Dom
KØBENHAVNS
BYRET
DOM
afsagt den 13. marts 2023
Sag BS-34602/2020-KBH
UAB TLB
(advokat Holger Fabian-Jessing)
mod
Skatteministeriet
(advokat David Auken)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 4. september 2020.
Sagen drejer sig om tilbagesøgning af betalt importmoms i forbindelse med transport af gods fra Norge til Antwerpen.
UAB TLB har fremsat påstand om, at Skatteministeriet skal tilbagebetale det af UAB TLB betalte momsbeløb på 288.199 kr. med renter i henhold til renteloven fra den 16. december 2014.
Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
2
Oplysningerne i sagen
Af Landsskatterettens afgørelse af 4. juni 2020 fremgår:
”…
SKAT Kundeservice Told har pålagt UAB TLB at betale 288.199 kr. i importmoms.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Møde mv.
Repræsentanten for UAB TLB (selskabet) og Skatteankestyrelsens sagsbehandler har drøftet sagen på et møde. Selskabets repræsentant og Toldstyrelsen har endvidere haft lejlighed til at fremlægge sagen for Landsskatterettens medlemmer.
Faktiske oplysninger
Klagen skyldes, at selskabet ikke mener, at der er opstået en forplig-telse til at betale importmoms for to kolli varer, der ankom til Hirts-hals fra Langesund i Norge den 8. april 2014.
Selskabet havde aftalt med Vetco Gray Scandinavia AS i Norge, at det skulle fragte 2 kolli ”lifting frame” og ”manifold frame” fra Bandak Risør AS i Akland, Norge, til Zuidnatie Breadbulk NV i Antwerpen, Belgien.
Selskabets chauffør ankom med de 2 kolli til Hirtshals den 8. april 2014, hvor han henvendte sig hos de danske toldmyndigheder i Hirts-hals.
Chaufføren havde hverken en importdeklaration eller et T1-doku-ment ved ankomsten.
Ifølge SKAT fik chaufføren at vide, at han skulle have toldpapirer, før han måtte forlade grænsen.
Chaufføren forlod grænsen. Han vendte tilbage til kontoret i Hirts-hals den 10. april 2014.
Selskabet har fremlagt følgende i forbindelse med klagen til Lands-skatteretten:
- En delivery note (side 1 af 3) fra Vetco Gray, hvoraf bl.a. fremgår,
at der skal leveres 2 kolli af i alt 10.600 kg fra shipping point Ban-dak Risør AS, til Petromar Fabrication Yard i Angola. Varerne er købt den 5. december 2013, og leveringsdatoen er angivet til den 22. april 2014.
- En faktura dateret den 25. marts 2014 fra Vetco Gray, der vedrører
en kolli med ”lifting frame for deepwater vertical CLU” og en kolli med ”lifting frame transport” , i alt 10.600 kg, som skal til Angola.
- En deklaration EX 1 dateret den 3. april 2014, hvoraf bl.a. fremgår,
at Vetco Gray vil sende ”1 CT FRAME” af 10.600 kg til en værdi af 214.881,75 USD til GE-GLS OIL and Gas Angola LDA.
3
- Et transportdokument, hvoraf bl.a. fremgår, at selskabet skal hente
2 kolli af 10.600 kg hos Bandak Risør AS den 8. april 2014 og fragte dem til Zuidnatie Breadbulk NV i Antwerpen.
- Et bill of lading-dokument dateret den 28. april 2014, hvoraf bl.a.
fremgår, at Vetco Gray sender 2 kolli med uindpakket olieborings-udstyr, der vejer 10.600 kg, til GE-GLS Oil and Gas Angola LDA med skibet UAL Africa.
- EX 1-deklarationen af den 3. april 2014 stemplet med ”Export” og
et ikke læsbart stempel.
- En udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende Vetco Gray Den-
mark, filial af det norske selskab Vetco Gray AS.
SKAT Kundeservice Tolds afgørelse
SKAT Kundeservice Told har pålagt selskabet at betale 288.199 kr. i importmoms.
Afgørelsen er begrundet med følgende:
”Lorry entering EU without application to the customs office at the external bor-der (Reg. nr.)
The truck (Reg. nr.) which arrived at Hirtshals by the ferry MS Bergenfjord from Langesund in Norway on the 08th April 2014, did apply to the customs office in Hirtshals, Denmark. The goods were not followed by a T1 document, nor were the any import declaration; therefore the chauffeur was told, that before leaving the boarder, he should have made customs papers.
As the time limit now has expired and SKAT have not received documentation that the goods are declared into the EU, SKAT charges your company duty and VAT, according to Council Regulation (EEC) No 2913 of 12. October 1992, article 38 to 41, 202 and article 215.
Following amount is charged:
Duty 0 %
VAT 25 % of 1.125.797 DKK
288.199,00
DKK
A total of:
288.199,00
DKK
For further reasons I refer to the enclosed finally statement of claim.” Af ”statement of claim” fremgår bl.a.:
The facts ofOne of your company's lorries, according to the
the case:CMR, with the Reg. nr. ar-rived the 08th April 2014 at Hirtshals from Lange-sund in Norway with the ferry MS Bergenfjord. When crossing the border the driver apply at the customs office, but he did not have any customs papers. The driver was told to get some customs
4
papers (import declaration or a T1 document). The driver did not return to the customs office.
According to the manifest of the ferry the consign-ment was 10.600 kilos of lifting frame, and the driver of the lorry was named Person 1.
On the 10th April 2014, the driver retuned to the customs office in Hirtshals, with the goods. The driver explained that he was told to drive to Ger-many (Kiel), but he did not get any customs paper, so he drove back to Denmark (Hirtshals).
As the rules, for importing goods from a third country not has been followed, SKAT will collect tax and duty of the goods. A draft to a statement of claim was made and handed out to the driver, and a copy of the statement was sent to our company. Both letters was dated the 10th of April 2014. (…)
In supportlf goods are imported into EU in a non-fulfilment
of theway SKAT have the right and the obligation to col-
decision:lect customs debt according to Council Regulation (EEC) No 2913 of 12th October 1992, articles 38 to 41 and article 202 and 215.
lf the goods are accompanied by a transit declara-tion the carrier is obligated to fill in a transit advice note to the customs authorities at the external bor-der of EU according to Commission Regulation (EEC) No 2454/ 93 of 2. July 1993, article 359 and the Convention on a common transit procedure of 20. Mai 1987, appendix I, article 32.
lf an import declaration has not been delivered to Customs SKAT have the right to make a declara-tion ourselves either on a statistical basis and on a rough estimated basis to fix customs value and cus-toms debt according to The Danish Customs law, § 13, no 2.
The customs value is according to invoice: Faktura nr. from 25th March 2014, (USD 214.881,75 at 5,3648) = 1.152.797,00 DKK Tariff code 8431.43.00
Duty 0 %
(…)”
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har principalt fremsat påstand om, at selska-bets momstilsvar nedsættes med 288.199 kr. til 0 kr.
5
Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at sagens hjemvi-ses til fornyet behandling i Toldstyrelsen.
Repræsentanten har begrundet sin klage således:
”Ved SKATs afgørelse er der afkrævet min klient 25% moms af DKK 1.152.797 sva-rende til DKK 288.199.
Der er ingen toldskyld.
På min klients vegne nedlægger jeg påstand om, at Landsskatteretten ophæver den af SKAT trufne afgørelse, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT. (...)
Min klient UAB TLB havde som udførende international landevejstransportør påta-get sig befordring af to enheder Lifting frame og Manifold frame tilhørende det norske selskab Vetco Gray Scandinavia AS, N-4029 Stavanger, på strækningen fra læssestedet i Norge hos Bandak Risør AS, Moland Vest, N-4994 Akland, Norge, til modtager Zuidnatie Breakbulk NV, Muisbroeklaan, Terminal K 474, B-2030 Antwerpen, i forbindelse med godsets salg og levering til GE-GLS Oil and Gas Angola LDA, Rua Kima Keienda, Sonils Oil Service Centre, AO 174 Luanda, Angola. Den norske sælger og den angolanske køber tilhører begge GE-GLS Oil and Gas-Gruppen.
Som bilag 2 vedlægges Vetco Grays Delivery Note dateret den 22. april 2014, og som bilag 3 vedlægges Vetco Grays faktura af 25. marts 2014.
Det omhandlede gods blev udførselsbehandlet i Norge af speditionsfirmaet Logi Trans, Stavanger, og der blev i den forbindelse udfærdiget udførselsangivelse EX 1 dateret den 3. april 2014, der vedlægges som bilag 4.
Som følge af en misforståelse blev der ikke i Norge påbegyndt transitforsendelse T1 under den fælles forsendelsesordning.
Som led i den internationale landevejstransport blev der udstedt CMR-fragtbrev dateret den 8. april 2014 på strækningen fra Akland, Norge, til Antwerpen. CMR-fragtbrevet vedlægges som bilag 5.
UAB TLB's chauffør Person 1 læssede med lastkøretøj Reg. nr. hos Ban-dak Risør AS Akland og kørte til Langesund, hvor køretøj med ladning med Fjord-line-færgen M/F Bergensfjord blev transporteret til Hirtshals, hvor chaufføren meldte sig på SKATs toldkontor i Hirtshals, hvor han angiveligt fik at vide, at han skulle have et T1-dokument. Chaufføren havde imidlertid den opfattelse, at han al-lerede havde dette dokument, idet han forvekslede et T-dokument med den udfør-selsangivelse EX 1, han havde med fra Norge.
Han kørte et kort stykke videre til en rasteplads, og da der opstod tvivl om, hvor-vidt den nødvendige toldbehandling i Hirtshals var blevet opfyldt, returnerede han til Hirtshals, hvor det imidlertid viste sig, at SKATs medarbejdere lagde til grund, at der var opstået toldskyld.
