Dom
RETTEN I ROSKILDE
DOM
afsagt den 23. maj 2023
Sag BS-28823/2021-ROS
Sagsøger 1
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 2
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 3
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 4
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 5
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 6
(advokat Håkun Djurhuus)
2
og
Sagsøger 7
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 8
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 9
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 10
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 11
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 12
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 13
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 14
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 15
(advokat Håkun Djurhuus)
3
og
Sagsøger 16
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 17
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 18
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 19
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 20
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 21
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 22
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 23
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 24
4
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 25
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 26
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 27
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 28
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 29
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 30
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 31
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 32
(advokat Håkun Djurhuus)
og
5
OMYA A/S
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 33
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 34
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 35
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 36
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 37
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 38
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 39
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 40
(advokat Håkun Djurhuus)
og
6
Sagsøger 41
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 42
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 43
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 44
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 45
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 46
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 47
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 48
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 49
(advokat Håkun Djurhuus)
7
og
Sagsøger 50
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 51
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 52
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 53
(advokat Håkun Djurhuus)
og
Sagsøger 54
(advokat Håkun Djurhuus)
mod
Miljø- og Fødevareklagenævnet
(advokat Louise Solvang Rasmussen)
Denne afgørelse er truffet af dommerne Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3 (kst.).
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 28. juli 2021.
Sagen drejer sig om, hvorvidt fredningen af Stevns Klint er gyldig.
Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at Miljø- og Fødevareklagenævnets skal anerkende, at nævnets fredningsafgørelse af 29. januar 2021, sagsnummer 18/05549, om fredningen af Stevns Klint i sin helhed er ugyldig.
8
Sagsøgerne har subsidiært nedlagt påstand om, at fredningen er ugyldig for så vidt angår:
Fredning til etableringen af nyt stiforløb, til afløsning af det eksiste-rende, frivilligt etablerede, stiforløb, jf. nævnsafgørelsen § 1, nr. 5, § 2, § 4, nr. 2 og 5, § 6, nr. 6, § 8, nr. 2-8, og § 9.
Fredning med henblik på, ” at bevare og fremme områdets karakteristi-ske naturtyper for at skabe et artsrigt plante- og dyreliv, herunder særligt de naturtyper og arter, som er knyttet til naturtypen næringsfattigt kalko-verdrev” , jf. nævnsafgørelsen § 1, nr. 2, § 4, nr. 1 og 3.
Fredning af klinteprofilet.
Sagsøgerne har over for nævnets afvisningspåstand påstået frifindelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har nedlagt påstand om frifindelse, og overfor de subsidiære påstande påstået afvisning, subsidiært frifindelse.
Sagsøgerne har fri proces.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Danmarks Naturfredningsforening fremsatte i februar 2003 forslag om fredning af Stevns Klint. Fredningsnævnet for Storstrøms Amt traf den 14. november 2003 afgørelse om ikke at gennemføre fredningen af Stevns Klint.
Stevns Kommune indgik herefter i 2004 en række aftaler med lodsejere boende langs klinten for at sikre et sammenhængende stiforløb langs med Stevns Klint fra Rødvig til Bøgeskoven.
Den 27. august 2004 traf Naturklagenævnet afgørelse vedrørende fredningen. Af afgørelsen fremgår bl.a., at de to væsentligste formål med fredningsforslaget var at etablere og opretholde en sti langs med klinten og sikre klinten mod iværksættelse af nye råstofgravninger udenfor de i forvejen udlagte graveområ-der. Det fremgår videre, at et flertal på fem af nævnets medlemmer med henvis-ning til de frivilligt indgåede aftaler med lodsejerne fandt, at der ” ikke for nær-værende [var] tilstrækkeligt grundlag for at anvende fredningsinstituttet til gennemfø-relse af en sti.” Mindretallet på fire af nævnets medlemmer anførte:
”De indgåede aftaler, som lodsejerne ikke vil gøre uopsigelige og tillade tinglyst på deres ejendomme, ikke indeholder en tilstrækkelig sikker-hed for opfyldelse af ønsket om, at offentligheden i videre omgang end i dag får adgang til Stevns Klints værdifulde områder.
9
Eksistensen af sådanne aftaler kan derfor efter mindretallets opfattelse ikke bevirke, at et fredningsforslag om sikring af et alment tilgængeligt stiforløb skal afvises. Mindretallet stemmer derfor for at hjemvise sagen til Fredningsnævnet til videre behandling af spørgsmålet om etablering og opretholdelse af en sti langs med klinten.”
Af Handlingsplan for fredning 2013 udarbejdet af Miljøministeriet, Kommuner-nes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening fremgår bl.a., at man i den fremadrettede fredningsindsats ville gå efter ”perlerne og de sammenhæn-gende helheder” .
Lodsejerne langs Stevns Klint etablerede i løbet af 2014 foreningen ”Lodsejerfor-eningen Stevns Klint Trampesti” , hvis formål ifølge vedtægterne er at opret-holde og udvikle et ubrudt stiforløb langs Stevns Klint.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
I januar 2016 fremsatte Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening forslag om fredning af Stevns Klint. Om baggrunden for fredningsforslaget fremgår:
”1.Baggrund for fredningsforslaget
Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening fremsætter hermed forslag om fredning af Stevns Klint i henhold til Naturbeskyt-telseslovens § 36, jf. § 33 stk. 3.
med afsæt i ”Handlingsplan for fredning 2013” , søger sagsrejsere at få fredet området under temaet: Perlerne - de unikke, de vigtigste, de na-tionalt værdifulde lokaliteter foranlediget af optagelsen af Stevns Klints geologiske værdier som UNESCO Verdensarv.
Samtidig vil en fredning af et større sammenhængende naturområde støtte op omkring den kalk- og overdrevsnatur, der udgør et særligt le-vested for specielle arter og for de unikke kulturspor, som er knyttet tæt sammen med klinten1 .
To gange tidligere har der været rejst et fredningsforslag med udgangs-punkt i offentlighedens mulighed for af få øget adgang til Stevns Klint. Første gang var i 1957, hvor den sydligste del af trampestien fra Rødvig til Boesdal Kalkbrud blev fredet.
I 2003 medførte en ny fredningssag etableringen af et frivilligt stiforløb langs kysten med lodsejernes accept. Fredningen blev afvist af Na-
10
turklagenævnet bl.a. med henvisning til, at forslag om en frivillig aftale syntes tilstrækkeligt til at sikre en offentlig tilgængelig sti.
Begge gange blev sagerne rejst af Danmarks Naturfredningsforening. I de mellemliggende år har muligheden for at færdes på stien langs ky-sten været overvejende god. mod nord har stien dog gået ind i land på eksisterende private fællesveje og offentlige veje. Den nordligste del af trampestien har ligget helt nede på stranden, hvor adgangen er begræn-set i flere perioder af året som følge af højvande.
Nærværende fredningssag rejses af Stevns Kommune og Danmarks Na-turfredningsforening i fællesskab. Forslaget omfatter Stevns Klint i sin helhed og er langt mere omfattende end tidligere fredningsforslag. med en fredning på baggrund af dette forslag sikres ikke blot offentligheden adgang til området via et sammenhængende og kystnært stiforløb hele vejen fra Bøgeskoven i nord til Rødvig i syd.
Fredningsforslaget lægger samtidig op til, at der etableres en bræmme af 25 meters bredde, hvor naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev frem-mes og udvaskning af gødning og sprøjtemidler til klintprofil samtidig mindskes.
Desuden sikrer forslaget, at flere af de særlige steder, som fortæller hver deres historie om klinten gennem tiden, omfattes af fredningen, som derved giver den bedst mulige ramme for både beskyttelse, for-midling og udvikling af stederne. Frem for alt vil fredningen bidrage til at sikre Stevns Klint som UNESCO Verdensarv og gøre området og dens unikke historie tilgængelig nu og i fremtiden.”
I fredningsforslaget fremgår under overskriften ”Den levende natur – hvad og hvor” bl.a.:
”Kalkoverdrevet langs klinten udfolder sig særligt helt ude på klinte-kanten. Derudover har overdrevet gode betingelser på de kommunalt ejede arealer, hvor kommunen forsøger at understøtte denne naturtype ved tilpasset pleje. Det er også her, at den artsspecifikke fauna findes.
En egentlig spredningskorridor og generelt bedre livsbetingelser for fl-ora og fauna gennem en fredning forventes at bidrage væsentligt til en øget biodiversitet.”
Vedrørende næringsfattige kalkoverdrev fremgår under punkt 3.5 Natur bl.a.:
” Stevns klint er med sin kalkholdige undergrund et af de få områder i Danmark, hvor man kan opleve naturtypen næringsfattigt kalkover-drev. Kalkoverdrevet langs klinten er i dag under pres fra den land-
11
brugsmæssige drift med sprøjtning og gødskning, da store stræk langs klinten dyrkes som konventionelt landbrug.
Jordens bonitet er svingende, hvorfor man kan finde både hvedemarker og næringsfattigt kalkoverdrev side om side. De steder, hvor jorden har været taget ud af drift en årrække, indfinder der sig overdrevslignende natur over en kortere tidshorisont.
Inden for fredningsområdet vil man således kunne forvente, at der ud-vikler sig kalkoverdrev relativt hurtigt pga. det høje indhold af kalk i jorden og den tilstedeværende frøbank. Uden for fredningsområdet, hvor jorden fortsat dyrkes landbrugsmæssigt, vil der ikke udvikle sig kalkoverdrev, hvorfor jorden ikke tillægges yderligere restriktioner som følge af fredningen. I følge EU’s Habitatdirektiv skal produktionen på arealer, som påvirker Natura2000-områder, tilrettelægges, så den ikke forringer udpegningsgrundlaget.
Der findes ligeledes små lommer med forholdsvist upåvirket over-drevsnatur. Her kan man finde de særlige arter af mosser, laver, svampe og planter, der er knyttet til kalkoverdrevet, som kun findes på et fåtalligt antal levesteder i Danmark.
Gennem fredningen og ved etableringen af en dyrkningsfri bræmme kan man medvirke til at sikre, at de følsomme overdrevsplanter får mu-lighed for at etablere sig langs klintekanten og dermed bevare dette unikke kalkoverdrev for fremtiden.”
