Dom
RETTEN I GLOSTRUP
DOM
afsagt den 23. oktober 2023
Sag BS-13556/2021-GLO
Uniplan Danmark A/S
(advokat Christian Just Werenberg)
mod
IF Skadeforsikring
(advokat Klaus Kastrup-Larsen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 7. april 2021.
Sagen drejer sig om forsikringsdækning under en tegnet All-risk Entrepriseforsikring.
Uniplan Danmark A/S har nedlagt følgende påstand:
IF Skadeforsikring skal til Uniplan Danmark A/S betale 1.380.000 kr. med procesrente fra den 23. september 2020.
IF Skadeforsikring har nedlagt påstand om frifindelse
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Parternes synspunkter
2
Uniplan Danmark A/S har i sit påstandsdokument anført:
”…
SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER:
Omdrejningspunkter
Efter sagsøgers vurdering er der følgende omdrejningspunkter i nær-værende sag:
1. Om All Risk Entrepriseforsikring
2. Om den anmeldte skade
3. Om forløbet frem mod konstatering af fejl i udstøbning
4. Betingelser for forsikringsdækning
a. ” Fysisk skade”
b. ” På den forsikrede genstand”
c. ” Ved uforudsete hændelser”
5. Undtagelser fra forsikringsdækning
a. LEG3-klausulen
b. Andre undtagelser
6. Opgørelse af sagsøgers krav
7. Selvrisici / Serieskader
Ad. 1. Om All Risk Entrepriseforsikring
I ”Entrepriseforsikring” , s. 52ff af Pernille Sølling og Mark Andersen (der er den mest anerkendte danske fremstilling på området) anføres følgende om entrepriseforsikring og All Risk Forsikring:
”Sker der under byggeriet andre skader (end brand, storm, frost, vand-skade, tyveri m.m., red.) på entreprisen, er udgangspunktet, at entre-prenøren i forhold til bygherren er pligtig at afhjælpe disse skader for egen regning. En almindelig ejendomsforsikring dækker ikke byggeska-der. Der kan imidlertid tegnes en forsikring, der som udgangspunkt dækker skade af enhver art, som indtræffer på byggeriet i byggeperio-den.
En sådan all risks forsikring kan tegnes under den kombinerede entre-priseforsikring.
…
All risks forsikringen dækker de arbejder, der indgår i entreprisen…”
Derudover henviser Sølling og Andersen til Højesterets dom i U1996.1196H (rettelig U1996.1161H), hvor Højesteret udtaler følgende:
3
”Det angives i policen, at ikke alene bygherren, men også de til entre-prisens udførelse medvirkende entreprenører er sikrede, og at policen omfatter »Arbejdsobjektet, materialer og midlertidige anlæg ...«. Højesteret finder, at policen herefter i overensstemmelse med udtalel-serne fra Assurandør-Societetet og Entreprenørforeningen må forstås på den måde, at hver enkelt entreprenør skal anses som sikret ikke alene -således som det også uden særlig vedtagelse ville følge af forsik-ringsaftalelovens §54, stk. 1 -i relation til skade på den pågældendes eget arbejde, men også i relation til skade på de øvrige entreprenørers arbejder.”
Det gøres på den baggrund – og særligt i lyset af sagsøgte bemærknin-ger om mangler – gældende, at sagsøger er sikret under den omhand-lede All Risk Entrepriseforsikring i relation til skade på sagsøgers eget arbejde.
Det gøres desuden gældende, at der helt kan ses bort fra sagsøgtes an-vendelse af mangelbegrebet, idet dette ikke har betydning for skader, der opstår før aflevering og som er dækket af forsikringen.
Det bemærkes i den forbindelse, at mangler og skader ikke – som det el-lers gøres gældende af sagsøgte – er hinandens modsætninger i relation til forsikringsdækning; En skade på en entreprenørs eget arbejde, vil udgøre en mangel, hvis arbejdet afleveres med skaden. Dette afskærer imidlertid ikke forsikringsdækning over en kaskoforsikring, hvis der er konstateret en skade i byggeperioden.
Tilstedeværelsen af en skade før aflevering, kan måske bedre og mere præcist udtrykkes som en ”defekt” – og ikke som en mangel, der som bekendt er et juridisk begreb.
Det kan forekomme besynderligt, at entrepriseforsikringen dækker for-hold, der er udtryk for fejl begået af sikrede fx en underentreprenør. For at imødegå dette er det i dækningsundtagelserne (bilag 7, side 8) anført, at der ikke ydes dækning for de såkaldte primærskader, men kun for sekundærskader. I policen, der er gældende i nærværende sag, er den nævnte dækningsundtagelse ændret (ved indsættelse af LEG3-klausul) således, at der ikke længere sondres mellem primærskader og sekun-dærskader, således at alle skader og alle følger dækkes. Forbedringer er dog undtaget. Mere herom nedenfor vedrørende LEG3-dækning.
Sagsøger har indkaldt 2 af sagsøgtes tidligere medarbejdere. Medarbej-derne vil under hovedforhandlingen afgive forklaring om dæknings-omfanget af sagsøgtes All Risk Entrepriseforsikring.
4
Ad. 2. Om den anmeldte skade
Totalentreprenøren på projektet indgik den 8. maj 2019 en underentre-prisekontrakt med Wengé Gulve A/S om udførelse af undergulve og parket på Basecamp i Lyngby for en samlet entreprisesum på 10.500.000 kr. ekskl. moms. Opgaven omfattede 786 boliger, et fælleshus og en parkeringskælder samt tilhørende udearealer.
Der blev i alt udstøbt 16.800 m2 gulve af sagsøger.
Sagsøger udførte som underentreprenør til Wengé Gulve A/S under-gulve på Basecamp, der er omdrejningspunktet for nærværende sag.
Sagsøgers undergulve opbygges sædvanligvis således:
1: støbning af 94 mm EPS beton direkte på bygherrens eksisterende 220 mm huldæk
2: udlægning af 6 mm lyddug kant til kant (den blå skum-måtte) 3: udstøbning af 60 mm fiber slidlag
Arbejdet blev ledet af en af sagsøgers byggeledere, som igangsatte, førte tilsyn med og sørgede for fremdrift af arbejdet, herunder at et arbejds-sjak blev igangsat på byggepladsen om morgenen.
Ved støbningen af den nederste beton (1) starter pumpen med at blande cement, flamingo og vand i karret, hvorefter betonen sammenblandes i den pågældende korrekte tid. Når blandingstiden er overstået ”skydes” blandingen med trykluft derhen, hvor det er planlagt det pågældende
5
arbejde skal udføres. Sagsøgers medarbejdere tager imod blandingen og fordeler indholdet på gulvet. Inden betonen uddeles i en lejlighed, bli-ver lodrette kantbånd stillet op. Et arbejdssjak består af tre medarbej-dere, hvor én person står ved pumpen og sørger for at denne fødes og de to resterende medarbejdere tager imod materialet.
