Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 20. marts 2025
Sag BS-54829/2023-OLR
(24. afdeling)
Uniplan Danmark A/S
(advokat Christian Taksøe, prøve)
mod
IF Skadeforsikring
(advokat Klaus Kastrup-Larsen)
Retten i Glostrup har den 23. oktober 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-13556/2021-GLO).
Landsdommerne Thomas Lohse, Mikael Friis Rasmussen og Selina Sejer Grolin (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Uniplan Danmark A/S, har nedlagt påstand om, at indstævnte, IF Skadeforsikring, til Uniplan Danmark A/S skal betale 1.180.000 kr. med tillæg af renter fra den 23. september 2020.
IF Skadeforsikring har påstået dommen stadfæstet.
Sagsfremstilling
Sagens faktiske omstændigheder
I maj 2019 indgik Virksomhed I/S som totalentreprenør en underentreprisekontrakt med Wengé Gulve A/S om udførelse af undergulve og parket i et byggeri om-fattende bl.a. 786 boliger fordelt på et antal studieboliger og seniorboliger i By
2
(BaseCamp-projektet). Wengé Gulve antog samtidig Uniplan Danmark A/S som underentreprenør til at støbe undergulvene i studie- og seniorboliger-ne.
Det fremgår af sagen, at der i henhold til den for byggeriet udarbejdede pro-jektbeskrivelse/arbejdsbeskrivelse var følgende anvisning vedrørende ”etage-dæk” :
”Det er essentielt, at overbetonen ikke sammenstøbes med underlig-gende skumbeton. Det kan f.eks. gøres ved at udlægge folie inden der udstøbes overbeton, eller ved at benytte en tykkere flydemør-tel/overbeton.”
Af Uniplan Danmarks egne – generelle – arbejdsbeskrivelser fremgår bl.a.:
”Generelt:
Følgende er arbejdsbeskrivelser der præciserer hvordan kvalitetssikrin-gen skal gennemføres i praksis.
…
06 Udlægning af lyd dug
Det kontrolleres at lyddugen er udlagt med et overlap på ca. 10 cm.”
I forbindelse med støbning af undergulve i studieboligerne udlagde Uniplan Danmark ikke den mellemliggende lyddug (trinlydsmåtte) helt ud til kantisole-ringen, og de særlige krav herom blev således ikke iagttaget. Den efterfølgende støbning af undergulvenes øverste betonlag resulterede derfor i sammenstøb-ning mellem undergulvenes betonlag.
Ved mail af 30. oktober 2019 til bl.a. bygherren fremsendte Person 3, Riis Aku-stik ApS, notat – ”Lydnotat” – af samme dato. Det fremgår heraf, at målinger i byggeriet viste signifikante overskridelser af kravene til niveauet for trinlyd (mellem etager). Det er ubestridt, at disse trinlydsoverskridelser, jf. det nævnte notat, var en følge af sammenstøbning mellem undergulvenes betonlag. For så vidt angår konstruktionsforudsætningerne ved etagedæk henviste Person 3 i mailen til ”Midconsults notat NO_AKU_L004” .
Wengé Gulve A/S indledte i juli 2020 sag mod Virksomhed I/S ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed med krav om betaling af en række forfaldne fakturaer vedrørende udførelse af undergulve i entrepriseprojektet.
I august 2020 blev voldgiftssagen forligt. Af forliget, som også omfatter Uniplan Danmark, fremgår bl.a., at Uniplan Danmark skal godtgøre Virksomhed I/S et sam-let beløb på 1.750.000 kr., herunder 1.430.000 kr. (ekskl. moms) ”til fuld og en-
3
delig afgørelse af lyddugsproblematikken, jf. voldgiftssag anlagt den 6. juli 2020” .
Forsikringsforhold mv.