Transporten til Antwerpen skete herefter uden problemer, og den omhandlede for-sendelse blev leveret som forudsat hos Zuidnatie Breakbulk NV, og udskibning og
6
dermed udførsel af fællesskabernes område skete herefter med Universal Africa Li-nes, MV UAL AFRICA, i henhold til B/L nr. af 28. april 2014, der vedlægges som bilag 6.
I forbindelse med udførslen blev den norske udførselsangivelse EX 1 afstemplet af de belgiske toldmyndigheder med autoriseret embedsstempel. Den afstemplede udførselsangivelse vedlægges som bilag 7.
Det omhandlede gods antages i mellemtiden at være leveret hos modtager i Angola.
SKAT har i sin afgørelse som toldskyldsgrundlag henvist til, at der opstår told-skyld i medfør af Toldkodeksens artikler 38-41, 202 og 215, såfremt indførsel i EU sker ikke-forskriftsmæssigt.
Endvidere har SKAT henvist til, at transportøren er forpligtet til at indlevere en grænseovergangsattest til toldmyndighederne ved EU's ydre grænse, såfremt god-set følges af en transitangivelse.
Endelig har SKAT henvist til, at SKAT er berettiget til at udfærdige en toldangi-velse på statistisk og groft anslået grundlag med henblik på fastsættelse af toldvær-dien og toldskylden, såfremt fortoldning ikke er indgivet til SKAT.
Som tidligere oplyst er der uomtvistet ingen told på de omhandlede varer. SKAT har uden nærmere begrundelse rejst krav overfor UAB TLB om betaling af dansk moms med DKK 288.199.
Det bestrides, at UAB TLB har indført varerne ikke-forskriftsmæssigt og dermed er blevet toldskyldner i medfør af Toldkodeksens artikel 202.
Det bestrides herunder også, at artikel 202 finder anvendelse, når chaufføren fak-tisk har henvendt sig til SKAT i Hirtshals og har forsøgt at frembyde varerne.
Som anført forvekslede chaufføren udførselsangivelsen EX 1 med forsendelsesangi-velse T1.
UAB TLB havde ikke kendskab til, at chaufføren ikke fra Norge havde forsendel-sesangivelse T1 med sig. Man blev først senere opmærksom på, at bilen ikke havde T1-dokumentet med, og da man i samme forbindelse blev opmærksom på, at chaufføren uden instruks havde forladt tolden i Hirtshals, sendte man omgående køretøjet retur til Hirtshals af hensyn til toldkontrollen.
UAB TLB har således hverken vidst eller burdet vide, at godset blev indført ikke-forskriftsmæssigt eller unddraget toldtilsyn.
Det omhandlede gods er ikke bragt i momspligtig omsætning i Danmark.
"Importen" til Danmark er alene sket rent toldteknisk som følge af, at varerne ikke var blevet angivet til forsendelsesprocedure T1 som tilsigtet med henblik på transi-tering af EU's toldområde til videreforsendelse ad søvejen fra Antwerpen.
Da den norske sælger Vetco Gray er etableret i Danmark med en momsregistreret filial, Vetco Gray Denmark, Filial af det norske selskab Vetco Gray AS, med CVR-
7
nr. 88879910 (udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedlægges som bilag 8), ville en moms-hæftelse for fragtføreren skulle behandles efter det såkaldte udlægsprincip, således at Vetco Gray Denmark ville kunne opnå fradrag for den i givet fald af AUB TLB udlagte moms i selskabets momsmellemværende med SKAT.
Momssystemet skal nemlig af bl.a. konkurrencemæssige årsager fungere neutralt, således at varer, der indføres til og atter udføres fra Danmark ikke belastes endeligt med importmoms.
Dette neutralitetsprincip følger af reguleringen i henhold til momssystemdirektivet i momsloven.
Statskassen bør således ikke kunne opkræve og endeligt beholde et momsbeløb, når de pågældende af opdragsgiveren for transporten Vetco Gray er udført af Danmark og af EU.
En momshæftelse for fragtføreren vil under disse forudsætninger, såfremt momsen ikke holdes neutral, få en pønal karakter, hvilket ikke er tilsigtet med momssyste-met.
Da SKAT efter gældende praksis ikke opkræver sådan moms hos en "importør", men alene forudsætter, at momsen af bogholderimæssige grunde medtages impor-tørens momsmellemværende som neutrale posteringer, gøres det gældende, at momsen ikke burde være afkrævet UAB TLB og den foretagne opkrævning derfor bør ophæves.
Subsidiært bør sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT med henblik på særskilt behandling af momsproblematikken og formulering af korrekt og klart be-grundet afgørelse.”
SKATs udtalelse
SKAT har bemærket følgende til klagen:
”SKAT forudsætter, at klagers repræsentant med udtrykket ”det såkaldte udlægs-princip” sigter til den i Den juridiske vejlednings afsnit D.A.11.1.3.3.2 beskrevne praksis.
Denne praksis giver imidlertid alene mulighed for, at importmoms, som skal beta-les af personer, som ikke ejer varerne, i forbindelse med fejl og utilsigtede hændel-ser mv. (”hæftelsesmoms”), i visse tilfælde kan betragtes som et udlæg for vare-modtageren, som ekspeditøren kan søge godtgjort hos varemodtageren. Varemod-tageren kan herefter medregne importmomsen som købsmoms efter momslovens almindelige regler på baggrund af udlægsopgørelsen fra ekspeditøren og den ved-lagte dokumentation for ekspeditørens betaling af importmoms.
Praksis indebærer imidlertid ikke, at SKAT undlader at opkræve importmomsen i de omhandlede situationer.”
Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse
Repræsentanten har bemærket følgende til Skatteankestyrelsens for-slag:
8
”(...) Det bemærkes i øvrigt, at de af sagen omhandlede varer var solgt på INCO-TERMS 2010- vilkår CIF og at afskibning skulle ske fra Antwerpen, der således var leveringsstedet i henhold til købeaftalen.
Varerne var således under sælgers/Vetco Gray Scandinavia AS' kontrol og risiko fra afsendelsesstedet i Norge til levering i Antwerpen.
Toldteknisk blev der udfærdiget udførselsangivelse EX 1 i Norge med sælger som eksportør.
Udførselsangivelsen tjente tillige som udførselsangivelse for udførslen fra EU's tol-dområde via Antwerpen den 16. maj 2014, hvor udførselsangivelsen blev afstemp-let af de belgiske toldmyndigheder.
Varerne blev indført EU's toldområde via Hirtshals som led sælgers levering af va-rerne Antwerpen.
Det var antageligvis oprindeligt tilsigtet, at varerne skulle transitere EU som T1-va-rer under gældende forsendelsesordning, men som følge af misforståelser og sprogproblemer for klagers chauffør kørte denne, efter at han havde henvendt sig på toldstedet i Hirtshals, fra toldstedet uden forståelse af, at der manglede et T1 -dokument.
Klager bestrider, at det var oplyst chaufføren - i hvert fald tilstrækkeligt klart - at
han skulle have et T1-dokument, før han måtte køre videre, og det kan således ikke efter klagers opfattelse lægges til grund, at SKAT gav chaufføren sådan oplysning.
Det blev i denne sammenhæng heller ikke oplyst chaufføren, at han skulle hen-vende sig hos en lokal grænsespeditør for assistance.
Der henvises til, at de toldfrie varer ligeså vel ville have kunnet været indfortoldet af sælger Vetco Gray Scandinavia AS, der var og er etableret i Danmark med filia-len Vetco Gray Denmark, filial af datterselskabet Vetco Gray AS, CVR-nr. 88 87 99 10, og herefter genudført af sælger.
Chaufføren vendte ubestridt tilbage til Hirtshals, efter at klager var blevet opmærk-som på misforståelsen. Baggrunden for, at chaufføren kørte mod Kiel, var, at der i Kiel var grænsespeditører, som man i tidligere tilfælde havde benyttet. Klager om-dirigerede dog chaufføren retur til Hirtshals.
Der blev ikke ved chaufførens henvendelse i Hirtshals gennemført nogen egentlig toldekspedition eller givet mulighed herfor. Varerne forblev så at sige uden define-ret toldmæssig status og blev med SKATs billigelse transporteret til Antwerpen, hvor den toldmæssige udførselsekspedition fandt sted på grundlag af den norske udførselsangivelse.
Klager havde som den, der rådede over køretøjet, alene en hæftelse for indførsels-momsen. Varerne burde imidlertid mest naturligt være betragtet som indført og re-eksporteret af sælger Vetco Gray Scandinavia AS, der dermed ville være berettiget til momsfradrag, hvorved neutralitetsprincippet i momssystemet ville have været opretholdt.
9
Til sagens formalitet bemærkes endeligt, at der er enighed mellem klager og SKAT om, at SKATs begrundelse, nemlig henvisningen til Toldkodeksens artikel 202, er forkert, samt at SKAT har forsømt i afgørelsen at begrunde SKATs krav om hæf-telse for indførselsmoms.
Uagtet den i afgørelsen anførte parallelitet mellem de regler, der begrunder told-skyldens opståen – i dette tilfælde juridisk set fiktivt, idet toldsatsen var 0 – er der en betydelig forskel mellem told og moms, ikke mindst fordi toldskyld er af en ganske anden karakter end momsskyld henset til, at momsen er en omsætningsaf-gift, der som system betragtet bl.a. indrømmer momsregistrerede virksomheder fradragsret i forbindelse med erhvervelse og import, hvorimod der normalt ikke vil være en fradragsret for skyldig told.