Når den nederste beton har hærdet i tilstrækkelig tid udlægges lyddu-gen (2) af sagsøgers medarbejdere. Som udgangspunkt er der ikke be-hov for, at lyddugen lægges helt op til kantbåndet, idet den normale vægt i den nederste beton sædvanligvis ikke er tilstrækkelig til at give en dårlig lydmåling. Det er således ikke almindelig praksis for støbning af gulve foretaget af sagsøger, at lyddugen lægges helt op til det lod-rette kantbånd, men for den omhandlede gulvtype var det påkrævet. Når betonen for undergulvet er lagt (1), betonen er hærdet og lyddugen udlagt (2), udstøbes det sidste lag (3) på sammen måde som ovenfor (dog med den undtagelse at man i stedet for flamingo blander grus i blandingen). Sagsøgers byggeleder instruerer og udfærdiger kvalitets-kontrol.
Som anført er der tale om den samme udstøbningsproces udført i samt-lige boliger i entreprisen, og det kan herefter lægges til grund, at ska-derne vedrørende sammenstøbning mellem de to betondæk og de op-ståede lydproblemer er opstået i samtlige boliger.
Sagsøger v. Person 1 vil under sin partsforklaring kunne redegøre for arbejdets gang og processen i øvrigt.
Den på Basecamp udførte konstruktion kan illustreres således:
Ad. 3. Om forløbet frem mod konstatering af fejl i udstøbning
6
If har i duplikken gjort gældende, at den udførelse som ubestrideligt har fundet sted efter lydnotatet af 30. oktober 2019, jf. processkrift 1, side 1, nederst og side 2, øverst, ikke har sin baggrund i en uforudset hændelse.
Der blev i alt udstøbt 16.800 m2 gulve af sagsøger.
Som bilag 14 er fremlagt sagsøgers faktura af 17. oktober 2019 sammen med stadeopgørelse 6 af 24. oktober 2019. Af sidstnævnte er det alene de to øverste linjer, der vedrører støbte gulve med de omhandlede pro-blemer. De øvrige linjer vedrører støbte gulve, hvor der skulle lægges trægulve. Disse gulve havde ikke samme problemer.
Af stadeopgørelsens to øverste linjer ses, at der den 24. oktober 2019 var udført 100% af støbearbejdet med de pågældende gulve. Arbejdet med udstøbning var således afsluttet da Riis Akustik redegjorde for proble-merne med trinlyd, og det bestrides derfor, at sagsøger kunne have be-grænset omfanget af skaderne med henvisning til det nævnte notat om trinlydsproblemerne.
Der kan i øvrigt ses bort fra bilag 10, der er en fejludskrift. Datoerne i bilag 10 harmonerer ikke med datoerne for udførelsesperioden.
I perioden oktober 2019 – januar 2020 blev der foretaget en række orien-terende trinlydsmålinger af Riis Akustik med henblik på at kontrollere trinlyden i forhold til forskellige gulvbelægninger og tykkelse af skum-beton. Dette med henblik på at overholde gældende normer og krav. Lydprøverne blev foretaget før indsættelse af døre, støbning af skakte, lukning af facade med fuger mv. i byggeriet.
Af lydnotat af 30. oktober 2019 (bilag 1) vedrørende lydmålinger udført den 28. oktober 2019 fremgår følgende:
”1. Formål
Der er gennemført orienterende målinger af trinlydniveau fra gulv i stue-plan for at vurdere, hvorvidt krav, jf. Bygningsreglementet 2015/DS490 lydklasse C kan opfyldes. Målingerne er udført i prøveboli-gen 2E.1.18….
[..]
2. Resumé
De gennemførte målinger af trinlydsniveau viser, at bestemmelse om trin-lydsniveau fra gulve i opholdsrum L’n,w < 53 dB, IKKE kan opfyl-des. Der er af andre udbedringsårsager opbrudt et mindre stykke af gulvkonstruktionen i alle boliger på etagen. I stort set samtlige opbryd-ninger er det tydeligt, at trinlydsmåtten ikke er ført ud til kantisolerin-
7
gen. Der er konstateret mellem 10-50 mm afstand, hvor afretningen så-ledes er støbt direkte sammen med skumbetonen. Skumbeton kan ikke i praksis regnes for at yde tilstrækkelig trinlydsdæmpning. Det er såle-des Riis Aktustik’s vurdering, at årsagen til overskridelsen skyldes den mangelfulde udførelse af trinlydsmåtten. Baseret på de mange synlige fejl vurderes, at fejlen er omfattende og sandsynligvis kan omfatte hele byggeriet.”
Det fremgår endvidere af Riis Akustiks følgemail af 30. oktober 2019 (bilag 2) i forbindelse med fremsendelse af lydnotatet til totalentrepre-nøren, at Riis Akustik ved udarbejdelsen af lydnotatet har anvendt Midtconsults notat NO_AKU-L004, som grundlag for vurderingen af, hvorvidt trinlydsmåtten er udført korrekt. I e-mailen er således anført:
”I Midtconsults notat NO_AKU_L004 er korrekt anført forudsætning for den valgte konstruktion:
3.2 Etagedæk
[..]
3.2.3. Det er essentielt, at overbetonen ikke sammenstøbes med under-liggende skumbeton. Det kan f.eks. gøres ved at udlægge folie inden der støbes overbeton, eller ved at benytte en tykkere flydemørtel/over-beton.
[…]
Det er punkt 3.2.3, der meget tydeligt ikke er fulgt.”
Det fremgår af lydnotatet af 30. oktober 2019 (bilag 1), at ”årsagen til overskridelsen skyldes den mangelfulde udførelse af trinlydsmåtten” . Det gøres gældende, at årsagen mere præcist er sammenstøbningen af de to betonlag, hvorefter lyden kan bevæge sig gennem konstruktionen. Dette var baggrunden for behovet for afhjælpning/udbedring. Lyddu-gens funktion er at holde afstand mellem de to lag beton, hvis denne af-stand havde været opretholdt, havde der ikke været behov for udbed-ring.
Efter modtagelsen af førnævnte lydnotater blev 1 lejligheds gulve brudt op, for at vurdere årsagen til skaden, og om den påtænkte udbedring ville medføre, at dagældende krav og normer blev overholdt.
Det var først herefter, at totalentreprenør og sagsøger anerkendte, at gulvene skulle udbedres.
For god ordens skyld bemærkes, at totalentreprenøren på intet tids-punkt orienterede sagsøger eller Wengé om ovennævnte notat fra Midtconsult, og Wengé og Uniplan blev heller ikke orienteret om de
8
yderligere trinlyds-målinger, som blev foretaget efterfølgende af Riis Akustik.
