Landsretten ændrer byrettens dom i sag om fredning af Stevns Klint, således at Miljø- og Fødevareklagenævnet frifindes

Ankedom

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 27. november 2025

Sag BS-27542/2023-OLR

(19. afdeling)

Miljø- og Fødevareklagenævnet

(advokat Louise Solvang Rasmussen)

mod

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1,

Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 3,

Appelindstævnte 3,

Appelindstævnte 4, tidligere Sagsøger 5,

Appelindstævnte 5, tidligere Sagsøger 6,

Appelindstævnte 6, tidligere Sagsøger 7,

Appelindstævnte 7, tidligere Sagsøger 8,

Appelindstævnte 8, tidligere Sagsøger 9,

Appelindstævnte 9, tidligere Sagsøger 10,

Appelindstævnte 10,

Appelindstævnte 11, tidligere Sagsøger 2,

Appelindstævnte 12, tidligere Sagsøger 12,

Appelindstævnte 13, tidligere Sagsøger 13,

Appelindstævnte 14, tidligere Sagsøger 14,

Appelindstævnte 15, tidligere Sagsøger 16,

Appelindstævnte 16, tidligere Sagsøger 17,

Appelindstævnte 17, tidligere Sagsøger 18,

Appelindstævnte 18, tidligere Sagsøger 19,

Appelindstævnte 19, tidligere Sagsøger 20,

Appelindstævnte 20, tidligere Sagsøger 21,

Appelindstævnte 21, tidligere Sagsøger 22,

Appelindstævnte 22, tidligere Sagsøger 23,

Appelindstævnte 23, tidligere Sagsøger 24,

Appelindstævnte 24,

Appelindstævnte 25, tidligere Sagsøger 26,

Appelindstævnte 26, tidligere Sagsøger 27,

Appelindstævnte 27, tidligere Sagsøger 28,

Appelindstævnte 28, tidligere Sagsøger 29,

Appelindstævnte 29, tidligere Sagsøger 30,

Appelindstævnte 30, tidligere Sagsøger 31,

Appelindstævnte 31, tidligere Sagsøger 32,

Omya A/S,

Appelindstævnte 32, tidligere Sagsøger 33,

Appelindstævnte 33, tidligere Sagsøger 34,

Appelindstævnte 34, tidligere Sagsøger 36,

Appelindstævnte 35, tidligere Sagsøger 37,

Appelindstævnte 36, tidligere Sagsøger 40,

Appelindstævnte 37, tidligere Sagsøger 41,

Appelindstævnte 38,

Appelindstævnte 39,

Appelindstævnte 40, tidligere Sagsøger 54,

Appelindstævnte 41, tidligere Sagsøger 44,

Appelindstævnte 42, tidligere Sagsøger 45,

Appelindstævnte 43, tidligere Sagsøger 47,

Appelindstævnte 44, tidligere Sagsøger 48,

Appelindstævnte 45, tidligere Sagsøger 49,

Appelindstævnte 46, tidligere Sagsøger 50,

Appelindstævnte 47, tidligere Sagsøger 51,

Appelindstævnte 48, tidligere Sagsøger 52

Appelindstævnte 49, tidligere Sagsøger 53

(advokat Håkun Djurhuus for alle, beskikket for de oprindeligt indstævnte)

Retten i Roskilde har den 23. maj 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-28823/2021-ROS).

Landsdommerne Tine Egelund Thomsen, Lone Kerrn-Jespersen og Marie Kathrine Nielsen har deltaget i ankesagens afgørelse.

Indledning og påstande

Da byrettens dom blev anket, var følgende indstævnt (svarende til de oprinde -lige sagsøgere):

1. Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 30. Appelindstævnte 29, tidligere Sagsøger 30 2. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 3 31. Appelindstævnte 30, tidligere Sagsøger 31 og 32. Appelindstævnte 31, tidligere Sagsøger 32 3. Appelindstævnte 50, tidligere Sagsøger 4 33. Omya A/S 4. Appelindstævnte 4, tidligere Sagsøger 5Appelindstævnte 4, tidligere Sagsøger 5 34. Appelindstævnte 32, tidligere Sagsøger 33 5. Appelindstævnte 5, tidligere Sagsøger 6Appelindstævnte 5, tidligere Sagsøger 6 35. Appelindstævnte 33, tidligere Sagsøger 34 6. Appelindstævnte 6, tidligere Sagsøger 7Appelindstævnte 6, tidligere Sagsøger 7 36. Appelindstævnte 51 7. Appelindstævnte 7, tidligere Sagsøger 8Appelindstævnte 7, tidligere Sagsøger 8 37. Appelindstævnte 34, tidligere Sagsøger 36 8. Appelindstævnte 8, tidligere Sagsøger 9Appelindstævnte 8, tidligere Sagsøger 9 og 38. Appelindstævnte 35, tidligere Sagsøger 37 9. Appelindstævnte 9, tidligere Sagsøger 10Appelindstævnte 9, tidligere Sagsøger 10 10. Appelindstævnte 52, tidligere Sagsøger 11Appelindstævnte 52, tidligere Sagsøger 11 39. Appelindstævnte 53, tidligere Sagsøger 38 og 40. Appelindstævnte 54, tidligere Sagsøger 39 11. Appelindstævnte 11, tidligere Sagsøger 2Appelindstævnte 11, tidligere Sagsøger 2 41. Appelindstævnte 36, tidligere Sagsøger 40 12. Appelindstævnte 12, tidligere Sagsøger 12Appelindstævnte 12, tidligere Sagsøger 12 42. Appelindstævnte 37, tidligere Sagsøger 41 13. Appelindstævnte 13, tidligere Sagsøger 13Appelindstævnte 13, tidligere Sagsøger 13 og 43. Appelindstævnte 55, tidligere Sagsøger 42 og 14. Appelindstævnte 14, tidligere Sagsøger 14Appelindstævnte 14, tidligere Sagsøger 14 44. Appelindstævnte 56, tidligere Sagsøger 43 15. Sagsøger 15Sagsøger 15 og 45. Appelindstævnte 40, tidligere Sagsøger 54 16. Appelindstævnte 15, tidligere Sagsøger 16Appelindstævnte 15, tidligere Sagsøger 16 17. Appelindstævnte 16, tidligere Sagsøger 17Appelindstævnte 16, tidligere Sagsøger 17 46. Appelindstævnte 41, tidligere Sagsøger 44 og 47. Appelindstævnte 42, tidligere Sagsøger 45 18. Appelindstævnte 17, tidligere Sagsøger 18Appelindstævnte 17, tidligere Sagsøger 18 48. Appelindstævnte 57, tidligere Sagsøger 46 19. Appelindstævnte 18, tidligere Sagsøger 19Appelindstævnte 18, tidligere Sagsøger 19 og 49. Appelindstævnte 43, tidligere Sagsøger 47 20. Appelindstævnte 19, tidligere Sagsøger 20Appelindstævnte 19, tidligere Sagsøger 20 21. Appelindstævnte 20, tidligere Sagsøger 21Appelindstævnte 20, tidligere Sagsøger 21 og 50. Appelindstævnte 44, tidligere Sagsøger 48 22. Appelindstævnte 21, tidligere Sagsøger 22Appelindstævnte 21, tidligere Sagsøger 22 23. Appelindstævnte 22, tidligere Sagsøger 23Appelindstævnte 22, tidligere Sagsøger 23 og 51. Appelindstævnte 45, tidligere Sagsøger 49 24. Appelindstævnte 23, tidligere Sagsøger 24Appelindstævnte 23, tidligere Sagsøger 24 25 Appelindstævnte 24Appelindstævnte 24 og 52. Appelindstævnte 46, tidligere Sagsøger 50 og 26. Appelindstævnte 25, tidligere Sagsøger 26Appelindstævnte 25, tidligere Sagsøger 26 53. Appelindstævnte 47, tidligere Sagsøger 51 27. Appelindstævnte 26, tidligere Sagsøger 27Appelindstævnte 26, tidligere Sagsøger 27 54. Appelindstævnte 48, tidligere Sagsøger 52 28. Appelindstævnte 27, tidligere Sagsøger 28Appelindstævnte 27, tidligere Sagsøger 28 og 55. Appelindstævnte 49, tidligere Sagsøger 53 29. Appelindstævnte 28, tidligere Sagsøger 29Appelindstævnte 28, tidligere Sagsøger 29

Der er sket ejerskifte vedrørende en række af de omhandlede ejendomme. De

nedennævnte nye ejere har anmodet om at succedere i de tidligere ejeres pro-

cessuelle retsstilling og indtræde som indstævnte i stedet for de tidligere ejere.

Tidligere ejer(e) Nuværende ejer(e)

3. Appelindstævnte 50, tidligere Sagsøger 4 Appelindstævnte 3

10. Appelindstævnte 52, tidligere Sagsøger 11 Appelindstævnte 10

39. og 40. Appelindstævnte 53, tidligere Sagsøger 38 og Appelindstævnte 54, tidligere Sagsøger 39 Appelindstævnte 37, tidligere Sagsøger 41

43. og 44. Appelindstævnte 55, tidligere Sagsøger 42 og Appelindstævnte 56, tidligere Sagsøger 43 Appelindstævnte 38 og Appelindstævnte 39

48. Appelindstævnte 57, tidligere Sagsøger 46 Appelindstævnte 37, tidligere Sagsøger 41

15. Sagsøger 15 (ejer af ideel halvdel Appelindstævnte 15, tidligere Sagsøger 16

overdraget til ejer af den anden halvdel)

36. Appelindstævnte 51 Appelindstævnte 35, tidligere Sagsøger 37

(afgået ved døden)

Appellanten, Miljø- og Fødevareklagenævnet, har over for Appelindstævnte 50, tidligere Sagsøger 4,

Appelindstævnte 52, tidligere Sagsøger 11, Appelindstævnte 53, tidligere Sagsøger 38, Appelindstævnte 54, tidligere Sagsøger 39, Appelindstævnte 55, tidligere Sagsøger 42

Appelindstævnte 55, tidligere Sagsøger 42, Appelindstævnte 56, tidligere Sagsøger 43, Appelindstævnte 57, tidligere Sagsøger 46, Sagsøger 15 og

Appelindstævnte 51 nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse, og over for de øvrige indstævnte nedlagt påstand om frifindelse.

De indstævnte (herefter lodsejerne) har påstået dommen stadfæstet, subsidiært

at Miljø- og Fødevareklagenævnet tilpligtes at anerkende, at nævnets frednings-

afgørelse af 29. januar 2021 om fredning af Stevns Klint i Stevns Kommune er ugyldig i forhold til fredning til etablering af et nyt stiforløb til afløsning af det eksisterende, frivilligt etablerede, stiforløb, jf. nævnsafgørelsens § 1, nr. 5, § 2, § 4, nr. 2 og 5, § 6, nr. 6, § 8, nr. 2-8, og § 9.

De oprindeligt indstævnte har også for landsretten haft fri proces.

Parterne er enige om, at sagens værdi kan opgøres til 5.648.385 kr. svarende til den opgjorte erstatning i anledning af fredningen.

Supplerende sagsfremstilling

Den 28. juni 1957 afsagde Overfredningsnævnet kendelse i en sag om fredning

vedrørende adgang for almenheden til færdsel på en strækning langs overkan-

ten af Stevns Klint. Overfredningsnævnet fandt, at der ikke var tilstrækkelig an-

ledning til at imødekomme en fredningsbegæring og lagde herved vægt på,

at almenhedens færdsel efter de foreliggende oplysninger måtte antages at have

været af ringe betydning, at ejerne af de pågældende ejendomme havde erklæ-

ret, at de ikke hidtil havde lagt hindringer i vejen for gående færdsel fra almen-

hedens side og heller ikke i fremtiden ville gøre det, ogat ejerne protesterede

imod et servitutpålæg herom.

I 2004 udarbejdede Person 3, Forening en teknisk/faglig/oplevelses-

mæssig vurdering af Stevns Klint Trampestis ruteforløb.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har for landsretten fremlagt supplerende mate-

riale om baggrunden for fredningen.

I faglig rapport nr. 727 fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) fra 2009 med titlen ”Titel” udarbejdet af bl.a. professor Person 4 er de nævnte naturtyper beskrevet. Af rapportens sammenfatning fremgår bl.a.,

at der er enorme udfordringer med at bevare de beskrevne naturtypers biologi-

ske mangfoldighed. Af rapporten fremgår endvidere bl.a.:

”2 Naturforvaltning i et kulturlandskab

…

2.1.1 Eutrofiering

Gennem de seneste 50 år er landbrugets forbrug af gødning vokset dra-

matisk. Voksende husdyrbrug (især slagtesvin), stigende import af fo-

derstoffer samt indførelsen af kunstgødning har betydet at næringsstof-

fer ikke længere er en begrænsning for landbrugsproduktionen. Tværti-

mod har håndteringen af næringsstoffer i landbruget de seneste 50 år været så ødsel at der har været en stor transport af næringsstoffer fra landbruget til naturen – med drænvand fra markerne til enge og moser, med luften fra stalde og gylletanke til det omgivende landskab og med centrifugalspreder fra markerne ud i de omgivende småbiotoper. Næ-ringsforureningen er måske den alvorligste trussel mod biodiversiteten i dag.

…

2.3 Tilstandsvurdering

…

2.3.2 Der er behov for store, sammenhængende naturområder

En vigtig udfordring for naturforvaltningen er skabelsen af store sam-

menhængende naturområder hvor dyr og planter kan sprede sig uhin-

dret. Sådanne områder vil være mindre påvirket af randeffekter fra det dyrkede land og mindre sårbare for lokal uddøen af små bestande. Det er dog en forudsætning for en geografisk baseret naturplanlægning at man har viden om hvor de velfungerende naturområder findes i dag.

Først når der foreligger en kortlægning og tilstandsvurdering af natur-

områderne, kan man lægge en god plan for hvordan naturen skal ud-

vikle sig i fremtiden, og hvordan midlerne i naturforvaltningen bruges mest effektivt.

…

2.5 Prioritering af ressourcerne

Naturforvaltningen har sjældent ressourcer til at prioritere alle beskyt-

tede naturområder lige højt. Derfor vil man være nødt til at prioritere

indsatsen. Tommelfingerreglen for denne prioritering går under beteg-

nelsen ”brandmandens lov” (se boks).

Brandmandens lov Brandmandens lov kan opsummeres til følgende tommelfingerregel: 1) Bevar det endnu uskadte 2) Reducer eventuelle skadelige påvirkninger 3) Genopret og udvid delvist ødelagte områder Højeste prioritet gives således til bevarelsen af de bedste naturområderi erkendelse af at det er her man finder den mest intakte natur med defleste sårbare og sjældne arter. Det er her der er mest at miste, og et tabaf de bedste områder er meget vanskeligt og omkostningsfuldt at kom-pensere for. Det er simpel snusfornuft, men ikke altid indlysende for etpolitisk system som gerne ser synlige resultater i form af ny natur, ellerfor landmanden der skal have bøvlet med at sørge for hegn, vand og til-syn når køer og får skal ud og græsse de stejle skrænter eller våde mo-ser. Næst efter de bedste naturområder kommer lokaliteter med et væsent-ligt naturindhold, men hvor der i dag finder en påvirkning sted somforringer naturtilstanden. Det kunne eksempelvis være værdifuldeoverdrev som er under tilgroning, eller overdrev som påvirkes af næ-ringsstoffer som følge af at dele af overdrevet gødskes, eller at gødningog sprøjtemidler føres fra kanten af en dyrket mark og ned over en vær-difuld overdrevsskrænt. Her handler det om at indgå aftaler som sikrerat overdrevet ikke påvirkes negativt eller gror til med vedplanter. Idenne kategori kan der også være overdrev som er så små at de sjældnearter ikke kan overleve på den beskedne plads, og hvor randpåvirknin-gen fra omgivelserne (mark og skov) er forholdsmæssigt stor. Her villøsningen være at udvide overdrevet ved at omlægge driften på nabo-arealer til græsning uden tilførsel af gødning. Endelig er det sidste og laveste prioriteringsområde skabelse af ny na-tur ved genopretning af naturområder på steder hvor naturen erfortrængt. Dette er en vanskelig proces, og ofte omkostningsfuld i for-hold til udbyttet målt som den mangfoldighed der gavnes af indsatsen.