Grundlæggende er der således efter klagers opfattelse ikke parallelitet mellem de regler, der begrunder toldskyldens opståen og de regler, der begrunder forpligtel-sen til at betale moms ved indførsel af varer fra lande udenfor EU.
Det i øvrigt i klagesagen anførte fastholdes.”
Toldstyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse
Toldstyrelsen har anført følgende til Skatteankestyrelsens forslag:
”Toldstyrelsen er enig i det af Skatteankestyrelsen indstillede om, at SKATs afgø-relse har været mangelfuld, men at manglerne ikke kan anses for så væsentlige, at de skal føre til afgørelsens ugyldighed. Toldstyrelsen er endvidere enig i, at afgø-relsens henvisning til toldkodeksens artikel 202 ikke har betydning for sagen.
Toldstyrelsen har på det foreliggende grundlag ikke yderligere at bemærke til Skat-teankestyrelsens indstilling.”
Landsskatterettens afgørelse
Der skal betales importmoms af varer, der indføres i Danmark fra ste-der uden for EU. Hvis varen ved indførslen f.eks. henføres under en ordning vedrørende midlertidig opbevaring eller ekstern forsendelse, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, ind-træder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af en sådan ordning. Det fremgår af § 12 i den dagældende momslov (lovbekendtgørelse nr. 106 af den 23. januar 2013).
Reglerne om told findes i den dagældende forordning fra Rådet, Rfo nr. 2913 af den 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks med senere ændringer.
Varer, der indføres i Fællesskabets toldområde, er straks ved indførs-len undergivet toldtilsyn, og kan underkastes toldkontrol efter gæl-dende bestemmelser. De forbliver under tilsyn, så længe det er nød-vendigt for at fastslå deres toldmæssige status, og for ikke-fælles-skabsvarers vedkommende indtil de enten skifter toldmæssig status eller indføres i frizone eller frilager eller genudføres eller tilintetgøres. Det fremgår af EF-toldkodeksens art. 37.
10
Varer, der indføres i Fællesskabets toldområde, skal frembydes for toldvæsenet af den person, der har indført varerne. Det fremgår af art. 40.
Ikke-fællesskabsvarer, der er frembudt for toldvæsenet, skal angives til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er tilladt for dem. Det fremgår af art. 48.
I denne sag skulle varerne efter planen transporteres fra Hirtshals til Antwerpen i Belgien, hvorfra de skulle sejles til deres bestemmelses-sted i Angola. De skulle således behandles som en ekstern forsen-delse, jf. art. 91. Varerne skulle derfor følges af et T1-dokument.
Varer, der er frembudt for toldvæsenet, og som afventer angivelse til toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, får status af varer under midlertidig opbevaring. Sådanne varer må kun befinde sig på steder, der er godkendt af toldmyndighederne og på betingelser, som de fast-sætter. Det fremgår af art. 50 og 51.
Toldskyld ved indførsel opstår bl.a., når en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn. Den person, der har unddraget varen fra toldtil-syn, er debitor for toldskylden. Det fremgår af art. 203, stk. 1 og 3.
Selskabets chauffør henvendte sig til toldmyndigheden i Hirtshals umiddelbart efter ankomsten til Danmark, og varerne er derfor frem-budt i overensstemmelse med art. 40. Det lægges til grund, at chauf-føren fik oplyst, at han skulle have et T1-dokument, før han kørte vi-dere, at han uanset dette kørte fra stedet uden dokumentet, og at han først vendte tilbage 2 dage senere.
Unddragelse omfatter enhver handling eller undladelse, der medfø-rer, at toldmyndighederne hindres i – også selv om det kun er midler-tidigt – at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndigheder-nes tilsyn, og at gennemføre de kontrolforanstaltninger, som er om-handlet i toldkodeksens art. 37, stk. 1. Det fremgår af dommen C-66/99, Wandel, præmis 47.
Det er uden betydning, at varerne er bestemt til genudførsel, jf. dom-men C-337/01, Hamann International, præmis 32. Når varen først er unddraget toldtilsynet, kan den således ikke efterfølgende bringes under tilsyn igen, selv om toldtilsynet genetableres. Ved unddragel-sen er toldskylden med andre ord endeligt opstået.
Det er uden betydning, om unddragelsen fra toldtilsyn er sket uden forsæt, jf. C-66/99, Wandel, præmis 48.
I det øjeblik chaufføren i den foreliggende sag forlod grænsen uden et T1-dokument, blev varerne således unddraget toldtilsyn.
Selskabet er debitor for den toldskyld, der opstod som følge af und-dragelsen, jf. art. 203, stk. 3, 1. pind.
11
Der er opstået toldskyld, selv om toldsatsen i den foreliggende sag var 0 % af varernes værdi. Der kan henvises til dommen C-66/99, Wandel, præmis 54 og 57.
Der er endvidere opstået pligt til at betale importmoms, jf. § 12 i den dagældende momslov.
Det fremgår af momslovens § 26, at afgiftspligten indtræder på tids-punktet for varens indførsel.
Afgiftsgrundlaget ved indførsel af varer fra steder uden for EU er toldværdien tillagt evt. told og andre afgifter, der er foranlediget af indførslen med tillæg af forsendelses- og forsikringsomkostninger mv., der påløber indtil varernes bestemmelsessted i EU. Det fremgår af momslovens § 32.
Afgiftssatsen er 25 %, jf. momslovens § 33.
Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU af andre end regi-strerede virksomheder, afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4. Det fremgår af momslovens § 61.
Føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, der transporterer varer, hvoraf der ikke er betalt told eller afgifter, hæfter for ikke betalt told og afgifter. Det fremgår af toldlovens § 39, stk. 1, nr. 4.
Det er uden betydning, om SKAT evt. kunne have rettet sit krav mod andre end selskabet.
Det er således Landsskatterettens opfattelse, at SKAT med rette har opkrævet moms af selskabet.
Sagens formalitet
(…)
Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.
…”
UAB TLB har fremlagt følgende yderligere dokumenter under sagens behand-ling for retten:
- To meddelelser fra toldmyndighederne i Angola (toldkontoret i
Kwanda) udstedt den 4. juli 2014 om toldbehandling af varer, hvoraf bl.a. fremgår, at 2 kolli med olieboringsmateriel, i alt 10.600 kg, er importeret den 11. juni 2014 og kan frigives fra toldvæsenet uden forudgående inspektion til GE-GLS Oil and Gas Angola LDA, og at transportdokumentnummeret er Transportdokument nr.. Den ene meddel-else er forsynet med stempel fra toldmyndighederne og den anden med stempel fra toldmyndighederne og skattepolitiet.
12
- Et opkrævningsdokument fra skattemyndighederne i Angola date-
ret den 30. juni 2014, hvoraf bl.a. fremgår, at GE-GLS Oil and Gas Angola LDA har betalt i alt 272.577 kwanzas i afgifter for toldtjene-steydelser.
- En meddelelse om toldansættelse fra toldmyndighederne i Angola
dateret den 20. juni 2014, hvoraf bl.a. fremgår, at GE-GLS Oil and Gas Angola LDA skal betale i alt 272.577 kwanzas i afgifter for toldtjenesteydelser vedrørende varer indført den 11. juni 2014 (Enhedsdokument).
- Et Enhedsdokument dateret og underskrevet
og stemplet den 20. juni 2014 af ”bemyndiget speditør” . Af doku-mentet fremgår, at afsender er Vecto Gray, at modtager er GE-GLS Oil and Gas Angola LDA, at dokumentet vedrører 2 kolli med olie-boringsmateriel med en nettovægt på 10.070 kg, at materiellet er indført den 11. juni 2014 og afsendt fra ”BE ANR” og modtaget i Angola, at varens oprindelsesland er Norge, at transportdokument-nummeret er Transportdokument nr., at transportregisternummeret er Transportregister nr., og at den totale afgift for toldbehandlingen er 272.576 kwanzas.
- Et Bill of Lading dokument dateret den 28. april 2014, hvoraf bl.a.
fremgår, at Vetco Gray sendte 2 kolli med uindpakket olieborings-udstyr, der vejer 10.600 kg, til GE-GLS Oil and Gas Angola LDA med skibet UAL Africa (Rejsenummer), at olieboringsudsty-ret er ”shipped on board MV UAL Africa at Antwerpen on 28/04/2014” , og at dokumentet den 11. juni 2014 er forsynet med et stempel fra Getma Shipping Angola.
- Et dokument af 16. maj 2014 fra Den nationale Afskiberorganisation
i Angola, hvoraf bl.a. fremgår, at 2 kolli olieudstyr, der vejer 10.600 kg, fra Vecto Gray (leverandør) til GE-GLS Oil and Gas Angola LDA (importør) er afskibet fra Antwerpen i Belgien den 28. april 2014 med UAL AFRICA (Rejsenummer) med forventet ankomst i Soya i Angola den 29. maj 2014.
- Et ”Midlertidigt Enhedsdokument” fra Handelsministeriet i Angola.
- En faktura af 25. marts 2014 fra Vecto Gray vedrørende salg af ”1 lif-
ting frame for deepwater vertial clu” og ”1 lifting frame transport skid” til GE-GLS Oil and Gas Angola LDA.
- En ”Erklæring om tilsagn om eksklusivitet” dateret den 13. maj 2014
vedrørende indførsel af olieboringsmateriel.
- En ”Delivery Slip” af 16. maj 2014 fra TLC Lda, Transportes Logi-
stica e Consultoria Republica Angola, der er underskrevet den 9. juli 2014.
- En mailkorrespondance mellem Vidne og Person 2
Person 2 fra 21. og 24. januar 2022.