På baggrund af ovennævnte lydnotater gøres det gældende, at også et lydniveau, som det omhandlede, der bl.a. var i strid med bygningsreg-lementet, udgør et forhold omfattet af definitionen af en ”skade” omfat-tet af All Risk Entrepriseforsikringen.
Sagsøgte har efterspurgt oplysninger om, hvor langt sagsøger var nået på tidspunktet for lydnotatet af 30. oktober 2019, og om hvorfor sagsø-ger fortsatte med udførelsen i et ½ år. Hertil kan sagsøger bemærke, at der ikke på tidspunktet for lydnotatet var konstateret en årsag til lyd-problematikken. Der var således ikke påpeget skader eller fejl ved sagsøgers udførelse på dette tidspunkt, hvorfor sagsøger fortsatte sit ar-bejde i overensstemmelse med den indgåede kontrakt.
Sideløbende hermed igangsatte totalentreprenøren udbedring af trin-lydsproblematikken, jf. bilag 12 (ordrebekræftelse på udbedring). Som det ses af bilag 12, kostede det kr. 2.074.000 kr. at udbedre skaden. Dette blev således igangsat inden man havde fundet ud af årsagen til de dår-lige lydforhold.
Ad. 4. Betingelser for forsikringsdækning
A. Fysisk skade / fysisk forandring
Forsikringspolice er fremlagt som bilag A, og forsikringsvilkår er frem-lagt som bilag 7. Af forsikringsvilkårenes punkt 5.1. fremgår følgende:
”5.1 All risks - arbejdsobjekt
5.1.1 Hvad er dækket af forsikringen
Forsikringen dækker fysiske tab og skade på de forsikrede genstande ved uforudsete hændelser med de i policen angivne undtagelser og be-tingelser.”
Det er således en betingelse for forsikringsdækning, at der er tale om fy-sisk skade eller tab på de forsikrede genstande.
Af den af sagsøgte fremlagte voldgiftskendelse (bilag C) fremgår føl-gende:
“There is no legal definition in Danish Law of the term “physical dam-age to property” . However, based on the purpose of the all risks insur-ance and the usual understanding of similar expressions in property in-surance contracts the Tribunal finds that in Danish Law “a physical
9
damage to the insured property” must be understood as an occurrence resulting in a physical change that is of a negative nature”
Der skal med andre ord (ifølge Voldgiftskendelsen) være tale om en fy-sisk forandring (”physical change”) af negativ karakter (”of negative change”).
Netop denne formulering anvendes af Højesteret i dommen af 20. ja-nuar 2021 – den såkaldte
”Partliner-dom” , der vedrørte skadebegrebet under en Erhvervs- og produktansvarsforsikring. I denne sag fastslog Højesteret, at: ”Af note 36 i kommentarerne fremgår, at ansvar for rene formuetab ikke dækkes, og at forsikringen således kun dækker ansvaret for re-alskader, dvs. sådanne skader, som på person eller ting giver sig udslag i en konstaterbar forandring af negativ karakter.”
Højesteret fastslår således, at der (også) ved vurdering af skadebegrebet under en Erhvervs- og produktansvarsforsikring gælder, at en skade defineres som ”skader, som giver sig udslag i en konstatérbar foran-dring af negativ karakter.
Det gøres gældende, at der ikke er forskel på ”fysisk forandring” (som angivet af Voldgiftsretten) og ”konstaterbar forandring af negativ ka-rakter” (som angivet af Højesteret), og at skadebegrebet derfor skal for-stås ens – uanset den konkrete forsikringstype. Dette ikke mindst af hensyn til forsikringstager og muligheden for at vurdere den forven-tede forsikringsdækning ved tegning af forsikringen.
Det gøres gældende, at der med sammenstøbningen af undergulv (1) og overgulv (3) og overskridelse af krav til trinlyd er opstået en fysisk for-andring af negativ karakter på sagsøgers entreprise. Dette gælder hver for sig og samlet set.
Der ville ikke have været tale om en fysisk forandring af negativ karak-ter, hvis overgulvet nemt kunne løftes væk og man derefter kunne lægge den manglende lyddug. Det er som beskrevet imidlertid ikke til-fældet. Man kan kun udføre lyddugen korrekt, hvis overgulvet nedbry-des og fjernes på det sted, hvor der mangler lyddug, og dernæst ud-lægge lyddug helt ud til det lodrette kantbånd.
- Sammenstøbning af under- og overgulv er en fysisk skade
Det gøres desuden gældende, at der ved sammenstøbning af to lag be-ton, der var tiltænkt at være adskilt, er indtrådt en konstatérbar fysisk forandring af negativ karakter. Såvel under- som overgulvet er (utilsig-tet) undergået en fysisk forandring af negativ karakter. Den planlagte
10
og tiltænkte konstruktion kan kun genskabes ved at gennemføre en fy-sisk nedbrydning af dele af den støbte beton.
Sagsøger kræver således netop erstatning for den skade, som er opstået på det dækningsberettiget materiale som følge af den mangelfulde ud-støbningsproces (in situ), hvilket er dækningsberettiget i henhold til den indgåede forsikringspolice.
- Nedsat anvendelighed
For det tilfælde, at retten måtte finde at sammenstøbning ikke udgør en skade i All Risk Entrepriseforsikringens forstand, gøres det subsidiært gældende, at anvendeligheden af den omhandlede ejendom er nedsat som følge af sammenstøbningen, og at manglende anvendelighed er omfattet af entrepriseforsikringens skadebegreb.
I ”Partliner-dommen” (U2021.1811H) tillagde Højesteret ikke den bog-stavelige betydning af kravet om fysisk forandring betydning, men Hø-jesteret tillagde i stedet manglende anvendelighed afgørende betydning for sagens udfald, jf. henvisningen til Person 2's eksempel, der ud-springer af Højesterets dom af 8. januar 1985.
Sagsøgte kan heroverfor gøre gældende, at der gælder særlige forhold for Erhvervs- og produktansvarsforsikringen, herunder det forhold, at der er udarbejdet særlige bemærkninger (af Person 2), der udgør en del af forsikringsbetingelserne, og at tilsvarende ikke gælder for All Risk Entrepriseforsikring.
Dette bestrides med baggrund i, at Person 2 i førnævnte bemærknin-ger til Erhvervs- og produktansvarsforsikringen henviser til Højesterets dom i 1985.157/2H, jf. eksempel 20, side 39, der vedrører manglende an-vendelighed. Bemærkningerne af Person 2 er således alene udtryk for den almindelige forståelse af skadebegrebet i 1985.
Det gøres på baggrund af ovenstående samlet set gældende, at skadebe-grebet under den af sagsøger tegnede All Risk Entrepriseforsikring skal forstås i overensstemmelse med det almindelige skadebegreb, herunder det for erhvervs- og produktansvarsforsikringen gældende.