Gennemførelsen af det omhandlede byggeprojekt er omfattet af en hos IF Ska-deforsikring tegnet ejendomsforsikring med bl.a. all risks-dækning (eksklusive brand og storm). I forsikringsvilkårene vedrørende ”All risks entreprise-/montageforsikring” hedder det bl.a.:
”1 Hvem er omfattet af forsikringen
Sikrede er:
For selve entreprisen/montagen
• bygherren,
• entreprenører/montører og underentreprenører/-montører.
2 Hvornår gælder forsikringen
Forsikringen gælder for skade indtruffet i perioden fra entreprisens /montagens igangsætning til aflevering eller ibrugtagning. I denne pe-riode omfatter forsikringen tillige afprøvning.
…
3 Hvor dækker forsikringen
Forsikringen dækker på de(t) i forsikringsaftalen angivne forsikrings-sted(er).
4 Hvad er forsikret
4.1 Arbejdsobjektet
Forsikringen omfatter arbejdsobjektet, de materialer der er beregnet til at indføjes i arbejdsobjektet, og de midlertidige anlæg der anvendes til udførelse af den i forsikringsaftalen angivne entreprise/montage på et i forsikringsaftalen angivet forsikringssted.
Ved midlertidige anlæg forstås genstande, der er fremstillet eller an-skaffet udelukkende til brug ved udførelse af den forsikrede entreprise/montage og som medgår hertil, og hvor den fulde værdi er indregnet i entreprise-/montagesummen.
…
5 Hvad er forsikringens omfang
5.1 All risks - arbejdsobjekt
5.1.1 Hvad er dækket af forsikringen
Forsikringen dækker fysiske tab og skade på de forsikrede genstande ved uforudsete hændelser med de i policen angivne undtagelser og betin-gelser.
5.1.2 Hvad er ikke dækket af forsikringen
• …
• normal afhjælpning af fejl og mangler,
• skader, der skyldes slid, rust og anden gradvis forringelse, eller mangelfuldt udført arbejde, mangelfulde materialer eller mangel-fuld udførelse af projektering, beregning eller konstruktion. Denne
4
undtagelse er begrænset til den del af arbejdsobjektet, hvori det slidte, forringede eller fejlbehæftet indgår, som bliver direkte ramt af skaden, men vedrører ikke andre dele af arbejdsobjektet, der bli-ver beskadiget som sekundær følge af en primær skade,
• skade på de dele af arbejdsobjektet, der er blevet afleveret eller ta-get i brug,
• driftstab eller andet indirekte tab,
• bod for forsinkelse, manglende fuldførelse eller manglende opfyl-delse af kontraktlige forpligtelser,
…
6 Forsikringssummer
Forsikringssummen skal svare til den totale entreprise-/montagesum for hele den forsikrede entreprise/montage. I forsikringssummen skal tillige indgå bygherre leverancer.
Førsterisiko
For dækninger med angivet førsterisiko sum i vilkåret og forsikringsaf-talen, erstattes for indtil den af forsikringstageren fastsatte forsikrings-sum med fradrag af eventuel selvrisiko.
…
7 Selvrisiko
Selvrisikoen fremgår af forsikringsaftalen. For visse skadehændelser kan der gælde en særlig selvrisiko, som er angivet i forsikringsvilkåre-ne. Hvis to eller flere selvrisikobeløb er gældende ved en og samme for-sikringsbegivenhed, fratrækkes kun det højeste selvrisikobeløb i den samlede erstatning.”
I forsikringsvilkårenes afsnit om ”Definitioner” hedder det om ”Uforudsete hændelser” :
”Med uforudsete hændelser menes hændelser, der ikke kunne forudses, selvom alle grundbetingelser eller forudsætninger kendes.”
