftes med en palleløfter, og han ville bruge hjælpemidler til at få det op i højden, hvis det kunne lade sig gøre. Det er dog ikke alle steder, det er muligt. Hvis palleløfteren ikke løfter helt op i højden, vil man løfte spjældet manuelt. Inden han udfører sit arbejde, tæn-ker han over sikkerheden, men han udfylder ikke en Sikker Job Analyse.
14
Han har flere gange udført opgaver sammen med Sagsøger. Sagsøger arbejdede på samme vilkår som sine kolleger uden skånehensyn. Det er sædvanligt med overarbejde og arbejde i weekender, og det har han også selv haft de seneste år. Sagsøger var glad for at gå på arbejde. Sagsøger talte om at stoppe på et tidspunkt, men der var ham bekendt ikke konkrete planer. Det er almindeligt, når man er oppe i alderen, at man tænker på og taler om sin pension.
Vidne 4 har forklaret, at han har været ansat ved Kemp & Lauritzen A/S fra
2007-2014 og 2020-2021. Han tiltrådte den 15. juli 2020 som serviceleder af den afdeling, hvor Sagsøger var tilknyttet. Han var ansvarlig for afdelingen og for, at opgaverne blev løst forsvarligt. Til sidst var han ansat i afdelingen i Aalborg. Han har været leder for Sagsøger. Det var en sædvanlig ar-bejdsopgave for Sagsøger at montere brandspjæld. Det er normalt for servicetekni-kere selv at tilrettelægge og planlægge den type af job, og han var ikke bekym-ret for at overlade det til Sagsøger. Man kan bestille tekniske hjælpemidler ved plan-lægning af opgaven, og det kan også ske, at man får uforudsete udfordringer, som gør, at man skal stoppe opgaven og rekvirere de nødvendige hjælpemidler. Det var også instruksen for Sagsøger, at han skulle forholde sig sådan. Man kan både rekvirere hjælpemidler ved Kemp & Lauritzen A/S eller ved en udlejer af hjælpemidler. Det er helt sædvanligt, og ingen af hans medarbejdere kan have været i tvivl om, at det forholdt sig sådan. Hvis der blev rekvireret en mand-skabslift, løftegrej, mobilkran eller andet, ville han se fakturaen. Han har set fakturaer på mobilkran, lifte, trucks, mv. Serviceledere tilser ved stikprøvekon-trol på pladserne, at tingene går rigtigt til.
Han kender Sikker Job Analyse, som går ud på, at man inden opstarten af en opgave skal tage stilling til, om der er risici ved opgaven, som kræver hjælpe-midler, afspærring eller lignende. Det kan ikke accepteres, at et brandspjæld på 67 kg. løftes op i et hul uden hjælpemidler. Montage af et brandspjæld i højden skal ske ved nødvendigt løftegrej, hvis spjældet er over de kg., man må løfte. Han talte kun begrænset med Sagsøger om den pågældende opgave, da han startede i afdelingen den 15. juli 2020, hvor Sagsøger var på vej på ferie. Opgaven skulle ud-føres i vidnets ferie, så de overlappede hinanden. Han spurgte Sagsøger, om der var styr på planlægningen af jobbet. Vidnet kendte ikke selv opgaven, og han var ikke inde over planlægningen. Han har ikke selv været på ulykkesstedet. Han har aldrig selv monteret brandspjæld. Han ved ikke præcist, hvilke hjælpemid-ler, der var på firmaets lager. Han havde sin daglige gang på lageret.
Han talte med Arbejdstilsynet på deres besøg den 22. september 2020. Afgørel-sen fra Arbejdstilsynet fik ingen konsekvens, og de klagede derfor ikke over den.
15
Han har efterfølgende set montering af brandspjæld. Spjældende blev løftet ma-nuelt, hvis de vejede under 2*20 kg. Han ved ikke, hvorfor Vidne 2 har forklaret, at han aldrig har anvendt løftegrej.
Vidne 5 har forklaret, at han har været ansat ved Kemp &
Lauritzen A/S siden 2012. Han var serviceleder i 2020, og han er nu afdelingsle-der. Han var Sagsøgers overordnede, og han har kendt Sagsøger siden 2012. Den pågældende dag skulle Sagsøger montere et spjæld, hvilket var en sædvanlig arbejdsopgave for Sagsøger. Sagsøger havde forudsætningerne for selv at planlægge og udføre opgaven. Man kan til hver en tid rekvirere tekniske hjælpemidler til montage, og det ved alle de ansatte. Hvis firmaet ikke selv har hjælpemidlet, kan det rekvireres ved en leverandør. Et løft på 67 kg. uden hjælpemiddel er for meget. Hvis et brandspjæld skal monteres i højden, kan det ske med en løfte-vogn. Sådan en har Kemp & Lauritzen A/S ikke selv, men det kan lejes ved en leverandør. Firmaet har heller ikke en universalvogn/radiatorvogn. Teknikeren skal selv være opmærksom på vægtgrænsen for manuelle løft. En serviceleder sætter gang i opgaver og besigtiger eventuelt pladsen og sikrer, at opgaven bli-ver udført forsvarligt. Ofte gør teknikeren det også selv, da de har stor erfaring. Han havde ikke selv set det pågældende sted.
En Safety Walk er for, at ledelsen kan konstatere, om arbejdet sikkerhedsmæs-sigt udføres, som det skal. De kontrollerer ved stikprøver arbejdspladserne.
Hvis tingene på pladsen ikke er forsvarlige, tager de en snak med medarbejde-ren om det. Sikkerhedsrunderingerne blev udført på pladserne, og de foretog i alt ca. to om måneden. Foreholdt bilag H, hvor det er angivet, at sikkerhedsrun-deringer ikke må glemmes, har vidnet forklaret, at det var ment som en konsta-tering, at sikkerhedsrunderingerne skulle huskes. Han ved ikke, om der var en tendens til, at de blev glemt. Der var kraner og trucks til rådighed til løft, men lifte blev rekvireret udefra, og så kom fakturaen til godkendelse. Han har set fakturaer på hejse.