13
Forklaringer
Vidne har forklaret, at han er direktør for Transport Logistica GmbH. Selskabet har domicil i Østrig og filialer i en række europæiske lande. Selskabet ejer ca. 40 lastbiler. Selskabet har mange underleverandører. Den om-handlede transportopgave er udført af en underleverandør i Litauen. Fotoet i bilag 9 viser den lastbil, som underleverandøren benyttede til opgaven. Under-leverandøren kører under Transport Logisticas ”flag” , og har derfor ret til at be-nytte navnet Transport Logistica på deres lastbiler. Der er tale om en form for franchising.
Transport Logistica fik transportopgaven fra en speditør, Schenker NV. Opga-ven gik ud på at hente noget gods i Norge og transportere det til Belgien. Chaufføren skulle få alle dokumenter på plads i Norge, når han afhentede god-set. Da chaufføren havde lastet lastbilen, ringede han til vidnet og fortalte, at han var klar til at køre mod Belgien. Vidnet spurgte, hvilke papirer han havde fået. Chaufføren svarede, at han havde fået en leverandørseddel og et EX1-do-kument. Vidnet spurgte, om det var et grønt T1-dokument, og chaufføren, der var en ung hviderusser, svarede ja. Vidnet sagde til chaufføren, at han skulle ringe igen, når han kørte af færgen i Hirtshals. Det kan godt være rigtigt, at chaufføren ankom med færgen til Hirtshals den 8. april 2014, men han er ikke sikker på datoen. Så vidt han husker, ringede chaufføren en eller to dage efter. Chaufføren befandt sig nu ved den dansk-tyske grænse i nærheden af Flens-burg. Chaufføren havde en tablet i bilen, og vidnet kunne se chaufførens doku-menter på tabletten. Vidnet kunne se, at der manglede et T1-dokument. Vidnet frygtede derfor, at godset ikke ville kunne blive afskibet fra Antwerpen til Angola. De forsøgte via speditionsfirmaet at skaffe et T1-dokument, men det var ikke muligt. De besluttede derfor, at lastbilen skulle køre tilbage til Dan-mark. Vidnet var i kontakt med speditionsfirmaet, der kontaktede det danske skattevæsen. Vidnet har ikke selv talt med det danske skattevæsen. Speditions-firmaet meddelte, at der ikke var noget at gøre, da chaufføren ikke burde have forladt havneområdet. Der blev ikke foretaget nogen kontrol af godset ved re-turneringen til Danmark. Efter 2 dage besluttede de, at lastbilen skulle køre di-rekte til Antwerpen uden T1-dokumentet. I Antwerpen var der ingen proble-mer med at få afskibet godset til Angola med de papirer, chaufføren havde. Det var derfor en stor fejl, at de besluttede, at lastbilen skulle vende tilbage til Hirts-hals.
Transportdokumentet, bilag 5, er en kvittering for, at godset er ankommet til Antwerpen. Stemplet i nederste højre hjørne er en kvittering for, at godset er læsset af lastbilen i havnen med henblik på at blive transporteret videre til Angola. Chaufføren har ikke læsset noget af undervejs til Antwerpen.
Godset, der blev transporteret, var udstyr til anvendelse offshore i olieindu-strien. Han ved ikke yderligere om godsets anvendelsesmuligheder, herunder
14
om det er specielt tilvirket. Selskabet har tidligere transporteret gods for Vecto-gray i Norge, men i det aktuelle tilfælde havde de fået opgaven fra speditøren. Vectogray har betalt for fragten, da godset blev leveret i Antwerpen, dog med 3 dages forsinkelse.
Vidnet har ikke været involveret i fremskaffelse af EX 1- dokumentet. Chauf-føren fik dokumentet, da han afhentede godset i Norge. Da godset blev afleve-ret i Antwerpen, fik de en kopi af dokumentet som bevis for, at godset var afle-veret retmæssigt. Han tør ikke sige, hvor stemplet på dokumentet stammer fra, men han går stærkt ud fra, at det stammer fra tolden i Antwerpen. Vidnet har fået dokumentet fra speditionsfirmaet, og han går ud fra, at speditionsfirmaet har fået dokumentet fra tolden i Antwerpen. Det er det eneste dokument, de har fået fra speditionsfirmaet. Vidnet fandt på et tidspunkt, mens han arbejdede hjemme under Coronaepidemien, en mailadresse på Person 2 i Angola, som han skrev til. Tre dage senere fik han til sin overraskelse sendt de komplette toldpapirer vedrørende forsendelsen af det omhandlede gods til Angola. Korrespondancen med Person 2 er fremlagt som bilag 12. Det fremgår af mailen, at alt er foregået efter reglerne, og at vidnet kunne henvende sig til speditionsfirmaet, hvis han havde yderligere spørgsmål. Vidnet hen-vendte sig ikke til speditionsfirmaet, men sendte papirerne til advokaten.
Vidnet er bekendt med den eksterne forsendelsesprocedure i EU, og at det om-handlede gods var omfattet af denne procedure, da det kom fra et ikke-EU-land. Derfor spurgte han chaufføren, om han havde fået et T1-dokument. Chaufføren burde have fået et T1-dokument i Norge. Han prøvede at sikre sig, at chaufføren havde fået dette dokument ved at spørge til dokumentet. Den tab-let, som chaufføren havde i lastbilen, var koblet til forsendelsessystemet, men vidnet havde ikke mulighed for at tjekke dokumenterne på tabletten, mens chaufføren var i Norge, da det på det tidspunkt ikke var muligt at roame uden for EU. Han forstår ikke, hvordan lastbilen kom med færgen uden T1-doku-mentet.
Chaufføren kom formentlig til Danmark den 8. april 2014, men han er ikke sik-ker. Han husker ikke, om han var i kontakt med chaufføren denne dag eller en eller to dage senere. Chaufføren kørte til Flensburg eller Kiel. Vidnet befandt sig under transporten af godset i Sydtyskland, men han kunne følge lastbilen via lastbilens GPS og via kontakten med chaufføren. Han ved derfor med 100 pro-cents sikkerhed, at godset blev afleveret i Antwerpen og afskibet til Angola. Han ved ikke, hvornår skibet med godset afsejlede. Da godset var læsset af i havnen, var deres opgave afsluttet.
Parternes synspunkter
UAB TLB har i sit påstandsdokument anført:
15
”…
3. ANBRINGENDER
Der er mellem parterne enighed om og lagt til grund af Landsskatteretten, at de omhandlede sværgodsvarer til anvendelse i off-shore industrien blev frembudt for de danske toldmyndigheder straks ved indpassage i EU hos SKAT i Hirts-hals.
TLB bestrider, som anført ovenfor, at chaufføren af SKATs medarbejdere blev
gjort bekendt med, at der enten skulle ske indfortoldning i EU eller, at der skulle udfærdiges T1 forsendelsesangivelse.
TLB gør gældende
- At varernes identitet var bekendt for SKATs medarbejdere, da chaufføren
frembød varerne med forelæggelse af den norske udførselsangivelse ”EX 1” , der viste hvilket gods, der var på bilen samtidig med, at chaufføren indgav den sædvanlige deklaration for lastbiler.
I hvert fald efter chaufførens returnering til Hirtshals den 10. april 2014 kunne SKAT ved sin kontrol, hvor der blev foretaget fotografering af køretøj og gods gøre sig bekendt med detaljerne vedrørende godset.
Godset var kun midlertidigt borte fra Hirtshals og befandt sig stedse på samme køretøj og alle data var SKAT bekendt, ligesom SKAT var bekendt med at god-set skulle føres i transit til Antwerpen.
SKAT havde ikke gjort chaufføren klart, at godset ikke måtte fjernes fra told-pladsen i Hirtshals
Toldmyndighederne kunne til enhver tid mellem den 8. og 10 april 2014 have foretaget kontrol, men tog ikke skridt hertil efter frembydelsen.
TLB gør gældende
- At TLB på tidspunktet for den hævdede unddragelse fra toldtilsyn den 8.
april 2014 ikke havde fysisk kontrol over varerne, ligesom beslutningen om at køre fra toldpladsen i Hirtshals alene var chaufførens. TLB havde ingen indflydelse herpå.
En unddragelse jf. Toldkodeks artikel 203, stk. 1, kunne således alene udløse en toldskyld for den person, der havde umuliggjort toldkontrollen, men ikke for TLB, der hverken medvirkede eller havde viden om det passerede.
16
Det gøres således gældende, at Landsskatteretten med urette i sin begrundelse har henvist til, at TLB er debitor for den toldskyld som opstod som følge af unddragelsen, jf. artikel 203, stk. 3, 1. pind.
TLB bestrider som følge af den skete frembydelse af varerne for SKAT og retur-
neringen til Hirtshals, at der er sket unddragelse, jf. artikel 203, stk. 1.
Det anføres af Landsskatteretten, at det følger af dommen C-66/99 - Wandel, præmis 54 og 57, at toldskyld er opstået selvom toldsatsen var 0 % af varernes værdi. Problemstillingen i sagen Wandel var anderledes end i den foreliggende sag, idet spørgsmålet i Wandel-sagen var, om debitor for toldskylden kunne på-beråbe sig en præferencetoldsats, når varerne blev unddraget fra toldtilsyn og toldskyld opstod efter artikel 203 i Toldkodeksen.
Såfremt der måtte være opstået toldskyld, ville dette kun kunne ske i medfør af toldkodeksens artikel 204, stk 1, idet en forpligtelse ved varens midlertidige op-bevaring blev misligholdt.
Det gøres gældende,
- At en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb
af den midlertidige opbevaring, jfr. gennemførelsesbestemmelserne til told-kodeksen, Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 artikel 859,
- At TLB sendte køretøjet retur til Hirtshals, hvor toldekspedition blev gen-
nemført og hvor chaufføren fik tilladelse til at gennemføre transporten til Antwerpen
Da spørgsmålet om toldskyld, for så vidt angår betaling af told, kun er af teore-tisk interesse i den foreliggende sag, vil spørgsmålet alene kunne tillægges be-tydning ved bedømmelsen af forpligtelsen til at betale importmoms.