Forsikringsvilkårenes punkt 5.1.2 – om hvad der ikke er dækket af forsikringen – er i forsikringsaftalen fraveget med følgende bestemmelse:
”LEG3
Følgende punkt i de almindelige betingelser afsnit 5.1.2 udgår: "skader, der skyldes slid, rust og anden gradvis forringelse, eller man-gelfuldt udført arbejde, mangelfulde materialer eller mangelfuld udfø-relse af projektering beregning eller konstruktion. Denne undtagelse er begrænset til den del af arbejdsobjektet, hvori det slidte, forringede eller fejlbehæftet indgår, som bliver direkte ramt af skaden, men vedrører ikke andre dele af arbejdsobjektet, der bliver beskadiget som sekundær følge af en primær skade,"
og erstattes af:
“The Insurer(s) shall not be liable for
All costs rendered necessary by defects of material workmanship de-sign plan or specification and should damage (which for the purposes of this exclusion shall include any patent detrimental change in the physical condition of the Insured Property) occur to any portion of the
5
Insured Property containing any of the said defects the cost of replace-ment or rectification which is hereby excluded is that cost incurred to improve the original material workmanship design plan or specifica-tion.
For the purpose of the policy and not merely this exclusion it is under-stood and agreed that any portion of the Insured Property shall not be regarded as damaged solely by virtue of the existence of any defect of material workmanship design plan or specification.
Uanset policen selvrisiko, er skade som følge af […] ovenstående er kr. 250.000.”
Uniplan Danmark indgav i september 2020 via sin forsikringsmægler anmeldel-se til IF Skadeforsikring under den tegnede all risks-entrepriseforsikring. Uni-plan Danmark opgjorde den anmeldte skade til 1.430.000 kr. svarende til det beløb, som Uniplan Danmark efter forligsaftalen skal betale til Virksomhed I/S. I anmeldelsen til forsikringsselskabet hedder det bl.a.:
”Selve skaden på gulvet består i at lyddugen som ligger mellem ESP be-ton og afretningslaget ikke er ført helt ud til kantbåndet. Denne skade medføre at lyden ”vandre” og kravene til lydniveau ikke kan overhol-des.”
IF Skadeforsikring afviste forsikringsdækning under henvisning til, at der er tale om en mangel eller en defekt.
Uniplan Danmarks påstand for landsretten fremkommer som forligsbeløbet på de 1.430.000 kr. med fradrag af 250.000 kr. i henhold til LEG3-klausulens be-stemmelse om selvrisiko.
Forklaring
Vidne, tidligere Person 1 har afgivet supplerende forklaring.
Vidne, tidligere Person 1 har forklaret bl.a., at han nu er ansat hos Bravida Danmark med
økonomisk ansvar for selskabets entrepriseområde. Han har ikke teknisk bag-grund, men han har tilegnet sig en del viden gennem mange års erfaring.
Han var involveret i tilbudsgivning og kontrahering i forbindelse med Ba-seCamp-projektet.
Den almindelig norm for at lægge undergulve i byggerier under en vis højde er at anvende produktet Thermolit. Under opstartsmødet, hvor han ikke deltog, var der en diskussion mellem Uniplan Danmark og totalentreprenøren om, hvor mange kg/m3 Thermolit, der skulle anvendes ved udførelse af undergul-vene. Uniplan Danmark blev senere gjort opmærksom på, at der ifølge projekt-beskrivelsen var specifikke krav til produkt og blandingsforhold. Uniplan var ikke enige heri. Derfor tog parterne kontakt til Teknologisk Institut, der tilken-degav, at 200 kg/m3 var et tilstrækkeligt blandingsforhold. Det var uforholds-
6
mæssigt meget cement i forhold til, hvad Uniplan Danmark har været vant til. Cementlaget bliver stivere, hvilket gør det nemmere for lyd at transportere sig. Det blev ikke drøftet på mødet.
Ofte lægges der undergulve i byggerier, når en flade skal udjævnes. Frem-gangsmåden er, at de først støber et lag skumbeton, udlægger lyddug og deref-ter støber et afretningslag af beton, som den færdige gulvbelægning kan lægges ovenpå. Thermolit er betegnelsen for det nederste lag beton, Estrich er lyddu-gen og Geficell er afretningslaget.