Sikker Job Analysen er 5-6 spørgsmål, som teknikeren skal gennemgå, inden vedkommende går i gang med opgaven, så de er sikre på, om det er forsvarligt. Der blev talt meget om analysen, men som serviceleder skal man ikke være bar-nepige for teknikerne. Han så godt, at det ikke var alle analyser, der blev ud-fyldt. Det blev indskærpet på alle sikkerhedsmøder og af tillidsmændene, at analyserne skulle bruges. Analysen giver stof til eftertanke om, hvorvidt det ar-bejde man skal i gang med, er forsvarligt eller ej. Analysen skulle ikke afleveres til nogen.
Sagsøger talte med vidnet om, at han gerne ville gå på pension 1. januar 2021, og det var hans indtryk, at det også var det, Sagsøger havde planer om. Han husker ikke nærmere, om Sagsøger ville på efterløn eller pension, men han ville gerne stoppe for at komme hjem og hygge sig. Der var ingen aftale om det, og de havde ikke
16
skrevet noget ned, men Sagsøger sagde, at firmaet kunne forvente, at han ville stoppe. Sagsøgers kone var syg og på førtidspension.
Han talte med Arbejdstilsynet, men han husker ikke deres reaktion. Han kla-gede ikke selv over afgørelsen.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”…
2. SAMMENFATTENDE SAGSFREMSTILLING
Nærværende sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte som ar-bejdsgiver er erstatningsansvarlig i anledning af den arbejdsulykke, som sagsøger var udsat for den 10. august 2020 under sit arbejde for sagsøgte.
Det påstævnte beløb udgør sagsøgers krav på erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste fra 10. august 2020 til 17. august 2021, godtgørelse for svie og smerte samt differencekrav for erstatning for tab af erhverv-sevne.
2.1. ARBEJDSULYKKEN DEN 10. AUGUST 2020
Sagsøger var på ulykkestidspunktet ansat som servicetekniker hos sagsøgte. Sagsøgers arbejdsopgaver bestod hovedsageligt af serviceop-gaver og ikke montageopgaver.
På ulykkesdagen havde sagsøger til opgave at montere et brandspjæld hos en kunde på Adresse 1, 9700 Brønderslev. Opgaven skulle han udføre sammen med sin kollega.
Brandspjældet, som sagsøger skulle montere, havde tilkoblet motor, forlængerstykke og covergrill. Brandspjældet havde en størrelse på 50x50x100 cm og en samlet vægt på 67 kg.
Brandspjældet blev oprindeligt leveret på sagsøgtes adresse i Aalborg af en ekstern leverandør. Herefter blev brandspjældet læsset op i firma-bilen ved hjælp af en såkaldt ”el-hund” . Sagsøger fremlægger som bilag 30 et foto af en ”el-hund” .
Den pågældende ”el-hund” var en fast bestanddel på lageret på virk-somhedens adresse og blev ikke brugt til montageopgaver. Det var des-uden ikke muligt at læsse ”el-hunden” ind i den firmabil, som sagsøger og kollegaen havde til rådighed.
17
På adressen, hvor brandspjældet skulle monteres, blev brandspjældet løftet ud af firmabilen ved hjælp af en gaffeltruck, der blev stillet til rå-dighed af kunden. Til illustration har sagsøger i bilag 30 fremlagt et foto af en lignende gaffeltruck.
Herefter brugte sagsøger og hans kollega en palleløfter til køre brand-spjældet hen til det sted, hvor det skulle monteres. En palleløfter kan imidlertid ikke løfte emner op i højden. Til illustration har sagsøger som bilag 30 fremlagt et foto af en palleløfter.
På det sted, hvor brandspjældet skulle monteres, var der ikke plads til at anvende truck på grund af manglende loftshøjde.
Det vil under parts- og vidneforklaringerne blive bekræftet, at det var sædvanligt, at der på lokationerne, hvor brandspjæld eller lignende skulle monteres, ikke var mulighed for at benytte truck til arbejdsopga-ven, hvorfor det også var fast sædvane for, at man i så fald løftede em-net manuelt to mand.
Arbejdsopgaven skulle derfor udføres på den måde, at sagsøger og hans kollega manuelt skulle løfte brandspjældet på plads i en højde på ca. 60 centimeter. Løftet skulle foretages fra en palle, der stod placeret på gulvet foran hullet, hvor brandspjældet skulle monteres.
Sagsøger og hans kollega var ikke sat i besiddelse af eksempelvis af en radiatorvogn, en sækkevogn med hejs eller et andet teknisk hjælpemid-del, der kunne anvendes på arbejdsstedet. Sagsøger og hans kollega var derfor henvist til at foretage løftet manuelt.
Sagsøger fremlægger som bilag 31 til illustration et foto af en radiator-vogn, der er beregnet til netop denne type løfteopgave, og som derfor med fordel kunne have været anvendt til løfteopgaven.
Under løfteopgaven pådrog sagsøger sig et smæld i sin venstre skulder, hvorefter han fik kraftige smerter i venstre skulder og måtte slippe brandspjældet.
2.2. ARBEJDSTILSYNETS UNDERSØGELSE
Arbejdsulykken blev efterfølgende undersøgt af Arbejdstilsynet. Ar-bejdstilsynets akter fremlægges som bilag 32.
Ved sin undersøgelse af ulykken konstaterede Arbejdstilsynet, at den manuelle håndtering af brandspjældet var uforsvarlig. Arbejdstilsynet
18
meddelte derfor sagsøgte en afgørelse uden handlepligt, jf. bilag 32, s. 3. Af Arbejdstilsynets afgørelse fremgår det:
” Afgørelse uden handlepligt
Virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre, at løft af brandspjæld udføres fuldt forsvarligt. Men I får ikke på-bud, fordi virksomheden ikke længere udfører arbejdet. (…)
Begrundelse for afgørelsen
Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdet med manuelt at løfte brandspjældet på plads var forbundet med en betydelig fare for skader i skuldre eller ryg. Dette begrundes med brandspjældets vægt, og at de to ansatte løf-tede det i mindst underarmsafstand fra ryggen. Virksomheden udfører ikke længere arbejdet, men det ændrer ikke på, at I har overtrådt arbejds-miljøreglerne. (…)
Anvendte regler
• § 38 stk. 1 og § 77, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 674 af 25. maj 2020 af lov om arbejdsmiljø.
• § 3 stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om ma-nuel håndtering.
Vejledning
I kan læse mere om løft i At-vejledning D.3.1 på adressen https://at.dk.”