(…)
Idet det gøres gældende
- At der ikke er sket unddragelse, var der hverken toldskyld eller pligt til at
betale importmoms som følge af den skete frembydelse af varerne for SKAT.
Såfremt retten måtte nå frem til, at TLB blev forpligtet til at betale importmoms, gøres det overordnet gældende, at momsopkrævningen i forbindelse med ind-førsel i EU af en vare, der ubestridt og med SKATs billigelse var bestemt for ge-nudførsel og faktisk blev genudført, strider mod det af Momssystemdirektivet følgende neutralitetsprincip, der foreskriver, at moms ved genudførsel bør neutraliseres ved tilbagebetaling/fradrag.
17
- At momsbetalingspligten i forbindelse med indførsel kan bringes i fradrag
og i hvert fald udskydes i det tilfælde hvor varen reeksporteres.
Endvidere gøres det gældende
- At varerne må anses at være betragtet af SKAT som værende videresendt
under en sædvanlig procedure på strækningen fra Hirtshals til Antwerpen, men uden kendelig toldstatus for de implicerede herunder TLB.
- At toldmyndighederne havde forståelsen af, at varerne var bestemt for tran-
sitering af EU og at skulle forlade EU’s toldområde i Antwerpen
Det bemærkes herved,
- At de belgiske toldmyndigheder ekspederede varerne alene på grundlag af
den norske udførselsangivelse, der frem til nærværende retssag ubestridt af SKAT/Toldstyrelsen blev afstemplet på tolden i Antwerpen,
- At den danske statskasse ikke er endeligt provenuberettiget i en sådan situa-
tion.
- At varerne, der efter deres art (brugte løfterammer til olieboringsudstyr) var
ganske uegnede hertil, ikke blev bragt i fri omsætning
- At det omhandlede gods ikke på noget tidspunkt har kunnet antages at
være optaget i Unionens økonomiske kredsløb herunder i Danmark og der-med kan have været genstand for forbrug
- At godsets karakter ganske simpelt ikke tillader en sådan antagelse, da der
ikke er tale om en forbrugsvare, hvor omsætning umiddelbart kan finde sted.
Det bemærkes yderligere, at godset var solgt på CIF-vilkår og at VetcoGray Scandinavia AS var ejer og bar risikoen for godset frem til afskibning i Antwer-pen, og at indførslen i fællesskaberne derfor i givet fald skete for den norske sælger som led i gennemførslen af salget til den angolanske køber.
Afslutningsvist gøres det gældende
- At Landsskatterettens henvisning til Toldlovens § 39, stk. 1, nr. 4, der ikke
ses at udgøre en del af Landsskatterettens retlige begrundelse for kravet overfor TLB, ikke bør tillægges betydning,
- At TLB ikke var ejer af køretøjet.
Det bemærkes herved yderligere, at det er TLB’s opfattelse, at hæftelsesbestem-melsen i Toldlovens § 39 grundlæggende strider mod den udtømmende regule-ring af, hvem der er debitor i henhold til Toldkodeksen og derfor strider mod EU-retten, jf. afgørelsen C-414/02 - Spedition Ulustrans.
18
TLB gør endelig gældende
- At det ikke er foreskrevet noget krav om, at der skulle foretages fysisk kon-
trol af godset ved udpassagen i Antwerpen
- At udførsel derfor uden betænkelighed kan lægges til grund samt
- At det momsretlige neutralitetsprincip dermed er krænket ved den skete
opkrævning
…”
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
”…
3.1 Varerne blev unddraget toldtilsyn
Varer, som indføres på EU’s område, er straks ved indførslen undergi-vet toldtilsyn, jf. EU’s toldkodeks (Rådets forordning nr. 2913/1992 med senere ændringer), artikel 37, stk. 1. Ikke-fællesskabsvarer forbliver un-der toldtilsyn, indtil de enten skifter toldmæssig status eller indføres i frizone eller frilager eller genudføres eller tilintetgøres, jf. kodeksens ar-tikel 37, stk. 2.
Hvis en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn, opstår der told-skyld, jf. toldkodeksens artikel 203, stk. 1, og den person, der har und-draget varen toldtilsyn, er debitor for toldskylden, jf. artikel 203, stk. 3, første led.
Det følger af EU-Domstolens faste praksis, at begrebet ”unddragelse fra toldtilsyn” i toldkodeksens artikel 203 omfatter enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindres i, det være sig blot midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet told-myndighedernes tilsyn, og at gennemføre kontrolforanstaltninger, som er omhandlet i artikel 37, stk. 1, jf. bl.a. EU-Domstolens domme i sag C-337/01, Hamann, præmis 31, og sag C-319/14, B & S Global Transit Cen-ter, præmis 28, samt fra dansk retspraksis SKM2016.507.VLR og SKM2021.180.BR.
Landsskatteretten fandt, at de omhandlede varer i forbindelse med ind-førslen blev frembudt over for SKAT i overensstemmelse med artikel 40 i toldkodeksen. Ved denne frembydelse blev SKAT underrettet om varernes tilstedeværelse, men det blev ikke angivet, hvilken told-procedure varerne skulle henføres til, herunder om varerne skulle regi-streres under proceduren for ekstern forsendelse, jf. toldkodeksens artikel 91.
Ifølge toldkodeksens artikel 47 måtte varerne herefter ikke fjernes fra grænsen ved Hirtshals uden toldmyndighedernes tilladelse.
19
Sagsøgerens chauffør fraførte imidlertid varerne fra grænsen, da han, uden tilladelse fra SKAT og uden at varerne forinden var blev angivet til en toldprocedure og frigivet af SKAT, kørte fra grænsen, og først vendte tilbage to dage senere.
SKAT blev ved denne fraførelse af varerne frataget muligheden for – selv om det blot var midlertidigt – at få adgang til varerne og gennem-føre kontrolforanstaltninger. Varerne blev herved unddraget toldtilsyn, hvorved der er opstået toldskyld i medfør af toldkodeksens artikel 203, stk. 1, jf. tilsvarende SKM.2016.507.VLR. For at fastslå, at der er sket unddragelse fra toldtilsyn, er det tilstrækkeligt, at varerne objektivt set har været unddraget eventuel kontrol, uafhængigt af om denne kontrol faktisk blev foretaget af den kompetente myndighed, jf. EU-Domstolens dom i sag C-319/14, B & S Global Transit Center, præmis 29, og uafhæn-gigt af om unddragelsen var uforvarende, jf. EU-Domstolens dom i sag C-66/99, Wandel, præmis 48. Det er desuden uden betydning, at va-rerne var bestemt til genudførsel, jf. C-337/01, Hamann, præmis 32. Der er således opstået toldskyld for varerne i medfør af toldkodeksens artikel 203, stk. 1, og sagsøgeren er debitor for toldskylden i medfør af artikel 203, stk. 3, første led. Der er imidlertid ikke opkrævet told af va-rerne, da toldsatsen var 0 pct.
3.2 Der er opstået pligt til at betale importmoms af varerne
Det fremgår af momslovens § 1,2. pkt., at indførsel af varer fra steder uden for EU, er afgiftspligtig.
Af momslovens § 12, stk. 1, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra d, følger, at der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU (importmoms). Afgiftspligten ind-træder på indførselstidspunktet, jf. § 26, 1. pkt., der gennemfører direk-tivets artikel 70.
Af § 12, stk. 2, der gennemfører direktivets artikel 71, fremgår, at så-fremt varen ved indførslen henføres under en ordning vedrørende mid-lertidig opbevaring, intern fællesskabsforsendelse, ekstern forsendelse, aktiv forædling og midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstæn-dig toldfritagelse ved indførslen eller varen ved indførslen oplægges i Københavns Frihavn eller på toldoplag, indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger. Af-giftspligten indtræder på dette tidspunkt, jf. § 26, 2. pkt., der ligeledes gennemfører direktivets artikel 71.
En af de toldordninger, som er omfattet af momslovens § 12, stk. 2, er ordningen ekstern forsendelse, som er en ordning, der på visse betin-gelser undtager ikke-fællesskabsvarer og fællesskabsvarer, der skal ud-føres til et land udenfor EU, for importafgifter og andre afgifter, jf. told-kodeksens artikel 91, stk. 1, litra a og b.
Bestemmelserne i momslovens § 12, stk. 1 og 2, skal fortolkes i overens-stemmelse med de principper, der følger af EU-Domstolens dom i sag C-26/18, Federal Express.
20
Det følger af dommen, at den omstændighed, at der er opstået told-skyld af importafgiftspligtige varer – hvilket er tilfældet i den forelig-gende sag – ikke automatisk fører til, at der også skal opkræves import-moms af varerne.
Af dommen fremgår følgende om sammenhængen mellem toldskyld og opkrævning af importmoms, jf. dommens præmis 44-45 og 47-44:
”44. Ifølge Domstolens praksis kan der ud over toldskylden ligeledes ske opkrævning af moms, såfremt det på baggrund af den ulovlige ad-færd, som førte til, at toldskylden opstod, kan antages, at varen er opta-get i Unionens økonomiske kredsløb og dermed har kunnet være genstand for forbrug, hvilket udløser den begivenhed, der pålægges moms (dom af 2.6.2016, Eurogate Distribution og DHL Hub Leipzig, C-226/14 og C-228/14, EU:C:2016:405, præmis 65, og af 1.6.2017, Wallen-born Transports, C-571/15, EU:C:2017:417, præmis 54).