En lyddug skal sikre, at der ikke opstår en sammenstøbning mellem gulvbeton og vægbeton. Formålet er at bremse den vertikale lydeffekt. Kantisolering for-hindrer den horisontale lydeffekt. Lyddugen lægges i baner og normalt med et vist overlap. De plejer at foretage en grov visuel kvalitetskontrol af det nederste lag beton, før lyddugen lægges. Han kan ikke svare på, om det er hensigtsmæs-sigt, hvis der er et mellemrum på 1-5 cm fra den vandrette til den lodrette lyd-dug.
Uniplan Danmark modtog først Midtconsults notat med den relevante arbejds-beskrivelse for projektet, da de var færdige med at støbe undergulve i studiebo-ligerne i oktober 2019. Det fremgår ikke af referat fra opstartsmødet, at det blev foretaget nogen indskærpelse af, at lyddugen skulle lægges helt ud til kanten, og bygherre nævnte det heller ikke under de løbende tilsyn. Han blev derfor meget overrasket da han i december 2019 blev bekendt med notatet. Han ved ikke, hvorfor det er oplyst i Uniplan Danmarks processkrifter for byretten, at arbejdsbeskrivelsen for byggeriet ved en fejl ikke var blevet videregivet til stø-befolkene.
Kravet til lyddugens udlægning afviger fra den fremgangsmåde, som Uniplan Danmark har anvendt i de tusindvis af projekter, som de tidligere havde udført. Det var heller ikke nævnt i udlægningsanvisningen fra leverandøren af lyddu-gen, at lyddugen skulle føres helt ud til kanten. Det er nok den tunge beton, der skulle anvendes i projektet, der har været årsag til, at der skulle lægges lyddug helt ud til kanten.
Uniplan Danmarks interne arbejdsbeskrivelse er baseret på deres erfaringer med støbning af undergulve og derved udtryk for virksomhedens bedste prak-sis. Når det er anført, at der ved udlægning af lyddug skal være et overlap på 10 cm, har det ikke sammenhæng med, om der skal være overlap ude ved kan-terne.
Uniplan Danmark havde ingen interesse i at undlade at lægge lyddug helt ud til kantisoleringen, da der ikke herved blev opnået nogen særlig besparelse i materialer.
7
Anbringender
Uniplan Danmark har i sit påstandsdokument anført bl.a. (henvisninger til ek-strakt og materialesamling udeladt) :
”2. Overordnede bemærkninger
Sagen angår en skade opstået som følge af mangelfuldt udført arbejde i forbindelse med udførelse af undergulve ved opførelsen af et større bo-ligbyggeri beliggende i By, det såkaldte ”BaseCamp” -projekt, som omfatter et stort antal studieboliger og seniorboliger med tilhøren-de fællesfaciliteter og parkeringskælder.
…
Den anmeldte skade består i, at der som følge af en fejl i forbindelse med udførelsen af undergulvene skete en sammenstøbning mellem de to betonlag i gulvkonstruktionen, hvorved der utilsigtet opstod pro-blemer i forhold til overholdelse af trinlydskrav i boligerne. Skadesår-sagen er ubestridt og kan henføres til manglende overholdelse af særli-ge krav i projektmaterialet om udlægning af mellemliggende lyddug helt ud til kantisoleringen med henblik på at undgå enhver sammen-støbning mellem betonlagene. Uniplan havde ikke fået udleveret det re-levante projektmateriale og var ikke i forbindelse med udførelsen blevet gjort opmærksom på kravet om udlægning af lyddug helt ud til kanti-solering, som afviger fra sædvanlig fremgangsmåde.
…
Byrettens begrundelse hviler på en sondring mellem mangler og ska-der, som savner grundlag i forsikringsbetingelserne for den pågælden-de type forsikring. Forsikringen har netop til formål at dække skader, der skyldes mangelfuld udførelse. Mangler og skader er således ikke hinandens modsætninger i relation til forsikringsdækning.
