Dom
KØBENHAVNS
BYRET
DOM
afsagt den 13. juli 2023
Ankestyrelsen skal anerkende, at betingelserne for at genoptage sagen vedrørende Persons tilskadekomst den 2. oktober 2013 er opfyldt, hvorfor Ankestyrelsen skal træffe afgørelse om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring pålægges at genoptage sagen og anerkende, at omstændighederne omkring uheldet den 2. oktober 2013, der overgik Person, gør, at forholdet omfattes af arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3, og Alm. Brand Forsikring A/S derfor er berettiget til at få refunderet de i
2
sagen udbetalte ydelser af statskassen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 49, stk. 5.
Ankestyrelsen har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Parternes synspunkter
Alm. Brand Forsikring A/S har i sit påstandsdokument anført: ”…
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at skadelidte ubestridt, mens han var på arbejde som buschauffør, pådrog sig en psykisk skade under forhold, der må karakteriseres som forsøg på redning af menneskeliv.
Det gøres videre gældende, at det ubestridt, ikke var en del af skadelidtes ar-bejde som buschauffør at forsøge at redde menneskeliv.
Det gøres i den forbindelse gældende at forsøget på redning af menneskeliv i øvrigt ikke blev udført på en kollega, eller på en passager i bussen som skade-lidte som en del af sit arbejde var fører af.
Det gøres på den baggrund gældende, at forholdet er omfattet af arbejdsska-desikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3, hvorfor sagsøger, i overensstemmelse med D.f.U. 9851/63, er berettiget til refusion af de i forbindelse med skaden afholdte udgifter, jf. arbejdsskadesikringslovens § 49, stk. 5.
Det gøres supplerende gældende, at en særregulerende bestemmelse omkring redning af menneskeliv i bestemmelsen § 4, stk. 2, nr. 3, jf. ASL § 49, stk. 5, har forrang overfor den almindelige bestemmelse om anerkendelse af ulykker efter arbejdsskadesikringslovens bestemmelser, jf. princippet i lex specialis.
Det gøres herefter gældende, at der skete en ikke uvæsentlig sagsbehandlings-fejl, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved afgørelse af 23. september 2019 afviste sagsøgers krav på genoptagelse og refusion af afholdte erstatningsudgif-ter.
Afsluttende gøres det gældende, at betingelserne for genoptagelse på ulovbe-stemt grundlag følgelig er opfyldt.
…”
Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført:
3
”…
Anbringender
Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det overordnet gældende, at Alm. Brand ikke har godtgjort et tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 23. marts 2020 (bilag 2) om afslag på at genoptage på ulovbestemt grundlag.
Ankestyrelsen har med rette vurderet, at der ikke er grundlag for, at Arbejds-markedets Erhvervssikring skulle genoptage afgørelsen af 5. januar 2016 (bilag C) om anerkendelse på ulovbestemt grundlag.
Alm. Brand gør gældende, at der er grundlag for at genoptage behandlingen af sagen, idet der er begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl ved, at der er an-vendt et forkert retsgrundlag.
Ankestyrelsen gør heroverfor gældende, at Ankestyrelsen med rette har vurderet, at der ikke er grundlag for at genoptage sagen.
Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at der ikke er fremkommet væsentlige nye oplysninger af betydning for spørgsmålet om anerkendelse, og at der ikke er sket væsentlige sagsbehandlingsfejl.
Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at Persons skade opstod, da han var på arbejde som buschauffør og oplevede, at bussen han førte blev på-kørt af en bagfrakommende minibus. Person sikrede sig, at passa-gerne i hans egen bus var okay, hvorefter han forlod bussen for at tjekke perso-nerne i minibussen. Da flere af passagererne i minibussen var ilde tilredt, assi-sterede han, indtil ambulancerne ankom til stedet.
Person pådrog sig ved og som følge af forløbet et vrid i nakken og uspecificeret belastningsreaktion, der er anerkendt som en arbejdsskade.
Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 2, stk. 1, at loven omfatter personer, der er ansat til at udføre arbejde for en arbejdsgiver her i landet. Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 1, at alt arbejde for arbejdsgiveren er omfat-tet af arbejdsskadesikringsloven. Det gælder også skader sket under forsøg på redning af menneskeliv under ens arbejde, uanset at det ikke er naturlig del af ens arbejde at redde mennesker.
Arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3, finder alene anvendelse, når en person forsøger at være redde menneskeliv, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng med et sådant arbejde.
Bestemmelsen omfatter ikke redningsforsøg, hvor redningspersonen kommer
4
til skade under udførelsen af arbejde for sin arbejdsgiver. Ankestyrelsen har på den baggrund vurderet, at Arbejdsskadesstyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring) med rette vurderede, at skaden skulle anerkendes efter arbejds-skadesikringslovens § 2, stk. 1.
Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at Person var ansat som bus-chauffør til at udføre arbejde for sin arbejdsgiver, og at ulykken skete som led i dette arbejdet, idet den bus, han førte, blev påkørt af en minibus.
Den efterfølgende situation, hvor han assisterede personerne i den påkørende bus, er en naturlig reaktion i forbindelse med et færdselsuheld, og er derfor så nært forbundet til arbejdet, som færdselsuheldet skete som led i, at det ikke er muligt at udskille det ene fra det andet.
Person uspecificerede belastningsreaktion opstod derfor i forbin-delse med, at han assisterede tilskadekomne, som havde påkørt hans bus – ska-den skete altså som en direkte følge af forhold, der vedrørte hans arbejde. Der er således ikke tale om en skade, der er sket som følge af forhold, der er arbejdet uvedkommende.
Ankestyrelsen har derfor med rette vurderet, at der ikke er sket væsentlige sagsbehandlingsfejl i form af, at der er anvendt et forkert retsgrundlag, og at der derfor ikke er grundlag for at genoptage behandlingen af spørgsmålet om anerkendelse.
Alm. Brand har ikke heroverfor redegjort for, hvorfor Ankestyrelsen afgørelse er forkert. Ankestyrelsen skal derfor frifindes.
Alm. Brand har som noget nyt i sit påstandsdokument gjort gældende, at be-stemmelsen om redning af menneskeliv er en særregel, der har forrang for den almindelige bestemmelse om anerkendelse af ulykker efter arbejdsskadessik-ringsloven, jf. princippet om lex specialis.
Dette bestrides i det hele.
Arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3, og § 6 (om anerkendelse af ulykker) regulerer ikke samme forhold.
Bestemmelsen i § 4, stk. 2, nr. 3, er placeret (sammen med § 2 og § 3) i lovens kapitel 2 om lovens område og personer, der er berettigede efter loven. Af indledningen til stk. 2 fremgår:
”Personer, der udfører følgende aktiviteter, er også berettigede ef ter denne lov, jf. §§ 5-7 [Ankestyrelsens kursivering]” .
5
Bestemmelsen i § 6 er derimod placeret i lovens kapitel 3 om arbejdsskadebe-grebet.
§ 4, stk. 2, nr. 3, angår således lovens personkreds og angiver et særligt eksem-pel på en aktivitet (hændelse eller påvirkning), der er omfattet af loven, og som – hvis hændelsen/påvirkningen har medført en personskade, jf. henvisningen til §§ 5-7 – kan begrunde anerkendelse af en arbejdsskade, her i form af en ulykke, jf. § 6.
Bestemmelsen i § 4, stk. 2, nr. 3, angår derfor helt åbenbart ikke betingelserne for at anerkende en arbejdsskade i form af en ulykke efter § 6, idet betingelserne efter § 6 også skal være opfyldt i et tilfælde, der er omfattet af § 4, stk. 2, nr. 3. Bestemmelsen er således ikke lex specialis i forhold til § 6. Bestemmelsen regu-lerer alene en anden situation end § 2.
Det bemærkes for en god ordens skyld, at hvis en ulykke, jf. § 6, er sket under de omstændigheder, der er beskrevet i § 4, stk. 2, nr. 3, refunderes forsikrings-selskabets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udgifter af statskassen, jf. § 49, stk. 5.