Det bemærkes, at Arbejdstilsynet ifølge arbejdsmiljølovens § 77 alene hjemmel til at udstede påbud, hvis der foreligger en overtrædelse af ar-bejdsmiljølovgivningen eller afgørelser truffet i medfør heraf.
Det bemærkes også, at sagsøgte ikke har påklaget afgørelsen fra Ar-bejdstilsynet, selvom sagsøgte er blevet vejledt heri. Det må derfor læg-ges til grund, at sagsøgte er enig i Arbejdstilsynets afgørelse.
2.3. FORLØBET EFTER ARBEJDSULYKKEN
Som følge af arbejdsulykken tog sagsøger straks kontakt til sin praktise-rende læge. Af journalnotatet, jf. bilag 19, s. 7, fremgår det:
” Sendt henvisning: Aalborg Universitetshospital Alb Akut— og Trau-mecenter Tungt løft på arbejde ca. kl. 9.00 i morges. Siden stærke smerter lateralt på skulderen trækker op over scapulas øvre del. Objektivt ses impression lateralt på venstre skulder. Der er ømhed her samt over supra spinatus. Kan bøje albue uden problemer. Skulder kan bevæges få grader i fleksion og abduktion.
Har patienten supraspinatus ruptur?, mitella”
19
Sagsøger blev efterfølgende henvist til Aalborg Universitetshospital. Det fremgår af notatet fra ulykkesdagen, jf. bilag 20, s. 15:
” 63-årig mand henvist fra egen læge med akut indsættende smerter i ve. skulder. Pt. var på arbejde d.d. kl. 09.00, og var ved montere ca. 100 kg tungt ventilationsanlæg med kollega, og mærker i den forbindelse smæld i ve. skulder.”
Sagsøger er efterfølgende blev behandlet hos sin praktiserende læge og på Aalborg Universitetshospital. Der henvises til bilag 5, 19 og 20. Sagsøger blev efter arbejdsulykken fuldtidssygemeldt, jf. bilag 1 og bi-lag 6. Af oplysningsskema 300A, jf. bilag 6, s. 75f, fremgår det også:
”Din første fraværsdag var den:
10-08-2020 (…)
Uddyb kort og præcist, hvilken sygdom der er årsag til dit fravær: Skade på venstre skulder pga. arbejdsskade
Har du tidligere været sygemeldt af samme årsag? Nej (…)
Skyldes dit fravær en arbejdsskade?
Ja
Er arbejdsskaden anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen? Ja
Skyldes dit fravær ulykke/tilskadekomst/overfald? (personskade) Ja
Beskriv kort skadesforløbet:
Stærke smerter i venstre skulder ved løft af genstand, jeg skal opereres på Farsø sygehus den 14/9-2020. (…)”
Under sin sygeperiode den 2. december 2020 modtog sagsøger imidler-tid på grund af sit sygefravær en opsigelse fra sagsøgte med fratrædelse den 31. januar 2021.
Den 2. december 2020 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om anerkendelse af ulykken som en arbejdsskade omfattet af arbejds-skadesikringsloven. Der henvises til bilag 2, s. 1f.
Som bilag 33 fremlægger sagsøger den orientering, der blev sendt til sagsøgte i anledning af førnævnte afgørelse. I brevet blev sagsøgte ori-enteret om mulighederne for at klage, hvis sagsøgte var uenig i afgørel-sen. Sagsøgte har imidlertid ikke klaget over afgørelsen fra Arbejdsmar-kedets Erhvervssikring.
20
Ved afgørelse af 13. april 2021 blev sagsøger tilkendt seniorpension fra den 1. maj 2021, jf. bilag 7. Af afgørelsen fremgår det:
” Du får seniorpension, da vi ud fra dine oplysninger har vurderet, at du har en varig nedsat arbejdsevne og ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen. Du får seniorpension fra 01-05-2021 (…)”
Sagsøger besvarede ultimo oktober 2021 et spørgeskema fra Arbejds-markedets Erhvervssikring om job- og løn. Besvarelsen af spørgeske-maet fremlægges som bilag 34.
Den 18. november 2021 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgø-relse om varigt mén. Af afgørelsen, jf. bilag 3, s. 2, fremgår det:
” Afgørelse
Vi vurderer, at dit mén efter arbejdsskaden er 15 procent. (…)
Begrundelse
Vi har fastsat dit varige mén ud fra en samlet vurdering af de gener og ulemper, som du har til daglig på grund af arbejdsskaden. Vi vurderer, at dine gener som følge af arbejdsskaden svarer til et varigt mén på 15 pro-cent.”
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf efterfølgende den 29. juni 2023 afgørelse om tab af erhvervsevne. Af afgørelsen, jf. bilag 23, s. 1, frem-går det:
” Afgørelse: Du får erstatning for tab af erhvervsevne Vi skriver til dig, fordi vi har truffet endelig afgørelse om tab af erhverv-sevne som følge af din arbejdsskade. Vi har afgjort, at:
• dit tab af erhvervsevne er 65 % fra den 18. august 2021
• din årsløn er fastsat til 495.000 kr. (…)”
2.4. SAGSØGERS ERSTATNINGSKRAV
Sagsøgers samlede erstatningskrav beløber sig til kr. 1.370.072,21, jf. bi-lag 24.
Beløbet dækker over kr. 200.719,92 i erstatning for tabt arbejdsfortjene-ste for perioden fra ulykken til 18. august 2021, kr. 85.500,00 i godtgø-relse for svie og smerte og kr. 1.083.852,29 i differencekrav for erstat-ning for tab af erhvervsevne.
3. ANBRINGENDER
21
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgte har pådraget sit et erstatningsansvar for sagsøgers tilskade-komst ved arbejdsulykken den 10. august 2020.
Retten kan lægge til grund, at sagsøger den 10. august 2020 var udsat for en arbejdsulykke, hvor sagsøger i forbindelse med manuel håndte-ring af et brandspjæld på ca. 67 kg pådrog sig svære smerter i venstre skulder.
Det understøttes bl.a. af sagsøgtes anmeldelse til Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring, jf. bilag 1, at sagsøgte ikke har påklaget Arbejdsmarke-dets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse, jf. bilag 2 og 33, men også de lægelige akter, jf. bilag 5, 19 og 20, og de kommunale sagsakter, jf. bilag 6. De nærmere omstændigheder ved ulykken vil blive uddybet under hovedforhandlingen.