Sagsøgte har i øvrigt gjort gældende, at nærværende sag kan sammen-lignes med en situation, som anført af sagsøgte, hvor et produkt (f.eks. et vinduesparti) ikke lever op til de aftalte krav om lyddæmpende ef-fekt eller lignende. Dette bestrides, idet i ”vindues-eksemplet” ikke er konstateret et forhold, der kan sammenlignes med sammenstøbningen af de to betondæk.
11
-Lyd
Ankenævnet for Forsikring har i kendelserne AK96.700 og AK 88.964 anerkendt, at lyd/støj, der går ud over, hvad man kan forvente, er om-fattet af ejerskifteforsikringens skadebegreb.
I ejerskifteforsikringens skadebegreb er anført følgende: ”Med bygningsskade forstås brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse, ødelæggelse eller andre fysiske forhold i bygninger …..”
Dette skadebegreb indeholder – ligesom både All Risk Entrepriseforsik-ring og Erhvervs- og produktansvarsforsikringen – krav om (fysisk) for-andring af negativ karakter.
For det tilfælde, at retten ikke finder, at sammenstøbningen af under-og overgulv udgør en skade, og at skadebegrebet ikke omfatter mang-lende eller nedsat anvendelighed, gøres det gældende, at det alt for høje lydniveau i ejendommen udgør en dækningsberettiget skade under den tegnede entrepriseforsikring.
B. ”På den forsikrede genstand”
Sagsøgte har ikke bestridt, at gulvkonstruktionen er omfattet af den for-sikrede ejendom.
For god ordens skyld henvises dog til ovennævnte højesteretsdom i U1996.1161H, hvor Højesteret udtaler følgende:
”Det angives i policen, at ikke alene bygherren, men også de til entre-prisens udførelse medvirkende entreprenører er sikrede, og at policen omfatter »Arbejdsobjektet, materialer og midlertidige anlæg ...«. Højesteret finder, at policen herefter i overensstemmelse med udtalel-serne fra Assurandør-Societetet og Entreprenørforeningen må forstås på den måde, at hver enkelt entreprenør skal anses som sikret ikke alene -således som det også uden særlig vedtagelse ville følge af forsik-ringsaftalelovens §54, stk. 1 -i relation til skade på den pågældendes eget arbejde, men også i relation til skade på de øvrige entreprenørers arbejder.
C. ”Ved uforudsete hændelser”
Det gøres gældende, at skaden på gulvkonstruktionen er opstået ved en uforudset hændelse. Det bemærkes, at der ikke ved vurderingen af, om der er tale om en uforudset hændelse kan indgå en vurdering af sagsø-gers eventuelle simple uagtsomhed, jf. FAL § 20, stk. 1.
12
For det tilfælde, at sagsøgte skulle gøre gældende, at der er tale om grov uagtsomhed, skal det bemærkes, at dette forudsætter grov uagtsomhed hos ”sikrede” dvs. i øverste ledelseslag hos sagsøgte. Dette bestrides at være tilfældet.
Det gøres derudover - som tidligere anført - gældende, at der er indt-rådt skade i form af sammenstøbning med tilhørende overskridelse af krav til trinlyd.
Baggrunden herfor er, at der for det pågældende byggeri var foreskre-vet en øget og usædvanlig materialetæthed i undergulvet i forhold til, hvad sagsøger sædvanligvis udfører.
Ved en fejl var den gældende (endelige) arbejdsbeskrivelse for bygge-riet ikke videresendt til sagsøgers medarbejdere, der udførte støbearbej-det.
Af Arbejdsbeskrivelsen fremgik, at
” Det er essentielt, at overbetonen ikke sammenstøbes med underlig-gende skumbeton. Det kan f.eks. gøres ved at udlægge folie inden der udstøbes overbeton, eller ved at benytte en tykkere flydemørtel/overbe-ton” .
Der henvises til bilag 12, hvori beskrivelsen er anført.
Da den nævnte arbejdsbeskrivelse ved en fejl ikke blev videresendt til støbeholdet, blev udstøbningen udført i overensstemmelse med sagsø-gers egen K/S Arbejdsbeskrivelse, der imidlertid ikke var egnet til netop dette byggeri.
Af sagsøgers egen generelle arbejdsbeskrivelse fremgår følgende under punkt 6:
”Det kontrolleres at lyddugen er udlagt med et overlap på ca. 10 cm.”
Arbejdsbeskrivelsen anvendes bl.a. ved oplæring af nye medarbejdere og som det ses heraf, er der ikke fokus på at undgå sammenstøbning, men kun på at sikre, at der udlægges med overlap. Arbejdsbeskrivelsen er fremlagt som bilag 13.
I langt de fleste byggerier, hvor sagsøger støber gulve, udgør selve sam-menstøbningen ikke en skade, idet materialetætheden i de udstøbte lag ikke giver mulighed for trinlydproblemer.
13
I det omhandlede byggeri medførte den valgte materialetæthed og sam-menstøbningen samlet set, at der er tale om en uforudset hændelse. Dette understreges da også af, at ingen af de involverede aktører i byg-geriet kunne gennemskue, hvad der var årsag til de lydproblemer, der blev omtalt i det første lydnotat af 30. oktober 2019.
If har i duplikken gjort gældende, at den udførelse som ubestrideligt har fundet sted efter lydnotatet af 30. oktober 2019, jf. processkrift 1, side 1, nederst og side 2, øverst, ikke har sin baggrund i en uforudset hændelse.
Hertil bemærkes, at det med bilag 14 er dokumenteret, at støbning af de omhandlede gulve var afsluttet pr. 24. oktober 2019.
Ad. 5. Undtagelser fra dækning
A. LEG3-klausulen
Sagsøgte har under den tegnede forsikring tilbudt, at fjerne standardvil-kårenes punkt 5.1.2. fra forsikringsaftalen. Punkt 5.1.2. vedrører – som det fremgår lige nedenfor - bl.a. en undtagelse for mangelfuldt udført arbejde. Sagsøgtes bemærkninger om, at forsikringen ikke dækker mangler ved sagsøgtes arbejde, må ligeledes ses i dette lys, jf. også ind-ledende bemærkninger ovenfor.
Sagsøgte tilbød at indsætte en såkaldt LEG3-klausul i stedet for punkt 5.1.2. Denne nye klausul undtager ikke skader, som følge af mangel-fuldt udført arbejde, men fradrager i stedet omkostninger, der kan si-destilles med forbedringer. En entreprenør har i denne situation – i modsætning til, hvad sagsøgte indikerer – absolut kun en interesse i at udføre sit arbejde bedst muligt og i at undgå at forvolde skader.
