Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 2. april 2025
Sag BS-18058/2023-VLR
(5. afdeling)
Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F
(advokat Christian Ditlev Hindkjær)
mod
Aalborg Kommune
(advokat Christian Norup Hostrup)
Retten i Aalborg har den 21. marts 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-48473/2021-ALB).
Landsdommerne Annette Nørby, Alexander M. P. Johannessen og Kim Rasmussen har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F, har gentaget påstanden for byretten om, at indstævnte, Aalborg Kommune, skal anerkende, at påbud af 17. juni 2021 vedrørende reklamebannerne monteret på de nord- og sydvendte gavle på Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F, der er beliggende Adresse 1-2 i Aalborg, er ugyldigt.
Aalborg Kommune har nedlagt påstand om stadfæstelse.
2
Supplerende sagsfremstilling
Der har for landsretten været gennemført syn og skøn ved arkitekt Skønsmand. Af skønserklæring af 21. marts 2024 fremgår bl.a.:
”Spørgsmål 1:
Skønsmanden bedes undersøge Friis-reklamen i bilag 12 og Gavlrekla-merne i bilag 1 og oplyse, hvordan de to reklametyper fremstår i for-hold til hinanden, bl.a. i relation til æstetik, størrelse, fremtoning, ud-tryk og farver.
Særligt bedes skønsmanden forholde sig til skiltenes detaljering i for-hold til bebyggelsens eksisterende arkitektur samt skiltenes størrelse i forhold til omkringliggende bebyggelse.
Svar på spørgsmål 1:
Spørgsmål 1 indeholder flere underspørgsmål som besvares som spørgsmål 1a – 1e for klarhedens skyld.
Ad 1a: Hvordan de to reklametyper fremstår i forhold til hinanden, i relation til æstetik: Begge reklametyper har et meget simpelt budskab, der må formodes at skulle kommunikere i løbet af den korte tid en bro-passage tager. De to reklametyper forsøger dog i forskellig grad at til-
trække sig opmærksomhed. Reklametypen påBilag 1 rummer udeluk-
kende en tekst, der må formodes at henvende sig til dem der i forvejen ved hvad ”HKSDK” er. I modsætning hertil rummer reklametypen på
Bilag 12 et lidt mere komplekst budskab. Reklametypen påBilag 12 ar-
bejder reklamemæssigt i væsentlig højere grad med at tiltrække sig opmærksomhed. Der benyttes både tekst og et figurativt, illustrativt element. Desuden arbejdes der i de to reklametyper med en række an-dre virkemidler der påvirker det æstetiske indtryk, beskrevet under spørgsmål 1b – 1c. Hvor reklametypen på Bilag 1 således i sin æstetik forsøger at tilpasse sig farve- og skalamæssigt til bygningen, forsøger reklametypen på Bilag 12 at tiltrække opmærksomhed til det budskab der ønskes kommunikeret ved at være i kontrast i sin grafiske opbyg-ning, i skala og i farveholdning.
Ad 1b: Hvordan de to reklametyper fremstår i forhold til hinanden i størrelse: Reklametypen på Bilag 1 svarer i højde til cirka 4 ud af Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F 12 etager inkl. den åbne 12. etage, eksl. erhvervsetagerne. I bredden er reklametypen mindre end Appellant E/Fs, tidligere Sagsøger E/F bredde, således at den ikke når ud til nogen af gavlens lodrette hjørneafgrænsninger. Rek-lametypen på Bilag 12 svarer i højde til cirka 8 af Appellant E/Fs, tidligere Sagsøger E/F 12 eta-ger inkl. den åbne 12. etage, eksl. erhvervsetagerne. I bredden spænder
reklametypen i bygningens fulde bredde. Reklametypen påbilag 12 er
således dobbelt så høj som reklametypen påbilag 1 og spænder i højden
over cirka 2/3 af gavlenes totale højde. Reklametypen påBilag 12 spæn-
der endvidere i gavlens fulde bredde, i modsætning til reklametypen på Bilag 1, der ikke når ud til nogen af gavlenes lodrette afgrænsninger.