At sagsøger som følge af arbejdsulykken har pådraget sig varige symp-tomer i venstre skulder er endvidere understøttet af Retslægerådets ud-talelse, jf. bilag 22, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser om varigt mén og tab af erhvervsevne, jf. bilag 3 og 23.
3.1. AD ANSVARSGRUNDLAG
Det gøres gældende, at arbejdsgiveransvaret for en ansats tilskade-komst er et skærpet culpaansvar. Skærpelsen er udtrykt i retspraksis og den juridiske litteratur, jf. bl.a. Grundlæggende erstatningsret af A. Bloch Ehlers (1. udgave, s. 95f) og Lærebog i erstatningsret af B. von Eyben & H. Isager (9. udgave, s. 110), og har baggrund i de særlige pligter vedrø-rende de ansattes arbejdsmiljø, som er fastsat i arbejdsmiljøloven og re-gelsæt udstedt i medfør heraf.
Det gøres gældende, at sagsøgte har tilsidesat normen i arbejdsmiljø-lovens § 15 ved overordnet set at undlade at sikre, at arbejdsforholdene på ulykkestidspunktet var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for-svarlige.
Særligt gøres det gældende, at den manuelle håndtering af brandspjæl-det er sket i klar strid med Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk og skub, idet vægten af brandspjældet var 67 kg, og idet løftet skulle fore-tages manuelt og i mindst underarmsafstand fra ryggen.
Arbejdet har herved ikke været planlagt, tilrettelagt og udført således, at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvorved sagsøgte har ageret i strid med normen i arbejdsmiljølovens § 38 med tilhørende bestemmelser i bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018
22
om arbejdets udførelse, navnlig §§ 4 og 7, og bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering § 3, stk. 1 og 2.
Det understøttes også af Arbejdstilsynets undersøgelse af arbejdsulyk-ken. Arbejdstilsynet meddelte som følge af arbejdsulykken sagsøgte en afgørelse uden handlepligt, jf. bilag 32, s. 3, idet Arbejdstilsynet vurde-rede, at sagsøgte havde overtrådt arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, med tilhørende bestemmelser i bekendtgørelse om manuel håndtering.
Det bemærkes i den forbindelse, at Arbejdstilsynet ifølge arbejdsmiljø-lovens § 77 alene har hjemmel til at udstede afgørelser og påbud, hvis der foreligger en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen eller afgø-relser truffet i medfør heraf.
Arbejdstilsynet besidder som den danske myndighed på arbejdsmiljø-området en særlig sagkundskab til at vurdere, om arbejdsmiljølovgiv-ningen er overtrådt. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Ar-bejdstilsynets faglige vurdering.
Det gøres videre gældende, at sagsøgte har tilsidesat normen i arbejds-miljølovens § 45 med tilhørende bestemmelser i bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, idet sagsøgte ikke havde stillet et egnet teknisk hjælpemiddel til rådighed for opgaven.
Endvidere gøres det gældende, at sagsøgte har tilsidesat normen i ar-bejdsmiljølovens § 16 og 17, stk. 2, idet sagsøgte ikke har givet sagsøger en fornøden sikkerhedsmæssig instruktion eller ført et tilstrækkeligt ef-fektivt tilsyn med arbejdet.
På baggrund af ovenstående er sagsøgte ansvarlig for sagsøgers tilska-dekomst den 10. august 2020.
3.2. AD KAUSALITET OG ADÆKVANS
Sagsøger pådrog sig ved arbejdsulykken den 10. august 2020 alvorlig personskade i venstre skulder i form af rotator cuff skade (supraspina-tus læsion). Sagsøger kom under lægelig behandling straks efter ulyk-ken.
At der er årsagssammenhæng mellem arbejdsulykken og sagsøgers symptomer fra venstre skulder understøttes af de lægelige akter, jf. bi-lag 5, 19, 20 og 21.
23
Det understøttes også entydigt af Retslægerådets besvarelse, jf. bilag 22. Retslægerådet anfører bl.a.:
” Retslægerådet finder det derfor dokumenteret tidstro, at der er sket en hændelse 10. august 2020, der har medført akutte skuldersymptomer”
(spørgsmål 1)
” Nej, der er ikke dokumentation for, at sagsøger på tidspunktet for ulyk-kestilfældet havde symptomer fra venstre skulder” (spørgsmål 3)
” (…) Sagsøger udvikler ved ulykkestilfældet den 10. august 2020 en symptomgivende rotator cuff skade (sandsynlighed mere end 50 %), for hvilken han behandles operativt. I forbindelse med operationen påvises forudbestående skulderledsartrose med degenerative fund ved bicepsse-nen.” (spørgsmål A)
” Supraspinatusseneskaden er sandsynligvis (mere end 50 %) udløst af aktuelle skade, da der ved ulykkestilfældet indtræder et smæld i skulden og der indtræder akut funktionstab og smerter, ydermere lader læsionen sig forholdsvist let reparerer ved det kirurgiske indgreb.” (spørgsmål C)
” Ved operationen påvises en partiel supraspinatussenelæsion med skade på underste, men ikke på øverste blad. Læsionen åbnes og trækkes på plads, hvor den fikseres. Den lethed hvormed læsionen kan sættes på plads tyder på en friskere læsion (sandsynlighed mere end 50 %). Retslæ-gerådet vurderer således, at der er tale om en akut skade i et skulderled med forudbestående artrose.” (spørgsmål 6)
At sagsøger som følge af arbejdsulykken har pådraget sig varige gener fra venstre skulder er understøttet af såvel Retslægerådet som Arbejds-markedets Erhvervssikring. Retslægerådet anfører bl.a.:
” Ja. Der forekommer god overensstemmelse imellem de objektive fund med kirurgisk behandlet supraspinatussene læsion, bicepstenodese og fund af artrose i venstre skulder samt de subjektive klager med betydelige aktivitetssmerter, nedsat bevægelighed og nedsat kraft over venstre skul-der.” (spørgsmål B)
” Efter sutur af supraspinatussene læsion i et skulderled med forudbestå-ende degenerative forandringer er blivende skuldersymptomer med smer-ter, nedsat bevægelighed og nedsat kraft forventelig.” (spørgsmål F)
” (…) Sagsøger er slutvurderet ved speciallægeerklæring af den 18. au-gust 2021, det vil sige 1 år efter ulykkestilfældet. Der beskrives smerter,
24
nedsat kraft og bevægelighed fra venstre skulder. Retslægerådet skønner, at tilstanden fra venstre skulder på dette tidspunkt formodentlig er varig, jf. spørgsmål F.” (spørgsmål G)
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har også fundet, at sagsøger som følge af arbejdsulykken har pådraget sig varige gener. Arbejdsmarke-dets Erhvervssikring har ved sin afgørelse af 18. november 2021 vurde-ret, at sagsøger ved arbejdsulykken den 10. august 2020 har pådraget sig et varigt mén på 15 %, jf. bilag 3.