Af forsikringspolicen fremgår, side 7, følgende:
”LEG3
Følgende punkt i de almindelige betingelser afsnit 5.1.2 udgår: "skader, der skyldes slid, rust og anden gradvis forringelse, eller man-gelfuldt udført arbejde, mangelfulde materialer eller mangelfuld udfø-relse af projektering, beregning eller konstruktion. Denne undtagelse er begrænset til den del af arbejdsobjektet, hvori det slidte, forringede eller fejlbehæftet indgår, som bliver direkte ramt af skaden, men vedrører ikke andre dele af arbejdsobjektet, der bliver beskadiget som sekundær følge af en primær skade,"”
og erstattes af den engelske ordlyd:
14
“The Insurer(s) shall not be liable for All costs rendered necessary by defects of material workmanship design plan or specification and should damage (which for the purposes of this exclusion shall include any patent detrimental change in the physical condition of the Insured Property) occur to any portion of the Insured Property containing any of the said defects the cost of replacement or rectification which is hereby excluded is that cost incurred to improve the original material workmanship design plan or specification. For the purpose of the policy and not merely this exclusion it is understood and agreed that any por-tion of the Insured Property shall not be regarded as damaged solely by virtue of the existence of any defect of material workmanship design plan or specification.
Uanset policen selvrisiko, er skade som følge af ovenstående er kr. 250.000.”
Da der er tale om en undtagelse til forsikringsdækning, har sagsøgte be-visbyrden for, at det anmeldte forhold er undtaget fra dækning. Sagsø-ger har ikke modtaget oplysninger om, hvordan sagsøgte forstår betyd-ningen af den nævnte klausul, der har sin oprindelse fra det engelske forsikringsmarked (LEG3 er en forsikringsdækning udviklet af London Engineering Group, LEG).
Sagsøger gør gældende, at klausulens indhold skal forstås således: ”Undtaget fra dækning er alle omkostninger, der viser sig nødvendige til udbedring af mangler (ved udførelse eller i projektering/design), men hvis der opstår skade på de dele af det forsikrede, hvori manglen indgår, er undtagelsen fra dækningen begrænset til at vedrøre det ar-bejde, der ville have medgået til udbedring af den konstaterede fejl, hvis denne var konstateret og udbedret inden forsikringsbegivenhe-dens (skadens) indtræden.”
LEG3-klausulen er en indskrænkning af den almindelige undtagelse an-ført som afsnit 5.1.2. Indførelsen af LEG3-klausulen var tiltænkt som et ønske om, at et anmeldt forhold i færre tilfælde skulle være omfattet af undtagelsen i afsnit 5.1.2, hvorfor forsikringstager og de sikrede der-med skulle have krav på en bedre dækning end uden tilføjelsen af LEG3-klausulen.
Der eksisterer ikke egentlige fortolkningsbidrag til LEG3-klausulen i Danmark, ligesom der ikke eksisterer retspraksis på området, herunder hvad der konstituerer en skade i klausulens forstand. Dog bemærkes, at LEG-3-dækningen er solgt til forsikringstager med henvisning til dæk-
15
ningens brede omfang og store udbredelse på det internationale mar-ked, herunder særligt på det engelske. I de fleste tilfælde – som det også gør sig gældende i nærværende sag – blev sagsøger hverken oplyst om rækkevidden af eller hvorledes klausulen skulle forstås i forbindelse med tegningen af forsikringen. Klausulen er endda indsat på engelsk uden nogen form for oversættelse.
Sagsøgte har fremlagte en voldgiftskendelse (bilag C), der efter sagsøg-tes opfattelse udgør et fortolkningsbidrag. Dette bestrides af følgende grunde:
- Kendelsen vedrører de facto skadebegrebet – og således ikke forstå-
elsen af LEG3-klausulen.
- En voldgiftskendelse har en særlig karakter, idet der er tale om en
”branchedomstol” og om meget konkrete afgørelser,
- Kendelsens resultat er – for så vidt angår skadebegrebet – afvist af
Højesteret med den senere dom i ”Partliner-dommen” (u2021.1811H),
- Processen, der førte til det anmeldte forhold, var udtryk for sæd-
vanlig handlemåde, og- Forsikringstageren dokumenterede ikke
fysisk skade på nogen dele af entreprisen.
Kendelsen er således hverken relevant eller sammenlignelig og har der-udover ingen præjudikatsværdi.
Den omhandlede LEG3-klausul indeholder som anført en række betin-gelser for undtagelse af dækning:
”Undtaget fra dækning er alle omkostninger, der viser sig nødvendige til udbedring af mangler (ved udførelse eller i projektering/design), men hvis der opstår skade1 på de dele af det forsikrede, hvori manglen indgår, er undtagelsen fra dækningen begrænset til at vedrøre det ar-bejde, der ville have medgået til udbedring af den konstaterede fejl2, hvis denne var konstateret og udbedret inden3 forsikringsbegivenhe-dens (skadens) indtræden.”
Ad. 1 ”Skade”
Der henvises til ovenstående redegørelse for skadebegrebet under punkt 4a, der i udgangspunktet udgøres af forhold, der består i ”fysisk forandring af negativ karakter” .
Ad. 2. ”den konstaterede fejl”
De forhold, der er undtaget fra forsikringsdækning er forhold, der ville have medgået til udbedring af den konstaterede fejl – dvs. udlægning af den resterende lyddug. Herom yderligere nedenfor.
16
Ad. 3. ”hvis denne var konstateret og udbedret inden forsikringsbegi-venhedens (skadens) indtræden.”
Herefter er dækningen begrænset til at vedrøre det arbejde, der ville have medgået til udbedring af den konstaterede fejl, hvis denne var konstateret og udbedret inden skadens indtræden.
Det arbejde, der ville have medgået til at udbedring af fejlen inden ska-dens indtræden, ville have været arbejdet med udlægning af den reste-rende lyddug.
Det gøres på den baggrund gældende, at sagsøger har krav på forsik-ringsdækning for hele udgiften forbundet med udbedring af den kon-staterede skade, og alene med fradrag af et beløb, der udgør omkostnin-gen forbundet med udlægning af den manglende lyddug, hvis dette var foretaget inden udstøbning af det øverste lag beton, jf. LEG3-klausulen.
Sagsøgte har bevisbyrden for, at betingelserne for at anvende undtagel-sen, herunder for opgørelsen af omkostningerne omfattet af undtagel-sen, er opfyldt. Denne bevisbyrde er ikke løftet.
B. Andre undtagelser
Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at der er tale om en forbedring, men har ikke redegjort nærmere herfor.
Det bestrides, at der er tale om en forbedring, idet den mangelfulde støbningsproces jo netop har forårsaget en situation, hvor gulvet ikke opfylder de gældende krav. Derudover er der i undtagelsen for LEG3 taget højde for, og undtaget, omkostninger forbundet med forbedring.
