Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 4. juni 2025
Sag BS-39180/2023-OLR
(6. afdeling)
Alm. Brand Forsikring A/S
(advokat Camilla Sylvest Skjolding)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Ann-Kristin Rasmussen)
Københavns Byret har den 13. juli 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-5483/2022-KBH).
Landsdommerne Anne Bendfeldt Westergaard, Nicolai Uggerhøj-Winther og Rebekka Høj (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Alm. Brand Forsikring A/S, har principalt nedlagt påstand om, at Ankestyrelsen skal genoptage sagen vedrørende Persons tilskade-komst den 2. oktober 2013, og at Ankestyrelsen skal anerkende, at Persons psykiske gener, PTSD, skal anerkendes efter arbejdsskadesikringslo-vens § 4, stk. 2, nr. 3.
Alm. Brand Forsikring A/S har subsidiært nedlagt påstand om hjemvisning.
Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
2
Der er i forbindelse med sagens behandling for landsretten fremlagt en række nye bilag, herunder fotos optaget på ulykkesstedet den 2. oktober 2013, afgørel-ser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden samt Ankestyrelsens afgørelse af 4. juni 2024 om genop-tagelse af Ankestyrelsens afgørelse af 23. marts 2020 om afslag på genoptagelse.
Af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 5. januar 2016 om anerkendelse af ar-bejdsskaden fremgår bl.a.:
”Begrundelse
Arbejdsskadestyrelsen kan anerkende en ulykke som en arbejdsskade, hvis skaden er forårsaget af dit arbejde, eller de forhold det foregår un-der.
Ulykken den 2. oktober 2013 er en arbejdsskade.
Vi vurderer, at skaden i form af vrid i nakken og uspecificeret belast-ningsreaktion er forårsaget af, at du i forbindelse med dit arbejde blev påkørt bagfra af en minibus.
Vrid i nakken
Vi vurderer, at hændelsen er egnet til at medføre vrid i nakken.
Vi har lagt vægt på, at du i dit arbejde som buschauffør havde samlet passagerer op, og efterfølgende kørt 20 meter, da du blev påkørt bagfra af minibussen, som kørte med en fart på 70-80 kilometer i timen. Vi har endvidere lagt vægt på, at du ved sammenstødet blev kastet frem og ramte forruden, og rattet slog ind i maven. Vi har ligeledes lagt vægt på, at du umiddelbart efter hændelsen blev kørt på skadestuen, hvor du klagede over smerter i nakken.
Derfor anerkender vi vrid i nakken som en arbejdsskade.
Uspecificeret belastningsreaktion
Vi vurderer, at hændelsen er egnet til at medføre psykiske gener. Vi har lagt vægt på, at én af passagererne i minibussen var i livsfare. Endvide-re har vi lagt vægt på, at minibussen var totalt mast og der var meget blod og opkast. Vi har ligeledes lagt vægt på, at du hjalp med at frigøre en af passagererne, der sad fastlåst i sin sikkerhedssele. Efterfølgende kom du i en choktilstand og fik hukommelsestab i 30 til 45 minutter.
Vi er opmærksomme på, at du har fået stillet diagnosen PTSD. Vi vur-derer imidlertid, at hændelsen ikke er egnet til at medføre PTSD, da der ikke er tale om en hændelse af exceptionelt truende eller katastrofelig-nende karakter.
Vi vurderer, at hændelsen er egnet til at medføre uspecificeret belast-ningsreaktion og vi anerkender derfor uspecificeret belastningsreaktion som en arbejdsskade.
…
3
Vi vurderer, at dine psykiske gener ikke udelukkende kan tilskrives ar-bejdsskaden, da vi vurderer, at hændelsen ikke er egnet til at medføre PTSD. Vi vurderer, at hændelsen er egnet til at medføre uspecificeret belastningsreaktion, og at der skal ske et tillæg til det varige mén for dine psykiske gener.
Efter en samlet vurdering har vi derfor fastsat dit varige mén for nak-kegener og psykiske gener til skønsmæssigt 10 procent.”
Arbejdsskademyndighederne har efterfølgende truffet afgørelser om forhøjelse af det varige mén for arbejdsskaden og om erhvervsevnetab.
Af afgørelse af 4. juni 2024 fra Ankestyrelsen vedrørende genoptagelse af sagen fremgår bl.a.:
”ALM. BRAND FORSIKRING A/S har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om afslag på genoptagelse af spørgsmålet om anerkendelse.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 23. september 2019.
Ankestyrelsen traf første gang afgørelse om afslag på genoptagelse den 23. marts 2020. Vi oplyste den 9. januar 2024, at vi har genoptaget din sag om afslag på ulovbestemt genoptagelse.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
•Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal ikke genoptage spørgs-målet om anerkendelse på ulovbestemt grundlag.
Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgø-relse, da vi er kommet frem til samme resultat.
Denne afgørelse træder i stedet for vores afgørelse af 23. marts 2020, der ikke længere gælder.
…
Begrundelse for beslutningen om at genoptage vores afgørelse af 23. marts 2020 om afslag på genoptagelse
En sag kan genoptages på ulovbestemt grundlag, hvis der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis myndigheden havde haft oplysningerne i forbindelse med den oprindelige afgørelse.
En sag kan også genoptages på ulovbestemt grundlag, hvis myndighe-den har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Herudover kan en sag genoptages på ulovbestemt grundlag, hvis der sker en væsentlig æn-
4
dring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprinde-lige afgørelse blev afgjort efter.
Vi har genoptaget vores afgørelse af 23. marts 2020 om afslag på genop-tagelse på ulovbestemt grundlag, fordi vi kom i begrundet tvivl om af-gørelsens rigtighed, der er til prøvelse under retssagen.
Denne afgørelse træder derfor i stedet for vores tidligere afgørelse af 23. marts 2020 om afslag på genoptagelse.
Begrundelse for afgørelsen om afslag på genoptagelse på ulovbestemt grundlag
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke skal genoptage din sag på ulovbestemt grundlag.
Vi vurderer, at der ikke er kommet nye oplysninger, som ville føre til et andet resultat.
Vi vurderer også, at der ikke er sket ændringer i de retlige forhold, samt at der ikke er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.