3
Ad 1c: Hvordan de to reklametyper fremstår i forhold til hinanden i
fremtoning, udtryk og farve: På reklametypen på Bilag 1 er baggrun-
den holdt i én farve tilpasset gavlens ene lodrette del (mørk). Reklamen er tydeligt afgrænset fra gavlen af en ramme i en anden farve end byg-ningens (gul). Reklametypen på Bilag 12 rummer 3 felter af forskellig størrelse i signalfarver (magenta, cyan og gul) opsat på hvid baggrund. To af disse felter spænder vandret i hele gavlens bredde, adskilt af et større felt i baggrundsfarven (hvid) der rummer størstedelen af det fi-gurative element der illustrerer en person, mens det sidste felt (cyan) er
væsentligt mindre. Reklametypen påBilag 12 betjener sig således i
modsætning til reklametypen på Bilag 1 af flere farver og af signalfarver der ikke genfindes i bygningens arkitektur, mens reklametypen på Bilag 1 benytter sig af en baggrundsfarve lånt fra gavlens farvepalet. Rekla-metypen på Bilag 1 er endvidere tydeligt afgrænset i forhold til bygnin-gens gavl med en ramme i en afvigende farve fra gavlene (gul).
Ad 1d – 1e. Skiltenes detaljering i forhold til bebyggelsens eksisterende arkitektur samt skiltenes størrelse i forhold til omkring-liggende bebyggelse.
Besvarelse af spørgsmål 1D – 1E bygger på Appellant E/Fs, tidligere Sagsøger E/F arkitektoni-ske hovedgreb og arkitekterne Person 1 og Person 2's in-tentioner som de er beskrevet, dels i en samtidig kilde i form af en arti-kel i fagtidsskriftet Arkitekten, dels i Erik Iversens biografi om Person 2. Det fremgår, at huset snarere er tænkt i sammenhæng med Limfjordslandskabet, end i sammenhæng med den bagvedliggende æl-dre bebyggelse, idet det hedder i Erik Iversens biografi: ”Limfjordens flade og den langstrakte Limfjordsbro skabte en effektfuld kontrast til det vertikale volumen, der tårnede sig op i byens skyline” (s.66). Denne effekt er som det fremgår af beskrivelsen af Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F i fagbladet Arkitekten, 1958, 9 s. 154, opnået ved at ”Appellant E/Fs, tidligere Sagsøger E/F gavle er lodret opdelt i 2 farver, koks og hvid, for at gøre virkningen af huset højere og slankere” . Dette uddybes yderligere i Erik Iversens biografi: ”Tegnestu-en koncentrerede sig om højhusets ydre fremtoning. Det lykkedes at til-føre bygningen en fornem statur via gode proportioner på højde, dybde og bredde…..Gavlene opdeltes i to halvdele – en vestlig i lys eternit og en østlig i koksgrå eternit – som tilmed blev forskudt en halv etage i højden. Det skabte en optisk illusion om, at højhuset bestod af to meget slanke kasser, der var sat sammen – et raffineret grafisk motiv” (s. 68). Se illustration 01 og 02.
Da gavlmotivet hvorpå reklamerne er monteret således spiller en meget væsentlig og veldefineret rolle i Appellant E/Fs, tidligere Sagsøger E/F arkitektur må spørgs-mål 1d – 1e først og fremmest besvares ud fra, hvordan de to reklame-typer og deres detaljering forholder sig til gavlmotivet som det er be-skrevet.