Af den grund kan retten lægge til grund, at der er årsagssammenhæng mellem ulykken og sagsøgers varige symptomer.
Ud fra en traditionel kausalitetsvurdering, en kontrafaktisk sine-qua-non test, hvor ulykkestilfældet den 10. august 2020 tænkes væk, må det i øvrigt lægges til grund, at sagsøger ville have fortsat arbejdet uændret i den periode, for hvilken der kræves erstatning.
Sagsøger arbejdede på ulykkestidspunktet på fuld tid og uden skåne-hensyn, og der var ikke udsigt til, at han ikke ville være fortsat på samme måde uden arbejdsulykken. Sagsøger har ikke forud for arbejds-ulykken den 10. august 2020 haft erhvervshindrende gener.
Det er sagsøgte, der bærer bevisbyrden for, at sagsøger i samme om-fang og til nogenlunde samme tid ville have udviklet de erhvervshin-drende gener, som sagsøger har udviklet ved arbejdsulykken. Disse for-hold er ikke bevist af sagsøgte.
3.3. AD TABSOPGØRELSEN
3.3.1. Ophørstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste
Sagsøgte har gjort gældende, at kravet på erstatning for tabt arbejds-fortjeneste, jf. erstatningsansvarslovens § 2, er ophørt ved udgangen af 2020. Sagsøgte har i den forbindelse anført, at sagsøger ville være gået pension ved udgangen af 2020.
Det bestrides som udokumenteret, at sagsøger ville være gået på pen-sion ved udgangen af 2020. Sagsøger arbejdede på ulykkestidspunktet på fuld tid og uden skånehensyn og ville have fortsat med dette, hvis ikke arbejdsulykken den 10. august 2020 var indtruffet.
Det følger af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, og bestemmelsens for-arbejder, at skadelidte er berettiget til erstatning til tabt arbejdsfortjene-ste, indtil skadelidte kan arbejde i væsentligt samme omfang som før
25
skaden, eller indtil det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes erhvervsevnetab, forudsat at der vil opstå et erhverv-sevnetab på minimum 15 %.
Der er således to måder, hvorpå den skadelidtes krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan bringes til ophør.
Den ene ophørsgrund er i henhold til erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, 1. led, og forarbejderne til bestemmelsen, at skadelidte kan arbejde i væsentligt samme omfang som før skaden.
Der skal være tale om skadelidtes sædvanlige arbejde eller i hvert fald inden for samme fagområde, før den tabte arbejdsfortjeneste bringes til ophør. Hvis skadelidte således påbegynder andet arbejde, der ikke kan sidestilles med arbejdet før ulykken, ophører retten til tabt arbejdsfortje-neste ikke. Det understøttes også af Østre Landsrets dom af 7. marts 2003 (FED 2003.411 Ø), hvor Landsretten udtalte:
” (…) udtrykket »begynde at arbejde igen« [må] forstås således, at skade-lidte igen kan begynde at arbejde i væsentlig samme omfang som før til-skadekomsten. Uanset om S i kortere tid måtte have arbejdet som pedel-medhjælper findes dette arbejde ikke at kunne sidestilles med arbejdet for X, hvorfor erstatningen findes at skulle betales for perioden fra tilskade-komsten og indtil stationærtidspunktet.”
Sagsøger har ikke efter ulykken været i stand til at genoptage sit arbejde eller tilsvarende arbejde i væsentligt samme omfang som før ulykken. Det understøttes af de kommunale akter og de lægelige akter, herunder den ortopædkirurgiske speciallægeerklæring af 18. august 2021, jf. bilag 5.
Den anden ophørsgrund i henhold til erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, 2. led, er, at det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes erhvervsevnetab, forudsat at der vil opstå et erhvervsevne-tab på minimum 15 %.
Sagsøgte har ikke efter arbejdsulykken den 10. august 2020 hverken midlertidigt eller endeligt opgjort sagsøgers erhvervsevnetab til 15 % el-ler derover, og sagsøgers erstatningskrav på tabt arbejdsfortjeneste er således heller ikke herved bragt til ophør.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har imidlertid den 29. juni 2023, jf. bilag 23, truffet afgørelse om, at sagsøger ved arbejdsulykken er påført
26
et varigt erhvervsevnetab på 65 %. Afgørelsen har virkningspunkt fra den 18. august 2021.
Sagsøger gør derfor i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, gældende, at kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er ophørt den 18. august 2021.
3.3.2. Opgørelsen af tabt arbejdsfortjeneste
Sagsøger gør gældende, at sagsøgers krav på erstatning for tabt arbejds-fortjeneste skal opgøres med i udgangspunkt i sagsøgers forventede indtægt i sin stilling som ventilationstekniker fratrukket sagsøgers fak-tiske indkomst i samme periode.
Der er enighed om, at sagsøgers forventede indtægt skal opgøres på baggrund af månedslønnen med tillæg af diverse tillæg, feriepenge, fritvalg og arbejdsgivers pensionsbidrag.
Det er sagsøgtes standpunkt, at sagsøger ikke kunne påregne mera-bejde i det omfang, som sagsøger havde før ulykken. Sagsøgte gør der-for gældende, at sagsøgers forventede indtægt skal opgøres til kr.
39.068,35 med tillæg af feriepenge, fritvalg og arbejdsgivers pensionsbi-drag.
Sagsøger gør gældende, at det har den klare formodning for sig, at sagsøger, såfremt ulykken ikke var indtruffet, ville have oppebåret samme indtægt fra overarbejde, som sagsøger havde før ulykken. Det er sagsøgers standpunkt, at sagsøgers indtægt fra merarbejde med rette skal opgøres på baggrund af sagsøgers indtægt i 12 måneder forud for arbejdsulykken, jf. bilag 13 og 15.