Hvad er afgørende for resultatet
Du var den 2. oktober 2013 på arbejde som buschauffør. Bussen blev påkørt af en bagfrakommende minibus, som kørte omkring 70-80 km/t. Du sikrede dig, at passagerne i din egen bus var okay, hvorefter du for-lod bussen for at tjekke personerne i minibussen. Da flere af passage-rerne i minibussen var ilde tilredt, assisterede du, indtil ambulancerne ankom til stedet. Du pådrog dig ved og som følge af forløbet et vrid i nakken og uspecificeret belastningsreaktion, der er anerkendt som en arbejdsskade.
Forsikringsselskabet har ved anmodningen om genoptagelse anført, at sagen er afgjort efter et forkert lovgrundlag. Forsikringsselskabet har anført, at du var omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3, der handler om forsøg på at redde menneskeliv, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde.
Vi vurderer, at du ved færdselsuheldet var omfattet af personkredsen i arbejdsskadesikringslovens § 2, stk. 1. Vi lægger vægt på, at du var på arbejde som buschauffør, da din bus blev påkørt af en minibus.
Vi lægger også vægt på, at det først var efter færdselsuheldet, at du as-sisterede personerne i minibussen og derved udøvede forsøg på red-ning af menneskeliv.
Forsøget på redning af menneskeliv var en direkte følge af færds-elsuheldet, som skete som led i dit arbejde som buschauffør. Der er tale om en samlet hændelse, som fører til arbejdsskaden.
Vi vurderer, at det dermed ikke er muligt at udskille forsøget på red-ning af menneskeliv fra færdselsuheldet, men at der er tale om en sam-
5
let hændelse, hvorfor du var omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 2, stk. 1, ved færdselsuheldet og det efterfølgende forsøg på redning af menneskeliv.
Forsikringsselskabet har også anført, at sagen ikke har været tilstrække-ligt oplyst, da der burde have været indhentet politirapport.
Vi er opmærksomme på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har af-gjort på baggrund af dine egne forklaringer om hændelsen. Vi vurderer dog, at sagen har været tilstrækkeligt oplyst.
Ved vurderingen lægger vi vægt på, at dine forklaringer, der særligt fremgår af de lægelige akter, har været konsekvente igennem hele sa-gen. Der har været enkelte afvigelser omkring, hvor mange personer, der var på busserne, men ud over det er der beskrevet det samme for-løb mange gange.
Desuden lægger vi vægt på, at der foreligger billeder fra hændelsen, hvoraf fremgår, at minibussen ganske vist ikke var "helt mast" som an-givet, men dog var beskadiget. Det fremgår desuden af billederne, at der sad tilskadekomne ældre mennesker i minibussen, og at der var blod flere steder på gulvet. Dette taler for, at ulykken har været vold-som.
Vi vurderer derfor, at det ikke var en væsentlig sagsbehandlingsfejl, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke indhentede politirapport.
Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, sagens lægelige akter, afgørelse af 5. juli 2016 fra Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) og anmodning om genoptagelse af 26. juli 2019."
Der er mellem parterne enighed om, at afgørelsen af 4. juni 2024 danner grund-lag for landsrettens prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse om afslag på genopta-gelse.
Person er i efteråret 2024 afgået ved døden. Alm. Brand Forsikring A/S’ krav er som følge heraf endelig opgjort til 1.860.172 kr.
Retsgrundlag
Arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3, lyder:
”§ 4. …
Stk. 2. Personer, der udfører følgende aktiviteter, er også berettigede ef-ter denne lov, jf. §§ 5-7:
…
3) Forsøg på at redde menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle tab, når forsøget uden at være arbejde ef-ter § 2 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde.”
6
Arbejdsskadesikringslovens § 49, stk. 5, er sålydende:
”§ 49. …
…
Stk. 5. Når en skade er indtruffet som følge af sikrede personers forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 4, stk. 2, nr. 3, refunderes forsikringssel-skabets eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ydelser som led i op-gavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, af statskassen.
…”
Bestemmelserne i arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3, og § 49, stk. 5, bygger på den dagældende lov nr. 205 af 6. juli 1916 om Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde (ulykkesforsikringsloven).
Denne lovs § 3, stk. 1, og § 74, stk. 4, lød:
”§ 3. Forsikringen omfatter Ulykkestilfælde, der opstaar ved den forsik-redes i denne Lov omhandlede Beskæftigelse, eller ved de Forhold, hvorunder den foregaar. Endvidere omfatter Forsikringen Ulykkestil-fælde, der bevisligt skyldes den forsikredes Forsøg paa Redning af Menneskeliv, naar dette sker i Sammenhæng med saadan beskæftigelse.
…
§ 74. …
Erstatning for Ulykkestilfælde, indtrufne under Forsøg paa Redning af Menneskeliv (jfr. § 3), godtgøres ethvert anerkendt Forsikringsselskab eller Forsikringsforbund af Statskassen.”
I bemærkningerne til bestemmelserne hedder det bl.a. (Rigsdagstidende 1914-15, 1. samling, tillæg A, sp. 3248-49 og 3269):
”I § 3, første Stykke er optaget en Bestemmelse om, at Forsikringen ogs-aa gælder Ulykkestilfælde, som bevisligt skyldes den forsikredes Forsøg paa Redning af Menneskeliv, naar dette sker i Sammenhæng med en Be-skæftigelse, som omfattes af Loven. Tilsvarende Bestemmelser findes i Lov af 3. April 1900 § 1, jf. Lov af 30. Marts 1906 samt Lov af 1. April 1905 § 9. Det synes rimeligt at give denne i sig selv naturlige Regel al-mindelig Anvendelse for hele det Omraade, Forslaget finder Anvendel-se paa. Hermed maa sammenholdes § 74, sidste Stykke, hvorefter Er-statningerne skal godtgøres Forsikringsselskabet af Statskassen.”
…
Endelig har man i § 74, sidste Stykke, foreslaaet, at Erstatninger for Ulykkestilfælde, indtrufne under Forsøg paa Redning af Menneskeliv under de i § 3 omhandlede Forhold godtgøres det paagældende Forsik-ringsselskab af Statskassen. En tilsvarende Bestemmelse findes i Loven af 1. April 1905, § 9. Det synes rimeligt at give den almindelig Anven-delse.”