Fredningsnævnet for Østsjælland afsagde den 1. maj 2017 afgørelse om frednin-gen af Stevns Klint. Denne afgørelse blev indbragt for Miljø- og Fødevareklage-nævnet, som den 29. januar 2021 traf afgørelse:
”
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
”
Lodsejerforeningen har efter fredningssagens anlæg fået udarbejdet deklaratio-ner til tinglysning på medlemmernes ejendomme med henblik på at forpligte nuværende og fremtidige ejere af ejendommene til at være medlem af Lodsejer-foreningen Stevns Klint Trampesti. Det fremgår af deklarationerne, at lodsejer-foreningen er påtaleberettiget og skal tiltræde eventuel aflysning af og ændring i deklarationerne. Deklarationerne er ikke endnu ikke tinglyst.
Der har under sagen været besigtigelse af stiforløbet ved Præstegårdsvej 6, Hærvejen 24, Fyrvej 2 og Mandehoved 10A i Store Heddinge samt været frem-lagt kortmateriale vedrørende stiforløbet.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Sagsøger 1, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5.
54
Sagsøger 1 har forklaret, at han har en HD i organisation og markedsføring. Han arbejder i Virksomhed, hvor han er forretningsudviklingschef.
Han er bestyrelsesformand for foreningen Trampestien Stevns Klint og var me-get aktiv i forbindelse med etableringen af foreningen. Foreningen blev etable-ret på foranledning af den daværende borgmester, da der i 2015 blev annonce-ret et fredningsforslag for trampestien. Lodsejerne var meget optaget af fred-ningsforslaget, som de var imod, og de ville gerne etablere et samarbejde med kommunen med henblik på at undgå, at fredningsforslaget blev vedtaget. Borg-mesteren mente, det ville være lettere at etablere et samarbejde om fredningen, hvis lodsejerne havde en mere formel struktur. Lodsejerne var meget optaget af at finde en løsning, der var i både beboernes og de besøgenes interesse.
I 2003 stillede Danmarks Naturfredningsforening forslag om fredning af Stevns Klint. Han og den daværende naturvejleder var meget involverede i processen. Deres position overfor kommunen var samarbejdsorienteret, idet de ønskede at nå frem til en løsning, der sikrede stiforløbet, men hvorved en fredning blev undgået. Hans fokus i processen var derfor på den politiske del. Dengang var der ingen, der rigtig tænkte over, at der allerede var en fredning af området. De tænkte, at fredningen handlede om at beskytte naturen, men det gik op for dem, at der var tale om en adgangsfredning, og de tog derfor initiativ til at finde en løsning, som de kunne leve med.
Fredningsnævnet forespurgte, om lodsejerne kunne blive enige om et stiforløb. Forslaget fra Fredningsnævnet gik på et stiforløb, der hele vejen lå langs med klintekanten, herunder ind igennem folks haver. Lodsejerne blev i processen inddelt i tre lokale grupper alt efter beliggenheden af deres ejendomme, og grupperne skulle komme med forslag til stiens placering. Forslaget til stiens placering blev fastlagt ud fra et kriterie om vigtighed i variationen i stiforløbet, herunder både i forhold til udsigt og terræn, og ud fra et kriterie om, at der skulle være et godt flow i stien og ingen ”tilbageløb” . Stien blev kun placeret væk fra klintekanten ved fyrområdet, da lodsejerne ikke kunne acceptere, at sti-forløbet gik igennem deres haver. Bortset fra dette sted var der tale om et ubrudt stiforløb langs klintekanten helt op til nordområdet.
Stiforløbet på den nordlige del af Stevns Klint er anderledes, hvilket har indfly-delse på, hvad der forstås ved et godt stiforløb. Her går stien indlands, idet man her har en bedre udsigt end langs kysten, hvor bevoksning skygger for dele af udsigten. Derudover lå der en skydebane, som formelt stadig ligger der, men som reelt ikke er i brug, hvorfor det dengang ikke var sikkerhedsmæssigt for-svarligt at lade stiforløbet gå langs klintekanten. Endvidere var der et gammelt dige, som skulle passeres, hvilket ødelagde det flow, som stien skulle give de vandrende. Desuden var fire ejendomme beliggende således, at stien skulle gå
55
igennem de private haver, hvis stien skulle følge klintekanten. Hvis man lagde stien tæt rundt om haverne, ville folk i praksis gå igennem haverne i stedet for at benytte stien, hvilket også var medvirkende til, at man placerede stien ind-lands og på de eksisterende veje.
Efter stiens placering var fastlagt, blev der lavet aftaler med de enkelte lodsejere og kommunen, hvilket var en opgave, han påtog sig. Lodsejerne forpligtede sig derved til at stille jord til rådighed for kommunen uden betaling, og kommunen forpligtede sig til gengæld til at vedligeholde stien. Udgangspunktet for hele processen var, at folk gerne måtte gå på stien, som det havde været tilfældet si-den 1950’erne. Stien lå der allerede, men forholdene omkring stien skulle for-maliseres. De underskrevne, skriftlige aftaler var i 2003 og 2004 tilstrækkeligt håndfast for kommunen, og fredningen blev ikke til noget. Processen og løsnin-gen var ny for alle, og derfor startede man med en 3-årig prøveperiode med op-sigelsesadgang for begge parter. Den gang vidste de ikke, at aftalerne kunne formaliseres yderligere ved tinglysning af deklarationer på de involverede ejen-domme. Det var et tiltag, der først kom på et senere tidspunkt.
Stiforløbet åbnede den 18. marts 2005, og det har fungeret lige siden uden kla-ger. Lodsejerne vil gerne stiforløbet.
Da den nuværende fredningssag blev indbragt for Miljø- og Fødevareklage-nævnet angav kommunen seks episoder, hvor kommunen mente, at lodsejere havde truet med at opsige aftalen om stien, og det var i den anledning, at han skrev et notat med sine kommentarer (ekstrakten side 874). Den første situation udsprang af, at en lodsejer var blevet opmærksom på, at kommunen løb fra sin del af aftalen, og lodsejeren meddelte derfor kommunen, at vedkommende ville opsige aftalen. Situation 2 i notatet omhandler en episode, hvor en fuglekigger havde befundet sig på privat ejendom. Da lodsejerne rettede henvendelse til fuglekiggeren, meddelte vedkommende, at det var efter tilladelse fra borg-mesteren. Den tredje episode omhandlede området ved fyret, der blev ejet af en kristen menighed. Lodsejerne, der var nærmeste nabo til fyrområdet, havde et horn i siden på menigheden. Menigheden er i dag flyttet, men i konflikten med kommunen tog de pågældende lodsejere trampestien som gidsel og truede med at opsige aftalen med kommunen, uanset at konflikten ikke omhandlede stien. Situation 5 omhandlede ulovligheder på stien, som typisk var cyklende og løse hunde. Det krævede en indsats fra kommunen, herunder med opsætning af skilte og chikaner.
Han taler dagligt med folk, som benytter den del af stien, der er placeret på selve stranden. Folk er glade for også denne del af ruten, da det giver en anden ”wow-effekt” at gå langs vandkanten. Mange kommer netop til området for at få ”wow-effekten” , men der skal være variation i omgivelserne for at bibeholde denne effekt. Det eneste sted, hvor stien har en naturlig nedgang til stranden, er
56
på den nordlige del af stien ved kulstirenden. At stien dette sted går ned til stranden har intet at gøre med, at lodsejerne ikke vil have folk gående på deres grunde, for det vil de fleste gerne.
Lodsejerne er indforståede med, at aftalerne med kommunen indebærer, at der skal være et ubrudt stiforløb over lodsejernes ejendomme – forstået på den måde, at såfremt noget af klinten skrider ned, da er lodsejerne forpligtede til at rykke stien længere ind på grunden, så der ikke opstår et afbrudt stiforløb.
Jordlaget over klinten varierer meget. Det er alene et enkelt sted, der er kridtlag helt op til jordoverfladen. Det var ved det sidste stop på besigtigelsen – Mande-hoved. Langt størstedelen af området er dækket af et tykt lag jord.
De fik lavet udkast til deklarationer, der kunne tinglyses på lodsejernes ejen-domme. Det var kommunens Advokat 1, der lavede udkastet til de første deklarationer, idet det var i både kommunens og i lodsejernes inter-esse. Deklarationerne blev ikke tinglyst, idet det var kommunen, der skulle be-tale for tinglysningen, hvilket tilsagn kommunen efterfølgende trak tilbage. I forbindelse med denne fredningssag stillede kommunen spørgsmål ved fore-ningens legitimation i forhold til tinglysning af deklarationerne på lodsejernes ejendomme, og der er derfor blevet udarbejdet nye deklarationerne, hvorved foreningen får fuldmagt til at repræsentere den enkelte lodsejer i denne hense-ende. Disse deklarationer er heller ikke blevet tinglyst, da deres advokat skif-tede over til et andet firma, og der opstod nogle forviklinger. Lodsejerne er sta-dig indstillede på, at deklarationerne tinglyses, og det har de også afgivet en bindende proceserklæring på.
Lodsejerne protesterer mod fredning af klinteprofilen, der er en del af UNESCOs verdensarv, fordi fredningsforslaget bindes op på legitimiteten af verdensarven, og det er de naturligvis modstandere af. Stevns Klint er blevet udpeget til verdensarv, bl.a. fordi lokalbefolkningen, herunder lodsejerne aktivt har bakket op om det.
Bræmmen er den del af fredningen, lodsejerne protesterer mest imod, for det kan ikke lade sig gøre at fremelske et næringsfattigt kalkoverdrev på værdifuld landbrugsjord. Stiens placering er velgennemtænkt og fungerer, og derfor er de imod fredningen af denne.
Han er selv ”omboende” , hvilket betyder, at trampestien ikke går ind over hans ejendom.
Det er lodsejerforeningens opfattelse, at det stadig er kommunen, der forestår vedligehold af stien. Hvis kommunen ikke vedligeholder stien, må brugerne trampe en anden sti, der går uden om bevoksning, der vokser frem, og som
57
ikke bliver beskåret, og stien kan derved blive placeret længere inde på lodse-jernes ejendom. Det er hans opfattelse, at aftalerne mellem kommunen og de enkelte lodsejere de facto blev opsagt fra kommunens side, da kommunen star-tede fredningssagen. Hvis fredningen underkendes, udestår der således en af-klaring af, hvem der skal vedligeholde stien.