3. Overdrev

…

3.1 Hvordan sk elner man overdrev fra andre naturtyper?

…

Man er derfor n ødt til at se på hele sammensætningen af arter for at

være sikker på at det er et overdrev. Vegetationen skal være domineret

af lyselskende og tørkeelskende urter (både græsser og bredbladede ur-

ter), og der skal være tale om nøjsomme arter som er tilpasset græsning.

Det sidste ses ipraksis ved at væksterne er lave og med mange roset-

planter i modsætning til konkurrenceplanternes voldsomme oprette vækst.

…

3.2 Hvor finder man overdrev?

Overdrev kan findes hvor der kommer lys nok til jordbunden, hvor jor-

den hverken er alt for sur, salt eller næringsrig, og hvor der er tilbage-

vendende forstyrrelser, typisk i form af græsning. I praksis har land-

brug, skovbrug og infrastruktur fordrevet overdrevenes planter fra landskabet med pløjning, gødskning, sprøjtning og tilplantning. Derfor

findes overdrevene i dag ofte langt væk fra gårdene, på svært opdyrke-

lige jorder som ikke er blevet tilplantet med nåletræer eller udstykket til sommerhuse. Typiske steder er stejle kystskrænter ved hav og fjord og

det flade stykke land mellem skræntfoden og havet, men også skræn-

terne i ådale og stejle bakker i randmorænelandskaberne. …

3.3.2 Kalkoverdrev

Kalkoverdrev findes hvor jorden indeholder kalciumkarbonat, og dette betyder at pH ligger mellem 6 og 8, afhængig af hvor meget kalk der er i jorden, og hvor udvasket jorden er. Typisk er pH højest på skrænter hvor der hele tiden blottes frisk mineraljord med højt kalkindhold, og lavest på jævnt terræn hvor kalken langsomt udvaskes.

Kalken kan være meget tydelig som i kridtlagene på Møn eller aflejrin-

gerne af limsten omkring Hanstholm, men den kan også optræde som knapt synlig iblanding i morænesand og ler. Kalkoverdrev findes i hele landet, men er hyppigst på Møn, i Nord- og Vestsjælland, på Samsø, på Nordfyn samt i Øst- og Nordjylland. Kalkoverdrev er typisk artsrige,

med mange sjældne arter. … Kalkoverdrevene er omfattet af habitatdi-

rektivet under koden 6210.

…

5.2.3 Udvikling af ny natur fra bar mark

Hvis de rette omstændigheder er til stede, kan overdrev og enge godt udvikles fra tidligere dyrkede marker. I praksis er dette sket uforsætligt mange steder i Danmark. Der findes ingen nøjagtige opgørelser, men

stikprøver antyder at en tredjedel eller mere af det samlede areal i Dan-

mark med registreret §3-overdrev faktisk netop er udviklet på opgivne agre. Næsten alle ikke-skrånende overdrev inde i landet er udviklet på opgivne marker. Mange steder er landbrugsdriften ophørt fordi jorden har været sandet og udpint, og så har de nøjsomme overdrevsplanter haft let ved at vinde indpas.

Udover et lavt indhold af næringsstoffer i jorden og en passende fugtig-

hed er det en forudsætning for naturudviklingen efter opdyrkning at der i markens umiddelbare nærhed findes overdrev, enge eller moser med planter som kan sprede sig ind på den braklagte jord. …

5.3 Naturgenopretning

Der er fire helt centrale forudsætninger for at et område kan udvikle sig fra bar jord til overdrev, eng eller mose:

1) Næringsindholdet i jorden skal være lavt. Hvis næringsindholdet er højt, vil vegetationen uvægerligt blive domineret af almindelige næ-ringselskende konkurrencearter, og de specialiserede nøjsomheds-planter, sommerfugle, vokshatte osv. vil ikke få en chance for at ind-vandre og etablere en bestand.

2) For moser og enge skal hydrologien være velfungerende. Det vil i praksis sige at grundvandsstanden skal være høj, og/eller at arealet skal oversvømmes en stor del af året. I begge tilfælde er det afgø -rende at vandet ikke er forurenet med store mængder kvælstof og fosfor.

3) Der skal være spredningskilder for mål-arterne i den umiddelbare nærhed. Mange af de karakteristiske planter er kendetegnet ved en meget begrænset spredningsevne. Hos disse arter falder frøene in -den for få meters afstand fra moderplanten, og transporteres eventu -elt nogle få meter mere af myrer eller andre insekter.

4) Der skal etableres en græsningsdrift eller høslætdrift på det område hvor man ønsker at udvikle naturområdet. Uden græsning eller slå -ning vil arealet hurtigt blive domineret af effektivt spredte og højt -voksende græsser og bredbladede urter – typisk arter som er meget almindelige i det ugræssede landskabs vejkanter, markskel og le -vende hegn. Også i sumpskove og tørre eller våde krat vil naturen have gavn af en ekstensiv græsning som skaber variation og natur -lige lysninger og overgange mellem det åbne og skovdækkede miljø.

5.3.1 Næringsstofferne

Kravet til en næringsfattig jordbund er måske det vanskeligste at leve

op til. Det udelukker stort set alle intensivt dyrkede marker, med min-

dre der er tale om en tør, næringsfattig sandjord hvor næringsstofferne hurtigt vil blive udvasket, og hvor sommertørken sætter en grænse for konkurrenceplanternes dominans. De dyrkede marker bør derfor kun undtagelsesvist inddrages fordi potentialet er for ringe. Der findes dog

situationer hvor det er meningsfuldt at gøre en undtagelse: Hvis et eksi-

sterende naturareal ønskes beskyttet mod randpåvirkninger fra mark-

driften, eller der skal skabes et større samlet naturområde ved at ind-

drage marker mellem flere eksisterende områder i græsningsdriften.”

Der er endvidere fremlagt uddrag af en afhandling fra 2013 fra Aarhus Univer-

sitet med titlen Edge effect in semi-natural grasslands (dansk titel:Randeffekt

på overdrev) udarbejdet af biolog Nikolaj Sass Ebsen og med professor Person 4

Person 4 som projekt supervisor. Det fremgår heraf bl.a., at der ved vegetationsa-

nalyser på en række græsarealer blev fundet signifikant højere plantediversitet på steder ved siden af naturlige eller seminaturlige områder end i nærheden af agerjord. Eutrofieringseffekter fra tilstødende dyrkning af landbrugsjord nåede ifølge afhandlingen mindst 25 meter ind i græsarealerne.

Kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune behandlede den 14. januar 2015 en

indstilling fra kommunens Teknik- og Miljøudvalg om, at kommunen skulle til-

slutte sig forslaget fra Danmarks Naturfredningsforening om fredning og del-

tage som medrejser af fredningssagen. Blandt fordelene ved en fredning blev

nævnt administrativ lettelse ”idet arbejdet med den frivillige trampesti er om-

fattende” . Indstillingen blev godkendt.

Biolog Person 5 har i 2015 udarbejdet et naturnotat om flora og fauna på Stevns Klint med registrering af bl.a. kalkelskende og sjældne arter af planter langs med Stevns Klint. Af indledningen til notatet fremgår bl.a.:

”Stevns Klint er med sin kalkholdige klinteprofil et af de få områder i

Danmark, hvor man kan opleve kalkoverdrev. Kalkoverdrev er karak-

teriseret ved at være et næringsfattigt plantesamfund, som på klinten i dag er svært påvirket af den landbrugsmæssige drift med gødskning og

sprøjtning. På trods af dette, findes der på klinten små lommer af uspo-

leret kalkoverdrev, hvor man stadig kan finde særlige arter af mosser, laver, svampe og planter, der er knyttet til kalkoverdrev, og som kun findes på et fåtalligt antal levesteder i Danmark. Gennem fredningen og etableringen af en dyrkningsfri bræmme vil man sikre, at de følsomme planter vil få mulighed for at etablere sig langs hele klinteprofilen, og at man herved sikrer dette unikke kalkoverdrev for fremtiden.”

På anmodning fra Stevns Kommune har Advokat 2 den 26. februar 2015 udarbejdet et notat om ”en eventuel fredningssag vedrørende en trampesti langs med Stevns Klint” . Det fremgår, at advokaten til brug for sin besvarelse

havde modtaget enkelte bilag, herunder Naturklagenævnets afgørelse af 27. au-

gust 2004. Advokaten blev bl.a. anmodet om at svare på, om det var givet eller

dog meget sandsynligt, at en fredningssag om trampestien ville blive gennem-

ført. Han svarede hertil, at han havde vanskeligt ved at se, hvilke forhold der skulle tale for, at Natur- og Miljøklagenævnet skulle komme til et andet resultat end ved behandlingen i 2004. Han bemærkede bl.a. i den forbindelse, at det var

en præmis for vurderingen, at lodsejernes frivillighed havde været til stede si-

den 2004 i al væsentlighed og fortsat var det.

Stevns Kommune har i et notat af 23. marts 2015 beskrevet en række problemer med trampestien ved Stevns Klint. Det fremgår bl.a., at fem navngivne og tre

unavngivne lodsejere havde opsagt eller truet med at opsige aftalen med kom-

munen, og at der var problemer med løse hunde. Det fremgår også, at der var problemer med at forcere stien visse steder.

Person 4 har i en mail af 14. juli 2015 som svar på et spørgsmål fra en me-

darbejder i Stevns Kommune oplyst følgende:

”Angående beskyttelsesbræmmer mellem dyrket mark og værdifulde overdrevsskrænter

Aarhus Universitet har foretaget en undersøgelse af effekten af mark-

drift på naturen på tilgrænsende skrænter ved kyster, ådale og i rand-

morænelandskaber. Der er en signifikant effekt af markdriften op til 25 meter ned af skrænterne. Effekten består i at næringsstofstatus stiger sammenlignet med skrænter uden nabomarker og mangfoldigheden af

plantearter falder. Undersøgelsen sandsynliggjorde at en del af påvirk-

ningen sker ved afstrømning fra marken, idet effekten var større i skrænternes slugter end på skrænternes pukler – altså dér hvor vandet

løber. Langt hovedparten af det værdifulde resterende areal med over-

drev i Danmark i dag forekommer på skrænter, som det ikke har været

muligt at opdyrke, og det vurderes derfor at være et omkostningseffek-

tivt virkemiddel i naturbeskyttelsen at udlægge dyrkningsfri bræmmer

ud mod disse skrænter. Det er naturligvis også vigtigt at sikre græsnin-

gen på skrænterne og i den forbindelse kan bræmmerne fint indgå som

en del af græsningen, men tilgroning med krat og skov vil også med-

virke til beskyttelsen af skrænterne.”

Den 17. august 2015 udarbejdede Stevns Kommune et notat om naturen på og langs Stevns Klint. I notatet er det bl.a. anført:

”Forsker Person 4 henviser til en rapport, der påviser en effekt fra dyrkede arealer med op til 25 m. på tilstødende ikke-dyrkede arealer (i dette tilfælde skrænter). Påvirkningen aftager jo længere væk, man kommer fra agerjorden. De 25 m. er således et minimum set i forhold til påvirkningen af gødning mv.

Klintekant og skrænt rummer overdrevsflora langs klinten og på profi-

lens hylder og fremspring. Ud fra et rent naturmæssigt synspunkt, vil et

bælte langs klinten kunne sikre en vegetation af overdrevslignende ka-

rakter samt fungere som spredningskorridor.”

Daværende borgmester i Stevns Kommune Vidne 6 skrev den 18. august 2015 til Person 4, der samme dag svarede:

” Stevns Klint er geologisk set enestående, både nationalt og internatio-

nalt. Eftersom der er tale om en kalkformation, som er sjælden nationalt

vil flora, fauna og funga på denne kalkformation med stor sandsynlig-

hed også rumme sjældne og truede arter – undtagen på den helt nøgne klint. Her taler jeg ud fra mine erfaringer med Møns Klint, hvor en

række af de urolige skredpartier rummer enestående arter, der ikke fin-

des andre steder i landet.

Da jeg ikke har været på besigtigelse på lokaliteten kan jeg kun forholde

mig til fotos i den medsendte rapport. Fotos viser at der pletvis er vege-

tation på klinten og særligt enkelte partier øverst på klinten. Mine

forskningsresultater er umiddelbart relevante for denne vegetation – til-

grænsende marker vil sandsynligvis påvirke vegetationen negativt

grundet næringsstoffer og/eller sprøjtegifte. Det sidste har vi ikke di-

rekte undersøgt, men afdrift af sprøjtemidler til nabobiotoper er doku-

menteret i andre forskningsprojekter. Selvom krat og skov ikke er om-

fattet af min undersøgelse vides markdrift også at påvirke såvel fod-

pose som blomstring og frugtsætning i levende hegn negativt.

Det springende spørgsmål er så om vegetationen på klinten vurderes at være regionalt, nationalt eller internationalt beskyttelsesværdig i en

grad hvor det er relevant at øge beskyttelsen mod negative påvirknin-

ger. En grundigere undersøgelse af skræntens vegetation, insektliv og svampe ville kunne give et biologisk uddybende svar på det spørgsmål,

men tilbage resterer en politisk afgørelse: Vil man prioritere dyrknings-

retten eller naturen lige netop hér i kommunen? Det kan jeg naturligvis

ikke svare på. Og så er sådan en undersøgelse jo ganske vanskelig, da man ikke kan færdes på arealerne, men med hjælp fra professionelle klatrere burde skrænten kunne inventeres.

Jeg er umiddelbart enig med den biologiske rapport i at der kunne være et vist naturgenopretningspotentiale i selve bræmmen, hvis en sådan udlægges og drives med høslæt uden gødning og sprøjtning. Men dette er vel sekundært i den aktuelle sag.

I et større perspektiv vil denne form for meget lokalt motiveret place-

ring af beskyttelsesbræmmer være af langt større betydning for natur-

beskyttelsen end de helt generelle bræmmer vi kender fra anden lovgiv-

ning.”

Den 5. januar 2016 skrev daværende vicekommunaldirektør i Stevns Kommune Vidne 7 til Person 4:

”Teknik og Miljø i Stevns Kommune har tidligere henvendt sig til dig i forbindelse med udarbejdelse af et fredningsforslag omfattende Stevns

Klint. Fredningsforslaget er nu udarbejdet og den endelige politiske be-

handling følger på torsdag. Fredningsforslaget omfatter klintprofilen samt en bræmme på 25 m. fra klintekant og i landet bl.a. for at beskytte klintprofilen samt flora og fauna her (jf. tidligere korrespondance fra august). Borgmesteren vil gerne vide, om du har kendskab til, qua dit

forskningsmæssige arbejde, om tilstedeværelsen af et sådan kalkover-

drev har fået konsekvenser for dyrkningen af tilgrænsende agerjord. Konkret om en bræmme på 25 m. langs Stevns Klint vil medføre, at der skal udlægges en yderligere buffer på 25 meter for at beskytte det?”

Person 4 besvarede samme dag henvendelsen således:

”For det første, så findes der ingen lovhjemmel for at kræve udlæg af

bræmmer op mod beskyttelsesværdige overdrev. Så alene derfor er sva-

ret nej.

Men hvis vi nu hypotetisk antager at der i fremtiden kommer en be-

stemmelse om at der skal udlægges bræmmer til beskyttelse af værdi-

fulde overdrev, så viser danske og internationale undersøgelser at det i bedste fald tager 20-30 år før en agerjord kan udvikles til overdrev i lovens forstand, og at det tager mere end 100 år før den kan udvikle de samme kvaliteter som gamle overdrev som aldrig har været under plov. Og her taler vi i bedste fald. I værste fald vil det aldrig udvikle sig

til overdrev pga den høje næringsstatus og manglen på overdrevsplan-

ter i frøbank og nabolag.”

Daværende kulturminister Person 6 skrev den 18. marts 2016 som svar på

en henvendelse fra Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1, der er bestyrelsesformand for Lodsejerforeningen Trampestien Stevns Klint, bl.a. således:

” Stevns Kommunes og Danmarks Naturfredningsforenings frednings-

forslag er ikke en sag, jeg ønsker at blande mig i. Jeg har forstået, at UNESCO under bedømmelsen af ansøgningen tillagde det vægt, at

Kommunen havde til hensigt på lang sigt at etablere en 20 meter dyrk-

ningsfri zone langs klintekanten. Hvorvidt dette opnås gennem en fri-

villig aftale eller en fredning må være op til Stevns Kommune og lodse-

jerne.”

Appelindstævnte 17, tidligere Sagsøger 18, der er en af de indstævnte, udarbejdede i maj 2016 et notat om kalkoverdrev.