7
Ulykkesforsikringsloven blev revideret ved lov nr. 183 af 20. maj 1933. I forbin-delse hermed udgik bestemmelsen i den dagældende lovs § 3. Der blev samti-dig optaget en bestemmelse i lovens § 77, stk. 2 (svarende til den dagældende lovs § 74). § 77, stk. 2, lød herefter:
”§ 77. …
Stk. 2. Erstatning for Ulykkestilfælde, indtruffet under Forsøg paa Red-ning af Menneskeliv, udredes af Statskassen i Overensstemmelse med Reglerne i denne Lov, uanset om paagældende iøvrigt falder ind under Lovens bestemmelser.”
Af bemærkningerne til bestemmelserne fremgår bl.a. (Rigsdagstidende 1930-31, tillæg A, sp. 4345 og 4361):
”Til § 3.
…
Endvidere er Bestemmelsen i den gældende Lov om, at Forsikringen omfatter Ulykkestilfælde, der skyldes den forsikredes Forsøg paa Red-ning af Menneskeliv, udeladt i Overensstemmelse med Udvalgets Indstilling, se Beretningen Sp. 4433. En Bestemmelse om, at Staten i dis-se Tilfælde skal yde Erstatning, er optaget i Forslagets § 77.
Til § 77.
…
Ministeriet mener at kunne tiltræde Forslaget om, at Statskassen i alle Tilfælde udreder Erstatning for Ulykkestilfælde, indtruffet under For-søg paa Redning af Menneskeliv, uanset om tilskadekomne iøvrigt fal-der ind under Lovens Bestemmelser. De ved en saadan Udvidelse forø-gede Udgifter for Statskassen kan næppe blive store.”
I beretningen til lovforslaget, optrykt som bilag 1, hedder det bl.a. (Rigsdagsti-dende 1930-1931, tillæg A, sp. 4433 og 4440):
”8. Forskellige Ændringer.
…
§ 3.
I 1. Stk. udgaar Ordene ”den forsikredes Forsøg paa Redning af Menne-skeliv” .
Motivering:
Der er i Udvalget Enighed om, at der bør ydes Erstatning for Ulykke-stilfælde, indtrufne under ethvert Forsøg paa Redning af Menneskeliv, uanset om dette sker i Sammenhæng med en Beskæftigelse, der falder ind under Loven eller ej. Ligeledes er der Enighed om, at Staten i alle Tilfælde bør udrede Erstatningen, og man stiller derfor Forslag om en dertil sigtende Ændring til Lovens § 74.
…
§ 74:
8
Sidste Stykke affattes saaledes:
”Erstatning for Ulykkestilfælde, indtrufne under Forsøg paa Redning af Menneskeliv, fastsættes i Overensstemmelse med Reglerne i denne Lov, uanset om paagældende i øvrigt falder ind under Lovens Bestemmel-ser, og udredes af Statskassen” .
Motiveringen:
Som bemærket ovenfor under Bemærkningerne til Ændringerne i § 3 er Udvalget enigt i, at der skal kunne udbetales Erstatning i ethvert Til-fælde, hvor en Person – uanset om han iøvrigt falder ind under nærvæ-rende Lovs Bestemmelser, jf. navnlig §§ 50, 54, 66 og 71 – kommer til Skade under Forsøg paa Redning af Menneskeliv. Det maa formentlig erkendes, at den Skade, som forvoldes ved saadanne Ulykkestilfælde, bør erstattes, og Erstatningerne vil naturligt kunne fastsættes efter Reg-lerne i Ulykkesforsikringsloven.
Ved det her omhandlede Ændringsforslag foreslaas det, at Staten skal bære de heraf flydende Udgifter. Om disses Størrelse er det ikke muligt at sige noget bestemt, men man kan formentlig gaa ud fra, at det ikke vil dreje sig om større Beløb.”
Bestemmelserne blev ændret ved lov nr. 171 af 13. april 1938. I lovforslaget hedder det om § 3 og § 75 (tidligere § 74) bl.a. (Rigsdagstidende 1937-38, tillæg A, sp. 3395-3398):
Ӥ 2.
I Ulykkesforsikringslovens § 3, Stk. 1, 3. Linie, indsættes efter Ordet ”paa” Ordene: ”Redning af Menneskeliv,” .
…
§ 10.
I Ulykkesforsikringslovens § 75 udgaar Stk. 2 og erstattes af følgende: ”Stk. 2. Naar Ulykkestilfælde indtrufne under Forsøg paa Redning af Menneskeliv henhører under § 3, Stk. 1, godtgøres Erstatningen ved-kommende Forsikringsselskab eller Forsikringsforbund af Statskassen, medmindre paagældendes efter Loven forsikrede Arbejde er af en saa-dan Art, at Forsøg paa Redning af Menneskeliv indgaar som en naturlig Bestanddel i selve Arbejdet.
…” ”
I bemærkningerne til ændringerne hedder det bl.a. (Rigsdagstidende 1937-38, tillæg A, sp. 3407-08):
”Til § 10.
…
Ved den nugældende Ulykkesforsikringslov er Bestemmelsen om Ulykkestilfælde under Forsøg paa Livredning helt udgaaet af § 3 og er-stattet med Reglen i § 75, Stk. 2, der dog er udvidet, idet Begrænsningen til Ulykkestilfælde, der indtræffer i Sammenhæng med Beskæftigelse af den i Loven i øvrigt omhandlede Art, er bortfaldet. Det er i Bestemmel-sen positivt fastsat, at Erstatningerne for disse Ulykkestilfælde udredes af Statskassen.
9
Den anførte Bestemmelse i Ulykkesforsikringsloven af 1927 gav utvivl-somt Personer, der var beskæftiget i Udlandet under saadanne Forhold, at de var forsikrede, f. Eks. Søfolk og Gesandtskabspersonale, en Ret til at være forsikrede ved Ulykkestilfælde, der indtraf ved Forsøg paa Redning af Menneskeliv. Da Socialministeriet maa formene og i Anled-ning af et foreliggende Tilfælde overfor Direktoratet har udtalt, at Be-stemmelsen i den nugældende Lovs § 75, Stk. 2, kun omfatter Redning af Menneskeliv her i Landet, har Direktoratet gjort opmærksom paa, at denne Forstaaelse af Bestemmelsen i § 75, Stk. 2, vil medføre, at de for-an anførte Kategorier af forsikrede vil være uforsikrede med Hensyn til Ulykker under Livredning, ogsaa hvis Livredningsforsøget sker i For-bindelse med deres Arbejde.