4
Illustration 01: Jf. Erik Iversens biografi om arkitekten Person 2, var Kol-lektivhuset snarere tænkt til at tilpasse sig Limfjordsbroen og Limfjordsland-skabet end den bagvedliggende eksisterende bebyggelse. Det beskrevne samspil med Limfjordsbroen og arkitekternes hovedidé om at ” Gavlene opdeltes i to halvdele – en vestlig i lys eternit og en østlig i koksgrå eternit – som tilmed blev forskudt en halv etage i højden. Det skabte en optisk illusion om, at højhu-set bestod af to meget slanke kasser, der var sat sammen” fremgår tydeligt. (fo-to: syns- og skønsmanden)
Illustration 02. Samtidigt foto af Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F. Gavlmotivet med opdelingen i ”to meget slanke kasser” ses tydeligt. Endvidere fremgår det, at reklame inkl. figurative elementer (malerspand og pensel) fra starten var indtænkt og altså
5
som sådan ikke er bygningens arkitektur fremmed, men at disse var placeret på bygningen således at de ikke interfererede med gavlmotivet eller bygningskrop-pens kontur og i en let og transparent udformning med bogstaver og øvrige elementer påsat som enkelt elementer på en gitterkonstruktion, så bygningens hovedvolumen ikke sløredes. (Illustration; Hartman, og Villadsen 1979. s. 185.)
Ad 1d; skiltenes detaljering i forhold til bebyggelsens eksisterende arkitektur.
Ingen af de to eksempler respekterer fuldt ud den lodrette opdeling af gavlmotivet, idet de begge to i stører eller mindre omfang slører virk-ningen ved at krydse hen over skellet mellem den lyse og den mørke
del af gavlene. Der er dog den væsentlige forskel, at reklamen ibilag 1
dels tydeligt er påsat gavlene, idet den ikke når ud til bygningens hjør-ner og dels er meget mindre i skala, således at den ikke afbryder skellet mellem den mørke og den lyse del af gavlen på nær så stort et stykke (4 etager i modsætning til 8 etager for reklametypen i bilag 12’s vedkom-mende) og dermed i mindre grad virker forstyrrende for den intendere-
de virkning. Derimod dækker reklamen ibilag 12 dels over skellet mel-
lem de to dele af gavlen i cirka 2/3 af gavlens højde og dels er det visu-elle indtryk af begge dele af gavlen fuldstændigt tildækket i hele rekla-mens højde og bredde, idet reklamen når helt ud til bygningens hjørner (se besvarelse af spørgsmål 1b). Dermed er den ”optisk illusion om, at højhuset bestod af to meget slanke kasser, der var sat sammen” fuld-stændigt sløret. Dertil kommer reklamens meget markante vandrette opdelinger mellem det cyan farvede, det hvide og det gule felt, er i di-rekte modstrid med intentionen om at den lodrette opdeling skulle ”….gøre virkningen af huset højere og slankere” (se besvarelse af spørgsmål 1c).
Man kan derfor entydigt sige, at reklamen iBilag 12 ikke harmonerer
med bygningens arkitektur. For reklamen iBilag 1 må man sige, at den
ikke i samme grad slører den intenderede virkning af gavlmotivet, om end det havde været ønskeligt, at den lodrette opdeling var respekteret. Det gælder i særlig grad, da reklamen har en mørk farve der jf. det ud-leverede billedmateriale falder sammen med den mørke del af gavlen, og balancen mellem de ”to meget slanke kasser, der var sat sammen” dermed forskydes.
1e skiltenes størrelse i forhold til omkringliggende bebyggelse.
Selv om Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F først og fremmest er tænkt til at skulle forholde sig til Limfjordslandskabet og Limfjordsbroen, kan sammenspil mellem reklameskiltene og den omkringliggende bebyggelse ikke ignoreres. Dette gælder i særlig grad genbobebyggelsen Adresse 2, opført 2015-2016. Da Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F og Adresse 2 ligger vis-a-vis ved bro-landingen på Aalborgsiden, udgør de tilsammen i al væsentlighed det samlede arkitektoniske udtryk ved ankomsten ad broen fra nord. Som det fremgår af Bilag 12 og besvarelsen af spørgsmål 1b, så vil reklame-typen på Bilag 12 ikke blot sløre Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F arkitektur i og med gavlmotivet sløres, det vil også i skala være højere end ejendommen Adresse 2 (skønsmæssigt svarende 7 af Appellant E/Fs, tidligere Sagsøger E/F etager målt
fra gadeplan, i forhold til reklametypens 8 etager). Reklametype påbilag
6
12 vil derfor virke stærk dominerende i forhold til det samlede arkitek-toniske indtryk ved brolandingen på Aalborg siden. Se illustration 03.