I juni 2016 udarbejdede Konsulentfirma på anmodning fra Stevns Kommune en registrering af vegetationen på klintekanten ved Stevns Klint. Om metoden fremgår det, at der er udlagt fem strækninger á 100 meter, hvor der er dyrket ud til klintekanten. Endvidere er der udlagt en strækning, hvor der er vedvarende græs. Om resultatet af registreringen fremgår det, at et udvalg af kalkoverdrevsarter er til stede på alle strækninger; selvom flere er påvirket af skygge fra krat og/eller påvirket af drift fra tilliggende agerjord.

Ved notat af 13. juni 2016 udarbejdet af Østsjællands Museum anbefalede mu-

seet en fredning af området. Af notatet fremgår bl.a.:

”Sikringen af kerneværdien af Stevns Klint gav under bedømmelsen til

verdensarv anledning til uddybende spørgsmål fra IUCN og en beskri-

velse af beskyttelsen findes i dokumentet ”Supplementary Information February 2014 (afsnit 3.b og 3.c)” som udgør en del af den officielle an-søgning.

Som beskrevet i dokumentet udgør en væsentlig del af sikringen i dag

en frivillig aftale mellem den primære ejer af klinteprofilet af Stevns Klint,

Gjorslev Gods, Stevns Kommune og Østsjællands Museum.

På denne baggrund følger der med optagelsen af Stevns Klint på UNESCOs verdensarvsliste (Decision 38 COM 8B.10) bla. anbefalinger til State Party om:

- at fastholde politikker, som kan sikre at ingen minedrift og/eller

brydningsaktiviteter finder sted inden for lokaliteten eller nogen som helst nærliggende brydningsaktiviteter som kunne have indflydelse på lokaliteten.

- at sikre effektiv implementering af fossilindsamlings guidelines, inklusiv passende kuratering af nøglefossiler.

Det er Østsjællands Museums vurdering, at den eksisterende sikring i Naturbeskyttelsesloven af kerneværdien af Stevns Klint som UNESCO Verdensarv (OUV), hidtil har været tilstrækkelig til at leve op til UNESCO’s og IUCN’s krav til sikring af området, idet IUCN dog har udtrykt en klar bekymring i spørgsmålet.

Museet ser imidlertid nu en række væsentlige trusler mod denne be-

skyttelse:

- Sikringen af kerneværdien er baseret på velvillighed og en ikke

juridisk bindende aftale med ejeren. Den uro blandt lodsejerne, der i forbindelse med fredningsforslaget er opstået, viser denne ordnings store sårbarhed.

- Den øgede publikumstilstrømning har vist sig at tive en øget slitage på OUV – herunder ved udtagelse af prøver og ved indsam-

ling, som ikke er entydigt reguleret af den eksisterende lovgiv-

ning og som kan føre til et behov for øget regulering

- De øgede kommercielle interesser i adgang til og aktiviteter ved

OUV.

- En øget publikumstilstrømning giver en øget trafik og dermed

belastning af besøgsområdet. Adfærdsregulering er tænkt ind i fredningsforslaget.

- En erklæret national politik om at ville omlægge og liberalisere

Planloven og Naturbeskyttelsesloven med henblik på at fremme eksempelvis turisme i det kystnære område.

- Der sker en betydelig udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsjorden over kerneværdien. Udvaskningen medfører en be-tydelig algedannelse på selve klinteprofilet.

…

Anbefaling

Med udgangspunkt i forudsætninger for optagelsen af Stevns Klint og tilhørende anbefalinger, jf. UNESCOs officielle beslutningsdokument Decision 38 COM 8B.10, og i erkendelse af ovennævnte trusler, anbefa -ler Østsjællands Museum, at den til enhver tid bestående klinteprofil

fredes i henhold til Naturbeskyttelseslovens §33 med henblik på etable-

ring af en positiv og klart defineret adfærdsregulering, som kan sikre OUV samt muliggøre udforskning og formidling på en bæredygtig måde.

Museet anbefaler samtidig en juridisk bindende sikring af adgangen til og langs Stevns Klint.

Østsjællands Museum anbefaler, at en fredning udarbejdes så den bla. opfylder følgende formål:

- At beskytte kerneværdien af Stevns Klint som UNESCO Ver-

densarv (OUV) mod de stigende trusler for indsamling og prøve-

tagning.

- At sikre lovbunden mulighed for effektiv implementering af retningslinjer for indsamling.

- At sikre, at der kan ske en reguleret videnskabelig udforskning

af klinten – herunder indsamling af prøver til godkendte viden-

skabelige formål.

- At sikre, at der kan ske en fagligt velforankret, reguleret og bæredygtig formidling af Stevns Klint som UNESCO Verdensarv til offentligheden.

- At sikre en bæredygtig publikumsadgang til Stevns Klint.

- At sikre kerneværdien mod udvaskning af næringsstoffer fra

landbugsjorden gennem etablering af en næringsfattig naturtype i en nødvendig zone ovenfor klinten.”

Ved mail af 4. august 2016 sendte Vidne 8 efter aftale med Stevns Kommune et kort, der viser dybden fra terræn til kalkoverfladen på bl.a.

Stevns, til en lodsejer. Det fremgår, at kortet er udarbejdet af Person 7, se-

niorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og tidligere GEUS.

Efter Fredningsnævnets afgørelse af 1. maj 2017 indgav bl.a. Dansk Botanisk Forening, biolog Person 5, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening Stevns og Lodsejerforeningen Stevns Klint Trampesti klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagerne angik dels, at fredningen ikke var mere omfattende, dels at der overhovedet var sket fredning.

Stevns Kommune og Verdensarv Stevns 2017 har i juni 2017 udarbejdet en for-

valtningsplan for Stevns Klint 2017-2020. Det fremgår af planen, at den har til formål at sikre, at retningslinjerne og arbejdet omkring verdensarven til enhver tid understøtter og respekterer udpegningsgrundlaget og de forpligtelser, der

følger med. Forvaltningsplanen indeholder bl.a. afsnit, der beskriver landska-

bet, geologien, kulturhistorien og naturen. Af sidstnævnte afsnit fremgår bl.a.,

at Stevns Klint med sin kalkholdige undergrund er et af de få områder i Dan-

mark, hvor man kan opleve naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev, og hvor man på visse lokaliteter kan finde de særlige arter af mosser, laver, svampe og

planter, der er knyttet til kalkoverdrevet, som kun findes på et fåtalligt antal le-

vesteder i Danmark. Det fremgår videre, at overdrevene er en beskyttet natur-

type, der også huser sjælden fauna som eksempelvis markfirben og hugorm, hvor førstnævnte er på EU’s habitatsdirektiv bilag IV, der kræver, at man gør en særlig indsats for dens levesteder. Begge arter er knyttet til klintekanten og er sårbare over for den landbrugsmæssige drift. Af et afsnit om udfordringer og målsætninger fremgår bl.a.:

NATURPLEJE – UDFORDRINGER Tilgroning af overdrev. Opdyrket agerjord virker hindrende for spredningen af flora og fauna. Brugen af gødning, kemiske bekæmpelsesmidler samt luftbåren kvælstof ind-virker negativt på flora og fauna. Bekæmpelse af invasiv flora. NATURPLEJE – MÅLSÆTNINGER

Der skal etableres flere og større overdrev langs Stevns Klint. De eksisterende naturområder skal plejes for at fremme en artsrig natur medsærlig vægt lagt på overdrev. Tilstedeværelse og udbredelse af invasive arter skal forhindres. Der bør etableres en dyrkningsfri zone på 20 m. langs hele Stevns Klint.

Kommunens plejeplan for Stevns Klint for 2022-2025, udarbejdet i 2022, inde-holder en detaljeret gennemgang af de forskellige delstrækninger og -områder

ved StevnsKlint. Det fremgår, at den fredede strækning er blevet besigtiget i ef-

teråret 2021 med fokus på observation af naturtilstanden langs klinten og behov for plejeind satser på de forskellige delområder. Det fremgår videre, at plejepla-nen tager af sæt i fredningsafgørelsen, der medfører, at der skal udarbejdes en

plejeplan fo r området. Af plejeplanen fremgår forslag til pleje og en plan for ud-

førsel af for skellige plejeinitiativer, som understøtter realiseringen af fredningen af Stevns Klint. Om den overordnede målsætning fremgår:

”Den overordnede målsætning for den geologiske verdensarv er at

sikre udsynet til klintens lagserie med mulighed for formidling af inter-

national betydning.

Den naturmæssige målsætning er at skabe et artsrigt plante- og dyreliv, herunder særligt de arter, som er knyttet til naturtypen næringsfattigt

kalkoverdrev. Det primære fokus for plejeplanen er derfor at under-

støtte udviklingen af næringsfattigt kalkoverdrev med høj biodiversitet.

Den 16 km lange trampesti skal udbygges til en sikker og brugbar van-

dresti i hele fredningsområdet langs klinten. Planen indeholder bl.a. forslag til opstilling af bænke ved 14 af de bedste udsigtspunkter.

Slutteligt indeholder planen plejeaktiviteter på ca. 68 ha, som eksempel-

vis rydning af krat, forslag til græsningsdrift samt publikumstiltag langs klinten.”

Som bilag til plejeplanen er Naturnotat vedrørende flora og fauna på Stevns

Klint, der er udarbejdet af biolog Person 5 i 2015, medtaget.

Af en rapport udarbejdet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse i 2021 med titlen ”A map of the cliff overhang at Stevns Klint” fremgår bl.a., at

der er foretaget måling af ”till” -laget ved Stevns Klint. Målingerne, der er fore-

taget i 58 forskellige punkter, varierer fra 1,16 meter til 15,48 meter.

Konsulentfirma har den 20. marts 2023 udarbejdet et notat om over-

vågning af botanik langs Stevns Klint, 2022 til Stevns Kommune.

Person 4 har ved mail af 2. november 2023 besvaret en række spørgsmål fra Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1. Det fremgår heraf:

”…

1. SP: Der findes forskellige markørplanter for de forskellige habita -ter – vil disse markørplanter, der er gældende for Kalkoverdrev (6210), godt kunne vokse på en ikke kalkholdig jordbund – f.eks. god landbrugsjord – forudsat at de ”bliver passet” på en sådan måde at al anden vegetation bliver luget væk? SV: Ja – men hvis der ikke bliver luget for de kraftige og næringselskende planter, så vil det ikke kunne lade sig gøre. De vil i så fald kvæle de mere sarte overdrevsplanter.

SV: Det stemmer

2. SP: hvor langt ned går et typisk rodnet på en af førnævnte markør -planter? SV: Op til omkring 50 cm. Nogle har trævlerødder og an -dre har pælerod.

SV: Det lyder fornuftigt

…

7. Men hvad hvis man ønsker at skabe et helt nyt næringsfattigt kal-koverdrev, hvor der beviseligt ikke har været et sådan så langt til-bage, man med rimelighed har troværdige kilder – eller f.eks. siden udskiftningen i slutningen af 1700-tallet? Hvilke objektive forhold skal der så være til stede for at det giver mening at skabe dette kalkoverdrev?

SV: Hvis man vil skabe et nyt kalkoverdrev fra dyrkningsjord må man

skrabe muldlaget af og derefter udså og udplante og udpode frø, planter og jord fra eksisterende kalkoverdrev.

…

9. Findes der nogen studier, hvor der er udtaget fed lerjord, der bru -ges til almindeligt landbrug, for at omdanne det til et kalkoverdrev? (mindst 3 meter moræneler med et tykt muldlag).

SV: Der findes studier, som viser at det kan tage meget lang tid at gen-

skabe artsrigt kalkoverdrev, og at succesfuld genopretning kræver

fjernelse af muldlaget og aktiv tilførsel af frø, planter og jordbund-

sinokulum.”

Medlemmerne af Lodsejerforeningen Stevns Klint Trampesti har i november 2023 fået udarbejdet deklarationer vedrørende færdselsret på Stevns Klint

Trampesti med henblik på tinglysning heraf. Deklarationerne indeholder føl-

gende bestemmelser:

”…

1. BAGGRUND

_______________________________________________________________

1.1 Ejerne af Ejendommene, der tillige er medlemmer af Lodsejerfore-

ningen Stevns Klint Trampesti, har under en retssag ved Retten i Roskilde under sagsnr. BS-28823/2021-ROS afgivet bindende proces-

erklæring om at lade deklarationer, som sikrer offentligheden sti-

adgang og færdselsret på den frivilligt anlagte trampesti – ”Stevns

Klint Trampesti” – på en del af Ejendommene langs med Stevns

Klint, tinglyse på Ejendommene.

…

3.FÆRDSELSRET

_______________________________________________________________

3.1 De til enhver tid værende ejerne af Ejendommene bestemmer her-

ved med bindende virkning for os og fremtidige ejere af Ejendom-

mene, at offentligheden skal have tidsubegrænset ret til fri og uhin-

dret gående færdsel på trampestien, Stevns Klint Trampesti, anlagt på en del af Ejendommene langs med Stevns Klint. Der udarbejdes

stedfæstelsesfil, som vedhæftes anmeldelsen af nærværende dekla-

ration.

3.2 Færdselsretten på Stevns Klint Trampesti gælder for gående færdsel

fra solopgang til solnedgang, og skal udøves hensynsfuldt og i respekt for ejernes øvrige brug af Ejendommene.

3.3 Offentligheden må ikke foretage indretninger på Stevns Klint Tram-

pesti.

4. OPRETHOLDELSESPLIGT

_______________________________________________________________

4.1 På vegne af de til enhver tid værende ejere af Ejendommen forestår

Lodsejerforeningen Stevns Klint Trampesti, CVR-nr. 36 31 65 94, det fornødne til opretholdelsen og udviklingen af et ubrudt stiforløb langs med Stevns Klint, som beskrevet under pkt. 2 og angivet på stedfæstelsesfilen.

5. PÅTALERET

_______________________________________________________________

5.1 Påtaleberettiget efter denne deklaration er alene Lodsejerforeningen

Stevns Klint Trampesti, …

6. TINGLYSNING

_______________________________________________________________

6.1 Nærværende deklaration begæres tinglyst servitutstiftende på Ejen-

dommene. Med hensyn til de på Ejendommene tinglyste byrder, henvises til Ejendommenes respektive blade i tingbogen.

6.2 Deklarationen er ikke til hinder for tinglysning af yderligere hæftel-

ser eller byrder på Ejendommene.

6.3 I forbindelse med anmeldelse af deklarationen til tinglysning skal

der indhentes godkendelse fra Stevns Kommune i henhold til Plan-

lovens § 42 om, at tilvejebringelse af lokalplan ikke er påkrævet da

stiforløbet følger det af Naturklagenævnet godkendte forløb i afgø-

relsen af 1. juli 2004, og som har været i brug siden da.”

Lodsejerforeningen rettede endvidere henvendelse til Stevns Kommune med anmodning om meddelelse af samtykke efter planlovens § 42 til deklarationen.

Ved brev af 5. januar 2024 meddelte kommunen afslag herpå og anførte som be-

grundelse herfor:

”Stevns Kommune vurderer ikke, at deklarationen om Stevns Klint

Trampesti er i direkte strid med naturbeskyttelseslovens regler om fred-

ning således, at kommunen af denne grund er forpligtet til at nægte at godkende deklarationen.

Under hensyntagen til, at der p.t. verserer en ankesag om fredningens

lovlighed, og at sagsøgerne i byretten afgav en bindende proceserklæ-

ring om, at man vil få tinglyst en deklaration som den foreliggende de-

klaration, er det samlet set Stevns Kommunes opfattelse, at kommunen

bør nægte at give samtykke til deklarationen, så længe ankesagen ver-

serer.

Skulle Miljø- og Fødevareklagenævnet tabe ankesagen, vil Stevns Kom-

mune efterfølgende tage stilling til, om man vil give samtykke til dekla-

rationen.

Skulle nævnet derimod vinde ankesagen, bliver det unødvendigt med en deklaration om Stevns Klint Trampesti overhovedet.”

Forklaringer

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 og Vidne 5 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 9, Vidne 7, Vidne 8 og Vidne 6 har endvidere afgivet forklaring.