Paa den anden Side har Direktoratet tillige gjort opmærksom paa, at den nugældende Lovs § 75, Stk. 2, i visse Tilfælde vil kunne give ubilli-ge Resultater, nemlig for saadanne Personers Vedkommende, i hvis for-sikrede Arbejde Forsøg paa Redning af Menneskeliv indgaar som en normal eller endog væsentlig Del, saasom Brandvæsenets og Rednings-korpsenes Personale samt Opsynet ved Søbadeanstalter o. lign., idet der ikke synes at være tilstrækkelig Grund til, at Forsikringsselskabet, der beregner særlige Præmier for saadant farligt Arbejde, faar Ydelserne godtgjort af Staten, eller til, at saadanne – i visse Tilfælde erhvervsmæs-sige – Foretagender ikke skal udrede den for det omhandlede Arbejde forsikringsmæssigt set rigtige Præmie. Derimod vil der være rimelig Grund til, at Statskassen stadig udreder Erstatningen for de ovenfor nævnte Personers Vedkommende, der omfattes af den ældre Lovs § 3, Stk. 1, 2. Punktum, for saa vidt angaar Livredningsforsøg, der ikke fo-regaar i vedkommende Virksomheds Interesse. …”
Bestemmelserne er videreført med enkelte redaktionelle og sproglige justerin-ger. Med vedtagelsen af arbejdsskadesikringsloven, lov nr. 422 af 10. juni 2003, der trådte i kraft den 1. januar 2004, fik de deres nuværende affattelse og place-ring i lovens § 4, stk. 2, nr. 3, og § 49, stk. 5.
Administrativ praksis
Af Ankestyrelsens principmeddelelse 9-24 om arbejdsskade - redning af men-neskeliv - personkreds - omfattet af loven fremgår bl.a.:
”Principmeddelelsen fastslår
For at en skade kan dækkes efter arbejdsskadesikringsloven, skal til-skadekomne være omfattet af lovens personkreds. Der gælder i den forbindelse særlige regler, når en sikret person kommer til skade i for-bindelse med forsøg på redning af menneskeliv.
Følgende tre persongrupper er omfattet af loven i relation til redning af menneskeliv, men på forskelligt grundlag:
•Personer, der forsøger at redde menneskeliv i arbejdstiden, hvor redning af menneskeliv er en naturlig del af deres arbejde, vil være direkte omfattet af lovens almindelige regel i § 2.
10
•Personer, der forsøger at redde menneskeliv i sammenhæng med deres arbejde uden, at redning af menneskeliv er en naturlig be-standdel af arbejdet, vil være omfattet af loven efter § 4, stk. 2, nr. 3.
•Personer, der forsøger at redde menneskeliv, hvor det er helt uden forbindelse med et arbejdsforhold, vil være omfattet af loven efter § 4, stk. 2, nr. 4.
Personer, der forsøger at redde menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle tab, når forsøget uden at være en naturlig bestanddel af arbejdet, sker i sammenhæng med sådant arbej-de, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. I disse tilfælde refunderes forsikringsselskabets eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ydelser af statskassen (§ 4, stk. 2, nr. 3, jf. § 49, stk. 5). Det afgørende for, om statskassen refunderer, er, om forsøg på redning af menneskeliv kan anses for en naturlig bestanddel af den tilskadekomnes arbejde.
Hvis en person kommer til skade i forbindelse med forsøg på redning af menneskeliv, når personen er på arbejde, og redning af menneskeliv er en naturlig bestanddel af arbejdet, er personen omfattet af de almin-delige regler om lovens personkreds (§ 2). Som eksempel herpå kan nævnes brandvæsnet, ambulancereddere, læger, livreddere o.l. Ydel-serne afholdes i det tilfælde af den sikringspligtige arbejdsgivers forsik-ringsselskab, jf. § 49, stk. 1, og statskassen yder ikke refusion.
Også personer, der forsøger at redde menneskeliv, uden at det sker i forbindelse med et arbejdsforhold, er omfattet af loven. I disse tilfælde betaler statskassen ydelserne efter loven (§ 4, stk. 2, nr. 4, jf. § 49, stk. 6).
En ulykke sket i forbindelse med redning af menneskeliv kan anses for omfattet, hvis ulykken er sket i nær tidsmæssig og geografisk tilknyt-ning til den hændelse, der nødvendiggjorde den reddende indsats. Derudover skal den reddende indsats objektivt være nødvendig.
I sag nr. 1 var tilskadekomne i gang med kantsprøjtning af emner. Der opstod røgudvikling, som han forsøgte at slukke med en pulverslukker. Herefter opstod en eksplosion, og han blev slemt forbrændt. Ifølge for-sikringsselskabet var brandskaden opgjort til 65 millioner kr.
Ankestyrelsen tiltrådte underinstansens afgørelse om at anerkende et ulykkestilfælde, der skyldtes tilskadekomnes arbejde eller de forhold, hvorunder det var foregået, og med arbejdsgiveren som sikringspligtig arbejdsgiver.
Vi vurderede, at der ikke var tale om forsøg på at redde menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle tab. Vi tillagde det afgørende betydning, at han var antaget til at udføre arbej-de i arbejdsgiverens tjeneste, og at ulykken indtraf i forbindelse med dette arbejde. Det forhold, at tilskadekomne medvirkede til at begrænse omfanget af ulykken, kunne ikke i sig selv føre til, at tilfældet skulle henføres under bestemmelsen om redning af menneskeliv, forebyggelse af ulykker eller afværgelse af større materielle og kulturelle tab.
11
I sag nr. 2 besvimede en fodermester og faldt med ansigtet ned i gyllen, da han forsøgte at redde sin besvimede kollega ud af den gylletank, de var ved at rengøre.
Ankestyrelsen vurderede, at redningsforsøget var omfattet af bestem-melsen om forsøg på at redde menneskeliv, som ikke var arbejde, men dog skete i sammenhæng med et sådant arbejde. Vi lagde særligt vægt på, at redning af menneskeliv ikke er en naturlig bestanddel af arbejdet som fodermester.
I sag nr. 3 blev en hjemmeplejeleder bidt i hånden, da hun forsøgte at hjælpe en tilfældig forbipasserende kvinde, der fik et ildebefindende med krampeanfald ud for tilskadekomnes arbejdsadresse.