Ad. 6. Opgørelse af sagsøgers krav
Totalentreprenøren rejste på baggrund af de konstaterede forhold krav om betaling af kr. 2.528.675,00 kr. ekskl. moms over for Wengé og sagsøger. Det bemærkes for god ordens skyld, at totalentreprenøren ikke foretog udbedring ved at ophugge betongulvene for at udlægge
17
lyddug de steder, hvor den manglede. Udbedring bestod i stedet ved at udlægge ny lyddug under selve gulvbelægningen, der bestod af vinyl.
Totalentreprenørens krav var specificeret som krav på betaling for om-kostninger, som totalentreprenøren havde haft til:
- Levering og montering af lyddug ved Xprt: 2.074.000,00 kr.
- Test af belægningsopbygning ved Teknologisk Institut: 30.000 kr.
- Diverse lyd-tests ved Riis Akustik: 90.372,00 kr.,
- Fjernelse af gulvopbygning i prøvebolig 2G.1.6, samt: 34.303,00 kr. (inkl. reetablering af installationer)
- Forcering – Trinlydsproblematik: 300.000,00 kr.
I forbindelse med et møde den 29. april 2020 gjorde Totalentreprenøren krav på yderligere 570.000 kr. ekskl. moms, som påstås at hidrøre fra mangler fremkommet på grund af sagsøgers arbejde, herunder ridser på facadepartier, supplerende støbning af skakte, skader på døre, ridser på gulve og rengøring af installationer i skakte. Disse omkostninger er ikke en del af nærværende sag.
Uden forinden at have tilbudt sagsøger og Wengé at foretage afhjælp-ning af lydproblemerne og fortsat uden at orientere sagsøger og Wengé, engagerede totalentreprenøren gulvløsningsvirksomheden, Xprt ApS (”Xprt”), til at levere og montere et ekstra akustikunderlag på ca. 17.000 m2. Der er afregnet 122 kr. pr. m2, og den samlede faktura lyder på 2.074.000 kr. ekskl. moms. Fakturaer for udført afhjælpning er fremlagt som bilag 3.
Der pågik herefter en række undersøgelser med henblik på en vurde-ring af, om det igangsatte afhjælpningsarbejde var tilstrækkeligt.
I lydnotat af 14. januar 2020 fra Riis Akustik (bilag 4) konkluderedes det på baggrund af orienterende stikprøvemålinger, at ” målingerne be-kræfter, at det er nødvendigt at anvende trinlydsmåtte 525 Acoustic Si-lence under alle vinylgulve.” Bemærkningen skal ses i lyset af, at det var vurderet dyrere at bryde undergulvskonstruktionen op end at lægge en ekstra lyddug under vinylgulvene.
Totalentreprenøren afholdt udgifter i overensstemmelse med bilag 12 til udbedring af lyddugsproblematikken. Dette med henblik på at afværge følgerne af den af sagsøger udførte sammenstøbning. Samtidig beslut-tede totalentreprenøren af holde betaling til Wengé Gulve A/S (og der-med til sagsøger tilbage).
18
Da totalentreprenøren tilbageholdt betaling svarende til det ovenfor op-gjorte tab, så Wengé sig nødsaget til at indlevere klageskrift til Vold-giftsnævnet for Byggeri og Anlæg. Forinden indlevering af klageskrift indledte parterne, herunder sagsøger, dog forligsdrøftelser.
På baggrund af forligsdrøftelserne indgik parterne den 11. august 2020 forlig. Af forliget (fremlagt som bilag 5) fremgår bl.a. følgende:
Sagsøger har således afholdt kr. 1.430.000 i erstatning for følgerne af fejlen begået i forbindelse med udstøbning af det omhandlede under-gulv. Det er disse udgifter, som sagsøger anser sig for berettiget til at lade dække under den tegnede forsikring hos sagsøgte.
Det påstævnte beløb udgør kr. 1.430.000 med fradrag af kr. 50.000 i selvrisiko.
Sagsøger frafalder at kræve advokatomkostninger efter FAL § 32 betalt af sagsøgte.
Som tidligere oplyst blev den konstaterede skade udbedret ved at fjerne gulvbelægningen, udlægge ny lyddug og derefter genetablere gulvbe-lægningen, der bestod af vinyl. Dette for at nedbringe udbedringsom-kostningerne.
For god ordens skyld – og med henvisning til LEG3-klausulen - aner-kender sagsøger, at sagsøger ikke har krav på den omkostning, der ville have medgået til at udlægge den lyddug, der ved en fejl ikke blev ud-lagt langs væggene i rummene.
Sagsøger opgjorde datidigt den sparede udgift til 20 cm lyddug rundt langs alle vægge i alle rum til i alt kr. 23.004. Opgørelsen blev vedlagt Klageskrift i sagen mod totalentreprenøren og er fremlagt som bilag 15. Beløbet fremkommer således, hvilket der vil blive redegjort for under hovedforhandlingen:
Kvadratmeter udstøbning i alt: 16.800
…
Samlet udgift til lyddug 23.004 kr.
Det gøres gældende, at sagsøger som udgangspunkt har krav på dæk-ning af udbedringsomkostningerne, der er opgjort til kr. 2.528.675. I henhold til LEG3-klausulen skal herefter fratrækkes omkostningen til “improve the original material workmanship design plan or specifica-tion” . Denne omkostning er opgjort ovenfor til kr. 23.004, hvorefter
19
sagsøgers potentielle krav kan opgøres til kr. 2.505.671. Som allerede beskrevet indgik sagsøger forlig med totalentreprenøren, hvorefter sagsøgers samlede omkostninger blev opgjort således:
Sagsøgers krav udgør herefter kr. 1.430.000 med fradrag af selvrisiko á kr. 50.0000, i alt kr. 1.380.000.
Ad. 7. Selvrisici / serieskade
Det gøres gældende, at der maksimalt kan fratrækkes en selvrisiko på kr. 50.000 for de anmeldte forhold. Selvrisikoen fremgår af policen (bi-lag A). Sagsøgte har ikke i policen tydeligt formuleret en bestemmelse om anden selvrisiko end kr. 50.000. I policens afsnit med oversigt over de væsentlige forhold, (bilag A, side 9) fremgår således alene en selvri-siko på kr. 50.000.
Det bestrides, at der udløses en selvrisiko for hvert skadebehæftet gulv. Det afgørende er, om skaderne har samme årsag. Der henvises til gæl-dende praksis herom:
Ankenævnet for Forsikring – kendelser AK 74.567 og AK 96. 584. I sidstnævnte kendelse bemærker Nævnet,
”at der ved forsikringsbetingelsernes udtryk om selvrisiko og bagatel-grænse "pr. skade" efter almindelige forsikringsretlige principper for-stås forhold, som har samme skadeårsag, hvilket beror på en konkret vurdering.”