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 har forklaret bl.a., at han har været formand for Lodsejerforenin-

gen Trampestien Stevns Klint siden 2015. Lodsejerne har hele tiden respekteret

det, der fremgår af deklarationerne, og lodsejerne har givet foreningen fuld-

magt. Derimod har kommunen ikke altid taget det lige alvorligt. Lodsejerne

har, fra foreningen blev stiftet, haft et ønske om at opretholde et ubrudt stifor-

løb, og lodsejerne var indstillet på tinglysning. Fordi kommunen luftede ønsket om fredning, skete det ikke. Selvom klinten skrider, er foreningen indstillet på, at stien stadig skal være ubrudt. Det fremgår også direkte af aftalerne med kommunen.

Han kan bekræfte, at advokat Håkun Djurhuus på lodsejernes vegne har afgivet bindende proceserklæring om, at offentlighedens adgang til stien stedse skal være fri.

Der har været et enkelt tilfælde, hvor en lodsejer, der dengang var næstformand i den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening, ville lukke sin del af stien, idet han ikke var tilfreds med, at der skulle afholdes et stort stævne med deraf følgende færdsel på stien. Ingen ved, om stien dengang var lukket. Han

har kendskab til de fem andre sager, der er omtalt i sagen, og kommunens be-

skrivelse er gendrevet i foreningens indlæg til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Jordlaget over kridtlaget er blevet målt og fremgår af GEUS’ rapport. Han har regnet ud, at gennemsnittet af målingerne er 5,12 meter.

Vidne 5 har vedrørende gengivelsen af sin forklaring i byrettens dom forklaret,

•at hun rettelig forklarede, at ”Der var en positiv reaktion og stor opbakning fra lodsejerne til at blive udpeget til naturarv” (ikke kulturarv) (dommen, s. 62, 1. afsnit).

•at det var nogle af de fagkyndige rapporter, som kommunen havde fået udarbejdet (dommen s. 62, 2. afsnit).

•at fredningen er lavet efter den nationale handlingsplan (ikke kommunens) (dommen s. 63, 3. afsnit).

•at hun rettelig har været ansat i Stevns Kommune siden 2007 (dommen s. 61, sidste afsnit).

Hun har endvidere forklaret bl.a., at hun er uddannet miljøtekniker, der er en

toårig uddannelse, og laborant. Hun er også diplomleder. Hun holdt op i kom-

munen pr. november 2023, og hun deltog ikke i besigtigelsen under byretssa-

gen.

Hun deltog ikke i mæglingsmødet med lodsejerne i 2007, men hun har deltaget i møder med lodsejerne i 2008, 2010 og 2011. Der var en ubehagelig stemning på

møderne vedrørende trampestien, og der blev brugt meget tid på det. Flere lods-

ejere truede af forskellige grunde med at opsige aftalen om trampestien. Det

blev brugt som pression. Hun fik som følge af klintens optagelse på verdens-

arvslisten og håndteringen af stien lov til at ansætte en ekstra medarbejder i sin afdeling.

Det er ganske almindeligt, at man i mindre kommuner indhenter ekstern bi-

stand. Som nævnt fik kommunen udarbejdet en række faglige rapporter, men kommunen rådede også over bl.a. ansatte biologer, forstkandidater, geologer og

historikere. Der er også foretaget undersøgelser af kalkoverdrevene. Ved natur-

centeret har kommunen udviklet et areal, der tidligere havde været dyrket

mark. Da der ikke længere blev pløjet, kunne man se, at flere arter voksede ind, og arealet er i løbet af 10 år blevet til kalkoverdrev. De har således i praksis kunnet se, at der er udviklet et næringsfattigt kalkoverdrev. Person 4 har ikke set det konkrete område. En overdrevsplante kan i øvrigt godt vokse på opdyrkede arealer. Der er kalk i jorden i en dybde fra 0-2 meter.

Kommunen har siden 2010 haft pligt til at holde øje med § 3-arealerne, hvilket

man også tidligere har gjort. Officielt skal der overvåges hvert 10. år, men i for-

hold til klinten bliver der holdt øje årligt.

Oplysningen om en afstand på 20 meter, der er nævnt i kulturministerens svar til Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 i brevet af 18. marts 2016, stammer fra kommunens naturpolitik.

Tallet stod ikke direkte i ansøgningen til UNESCO, men kommunen havde ud-

arbejdet både en handlingsplan og en handlingsplan for markfirbenet, og her

var der nævnt en beskyttelseszone på 20 meter. Baggrunden for handlingspla-

nerne var den afhandling, som Person 4 var involveret i. De har altid vidst, at bræmmer gavner naturbeskyttelsen.

I januar 2015 var der enighed i kommunalbestyrelsen om at tage initiativ til fredning. Der blev efterfølgende i begyndelsen af 2015 afholdt et borgermøde, hvor den daværende borgmester udtalte, at stiadgangen ikke havde fungeret i

10 år. Fredningsovervejelserne skabte en hel del uro. Det er absolut usædvan-

ligt, at en borgmester blander sig i sagsbehandlingen. Borgmesteren satte

spørgsmålstegn ved det, de lavede. Det forårsagede et dårligt arbejdsklima. Ar-

bejdstilsynet blev involveret, og kommunen modtog et strakspåbud fra tilsynet.

Der er ikke længere en skydebane i den nordlige del af området. Stien er lagt om inde i land, fordi man ikke kunne få en aftale om den med lodsejerne. Der er et sted, hvor der ikke er mulighed for at gå ved vandet, men man kan lægge

stien op på klinten. Ved fredningen opnår man også i den nordlige del af områ-

det et ubrudt stiforløb langs klintekanten. Der mangler en tredjedel af stien det

pågældende sted, og nogle steder er det vanskeligt at se vandet fra den eksiste-

rende sti. En fredning giver mulighed for udarbejdelse af en plejeplan, der bl.a. kan tage hensyn til risiciene for, at klinten falder ned. Nogle steder er der store overhæng på helt op til 10 meter, og der er også eksempler på, at stien er faldet ned. En plejeplan gør også, at man kan rykke stien ind nemmere og hurtigere. En aftale er jo baseret på, at hele kæden er med.

Vidne 8 har forklaret bl.a., at hun er uddannet cand.techn.soc. fra

Roskilde Universitet i 1990. Uddannelsen, der tager fem et halvt år, er en kom-

binationsuddannelse med vægt på både naturvidenskabelige og samfundsvi-

denskabelige problemstillinger i relation til miljø-, energi-, ressource- og kli-

maproblemstillinger. Hendes speciale handlede om landbrugsplanlægning.

Hun er daglig leder af og ansvarlig for fredningsområdet i Danmarks Natur-

fredningsforening. Det omfatter blandt andet koordinering, prioritering og do-

kumentation af fredningsarbejdet, fredningsplanlægning og varetagelse af kon-

krete fredningssager. Hun har arbejdet med fredningssager i 30 år, og hun var en del af fredningsteamet ved fredningsforslaget fra 2003. Denne sag handlede om at få en sti, fordi den daværende sti var af ringe kvalitet og ikke gik hele vejen op til Bøgeskov Havn. I det gamle fredningsforslag var der beskrevet mange kantelskende arter, men fokus var på stien.

Der er i Danmarks Naturfredningsforening ansat adskillige biologer, botani-

kere, geologer – bl.a. tidligere statsgeolog Person 7 – agronomer og juri-

ster mv.

Ud over, at der i 2013 kom en ny handlingsplan for fredninger udarbejdet i

enighed mellem ministeriet, kommunerne og Danmarks Naturfredningsfore-

ning, kom der samme år en rapport fra forskere på Århus Universitet, der viste, at der skal være en bræmme på 25 meter, hvis man skal mindske risikoen for udvaskning fra landbruget.

Desuden var Stevns Klint optaget på UNESCO verdensarvsliste. Baggrunden

herfor var navnlig geologien og klinten, men det fremgår også, at der er enestå-

ende natur i form af kalkkrævende arter som regel ikke direkte på klinten, men

i lommer. Det er rigtigt, at det er den lodrette del af klinten, der er på verdens-

arvslisten. Der er vandrette hylder på klinten, hvor der er kalkoverdrev, og det er beskrevet i indstillingsmaterialet til UNESCO.

Der forelå også biologirapporter fra Konsulentfirma, der havde talt kalkkrævende ar-

ter op langs klinten. De steder, hvor der ikke er landbrugsproduktion, er der

overdrev. To lodsejere havde konstateret, at der i løbet af 8-10 år kom kalkover-

drev, da de lavede et par høslæt.

Naturnotatet fra Person 5, der er bosat i området, og som er en anerkendt biolog med stor viden om klinten, er udarbejdet på kommunens foranledning.

Det forelå inden fredningsforslaget og indgik i fredningsforslaget som doku-

mentation af hele paletten af liv på klinten. Person 7 har deltaget i under-

søgelser af kalkholdigheden. Undersøgelserne dokumenterer, at kalkindholdet er ekstremt højt ved klinten. Siden er der kommet en ny rapport, der beskriver,

at kalken ligger 3-4 meter nede. I princippet kunne kalklaget have ligget 50 me-

ter nede. Det, der har betydning, er, hvor meget kalk der er i jorden. På grund af erodering fra istiden er der kalkgranulat i jorden. Der er ikke tale om jord,

men ”till” . Den flora, der pibler frem, er i sig selv dokumentation for kalkhol-

digheden.

En 20 meter bræmme var en del af kommunens naturpolitik, som kommunen

var forpligtet til at have for at beskytte markfirbenet, der er en bilag 4-art. Kom-

munen ville også gerne have spredningskorridorer, så naturen havde mulighed for at sprede sig. Når man valgte 25 meter skyldtes det, at det var et minimum

for at beskytte mod landbruget. Der var også mange steder algedannelse på

klinten.

Fordi sagen havde en forhistorie måtte der ikke være en sten, der ikke var vendt. Hun mener, at sagen var meget veldokumenteret. Det betød noget for

opbakningen, at kommunen var med, og desuden kunne man trække på kom-

munens ekspertviden.

Den nordligste tredjedel af stien eksisterer ikke. Man skal ind i land og gå på

bilveje. Kysten er ikke et alternativ til denne bilvej, som er omtalt i Forenings

Forenings beskrivelse af trampestien. Når der er tale om verdensarv, ønsker man et sammenhængende stiforløb. Danmarks Naturfredningsforening ønskede, at stien skulle ligge på klintekanten.

Vidne 9 har forklaret bl.a., at han er uddannet dyrlæge

fra Landbohøjskolen og landmand på Stevns. I 2010 blev han valgt ind i kom-

munalbestyrelsen for Stevns Kommune, hvor han var indtil 2018. I de første fire år var han medlem af Demokrati- og Udviklingsudvalget samt Natur-, Fritids- og Kulturudvalget. De følgende fire år var han formand for Natur-, Fritids- og Kulturudvalget samt medlem af Økonomiudvalget.

Han har ikke haft noget med indgåelsen af aftalerne med lodsejerne at gøre. Han er bekendt med, at forvaltningens arbejde med den frivillige trampesti var omfattende. I administrationen blev det sagt, at arbejdet havde været voldsomt, og man turde slet ikke sætte tal på antallet af arbejdstimer. Vidne 5 og Person 8 fortalte, at det var udfordrende og arbejdskrævende. Der var mange små episoder i det daglige med folk, der ville sige aftalen om stien op. Det påvirkede også det politiske arbejde.

Byrettens beskrivelse af, at der alene har været deciderede samarbejdsvanske-

ligheder mellem kommunen og lodsejerne i forbindelse med fredningssagen, svarer ikke helt til hans opfattelse. Der blev lavet ny lokalplan omkring 2008, og der kom en hel del benspænd i den forbindelse.

Han var meget overrasket, da han hørte om Vidne 3 og Vidne 4's forklaringer i byretten. Han har selv oplevet det lidt tilspidsede samarbejde med lodsejerne, men der var også flinke lodsejere. Han har deltaget i møder,

hvor der kunne være en anspændt stemning. Han har bl.a. oplevet, at en lods-

ejer trådte en anden på dennes skonæser og sagde, at den pågældende skulle hu-

ske på at have alle sine tænder, når han gik hjem. Han har ikke personligt kend-

skab til andre episoder.

Når man ser på den samlede længde af stiforløbet, er det ca. en tredjedel af lod-

sejerne, der ikke er med. Der er således ca. to tredjedele af lodsejerne med i den frivillige aftale. Når en kæde ikke er hel, er det ikke en kæde. Dem, der ikke er

med, er lodsejere i Højerup Lund, Fyrcenterområdet og Boesdal, ligesom lods-

ejer Person 9 ikke er med. Det var ham, der blev truet. Højerup er der, hvor der er en trappe. Besøgstallene i 2019 var omkring 80.000 personer ved Højerup, 60.000 personer ved Fyrcenteret og 40.000 personer ved Boesdal. Kommunen har ønsket, at der skal være sammenhængende og fri adgang. Borgmesteren mente, at man var nødt til at være på forkant med udnævnelse til verdensarv. Det var ingen uenige i. Derefter blev der afholdt et borgermøde den 2. februar 2015, hvor han sagde det samme. Den 3. februar 2015 var der generalforsamling i Parti, hvor borgmesteren også sagde det samme, og kommunalbestyrelsen var enig. Kort efter skiftede borgmesteren holdning, hvilket han ikke selv kunne acceptere. Han undrede sig også meget over borgmesterens henvendelse til Person 4. Forvaltningen arbejdede seriøst og grundigt med det. Han blev selv smidt ud af Parti, og Person 10 forlod senere partiet. Der var stadig et intakt flertal for en fredning.

Vidne 7 har forklaret bl.a., at han er uddannet forvaltningskandidat suppleret med en master i Public Administration. Han blev i 2000 ansat i Stevns Kommune som forvaltningschef med overordnet drifts- og udviklingsansvar

for Teknik og Miljøområdet, Kultur- og Fritidsområdet samt Erhvervs- og Turist-

området. I 2004/5 blev han vicekommunaldirektør med samme ansvarsområder

suppleret med overordnet drifts- og udviklingsansvar for samtlige fagom-

råder i kommunen – undtaget kommunens overordnede økonomi. I forbindelse

med kommunalreformen i 2007 blev han forvaltningsdirektør med overordnet

drifts- og udviklingsansvar for Teknik og Miljøområdet, Kultur- og Fritids-

området og Erhvervs- og Turistområdet. Omkring 2010 blev han på ny vice-

kommunaldirektør. I alle årene har han været medlem af kommunens direktion og haft ansvaret for betjening/servicering af de politisk stående udvalg for de respektive fagområder. Desuden har han deltaget i alle økonomiudvalgs- og kommunalbestyrelsesmøder under sin ansættelse i kommunen. Han gik på pension i 2019.

Han har et godt kendskab til hele forløbet om trampestien. I forbindelse med

fredningssagen fra 2002 ønskede et flertal i kommunalbestyrelsen ikke en fred-

ning af sti eller klint, idet man mente, at offentligheden havde god nok adgang. Kommunen var gået i gang med at få etableret en trampesti, hvilket efter et kæmpe arbejde lykkedes forud for Fredningsnævnets afgørelse i 2003. Det var dog ikke lykkedes at få etableret en sti nordpå. Det første år eller to derefter var

der et par lodsejere, der gerne ville have ændret på stiforløbet. Der var også no-

get med skiltningen. Kommunen havde forventet, at der derefter ville være ro

på. Vist omkring 2005 var der en lodsejer, der ville holde en større event, hvil-

ket kommunen sagde ja til under visse betingelser. Der var et par lodsejere, der var meget utilfredse med det, og de ville som følge deraf nedlægge deres del af

trampestien. Kort efter var der en lodsejer, der ville have lov til at foretage for-

skellige ting, der ikke var mulige uden en lokalplan. Det gav anledning til, at flere lodsejere ville opsige aftalen om trampestien, hvis visse ting ikke kom med

i lokalplanen. Senere var der en lodsejer, der ville opsige aftalen, hvis ikke kom-

munen ville asfaltere en vej. Han husker også et eksempel med en, der var me-

get træt af hundeefterladenskaber. Denne ville opsige, hvis ikke kommunen kom ud fysisk og overvågede. Der var mange andre henvendelser, måske 15

herunder om skilte. Der blev ikke lavet notat på den alle. Man talte i telefon eller

holdt et møde ude på stedet. Han har ikke deltaget i sådanne møder. Der blev brugt mange ressourcer på håndteringen af trampestien. I perioden fra indgåelsen af de frivillige aftaler til fredningssagen blev rejst, har han ikke kendskab til episoder, hvor lodsejere har forhindret brug af stien. Han mener at

have hørt, at der har været noget, efter at han selv er holdt op. Han har ikke nogen

holdning til, om de frivillige aftaler har fungeret i forhold til en fredning.