Ulykken var omfattet af lovens bestemmelse om forsøg på redning af menneskeliv, hvor dette ikke indgik i arbejdet for arbejdsgiveren, men dog skete i forbindelse med arbejdet.
I sag nr. 4 blev en mandlig pædagog i sin fritid under en bytur med to kammerater, udsat for et voldeligt overfald og råbte advarende til kammeraterne. Den ene kammerat nåede at undvige det voldelige over-fald, mens den anden kammerat blev overfaldet næsten samtidig med tilskadekomne.
Ankestyrelsen vurderede, at der ikke forelå forsøg på redning af men-neskeliv i lovens forstand. Pædagogen var således ikke omfattet af per-sonkredsen.
Begrundelsen for afgørelsen i relation til den ene kammerat var, at det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at denne kammerat havde været i livsfare, og at pædagogens konkrete indgriben i form af advarende råb ikke kunne anses for tilstrækkeligt til, at der forelå et redningsforsøg i lovens forstand.
Begrundelsen for afgørelsen i relation til den anden kammerat var, at pædagogen og denne kammerat blev overfaldet næsten samtidig, og at der derfor ikke forelå et redningsforsøg i lovens forstand.”
Anbringender
Alm. Brand Forsikring A/S har i påstandsdokument af 2. april 2025 anført bl.a.:
”Sagens parter er uenige om, hvordan skaden skal anerkendes efter ar-bejdsskadesikringslovens regler. Retssagen har ingen betydning for skadelidtes modtagelse af ydelser og erstatning efter arbejdsskadesik-ringsloven, idet skadelidte har fået betaling fra Alm. Brand Forsikring. Problemstillingen har alene betydning i forhold til, hvem der endeligt skal betale dem, idet sagen grundlæggende vedrører refusion, jf. ASL § 4, stk. 2, nr. 3, jf. § 49, stk. 5.
Der er således mellem parterne enighed om, at hele skaden skal anerken-des som en arbejdsskade.
12
Der er blot uenighed om, hvorvidt hændelsesforløbet kan opdeles, og efter hvilken bestemmelse de enkelte dele af hændelsesforløbet i givet fald skal anerkendes. En opdeling af anerkendelsen har ingen betyd-ning for skadelidte.
Som anført på Alm. Brand Forsikrings støttebilag, finder Alm. Brand Forsikring, at skadelidte fik sine nakkegener i bussen, da han blev på-kørt bagfra af minibussen, og at disse korrekt er anerkendt efter ASL § 6, jf. …
Alm. Brand Forsikring finder, at skadelidte fik sine psykiske gener, da han gik ind i minibussen for at skære passagerne fri og så de svært til-skadekomne passagerer i minibussen. Hans handlinger i minibussen var redning af menneskeliv, og de psykiske gener han pådrog sig her skulle have været anerkendt efter ASL § 4, stk. 2, nr. 3, om redning af menneskeliv.
Alm. Brand Forsikring finder derfor, at der er begået sagsbehandlings-fejl, da der er anført den forkerte lovhjemmel. Alm. Brand Forsikring gør gældende, at Ankestyrelsen derfor skal genoptage sagen, da Anke-styrelsen er forpligtet til at træffe korrekte afgørelser. Sagens problem-stilling er som illustreret på støttebilag:
Pilen illustrer skadelidtes færden (og ikke hvem der påkørte hvem), idet skadelidte går fra den store bus, hvor skadelidte er chauffør, og over i minibussen, hvor skadelidte ser de tilskadekomne og får psykiske ge-ner.
Sagens problem for landsretten er dels spørgsmålet, om hændelsesfor-løbet i en anerkendelse kan opdeles, og om den ene del af hændelses-forløbet skal anerkendes som redning af menneskeliv, jf. ASL § 4, stk. 2, nr. 3, i stedet for som en ulykke.
Ad selve skaden og hændelsesforløbet:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at skadelidte, mens han var på arbejde som buschauffør, pådrog sig en psykisk skade
13
under forhold, der må karakteriseres som forsøg på redning af menne-skeliv.
Alm. Brand Forsikring finder, at skadelidte i sammenhæng med sit ar-bejde som buschauffør den 2. oktober 2013 forsøgte at redde menneske-liv, idet han gik ind i minibussen og forsøgte at redde de tilskadekomne passagerer. Det fremgår af …, at:
” Klienten husker, at han skar selen over til en passager i minibussen, som ikke kunne tale, men kun var i stand til at kommunikere med øjnene.” Samt:
” En ældre mand sad fastlås i sin sikkerhedssele, så han ikke kunne komme ud. Undersøgte løb tilbage til sin bus for at finde værktøj for at frigøre den fastspændte.” jf. …
Til støtte for Alm. Brand Forsikrings påstand gøres det gældende, at skadelidte fik sine psykiske gener (PTSD) ved, at skadelidte den 2. ok-tober 2013, gik ind i minibussen og med værktøj skar alvorligt tilskade-komne passagerer fri, jf. … Denne del af hændelsesforløbet skulle være anerkendt efter arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3 med refu-sion, jf. arbejdsskadesikringslovens § 49, stk. 5.
Det er Alm. Brand Forsikrings opfattelse, at skadelidte ved at køre sin rutebus som buschauffør fik nakkegener/gener efter forvridning af halshvirvelsøjlen, og at disse på det foreliggende grundlag kan aner-kendes efter arbejdsskadesikringslovens § 2, jf. § 6, jf. …, som omfattet, og uden refusion.
Der er samlet tale om de gener, der fremgår af Ankestyrelsens afgørelse af 13. oktober 2016, jf. bilag 5, som Ankestyrelsen samlet har vurderet til 18 procent i godtgørelse for varigt mén, og som har givet et samlet en-deligt erhvervsevnetab på 70 procent, jf. …
Det bestrides, at der er tale om én samlet hændelse, idet det gøres gæl-dende, at hændelsen og skadelidtes gener kan og bør adskilles i 2 sepa-rate påvirkninger; dels den fysiske påvirkning af skadelidtes legeme ved påkørslen af den bus han var chauffør i og dels den psykiske på-virkning skadelidte var udsat for, da han efter sammenstødet gik ind i minibussen for at tilse dennes passagerer.
Det er mærkværdigt, at Ankestyrelsen ikke kan opdele hændelsesforlø-bet i to separate dele, når méngraden kan opdeles i hhv. varigt mén for fysiske skader og varigt mén for psykiske skader i fastsættelsen af ska-delidtes méngrad.