Illustration 03: Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F i forhold til den nyere genboejendom Adresse 2. De to ejendomme udgør til sammen i al væsentlighed det arkitektoniske udtryk ved brolandingen. (foto: syns- og skønsmanden)
Den nyere bebyggelse Adresse 2 og Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F er placeret som en randbebyggelse foran den eksisterende bebyggelse langs Gade, udført i forlængelse af Vej gennembruddet inden Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F blev opført. Denne bebyggelse står som en markant og homo-gen byfront i røde teglsten, der markerer Aalborgs centrum. Om end dette ikke er et kardinalpunkt da Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F netop er tænkt at skul-le forholde sig til Limfjordsbroen og Limfjordslandskabet i skala og ud-tryk, må reklametypen i Bilag 12 siges i nogen grad at svække virknin-gen af den nævnte homogene og markante byfront, idet reklametypen på Bilag 12 i sig selv med sin højde på cirka 8 etager er i en væsentlig stører skala end rødstensbebyggelsen langs Gade, der er på 6 etager.”
Der er for landsretten endvidere fremlagt et påbud af 3. maj 2024 fra Aalborg Kommune til Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F om fjernelse af to nye reklamebannere fra Appellant E/Fs, tidligere Sagsøger E/F gavle.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F har yderligere anført navnlig, at Aalborg Kom-
munes afgørelse af 17. juni 2021 er udtryk for magtfordrejning og skøn under regel, ligesom kommunen har handlet i strid med det materielle specialitets-
7
princip. Kommunen har i sin afgørelse i strid med byggelovens § 6 D, stk. 2, inddraget lokalpolitiske betragtninger, og kommunen har ved afgørelsen reelt anvendt sin vejledning ”Brug Byen” som et planretligt regelsæt frem for at for-tolke konkret ud fra kriterierne i bestemmelsen. Praksisændringen medfører i realiteten, at der gælder et forbud mod skiltning. I stedet for at meddele påbud burde kommunen være gået frem efter planlovgivningen. Efter afholdelsen af syn og skøn står det nu i øvrigt klart, at de omhandlede reklamebannere ikke virker skæmmende i forhold til omgivelserne.
Aalborg Kommune har heroverfor anført navnlig, at det ikke er godtgjort, at
afgørelsen af 17. juni 2021 lider af retlige mangler. Kommunen har ved afgørel-sen foretaget et konkret og pligtmæssigt skøn, og vejledningen ”Brug Byen” er ikke anvendt som et regelsæt. Det fremgår af forarbejderne til byggelovens § 6 D, stk. 2, at kommunen i et tilfælde som det foreliggende ikke er henvist til at gennemføre en langvarig proces med henblik på udarbejdelse af lokalplan. Af-gørelsen er som forudsat i bestemmelsen truffet ud fra æstetiske hensyn af arki-tekter, der er uddannede til at foretage sådanne vurderinger. Syn og skønnet er uden betydning for sagen, men støtter i øvrigt, at bannerne virker skæmmen-de i forhold til omgivelserne.
Landsrettens begrundelse og resultat
Aalborg Kommune gav den 17. juni 2021 Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F påbud om at fjerne to reklamebannere, der var placeret på gavlene af ejerforeningens ejen-dom, ”Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F” , som er et højhus beliggende på Vej i Aalborg. På-buddet blev meddelt i medfør af byggelovens § 6 D, stk. 2.
Sagen angår, om der er grundlag for at tilsidesætte kommunens påbud som ugyldigt.
Af byggelovens § 6 D, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at skiltning, lysinstallationer og lignende ikke må være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivel-serne. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan kommunalbestyrelsen ved forbud eller påbud sikre opfyldelsen af 1. pkt.