Fredningen vil fortsat være et problem, selvom bræmmen på 25 meter udgår af fredningen, da stiens placering i henhold til fredningen udgør et problem de steder, hvor den går igennem en privat have. Der er fire ejendomme i den nord-lige ende, hvor stien slutter, som udgør et problem i forhold til at lade stien løbe langs klintekanten, som det er forudsat i fredningen, idet disse fire ejendomme vil blive generet af stiens ændrede forløb. Den ændrede placering af stien vil endvidere forringe stiforløbet.
Det udgør desuden et problem, at det i kommunens plejeplan er en forudsæt-ning, at nogle diger, der er beskyttede, skal gennembrydes, så maskiner kan køre igennem.
Vidne 1 har forklaret, at han arbejdede som folkeskolelærer i 20 år, hvor-efter han i 17 år fra 1993 til 2010 var ansat som naturvejleder på Stevns. Han har således ikke været en del af processen med det seneste fredningsforslag. Han har boet på Stevns i godt 50 år, og han har engageret sig rigtig meget i lokal-samfundet på Stevns. Trampestien har siden etableringen været åben og tilgæn-gelig for offentligheden. Stien har alene været lukket en halv dag. Lukningen udsprang af en episode, hvor en lodsejer ikke var tilfreds med sin nye nabo, der var kommet ved fyret. Naboen var en kristen menighed, som en weekend fik besøg af andre kristne fra Norge. Lodsejeren ville have mulighed for at lukke stien, når der var brug for det, og nægtede den kristne menighed adgang. Den pågældende dag stod lodsejerne på stien og sørgede for, at folk reelt ikke kunne benytte stien på det stykke. De fandt en løsning i den konkrete situation, hvor stien i stedet gik rundt om lodsejerens ejendom. Han ved ikke, om den pågæl-dende lodsejer opsagde aftalen med kommunen, men i så fald er opsigelsen ikke blevet effektueret. Bortset fra denne ene episode har stien været åben uaf-brudt, og lodsejerne er generelt glade for stien. Lodsejerens formål med at spærre for adgang til stien var at illustrere, at man ikke bare kunne benytte stien, når man havde lyst, men lukningen varede kun en halv dag.
I brev af 9. oktober 2008 fra Stevns Kommune til lodsejerne (ekstrakten side 754 og 755) beskrev han, at lodsejerne Person 1 og Person 2 havde opsagt deres aftale om stien med kommunen. Han nævnte samtidig en episode, hvor de pågældende lodsejere skulle have haft lukket for adgang til stien over en hel weekend. Episoden, han beskrev i brevet, er den samme episode, som han netop har forklaret om, men episoden varede kun en halv dag og ikke en hel weekend.
58
I notat af 29. oktober 2007 (ekstrakten side 752) lavede han en opsamling på re-sultaterne af de spørgeskemaer, som kommunen havde sendt ud til lodsejerne via ham. Han brugte meget tid på det med spørgeskemaerne. Som det fremgår af notatet, opsagde han selv sin aftale med Stevns Kommune, men han benyt-tede sig ikke af opsigelsen. Han ville blot have mulighed for at kunne lukke stien, men det er aldrig sket.
Lodsejerne har brugt meget tid og energi på placeringen af stien, og de har væ-ret i dialog med kommunen. Han har været frivillig i Danmarks Naturfred-ningsforening, og han har derfor et godt kendskab til fredningsområdet. Fred-ning er et godt instrument, når der ikke er andre muligheder. Tilbage i 2004 mente han, at man skulle undersøge, om der var en anden mulighed end fred-ning. Han fik et par lodsejere med i arbejdet, og han var selv involveret i arbej-det. Han var desuden involveret hver eneste gang, der var en krise eller nogle uenigheder. Der var generelt meget borgerinddragelse i forbindelse med stifor-løbets placering i 2004, og dette indgik i UNESCOs vurdering, da de besluttede, at klinten skulle udpeges som verdensarv.
Trampestien er meget velbesøgt. De vidste, det ville blive en succes, fordi det er et smukt landskab. Der er foretaget nogle ganske få ændringer i stiforløbet efter 2004, blandt andet går stien i dag ikke på selve stranden, men er på et stykke ført ind i landet, hvilket der er en god grund til.
Kommunen ville gerne have stien forlænget til Bøgeskoven. Denne del af stræk-ningen er mest interessant for specialister, da den geologisk set er meget spe-ciel. Klinten vender på dette stykke mod nord, og der er derfor andre typer al-ger, hvilket gør den meget spændende. Hvis man ikke er biolog eller geolog, får man den bedste oplevelse på stien, hvis man går fra Rødvig til Holtug Kridt-brud.
Det øverste jordlag kan være mellem 10 cm og tre meter tykt alt efter, hvor på klinten man befinder sig. Jorden er meget frugtbar og derfor velegnet til dyrk-ning. Biologisk set er klinten meget speciel. Klinten blev aflejret under istiden, og klinten fik en bølget struktur. Selv inde på den samme mark kan der være meget forskel i jordlagets tykkelse. Landbrugsjorden har aldrig været nærings-fattigt kalkoverdrev. Klinten har tidligere gået 15 meter længere ud i havet, men klinten har gradvist trukket sig tilbage, når stykker er faldet af. Landbrugs-jorden går derfor i dag næsten helt ud til klintekanten. Der er tale om fin land-brugsjord med stor bonitet, dog ikke ved kridtbruddene, hvor man har brudt kridtlaget op. Han ved slet ikke, hvad man skal bruge bræmmen, der er blevet en del af fredningen, til.
59
Ved naturcenterets placering er det geologien, der er særlig interessant ved kl-inten. Under sin ansættelse som naturvejleder fik naturcenteret et stort stykke jord, hvor de over en årrække lavede et planteforsøg. Forsøget bestod i at regi-strere de forandringer, der opstod, når der slet ikke blev gjort noget ved jords-tykket. De registrerede udviklingen på jordstykket over 17 år, og hvert år kom der nye blomster og insekter til. Efter længere tid begyndte der at komme for meget bevoksning. I dag er alt fjernet og brændt af det pågældende sted.
Vidne 2 har forklaret, at han er uddannet agronom fra Landbo-højskolen med speciale i næringsstoffer i landbrugsjord. Han arbejder som landbrugsrådgiver, hvor han blandt andet rådgiver om optimering af land-brugsdrift og optimering af næringsstoffer i landbrugsjorden. Han har rådgivet mange landmænd på Stevns, og hans arbejde gennem de seneste 40 år har givet ham et seriøst kendskab til landbrugsforholdene på Stevns.
Landbrugsjorden på Stevns er noget af Danmarks bedste og dermed også dyre-ste. Jorden har en dyb lerbundsprofil, som er meget næringsrig fra naturens side, og som har en stor evne til at fastholde næringsstofferne. Jorden er derfor meget dyrkningssikker, og er egnet til dyrkning af højværdi afgrøder. En af be-drifterne, som er omfattet af fredningen, deltog sidste år i en international kon-kurrence om at opnå det højeste udbytte og vandt bronze med et hvedeudbytte på over det dobbelte af det gennemsnitlige hvedeudbytte i resten af Danmark.
Når han rådgiver landbrug i sin egenskab af planteavlskonsulent, tages der jordprøver, og han interesserer sig for hele dyrkningsprofilen. Der tages typisk en jordprøve pr. hektar markjord. Der er et meget dybt lerlag på tre til fire me-ter. Den gode bonitet i landbrugsjorden findes i dybden og ikke kun i overfla-den, og det er derfor, landbrugsjorden på Stevns er så god. Kalken ligger typisk to til fem meter nede i jorden, fordi kalken ligger under lerlaget. Kalken ligger derfor langt nede og uden for planternes dyrkningshorisont, idet planterne ty-pisk er påvirket af jorden i den øverste meter til halvanden. Dyrkningsarealerne er så næringsholdige og næringsstofrige fra naturens side, at de ikke kommer i nærheden af at være næringsfattige.
Hvis man skal fremtvinge et næringsfattigt kalkoverdrev, skal alt plantevækst fjernes fra jordarealerne, og det vil tage en ukristelig lang årrække at udpine jor-den, herunder fordi jorden holder utrolig godt på fosfor, som ikke fjernes ved en afbrænding af arealerne.
Han har ikke været konsulent på samtlige landbrug på Stevns, men han har væ-ret konsulent på en del af bedrifterne. På de markarealer, han har besigtiget, har han ikke set små lommer med forholdsvist upåvirket overdrevsnatur, som det er beskrevet i fredningsforslaget (ekstrakten side 391).
60
Vidne 3 har forklaret, at han er uddannet tømrer. Fra 1971 til 2007 ar-bejdede han som politimand. Han gik på pension i 2007. Han har været med i kommunalpolitik på Stevns i perioden fra 1990 til 2014, hvor han har siddet i socialudvalget, teknisk udvalg, som han ligeledes har været formand for, og i økonomiudvalget. Teknikudvalget skulle stå for at etablere trampestien, men stien havde allerede været der i flere hundrede år, så selv mente han, at det var unødvendigt, men kommunalbestyrelsen ville gerne gøre det mere officielt. Det var hans udvalg, der håndterede sagen, så han var meget involveret i proces-sen.
Der blev holdt mange møder i processen med at etablere trampestien. På det al-lerførste møde meddelte Danmarks Naturfredningsforening, at kommunen kunne spare arbejdet, fordi de havde startet en fredningssag, men arbejdet med trampestien fortsatte, idet kommunen hellere så en frivillig ordning. Der blev afholdt en åstedsforretning, hvor dommeren besluttede, at der ikke skulle gøres mere, idet der var indgået frivillige aftaler med samtlige lodsejere. Så vidt han er orienteret, holder de aftaler stadig, uden der er nogen, der har opsagt afta-lerne.