Af ovenstående grunde må den beløbsmæssige opgørelse af sagsøgers krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste tages til følge.
3.3.3. Godtgørelse for svie og smerte
Sagsøger gør gældende, at sagsøgers krav på godtgørelse for svie og smerte beløber sig til kr. 85.500,00, jf. erstatningsansvarslovens § 3, 3. pkt., og bekendtgørelse nr. 1488 af 30. november 2022 om regulering af erstatnings- og godtgørelsesbeløb i henhold til lov om erstatnings-ansvar.
Godtgørelsen skal fastsættes på grundlag af den takst, der er gældende på tidspunktet, hvor godtgørelsen kan kræves betalt efter erstatnings-ansvarslovens § 16, stk. 1, jf. § 15, stk. 3.
27
Hvis retten måtte nå frem til, at sagsøgers krav på godtgørelse for svie og smerte højest udgør kr. 82.000,00, som påberåbt af sagsøgte, gøres det gældende, at beløbet ud over kr. 50.310,00, jf. den foreløbige erstat-ningsopgørelse af 9. april 2021, skal forrentes fra den 26. august 2021, jf. erstatningsansvarslovens § 16.
3.3.4. Differencekrav for erstatning for tab af erhvervsevne
Det gøres gældende, at sagsøger har pådraget sig et erhvervsevnetab på 65 %, således som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet i sin afgørelse af 29. juni 2023, jf. bilag 23.
Ved fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten skal der opstilles en prognose over den skadelidtes skønnede, fremtidige indtjening med skaden, som skal sættes i forhold til en prognose over den skadelidtes skønnede, fremtidige indtjening uden skaden. Erhvervsevnetabspro-centen udgør herefter den procentuelle indtægtsnedgang.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet, at sagsøger før ar-bejdsulykken kunne tjene Før skaden kunne du tjene kr. 494.967,87 kr. årligt (2020-niveau), svarende til kr. 528.205,00 årligt (2023-niveau).
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har også vurderet, at sagsøger aktu-elt med de symptomer og funktionsbegrænsninger, som arbejdsulyk-ken har medført, ” vil kunne tjene cirka 180.000 – 200.000 kr.” , jf. bilag 23, s. 4.
På den baggrund har sagsøger pådraget sig et erhvervsevnetab på 65 %.
Det gøres i den forbindelse gældende, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring besidder en særlig sagkundskab til at vurdere erhvervsevnetab efter ulykkestilfælde. Det bemærkes også, at domstolene gentagne gange har fastslået, at fordelingsskønnet henhører under Arbejdsmar-kedets Erhvervssikring. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering.
Sagsøgtes arbejdsskadeforsikringsselskab har desuden ikke fundet grundlag for at påklage Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse til Ankestyrelsen.
Sagsøgte har tilkendegivet, at der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af sagsøgers differencekrav for erstatning for tab af erhverv-sevne. Retten skal således ikke tage stilling til den beløbsmæssige opgø-relse.
28
3.4. AD EGEN SKYLD
Det bestrides, at sagsøger har udvist for erstatningssagen relevant skyld.
Det bemærkes hertil, at bortfald eller reduktion af erstatningskrav på grund af skadelidtes egne forhold i arbejdsskadesager ifølge den juridi-ske litteratur og retspraksis er begrænset til helt ekstraordinære til-fælde, som f.eks. skadelidtes klart uforsvarlige adfærd, jf. eksempelvis Ansvar for arbejdsskader af M. Haug & F. Schwarz (3. udgave, s. 393). Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at der kan statueres skyld hos den ska-delidte. Det kræves derimod, at det står den ansatte klart, at dennes handling indebærer et oplagt moment af uforsvarlighed. Sådanne for-hold foreligger ikke i den aktuelle sag.
Sagsøger udførte arbejdsopgaven på den sædvanlige og accepterede fremgangsmåde, og sagsøger kan ikke bebrejdes for, at der ikke var stil-let egnede tekniske hjælpemidler til rådighed. Af den grund er der ikke grundlag for nedsættelse eller bortfald som følge af egen skyld.
…”
Kemp & Lauritzen A/S har i sit påstandsdokument anført:
”…
ANBRINGENDER:
Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gør sagsøgte, Kemp & Lauritzen A/S, følgende anbringender gældende:
1. Sagsøgers sagsfremstilling bestrides i enhver henseende.
2. Sagsøger pådrog sig ikke en skade i venstre skulder i forbin-
delse med sit arbejde for Kemp & Lauritzen A/S den 10. august 2020.
3. Kemp & Lauritzen A/S er ikke erstatningsansvarlig for føl-
gerne af sagsøgers eventuelle tilskadekomst den 10. august 2020 i forbindelse med sit arbejde for selskabet.
I den forbindelse skal Kemp & Lauritzen A/S henvise til, at sagsøgers arbejde i enhver henseende var forsvarligt tilrettelagt fra selskabets side.
Sagsøger havde været ansat hos Kemp & Lauritzen A/S siden den 1. juli 2004 og havde meget betydelig erfaring med den type arbejdsopgaver, som han udførte den 10. august 2020.
29
Endvidere var sagsøger fuldt ud bekendt med, hvorledes han skulle foretage løft på forsvarlig vis, og at han skulle anvende tekniske hjælpemidler i forbindelse med løft, hvis der var be-hov herfor.
Dette illustreres meget godt af, at sagsøger i forbindelse med sin transport af det spjæld, som han håndterede den 10. august 2020, anvendte el-hund til læsning af spjældet på sin bil, an-vendte gastruck til aflæsning af spjældet og anvendte palleløf-ter til at transportere spjældet fra bilen og hen til det sted, hvor spjældet skulle monteres.
I forbindelse med sin ansættelse hos Kemp & Lauritzen A/s havde sagsøger blandt andet fået udleveret en sikkerhedshånd-bog, som Kemp & Lauritzen A/S havde udarbejdet (bilag A) og ”Håndbogen – arbejdsmiljø i bygge og anlæg” , som var udar-bejdet af Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg (bilag B).
Der var i de pågældende håndbøger blandt andet foretaget en gengivelse af Arbejdstilsynets retningslinjer for, hvorledes løft skal foretages for at være forsvarlige i arbejdsmiljømæssig hen-seende.
Sagsøger var endvidere fuldt ud bekendt med, at han kunne re-kvirere tekniske hjælpemidler hos Kemp & Lauritzen A/S, hvis han havde behov herfor, og at han ikke skulle udføre arbejds-opgaver, som det ikke var muligt at udføre på forsvarlig vis.