For så vidt angår motorkøretøjsforsikring henvises til kendelse AK 56.854.
Det gøres herefter gældende, at det følger af almindelige forsikringsret-lige principper, at der udløses selvrisiko for hver årsag og dermed ikke pr. antal skader. I modsat fald vil en forsikringsdækning ved et bygge-projekt såsom Basecamp i Lyngby reelt være uden indhold, da afhol-delse af selvrisiko for samme type skade i de fleste tilfælde vil overstige udbedringsomkostningerne i virkelig mange tilfælde.
Sagsøgtes bemærkninger om fraværet af serieskadeklausul på den om-handlede police har ingen betydning. En serieskadeklausul er ikke al-mindelig på entrepriseforsikringens all risk-dækning og det bestrides, at forsikringstager eller sagsøger er blevet tilbudt en sådan klausul i for-bindelse med indtegning.
…”
20
IF Skadeforsikring har i sit påstandsdokument anført:
”…
HOVEDANBRINGENDER
Sagsfremstillingen i relation til det faktiske hændelsesforløb relateret til det mangelfulde arbejde bestrides ikke af If.
If er således enig i, at det kan lægges til grund, at Uniplan har udført mangelfuldt arbejde ved at trinlydsmåtten (lyddugen) ikke er ført ud til kantisoleringen. Afretningslaget (overbetonen) er således blevet støbt direkte sammen med skumbetonen. Skumbeton kan ikke i praksis reg-nes for at yde tilstrækkelig trinlydsdæmpning. Arbejdet er udført i strid med projektet udarbejdet af Midtconsult og gengivet i bilag 2. I projek-tet var det anført
”Det er essentielt, at overbetonen ikke sammenstøbes med underlig-gende skumbeton.” .
Det kan således lægges til grund som ubestridt under sagen, at Uniplan udførte arbejdet mangelfuldt. Det er anført i processkrift 3, side 2, at det mangelfulde arbejde skyldtes, at man ikke havde forsynet støbefolkene på stedet med den relevante arbejdsbeskrivelse.
If har heller ikke indsigelser mod kravet rent størrelsesmæssigt i rela-tion til de faktiske udbedringsudgifter på kr. 1.430.000 før fradrag af selvrisici. De tidligere krævede advokatomkostninger er frafaldet af Uniplan.
If har noteret sig, at skaden er udbedret ved, at der er lagt en trinlyds-måtte (lyddug) ovenpå afretningslaget og altså mellem afretningslaget og gulvbelægningen, der efter det oplyste består af vinyl.
Den ansvarsbærende bestemmelse i vilkårenes pkt. 5.1.1 indebærer, at der skal være sket en fysisk skade eller et fysisk tab på de forsikrede genstande ved en uforudset hændelse.
Et fysisk tab kan for eksempel foreligge ved tyveri.
En fysisk skade forudsætter ligeledes en ”hændelse” . Der skal efter dansk ret ske en fysisk forandring af negativ karakter på den forsikrede genstand (entrepriseobjektet) som følge af en uforudset hændelse.
21
Den blotte tilstedeværelse af en generel ugunstig egenskab ved entre-priseobjektet, for eksempel ved at der er mangler ved arbejdet, er ikke tilstrækkeligt til at udløse den ansvarsbærende bestemmelse i forsik-ringsvilkårene.
At sagsøger lider et tab ved at skulle afholde udgifter til at afhjælpe mangler, udgør ikke et fysisk tab på de forsikrede genstande ved en uforudset hændelse, således som beskrevet i vilkårene. Et fysisk tab for-udsætter som nævnt, at der indtræder en fysisk hændelse. En sådan fy-sisk hændelse er ikke indtrådt i denne sag. Gulvet er som det hele tiden har været, nemlig blot fejludført.
Efter det i sagen oplyste fremkom der et lydnotat af 30. oktober 2019, men man fortsatte med den fejlagtige udførelse i yderligere ½ år heref-ter, jf. blandt andet processkrift 1, side 1, nederst og side 2, øverst. I lyd-notat af 30. oktober 2019, jf. bilag 1, anførtes det blandt andet
”I stort set samtlige opbrydninger er det tydeligt, at trinlydmåtten ikke er ført ud til kantisoleringen
…
Det er således Riis Akustik’s vurdering, at årsagen til overskridelsen skyldes den mangelfulde udførelse af trinlydmåtten.”
If gør som følge heraf gældende, at også og i hvert fald den udførelse som ubestrideligt har fundet sted efter lydnotatet af 30. oktober 2019, jf. processkrift 1, side 1, nederst og side 2, øverst, ikke har sin baggrund i en uforudset hændelse.
Kravet om, at der skal foreligge en uforudset hændelse er en objektiv dækningsbeskrivelse.
Det kan under ingen omstændigheder betegnes som uforudset, at der kan opstå mangler, når man ikke sørger for at forsyne støbefolkene med den relevante arbejdsbeskrivelse, jf. processkrift 3, side 2.
Uniplans synspunkter om ”nedsat anvendelighed” er ikke relevant for nærværende sag.
Den konstaterede mangel ved arbejdet udgør ikke en dækningsberetti-get skade. Det er almindeligt antaget og følger også direkte af ordlyden af LEG 3-klausulen, at der alene foreligger en forsikringsbegivenhed, hvis der er sket en fysisk skade på den forsikrede genstand (entrepri-
22
seobjektet). Konstateringen af materialemangler, mangelfuld projekte-ring, mangelfuldt design, mangelfuld arbejdsudførelse eller tilsvarende udgør således ikke i sig selv en forsikringsdækket begivenhed. LEG 3-klausulen fremgår af policen, der er fremlagt som bilag A. Der henvises til policen side 7. LEG 3-klausulen har ord for ord den ordlyd, der frem-går af den originale LEG 3-klausul, der er udarbejdet af London Engine-ering Group. Den originale tekst er fremlagt som bilag B.
Det fremgår af klausulen blandt andet, at
”The insurer(s) shall not be liable for
All costs rendered necessary by defects of material workmanship de-sign plan or specification…”
Det følger ligeledes af klausulen
”For the purpose of the policy and not merely this exclusion it is under-stood and agreed that any portion of the Insured Property shall not be regarded as damaged solely by virtue of the existence of any defect of material workmanship design plan or specification.”
Det er herved klart beskrevet, at tilstedeværelsen af mangler ved arbej-det ikke i sig selv udgør en skade i forsikringsaftalens forstand.
Det bemærkes i den forbindelse ligeledes, at vilkårenes pkt. 5.1.1 ikke er fraveget. Vilkårenes pkt. 5.1.1 fremgår af bilag 7, side 8 og er sålydende:
”5.1.1 Hvad er dækket af forsikringen
Forsikringen dækker fysiske tab og skader på de forsikrede genstande ved uforudsete hændelser med de i policen angivne undtagelser og be-tingelser.”