I den nordlige del var man ikke kommet helt i mål med de frivillige aftaler. Det var ikke alle steder, hvor klinten var tilgængelig, der var også noget med en skydebane og en flyveplads. Med fredningen ville man gerne have udvidet strækningen.

Arbejdet med fredningssagen og den forudgående ansøgning til UNESCO var

meget stort. Der blev arbejdet meget grundigt i kommunen, og man brugte ek-

stern bistand.

Der kan selvfølgelig være uenigheder mellem en borgmester og en forvaltning, og der kan selvfølgelig stilles spørgsmål, når der er udarbejdet materiale, men

borgmesterens henvendelse til Person 4 var ikke sædvanlig. Borgmeste-

ren var efter et par måneder imod fredning. Person 4 skrev diskret til for-

valtningen og orienterede om sit svar. Efter hans opfattelse fik borgmesteren ikke noget ud af sin henvendelse. Han husker ikke, hvad Person 4's svar vedrørende manglende hjemmel gav anledning til.

Han forstår ikke forklaringen fra Vidne 4, der slet ikke var involveret i arbejdet.

Vidne 6 har forklaret bl.a., at han er tidligere borgmester i Stevns Kommune. Han har været landmand i hele sit voksne liv og været i politik i mange år. Han blev således valgt ind i kommunalbestyrelsen i 2002 og er blevet valgt hver gang siden.

Han var med i processen i forbindelse med forsøget på fredning i 2003/2004, men han var ikke tæt på. Han var involveret i dialogen med Advokat 2.

I mange år var man temmelig stolt over, at der var indgået frivillige aftaler med

lodsejerne. Der blev talt om, at en ændring fra privat til offentlig sti kunne æn-

dre på brugernes tilgang til anvendelse af stien. Nogle huse ligger ret tæt på

klinten, og vandrerne kom dermed ret tæt på private haver. Han har ikke kend-

skab til, at nogen skulle have blokeret stien efter, at de frivillige aftaler blev ind-

gået. Han ved ikke, hvorfor den nordlige del af stien går ind i landet, men som han husker det, var det på grund af hensynet til dyreliv.

I 2012, hvor en fredning blev drøftet på et informationsmøde, var han ret ny i borgmesterstolen. Han mente, at en fredning var en god ide, hvis det var noget,

alle var enige om. Efter et møde med lodsejerne fandt han ud af, hvad en fred-

ning ville betyde, og at der ville blive tale om et indgreb i den private ejendoms-

ret. Da optagelsen på verdensarvslisten ikke medførte et krav om en fredning, foreslog han kommunalbestyrelsen, at der ikke skete fredning. UNESCO var grundlæggende tilfreds med den beskyttelse, der følger af de danske regler om en 300 meter strandbeskyttelseslinje.

Han var involveret i dialogen med Person 4, idet han undrede sig over, at der skulle være kalkoverdrev. Som landmand ved han, at jorden i området er

noget af Danmarks bedste landbrugsjord. Han mener ikke at have fået doku-

menteret, at der skulle være tale om næringsfattigt kalkoverdrev på bræmmen. På baggrund af beskrivelsen i kommunens plejeplan for 2022 for Stevns Klint

kan han ikke udelukke, at der er et par pletter af kalkoverdrev ved Naturcenteret.

Anbringender

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

” 4. ANBRINGENDER

4.1 Overordnede anbringender

Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det overordnet gældende, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. januar 2021 (…) er lovlig og gyldig. Nævnet har med rette fundet, at fredningen af Stevns Klint bør gennemføres med de af nævnet fastsatte bestemmelser.

Afgørelsen er ikke truffet på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag, og

den er ikke behæftet med mangler, som medfører, at afgørelsen er ugyl-

dig. Sagsforløbet bekræfter, at nævnets afgørelse er truffet på et til-

strækkeligt oplyst og gennemarbejdet grundlag.

Der er ikke under retssagens behandling for by- eller landsretten frem-

kommet væsentlige nye oplysninger af betydning for sagen, og der er

heller ikke på denne baggrund noget grundlag for at tilsidesætte fred-

ningen af Stevns Klint.

Til støtte for påstanden om frifindelse gøres derfor ligeledes overordnet

gældende, at Retten i Roskildes dom er forkert. Som nævnet forstår by-

rettens begrundelse, har byretten navnlig tilsidesat to af de med fred-

ningen fastsatte otte formål. Sagens dokumenter, samt bevisførelsen i

øvrigt, underbygger imidlertid hverken byrettens resultat eller begrun-

delse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at domstolsprøvelsen i fred-

ningssager (prøvelse af skønsmæssige afgørelser) er og skal være tilba-

geholdende, jf. f.eks. UfR 2005.1141 Ø og UfR 2005.2682 H. Kompeten-

cen til at foretage den nødvendige afvejning mellem på den ene side

naturbeskyttelseslovens formålsbestemmelse – f.eks. i relation til at sikre

og tilvejebringe yderligere natur – og på den anden side konkrete lods-

ejerinteresser, er af lovgiver i første række tillagt de regionale fred-

ningsnævn, og dernæst Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det gøres gæl-

dende, at domstolenes tilsidesættelse af en fredningsafgørelse derfor

forudsætter, at der påvises så væsentlige fejl og mangler ved afgørel-

sens indhold eller tilblivelse, at den skal tilsidesættes som ugyldig. Det er der ikke tale om i denne sag.

Nævnet bemærker, at der hverken i naturbeskyttelsesloven – eller i den

almindelige forvaltningsret – gælder et krav om myndigheders inddra-

gelse af materiale, der er udarbejdet af særlige (udefrakommende) sag-

kyndige eksperter. Det er derfor helt korrekt og i overensstemmelse med sædvanlig praksis i fredningssager, at fredningssagen navnlig er oplyst af sagsrejserne – Danmarks Naturfredningsforening og Stevns Kommune. Det bemærkes hertil, at Danmarks Naturfredningsforening har været tillagt sagsrejsningskompetence siden naturfredningsloven i

1937, og at foreningen råder over frednings-/natursagkyndige kompe-

tencer. Hertil kommer, at Stevns Kommune både besidder den nødven-

dige sagkundskab og desuden et særligt relevant lokalkendskab. Det gøres således gældende, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har været

berettiget til at lægge oplysninger om henholdsvis kalkoverdrevets ek-

sistens og udviklingsmuligheder samt Stevns Kommunes udfordringer med at sikre offentlighedens adgang ad en trampesti langs klinten til

grund for fredningsafgørelsen. De under ankesagen fremlagte yderli-

gere dokumenter, som er modtaget fra Stevns Kommune i anledning af byrettens konkrete, og efter nævnets opfattelse forkerte bevisvurdering, bekræfter efter nævnets opfattelse oplysningernes rigtighed.

Endelig bemærkes, at det ikke er korrekt, som antaget af de indstævnte,

at de formål, der følger af fredningens § 1, allerede skulle være beskyt-

tet på tilsvarende vis af anden lovgivning, herunder naturbeskyttelses-

loven, råstofloven, habitatreglerne og planloven. Det bemærkes hertil navnlig, at § 3-beskyttede arealer kan vokse sig ud af beskyttelsen, og at naturbeskyttelseslovens regler om offentlighedens adgang til naturen ikke hjemler mulighed for at flytte/genetablere stien langs klintekanten

som følge af naturlige skred i klinten. Fredningen giver således mulig-

hed for den mest varierede og konkret tilpassede sikring af de natur-

mæssige værdier og offentlighedens adgang til naturområdet, og disse formål ligger som anført inden for rammerne af de hensyn, der lovligt

og sagligt kan varetages i forbindelse med en fredning efter naturbe-

skyttelsesloven.

Til støtte for den principale påstand om afvisning over for de

indstævnte nr. 3, 10, 15, 36, 39, 40, 43, 44 og 48, gøres det gældende, at de indstævnte ikke længere har retlig interesse i sagen, hvorfor den rette domskonklusion over for disse indstævnte er afvisning.

Miljø- og Fødevareklagenævnets anbringender uddybes i det følgende:

4.2 Fredning af Stevns Klint er i overensstemmelse med naturbeskyt-

telsesloven

Fredningsinstituttet har eksisteret i mere end 100 år, hvor det har været et centralt værktøj for naturbeskyttelsen og offentlighedens adgang til

naturen. Fredningsafgørelsen er truffet med hjemmel i naturbeskyttel-

seslovens § 33, stk. 1, der fastslår, at en fredning kan gennemføres til

varetagelse af de formål, der er nævnt i lovens § 1.

Det følger af naturbeskyttelseslovens § 1, stk. 1, at loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på

et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for beva-

relsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter, jf. stk. 2, særligt 1) at be-

skytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres

levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og

undervisningsmæssige værdier, 2) at forbedre, genoprette eller tilveje-

bringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og 3) at give befolkningen

adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighe-

derne for friluftslivet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet kan, jf. naturbeskyttelseslovens § 44,

stk. 1, ændre fredningsnævnets afgørelse, herunder fredningens geo-

grafiske udstrækning, fredningsbestemmelserne og erstatningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har med rette fundet, at området er fredningsværdigt, og at fredningen af Stevns Klint skal gennemføres

med de i fredningsafgørelsen fastlagte formål og konkrete bestemmel-

ser. Afgørelsen om fredning af Stevns Klint er korrekt truffet på bag-

grund af en skønsmæssig afvejning af de hensyn, der fremgår af for-

målsbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 1, over for de lodsejerin-

teresser, der er påberåbt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved sin vurdering af behovet for at gennemføre fredningen lagt vægt på, at Stevns Klint er én af ”perlerne ”, jf. den statslige handlingsplan for fredning 2013 (…), idet området er en unik, vigtig og national værdifuld lokalitet. De otte formål, der opnås

med fredningen af Stevns Klint, ligger efter nævnets opfattelse utvivlsomt

inden for rammerne af naturbeskyttelseslovens formål.

Det gøres gældende, at de indstævnte ikke har påvist noget grundlag

for at tilsidesætte fredningsafgørelsen, og det bestrides, at fredningsaf-

gørelsen skulle være … i strid med grundlovens § 73 og/eller Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 1 i tillægsprotokol 1, som anført af de indstævnte. Det er efter nævnets opfattelse desuden

ikke korrekt, når Retten i Roskilde (…) lægger til grund, at en fred-

ningsafgørelse skal være ”nødvendig og tidsmæssig aktuel ” i en snæver, ekspropriationsretlig forstand.

De begrænsninger i ejendomsretten, der konkret fastsættes med en

fredning, skal være hjemlet i naturbeskyttelseslovens formålsbestem-

melse. Formålsbestemmelsen hjemler bl.a. adgang til fredninger, der skal medvirke til at værne landets natur og miljø, at beskytte naturen

(herunder vilde dyr og planter) samt atforbedre, genoprette eller tilveje

bringe (natur-)områder. De otte oplistede formål, der er indeholdt i Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om fredning af Stevns Klint, ligger alle inden for naturbeskyttelseslovens formålsbestemmelse. Det

er klart inden for klagenævnets kompetence at beslutte at frede områ-

det begrundet i områdets naturværdier, hensynet til offentlighedens ad-

gang til et ubrudt stiforløb langs klinten og hensynet til at sikre og for-

bedre områdets enestående natur i form af den prioriterede naturtype næringsfattigt kalkoverdrev, jf. klagenævnets afgørelse. Det kan derfor konstateres, at fredningsafgørelsen har fornøden hjemmel.

Det gøres gældende, at spørgsmålet om nødvendighed og aktualitet

alene kan tillægges betydning inden for rammen af naturbeskyttelseslo-

ven. Det fremgår heraf, at det i fredninger efter naturbeskyttelsesloven

ikke alene er muligt at bevare f.eks. naturværdier, men at naturbeskyttel-

seslovens formålsbestemmelse eksplicit gør det muligt at frede områder med henblik på at forbedre, genoprette eller tilvejebringe yderligere natur. Det henhører under klagenævnets vide skønsmæssige kompetence at beslutte, om der skal ske fredning med henblik på at opnå disse formål, jf. naturbeskyttelseslovens § 44.

Det er derfor ikke korrekt, når Retten i Roskilde anvender og fortolker

ekspropriationsretlige principper uden fornøden hensyntagen til, at sa-

gen angår en fredningsafgørelse og ikke en beslutning om ekspropria-

tion. Det bemærkes, at der i naturbeskyttelseslovens kapitel 6 er hjem-

mel til ekspropriation af fast ejendom (fuldstændig afståelse af ejen-

domsretten til det offentlige), men at den aktuelle fredning af Stevns

Klint ikke indeholder bestemmelser om fuldstændig afståelse af fast ejen-

dom. Endelig bemærkes, at der også i denne fredningssag er udbetalt

fuldstændig erstatning for tab som følge af fredningens konkrete be-

grænsninger i ejendomsrettens udøvelse, (…).

4.3 Den tidligere fredningssag er uden betydning

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, jf. også nævnets afgørelse

(…), at der med den aktuelle fredning af Stevns Klint foreligger væsent-

ligt nyt i forhold til fredningssagen fra 2003-2004 (…).

I den nu gennemførte fredning er der for det første taget en række sag-

lige naturhensyn, bl.a. ved at beskytte et større, sammenhængende om-

råde i overensstemmelse med den statslige handlingsplan for fredning

(…). Det bemærkes, at den omhandlede fredning rækker ud over be-

skyttelsesbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 3.

Herudover blev Stevns Klint i 2014 optaget på UNESCO’s verdensarvs-

liste. Det bestrides, at der med udvælgelsen af Stevns Klint som

UNESCO verdensarv er taget stilling til, at en fredning ikke er nødven-

dig. Udpegningen medfører tværtimod en kontinuerlig forpligtelse til

at forvalte og udvikle området, og det bemærkes, jf. …, at UNESCO

under bedømmelsen af ansøgningen tillagde det vægt, at Stevns Kom-

mune på daværende tidspunkt havde til hensigt at etablere en 20 meter dyrkningsfri zone langs klintekanten. Denne beskyttelse er ud fra en faglig vurdering i fredningen fastsat til en 25 meter dyrkningsfri bræmme, jf. nærmere nedenfor afsnit 4.4.

Hertil kommer, at der ikke med den tidligere fredningssag blev gjort endelig op med eventuelle fremtidige muligheder for at gennemføre en

fredning, herunder en fredning, der omfatter andet og mere end etable-

ringen af en sti. Miljø- og Fødevareklagenævnet har derfor med rette fundet, at der – uagtet det daværende Naturklagenævns afgørelse fra 2004 – skal træffes afgørelse om fredning af Stevns Klint.

4.4 Etablering af en beskyttelsesbræmme er nødvendig og ligger in-

den for naturbeskyttelseslovens formål

Som en del af den samlede fredning af Stevns Klint skal der etableres en

i udgangspunktet 25 meter bred bræmme fra klintekanten og ind i landet,

som ikke må opdyrkes, gødskes, sprøjtes, kalkes eller omlægges, jf.

fredningens § 4. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra bestem-

melsen, ligesom enkelte matrikler er undtaget fra forbuddet.

Formålet med bræmmen er at sikre klinten og – jf. også ordlyden af pkt. 2 i fredningens formålsbestemmelse – at bevare og fremme områdets

karakteristiske naturtyper for at skabe et artsrigt plante- og dyreliv, her-

under særligt de naturtyper og arter, som er knyttet til naturtypen næ-

ringsfattigt kalkoverdrev.

Formålet med bræmmen er også, at Stevns Klint Trampesti kan lægges

inden for bræmmen og i sikkerhedsmæssig forsvarlig nærhed af klintens

overkant, eller som angivet på fredningskortet, jf. fredningens § 8. Stiforløbet inden for fredningen omtales nedenfor i afsnit 4.5.

Naturtypen kalkoverdrev er karakteristisk for området ved Stevns

Klint, jf. …, og har en væsentlig national og international betydning, jf.

navnlig naturtypens optagelse på habitatdirektivets bilag 1 samt beskri-

velsen i faglig rapport nr. 727 fra DMU, ”Titel ”, udar -bejdet af bl.a. professor Person 4 i 2009 (…). I rapporten peges der på, f.eks. (…), at overdrev er blandt de mest sårbare og værdifulde

naturtyper i Danmark, og at disse naturtyper kan bevares gennem mål-

rettet naturpleje, reduktion af næringsstofbelastning og etablering af større, sammenhængende arealer. Professor Person 4 har videre i

2015 (…) oplyst, at en ”lokalt motiveret placering af beskyttelsesbræmmer ”vil være af langt større betydning for naturbeskyttelsen end generelle bræmmer i anden lovgivning.