Endvidere var sagsøger bekendt med, at han forud for udførel-sen af en arbejdsopgave skulle udfylde skemaet ”Sikker Job Analysen (SJA)” , i hvilken forbindelse han blandt andet skulle forholde sig til, om der var tilstrækkelige tekniske hjælpemidler til rådighed for udførelse af arbejdsopgaven. Det pågældende skema er fremlagt som bilag C.
Sagsøger havde selv deltaget i udviklingen af skemaet ”Sikker Job Analysen (SJA)” .
Referater af SU-møder den 22. november 2018 og 20. maj 2020, i hvilke møder sagsøger har deltaget, er fremlagt som bilag G og H.
30
Som det fremgår af de pågældende referater af SU-møder, er det på møderne blevet indskærpet, at der skulle laves ”Sikker Job Analyse” i forbindelse med hver arbejdsopgave, og at med-arbejderne har været berettigede til at standse arbejdet, hvis ar-bejdet ikke kunne udføres på forsvarlig vis.
Forud for påbegyndelsen af den arbejdsopgave med montering af et spjæld, som sagsøger udførte den 10. august 2020, var sagsøger fuldt ud bekendt med arbejdsopgaven.
Sagsøger havde således forud for den 10. august 2020 besigtiget det sted, hvor spjældet skulle monteres, og det var endvidere sagsøger, som havde bestilt spjældet. Sagskortet vedrørende ar-bejdsopgaven og fakturaen vedrørende køb af spjældet er frem-lagt som henholdsvis bilag D og E.
Sagsøger havde adgang til at rekvirere de fornødne tekniske
hjælpemidler til brug for udførelse af arbejdsopgaven
4. Sagsøger har udvist egen skyld.
I den forbindelse skal Kemp & Lauritzen A/S henvise til, at sagsøgers eventuelle tilskadekomst den 10. august 2020 må tilskrives hans egen uagtsomme adfærd.
5. Sagsøgers eventuelle erstatnings- og godtgørelseskrav kan ikke
opgøres til det beløb, som han har nedlagt påstand om betaling af.
Som ovenfor anført har sagsøger ikke bevist, at han den 10. august 2020 pådrog sig en skade i venstre skulder i forbindelse med sit arbejde for Kemp & Lauritzen A/S.
Sagsøger har derfor ikke krav på erstatning for tabt arbejds-fortjeneste, godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for erhvervsevnetab, selvom det måtte blive lagt til grund, at Kemp & Lauritzen A/S har handlet ansvarspådragende i forbindelse med tilrettelæggelsen af sagsøgers arbejde.
I øvrigt giver de af sagsøger fremsatte krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte og erstat-ning for erhvervsevnetab Kemp & Lauritzen A/S anledning til følgende bemærkninger:
31
a. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste:
Sagsøger ville være gået på pension ved udgangen af 2020, så-fremt han ikke havde været sygemeldt.
Sagsøgers eventuelle krav på erstatning for tabt arbejdsfortjene-ste er derfor senest ophørt med udgangen af 2020.
For perioden indtil udgangen af 2020 har sagsøger ikke bevist, at hans løn m.v., såfremt han ikke havde været sygemeldt, ville have været højere end den løn m.v., som han har oppebåret for perioden. Sagsøger har således ikke bevist, at han ville have haft overarbejde i perioden.
Såfremt det måtte blive lagt til grund, at sagsøger ikke ville være gået på pension ved udgangen af 2020, såfremt han ikke havde været sygemeldt, er sagsøgers eventuelle krav på erstat-ning for tabt arbejdsfortjeneste senest ophørt den 18. august 2021, fra hvilket tidspunkt sagsøger er blevet tilkendt erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven, jfr. erstat-ningsansvarslovens § 2, stk. 1, og U.2009.138.H.
Såfremt det måtte blive lagt til grund, at sagsøger efter udgan-gen af 2020 fortsat ville have været beskæftiget hos Kemp & Lauritzen A/S, kunne han ikke have forventet overarbejde, og han kunne således alene have forventet en månedsløn på 39.068,35 kr. med tillæg af feriepenge, fritvalg og arbejdsmar-kedspensionsbidrag.
b. Godtgørelse for svie og smerte.
Sagsøgers eventuelle krav på godtgørelse for svie og smerte andrager alene 215 kr. pr. dag og højest 82.000 kr. i alt, idet kravet kunne opgøres i 2021, jfr. erstatningsansvarslovens § 15, stk. 3, og bekendtgørelse 1839/2020.
c. Erstatning for erhvervsevnetab.
Sagsøger har ikke bevist, at han som følge af sine skuldergener har et erhvervsevnetab på mindst 15 %.
Således har sagsøger ikke bevist, at hans skuldergener har med-ført en varig nedsættelse af hans evne til at oppebære er-hvervsindtægter på mindst 15 %.
32
Såfremt det måtte blive lagt til grund, at sagsøger har krav på erstatning for et erhvervsevnetab på 65 % i.h.t. erstatnings-ansvarslovens § 5, har Kemp & Lauritzen A/S ikke bemærknin-ger til sagsøgers opgørelse af kravet.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter og nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Retten lægger til grund, at Sagsøger og Vidne 1 den 10. august 2020 udførte arbejde for deres arbejdsgiver, Kemp & Lauritzen A/S, ved en kunde på Adresse 2, Aalborg. Arbejdet bestod i montage af et brand-spjæld med en vægt på 51 kg. og extension med en vægt på 16 kg, samlet 67 kg.
Tilskadekomsten skete ved, at Sagsøger sammen med Vidne 1 manuelt løftede spjældet fra en palle og op til et hul i væggen, og retten finder det, navnlig efter Sagsøgers forklaring både umiddelbart efter ulykken og for retten, sammenholdt med lægejournal og anmeldelsen af arbejdsulykken, bevist, at smerterne opstod i forbindelse med løftet.
Retten lægger til grund, at løftet blev foretaget af to personer i mindst underarms afstand. Det fremgår af Arbejdstilsynets vejledning nr. D.3.1 af september 2005 om løft, træk og skub, at det anses for klart sundhedsskadeligt, at to personer under sådanne omstændigheder løfter en vægt på over 42 kg.
Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne afgivet af Sagsøger, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3, lægger retten til grund, at teknikerne selv skulle tilrettelægge udførelsen af arbejdet ved kunderne, at det ofte var nødvendigt for dem at finde kreative løsninger på de forskellige montagesteder, og at det var sædvanligt ved Kemp & Lauritzen A/S, at tunge løft af brandspjæld blev foretaget manuelt. Ovennævnte vidner har samstemmende forklaret, at de også ville foretage det pågældende løft manuelt.
Medarbejderne kunne rekvirere tekniske hjælpemidler, men det kan efter bevis-førelsen ikke lægges til grund, at Sagsøger var blevet instrueret om, at den valgte fremgangsmåde med et løfte det sidste stykke manuelt, der må anses for uforsvarlig, ikke måtte anvendes. Det kan heller ikke lægges til grund, at Kemp & Lauritzen A/S har ført et tilstrækkeligt tilsyn med, at montering af tunge brandspjæld ikke blev foretaget manuelt. Kemp & Lauritzen A/S har der-for, som følge af uforsvarlig arbejdstilrettelæggelse og instruktion samt mangel-fuldt tilsyn, pådraget sig erstatningsansvar for den skade, som overgik Sagsøger den 10. august 2020.
33
Retten finder, at Sagsøger ikke har handlet så uforsigtigt ved at løfte spjældet sammen med Vidne 1, at han har udvist egen skyld i et omfang, der giver grundlag for at lade erstatningen bortfalde eller nedsætte.
Sagsøger var på ulykkestidspunktet ansat i en fuldtidsstilling uden skå-nehensyn og uden erhvervshindrende gener. Retslægerådet har i sin udtalelse af 23. november 2023 anført, at det er dokumenteret tidstro, at der er sket en hændelse den 10. august 2020, der har medført akutte skuldersymptomer, og at der er tale om en akut skader i et skulderled med forudbestående artrose. Sagsøger er tidligere opereret i samme skulder med godt resultat, og der er ikke dokumentation for, at han på ulykkestidspunktet havde symptomer der-fra. Retten finder det herefter ikke sandsynliggjort, at Sagsøgers forudbe-stående artrose ville have ført til en nedsættelse af hans erhvervsevne på et se-nere tidspunkt. Sygeforløbet blev udløst af den ansvarsbærende arbejdsulykke, og retten finder, at der ikke er grundlag for at tilsætte Arbejdsmarkedets Er-hvervssikrings vurdering af, at Sagsøgers erhvervsevnetab kan fastsæt-tes til 65 % og med et varigt mén på 15 %.
Kemp & Lauritzen A/S har efter bevisførelsen ikke godtgjort, at der er holde-punkter for at antage, at Sagsøger ville være gået på pension ved udgan-gen af 2020, såfremt han ikke havde været udsat for arbejdsulykken. Retten fin-der endvidere, at der ikke er grund til at antage, at Sagsøgers indtjening ville have været mindre og uden overarbejde, hvorfor Sagsøgers beløbs-mæssige opgørelse for løn mv. lægges til grund.
Godtgørelse for svie og smerte beregnes på baggrund af den takst, der var gæl-dende på det tidspunkt, hvor godtgørelsen kan kræves betalt, jf. erstatnings-ansvarslovens § 15, stk. 3, jf. § 16, stk. 1, jf. § 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring traf den 18. november 2021 afgørelse om varigt mén. Svie og smerte-godt-gørelsen fastsættes herefter svarende til det maksimumbeløb, der var gældende på udtalelsestidspunktet, svarende til 82.000 kr. Forfaldstidspunktet er en må-ned efter det tidspunkt, hvor Kemp & Lauritzen A/S som skadevolder har væ-ret i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af er-statningens størrelse, jf. erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1. Sagsøger fremsatte den 9. april 2021 foreløbig erstatningsopgørelse, med opgørelse af godtgørelse for svie og smerte på 50.310 kr. Maksimum for godtgørelse for svie og smerte blev opnået den 26. august 2021, hvorfor Kemp & Lauritzen A/S denne dag kunne have opgjort den resterende del af kravet på 31.690 kr., der derfor kan kræves forrentet fra den 26. september 2021.
Retten bemærker, at Sagsøger, i revideret erstatningsopgørelse af 7. au-gust 2023, har opgjort påstanden til i alt 1.370.072,21 kr., men at summen af de enkelte poster beløber sig til 1.360.001,21 kr. Kemp & Lauritzen A/S har ikke haft indsigelser mod den samlede opgørelse af påstanden, men har nedlagt fri-
34
findelsespåstand. Retten tager herefter Sagsøgers påstand til følge med 1.360.001,21 kr., og fratrækker differencen mellem 1.370.072,21 kr. og 1.360.001,21 kr., svarende til 10.071 kr., fra rentepåstanden på rente fra den 7. august 2023.
Kemp & Lauritzen A/S skal efter sagens resultat betale sagsomkostninger. Da Sagsøger har vundet sagen, men har fri proces, skal Kemp & Lauritzen A/S betale sagsomkostningerne til statskassen.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb, herunder den omfattende skriftveksling, og udfald fastsat til 193.590,86 kr. Heraf dækker 155.000 kr.
statskassens udgifter til advokatbistand til Sagsøger. Det er oplyst, at Sagsøger ikke er momsregistreret. Hertil kommer et skønsmæssigt beløb svarende til de retsafgifter, der skulle have været betalt, med i alt 36.500 kr., og dækning af øvrige udgifter til vidnerne Vidne 2 og Vidne 1 med 2.090,86 kr.
THI KENDES FOR RET:
Kemp & Lauritzen A/S skal til Sagsøger betale 1.360.001,21 kr. med tillæg af procesrente af 127.238,94 kr. fra den 19. maj 2021, af 31.690 kr. fra den 26. september 2021, af 12.013,03 kr. fra den 2. december 2021 og af 1.189.059,24 kr. fra den 7. august 2023 til betaling sker.
Kemp & Lauritzen A/S skal til statskassen betale sagsomkostninger med 193.590,86 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
2
Publiceret til portalen d. 09-01-2024 kl. 09:05
Modtagere: Sagsøger, Advokat (H) Ulrik Christrup, Advokat Patrick Flink Lerager, Sagsøgte KEMP & LAURITZEN A/S, Mandatar DANSK METALARBEJDERFORBUND