Bestemmelsen i § 6 D blev indsat i byggeloven i 1990, hvortil den uden realitets-ændringer blev overført fra § 44 i den tidligere kommuneplanlov. Af forarbej-derne (Folketingstidende 1989-90, tillæg A, lovforslag nr. L 73, sp. 1853) frem-går, at bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen en skønsmæssig adgang til at gribe ind overfor forskellige forhold ved en fast ejendom ud fra æstetiske hen-syn, og at kommunalbestyrelsen også kan gribe ind overfor allerede eksisteren-de forhold. Det fremgår desuden, at det blev overvejet, om bestemmelsen kun-ne ophæves, idet de omhandlede forhold også ville kunne reguleres i en lokal-plan, men at lovgiver afstod herfra, da lokalplanproceduren i mange tilfælde
8
ville være for ressourcekrævende og for langvarig til løsning af de problemer, som bestemmelsen omhandler.
Efter ordlyden af og forarbejderne til byggelovens § 6 D, stk. 2, finder landsret-ten, at der er tale om en bestemmelse med et vagt og elastisk indhold, der over-lader en betydelig skønsmargin til de kommunale myndigheder, og at tilside-sættelse af kommunens afvejning i medfør af bestemmelsen derfor alene bør ske i klare tilfælde.
Det fremgår af Aalborg Kommunes påbud af 17. juni 2021, at kommunen ud fra æstetiske og arkitekturfaglige overvejelser og med udgangspunkt i de lokale forhold har foretaget en samlet afvejning af, om bannerne virker skæmmende i forhold til omgivelserne. I afvejningen er således indgået bl.a. bannernes detal-jering, størrelse og overskuelighed samt deres integrering i den eksisterende facade og det omkringliggende bymiljø. I afgørelsen er det udtrykkeligt anført, at kommunens vejledning ”Brug Byen” ikke er indgået som et selvstændigt ar-gument i vurderingen. At kommunen har foretaget en konkret og individuel afvejning af relevante hensyn, understøttes desuden af forklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 2 fra Aalborg Kommunes afdeling for byggeri.
Landsretten lægger herefter til grund, at Aalborg Kommune i forbindelse med udstedelsen af påbuddet har foretaget et konkret skøn, der er baseret på saglige hensyn. Henset til den afvejning af relevante hensyn, som kommunen har fore-taget, og forarbejderne til byggelovens § 6 D, stk. 2, finder landsretten , at det hverken er et usagligt hensyn eller i strid med det materielle specialitetsprincip, at afgørelsen i øvrigt har været i overensstemmelse med et politisk ønske i kommunen om en opstramning af praksis på området for skiltning. Det er des-uden ikke godtgjort, heller ikke ved skønserklæringen, at der er grundlag for at tilsidesætte kommunens afvejning.
Vidne 1 og Vidne 2 har om baggrunden for den nævnte opstramning af praksis forklaret, at kommunen havde observe-ret, at der i Aalborg forud for 2016 var sket en udvikling i bybilledet, hvor der i tiltagende grad blev skiltet med store bannere og LED-skærme, og at denne ud-vikling påvirkede byrummet negativt i en sådan grad, at det fra politisk side blev fundet nødvendigt generelt at anlægge en mere restriktiv vurdering af skiltningen i byen. Den ændrede administrative praksis kom til udtryk i bl.a. vejledningen ”Brug Byen” fra 2016.
På denne baggrund, og da byggelovens § 6 D, stk. 2, som nævnt er en bestem-melse med et vagt og elastisk indhold, der overlader en betydelig skønsmargin til de kommunale myndigheder, finder landsretten, at Aalborg Kommune har været berettiget til at ændre administrativ praksis som sket, og at praksisæn-
9
dringen hverken strider mod lighedsgrundsætningen eller forventningsprin-cippet.
Landsretten tiltræder herefter, at det ikke er godtgjort, at Aalborg Kommunes påbud af 17. juni 2021 er behæftet med retlige mangler.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F i sagsomkostninger for landsretten betale 100.000 kr. til Aalborg Kommune. Beløbet vedrører udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F inden 14 dage betale 100.000 kr. til Aalborg Kommune. Beløbet forrentes efter rente-lovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 02-04-2025 kl. 10:00
Modtagere: Advokat (H) Christian Ditlev Hindkjær, Appellant Appellant E/F, tidligere Sagsøger E/F, Indstævnte Aalborg Kommune, Advokat (H) Christian Norup Hostrup