En undersøgelse fra Aarhus Universitet fra 2013 (…) viser desuden, at

markdrift har en ”signifikant effekt” i op til 25 meter ind i den tilgræn-

sende natur (overdrev på skrænter), hvilket professor Person 4 påpeger i sin e-mail af 18. august 2015 til Stevns Kommune (…).

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at klinteprofilet er meget sår-

bart over for udvaskning af gødning og sprøjtemidler, jf. f.eks. Stevns Kommunes Forvaltningsplan 2017-2020 (…), den generelle beskrivelse i

den nævnte faglige rapport nr. 727 fra DMU (…), beskrivelsen i fred-

ningsforslaget (…), samt bemærkninger fra henholdsvis Dansk Botanisk Forening (…) og Østsjællands Museum (…).

En beskyttelsesbræmme på 25 meter vil derfor gøre en signifikant for-

skel for klinten, herunder for de eksisterende kalkoverdrev, men også

for naturtypens mulighed for at sprede sig inden for det fredede om-

råde. Formålet med bræmmen er derved navnlig at passe på

UNESCO’s verdensarv samt at sikre og udvikle den artsrige, priorite-

rede naturtype.

Det bemærkes, at muligheden for at ”fremelske” naturtypen nærings-

fattigt kalkoverdrev i hele den udlagte 25 meter bræmme, og inden for en vis kortere tidshorisont, ikke udgør en afgørende forudsætning for den

gennemførte fredning, hvilket de indstævnte (og Retten i Roskilde, jf. …) synes at lægge til grund.

Fredningen af Stevns Klint indeholder som anført otte formål, herunder ”a t bevare og fremme områdets karakteristiske naturtyper for at skabe et arts rigt plante- og dyreliv, herunder særligt de naturtyper og arter, som er knyttet til naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev” . Bræmmen på 25 meter skal bl.a. sikre dette.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bestrider, at der (slet) ikke eksisterer næringsfattige kalkoverdrev inden for fredningsområdet, samt at det ikke tilstrækkeligt fremgår af sagens oplysninger, hvorfor og hvordan denne naturtype skal fremmes. Nævnet bestrider i den forbindelse, at de indstævnte på nogen måde har godtgjort, at fredningsformålet for så

vidt angår naturtypen kalkoverdrev slet ikke kan opnås. En vidnefor-

klaring fra (nogle af) de indstævntes landbrugsrådgiver udgør ikke do-

kumentation for dette synspunkt, og det gøres gældende, at det er for-

kert, at byretten har tillagt denne vidneforklaring afgørende betydning. Den fremlagte udaterede og ensidigt indhentede erklæring (…), der

alene kan tillægges en begrænset bevisværdi, udgør heller ikke doku-

mentation for de indstævntes synspunkt. Endvidere bemærkes, at den under ankesagen fremlagte GEUS-rapport (…) heller ikke kan tages til indtægt for, at der ikke eksisterer et næringsfattigt kalkoverdrev, eller at det ikke er muligt, at næringsfattigt kalkoverdrev kan sprede sig ved Stevns Klint.

Det er nævnets opfattelse, at det tværtimod skal lægges til grund, jf. f.eks. …, at jordens bonitet på Stevns er svingende, og at man kan finde

både hvedemarker og næringsfattigt kalkoverdrev side om side. Endvi-

dere skal det lægges til grund, at overdrevslignende natur vil indfinde sig på de steder, hvor jorden har været taget ud af drift en årrække.

I fredningsforslaget (…), der er baseret på undersøgelser og betydelig sagkundskab hos sagsrejserne, er det således beskrevet, at Stevns Klint, med sin kalkholdige undergrund, er et af de få områder i Danmark,

hvor man kan opleve naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev. Naturty-

pen næringsfattigt kalkoverdrev findes navnlig langs og tæt på klinte-

kanten. Det fremgår videre, at kalkoverdrev langs klinten er under pres fra den landbrugsmæssige drift med sprøjtning og gødskning, idet store stræk langs klinten dyrkes som konventionelt landbrug.

Eksistensen af kalkoverdrev inden for det fredede område bekræftes herudover af f.eks. rapporten ”Registrering af vegetation på klintekanten, Stevns Klint ”, udarbejdet af Konsulentfirma for Stevns Kom-

mune i juni 2016 (…). Rapporten indeholder bl.a. en floraliste, hvor ar-

ter, der er karakteristiske for kalkrige overdrev og overdrev i det hele

taget, er fremhævet. Endvidere henvises der til Stevns Kommunes For-

valtningsplan 2017-2020 (…) samt kommunens plejeplan (…), inkl. det i plejeplanen indeholdte naturnotat vedrørende registrering af flora og fauna på Stevns Klint (…).

Ved at etablere en dyrkningsfri bræmme er det muligt både atsikre ek-

sisterende kalkoverdrev samt atfremme naturtypen på yderligere arealer

langs klinten, idet naturtypen – som følge af bræmmen (beskyttel-

seszonen) på 25 meter – får mulighed for at sprede sig. Bræmmens bredde på 25 meter har videnskabeligt belæg, som gennemgået ovenfor, (…). Miljø- og Fødevareklagenævnets beslutning om at gøre undtagelse for så vidt angår dyrkningsforbuddet i bræmmen ved ejendommen med lb.nr. 10 er udtryk for en konkret, skønsmæssig hensynsafvejning til den konkrete lodsejer, bl.a. begrundet i de særlige stedlige forhold.

Det er derfor sammenfattende Miljø- og Fødevareklagenævnets opfat-

telse, at det er af afgørende betydning for opnåelse af fredningens for-

mål, at der etableres en beskyttelseszone, som fastsat i den konkrete

fredningsafgørelse. Beskyttelseszonen medvirker til at beskytte eksiste-

rende kalkoverdrev mod skade fra gødskning og sprøjtning, men også

til at skabe et større, sammenhængende naturområde med bedre spred-

ningsmuligheder for dyr og planter i fremtiden, jf. også det i den stats-

lige handlingsplan for fredning (…) anførte. Fredning af sammenhæn-

gende naturarealer modvirker tendensen til fragmentering af naturen, og fredning af sammenhængende natur medvirker derved til at sikre en mere robust natur, hvor arterne har mulighed for at leve og sprede sig.

Der skabes derved også mulighed for øget biodiversitet, jf. også fred-

ningsforslaget (…).

4.5 Etablering af et stiforløb er nødvendig og ligger inden for natur-

beskyttelseslovens formål

Det gøres gældende, at Miljø- og Fødevareklagenævnet med rette har tiltrådt Fredningsnævnets begrundelse for at frede et ubrudt stiforløb langs klinten. Fredningen medfører, at linjeføringen langs klintekanten i en lang årrække er sikret, idet stien som følge af fredningen kan flyttes

inden for 25 meter bræmmen, når dele af klinten, som følge af den na-

turlige dynamik, skrider i havet. Offentlighedens adgang til stien er li-

geledes sikret, eftersom denne adgang – som følge af fredningen – ikke

længere er afhængig af et frivilligt samarbejde mellem Stevns Kom-

mune og de omhandlede lodsejere i området

Fredningen giver desuden mulighed for anlæg af nye stistrækninger (jf. fredningens § 8), og det fastholdes, at det er af væsentlig betydning for

oplevelsen af det ubrudte forløb langs klinten og af aktiviteterne i kridt-

bruddet på matr.nr. 34b, Sigerslev By, St. Heddinge, at der i medfør af fredningens § 8, stk. 5, kan etableres en sti, der føres ad stranden og via en trappe forbindes til stien på klintekanten, frem for den nuværende løsning, hvor publikum enten er nødt til at bruge en cirka 1 km lang omvej bag om kridtbruddet eller bruge virksomhedens adgangsvej til bruddet. Nævnet bemærker, at den fremlagte rutebeskrivelse fra 2004 (…), udarbejdet af Person 3 fra Forening, heller ikke udgør

et tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse vedrø-

rende trampestiens forløb.

Retten i Roskilde har (…) lagt til grund, at der i forbindelse med fred-

ningssagen har været ”deciderede samarbejdsvanskeligheder ”. Dette be-

kræfter efter nævnets opfattelse, at trampestiens forløb netop bedst sik-

res ved en fredning, som ikke hviler på frivillige aftaler med lodsejere, og nævnet kan i det hele tiltræde fredningsnævnets begrundelse for at frede stiforløbet (…). Det bemærkes hertil, at samarbejdet mellem

Stevns Kommune og lodsejerne om trampestien også forud for fred-

ningssagens rejsning var præget af konflikter og opsigelsestrusler. De

fremlagte bilag viser, at nogle lodsejere allerede fra cirka 2007 var util-

fredse med færdsel, skiltning og hunde, hvilket førte til opsigelser, mæglingsmøder og tilbagetrukne opsigelser. … Der henvises desuden til …, hvor Stevns Kommune i januar 2015 beskrev arbejdet med den frivillige trampesti som ”omfattende” . De … fremlagte kommentarer fra

lodsejerforeningen til Stevns Kommunes beskrivelse af nogle af samar-

bejdsvanskelighederne, kan ikke føre til et andet resultat.

Det fastholdes derfor, at fredningens formål vedrørende trampestien ikke gennem frivillige aftaler kan opfyldes lige så godt, som ved en fredning, og det gøres gældende, at hverken de indstævntes ”bindende proceserklæring” i forbindelse med byretssagen, udtalelser i forbindelse med klagesagen, eller de under ankesagen fremlagte oplysninger om

forsøg på tinglysning, kan føre til en tilsidesættelse af fredningsafgørel-

sen.

For det første udgør det sammenhængende, kystnære stiforløb, Stevns Klint Trampesti, alene en lille del af den samlede fredningsafgørelse. Selv hvis det lægges til grund, at et stiforløb ville kunne sikres lige så

godt ved frivillige aftaler (tinglyste deklarationer), indeholder fredningen

en detaljeret regulering i fredningens § 8, hvorved plejemyndighe-

den kan anlægge de nye stier, der fremgår af fredningskortet. Trampe-

stien kan desuden flyttes inden for 25 meter bræmmen, hvorfor linjefø-

ringen langs klintekanten i en lang årrække er sikret, selvom dele af

klinten skrider i havet. Det bemærkes desuden, at tracéet for det stiforløb,

der er beskrevet i deklarationen, adskiller sig fra den i fredningsafgørel-

sen fastlagte linjeføring, bl.a. fordi tracéet nogle steder er trukket ind i landet og væk fra klinten.

For det andet er det alene lodsejerforeningen, der er påtaleberettiget for de omhandlede deklarationer (jf. … pkt. 5.1), og det vil dermed være op

til foreningen, om og hvordan deklarationerne skal håndhæves. Fred-

ningsbestemmelserne kan derimod håndhæves af kommunen i henhold til naturbeskyttelsesloven.

Endelig bemærkes, at fredningens øvrige formål (heller) ikke på anden vis kan opfyldes lige så godt, som ved en fredning.

Det gøres samlet gældende, at det af de indstævnte anførte om frivillige

aftaler mv. ikke udgør oplysninger, som giver landsretten noget grund-

lag for at tilsidesætte nævnets afgørelse. En proceserklæring kan ikke

afgives med bindende virkning for en partefter retssagens afslutning,

og det er rimeligt at stille spørgsmål til, hvem der i givet fald skulle håndhæve en sådan proceserklæring. Hertil kommer, at de indstævntes ”pludselige” ønske om at gøre de frivillige aftaler mindre frivillige og mere bindende – i stil med fredningens retsvirkning – ikke kan ændre

på, at samarbejdet mellem kommunen og lodsejerne om den eksiste-

rende del af trampestien har været udfordret i mange år, jf. beskrivelsen

ovenfor, at de frivillige aftaler desuden ikke afspejler det med frednin-

gen besluttede stiforløb, og at kommunens (plejemyndighedens) mulig-

hed for håndhævelse ikke sikres ved frivillige aftaler eller de fremlagte deklarationer.

4.6 Bevisbyrden påhviler de indstævnte

Det er forkert, når Retten i Roskilde synes at lægge til grund, at bevis-

byrden i en civil retssag om prøvelse af en konkret, skønsmæssig for-

valtningsafgørelse påhviler myndigheden. Det klare udgangspunkt er derimod det modsatte.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har noteret sig, at de indstævnte på den

ene side kritiserer, at der efter de indstævntes opfattelse ikke findes vi-

denskabeligt/fagligt belæg for at træffe en afgørelse, der bl.a. handler

om at bevare og fremme karakteristiske naturtyper langs klinten. Samti-

dig kritiserer de indstævnte, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i an-

kesagen har fremlagt yderligere dokumentation, der enten indgik i

nævnets afgørelsesgrundlag, eller som på anden vis udgør videnskabe-

ligt/ fagligt materiale til belysning af sagen (og som synes ”efterspurgt” af Retten i Roskilde i præmisserne, jf. …).

Miljø- og Fødevareklagenævnet er som øverste administrative klagein-

stans på bl.a. fredningsområdet underlagt det forvaltningsretlige offici-

alprincip. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, som er truffet ef-

ter høring af involverede parter samt besigtigelse, indeholder en udfør-

lig beskrivelse af sagens faktiske omstændigheder. Den beskrivelse af

en sags faktiske omstændigheder, som er en del af nævnets afgørelse, må således formodes at være korrekt.

Under en efterfølgende retssag kan der fremkomme oplysninger, som giver nævnet anledning til at fremlægge de bagvedliggende rapporter, notater mv., som har dannet grundlag for nævnets beskrivelse af sagens

faktum. I denne sag har nævnet under byretssagen fremlagt visse doku-

menter til imødegåelse af de indstævntes synspunkter, og nævnet har under sagen for landsretten fremlagt yderligere dokumenter. Det er

nævnets opfattelse, at der med de fremlagte dokumenter ikke er grund-

lag for at betvivle rigtigheden af nævnets afgørelse.”

Miljø- og Fødevareklagenævnet har under hovedforhandlingen oplyst, at næv-

net ikke har bemærkninger til spørgsmålet om succession.

Lodsejerne har i deres påstandsdokument anført bl.a.:

”2. LODSEJERNES HOVEDANBRINGENDER VEDRØRENDE DEN PRINCIPALE STADFÆSTELSESPÅSTAND

2.1 Lodsejernes første hovedanbringende vedrørende ugyldigheden

af Nævnets fredningsekspropriationsafgørelse om fredning med hen-

blik på den frivilligt etablerede trampesti langs klintekanten:

Lodsejernes hovedanbringende vedrørende trampestien:

Lodsejerne gør gældende, at Nævnets fredningsekspropriationsafgø-

relse vedrørende trampestien er ugyldig, idet fredningsekspropriatio-

nen er i strid med grundlovens § 73, stk. 1, både for så vidt angår nød-

vendighedskravet, aktualitetskravet og det intensiverede proportio-

nalitetskrav.

…

Faktum i forhold til den konkrete subsumption:

Lodsejerne og Lodsejerforeningen Stevns Klint Trampesti har gennem mere end 20 år frivilligt etableret, sikret og opretholdt trampestien langs klinteprofilet. Trampestien har i denne lange periode været fuldt

tilgængelig for offentligheden (alle), med henblik på færdsel langs klin-

tekanten over en meget lang strækning. Der foreligger ingen dokumen-

tation for, at dette ikke skulle være tilfældet, jf. også byrettens narratio og dom baseret på omfattende bevisførelse i 1. instans.

Alle Lodsejerne har, allerede for byretten, afgivet og opretholdt, også under landsretssagens behandling, bindende proceserklæringer om, at

den frie adgang ad trampestien hen over lodsejernes respektive ejen-

domme stedse vil blive opretholdt. Troværdigheden af de bindende proceserklæringer fra lodsejernes side dokumenteres af, at trampestien har fungeret uhindret, på frivillig basis fra lodsejernes side gennem

mere end 20 år. Lodsejerforeningens vedtægter er bindende for For-

eningens medlemmer, og Lodsejerne har ved underskrift bekræftet dette.