Spørgsmålet er derfor, om der er indtrådt en fysisk skade på de forsik-rede genstande ved uforudsete hændelser.
If gør i denne sammenhæng gældende, at manglen ikke kan betegnes som uforudset, jf. bemærkningerne ovenfor. Manglen i denne sag fore-kommer at være udslag af en konsekvent arbejdsudførelse, der således ikke kan betegnes som uforudset. At arbejdet er udført mangelfuldt, gør ikke manglen til uforudset i forsikringsbetingelsernes forstand.
23
Herudover er der ikke indtrådt en fysisk skade på de forsikrede gen-stande. De forsikrede genstande – byggeriets nye gulve – henstår i det hele som udført. Selve tilstedeværelsen af manglen, der forårsager uøn-skede akustiske egenskaber ved gulvet, er ikke at betragte som en fysisk skade på arbejdsobjektet. Et tilsvarende – og altså udækket eksempel – kunne være, at man som entreprenør var forpligtet til at levere vinduer med en lyddæmpende effekt på et vist antal dB. Ved en fejl ved materi-alerne eller ved udførelsen, lever vinduespartierne ikke op til dette krav. I så tilfælde foreligger der mangler ved arbejdet eller materialet, men ikke nogen fysisk skade, og et skadeforsikringsselskab skal ikke dække sådanne rene mangelafhjælpninger.
Det forhold, at man i dansk ret ved fortolkning af LEG 3-klausulen også lægger til grund, at tilstedeværelsen af mangler ikke er tilstrækkelig til at udløse forsikringsdækning, fremgår også af bilag C, kendelse afsagt af en voldgiftsret den 30. april 2018 hvorfra særligt henvises til side 20 – 22.
Sagsøger gør endvidere gældende, at man ikke kan anvende det danske skadebegreb på en klausul udformet på engelsk. If er ikke enig heri. Nærværende sag skal behandles efter dansk ret.
Af sagens oplysninger fremgår det, at udbedring er sket ved at udlægge et ekstra lag lyddæmpende materiale ovenpå Uniplans færdige gulv, hvorved lyddæmpningskravet er blevet opfyldt. Efter If’s opfattelse un-derstreger dette forhold, at der er tale om en ren mangelafhjælpning, og at Uniplans tab i det hele er udtryk for forbedringer, jf. nedenfor.
If bestrider, at højesteretsdommen afsagt den 20. januar 2021 har nogen afgørende betydning for denne sag. Sagen angik spørgsmålet om dæk-ning under en anden forsikringstype og angik ikke sondringen mellem mangler og skader under en entrepriseforsikring.
Skulle retten mod forventning finde, at der foreligger en dækningsbe-rettiget fysisk skade i forsikringsaftalens forstand, der ligeledes må be-tegnes som uforudset, gøres det gældende, at de afholdte udgifter i det hele er at betegne som forbedringer ved det udførte arbejde.
Som det fremgår af LEG 3-klausulen, dækker forsikringen ikke udgifter til forbedring af de mangelfulde eller ikke konditionsmæssige arbejder i anledning af en i øvrigt dækningsberettiget skade, uanset om der for denne forbedring foretages en udskiftning eller reparation af de man-gelfulde dele.
24
Som nævnt udgør hele afhjælpningsmetoden og dermed afhjælpnings-udgiften en forbedring af det udførte arbejde. Denne udgift bør alene afholdes af entreprenøren, der har udført det mangelfulde arbejde i strid med projektet og i øvrigt i strid med almindelig god håndværks-mæssig skik.
Skulle retten mod forventning herefter mene, at der var noget at erstatte for If, jf. i det hele bemærkningerne ovenfor, gøres det gældende, at der skal fratrækkes en selvrisiko pr. skade.
Selvrisikoen andrager kr. 250.000, jf. bilag A, side 7, nederst.
Selvrisici beregnes som bekendt pr. ”skade” , og If gør gældende, at der i så tilfælde vil foreligge en skade for hvert gulv i hver lejlighed, hvor arbejdet er udført mangelfuldt. Subsidiære synspunkter herom gøres gældende, således at retten eventuelt kan fastsætte en selvrisiko pr. etape, pr. opgang, pr. arbejdssjak eller på anden måde, som retten måtte finde rimelig. If er dog af den opfattelse, at hvert mangelfuldt udførte gulv bør udløse en selvrisiko.
Det bemærkes for den gode ordens skyld, at der ikke foreligger en seri-eskadeklausul i relation til skader på arbejdsobjektet på samme måde, som man ser ved ansvarsforsikringer, jf. også bilag 7, side 13, pkt. 7, cfr. side 9, pkt. 7. Ved en skadeforsikring beregnes der således en selvrisiko pr. skade, uanset om flere skader beror på samme type fejl.
If har noteret sig, at Uniplan har givet afkald på kravet om dækning for advokatomkostninger, jf. processkrift 2.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Parterne er enige om, at sagsøger har udført mangelfuldt arbejde ved ikke at føre lyddugen mellem de to betonlag helt ud til kanterne, hvilket de skulle ifølge projektbeskrivelsen.
Efter forsikringens pkt. 5.1.1. er det en betingelse for forsikringsdækning, at der er sket en fysisk skade på de forsikrede genstande ved en uforudset hændelse.
Denne formulering svarer til den almindelige definition af en forsikringsbegi-venhed i dansk ret om, at der skal være sket en skade, og at denne skade er for-årsaget af en uforudset hændelse.
25
En mangel i sig selv er ikke en forsikringsbegivenhed og at sagsøger pålægges at dække udgifter til afhjælpning af sagsøgers mangelfulde arbejde, er ikke et forsikringsmæssigt tab.
Der er ikke uforudset at der opstår mangler, hvis man ikke følger projektbeskri-velsen.
Sagsøger entreprise består i at lægge disse betonlag med lyddug imellem. Sagsøger lægger det således, at lyddug ikke går helt ud til kanterne. Sammenstøbningen af undergulvet og overgulvet ved kanterne er ikke en ufor-udset hændelse, når sagsøger ikke lægger lyddug helt ud til kanten.
Herefter findes der ikke at være sket en dækningsberettiget skade og sagsøgte frifindes.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 120.000 kr. IF Skadeforsikring har til hovedforhandlingen oplyst, at de ikke er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
IF Skadeforsikring frifindes.
Uniplan Danmark A/S skal inden 14 dage til IF Skadeforsikring betale sagsom-kostninger med 120.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 23-10-2023 kl. 13:00
Modtagere: Advokat (H) Klaus Kastrup-Larsen, Sagsøger Uniplan Danmark A/S, Sagsøgte IF Skadeforsikring , Advokat (H) Christian Just Werenberg