Skadelidtes arbejde som buschauffør:
Det gøres videre gældende, at det ubestridt, ikke var en del af skadelid-tes arbejde som buschauffør at forsøge at redde menneskeliv.
Det gøres i den forbindelse gældende at forsøget på redning af menne-skeliv i øvrigt ikke blev udført på en kollega, eller på en passager i bus-
14
sen som skadelidte som en del af sit arbejde var fører af, men på passa-gerer i minibussen.
I tillæg hertil bemærkes det, at byretten efter Alm. Brand Forsikrings opfattelse har foretaget en forkert juridisk vurdering af, hvad der er omfattet af ASL § 4, stk. 2, nr. 3, og hvad der er omfattet af arbejdet som buschauffør.
Da skadelidte skar sikkerhedsselen fri på en passager i minibussen, var der tale om redning af menneskeliv, jf. ASL § 4, stk. 2, nr. 3. Dette ligger ud over skadelidtes arbejde som buschauffør. Derfor er der tale om redning af menneskeliv, jf. principmeddelelse 9-24 af 03/06/2024: …
Det gøres på den baggrund gældende, at forholdet er omfattet af ASL § 4, stk. 2, nr. 3, hvorfor Alm. Brand Forsikring er berettiget til refusion af de i forbindelse med skadelidtes psykiske skade afholdte udgifter, jf. ASL § 49, stk. 5.
Det gøres supplerende gældende, at en særregulerende bestemmelse omkring redning af menneskeliv i ASL § 4, stk. 2, nr. 3, jf. ASL § 49, stk. 5, har forrang overfor den almindelige bestemmelse om anerkendelse af ulykker efter arbejdsskadesikringslovens bestemmelser, jf. princippet i lex specialis.
Ad Ankestyrelsens principafgørelse af 3. juni 2024 om redning af men-neskeliv:
Ovenstående understøttes af Ankestyrelsens principafgørelse 9-24 af 3. juni 2024, jf. også sag nr. 2 og sag nr. 2, som i øvrigt er ændret efter denne ankesag er anlagt.
…
Det gøres gældende, at Ankestyrelsens afgørelse af 4. juni 2024, jf. …, er forkert og skal tilsidesættes, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal genoptage spørgsmålet om anerkendelse, når afgørelsen er materi-elt forkert, jf. ovenfor.
Det gøres gældende, at Ankestyrelsen er forpligtet til at træffe materielt rigtige afgørelser.
Alm. Brand Forsikring er opmærksom på, at Ankestyrelsen finder, at der er tale om én samlet skade. Det fastholdes, at hændelsen kan og bør opdeles i 2 separate påvirkninger, fordi det er så klart, at de psykiske gener får skadelidte som følge af forsøg på redning af menneskeliv i minibussen og ikke som følge af den fysiske påkørsel, jf. …
Ankestyrelsen skal genoptage sagen
Ved genoptagelsen af sagen skal Ankestyrelsen træffe afgørelse om:
- at Person forsøg på redning af menneskeliv den 2. okto-ber 2013 var omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3, jf. ASL § 49, stk. 5.
15
- at det betyder, at Ankestyrelsen anerkender Person psy-kiske gener i form af PTSD efter arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3.
- at Person nakkegener efter skaden den 2. oktober 2013 kan anerkendes efter arbejdsskadesikringslovens §§ 2-4, jf. § 6.
- at Ankestyrelsen skal hjemvise udmålingen af det varige mén og er-hvervsevnetab til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
Afsluttende gøres det gældende, at betingelserne for genoptagelse på ulovbestemt grundlag følgelig er opfyldt, jf. U2023.788, U2022.1885H, U2017.1H og U2005.641H.
Hvis landsretten ikke kan give medhold i de principale påstande, men landsretten finder, at Alm. Brand Forsikring har løftet bevisbyrden for fejl i sagsbehandlingen, må landsretten hjemvise sagen.
Sagens værdi
Da skadelidte er afgået ved døden, er betalingerne endeligt opgjort. Der er udbetalt følgende:
- Varigt mén på 18 procent - 125.721 kr. (…)
- Psyk. behandlinger 5.821,55 kr.
- Kapitalerstatning erhvervsevnetab 515.499 kr. (…)
- Løbende erstatning indtil 2025:
o 2018 – 702.630 kr.
o 2019 – 157.141 kr.
o 2020 – 66.684 kr.
o 2021 – 68.244 kr.
o 2022 – 69.036 kr.
o 2023 – 71.124 kr.
o 2024 – 55.206 kr.
Samlet: 1.860.172 kr. ”
Ankestyrelsen har ved påstandsdokument af 3. april 2025 anført bl.a.:
”Sagen angår, om betingelserne for at genoptage skadelidtes, Person, arbejdsskadesag er opfyldt, og er en prøvelse af Ankestyrel-sens afgørelse af 4. juni 2024, hvorved Ankestyrelsen afgjorde, at der ikke skulle ske genoptagelse af spørgsmålet om anerkendelse af skade-lidtes arbejdsskadesag på ulovbestemt grundlag.
Tvisten angår i den forbindelse, om det er med rette, at skadelidte blev anset for omfattet af arbejdsskadesikringsloven i henhold til de almin-delige regler om arbejdsskadesikringslovens personkreds i lovens § 2 – eller om skadelidte, for så vidt angår en del af hændelsesforløbet, i ste-det skulle have været henført under lovens § 4, stk. 2, nr. 3.
Ankestyrelsens hovedsynspunkt er, at der ikke i en situation som den foreliggende kan eller skal ske en opdeling, så skadelidte under en del
16
af hændelsesforløbet er omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 2 og under en anden del af hændelsesforløbet er omfattet af lovens § 4, stk. 2, nr. 3. Der er tale om en samlet hændelse foranlediget af påkørslen af den bus, som skadelidte førte.
Ved Københavns Byrets dom af 13. juli 2023 (herefter ”den indankede dom”) (…) blev Ankestyrelsen frifundet, idet retten fandt, at der ikke er anvendt et forkert retsgrundlag ved anerkendelsen af den pågældende arbejdsskade, hvorfor der ikke er grundlag for at genoptage sagen eller hjemvise den til fornyet behandling med henvisning til, at der skulle være sket væsentlige sagsbehandlingsfejl. Ankestyrelsen mener, at den indankede dom er korrekt og bør stadfæstes. Dette uddybes i det føl-gende afsnit 3.