45. Domstolen har navnlig fastslået, at i tilfælde hvor importafgiftsplig-tige varer unddrages toldtilsyn inden for en frizone og ikke længere be-finder sig i denne zone, skal det i princippet antages, at varerne er opta-get i Unionens økonomiske kredsløb (dom af 1.6.2017, Wallenborn Transports, C-571/15, EU:C:2017:417, præmis 55).”
”47. Hvad for det andet angår de omhandlede varer, der blev unddra-get toldtilsyn, ophørte disse i Tyskland med at være dækket af den told-ordning, hvorunder de var blevet henført. Følgelig skal det, i betragt-ning af den i denne doms præmis 44 og 45 nævnte retspraksis, tillige antages, at disse varer blev optaget i Unionens økonomiske kredsløb i denne medlemsstat.
48. Som generaladvokaten har anført i punkt 56 og 68 i forslaget til af-gørelse, kan denne formodning imidlertid anses for at være afkræftet, hvis det – på trods af, at der er sket en tilsidesættelse af toldlovgivnin-gen, hvorved der opstår en toldskyld ved indførsel i den medlemsstat, hvor tilsidesættelsen fandt sted – godtgøres, at varen er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb på en anden medlemsstats område, hvor den var bestemt til forbrug. I dette tilfælde indtræder pligten til at betale importmoms i denne anden medlemsstat.”
I den foreliggende sag er der utvivlsomt opstået toldskyld for de om-handlede varer, idet varerne blev unddraget toldtilsyn som følge af, at sagsøgeren fraførte varerne fra grænsen i Hirtshals uden tilladelse fra SKAT, og uden at varerne forinden var blev angivet til en toldproce-dure og frigivet af SKAT.
Det følger af Federal Express-dommens præmis 47, at det i en sådan si-tuation skal antages, at varerne er blevet optaget i Unionens økonomi-ske kredsløb, hvilket udløser opkrævning af importmoms, jf. dommens præmis 44.
Som det følger af dommens præmis 48, foreligger der således en for-modning for, at varerne er blevet optaget i Unionens økonomiske
21
kredsløb, som kan afkræftes, men det forudsætter, at det godtgøres, at varen ikke er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb.
Bevisbyrden for at godtgøre dette påhviler den virksomhed, som har unddraget varerne toldtilsyn, dvs. i dette tilfælde sagsøgeren.
Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Det er i det hele udoku-menteret, hvor sagsøgerens lastbil med de omhandlede varer måtte have befundet sig i perioden fra den 8. april 2014 til den 10. april 2014, hvor sagsøgerens chauffør returnerede til grænsen ved Hirtshals, og sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for, at varerne i denne pe-riode ikke blev optaget i Unionens økonomiske kredsløb i Danmark. Det bestrides, at de omhandlede varer efter deres art – brugte løfteram-mer til olieboringsudstyr – ikke var ”sædvanligt omsætteligt gods” som hævdet af sagsøgeren (replikken, side 1, nederst).
Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at varerne som hævdet af sagsøgeren først blev kørt til Kiel i Tyskland, herefter retur til Danmark, og dernæst fra Danmark til Belgien. Sagsøgeren har som do-kumentation for, at varerne blev udskibet fra havnen i Antwerpen med Angola som bestemmelsessted, alene fremlagt en udførselsangivelse, som angiveligt er afstemplet af de belgiske toldmyndigheder den 16. maj 2014, altså mere end en måned efter, at chaufføren anden gang hen-vendte sig til toldekspeditionskontoret i Hirtshals. Denne udførselsan-givelse dokumenter ikke, at de omhandlede varer er blevet udført af Unionen ved udskibning fra Antwerpen. Udførselsangivelsen og på-stemplingen heraf er ikke dokumentation for, at de belgiske toldmyn-digheder foretog fysisk kontrol af varerne, og der er ikke tale om en be-hørig afslutning af en ekstern fællesskabsforsendelse, jf. toldkodeksens artikel 92.
Det må derfor for sagens afgørelse lægges til grund, at varerne blev op-taget i Unionens økonomiske kredsløb i Danmark, med den følge at der skal opkræves importmoms som sket, jf. Federal Express-dommen, præmis 44.
Sagsøgeren bærer, som den der har bevisbyrden, risikoen for den usik-kerhed, der er om, hvorvidt varerne blev optaget i Unionens økonomi-ske kredsløb, eller om varerne i deres helhed faktisk blev udført fra Danmark og enten blev optaget i Unionens økonomiske kredsløb på en anden medlemsstats område, eller blev udført fra Unionen. Det var da også sagsøgeren, som i det foreliggende tilfælde, hvor sagsøgeren var årsag til unddragelsen fra toldtilsyn, var nærmest til at sikre sig bevis for, at varerne ikke er optaget i Unionens økonomiske kredsløb i Dan-mark.
3.3 Sagsøgeren hæfter for importmomsen
Sagsøgeren hæfter for importmomsen i medfør af toldlovens § 39, stk. 1, nr. 4. Toldlovens § 39 finder anvendelse på told, importmoms og punkt-afgifter af importafgiftspligtige varer, jf. U.2013.16/2 H. Hæftelsesreg-lerne i § 39 er i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 201 og 202, jf. SKM2013.408.ØLR og SKM2014.278.ØLR.
22
Af momssystemdirektivets artikel 201 følger, at ved indførsel af varer til en medlemsstat påhviler momsen den eller de personer, der af indfør-selsmedlemsstaten er udpeget eller godkendt som betalingspligtige. Det fremgår af bestemmelsens tilblivelseshistorie, jf. 8. betragtning til Rådets direktiv nr. 2000/65/EF af 17. oktober 2000 om ændring af direk-tiv 77/388/EØF (6. momsdirektiv), for så vidt angår bestemmelse af be-talingspligten for merværdiafgiften, at medlemsstaterne er frit stillet med hensyn til at bestemme, hvem betalingspligten for importmomsen påhviler. Af den 8. betragtning til affattelsen ved ændringsdirektivet af 6. momsdirektivs artikel 21, stk. 4 (der blev videreført ved momssy-stemdirektivets artikel 201) fremgår således, at ”Medlemsstaterne bør li-geledes opretholde deres beføjelser med hensyn til at bestemme, hvem der er betalingspligtig for importafgiften” .
Af toldlovens § 39, stk. 1, nr. 4, fremgår, at for de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb hæfter føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, hvor varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter eller betinget told- og afgiftsfri varer, transporteres. Tilsvarende gælder den person, der har rådighed over et sådant befordringsmiddel. Sagsøgeren rådede som transportør over lastbilen med hvilken der skete transport af de ikke afgiftsberigtigede varer.
Sagsøgeren gør uden nærmere begrundelse gældende, at toldlovens § 39 strider mod EU-retten, idet bestemmelsen strider mod reguleringen af, hvem der er debitor i henhold til toldkodeksen, jf. EU-Domstolens dom i sag C-414/02, Spedition Ulustrans. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at selskabet ikke er debitor for toldskylden, jf. toldkodeksens artikel 203, stk. 3, første led, fordi selskabet på tidspunktet for unddra-gelsen ikke havde fysisk kontrol over varerne, og beslutningen om at forlade grænsen i Hirtshals alene var den pågældende chaufførs.
Den foreliggende sag angår ikke hæftelse for toldskyld, da der som nævnt ikke er opkrævet told hos sagsøgeren, men derimod betalings-pligt (hæftelse) for importmoms, der ikke er reguleret af toldkodeksen, men af momssystemdirektivets artikel 201 og 202. Allerede af den grund er sagsøgerens synspunkt om modstrid mellem toldlovens § 39 og toldkodeksen ikke relevant for det foreliggende hæftelsesspørgsmål. Skatteministeriet fastholder dog, at sagsøgeren også var debitor for toldskylden, jf. afsnit 3.1, ovenfor, hvortil følgende yderligere bemær-kes:
Spedition Ulustrans-sagen angik en situation om ikke-forskriftsmæssig indførsel af varer efter toldkodeksens artikel 202, stk. 1, litra a, idet de omhandlede varer ikke var blevet frembudt for toldmyndighederne ved indførelsen. Toldkodeksens artikel 202, stk. 3, første led, indeholder imidlertid en hæftelsesbestemmelse, der svarer til artikel 203, stk. 3, før-ste led.
Af dommen fremgår følgende om debitorbegrebet i toldkodeksens arti-kel 202, stk. 3, første led, jf. præmis 26 og 29:
23
”26. Først omhandler toldkodeksens artikel 202, stk. 3, første led, den ”person” , der har ført den pågældende vare ind i Fællesskabets toldom-råde, uden at det præciseres, om denne person er en fysisk person, så-som en virksomheds arbejdstager, eller en juridisk person, såsom det selskab, der står bag den ikke forskriftsmæssige indførsel af va-rerne. For så vidt denne bestemmelse under alle omstændigheder kan
Af dommens præmis 31, fremgår det generelt, at debitorbegrebet skal fortolkes bredt:
”31. Toldkodeksens artikel 202, stk. 3, tilsigter at definere begrebet debi-tor bredt i overensstemmelse med reglen om solidaritet mellem debito-rer, der skal betale en og samme toldskyld, som fastsat i kodeksens arti-kel 213. Den gør imidlertid ikke automatisk en arbejdsgiver til med-debitor for den arbejdstagers toldskyld, der har indført en vare på ikke forskriftsmæssig måde.”
EU-Domstolen har i sag C-679/15, Ultra-Brag videre taget stilling til, i hvilket omfang en arbejdsgiver hæfter for toldskyld, jf. toldkodeksens artikel 202, stk. 3, første led, i en situation, hvor toldskylden er opstået som følge af en medarbejders tilsidesættelse af pligter i forbindelse med de opgaver, han var betroet.