I forbindelse med denne ankesag har Lodsejerne, med advokatbistand fra undertegnede, fået udarbejdet og underskrevet tinglysningsklare

deklarationer/servitutter til lysning på lodsejernes respektive ejen-

domme, hvorefter den til enhver tid værende ejer af Lodsejernes

respektive ejendomme forpligtes til, uhindret, at opretholde den frie ad-

gang ad trampestien hen over de respektive Lodsejeres ejendomme.

Som forudsætning for tinglysningen har Lodsejerne fremsendt disse de-

klarationer/servitutter til Stevns Kommune, der er medfredningsrejser

og planmyndighed, og dermed part i sagen, med henblik på at få dekla-

rationerne påført kommunens såkaldte, og for tinglysning nødvendige, ”§ 42-erklæring” i henhold til planloven.

Stevns Kommunen har, uden nogen som helst saglig grund, nægtet at

meddele § 42- påtegninger på deklarationerne. Der er, i strid med for-

valtningslovens §§ 22 og 24, ikke anført nogen begrundelse for disse ob-

struktioner.

Lodsejerne må nødvendigvis konkludere, at denne obstruktion fra

kommunens side af tinglysningsmæssig sikring af adgang på trampe-

stien, er baseret på et ønske fra kommunens side om at hindre Lodsejer-

nes sikring af trampestiens forblivelse og opretholdelse, og et ønske om at svække Lodsejerne i denne retstvist. Kommunen synes således, som eneste grund for afslaget på at meddele § 42-påtegningen, der er ganske rutinemæssig, og nødvendig, ved tinglysning, at have søgt, åbenbart usagligt, at skade Lodsejernes retspositioner i forbindelse med denne

ankesag. Forholdet er iøjnefaldende og naturligvis kritisabelt. Lods-

ejerne opretholder under denne ankesag de for byretten afgivne bind-

ende proceserklæringer om stedse at opretholde fri og uhindret

færdsel for enhver ad Trampestien, der er etableret hen over Lodsejer-

nes respektive ejendomme.

…

Det fremhæves faktuelt, at det allerede ved fredningsafgørelse af 28.

juni 1957 af Overfredningsnævnet blev vurderet, hvorvidt der skulle ske en forlængelse af det da eksisterende stiforløb på strækningen fra Boesdal til Sigerslev Kridtbrud. Overfredningsnævnet afviste allerede dengang fredning til forlængelse af stiforløbet bl.a. med henvisning til, at det fra grundejernes side allerede dengang var blevet tilkendegivet,

at man ikke ville modsætte sig offentlighedens adgang ad den davæ-

rende trampestil hen over Lodsejernes ejendomme fremover, og at fred-

ningen derfor var unødvendig, jf. nødvendighedskriteriet i grund-

lovens § 73. Overfredningsnævnet fandt, i næstsidste side af afgørelsen, at:

…

Faktuelt fremhæves det videre, at Danmarks Naturfredningsforening på ny, i februar 2003, fremsatte forslag om fredning af Stevns Klint med henblik på opretholdelsen af en sti langs klintekanten. Forslaget blev

fremsendt til Fredningsnævnet. Naturklagenævnet traf endelig afgø-

relse om nævnte fredning den 27. august 2004 …

Naturklagenævnets flertal fandt således, med rette, at nødvendigheds-

kriteriet i henhold til grundlovens § 73, stk. 1, ”(…) hvor almenvellet kræ ver det” , ikke var opfyldt.

Lodsejerforeningen Stevns Klint Trampesti blev stiftet i 2014. Lodsejer-

foreningens vedtægters formål angiver, at formålet for lodsejerforeningen

er ”( …) at opretholde og udvikle et ubrudt stiforløb langs Stevns Klint.”

Den frie adgang ad Trampestien har fungeret upåklageligt og frivilligt i nu mere end 20 år.

…

Retlige bemærkninger:

Som anført ovenfor følger det af grundlovens § 73, stk. 1, at en fredning,

der, som i denne sag, er udtryk for ekspropriation, alene kan gennemfø-

res, når fredningen er direkte nødvendig ”(…) hvor almenvellet kræver

det.”… I grundlovskommentaren (2015) anfører forfatterne på side 468 nederstbl.a. følgende: … Det følger herudover bl.a. af landsrettens såkaldte ”skydebanedom”(U.2010.2049 V), at ekspropriation også kræver, at det er aktuelt nød-vendigt at ekspropriere.

Som også fremført af Lodsejerne i forbindelse med sagens behandling

ved 1. instans (byretsdommen side 65) gælder der et intensiveret pro-

portionalitetskrav henset til den indgribende karakter af en ekspropria-

tion.

Der er på samme side henvist til en byretsdom; U.2000 B.435, hvor lek -

tor, ph.d., Michael Hansen Jensen bl.a. citerer Orla Friis Jensen i Dan-

marks Riges Grundlov med kommentarer, 1999, side 383 f således:

…

Lodsejerne har netop i denne sag realiseret den ubeskårne frie færdsels-

ret for enhver via Lodsejerforeningen i underskrevne vedtægter, aftalen med kommunen, og afgivne erklæringer. Som anført i byrettens dom har ordningen nu fungeret upåklageligt i mere end 20 år.

Byretten anførte i den påankede doms præmisser, …

Der er ikke fremkommet noget nyt i forbindelse med ankesagens be-

handling, der kan føre til et andet resultat.

Lodsejerne gjorde allerede ved sagens behandling i 1. instans bl.a. føl-

gende yderligere anbringender gældende:

”Eftersom den nuværende, aftalebaserede, model fungerer tilfredsstillende, er det ikke aktuelt påkrævet at gennemføre fredningsekspropriation på nuværende tidspunkt. Såfremt modellen, hvilket er ganske usandsynligt, på et senere tids punkt ikke længere måtte fungere tilfredsstillende, vil der teoretisk set være

mulighed for at gennemføre en fredningsekspropriation. En sådan ekspropria tion er imidlertid ikke aktuel på nuværende tidspunkt, og der vil derfor i hen hold til gældende ret ikke kunne udføres en gyldig ekspropriation, allerede fordi denne ikke er aktuelt nødvendig.

I teori og praksis er det fast antaget, at ekspropriation først kan ske, når der er fornøden sikkerhed for, at det formål, der eksproprieres til kan gennemføres, jf. eksempelvis U.2010.2049 V, hvor Vestre Landsret ophævede Naturklagenæv nets afgørelse om stadfæstelse af en kommunal ekspropriation af et areal til flugtskydebane, da det ikke var bevist, at projektet, der var eksproprieret til, kunne virkeliggøres, og betingelsen om aktualitet dermed ikke var opfyldt.”

(De nødvendige økonomiske midler, der skulle kunne finansiere skyde-

banen var ikke tilvejebragt på domstidspunktet).

…

Det gøres gældende, at hverken Stevns Kommune, som medfrednings-

rejser og tilsynsmyndighed, henholdsvis Danmarks Naturfredningsfor-

ening, heller ikke i forbindelse med denne ankesag har godtgjort, at Lodsejerne ikke efterlever deres påtagne forpligtelser i relation til den

frivillige etablering og opretholdelse af den for offentligheden fuldt til-

gængelige trampesti langs klintekanten.

Trampestien er fuldt ud etableret og funktionsduelig.

…

Af betydning for nødvendighedskriteriet fremhæves det, at Trampe-

stien må karakteriseres som en sti i det åbne land. Offentlighedens ad-

gang til færdsel ad Stevns Klint Trampesti er derfor også sikret ved na-

turbeskyttelseslovens adgangsregler, herunder navnlig naturbeskyttel-

seslovens § 26, stk. 1, der sikrer fri færdselsadgang ad stier i det åbne land. Allerede derfor er ekspropriationen unødvendig og dermed i strid med grundlovens § 73, stk. 1,2. pkt.

Lodsejerne henviser videre til naturbeskyttelseslovens § 26, litra a, …

Heller ikke disse forhold kan således legitimere det ekspropriative fred-

ningsindgreb

Også af denne årsag er fredningen absolut unødvendig og ugyldig.

Af UNESCO-verdensarvs bestemmelser forudsættes adgang og vedli-

geholdelse også opretholdt.

Det fremhæves videre, at det … fremgår, at Stevns Kommune i februar måned 2015 indhentede en juridisk vurdering fra kommunens advokat; Advokat 2 fra Advokatfirma.

…

2.2 Lodsejernes andet hovedanbringende vedrørende ugyldigheden

af Nævnets fredning med henblik på: ” At bevare og fremme områdets

karakteristiske naturtyper for at skabe et artsrigt plante- og dyreliv,

herunder særligt de naturtyper og arter, som er knyttet naturtypen næ-

ringsfattigt kalkoverdrev” , jf. nævnsafgørelsens § 1, nr. 2, § 4, nr. 1 og 3

Lodsejernes andet hovedanbringende vedrører Nævnets frednings-ekspropriationsafgørelse med henblik på et generelt og fuldstændigt dyrkningsforbud i forhold til landbrugsarealerne beliggende langs klintekanten i en 25 meter bred bræmme

Lodsejerne gør gældende, at Nævnets ovenfor (2.2 første afsnit) citerede påstand; 1. del er formuleret så uklart, at den ikke kan danne grundlag for en fuldbyrdelsesafgørelse.

Af nævnsafgørelsen fremgår det, at dyrkningsforbuddet i forhold til den formentlig bedste og mest næringsrige landbrugsjord i Danmark, for så vidt angår påstandens 1. led, er formuleret ganske generisk. Nævnsafgørelsen konkluderer, at fredningsekspropriationsindgrebet

for så vidt angår dyrkningsforbuddet i bræmmen er etableret med hen-

blik på:

”At bevare og fremme områdets karakteriske naturtyper for at skabe et artsrigt plante- og dyreliv, herunder særligt de naturtyper og arter, som er knyttet til

naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev.”(Understreget her). … Faktuelt: Som det fremgår af Retten i Roskildes dom side 68, øverst, har Lods-ejerne vedholdende bestridt, at der er eller nogensinde har været, et næ--ringsfattigt kalkoverdrev på de fredede landbrugsarealer, ligesom Lods-ejerne bestrider, at det nogensinde vil være muligt at fremelske et så-dant næringsfattigt kalkoverdrev ved at forbyde fortsat landbrugsmæs-sig drift på disse arealer, der har været i landbrugsmæssig omdrift ihundreder af år, og som i øvrigt udgør den formentlig bedst egnede ogmest frugtbar landbrugsjord i hele Danmark. Kalken ligger 4-5 meterunder muld-/lerlaget.

Som det ligeledes fremgår af byretsdommen side 68, har Lodsejerne fremført, at:

”Det fredede område ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen, og er således værnet af naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelses linjen administreres særdeles restriktivt.

Det fredede område er således allerede fuldt ud tilstrækkeligt beskyttet mod til standsændringer.

Lodsejerne gør på denne baggrund gældende, at fredningsafgørelsen ikke lever op til nødvendighedskriteriet i grundlovens § 73, da det fredede område alle rede er sikret tilstrækkeligt gennem gældende lovgivning.

Lodsejerne gør konkluderende gældende, at fredningsekspropriationen, både i relation til lodsejernes principale påstand I og den subsidiære påstand II, er i strid med grundlovens § 73, stk. 1, herunder nødvendighedskravet, aktualitets kravet og det intensiverede proportionalitetskrav.”

Det fremgår af de tre byretsdommeres præmisser, dommen side 77, an-

det afsnit, at:

...

Lodsejerne har under sagen gjort gældende, at officialprincippet ikke er iagttaget af Nævnet, idet hverken kommunen som medfredningsrejser

eller Danmarks Naturfredningsforening som fredningsrejser har frem-

ført egentlig dokumentation for, at der skulle være tale om et eksiste-

rende næringsfattigt kalkoverdrev, ligesom der ikke er fremlagt nogen som helst form for dokumentation, der understøtter, at de i fredningen fastsatte begrænsninger for området, rent faktisk må forventes at ville medføre en spredning af den nævnte naturtype.

Det er Lodsejernes, og for den sags skyld også byrettens tre dommeres,

opfattelse at bevisbyrden end ikke tilnærmelsesvist er løftet af Appel-

lanten.

Lodsejerne fremhæver, at Appellanten kunne, og burde, have doku-

menteret sine påstande om næringsfattigt kalkoverdrev m.m., hen-

holdsvis muligheden for at fremelske et ikkeeksisterende næringsfattigt kalkoverdrev i området, ved hjælp af indenretligt syn og skøn i henhold til retsplejelovens kapitel 19.

Nævnet har, hverken forud for Nævnets afgørelse, forud for byretssa-

gen, endsige forud for denne ankesag ført uvildigt sagkyndigt bevis for de udokumenterede påstande.

Lodsejerne kan fuldt ud henholde sig til præmisserne i byrettens dom,

idet Lodsejerne fremhæver, at byrettens tre dommere, sammen med sa-

gens parter, har foretaget besigtigelse af området umiddelbart før ho-

vedforhandlingens begyndelse.

Lodsejerne kan således henholde sig til byrettens præmisser vedrø-

rende disse forhold, …

Lodsejerne kan fuldt ud tilslutte sig, og henholde sig til, byrettens præ-

misser baseret på omfattende bevisførelse og besigtigelse samt til byret-

tens konklusion.

Der er under ankesagen fra Nævnets side fremlagt nye dokumenter.

Disser er detaljeret imødegået ved det umiddelbart efterfølgende pro-

cesskrift fra Lodsejerne.

Der er fortsat, og trods byrettens citerede præmisser og byrettens bevis-

bedømmelse, ikke fremlagt nogen form for dokumentation, herunder, som nævnt, i form af syn og skøn.”

Landsrettens begrundelse og resultat

Indledning

Sagen angår prøvelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. januar 2021 om fredning af Stevns Klint på en række anførte ejendomme og 11,18 ha umatrikulerede arealer med de bestemmelser gældende for fredningen, der fremgår af § 1 til § 12 i afgørelsen.

Ved afgørelsen – der er truffet i medfør af naturbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, jf. § 40 (lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 med ændringer) – traf Miljø-

og Fødevareklagenævnet bestemmelse om fredning af Stevns Klint i videre om-

fang end bestemt af Fredningsnævnet for Østsjælland i den påklagede afgørelse af 1. maj 2017.

Anmodning om ændring af nogle af de indstævnte til de nye ejere af de omhandlede indstævntes ejendomme

Appelindstævnte 50, tidligere Sagsøger 4, Appelindstævnte 52, tidligere Sagsøger 11, Appelindstævnte 53, tidligere Sagsøger 38, Appelindstævnte 54, tidligere Sagsøger 39

Appelindstævnte 54, tidligere Sagsøger 39, Appelindstævnte 55, tidligere Sagsøger 42, Appelindstævnte 56, tidligere Sagsøger 43 og Appelindstævnte 57, tidligere Sagsøger 46 har under ankesagens behandling solgt deres ejendomme. Appelindstævnte 51 er afgået ved døden, og hendes ejendom er overdraget til en ny ejer. Desuden har Sagsøger 15 overdraget sin ideelle halvdel af den ejendom, som hun ejede.

De nye ejere af de overdragede ejendomme – Appelindstævnte 3, Appelindstævnte 10

Appelindstævnte 10, Appelindstævnte 35, tidligere Sagsøger 37, Appelindstævnte 15, tidligere Sagsøger 16, Appelindstævnte 37, tidligere Sagsøger 41

Appelindstævnte 37, tidligere Sagsøger 41, Appelindstævnte 38 og Appelindstævnte 39 – har anmodet om at

succedere i de pågældende tidligere lodsejeres processuelle retsstilling i sagen og dermed indtræde som nye indstævnte.

Det kan lægges til grund, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse indebæ-

rer en rådighedsindskrænkning på de nye lodsejeres ejendomme.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke haft bemærkninger til spørgsmålet om succession, men har påstået afvisning over for de omhandlede indstævnte med henvisning til, at de ikke længere har retlig interesse i sagen.

På denne baggrund finder landsretten, at de nye lodsejere er berettiget til at

succedere i de pågældende tidligere lodsejeres processuelle retsstilling i ankesa-

gen og dermed udøve de beføjelser i forhold hertil, som de tidligere kunne have udøvet.

Da Appelindstævnte 50, tidligere Sagsøger 4, Appelindstævnte 52, tidligere Sagsøger 11, Sagsøger 15, Appelindstævnte 51, Appelindstævnte 53, tidligere Sagsøger 38, Appelindstævnte 54, tidligere Sagsøger 39, Appelindstævnte 55, tidligere Sagsøger 42, Appelindstævnte 56, tidligere Sagsøger 43

Appelindstævnte 56, tidligere Sagsøger 43 og Appelindstævnte 57, tidligere Sagsøger 46 herefter ikke længere er parter i an-

kesagen, er der ikke grundlag for at tage Miljø- og Fødevareklagenævnets på-

stand om afvisning over for dem til følge.

Prøvelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. januar 2021

Det følger af naturbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, at der kan gennemføres fred-

ning af landarealer til varetagelse af de formål, der er nævnt i lovens § 1. Om formålene fremgår det af § 1, at loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet, og at loven særligt tilsigter, at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter

samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabe-

lige og undervisningsmæssige værdier,at forbedre, genoprette eller tilveje-

bringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabe-

lige og kulturhistoriske interesse, ogat give befolkningen adgang til at færdes

og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet.

Af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse fremgår bl.a., at et flertal i nævnet

efter en afvejning af hensynene i naturbeskyttelseslovens § 1 over for de på-

beråbte lodsejerinteresser fandt, at området var fredningsværdigt, og at fred-

ningen skulle gennemføres. Flertallet lagde herved vægt på,at Stevns Klint er

en af ”perlerne” , som i Naturstyrelsens Handlingsplan for fredning 2013 er be-

skrevet som de unikke, de vigtigste og de nationalt værdifulde lokaliteter, og

at det var afgørende, at et ubrudt stiforløb med en linjeføring langs klintekanten i en lang årrække var sikret i takt med, at dele af klinten skrider i havet. Flertallet

lagde herudover vægt på navnlig optagelsen af Stevns Klint på UNESCO’s ver-

densarvsliste og på muligheden for at sikre og forbedre områdets enestående natur i form af den prioriterede naturtype kalkoverdrev.

Det fremgår videre af afgørelsen, at fredningen er vedtaget med henblik på at

fremme otte formål, herunder at bevare og fremme områdets karakteristiske na-

turtyper for at skabe et artsrigt plante- og dyreliv, særligt de naturtyper og ar-

ter, som er knyttet til naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev,at sikre områdets

helt særegne kulturhistoriske værdier som er knyttet til klinten,at sikre offent-

ligheden god tilgængelighed til den geologiske verdensarv samt til den særlige kulturarv og natur via et sammenhængende, kystnært stiforløb, Stevns Klint Trampesti, og at sikre og forbedre de rekreative værdier.

Om det nærmere indhold af fredningen fremgår det bl.a.,at der etableres en i

udgangspunktet 25 meter bræmme fra klintekanten og ind i land, og at der på

de omfattede arealer i bræmmen ikke må opdyrkes, gødskes, sprøjtes, kalkes el-

ler omlægges, at plejen tilrettelægges så særligt naturtypen næringsfattigt kalk-overdrev fremmes, og at den nærmere drift og vedligeholdelse fastlægges i en

plejeplan udarbejdet af Stevns Kommune som plejemyndighed. For så vidt an-

går to matrikelnumre blev det dog af hensyn til muligheden for fortsat at kunne

dyrke arealet bag bræmmen bestemt, at kun 10 meter af den mest kystnære del af bræmmen skulle være dyrknings-, gødsknings- og sprøjtefri mv.

Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af byretten, at fredningen af Stevns Klint ligger inden for rammerne af naturbeskyttelseslovens formål.

Lodsejerne har som et hovedanbringende anført, at Miljø- og Fødevareklage-

nævnets afgørelse er ugyldig, fordi den er i strid med grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed.

Det kan lægges til grund, at fredningen af Stevns Klint – herunder etableringen af en trampesti i stedet for den allerede etablerede trampesti – udgør et indgreb

i lodsejernes udøvelse af ejendomsret, idet fredningen indebærer en rådigheds-

indskrænkning i forhold til dele af lodsejernes ejendomme, jf. den nærmere af-

grænsning af fredningen i det udarbejdede fredningskort. Lodsejerne har fået udbetalt erstatning herfor, og erstatningen er ikke omfattet af sagen.

Spørgsmålet er herefter, om fredningen tillige udgør et ekspropriativt indgreb.

Det kan lægges til grund, at lodsejerne ikke tilpligtes at afstå den del af hver de-

res ejendom, som fredningen angår, og at de således fortsat er ejere heraf, lige-

som de med respekt af fredningen fortsat kan råde herover. Det fredede om-

råde ligger efter det oplyste inden for strandbeskyttelseslinjen, og det kan der-

for også lægges til grund, at der allerede er restriktioner i forhold til lodsejernes

anvendelse af det område på deres ejendom, der er omfattet af fredningen. Her-

til kommer, at den allerede etablerede trampesti også indebærer visse begræns-

ninger i lodsejernes anvendelse af dette område, hvis der i overensstemmelse med formålet i vedtægterne for Lodsejerforeningen Stevns Klint Trampesti skal opretholdes et ubrudt stiforløb langs med klinten. Endelig bemærkes, at der

ikke foreligger oplysninger om de enkelte ejendomme vedrørende f.eks. place-

ringen af eksisterende bygninger i forhold til etablering af en 25 meter bred bræmme fra klintekanten og ind i land eller størrelsen af det område af den

samlede ejendom, der ligger mellem klintekanten og 25 meter ind i land, herunder

hvor stor en del heraf der af nogle af lodsejerne anvendes til landbrugsdrift.

På denne baggrund finder landsretten, at der ikke er grundlag for at fastslå, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om fredning af Stevns Klint tillige

udgør en reel ophævelse af ejendomsretten til hverken hele eller dele af det om-

råde på hver af lodsejernes ejendomme, der er omfattet af fredningen. Der er derfor ikke tale om et ekspropriativt indgreb.

Det, der er anført af lodsejerne om udfaldet af de tidligere fredningssager om et

stiforløb ved Stevns Klint – hvor såvel Overfredningsnævnet i 1957 som Na-

turklagenævnet i 2004 fandt, at der ikke var tilstrækkelig anledning til at bringe fredningsinstituttet i anvendelse – kan ikke føre til en anden vurdering.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er herefter ikke i strid med grund-

lovens § 73.

Lodsejerne har som deres andet hovedanbringende anført, at Miljø- og Fødeva-

reklagenævnets afgørelse er ugyldig, fordi nævnet ikke har iagttaget official-

princippet. Det er herom nærmere anført, at der ikke foreligger dokumentation

for et eksisterende næringsfattigt kalkoverdrev eller dokumentation der under-

støtter, at de begrænsninger, der følger af fredningen, må forventes at ville medføre en spredning af næringsfattigt kalkoverdrev.

Som anført ovenfor fremgår det af afgørelsen, at fredningen er vedtaget med

henblik på at fremme otte formål. Et af disse formål er at bevare og fremme om-

rådets karakteristiske naturtyper for at skabe et artsrigt plante- og dyreliv, her-

under særligt de naturtyper og arter, som er knyttet til naturtypen næringsfat-

tigt kalkoverdrev. Desuden fremgår det, at bræmmen på 25 meter fra klintekan-

ten og ind i land skal sikre bl.a., at særligt denne naturtype fremmes.

I fredningsforslaget er Stevns Klint beskrevet sådan, at klinten med sin kalkhol-

dige undergrund er et af de få steder i Danmark, hvor man kan opleve naturty-

pen næringsfattigt kalkoverdrev, og at dette kalkoverdrev er under pres fra den landbrugsmæssige drift med sprøjtning og gødskning. Det er videre beskrevet, at jordens bonitet er svingende, og at man derfor kan finde både hvedemarker

og næringsfattigt kalkoverdrev side om side. Af Stevns Kommunes ”Forvalt-

ningsplan Stevns Klint 2017-2020” fremgår ligeledes, at der langs klinten er et

næringsfattigt kalkoverdrev, og at man på visse lokaliteter kan finde særlige ar-

ter, der er knyttet til kalkoverdrevet, som kun findes på et fåtalligt antal levesteder

i Danmark. Tilsvarende fremgår om vegetation af rapporten ”Registrering

af vegetation på klintekanten, Stevns Klint” udarbejdet af Konsulentfirma

Konsulentfirma for Stevns Kommune i juni 2016. Endelig fremgår tilsvarende af Plejeplan Stevns Klint for 2022-2025, hvori henvises til Naturnotat vedrørende flora og fauna på Stevns Klint udarbejdet af biolog Person 5.

Om bevarelse og fremme af overdrev fremgår det af faglig rapport nr. 727 fra

Danmarks Miljøundersøgelser med titlen ”Titel” udarbej-

det af bl.a. professor Person 4, at overdrev kan bevares gennem målrettet

naturpleje, reduktion af næringsstofbelastning og etablering af større, sammen-

hængende arealer. Professor Person 4 har i en mail af 14. juli 2015 til Stevns Kommune endvidere henvist til en undersøgelse fra Aarhus Universitet fra 2013, der viser, at der er en signifikant effekt af markdrift op til 25 meter ned ad skrænterne, at effekten består i, at næringsstofstatus stiger sammenlignet med skrænter uden nabomarker, og at mangfoldigheden af plantearter falder,

og at det blev vurderet at være et omkostningseffektivt virkemiddel i naturbe-

skyttelsen at udlægge dyrkningsfri bræmmer ud mod skrænter med overdrev, som det ikke har været muligt at opdyrke. Landsretten lægger til grund, at den undersøgelse, som professor Person 4 henviser til, er den for landsretten

fremlagte afhandling med den danske titel ”Randeffekt på overdrev” udarbej-

det af biolog Nikolaj Sass Ebsen. Miljøtekniker Vidne 5, Stevns Kom -

mune har i landsretten forklaret, at professors Person 4's rapport og op-

lysninger dannede grundlag for, at kommunen valgte, at bræmmen skulle være 25 meter.

På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt finder landsretten, at der ikke

er grundlag for at antage, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har tilsidesat offici-

alprincippet i forhold til hverken dokumentation for eksistensen af et nærings-

fattigt kalkoverdrev eller dokumentation for, at etablering af bræmmen på 25 meter kan medvirke til både beskyttelse af eksisterende kalkoverdrev og til fremme af særligt naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev. Professor Person 4's svar i mail af 5. januar 2016 til vicekommunaldirektør Vidne 7

på et spørgsmål om, hvorvidt en bræmme på 25 meter langs klinten vil med-

føre, at der skal udlægges ”en yderligere buffer på 25 meter ” for at beskytte kalkoverdrevet, kan ikke føre til en anden vurdering.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er derfor ikke truffet på et mangel-

fuldt eller fejlagtigt grundlag.

Spørgsmålet er herefter, om der i øvrigt er grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets skønsmæssige afgørelse.

Som anført ovenfor tiltræder landsretten af de grunde, der er anført af byretten,

at fredningen af Stevns Klint ligger inden for rammerne af naturbeskyttelseslo-

vens formål.

Herefter og under hensyn til fredningsområdets karakter – navnlig optagelsen

af Stevns Klint på UNESCO’s verdensarvsliste, de i området anførte naturvær-

dier i form af næringsfattigt kalkoverdrev og behovet for at sikre linjeføringen langs klintekanten i takt med, at dele af klinten skrider i havet – sammenholdt med de anførte fredningsformål finder landsretten, at der ikke er grundlag for

at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets skønsmæssige afgørelse vedrø-

rende fredningen.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at lodsejerne og Lodsejerforeningen Stevns Klint Trampesti gennem en længere årrække har opretholdt den frivilligt

etablerede trampesti. Der er herved lagt vægt på navnlig,at Stevns Klint Tram -

pesti alene udgør en mindre del af den samlede fredningsafgørelse,at Stevns

Klint Trampesti kan flyttes inden for 25 meters bræmmen, sådan at linjeføringen

langs klintekanten i en lang årrække er sikret, selvom dele af klinten styrter

i havet, og at alene lodsejerforeningen i øvrigt er påtaleberettiget i forhold til de-

klarationerne om færdselsret på den frivilligt etablerede trampesti.

På denne baggrund, og da det, der i øvrigt er anført, ikke kan føre til en anden

vurdering, tager landsretten Miljø- og Fødevareklagenævnets påstand om fri-

findelse til følge.

Sagsomkostninger

Der er i denne sag truffet afgørelse i en tvist mellem en lang række lodsejere og en offentlig myndighed, og der har under sagen været spørgsmål om, hvorvidt Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om fredning tillige har indebåret et ekspropriativt indgreb over for lodsejerne. Lodsejerne fik medhold i sagen ved byrettens dom, men Miljø- og Fødevareklagenævnet har vundet sagen i lands -retten. Under disse omstændigheder finder landsretten, at ingen af parterne bør betale sagsomkostninger for byret eller landsret til den anden part eller statskassen.

THI KENDES FOR RET:

Miljø- og Fødevareklagenævnet frifindes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byretten eller landsretten til nogen anden part eller til statskassen.

Publiceret til portalen d. 27-11-2025 kl. 10:08

Modtagere: Indstævnte OMYA A/S, Appelindstævnte 46, tidligere Sagsøger 50, Appelindstævnte 15, tidligere Sagsøger 16, Appelindstævnte 47, tidligere Sagsøger 51, Appelindstævnte 4, tidligere Sagsøger 5, Appelindstævnte 36, tidligere Sagsøger 40, Appelindstævnte 54, tidligere Sagsøger 39, Appelindstævnte 17, tidligere Sagsøger 18, Appelindstævnte 9, tidligere Sagsøger 10, Appelindstævnte 55, tidligere Sagsøger 42, Appelindstævnte 50, tidligere Sagsøger 4, Appelindstævnte 35, tidligere Sagsøger 37, Appelindstævnte 51, Appelindstævnte 37, tidligere Sagsøger 41, Appelindstævnte 49, tidligere Sagsøger 53, Appelindstævnte 32, tidligere Sagsøger 33, Appelindstævnte 57, tidligere Sagsøger 46, Appelindstævnte 24, Appelindstævnte 18, tidligere Sagsøger 19, Appelindstævnte 31, tidligere Sagsøger 32, Appelindstævnte 52, tidligere Sagsøger 11, Appelindstævnte 13, tidligere Sagsøger 13, Appelindstævnte 43, tidligere Sagsøger 47, Sagsøger 15, Appelindstævnte 20, tidligere Sagsøger 21, Appelindstævnte 45, tidligere Sagsøger 49, Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 3, Appelindstævnte 41, tidligere Sagsøger 44, Appelindstævnte 8, tidligere Sagsøger 9, Appelindstævnte 34, tidligere Sagsøger 36, Appelindstævnte 44, tidligere Sagsøger 48, Appelindstævnte 27, tidligere Sagsøger 28, Appelindstævnte 6, tidligere Sagsøger 7, Appelindstævnte 33, tidligere Sagsøger 34, Appelindstævnte 29, tidligere Sagsøger 30, Appelindstævnte 40, tidligere Sagsøger 54, Appelindstævnte 53, tidligere Sagsøger 38, Appelindstævnte 26, tidligere Sagsøger 27, Appelindstævnte 21, tidligere Sagsøger 22, Appelindstævnte 7, tidligere Sagsøger 8, Appelindstævnte 5, tidligere Sagsøger 6, Appellant Miljø- og Fødevareklagenævnet, Appelindstævnte 16, tidligere Sagsøger 17, Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1, Appelindstævnte 19, tidligere Sagsøger 20, Appelindstævnte 25, tidligere Sagsøger 26, Appelindstævnte 56, tidligere Sagsøger 43, Appelindstævnte 42, tidligere Sagsøger 45, Appelindstævnte 11, tidligere Sagsøger 2, Appelindstævnte 30, tidligere Sagsøger 31, Appelindstævnte 14, tidligere Sagsøger 14, Appelindstævnte 48, tidligere Sagsøger 52, Appelindstævnte 22, tidligere Sagsøger 23, Appelindstævnte 12, tidligere Sagsøger 12, Appelindstævnte 23, tidligere Sagsøger 24, Appelindstævnte 28, tidligere Sagsøger 29

2. instans	Østre LandsretOLR	DDB sags nr.: 613/24 Rettens sags nr.: BS-27542/2023-OLR	Afsluttet
1. instans	Retten i RoskildeROS	DDB sags nr.: 1588/23 Rettens sags nr.: BS-28823/2021-ROS	Anket

Landsretten ændrer byrettens dom i sag om fredning af Stevns Klint, således at Miljø- og Fødevareklagenævnet frifindes

Sagens oplysninger

Dom

Domsresume

Oplysning om appel

Øvrige sagsoplysninger