Ad hjemvisning
Til støtte for påstanden om hjemvisning gøres det gældende, at hvis retten vur-derer, at betingelserne for at genoptage behandling af sagen på ulovbestemt grundlag er opfyldt, skal sagen hjemvises til Ankestyrelsen med henblik på, at Ankestyrelsen kan træffe afgørelse om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings skal genoptage afgørelsen.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Ved afgørelse af 5. januar 2016 anerkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at skaden, der opstod hos Person den 2. oktober 2013, er en arbejds-skade.
Afgørelsen blev ikke påklaget.
Den 23. september 2019 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse i sa-gen, om ikke at genoptage sagen på forvaltningsretligt grundlag. Det fremgår heraf blandt andet:
”…
6
Afgørelser og beslutninger
Vi kan ikke genoptage sagen på forvaltningsretligt grundlag.
Du kan klage over denne afgørelse inden 4 uger, se sidst i afgørelsen.
Afgørelse
Vi kan ikke genoptage sagen på forvaltningsretligt grundlag.
Hvornår kan en ulykke anerkendes?
En fysisk eller psykisk skade kan anerkendes som en ulykke, hvis skaden er for-årsaget af en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage. (Lov om arbejdsskadesikring § 6, stk. 1)
Begrundelse
Forsikringsselskabet anmodede den 28. november 2018 om refusion af udgifter for den erstatning, som kan tilskrives de psykiske gener, som opstod under Persons forsøg på redning af menneskeliv i den minibus der påkørte Persons bus. Der henvises til Arbejdsskadesikringsloven § 49.
Det fremgår af telefonnotat af 26. juli 2019, at det er en anmodning om forvalt-ningsretlig genoptagelse af spørgsmålet om arbejdsskaden.
Vi kan ikke genoptage sagen på forvaltningsretligt grundlag.
Det følger af de forvaltningsretlige principper om genoptagelse, at en sag kan forvaltningsretligt genoptages hvis:
- Der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at det er sandsynligt, at sagen ville have fået en andet resultat, hvis vi havde haft oplysningerne i for-bindelse med den oprindelige afgørelse.
- Der sker en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af det retsgrundlag, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter.
- Vi i forbindelse med den oprindelige afgørelse begik ikke uvæsentlige sagsbe-handlingsfejl.
Vi traf den 5. januar 2016 afgørelse om arbejdsskaden, hvor vi anerkendte den anmeldte ulykke som en arbejdsskade efter Arbejdsskadesikringsloven § 6, stk. 1. Forsikringsselskabet ønsker nu refusion for udgifter til erstatning og henviser til at Person var med til at redde menneskeliv, som kan henføres til Arbejdsskadesikringsloven § 4, stk. 2, nr. 3.
Vi har lagt vægt på, at ingen af de ovennævnte betingelser for forvaltningsretlig genoptagelse af sagen er opfyldt, især at der hverken er kommet nye oplysnin-ger i sagen eller at vi i forbindelse med den oprindelige afgørelse ikke begik væ-
7
sentlige sagsbehandlingsfejl da vi vurderede, at hændelsen var omfattet af Ar-bejdsskadesikringslovens § 6, stk. 1 og ikke § 4, stk. 2, nr. 3. Jævnfør Arbejdsska-desikringsloven § 49, stk. 5 refunderes forsikringsselskabet alene hvis skaden er anerkendt efter Arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3.
Vi gør opmærksom på, at vores oprindelige afgørelse om anerkendelse af den anmeldte arbejdsskade som en ulykke efter Arbejdsskadesikringsloven § 6, stk. 1 ikke blev påklaget.
Vi kan derfor ikke genoptage sagen pa forvaltningsretligt grundlag.
…”
Denne afgørelse blev den 23. marts 2020 stadfæstet af Ankestyrelsen. Det frem-går heraf blandt andet:
”…
Afgørelse
ALM. BRAND FORSIKRING har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om afslag på genoptagelse af spørgsmålet om anerkendelse.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 23. september 2019.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
•Vi genoptager ikke din sag på ulovbestemt grundlag.
Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.
…
Begrundelsen for afgørelsen om afslag på genoptagelse på ulovbestemt grundlag
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at der ikke kan ske genoptagelse af din sag om aner-kendelse på ulovbestemt grundlag.