Det fremgår af dommens præmis 29-31 og 34, at:
”29. Den omstændighed, at en ansat indfører varer i EU’s toldområde på en ikke-forskriftsmæssig måde, er imidlertid ikke tilstrækkelig til, at det kan udelukkes, at den fysiske eller juridiske person, som er den an-sattes arbejdsgiver, ikke kan anses for debitor for den toldskyld, der er opstået ved denne ikke-forskriftsmæssige indførsel, i henhold til kodek-sens artikel 202, stk. 3, første led.
30. Det skal i denne henseende bemærkes, at når en ansat i en situation som den i hovedsagen omhandlede foretager en ikke-forskriftsmæssig indførsel under overholdelse af rammerne for den opgave, som han er blevet betroet af sin arbejdsgiver, og under udførelse af de instrukser, som han i dette øjemed er blevet givet af en anden af arbejdsgiverens
24
ansatte, som i denne henseende har beføjelse hertil som led i varetagel-sen af sine egne opgaver, handler den førstnævnte ansatte blot inden for rammerne af sine beføjelser i arbejdsgiverens navn og for dennes regning.
31. Når den ikke-forskriftsmæssige indførsel af varer i EU’s toldområde
foretages af en ansat i arbejdsgiverens navn og for dennes regning, skal sidstnævnte imidlertid anses for at være den person, som ved sin ad-færd har givet anledning til denne ikke forskriftsmæssige indførsel
(jf. i denne retning dom af 23.9.2004, Spedition Ulustrans, C-414/02, EU:C:2004:551, præmis 29).
(...)
34. Henset til ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål be-svares med, at toldkodeksens artikel 202, stk. 3, første led, skal fortolkes således, at en juridisk person, hvis ansatte – som ikke er den juridiske persons retlige repræsentant – har givet anledning til den ikke-for-skriftsmæssige indførsel af en vare i EU’s toldområde, kan anses for de-bitor for den toldskyld, der er opstået ved denne indførsel, når denne ansatte har indført de pågældende varer under overholdelse af ram-merne for den opgave, som han er blevet betroet af sin arbejdsgiver, og under udførelse af de instrukser, der i dette øjemed er givet af en an-den af arbejdsgiverens ansatte, som i denne henseende har beføjelse hertil som led i varetagelsen af sine egne opgaver, og således har hand-let inden for rammerne af sine beføjelser i arbejdsgiverens navn og for dennes regning.” (Understreget her).
I nærværende sag var chaufføren ansat af sagsøgeren og havde til op-gave at transportere varerne fra Norge via Hirtshals til Antwerpen i Belgien. Efter det i stævningen oplyste var det alene misforståelser, og fordi chaufføren ikke var blevet udstyret med de korrekte toldpapi-rer i Norge, der førte til, at chaufføren kørte fra grænsen i Hirtshals uden en registrering af toldprocedure, jf. stævningen, side 2, 3.-4. afsnit. Chaufføren fulgte da også omgående sagsøgerens instruks om at retur-nere til Hirtshals, jf. stævningen, side 3, 6. afsnit. På den baggrund kan det lægges til grund, at chaufføren handlede under sagsøgerens in-struks og indenfor rammerne for den opgave, som han blev betroet.
Det må tilskrives sagsøgeren, at der ikke var opstartet en ekstern fælles-skabsforsendelse, og at chaufføren åbenbart ikke var blevet instrueret i at sørge for opstart af en sådan forsendelse. Det bemærkes herved, at sagsøgeren ifølge det i stævningen, side 1, nederst, oplyste var en inter-national landevejstransportør, dvs. en professionel transportørvirksom-hed, som havde påtaget sig befordringen af varerne fra Norge til Antwerpen. Det påhvilede sagsøgeren som professionel international transportørvirksomhed at sørge for en forskriftsmæssig indførsel af va-rerne til Danmark og for opstart af en sædvanlig ekstern fællesskabsfor-sendelse, så de ufortoldede (ikke-afgiftsberigtigede) varer kunne trans-porteres fra Danmark til Belgien. Sagsøgeren kan ikke være ubekendt med de gældende toldregler ved indførsel af importafgiftspligtige varer fra tredjeland til EU.
Sagsøgeren var ansvarlig for, at varerne blev korrekt registreret under den toldprocedure, der skulle anvendes i det foreliggende tilfælde.
25
Sagsøgeren var endvidere ansvarlig for, at sagsøgerens chauffør åben-bart ikke blev forsynet med korrekte toldpapirer, og at man ikke på til-strækkelig vis instruerede sin chauffør om ikke at forlade grænsen i Hirtshals uden de korrekte toldpapirer og uden at have fået tilladelse fra de danske toldmyndigheder.
Det er derfor ikke chaufføren, der hæfter for tolden, som sagsøgeren hævder, da chaufføren alene har gennemført transporten af varerne i overensstemmelse med sagsøgerens instruktioner og indenfor ram-merne den opgave, som han blev betroet, og har gjort dette i sagsøge-rens navn og for sagsøgerens regning. At chaufføren har handlet under sagsøgerens instruks og indenfor rammerne af den opgave, som han blev betroet, understøttes desuden af, at chaufføren omgående fulgte sagsøgerens instruks om at returnere til Hirtshals, jf. stævningen, side 3, 6. afsnit.
På den baggrund gøres det gældende, at sagsøgeren er debitor for told-skylden i medfør af toldkodeksens artikel 203, stk. 3, første led, idet sagsøgeren må anses for ”den person” , der har unddraget varerne toldtilsyn.
Som nævnt angår denne sag hæftelse for importmoms og ikke for told-skyld. Opkrævningen af importmoms er ikke som hævdet i stævnin-gen, s. 5, femte afsnit, i strid med det momsretlige neutralitetsprincip, da varerne ved deres optagelse i Unionens økonomiske kredsløb anses for at være forbrugt.
Sagsøgeren har ikke som anført i stævningen, s. 5, midten, krav på fradrag for importmomsen i medfør af momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3, da varerne ikke er anvendt af sagsøgeren til brug for den momspligtige transportørvirksomhed, jf. hertil EU-Domstolens dom i sag C-187/14, DSV Road, vedrørende fortolkningen af den bagvedlig-gende bestemmelse i momssystemdirektivets artikel 168, litra e. Domstolen fastslog (præmis 48-51), at artikel 168, litra e, ikke er til hin-der for, at en transportør, der hverken er importør eller ejer af de om-handlede varer, men alene har forestået transporten og den toldmæs-sige behandling heraf i forbindelse med sin udøvelse af momspligtig speditionsvirksomhed, nægtes fradrag af importmoms, som opkræves hos transportøren.
3.4 SKATs afgørelse er gyldig
(…)
…”
UAB TLB har yderligere anført:
”…
Sagsøger har som Bilag 10 fremlagt dokumentation for, at de af sagen omhandlede varer efter afsluttet søtransport fra Antwerpen til Soyo, Angola i henhold til det som bilag 6 fremlagte konnossement blev ind-
26
ført, fortoldet og toldberigtiget i Angola af den angolanske varemodta-ger GE-GLS OIL & GAS, ANGOLA, LDA. Bilag 10 indeholder de ango-lanske toldmyndigheders kvittering for betaling af opkrævede afgifter samt modtagelseskvittering fra den angolanske varemodtager.
Det af sagen omhandlede gods må således utvivlsomt betragtes som udført af EU og ikke indgået i EU’s almindelige økonomiske kredsløb.
…”
Skatteministeriet har yderligere anført:
”…
Sagsøgeren har (…) anført, at de dokumenter, der er fremlagt som bilag 10, er dokumentation for, at de omhandlede varer efter afsluttet søtransport fra Antwerpen til Soyo, Angola, blev indført, fortoldet og toldberigtiget i Angola. Ifølge sagsøgeren indeholder bilag 10 de ango-lanske toldmyndigheders kvittering for betaling af opkrævede afgifter og modtagelseskvittering fra den angolanske varemodtager. Det er ikke nærmere specificeret, hvilke af de tilsyneladende 11 forskellige doku-menter i bilag 10, der udgør sådanne kvitteringer, og dette er da også svært gennemskueligt, da de fleste af dokumenterne så vidt ses er på portugisisk, som er det officielle sprog i Angola.
Skatteministeriet fastholder – jf. ministeriets sammenfattende proces-
skrift af 10. januar 2022, s. 6, andet afsnit – at sagsøgeren ikke har godt-gjort, at de omhandlede varer ikke er blevet optaget i Unionens økono-miske kredsløb.
Det er således heller ikke ved det fremlagte bilag 10 dokumenteret, at varerne som hævdet af sagsøgeren blev kørt til Kiel i Tyskland, herefter retur til Danmark, dernæst fra Danmark til Antwerpen i Belgien og en-delig fra Belgien til Angola. Det kan således ikke på grundlag af det fremlagte materiale anses for dokumenteret, at de pågældende varer nogensinde har forladt Danmark.
Det kan ikke udledes af de fremlagte dokumenter, at det er de (samme) varer, som blev indført til Danmark, som er udført til Angola. Da va-rerne på intet tidspunkt har været undergivet toldtilsyn, efter at de blev indført til Danmark, har Toldstyrelsen ingen oplysninger om varerne under den hævdede transport fra Danmark til Belgien, eller om at va-rerne blev udført fra Belgien til Angola.