Det nye stiforløb blev etableret med lodsejernes medvirken, og siden er afta-lerne blevet overholdt, og stien er blevet benyttet af mange mennesker. Der har været småproblemer vedrørende skiltning og omlægning af stien, men proble-merne er blevet løst hver eneste gang. Når der laves aftaler med så mange lod-sejere, kan det næsten ikke forventes, at der ikke vil opstå lidt småproblemer. Der var en episode ved fyret, hvor en lodsejer var utilfreds med den kristne me-nighed, som havde købt området omkring fyret. Han har talt meget med den pågældende lodsejer, herunder da der skulle laves en lokalplan for området omkring fyret. Lodsejeren brugte trampestien som pression mod kommunalud-valget, idet lodsejeren truede med at opsige aftalen vedrørende trampestien, hvis ikke lodsejeren fik den lokalplan for fyret, som lodsejeren ønskede. De to sager havde intet med hinanden at gøre, og det endte med, at lodsejeren ikke opsagde aftalen.
Han har ikke fungeret som mægler eller lignende, når der har været uenigheder mellem lodsejerne og kommunen, og han har heller ikke været involveret med lodsejerforeningens oldermænd.
Løsningen med frivillige aftaler med lodsejerne har fungeret rigtig godt. Han bor stadig i lokalsamfundet i den sydlige ende ved Rødvig. Det er hans opfat-telse, at det stadig fungerer. Stien benyttes i stort omfang.
Fredningssagen startede op igen i 2014, hvor Danmarks Naturfredningsfore-ning sammen med kommunen rejste fredningssagen. Det kom bag på ham, idet
61
aftalerne havde fungeret godt. Selve fredningsforslaget, denne sag handler om, blev fremsat efter hans tid i kommunalpolitik.
Vidne 4 har forklaret, at han er uddannet speditør, og at han i dag arbej-der som lastbilchauffør.
Han var medlem af kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune fra 2010 til 2017. Han fik indgående kendskab til trampestien, da kommunalbestyrelsen ville frede stien. Det virkede ikke som om, kommunalbestyrelsen var interesseret i at opnå det samme formål gennem frivillige aftaler med lodsejerne.
Indtil da havde de frivillige aftaler med lodsejerne fungeret fint. Et par gange om året blev der afholdt møde mellem kommunen og lodsejerne, hvor man kunne håndtere de problemer, der måtte være opstået vedrørende stien, herun-der lodsejere der have problemer med brugere af stien, der gik for langt ind i haverne, og kommunens manglende vedligehold af området omkring stien. Der har været en enkelt eller to episoder med utilfredse lodsejere, men ellers har stien været åben og tilgængelig.
Danmarks Naturfredningsforening har ad flere omgange forsøgt at frede en del af området. Da der kom ny borgmester og kommunalbestyrelse, blev der igen fremsat forslag om, at trampestien skulle fredes. Det havde ikke noget med kommunalreformen at gøre, men skyldtes snarere intern uro i kommunalbesty-relsen. Hans egen tvivl i forhold til en fredning gik mest på, hvad der skulle ske med de berørte lodsejere. Kommunen havde ikke spurgt lodsejerne, hvilket vir-kede underligt for ham. Det blev arrangeret, at kommunen skulle tale med lod-sejerne, men i kommunalbestyrelsen var der ikke flertal for, at det kunne løses frivilligt, der var derimod flertal for en fredning.
Det er hans vurdering, at hvis kommunalbestyrelsen havde været indstillet herpå, havde man kunnet finde en frivillig løsning. Stien havde i så fald mulig-vis ikke fået den nordlige del med, men på denne del går stien ikke langs klinte-kanten, hvilket dog til dels skyldes dyrelivet.
Kommunen indhentede en udtalelse fra Advokat 2, som vurde-rede, at en fredning sandsynligvis ikke kunne gå igennem. Der var flere ting i processen, der virkede mærkeligt for ham. Det var hans opfattelse, at man skulle have lavet en frivillig aftale med lodsejerne.
Vidne 5 har forklaret, at hun er uddannet miljøtekniker og har siden 2008 været ansat i Stevns Kommune, hvor hun nu er leder for Teknik- og Mil-jøafdelingen. Hun har både det faglige ansvar og det ledelsesmæssige ansvar.
62
Hun har været involveret i arbejdet med UNESCO og verdensarven siden 2009, hvor selve ansøgningen blev indgivet. Hun har været med til at udarbejde for-valtningsplanen for Stevns Klint 2017-2020 (ekstrakten side 527). Forvaltnings-planen indeholder retningslinjer for, hvordan de skal vedligeholde og håndtere verdensarven. Ansøgningen til UNESCO indeholdt afsnit om flora og fauna, herunder fossiler i jordlagene, som dermed indgår som en del af verdensarven. Vejen mod at blive udpeget som verdensarv indebar en lang række borgermø-der med lodsejere, der boede langs klinten og inden for beskyttelseszonen. Der var en positiv reaktion og stor opbakning fra lodsejerne til at blive udpeget til kulturarv.
Fredningsforslaget om Stevns Klint indeholder et afsnit med beskrivelse af na-turen, hvoraf fremgår, at der findes små lommer med forholdsvist upåvirket overdrevsnatur (ekstrakten side 391), fordi der er et overdrev og flere steder et meget fint kalkoverdrev. Fredningsforslagets afsnit om naturen er udarbejdet på baggrund af fagkyndige rapporter, som kommunen har fået udarbejdet, hvoraf fremgår, at der er arter og planter, der understøtter, at der er et over-drev.
Rapporterne er lavet på baggrund af undersøgelser, der er foretaget i kanten af agerjorden, som er inden for bræmmen på 25 meter, hvor man har registreret vegetationen, og hvor man kan se, at arterne står på spring for at vandre ind på arealer, der er landbrugsarealer. Ved undersøgelserne var der seks steder over en strækning på 100 meter, hvor naturen kan vokse ind i overdrevsområdet. En bræmme på 25 meter vil binde områderne sammen, så naturen kan vandre fra det ene sted til det andet. Derudover har klinteprofilen flere steder hylder, hvor der er kalkoverdrev. Der er ikke næringsfattige kalkoverdrev på selve land-brugsarealerne, men kalkoverdrevene er set i kanten ved bræmmen. Hun er ikke selv biolog, men hun har haft biologer til at rådgive sig, og biologerne me-ner, der er næringsfattige kalkoverdrev i området.
Biodiversiteten i området har været på tilbagegang. Kalkoverdrev er en sjælden naturtype, og fremme heraf er en måde at sikre biodiversiteten på. Det er dette, der er baggrunden for fredningsforslaget.
I fredningsnævnets afgørelse om fredning af 1. maj 2017 forholdt nævnet sig til kalkoverdrev (ekstrakten side 476) og nåede frem til, at arealerne kunne benyt-tes til landbrugsmæssige formål som hidtil. Nogle steder ligger kalken helt øverst, og derfor kan kalkoverdrev fremelskes, og arter vil indvandre til nye områder, da der er en næringsfattig overflade i umiddelbar nærhed. Ved natur-centeret ved Mandehoved er der siden 1990 og frem til nu indvandret et næ-ringsfattigt kalkoverdrev. Landbrugsjord sprøjtes og pløjes hvert år, hvilket hindrer, at kalkoverdrevet kan vandre. Det er forskningsmateriale, der ligger til
63
grund for deres vurdering på dette punkt. Nogle steder vil indvandringen tage 50 år, andre steder kan det tage 20 til 30 år.
Jorden vil blive udpint, hvis ikke den tilføres gødning og bliver sprøjtet. Når jorden udpines, vil kalkoverdrevsplanter indfinde sig. Kommunen vil ikke fjerne overjorden. Udpining af jorden kan nogle gange tage 50 år, andre steder, hvor kalken ligger højere oppe, vil det ikke tage så lang tid. Undersøgelser vi-ser, at hvis der er en bræmme med eksisterende naturareal, vil arter vandre, hvis man ikke længere pløjer, gøder og dyrker.
Fredningen er lavet efter kommunens nye handlingsplan fra 2013, der under-streger, at der skal laves sammenhængende natur, og at der skal laves lokalite-ter, der har national betydning.
Det fremgår af referat fra det offentlige møde i fredningsnævnssagen den 21. april 2016, at der var et flertal i kommunalbestyrelsen for fredningsforslaget (ekstrakten side 409). Der var politisk uenighed, men fredningssagen gik igen-nem, og det er det, de har arbejdet ud fra i hendes forvaltning.
I forbindelse med fredningssagen var der en ubehagelig stemning ved besigti-gelserne, hvor lodsejerne ikke ville lukke repræsentanter fra kommunen ind, hvilket medførte, at kommunen ikke kunne besigtige ejendommene og derved udpege, hvor der var beskyttelsesværdige områder. Det var ved hovedparten af ejendommene, de ikke blev lukket ind.
I brev af 10. januar 2018 fra Stevns Kommune til Miljø- og Fødevareklagenæv-net (ekstrakten side 747) fremgår, at nogle lodsejere havde opsagt eller truet med at opsige aftalerne vedrørende trampestien. Hun har selv deltaget på mø-der, hvor opsigelse af aftalen med kommunen har været drøftet. Mæglingsmø-det den 9. august 2007 (ekstrakten side 763) var et af disse møder, hvor opsi-gelse blev drøftet. Det var meget utrygt for medarbejderne i hendes forvaltning, at nogle borgere truede med at opsige aftalen, idet kommunen havde vanskeligt ved at navigere i, hvad de kunne foretage sig, og hvad de ikke kunne.
Der har været forskellige episoder, hvor lodsejerne har syntes, at kommunen skulle gøre noget meget hurtigt, herunder når turister gik for langt ind i de pri-vate haver, og når der blev cyklet på trampestien. Det har meget været en en-vejsdialog fra lodsejernes side. Nogle af lodsejerne mener sandsynligvis, at kommunen med fredningen har brudt den skriftlige aftale, men det nye fred-ningsforslag er lavet på et helt andet grundlag, idet der er tale om en anden handlingsplan, og der er sket udpegning som verdensarv, hvorfor det ikke læn-gere er det samme, der er indgået aftale om. Aftalerne er indgået med de en-kelte lodsejere, de er ikke indgået med lodsejerforeningen.
64
Efter fredningen skal stien gå gennem områder med diger. Der skal etableres stenter, således at digerne ikke tager skade. Fredningen vil ikke medføre, at di-ger skal gennembrydes.