…
Efter almindelige forvaltningsretlige principper kan en afgjort sag gen-optages, hvis der er fremkommet nye faktiske oplysninger af så væsent-lig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget, da der blev truffet afgørelse, eller hvis der foreligger væsentlige fejl i sagsbe-handlingen i forbindelse med den afgjorte sag.
Spørgsmålet i den foreliggende sag er, om der er grundlag for genopta-gelse som følge af, at skadelidte i forbindelse med anerkendelsen af ar-bejdsskaden ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 5. ja-nuar 2016 (…) blev anset for omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 2, og ikke, for så vidt angår en del af hændelsesforløbet, efter lovens § 4, stk. 2, nr. 3. Sidstnævnte bestemmelse angår forsøg på redning af men-neskeliv mv. Alm. Brand Forsikring A/S ville i givet fald være berettiget til at få refunderet sine ydelser delvist af statskassen, jf. lovens § 49, stk. 5.
Det er Alm. Brand Forsikring A/S, der skal bevise, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt, og at skadelidte ikke (udelukkende) er omfat-tet lovens § 2, stk. 1, men i stedet for så vidt angår en del af hændelses-forløbet er berettiget efter loven i henhold til arbejdsskadesikringslo-vens § 4, stk. 2, nr. 3. Den bevisbyrde er ikke løftet.
Som anført i Ankestyrelsens principmeddelelse 9-24 og med henvisning til det relevante lovgrundlag, vil personer, der forsøger at redde men-neskeliv i arbejdstiden, hvor redning af menneskeliv er en naturlig del af deres arbejde, være direkte omfattet af lovens almindelige regel i § 2, hvorimod personer, der forsøger at redde menneskeliv i sammenhæng med deres arbejde, uden at redning af menneskeliv er en naturlig be-standdel af arbejdet, vil være omfattet af lovens efter § 4, stk. 2, nr. 3. Som eksempel på førstnævnte nævnes brandvæsnet, ambulancered-dere, læger, livreddere o.l.
Som det fremgår af den indankede dom, …, og som det følger af de fo-religgende akter i sagen (…), var skadelidte på skadestidspunktet den 2. oktober 2013 ansat som buschauffør, og ulykken skete som led i dette arbejde, idet den bus, som skadelidte førte, blev påkørt af en bag-frakommende minibus med en hastighed på omkring 70-80 km/t. Efter
17
påkørslen sikrede skadelidte sig i den forbindelse først, at passagerne i den bus, han kørte, var ok, hvorefter skadelidte forlod bussen for at hjælpe passagerne i minibussen, som var kommet alvorligt til skade, indtil ambulancerne ankom til stedet. Skadelidte blev herefter bl.a. tilset af en læge på stedet, som rådede ham til at tage på skadestuen, hvilket skadelidte gjorde senere på dagen (…).
Skadelidte pådrog sig som følge af ovenstående hændelsesforløb et vrid i nakken og uspecificeret belastningsreaktion (…), der af Arbejdsmar-kedets Erhvervssikring blev anerkendt som arbejdsskade den 5. januar 2016 (…), idet det blev vurderet, at skaden (vrid i nakken og uspecifice-ret belastningsreaktion) var forårsaget af skadelidtes arbejde som bus-chauffør, eller de forhold, det var foregået under.
På trods af at redning af menneskeliv generelt set ikke kan anses for at være en naturlig bestanddel af arbejdet som buschauffør, jf. også oven-nævnte principmeddelelse forudsætningsvist, vurderede Ankestyrelsen – svarende til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering – at skade-lidte ved hele ulykken var omfattet af personkredsen i lovens § 2, stk. 1. Skadelidte var således på skadestidspunktet ansat som buschauffør, og ulykken – hvor den bus, som skadelidte førte, blev påkørt af en minibus og skadelidtes efterfølgende forsøg på at redde personerne i den på-gældende minibus – indtraf i forbindelse med skadelidtes arbejde som buschauffør. Skadelidtes forsøg på at redde menneskeliv var således en direkte følge af uheldet, der skete som led i skadelidtes arbejde som buschauffør.
Idet der er tale om en samlet hændelse, hvorunder skadelidte deltager i
forsøg på redning af menneskeliv, der fører til anerkendelse af den an-meldte skade, og hvor der ikke er dele af hændelsesforløbet, der kan udskilles, som ellers anført af Alm. Brand Forsikring A/S, var skadelidte omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 2, stk. 1, da han i forbindelse med sit arbejde som buschauffør var ude for en arbejdsulykke.
Appellanten har under skriftvekslingen i ankesagen anført bl.a., at det er ”underligt, at Ankestyrelsen ikke kan udskille følgerne efter forsøget på red-ning af menneskeliv med følger efter posttraumatisk belastningsreaktion til føl-ge fra følgerne efter den situation, hvor skadelidte som buschauffør i trafikulyk-ke fik en forvridning af halsvirvelsøjlen ”, jf. …
Ankestyrelsen har imidlertid ikke i den indbragte afgørelse taget nær-mere stilling til udskillelsen af følgerne af ulykken. Som det også frem-går af den indbragte afgørelse, er det afgørende for vurderingen deri-mod, at der ikke i en situation som den foreliggende kan eller skal ske en opdeling af hændelsesforløbet, således at skadelidte under en del af hændelsesforløbet er omfattet af § 2 og under en anden del af hændel-sesforløbet er omfattet af § 4, stk. 2, nr. 3. Det skyldes, at der er tale om en samlet hændelse, der udspringer af, at skadelidte som led i sit arbej-de som buschauffør blev påkørt af en bagfrakommende minibus.
Der er således ikke noget grundlag for genoptagelse på ulovbestemt grundlag.”