Derudover bemærkes:
27
Af flere af dokumenterne i bilag 10 fremgår, at bruttovægten af varerne er 10.600 kg., og at der er tale om dele til (bl.a.) boring henhørende un-der kode 8430.41 eller 8430.49, og at tarifkoden er 84314300 (bilag 10, s. 5, ”Documento unico”). Det fremgår af Skattestyrelsens hjemmeside ta-rif.skat.dk, under fanen ”Nomenklatur” , at kode 8431 43 00 00 omfatter ”Dele til maskiner og apparater til boring, henhørende under underpos. 8430 41 eller 8430 49” . Kode ”843143 00” er ligeledes anført på den nor-ske udførselsdeklaration (bilag 7).
Det fremgår af udførselsdokumentet (bilag 4 og 7), at der er tale om ”1 kolli (1 CT FRAME)” , medens der på andre dokumenter er anført ”2 kolli” (eksempelvis bilag 10, s. 1). Der er således ikke overensstemmelse mellem angivelserne af antal kolli i de fremlagte dokumenter.
Det er endvidere ikke med materialet i bilag 10 dokumenteret, at der på noget tidspunkt har været foretaget toldkontrol af varerne, hverken i Belgien eller Angola, som kan bekræfte, at det er de samme varer, der er beskrevet i de fremlagte bilag.
For så vidt angår materialet i bilag 10 fremgår det – efter ministeriets egen oversættelse – således af dokumentet på s. 1 og 2 i bilag 10 (”Nota de desalfandegamento de mercadoria”) i første linje under overskriften, at de nævnte varer kan frigives fra toldkontrol uden at foretage inspek-tion (”sem a realização de Inspeção”). Dette må betyde, at de beskrevne varer ikke har været genstand for en nærmere inspektion i Angola.
Der foreligger desuden en række uoverensstemmelser mellem de an-givne datoer i sagsøgerens bilag, som skaber uklarhed om det tidsmæs-sige forløb fra indførslen til Danmark og den hævdede udførsel fra Bel-gien til Angola.
Det fremgår af en ”Bill of Lading” (bilag 10, s. 6, midtfor), at de pågæl-dende varer er lastet i og sejlet fra Antwerpen den 28. april 2014 (” Ship-ped on board MV UAL AFRICA AT ANTWERP ON 28/04/2014” ) . Doku-mentet er underskrevet af shippingfirmaet Universal African Lines Ltd. den 28. april 2014 og stemplet den 11. juni 2014 (tilsyneladende) i Angola. Det fremgår ligeledes af dokumentet på s. 7 i bilag 10 (benævnt ”Angola National Shippers’ Council”), at dato for læsning af varerne (”date of loading”) var den 28. april 2014, medens forventet ankomst-tidspunkt (”ETA”) er angivet som den 29. maj 2014. Dokumentet er da-teret den 16. maj 2014 og valideret den 21. maj 2014. Samme forventede ankomsttidspunkt fremgår af det leveringsbevis (”Delivery Slip”), der fremgår på sidste side i bilag 10.
28
Det bemærkes, at den under bilag 10 fremlagte Bill of Lading (s. 6) ikke er den samme Bill of Lading som den udgave, der er fremlagt som bilag 6, idet eksempelvis dateringen i bunden er angivet forskelligt i de to do-kumenter, og da feltet i midten af dokumentet i bilag 10 (s. 6) indehol-der en anden tekst – herunder en dato for ”shipped” , jf. ovenfor – end i dokumentet fremlagt som bilag 6.
Den norske udførselsdeklaration (bilag 7) er ifølge sagsøgeren stemplet i Belgien den 16. maj 2014, dvs. 18 dage efter at varerne ifølge oplysnin-gerne på andre af de som bilag 10 fremlagte dokumenter skulle være la-stet og sejlet fra Antwerpen (den 28. april 2014) som beskrevet ovenfor. Dette tyder på, at deklarationen ikke er stemplet i forbindelse med va-rernes udførsel fra Belgien. Datoerne stemmer ikke overens.
Toldstyrelsen har på Skatteministeriets forespørgsel om deklarationen i bilag 7 oplyst, at det ikke er – og ikke har været – normal procedure, at toldmyndighederne stempler et andet lands udførselsdokument. Nor-malt vil man i forbindelse med eksport stemple f.eks. Bill of Lading el-ler fakturaen. Desuden stemples bagsiden og ikke forsiden af dokumen-tet. Toldstyrelsen har ikke verificeret stemplet hos de belgiske toldmyn-digheder.
Som bilag F fremlægges en udskrift der viser, hvordan de belgiske told-stempler ser ud i dag. Disse er ikke identiske med stemplet på bilag 7.
Det fremgår af dokumentet på s. 4 i bilag 10 (benævnt ”Nota de liquida-cao das obrigacöes aduaneiras”), at importdatoen (”data de importa-cao”) er 11. juni 2014. Det samme fremgår af dokumentet på s. 1 og 2 (benævnt ”Nota de desalfandegamento de mercadoria”). Denne an-komstdato ville – hvis varerne var sejlet fra Belgien den 16. maj 2014 som anført af sagsøgeren - indebære en sejlads på 26 dage, hvilket ikke stemmer med en sejltid fra Antwerpen til Soyo, Angola, som ville være ca. 17,5 dage med det pågældende skib, der ifølge et dokument på ship-pingfirmaets egen hjemmeside (bilag G) sejler med 13,5 kn., jf. print af søgning af sejltiden på hjemmesiden hhtp://port.com/sea-route-of antwerp,belgium/port-of-soya,angola/ (bilag H). Der er således ikke overensstemmelse mellem datoerne for den hævdede afgang fra Bel-gien og den hævdede ankomst i Angola.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
29
Rettens begrundelse og resultat
Af de grunde, som landsskatteretten har anført, finder retten, at varerne, der ankom til Danmark den 8. april 2014, utvivlsomt er unddraget toldtilsynet, hvorfor der er opstået toldskyld for UAB TLB, jf. EF-kodeksens artikel 203, stk. 1 og 3, første led.
Spørgsmålet er herefter, om der skal betales importmoms af varerne, og hvis dette er tilfældet, om UAB TLB hæfter herfor.
Af momslovens § 12, stk. 1, fremgår, at der skal betales moms af varer, der ind-føres her til landet fra steder uden for EU (importmoms). Afgiftspligten indtræ-der på tidspunktet for varens indførsel, jf. momslovens § 26, 1. pkt.
Af momslovens § 12, stk. 2, fremgår, at såfremt varen ved indførslen henføres under en ordning vedrørende midlertidig opbevaring, intern fællesskabsforsen-delse, ekstern forsendelse, aktiv forædling og midlertidig indførsel, hvor der in-drømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, eller varen ved indførslen oplægges i Københavns Frihavn eller toldoplag, indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger.
En af de toldordninger, som er omfattet af momslovens § 12, stk. 2, er ordnin-gen ekstern forsendelse. Denne ordning undtager på visse betingelser ikke-fæl-lesskabsvarer og fællesskabsvarer, der skal udføres til et land udenfor EU, for importafgifter og andre afgifter, jf. toldkodeksens artikel 91, stk. 1, litra a og b.
Af EU-domstolens dom C26/2018, Federal Express, fremgår, at den omstændig-hed, at der er opstået toldskyld af importafgiftspligtige varer, ikke automatisk fører til, at er skal opkræves importmoms af varerne. Det følger dog af dom-mens præmis 44-45 og 47, at det i en situation som den foreliggende, hvor der er opstået toldskyld for de omhandlede varer, idet varerne er blevet unddraget toldtilsyn som følge af, at UAB TLB fraførte varerne fra grænsen i Hirtshals uden tilladelse fra SKAT, og uden at varerne forinden var blev angivet til en toldprocedure og frigivet af SKAT, skal antages, at varerne er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb, hvilket udløser opkrævning af importmoms.
Det følger af dommens præmis 48, at formodningen for, at varerne er blevet op-taget i Unionens økonomiske kredsløb, kan afkræftes, men det forudsætter, at det godtgøres, at varen ikke er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb.
Bevisbyrden for at godtgøre dette påhviler den virksomhed, som har unddraget varerne toldtilsyn, dvs. i dette tilfælde UAB TLB.
Af de grunde, som Skatteministeriet har anført i relation til de dokumenter, der er fremlagt af UAB TLB til dokumentation for, at varerne ikke er optaget i Unio-
30
nens økonomiske kredsløb, finder retten, at der på det foreliggende grundlag er en sådan usikkerhed om, hvorvidt de varer, som er udført til Angola, er de samme varer, som den 8. april 2014 blev indført til Danmark, at UAB TLB ikke på tilstrækkelig måde har godtgjort, at varerne ikke er blevet optaget i Unio-nens økonomiske kredsløb i Danmark.
Som følge heraf er der i henhold til momslovens § 12, stk. 1 og 2, opstået pligt til betaling af importmoms.
Det fremgår af toldlovens § 39, stk. 1, nr. 4, at føreren eller ejeren af et befor-dringsmiddel, hvor varer, for hvilke der ikke er betalt told- eller afgifter eller betinget told- eller afgiftsfri varer, transporteres, hæfter for de told- og afgifts-beløb, der hviler på varerne, og at tilsvarende gælder for den person, der har rå-dighed over et sådant befordringsmiddel.
Da UAB TLB utvivlsomt havde rådighed over det befordringsmiddel, hvor va-rerne blev transporteret, og da retten lægger til grund, at hæftelsesbestemmel-serne i toldloven, herunder toldlovens § 39, har hjemmel i momssystemdirekti-vets artikel 201 og 202, jf. SKM2013.408.ØLR og SKM2014.278.ØLR, hæfter UAB TLB for den importmoms, der er pålagt varerne.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
UAB TLB skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
2
Publiceret til portalen d. 13-03-2023 kl. 13:16
Modtagere: Sagsøgte Skatteministeriet Departementet, Advokat (H) David Auken, Advokat (H) Holger Fabian-Jessing, Sagsøger UAB TLB