I forbindelse med lodsejernes aftaler med kommunen om stien, har der været afholdt årlige møder, hvor de har drøftet trampestien. Kommunen har brugt en del ressourcer herpå. Der var en medarbejder i forvaltningen, der beskæftigede sig med det.
Der var en episode vedrørende fyret, hvor nogle lodsejere troede, at de kunne opsige aftalen om stien, og i denne forbindelse hindrede lodsejerne adgangen til stien. Hun husker ikke nøjagtigt, hvor længde det varede, men så vidt hun hu-sker, stod det på over en weekend eller en uges tid.
Der kom flere reaktioner fra lodsejerne i forbindelse med, at kommunen over-vejede en fredning, og flere af lodsejerne truede med at opsige aftalen. Arbejdet med plejeplanen og fredningen har været en udfordring. Kommunen vil gerne samarbejde med lodsejerne, kommunen har også en myndighedsforpligtelse til at udforme fredningen og forvalte området, men lodsejerforeningen har en an-den dagsorden, hvilket vanskeliggør samarbejdet. Hun har modtaget mails fra nogle lodsejere, der gerne vil samarbejde, og samtidig har hun modtaget mails fra Sagsøger 1, hvori han oplyser, at lodsejerne ikke vil hjælpe kommunen med at udpege udsigtspunkter langs stien, og at kommunen ikke må benytte maskiner ved vedligeholdelsen og plejen af arealerne, som kommunen ellers hidtil har gjort. Lodsejerne har også vist deres manglende samarbejdsvilje ved at påklage plejeplanen. Dialogen med lodsejerne bliver bremset, fordi forenin-gen siger, at lodsejerne ikke skal samarbejde med kommunen eller hjælpe med pleje af stien.
Formålet med fredningen er, at stien skal gå langs med kanten så meget som muligt også på den nordlige del. Dette medfører, at stien skal placeres igennem nogle arealer, hvor der er meget modstand fra lodsejerne. I dag går stien helt inde i landet, hvor der ikke er det samme udsyn.
GEUS har lavet en undersøgelse af grundvandsressourcerne, hvor man har set, hvor kalklaget ligger. Det ligger mellem 4 meters dybde og op til overfladeni-veau og ligger således varieret. UNESCOs udpegning til verdensarv vedrører alene klinteprofilen, men det er fra UNESCOs side påkrævet, at der skal være adgang til verdensarven og dermed klinten, og adgangen er i dag via trampe-stien. Bræmmen skal sørge for mindre udvaskning til verdensarven. Verdensar-ven er både geologien og naturen og omfatter dermed begge dele. Ansøgningen til UNESCO omhandlede også selve naturen, som derfor er en del af verdensar-ven, og som derfor også skal beskyttes i forhold til adgang og udvaskning.
65
Hvis fredningen underkendes, er der ikke en plan for, hvordan kommunen skal håndtere situationen.
Parternes synspunkter
Sagsøgerne har i deres påstandsdokument anført:
”…
Lodsejerne gør gældende, at fredningsekspropriationen er i strid med grundlovens § 73, stk. 1, herunder nødvendighedskravet, aktualitets-kravet og det intensiverede proportionalitetskrav.
A. Den frivillige, aftalebaserede, model, hvorved Lodsejerne på bag-grund af en juridisk forpligtende frivillig aftale sikrer offentligheden stiadgang på en frivilligt anlagt trampesti på en del af Lodsejernes ejen-domme ud mod klintekanten, har nu fungeret upåklageligt i henved 20 år. Modellen har derved bevist sin værdi. Stiforløbet er af eksperter ble-vet rost i forhold til kriterier som enestående naturoplevelser m.v. Lod-sejerne har afgivet bindende proceserklæring om, at de indenfor en frist på 6 måneder efter afsigelsen af en endelig, for Lodsejerne gunstig rets-afgørelse, vil lade de skriftlige aftaler lyse som deklarationer på deres respektive ejendomme. Herved opnår offentligheden en endnu højere sikkerhed for, at bevarelsen af den nuværende ordning vedrørende trampestien er fremtidssikret, også i forbindelse med eksempelvis ejer-skifte.
Der henvises til U.2000B.435, hvori lektor, ph.d., Michael Hansen Jensen citerer Orla Friis Jensen i Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, 1999, s. 383 f, således: ” (…) det konkrete ekspropriationsindgreb ikke må gå
videre end påkrævet til opnåelse af ekspropriationsformålet, og at dette nødven-dighedskrav indebærer, at ekspropriation ikke må finde sted, hvor formålet kan realiseres på en mindre indgribende måde, og ikke må være mere omfattende end nødvendigt for formålet.” (Understreget her).
Lodsejerne gør på denne baggrund, til støtte for påstanden om, at den indbragte nævnsafgørelse tilsidesættes som ugyldig, gældende, at fred-ningsekspropriationen er unødvendig og dermed i strid med det funda-mentale princip i grundlovens § 73, stk. 1, hvorefter ekspropriation alene kan finde sted, når en ekspropriation udgør en direkte nødven-dighed. Retsvirkningen af den manglende opfyldelse af denne funda-mentale ekspropriationsbetingelse er ugyldighed.
B. Eftersom den nuværende, aftalebaserede, model fungerer tilfredsstil-lende, er det ikke aktuelt påkrævet at gennemføre fredningsekspropria-
66
tion på nuværende tidspunkt. Såfremt modellen, hvilket er ganske sandsynligt, på et senere tidspunkt ikke længere måtte fungere tilfreds-stillende, vil der teoretisk set være mulighed for at gennemføre en fred-ningsekspropriation. En sådan ekspropriation er imidlertid ikke aktuel på nuværende tidspunkt, og der vil derfor i henhold til gældende ret ikke kunne gennemføres en gyldig ekspropriation, allerede fordi denne ikke er aktuelt nødvendig.
I teori og praksis er det fast antaget, at ekspropriation først kan ske, når der er fornøden sikkerhed for, at det formål, der eksproprieres til kan gennemføres, jf. eksempelvis U.2010.2049 V, hvor Vestre Landsret op-hævede Naturklagenævnets afgørelse om stadfæstelse af en kommunal ekspropriation af et areal til flugtskydebane, da det ikke var bevist, at projektet, der var eksproprieret til, kunne virkeliggøres, og betingelsen om aktualitet dermed ikke var opfyldt.
Lodsejerne gør også på denne baggrund, til støtte for påstanden om, at den indbragte nævnsafgørelse tilsidesættes som ugyldig, gældende, at fredningsekspropriation ikke er aktuel. Retsvirkningen af, at denne fun-damentale ekspropriationsbetingelse ikke er opfyldt, er ugyldighed.
Ekspropriationssagsafgørelsen er ikke alene i strid med grundlovens § 73, men også med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ar-tikel 1, tillægsprotokol nummer 1.
C. Et ekspropriationsforretningsindgreb i den private ejendomsret er udtryk for noget af det mest indgribende, en statsmagt kan foretage sig overfor sine borgere. Der gælder derfor i ekspropriationssituationer som den foreliggende et intensiveret proportionalitetskrav mellem, i dette tilfælde, på den ene side beskyttelsen af borgernes grundlovssik-rede ejendomsret og på den anden side statsmagtens behov for på nu-værende tidspunkt at gennemføre ekspropriationen. I den pligtige af-vejning mellem disse to modsatrettede hensyn vejer borgernes beskyt-telse af deres grundlovssikrede ejendomsret naturligvis tungt. Under de foreliggende omstændigheder, hvor ekspropriation hverken er nød-vendig eller aktuel, må afvejningen falde ud til fordel for den grund-lovssikrede frie ejendomsret.
Lodsejerne gør på denne baggrund, til støtte for påstanden om, at den indbragte nævnsafgørelse tilsidesættes som ugyldig, gældende, at gen-nemførelse af ekspropriationen vil være åbenbart disproportional og dermed i strid med de grundlæggende ekspropriationssagsbetingelser. Retsvirkningen heraf er, at den indbragte ekspropriationsafgørelse tilsi-desættes som ugyldig.
67
D. Stevns klint er udpeget som UNESCO World Heritage, hvilket inde-bærer, at FN har fundet, at klinten er tilstrækkeligt beskyttet, ligesom den danske stat har forpligtet sig til at sikre, at klinten også fremadret-tet er fuldt tilstrækkeligt beskyttet.
Det følger af art. 97 i UNESCO komiteens Operationelle retningslinjer for gennemførelse af konventionen om verdensarv, at: ” Alle værdier, der optages på verdensarvlisten, skal være underlagt tilstrækkelig langsigtet be-skyttelse og forvaltning (…)”
I overensstemmelse hermed fremgår følgende af Verdensarvskomiteens beslutning vedrørende Stevns Klint: “The property benefits from overlap-ping national and local legislation, (…) The property is protected from develop-ment and will continue to evolve as a natural and unprotected stretch of coast-line.”
Lodsejerne gør på denne baggrund, til støtte for påstanden om, at den indbragte nævnsafgørelse tilsidesættes som ugyldig, gældende, at dette indebærer, at fredningen er unødvendig og dermed ugyldig.
E. Nævnet har fejlagtigt, som en del af sin begrundelse, anført, at stifor-løbet ikke skulle være tilstrækkeligt sikret, herunder mod borterodering m.v. Dette er forkert, idet Lodsejerne i de indgåede aftaler har forpligtet sig til at lægge jord til udvidelse af stiforløbet indenlands, det vil sige længere ind på Lodsejernes ejendomme, såfremt dette bliver nødven-digt som følge af erodering. Dette udgør en fejl ved den indbragte afgø-relse og dens præmisser. Det anførte fremgår ligeledes af lodsejerfore-ningens vedtægter, herunder § 2, stk. 1 samt § 3, stk. 3 og stk. 5.
F. Lodsejerne gør i relation til de tre fundamentale krav, der kan udle-des af grundlovens § 73, stk. 1, endvidere gældende, at trampestien, dens tilgængelighed og dens forbliven, er sikret gennem adgangsreg-lerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 4, herunder §§ 22, 24 og 26. Trampestien er ligeledes sikret mod nedlæggelse gennem naturbeskyt-telseslovens § 26, litra a, der forbyder ”nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25, og nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige ud-sigtspunkter, kulturminder og lignende (…)” . Heller ikke disse forhold kan således legitimere det ekspropriative fredningsindgreb.