18
Ankestyrelsen har endvidere under sagens behandling for landsretten præcise-rende anført, at arbejdsskademyndighedernes afgørelser vedrørende anerken-delsen af de psykiske følger som arbejdsskade skal forstås således, at denne skade er henført til og vedrører hændelsens samlede forløb, herunder det ind-ledende færdselsuheld.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen angår også for landsretten, om Ankestyrelsen skal tilpligtes at genoptage skadelidte Persons arbejdsskadesag på ulovbestemt grundlag. Spørgsmålet er nærmere, om det er med rette, at arbejdsskademyndighederne i det hele har anset skadelidte for omfattet af personkredsen i arbejdsskadesik-ringslovens § 2, stk. 1, i forbindelse med færdselsuheldet og den efterfølgende redningsaktion i minibussen den 2. oktober 2013, eller om der skal ske en opde-ling, således at skadelidte må anses for omfattet af personkredsen i lovens § 4, stk. 2, nr. 3, i forbindelse med den sidstnævnte del af hændelsesforløbet. Parter-ne er enige om, at skadelidte for så vidt angår det indledende færdselsuheld, herunder påkørslen og skadelidtes kontrol af passagerer i egen bus, er omfattet af lovens § 2, stk. 1.
Personkredsen i arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3, omfatter den, der udfører aktiviteter med bl.a. forsøg på at redde menneskeliv og forebygge ulykker, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde.
Landsretten har efter sagens oplysninger lagt til grund, at skadelidte på skades-tidspunktet den 2. oktober 2013 arbejdede som buschauffør, og at den bus, som skadelidte i denne egenskab var fører af, blev påkørt af en bagfrakommende minibus med høj hastighed. Efter påkørslen tilså skadelidte først passagerne i sin egen bus, hvorefter han forlod bussen for at hjælpe passagerne i minibussen, der var kommet alvorligt til skade. I den forbindelse løb skadelidte tilbage til sin egen bus for at hente værktøj til at frigøre en passager i minibussen. Han blev på skadesstedet, indtil der ankom ambulancehjælp.
Ved hændelsen pådrog skadelidte sig en skade i form af vrid i nakken og uspe-cificeret belastningsreaktion, der af arbejdsskademyndighederne er blevet aner-kendt som en arbejdsskade i januar 2016. Der er for denne arbejdsskade samlet blevet fastsat godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervsevnetab. Ankestyrelsen har anført, at anerkendelsen af de psykiske følger som arbejds-skade skal forstås således, at denne skade er henført til og vedrører hændelsens samlede forløb, herunder det indledende færdselsuheld.
Landsdommerne Anne Bendfeldt Westergaard og Nicolai Uggerhøj-Winther udtaler:
19
Efter de således foreliggende omstændigheder i forbindelse med ulykken sam-menholdt med oplysningerne om det efterfølgende sagsbehandlingsforløb fin-der disse dommere, at der ikke er fornødent grundlag for at antage, at arbejds-skademyndighederne i den konkrete sag har begået væsentlige sagsbehand-lingsfejl ved at henføre skadelidte til personkredsen i arbejdsskadesikringslo-vens § 2, stk. 1, i forbindelse med hændelsesforløbet i sin helhed og således ikke har søgt at opdele hændelsesforløbet og dens følger for skadelidte mellem den-ne bestemmelse og bestemmelsen i arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at en sådan afgørelse har den konsekvens, at Alm. Brand Forsikring A/S ikke har adgang til refusion af ydelser efter ar-bejdsskadesikringslovens § 49, stk. 5.
Vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom.
Landsdommer Rebekka Høj (kst.) udtaler:
Efter ordlyden af arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 3, og § 49, stk. 5, sammenholdt med forarbejderne hertil, angår adgangen til refusion som formu-leret ved lov nr. 183 af 20. maj 1933 om Forsikring mod Følger af Ulykkestilfæl-de, dagældende § 77, ethvert forsøg på redning af menneskeliv, ”uanset om
paagældende i øvrigt falder ind under Lovens Bestemmelser” .Det er ved de
efterfølgende ændringer alene tilsigtet at undtage refusion for de tilfælde, hvor-efter redningsarbejde udgør en naturlig bestanddel af arbejdet.
Det er således ved formuleringen af bestemmelsen om adgang til refusion netop tilsigtet at udsondre forsøg på redning af menneskeliv fra det af sikrede i øvrigt udførte arbejde. Jeg finder derfor, at den eventuelle andel af Persons arbejdsskade i form af psykiske gener, som måtte hidrøre fra Persons forsøg på redning af menneskeliv, vil være omfattet af arbejdsskadesikringslo-vens § 4, stk. 2, nr. 3, jf. § 49, stk. 5. Der er efter min opfattelse ikke grundlag for at fravige dette, alene som følge af at han i forbindelse med hændelserne ligele-des har pådraget sig en arbejdsskade, som er dækket af arbejdsskadesikringslo-vens § 2, stk. 1.
Jeg finder på den baggrund, at Ankestyrelsens afgørelse om at anskue hændel-serne som ét samlet forløb og i den forbindelse henføre det samlede forløb og den deraf følgende samlede arbejdsskade under arbejdsskadesikringslovens § 2, stk. 1, med den følge at Alm. Brand Forsikring ikke har adgang til refusion af ydelser efter arbejdsskadesikringslovens § 49, stk. 5, for så vidt angår den del af skaden, der måtte hidrøre fra Persons forsøg på redning af menne-skeliv, er forkert.
20
Herefter, og idet der som følge af Ankestyrelsens vurdering af sagen ikke er foretaget lægefaglige vurderinger af, hvilken andel af belastningsreaktionen, som måtte hidrøre fra påkørslen, og hvilken andel af belastningsreaktionen, som måtte hidrøre fra Persons forsøg på redning af menneskeliv i minibussen, finder jeg, at arbejdsskadesagen skal genoptages på ulovbestemt grundlag med henblik på afgørelse heraf.
Jeg stemmer derfor for at ændre byrettens dom således, at Ankestyrelsens afgø-relse af 4. juni 2024 hjemvises.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at byrettens dom stadfæstes
Efter sagens udfald skal Alm. Brand Forsikring i sagsomkostninger for landsret-ten betale 60.000 kr. til Ankestyrelsen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er ved fastsættelsen af beløbet navnlig taget hensyn til sagens omfang og varighed. Hensynet til sagens værdi er også indgået, men er efter sagens karakter tillagt mindre betydning, og omkostningsbeløbet er derfor fast-sat under det angivne interval i de vejledende takster for sagsomkostninger i civile sager.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Alm. Brand Forsikring A/S inden 14 dage betale 60.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 04-06-2025 kl. 10:02
Modtagere: Advokat (H) Ann-Kristin Rasmussen, Appellant Alm. Brand Forsikring A/S, Advokat (L) Camilla Sylvest Skjolding, Indstævnte Ankestyrelsen