Vi bemærker, at vi ikke har taget stilling til genoptagelse efter arbejdsskade-loven. Forsikringsselskabet har kun anmodet om
genoptagelse på ulovbestemt grundlag. Der er desuden alene mulighed
8
for genoptagelse efter arbejdsskadeloven af spørgsmålet om anerkendelse i sa-ger, hvor der er givet afslag på anerkendelse. I din sag er der sket anerkendelse af en arbejdsskade.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at der ikke er oplysninger, der kan medføre genoptagelse af sagen på ulovbestemt grundlag.
I den forbindelse lægger vi vægt på, at der ikke er kommet nye oplysninger, el-ler er sket en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter. Desuden lægger vi vægt på, at der ikke er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.
Forsikringsselskabet har ved anmodningen om genoptagelse anført, at sagen er afgjort efter et forkert lovgrundlag. Forsikringsselskabet har anført, at du var omfattet af loven efter Arbejdsskadelovens § 4, stk. 2, nr. 3, der handler om for-søg på at redde menneskeliv, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde.
Vi bemærker, at sondringen mellem § 4, stk. 2, nr. 3, og § 2, stk. 1, alene har be-tydning for, hvorvidt forsikringsselskabets ydelser refunderes af statskassen og ikke som ellers betales af forsikringsselskabet.
Vi vurderer, at det er korrekt, at sagen er afgjort efter arbejdsskadelovens § 2, stk. 1, hvorefter personer, der er ansat til at udføre arbejde her i landet, er om-fattet af lovens personkreds.
Ved vurderingen lægger vi vægt på, at du kom til skade i forbindelse med ud-førelse af arbejde for din arbejdsgiver, da du var ude for en trafikulykke i for-bindelse med dit arbejde som buschauffør.
Vi henviser til vores principmeddelelse 51-19. Det fremgår heraf, at hvis en red-ningsperson kommer til skade i forbindelse med udførelse af arbejde for sin ar-bejdsgiver, er han omfattet af de almindelige regler om anerkendelse af ulykker, og udgifterne afholdes af den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab.
I sag nr. 2 i principmeddelelsen blev en mekaniker klemt fast under en bil på et autoværksted. En mekanikerkollega løftede den tunge bil for at flytte den fastk-lemte mekaniker og fik vedvarende lænderygsmerter. Ankestyrelsen vurde-rede, at redningsforsøget ikke var omfattet af bestemmelsen om forsøg på at redde menneskeliv. Vi lagde vægt på, at redningspersonen var antaget til at ud-føre arbejde i arbejdsgiverens tjeneste, og at ulykken skete i forbindelse med dette arbejde. Forsikringsselskabet har også anført, at sagen ikke har været tilstrækkeligt oplyst, da der burde have været indhentet politirapport.
9
Vi er opmærksomme på, at sagen er afgjort på baggrund af dine egne forklarin-ger om hændelsen. Vi vurderer dog, at sagen har været tilstrækkeligt oplyst.
Ved vurderingen lægger vi vægt på, at dine forklaringer, der særligt fremgår af de lægelige akter, har været konsekvente igennem hele sagen. Der har været en-kelte afvigelser omkring, hvor mange personer, der var på busserne, men ud over det er der beskrevet det samme forløb mange gange.
Desuden lægger vi vægt på, at der foreligger billeder fra hændelsen, hvoraf fremgår, at handicapbussen ganske vist ikke var ”helt mast” som angivet, men dog var beskadiget. Det fremgår desuden af billederne, at der sad tilskade-komne ældre mennesker i handicapbussen, og at der var blod flere steder på gulvet. Dette taler for, at ulykken har været voldsom.
Vi vurderer derfor, at det ikke var en væsentlig sagsbehandlingsfejl, at Arbejds-markedets Erhvervssikring ikke indhentede politirapport.
Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, sagens lægelige akter, afgørelse af 5. juli 2016 fra Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) og anmodning om genoptagelse af 26. juli 2019.