G. Dele af fredningssubjektet, herunder det påståede næringsfattige kalkoverdrev, er værnet af naturtypebeskyttelsen i henhold til naturbe-skyttelseslovens § 3.
68
Lodsejerne bestrider dog, at der er eller nogensinde har været et næ-ringsfattigt kalkoverdrev på de fredede landbrugsarealer, ligesom Lod-sejerne bestrider, at det nogensinde ville være muligt at fremelske et så-dant næringsfattigt kalkoverdrev ved at forbyde fortsat landbrugsmæs-sig drift af disse arealer, der har været i landbrugsmæssig omdrift i hundreder af år, og som i øvrigt udgør den formentlig bedst egnede og mest frugtbare landbrugsjord i hele Danmark.
H. Det fredede område ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen, og er således værnet af naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, hvoraf det frem-går, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttel-seslinjen. Strandbeskyttelseslinjen administreres særdeles restriktivt.
Det fredede område er således allerede tilstrækkeligt beskyttet mod til-standsændringer.
Lodsejerne gør på denne baggrund gældende, at fredningsafgørelsen ikke lever op til nødvendighedskriteriet i grundlovens § 73, da det fre-dede område allerede er sikret tilstrækkeligt gennem gældende lovgiv-ning.
Lodsejerne gør konkluderende gældende, at fredningsekspropriatio-nen, både i relation til lodsejernes principale påstand I og den subsi-diære påstand II, er i strid med grundlovens § 73, stk. 1, herunder nød-vendighedskravet, aktualitetskravet og det intensiverede proportionali-tetskrav.
4. LODSEJERNES ANBRINGENDE TIL STØTTE FOR PÅSTAND III
Nævnet har nedlagt påstand om afvisning overfor Lodsejernes subsi-diære påstande (påstand II.1, II.2, III.3).
Til støtte for Lodsejernes påstand III om frifindelse gøres det gældende, at påstandene er egnede til at indgå i en domskonklusion. Det bestrides, at de subsidiære påstande forudsætter en rettelse af Nævnets afgørelse, som anført af Nævnet. Påstandene forudsætter derimod en domskon-klusion om ugyldighed af dele af Nævnets afgørelse.
Nævnets eventuelle indsigelser mod Lodsejernes ændrede påstande af-vises på forhånd, da de alene er præciseret og i et vist omfang ind-skrænket, alene på opfordring fra Nævnet.
…”
69
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i sit påstandsdokument anført:
”…
3. ANBRINGENDER
3.1 Sagens genstand og sagsøgernes påstande
Nærværende sag angår en prøvelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. januar 2021 (bilag 1), hvorved nævnet har truffet afgø-relse om at gennemføre fredning af Stevns Klint.
Sagsøgernes subsidiære påstand indeholder ikke en præcisering af, hvilke fredningsbestemmelser, sagsøgerne påstår tilsidesat som ugyl-dige. Det er derfor nævnets opfattelse, at den subsidiære påstand, navnlig alternativ B, er uklar og upræcis og derfor uegnet til at indgå i en domskonklusion, hvorfor den bør afvises.
Sagsøgernes subsidiære påstand forudsætter desuden en omfattende rettelse af nævnets afgørelse, som efter retspraksis ikke foretages af domstolene.
3.2 Nævnets afgørelse er lovlig og gyldig
Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det gældende, at nævnets afgørelse af 29. januar 2019 (bilag 1) er lovlig og gyldig. Nævnet har med rette fundet, at fredningen af Stevns Klint bør gennemføres med de af nævnet fastsatte bestemmelser.
Afgørelsen er ikke truffet på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag, og den er ikke behæftet med mangler, som medfører, at afgørelsen er ugyl-dig. Det bestrides, at nævnet ikke har haft grundlag for at træffe afgø-relse om fredning af Stevns Klint. Sagsforløbet bekræfter tværtimod, at nævnets afgørelse er truffet på et tilstrækkeligt oplyst og gennemarbej-det grundlag.
Der er ikke under sagens behandling ved Retten i Roskilde fremkom-met væsentlige nye oplysninger af betydning for sagen, og der er heller ikke på denne baggrund noget grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse.
3.3 Fredningen indeholder væsentligt nyt ift. tidligere fredningssag fra 2004
70
Som også anført i nævnets afgørelse, side 42, er der med den aktuelle fredning af Stevns Klint væsentligt nyt i forhold til sagen fra 2003-2004 (bilag 2), og Miljø- og Fødevareklagenævnet har med rette fundet, at der – uagtet det daværende Naturklagenævns afgørelse fra 2004 – kan træffes afgørelse om fredning af Stevns Klint. Med fredningen etableres en i udgangspunktet 25 meter bred bræmme fra klintekanten og ind i landet, som ikke må opdyrkes, gødskes, sprøjtes, kalkes eller omlægges, jf. fredningens § 4. Formålet med bræmmen er at fremme det nærings-fattige kalkoverdrev og samtidig mindske udvaskning af gødning og sprøjtemidler til klintprofilet. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra bestemmelsen, ligesom enkelte matrikler er undtaget fra forbuddet. Desuden skal Stevns Klint Trampesti lægges inden for 25 meter bræm-men og i sikkerhedsmæssig forsvarlig nærhed af klintens overkant, el-ler som angivet på fredningskortet, jf. fredningens § 8.
Herudover blev Stevns Klint i 2014 optaget på UNESCO’s verdensarvs-liste. Som verdensarv skal Stevns Klint være omfattet af en forvalt-ningsplan, der sikrer, at grundlaget tilpasses området og den aktuelle situation. En optagelse betyder således ikke status quo, men en konti-nuerlig forpligtelse til at forvalte og udvikle området.
Det af sagsøgerne anførte om, hvad kommunens egen advokat har vur-deret (jf. bilag 14) bestrides og kan under alle omstændigheder ikke føre til en tilsidesættelse af nævnets afgørelse. Det bemærkes dog, at det af bilag 14 eksplicit fremgår, at advokatens opdrag var besvarelse af to konkrete spørgsmål, og at bilag 14 således under alle omstændigheder skal læses i den kontekst, at vurderingen alene angår fredning i forhold til en trampesti. Det bestrides i øvrigt, at bilag 12 og 13 er udtryk for et ”oprindeligt fredningsforslag” , som anført af sagsøgerne.
Desuden bemærkes, at fredningsafgørelsen fra 2004 alene tager stilling til, om der på daværende tidspunkt var tilstrækkeligt grundlag for ” at anvende fredningsinstituttet til gennemførelse af en sti” , jf. ordlyden af Na-turklagenævnets afgørelse. Der er ikke med afgørelsen gjort endelig op med eventuelle fremtidige muligheder for at gennemføre en fredning, herunder en fredning som den omhandlede, som omfatter andet og mere end gennemførelse af en sti.
Sagsøgerne synes i stævningen, side 16-17, at indikere, at der med fred-ningen varetages usaglige formål, herunder fremme af det næringsfat-tige kalkoverdrev, med henblik på at ændre forudsætningerne ift. 2004-afgørelsen. Dette bestrides, og sagsøgerne har da heller ikke fremlagt dokumentation, som støtter et sådant synspunkt. Den som bilag 5 frem-lagte udaterede og ensidigt indhentede erklæring om kalkoverdrev,
71
der alene kan tillægges en meget begrænset bevisværdi, kan heller ikke føre til, at nævnets afgørelse er ugyldig. Det samme gør sig gældende for den i 2004 udarbejdede rapport om ”ruteforløbet” , jf. bilag 10 og bi-lag T.
3.4 Fredningen er nødvendig
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, at fredningsnævnet til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, kan gennemføre fredning af landarealer og ferske vande efter reglerne i dette kapitel. Miljø-og Føde-vareklagenævnet kan, jf. naturbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, ændre fredningsnævnets afgørelse, herunder fredningens geografiske ud-strækning, fredningsbestemmelserne og erstatningen.
Fredningsinstituttet har eksisteret i mere end 100 år, hvor det har været et centralt værktøj for naturbeskyttelsen og offentlighedens adgang til naturen. Det fremgår eksplicit af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om fredning (kapitel 6), at en fredning kan fastsætte konkrete begræns-ninger i ejendomsrettens udøvelse, men at der i tilfælde af tab ydes fuld erstatning herfor.
Det bestrides på denne baggrund, at den omhandlede fredningsafgø-relse – som anført i stævningen, side 16 – er i strid med grundlovens § 73 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 1 i til-lægsprotokol 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har tværtimod med rette fundet, at om-rådet er fredningsværdigt, og at fredningen af Stevns Klint skal gen-nemføres. Der er tale om en skønsmæssig afgørelse, som der ikke er grundlag for at tilsidesætte, jf. eksempelvis UfR 2005.1141 Ø og UfR 2005.2682 H.
Afgørelsen om fredning af Stevns Klint er korrekt truffet på baggrund af en skønsmæssig afvejning af de hensyn, der fremgår af formålsbe-stemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 1, over for de lodsejerinteresser, der er påberåbt.
Nævnet har ved sin vurdering af behovet for at gennemføre fredningen lagt vægt på, at Stevns Klint er én af ”perlerne ”, jf. Handlingsplan for fredning 2013 (bilag D), idet området er en unik, vigtig og national værdifuld lokalitet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har desuden med rette tiltrådt Fred-ningsnævnets begrundelse for at frede et ubrudt stiforløb langs klinten.
72
Fredningen vil sikre, at linjeføringen langs klintekanten i en lang år-række er sikret, selvom dele af klinten skrider i havet. Klinten er dyna-misk, men fredningen giver mulighed for, at stistrækninger, der måtte helt eller delvis borterodere, kan genetableres inden for fredningsområ-det. Endvidere giver fredningen mulighed for anlæg af nye stistræknin-ger (§ 8), og det bemærkes, at det er af væsentlig betydning for oplevel-sen af det ubrudte forløb langs klinten og af aktiviteterne i kridtbruddet på matr.nr. 34b, Sigerslev By, St. Heddinge, at der i med-før af fredningens § 8, stk. 5, kan etableres en sti, der føres ad stranden og via en trappe forbindes til stien på klintekanten, frem for den nuvæ-rende løsning, hvor publikum enten er nødt til at bruge en cirka 1 km lang omvej bag om kridtbruddet eller bruge virksomhedens adgangsvej til bruddet.
