Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 13. februar 2025
Sag BS-11273/2024-OLR
(12. afdeling)
Appellant 1, tidligere Sagsøger 7,
Appellant 2, tidligere Sagsøger 4,
Appellant 3, tidligere Sagsøger 3,
Appellant 4, tidligere Sagsøger 8
og
Appellant 5, tidligere Sagsøger 6
(alle ved advokat Julian Rosencrone von Benzon)
mod
Boet efter Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte
(advokat Torben Lund)
Retten i Hillerød har den 19. februar 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-39214/2020-HIL).
Landsdommerne Karen Hald, Joachim Kromann og Knud-Erik Kofoed (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøger 7, Appellant 2, tidligere Sagsøger 4, Appellant 3, tidligere Sagsøger 3, Appellant 4, tidligere Sagsøger 8 og Appellant 5, tidligere Sagsøger 6, har nedlagt påstand om, at boet efter Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal betale 245.535,70 kr. til appellanterne med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
Indstævnte, boet efter Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, har påstået dommen stadfæstet.
2
Supplerende sagsfremstilling
Af ”Summarisk beskrivelse af boliger” af 30. marts 2005 udarbejdet af Virksomhed A/S fremgår om vinduer/vinduespartier i boligerne:
”Topstyrede i vacuumimprægneret træ, isat 2-lags termoruder (type Clima Plus) samt lydreducerende. Leveres hvidmalede fra fabrik med isat ventilationsspalte. I skråvægge monteres Velux ovenlysvindue som vist på plantegning.”
Der er ikke i de enkelte købsaftaler mellem appellanterne og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte henvist til den summariske beskrivelse af boligerne af 30. marts 2005.
Forklaringer
Der er for landsretten afgivet forklaring af Vidne.
Vidne har forklaret blandt andet, at hans mor var ejer af og boede i ejen-dommen Vej 1 9 i fem til seks år. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ejede flere af parcel-lerne i Vej 1, og eftersom vidnets mor var formand for grundejerfore-ningen, lærte hun og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte hinanden at kende. De blev gode venner og spillede bridge sammen.
Vidnets mor var meget plaget af støjen fra Vej 2, og hun brugte der-for ikke værelset mod vejen som soveværelse.
Hun havde som formand for grundejerforeningen fået aktindsigt i byggesagen og havde i den forbindelse konstateret, at ejendommens vinduer skulle være støjreducerende. Hun kunne imidlertid ved at se koden i vinduerne – og ved en søgning på internettet – konstatere, at der ikke var monteret sådanne støjredu-cerende vinduer. Det er hans opfattelse, at det var noget, hun selv fandt ud af.
Oplysningen om, at vinduerne ikke var støjreducerende, havde hun herefter foreholdt Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, og hun fik efter nogen tid udskiftet vinduerne på førstesal for Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte regning. Det var dog på den betingelse, at hun ikke fortalte om det til de øvrige ejere af ejendommene i Vej 1. Hans mor fortalte, at støjproblemet blev minimeret, efter at vinduerne på førstesal var blevet skiftet. Hun har fortalt dette både til vidnet og hans søster.
Hans mor havde penge nok, og hun har derfor ikke haft behov for at få et lån fra Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte til udskiftning af sine vinduer på førstesal.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
3
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at den summariske beskrivelse af boli-gerne af 30. marts 2005 ikke har udgjort en del af de enkelte appellanters købs-aftale med Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, og appellanterne kan derfor ikke på baggrund af indholdet af den pågældende materialebeskrivelse støtte krav mod boet efter Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte over for appellanterne på andet grundlag har afgivet en garanti eller et tilsva-rende løfte om, at de enkelte boliger var monteret med støjreducerende vindu-er.
Af § 10, pkt. 10.1, i Lokalplan nr. fremgår bl.a., at det, forinden ny bebyg-gelse må tages i brug til støjfølsom anvendelse, for de primære opholdsarealer skal sikres, at støjniveauet ikke overstiger 55 dB(A) fra vejtrafik. Det fremgår endvidere, at der skal anlægges en støjmur eller støjvold langs Vej 2, hvis de i bestemmelsen indeholdte grænseværdier overskrides.
Det er ubestridt, at der langs Vej 2 er opført en støjvold, og efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål IB må det lægges til grund, at spørgs-målet om en eventuel overskridelse af det maksimale støjniveau for primære opholdsarealer kun er relevant for ejendommenes førstesal ud mod nævnte vej.
Der er i sagen ikke foretaget lydmålinger med henblik på at fastslå, om det maksimale støjniveau er overskredet, hvorved bemærkes, at hastigheden på Vej 2 er blevet nedsat med 10 km/t, siden Virksomhed afgav sin supplerende redegørelse af 1. juli 2006 om trafikstøj, og det fin-des ikke, som sagen foreligger oplyst, muligt på andet grundlag med fornøden sikkerhed at fastslå, om støjniveauet er overskredet.
Appellanterne har herefter ikke godtgjort, at der foreligger en mangel ved de ejendomme, de har købt af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte.
Landsretten stadfæster med denne begrundelse byrettens dom.
Efter sagens udfald skal appellanterne til boet efter Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte i sagsom-kostninger for landsretten betale 31.250 kr. Beløbet omfatter boet efter Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til advokatbistand har landsretten udover sagens værdi lagt vægt på sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
4
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 7, Appellant 2, tidligere Sagsøger 4, Appellant 3, tidligere Sagsøger 3, Appellant 4, tidligere Sagsøger 8 og Appellant 5, tidligere Sagsøger 6 solidarisk inden 14 dage betale 31.250 kr. til boet efter Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 13-02-2025 kl. 10:00
Modtagere: Appellant 5, tidligere Sagsøger 6, Indstævnte Boet efter Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte , Appellant 2, tidligere Sagsøger 4, Appellant 3, tidligere Sagsøger 3, Appellant 1, tidligere Sagsøger 7, Appellant 4, tidligere Sagsøger 8