Om reglerne
Vi genoptager på ulovbestemt grundlag, hvis
•der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis myndig-heden havde haft oplysningerne i forbindelse med den oprindelige afgø-relse, eller
•der sker en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter, eller
•myndigheden i forbindelse med en tidligere afgørelse har begået væsent-lige sagsbehandlingsfejl
…
Bemærkninger til klagen
Almindelig Brand Forsikring har anført, at der mellem forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har været en vis praksis for, at sager, hvor der er en arbejdsgiver, blev behandlet af selskabet for derefter at anmode om refusion af erstatningen, hvis det måtte vise sig, at sagen retligt hører til un-der Arbejdsskadelovens § 4.
Almindelig Brand Forsikring har bemærket, at det forhold, at de ikke har klaget over afgørelsen, på ingen vis fratager dem retten til at anmode om genopta-gelse, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets
10
Erhvervssikring har begået en fejl.
Vi vurderer, at det var korrekt at henføre forholdet under Arbejdsskadelovens § 2, stk. 1. Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen.
Desuden har Almindelig Brand Forsikring anført, at advokaten ved tidligere klage over afgørelse af 5. januar 2016 også klagede over anerkendelse – og ikke kun varigt mén, men Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring) oversendte kun spørgsmålet om varigt mén, hvorefter Ankestyrelsen kun tog stilling til dette. I forbindelse med spørgsmålet om anerkendelse burde politirapporten også have været indhentet.
Vi bemærker, at advokaten i klagen over afgørelsen af 5. januar 2016 anførte, at han var utilfreds med størrelsen af det varige mén, da der var grundlag for va-rigt mén for PTSD-diagnose. Arbejdsskadestyrelsen tolkede klagen som en klage over det varige mén og oversendte spørgsmålet til Ankestyrelsen. I for-bindelse med behandlingen af det varige mén vurderede Ankestyrelsen, at de psykiske følger af ulykken, kunne sammenlignes med en posttraumatisk belast-ningsreaktion.
…”
Alm. Brand har nedlagt påstand om, at afgørelsen om afslag på genoptagelse skal genoptages, og der skal ske hjemvisning af sagen til Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring, angiveligt som følge af, at der skulle være anvendt et forkert retsgrundlag, hvilket er en væsentligt fejl ved den oprindelige afgørelse.
Nærværende tvist vedrører navnlig spørgsmålet om skaden, som skadelidte på-drog sig, er omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 2, eller § 4, stk. 2, nr. 3.
Det fremgår af sagen blandt andet, at Person var ansat som buschauf-før, og at ulykken skete som led i dette arbejde, idet den bus, han førte, blev på-kørt af en minibus. I den forbindelse assisterede han passagererne i den påkø-rende bus. Persons uspecificerede belastningsreaktion opstod i for-bindelse med, at han assisterede tilskadekomne i minibussen, som havde på-kørt hans bus, og den skade, som han pådrog sig, var derfor en direkte følge af forhold, der vedrørte hans arbejde. Retten finder, at skadelidtes reaktion er nært forbundet med arbejdet som buschauffør, hvorfor det ikke kan lægges til grund, at denne assistance, som skadelidtes ydede, ikke kan anses for uvedkommende for en buschauffør.
På denne baggrund finder retten ikke, at Alm. Brand Forsikring A/S har godt-gjort, at der er anvendt et forkert retsgrundlag ved afgørelsen i Arbejdsmarke-dets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen, hvorfor, der som anført af Ankestyrel-sen i sin afgørelse af 23. marts 2020, ikke er grundlag for at genoptage sagen el-
11
ler hjemvise den til fornyet behandling, idet Alm. Brand Forsikring A/S ikke har godtgjort, at der er sket væsentlige sagsbehandlingsfejl.
Herefter frifindes Ankestyrelsen.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Ankestyrelsen er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Ankestyrelsen frifindes.
Alm. Brand Forsikring A/S skal til Ankestyrelsen betale sagsomkostninger med 35.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 13-07-2023 kl. 13:00
Modtagere: Sagsøgte Ankestyrelsen, Sagsøger Alm. Brand Forsikring A/S, Advokat Camilla Sylvest Skjolding