Videre har Miljø- og Fødevareklagenævnet lagt vægt på, at Stevns Klint i 2014 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Udvælgelsen er ud-tryk for, at Stevns Klint er af enestående universel værdi, og at området skal være omfattet af en forvaltningsplan, der sikrer, at grundlaget til-passes området og den aktuelle situation. Det bestrides desuden, at der med udvælgelsen af Stevns Klint som UNESCO verdensarv er taget stil-ling til, at en fredning ikke er nødvendig.
Endelig har nævnet lagt vægt på muligheden for at sikre og forbedre områdets enestående natur i form af den prioriterede naturtype kalko-verdrev. Det bemærkes, at den omhandlede fredning rækker ud over beskyttelsesbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 3.
3.4.1 Stevns Klint er ikke beskyttet på tilsvarende vis af anden regule-ring
Det er sagsøgernes opfattelse, at de formål, der følger af fredningens § 1, allerede er beskyttet på tilsvarende vis af anden lovgivning, herunder naturbeskyttelsesloven, råstofloven, habitatreglerne og planloven. Miljø- og Fødevareklagenævnet bestrider dette synspunkt.
Nævnet kan bl.a. henvise til, at naturbeskyttelseslovens § 3 – der bl.a. beskytter naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev – ikke pålægger lod-sejere en handlepligt, og at beskyttede naturtyper kan vokse sig ind og ud af beskyttelsen, f.eks. som følge af gødskning tæt på den beskyt-tede naturtype. Endvidere kan der henvises til, at naturbeskyttelseslo-vens § 26 om adgang til færdsel ad veje og stier i det åbne land ikke hjemler mulighed for at genetablere stier langs klintekanten som følge af de naturlige skred i klinten, hvor et ubrudt stiforløb herefter forud-sætter en ”flytning” eller genetablering af stien længere inde på klinten.
73
Fredningen giver således mulighed for den mest varierede og konkret tilpassede sikring af f.eks. naturmæssige værdier og offentlighedens ad-gang til naturen, og disse formål ligger utvivlsomt inden for rammerne af de hensyn, der lovligt og sagligt kan varetages i forbindelse med en fredning efter naturbeskyttelsesloven.
3.4.2 UNESCOs verdensarvsliste
Sagsøgerne anfører, at UNESCO-komiteen ved optagelsen af Stevns Kl-int på verdensarvslisten ”vurderede,at Stevns Klint var tilstrækkeligt be-skyttet. ” Sagsøgernes konklusion herom bestrides.
Udpegningen som verdensarv medfører som anført, at Stevns Klint skal være omfattet af en forvaltningsplan. En udpegning som verdensarv betyder ikke ”status quo” , men derimod en kontinuerlig forpligtelse til at forvalte og udvikle det udpegede område. Det bestrides derfor også, at der med udvælgelsen af Stevns Klint som UNESCO verdensarv er taget stilling til, at en fredning ikke er nødvendig. Det af sagsøgerne anførte om UNESCO-udpegningen udgør heller ikke oplysninger, som giver retten noget grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse.
3.4.3 Formålet kan ikke opnås ved frivillige aftaler
Fredningens formål er angivet i fredningsbestemmelsernes § 1. Ét af de otte angivne formål er: ” 5. At sikre offentligheden god tilgængelighed til den geologiske verdensarv samt til den særlige kulturarv og natur via et sammen-hængende, kystnært stiforløb, Stevns Klint Trampesti.”
Offentlighedens adgang sikres med fredningens § 8, hvor Stevns Klint Trampesti lægges inden for 25 meter bræmmen og i umiddelbar nær-hed af klintekanten, og hvor stien også kan flyttes inden for bræmmen. Trampestiens forløb sikres efter nævnets opfattelse bedst ved en fred-ning, som ikke hviler på frivillige aftaler med lodsejere, og nævnet kan i det hele tiltræde fredningsnævnets begrundelse for at frede stiforløbet (bilag K), side 17-18). Det bemærkes, at sagens oplysninger, jf. f.eks. bi-lag R, ikke bekræfter sagsøgernes synspunkt om, at den etablerede sti har eksisteret ”problemfrit” i mange år.
Sagsøgerne har i processkrift II af 22. februar 2023 (side 13) – under for-udsætning af, at den del af fredningsafgørelsen, som vedrører fredning af stiforløbet, tilsidesættes som ugyldig – afgivet en ”bindende proce-serklæring” om inden for 6 måneder at ville tinglyse en deklaration (bi-lag 9) på deres respektive ejendomme om medlemskab af Lodsejerfore-
74
ningen Stevns Klint Trampesti. Sagsøgerne anfører i den forbindelse (processkrift II, side 14), at lodsejerne gennem medlemskab af lodsejer-foreningen er forpligtet til at genskabe stien, hvis den borteroderer. Vedtægter for lodsejerforeningen er fremlagt som bilag 8, og sagsø-gerne gjorde også under klagesagen for Miljø- og Fødevareklagenævnet gældende, at lodsejerne var villige til at lade medlemskabet af lodsejer-foreningen tinglyse på deres respektive ejendomme (bilag 3, side 19ff). Det kan således konstateres, at vedtægterne ikke er tinglyst på de om-handlede ejendomme, og at dette heller ikke var tilfældet på frednings-tidspunktet.
For så vidt angår de underskrevne ikke-tinglyste deklarationer (bilag 9) kan det desuden konstateres, at disse er underskrevet på tidspunkter, der ligger efter Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om fredning af Stevns Klint (bilag 1). Deklarationerne er således underskrevet i peri-oden maj til november 2021, og deklarationerne er allerede på denne baggrund uden betydning for rettens bedømmelse af nævnets afgørelse.
Det gøres samlet gældende, at det af sagsøgerne anførte om frivillige af-taler mv. på ingen måde udgør oplysninger, som giver retten noget grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse. En proceserklæring kan desuden ikke afgives med bindende virkning for en part efter rets-sagens afslutning, og det må være rimeligt at stille spørgsmål til, hvem der i givet fald skulle håndhæve en sådan proceserklæring. Hertil kommer, at lodsejerforeningen er påtaleberettiget for de nævnte dekla-rationer, og dermed er det op til foreningen, om deklarationerne skal håndhæves. Fredningsbestemmelser håndhæves derimod af kommu-nen.
Det bemærkes endelig, at uanset om stiforløbet kunne sikres ved aftaler (tinglyste deklarationer), kan fredningens øvrige formål ikke (også) sik-res ved sådanne aftaler.
3.5 Fredning af kalkoverdrev
Miljø- og Fødevareklagenævnet stiller sig uforstående over for sagsø-gernes bemærkning om, at der muligvis ikke har eksisteret næringsfat-tige kalkoverdrev inden for fredningsområdet, og at nævnet i øvrigt ikke har begrundet, hvorfor denne naturtype skal fremmes.
Der henvises til beskrivelsen i fredningsforslaget (bilag H), jf. også gen-givelsen i nævnets afgørelse (bilag 1). Endvidere kan der henvises til forvaltningsplanen (bilag G), hvoraf bl.a. følgende fremgår:
75
” Stevns klint er med sin kalkholdige undergrund et af de få områder i Dan-mark, hvor man kan opleve naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev. Her kan man på visse lokaliteter finde de særlige arter af mosser, laver, svampe og planter, der er knyttet til kalkoverdrevet, som kun findes på et fåtalligt antal levesteder i Danmark. Overdrevene er en beskyttet naturtype, der også huser sjælden fauna som eksempelvis krybdyrene: Markfirben og hugorm. Først-nævnte er på EU’s habitatsdirektiv bilag IV, der kræver, at man gør en sær-lig indsats for dens levesteder. Begge arter er knyttet til klintekanten og er sårbare overfor den landbrugsmæssige drift […]” (fodnoter udeladt).
Det bestrides i øvrigt, at nævnet skulle have bevisbyrden i forhold til af-gørelsens rigtighed, jf. det af sagsøgerne i processkriftet, side 15, an-førte. Det bestrides endvidere, at sagsøgerne på nogen måde har godt-gjort, at fredningsformålet for så vidt angår kalkoverdrev ikke kan op-nås, fordi jorden efter sagsøgernes opfattelse har en høj bonitet. Det be-mærkes, at det af bilag R, side 112, eksplicit omtales, at bræmmen ”efter al sandsynlighed ” vil blive til kalkoverdrev, hvis den fredes.
Det af sagsøgerne anførte om fredningens formål, kalkoverdrev mv., udgør derfor heller ikke oplysninger, som giver retten noget grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse.
3.6 Proportionalitet
Det er sagsøgernes opfattelse, at den gennemførte fredning ikke er pro-portional. Dette bestrides, og sagsøgerne har da heller ikke redegjort for, hvorledes fredningen (for samtlige 55 sagsøgere) skulle medføre uproportionale gener. Der er ved sagens behandlingen taget behørigt hensyn til sagsøgernes interesser, og det det bemærkes, at Miljø- og Fø-devareklagenævnet i afgørelsen (bilag 1, side 44) f.eks. konkret har fundet, at 25 meter bræmmen skulle reduceres til 10 meter på to ejen-domme på strækningen.
Endelig bemærkes, at en fredning ikke gennemføres erstatningsfrit, og at det ved rettens bedømmelse af sagen skal lægges til grund, at der i tilfælde af tab ydes fuld erstatning. Det bemærkes, at de berørte lodsejere bevarer ejerskabet over de fredede arealer.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
76
Sagen angår, om Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. januar 2021 om fredningen af Stevns Klint er ugyldig.
Ved afgørelsen besluttede Miljø- og Fødevareklagenævnet at frede Stevns Klint i videre omfang end Fredningsnævnet, som den 1. maj 2017 havde truffet afgø-relse om fredning.
Der kan i medfør af naturbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, ske fredning til vareta-gelse af de formål, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 1.