Det afgørende er, om der er sket en skade, hvilket er tilfældet her, idet gulvkonstruktionen undergik en negativ fysisk forandring ved den util-sigtede sammenstøbning mellem de to betonlag. Denne skadesbegiven-hed er ikke undtaget fra forsikringsdækning i henhold til forsikringsbe-tingelserne. Tværtimod er det meningen, at forsikringen skal dække skader som følge af udførelsesfejl, og i den sammenhæng ikke kun se-kundære skader, men også primære skader, jf. forsikringens LEG 3-klausul.
Byrettens udlægning af betingelsen om ”uforudset hændelse” er heller ikke korrekt.
Byretten undlader blandt andet at tage højde for forsikringsaftalelovens § 20 og § 51, der med præceptiv virkning regulerer, hvornår forsik-ringsselskabet kan undtage dækning som følge af uagtsom adfærd hos sikrede.
Det følger af bestemmelserne, at der skal foreligge enten grov uagtsom-hed hos sikrede eller tilsidesættelse af bestemte sikkerhedsforskrifter. Det er ikke tilfældet i den foreliggende situation, og det forhold, at ska-
8
den kunne være forudset, hvis sikrede havde været mere opmærksom i forbindelse med udførelsen af arbejdet, kan ikke fritage forsikringssel-skabet for ansvar. Det ville i givet fald være i strid med de præceptive bestemmelser i forsikringsaftaleloven.
Det ville også være i strid med formålet med forsikringen, der som nævnt tilsiger, at skader som følge af mangelfuld udførelse er dækket.
Byretten synes i sin begrundelse heller ikke at have for øje, at det omtal-te projektmateriale (som af byretten benævnes ”projektbeskrivelsen”) ikke tilgik Uniplan før eller under udførelsen af undergulvene. Når Uniplan som udførende entreprenør ikke var gjort bekendt med den pågældende beskrivelse, kan det ikke meningsfuldt siges, at det ikke var uforudset, at der ville opstå mangler eller skade, hvis beskrivelsen ikke blev fulgt.
3. Beskrivelse af skadesforløbet
…
Uniplan var ikke forud for udførelsen blevet orienteret om, at lyddugen skulle føres helt ud til kantisoleringen. Uniplan havde ikke modtaget det pågældende akustiknotat fra projektmaterialet. Det bemærkes, at akustiknotatet udgør det materiale, der i byrettens præmisser omtales som ”projektbeskrivelsen” .
Det er ikke sædvanlig praksis at lægge lyddugen helt ud til kantisole-ring for at undgå sammenstøbning i enderne. Dette giver således nor-malt ikke anledning til problemer i forhold til overholdelse af krav om trinlyd. Det er ikke et krav efter Uniplans sædvanlige arbejdsbeskrivel-se, og det er heller ikke et krav i henhold til leverandørspecifikationer-ne.
If Skadeforsikring har et synspunkt om, at Uniplan fortsatte med den fejlagtige udførelse efter modtagelse af lydnotatet den 30. oktober 2019. De beskadigede gulve var imidlertid fuldt færdiggjort på tidspunktet for foretagelsen af den første lydmåling, og der er således intet grund-lag for forsikringsselskabets synspunkt. Der henvises til Wenges aconto faktura af 17. oktober 2019, hvor det fremgår, at undergulvene i studie-boligerne var 100 % udført. Der manglede stadig at blive udført arbejde i seniorboligerne og fællesarealerne. I seniorboligerne skulle der – i modsætning til studieboligerne – lægges trægulve, og der blev ikke konstateret lydproblemer i disse boliger. …
I november 2019 – april 2020 havde Uniplan, Wenge og totalentrepre-nøren forskellige drøftelser omkring de konstaterede lydproblemer, og der blev foretaget yderligere undersøgelser af undergulvene.
I et notat af 14. januar 2020 baseret på nye trinlydsmålinger blev det be-kræftet, at trinlydniveauet var overskredet. Udlægning af vinylgulv var ikke tilstrækkeligt til at reducere trinlydniveauet. Derimod ville trin-lydskravet kunne overholdes ved udlægning af en trinlydsmåtte under vinylbelægningen.