Af naturbeskyttelseslovens § 1 fremgår, at loven særligt tilsigter at beskytte na-turen og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervis-ningsmæssige værdier, og at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet.
Retten tiltræder, at Stevns Klint er en enestående geologisk lokalitet i absolut verdensklasse, at den efter oplysningerne i ”Handlingsplan for fredning 2013” og ”Fredningsforslag Stevns Klint” af 13. januar 2016 opfylder kriterierne for fredning, og at fredningen ligger indenfor rammerne af naturbeskyttelsesloven. Dette understøttes af, at Stevns Klint i 2014 blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv, herunder på grund af naturen omkring klinten.
Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om fredning skal administreres under hensyn til grundlovens § 73. Heraf følger, at fredningen, udover at være hjemlet i naturbeskyttelsesloven, skal være nødvendig og tidsmæssig aktuel. Derud-over gælder proportionalitetsprincippet.
Spørgsmålet i sagen er navnlig, om fredningen er nødvendig for at bevare og fremme naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev og i forhold til at sikre offent-ligheden tilgængelighed til den geologiske verdensarv via et sammenhæn-gende, kystnært stisystem, aktuelt i form af bevarelse og til dels omlægning af Stevns Trampesti. Nødvendighedskriteriet skal bl.a. afvejes i forhold til, at de berørte 44 lodsejere i 2004 frivilligt etablerede et stiforløb, som siden har været tilgængeligt for offentligheden, og at lodsejerne bl.a. under sagen har tilkende-givet, at den nuværende ordning til sikring heraf kan og skal opretholdes.
Det fremgår af fredningsforslaget af 13. januar 2016, at fredningen vedrører 128 ha. Ved Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 29. januar 2021 blev et min-dre område end det i fredningsforslaget angivne fredet, idet fredningen ikke blev udstrakt til Bøgeskoven i nord, men til den sydlige del af matr.nr. 36a, Hol-tug By, Holtug. Efter sagens oplysninger lægges det til grund, at ca. halvdelen af det fredede område er ejet af Stevns Kommune og Naturstyrelsen, og at den resterende del ejes af 44 private lodsejere.
77
Miljø- og Fødevareklagenævnet har under sagen gjort gældende, at fredningen er nødvendig med henblik på at sikre beskyttelse og bevaring af området ved og omkring Stevns Klint, at bevare og fremelske naturtypen næringsfattigt kal-koverdrev, og at sikre offentlighedens adgang til klinten. Endvidere skal det med fredningen sikres, at der fremadrettet er mulighed for myndighederne for at foretage en helhedsmæssig og sammenhængende vurdering og regulering af området.
Det fremgår af fredningsforslaget af 13. januar 2016 og af Stevns Kommunes ”Forvaltningsplan Stevns Klint 2017-2020” , at der langs klinten er et næringsfat-tigt kalkoverdrev, og at fredningen vil medvirke til, at denne naturtype vil ud-vikle og sprede sig. Det fremgår endvidere, at dyrkning af landbrugsjorden langs med klinten, herunder gødningen af jorden, medfører udvaskning til klin-teprofilen, hvilket påvirker biodiversiteten i området og hindrer, at naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev kan sprede sig.
Vidne 5, som er leder af Teknik- og Miljøafdelingen i Stevns Kommune, har forklaret, at der flere steder i området findes et meget fint kalko-verdrev, og at oplysningerne herom, som også fremgår af fredningsforslaget, er udarbejdet på baggrund af fagkyndige undersøgelser og rapporter. Hun har vi-dere forklaret, at det af disse desuden fremgår, at der er plante- og dyrearter i området, der understøtter, at der er et kalkoverdrev. Vidnet har endvidere for-klaret, at det er forskningsmateriale, der ligger til grund for fredningsforslaget om nødvendigheden af en dyrkningsfri bræmme på 25 meter fra klintekanten og ind i land.
De af vidnet omtalte undersøgelser, rapporter og forskningsmateriale er ikke fremlagt under sagen, og der er for retten ikke forelagt dokumentation, der un-derstøtter vidnets forklaring herom.
Sagsøgerne har bestridt, at der er eller nogensinde har eksisteret næringsfattigt kalkoverdrev i 25 meter bræmmen, da jorden på dette areal består af næringsrig landbrugsjord i op til flere meters tykkelse. Sagsøgerne har endvidere gjort gæl-dende, at det ikke er muligt at fremme denne naturtype, herunder ved en dyrk-ningsfri bræmme. Sagsøgernes synspunkt er understøttet af forklaringen fra planteavlskonsulent Vidne 2.
Der er under sagen ikke fremlagt dokumentation, der understøtter frednings-forslagets oplysninger om eksistensen af og muligheden for, at naturtypen næ-ringsfattigt kalkoverdrev kan sprede sig. Der er ej heller fremlagt dokumenta-tion, der understøtter, at de i fredningen fastsatte begrænsninger for området rent faktisk må forventes at ville medføre en spredning af denne naturtype.
78
Ved rettens besigtigelse af Stevns Klint Trampesti sås det, at der ved den nuvæ-rende sti er en naturlig bræmme for, hvor tæt på selve klinteprofilen jorden kan dyrkes, idet stien naturligt ligger i en vis sikkerhedsmæssig afstand fra selve kl-intekanten.
Der er under sagen ikke fremlagt nærmere oplysninger om, hvorfor den i fred-ningsforslaget fastsatte bræmme skal have en bredde på 25 meter fra klintekan-ten, ligesom der ikke er fremlagt oplysninger om, hvorvidt formålet med fred-ningen kan opnås ved en smallere bræmme. Retten bemærker i denne forbin-delse, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i sin afgørelse for to matriklers ved-kommende har begrænset bræmmens bredde til 10 meter af hensyn til lodsejer-nes mulighed for fortsat at kunne dyrke arealet bag bræmmen.
Da der således ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger, er retten ikke i stand til at afgøre, om fredningsafgørelsen på dette punkt er truffet efter en behørig afvejning af relevante hensyn, og at der ved afgørelsen er taget højde for sagsø-gernes indsigelser, der var fremsat i forbindelse med fredningsprocessen og un-der denne sag. Retten har heller ikke mulighed for at afgøre, om fredningsafgø-relsen er truffet på baggrund af mangelfulde oplysninger, eller om det udøvede skøn er åbenbart urigtigt.
Frem til fredningsforslagets fremsættelse den 13. januar 2016 har der siden ind-vielsen af trampestien den 18. marts 2005 eksisteret en ordning baseret på frivil-lige aftaler mellem de berørte lodsejere og Stevns Kommune, hvorved trampe-stien i sin nuværende udformning har været åben for offentlig adgang, uden at de private lodsejere har modtaget betaling herfor og på vilkår af, at Stevns Kommune vedligeholdt stien.
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at det er lodsejernes opfattelse, at denne ordning har fungeret og sikret offentligheden adgang til både trampe-stien og Stevns Klint.
Heroverfor står Vidne 5's forklaring om samarbejdsvanskelighe-der mellem Stevns Kommune og lodsejerne, og at det har været ressourcetungt for kommunen at administrere ordningen.
Retten lægger til grund, at der alene har været deciderede samarbejdsvanskelig-heder mellem kommunen og lodsejerne i forbindelse med fredningssagen, idet de beskrevne samarbejdsvanskeligheder forud for fredningsforslagets fremsæt-telse i januar 2016 ikke kan betragtes som væsentlige.
Efter bevisførelsen lægger retten endvidere til grund, at trampestien under den frivillige og aftalebaserede ordning siden marts 2005 og frem til nu har været åben for offentlig adgang, og at stien alene ved én episode af helt forbigående
79
karakter og på et afgrænset stykke ved en lodsejers private ejendom har været lukket for adgang.
Det forhold, at nogle lodsejere i forbindelse med fredningssagens behandling ikke ville tillade kommunen at få adgang til deres private ejendomme, kan ikke føre til en anden vurdering, idet der ikke foreligger oplysninger om, at passage på selve trampestien ved disse episoder var lukket for almindelig offentlig ad-gang.
Retten finder herefter, at der ikke er grundlag for at antage, at der fremadrettet ikke vil kunne sikres fri adgang for offentligheden til både trampestien og Stevns Klint gennem frivillige aftaler med lodsejerne, som det hidtil har været tilfældet. Retten bemærker i denne forbindelse, at der også ved en fredning af området er behov for en dialog mellem kommunen og de pågældende lodse-jere, ligesom kommunen også ved en fredning af området vil være forpligtet til at forestå vedligeholdelsen af stien, hvilket ligeledes kræver et samarbejde med lodsejerne.
Henset til, at der under sagen således ikke er fremlagt fornøden dokumenta-tion, der understøtter nødvendigheden af fredningen for at bevare og fremme naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev, og da offentlighedens adgang til områ-det kan opnås gennem frivillige aftaler, er kriterierne for fredning, som disse skal administreres under hensyn til grundlovens § 73, ikke opfyldt. Miljø og Fø-devareklagenævnets afgørelse om fredning er derfor ugyldig, hvorfor sagsøger-nes principale påstand tages til følge.
Der er herefter ikke grundlag for retten til at påse, hvorvidt fredningen er tids-mæssig aktuel, eller hvorvidt den af Miljø- og Fødevareklagenævnet foretagne skønsafvejning er proportional.
Efter sagens udfald skal Miljø- og Fødevareklagenævnet i sagsomkostninger be-tale i alt 220.000 kr. til sagsøgerne til dækning af udgifterne til advokat. Sagsom-kostningerne er fastsat under hensyn til sagens værdi og forløb, herunder at sa-gen har været hovedforhandlet over to dage med bl.a. besigtigelse, og at sagsø-gerne har været repræsenteret af samme advokat. Det er oplyst, at sagsøgeren, OMYA A/S, er momsregistreret, mens øvrige sagsøgere ikke er momsregistre-rede. Da sagsøgerne har fri proces, skal Miljø- og Fødevareklagenævnet betale sagsomkostningerne til statskassen.
THI KENDES FOR RET:
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal anerkende, at nævnets fredningsafgørelse af 29. januar 2021, sagsnummer 18/05549, om fredningen af Stevns Klint i sin helhed er ugyldig.
80
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal inden 14 dage betale 220.000 kr. i sagsom-kostninger til statskassen.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