9
Totalentreprenøren iværksatte sideløbende hermed udbedring af for-holdet ved udlægning af denne underliggende trinlydsmåtte. Udbed-ringsarbejdet blev forestået af en anden entreprenør.
…
4. Betingelser for forsikringsdækning
4.1 Forsikringsbetingelserne
Udgangspunktet ved en all-risks entrepriseforsikring som den i sagen foreliggende er, at den dækker alle skader uanset årsag, medmindre forsikringsselskabets kan godtgøre, at en af dækningsundtagelserne i forsikringsbetingelserne finder anvendelse.
Forsikringen dækker hele byggeriet under udførelsen og frem til afleve-ringen og tillige under en eventuel efterfølgende afhjælpningsperiode. Den omfatter både selve arbejdsobjektet, de materialer der er beregnet til at indføjes i arbejdsobjektet, og de midlertidige anlæg der anvendes til udførelse af entreprisen.
Dermed er der tale om en form for ”kaskoforsikring” for den igangvæ-rende entreprise, hvor der som udgangspunkt er dækning for alle ska-der opstået i forbindelse med byggeriet.
Den ansvarsbærende bestemmelse for den i sagen omhandlede all-risks entrepriseforsikring er sålydende, jf. pkt. 5.1.1 i forsikringsbetingelser-ne:
”Forsikringen dækker fysiske tab og skade på de forsikrede gen-stande ved uforudsete hændelser med de i policen angivne undta-gelser og betingelser.”
De almindelige betingelser for entrepriseforsikring undtager skader som følge af mangelfuld udførelse, dog begrænset til ”den del af ar-bejdsobjektet, hvori det slidte, forringede eller fejlbehæftede indgår, som bliver direkte ramt af skaden, men … ikke andre dele af arbejdsob-jektet, der bliver beskadiget som sekundær følge af en primær skade” .
I den foreliggende police er denne bestemmelse fraveget og erstattet af en såkaldt ”LEG 3-klausul” , som er en bestemmelse udviklet af den bri-tiske organisation, ”London Engineering Group” . Bestemmelsen er så-lydende:
”The Insurer(s) shall not be liable for
All costs rendered necessary by defects of material workmanship design plan or specification and should damage (which for the purposes of this exclusion shall include any patent detrimental change in the physical condition of the Insured Property) occur to any portion of the Insured Property containing any of the said de-fects the cost of replacement or rectification which is hereby ex-cluded is that cost incurred to improve the original material work-manship design plan or specification.
10
For the purpose of the policy and not merely this exclusion it is un-derstood and agreed that any portion of the Insured Property shall not be regarded as damaged solely by virtue of the existence of any defect of material workmanship design plan or specification.”
Bestemmelsen indebærer en væsentlig dækningsudvidelse i forhold til de almindelige betingelser for entrepriseforsikringer. Konkret betyder det, at der i tilfælde af skade grundet mangelfuld udførelse ikke skal fo-retages en sondring mellem den primære skade og sekundære følge-skader. Forsikringen dækker som udgangspunkt alle omkostninger til udbedring af forholdet, herunder også udbedring af defekte forhold. Det eneste, som er undtaget, er forbedringsomkostninger (”costs incur-red to improve the original material workmanship design plan or speci-fication”).
Der er tale om en helt særlig og meget bred forsikringsdækning. Af samme grund kræves der ofte et betydeligt præmietillæg og tillige en forøget selvrisiko ved tilkøb af denne udvidede dækning. I den forelig-gende police ses dette ved, at der ved skader, som kan henføres til den udvidede dækning, gælder en forøget selvrisiko på 250.000 kr., svaren-de til 5 gange den almindelige selvrisiko på policen og omkring en 1/3 af den samlede præmiebetaling.
4.2 Skade
Det følger som nævnt af forsikringsbetingelserne, at forsikringer dæk-ker ”fysiske tab og skade på de forsikrede genstande” .
Det almindelige skadesbegreb i dansk ret kræver, at der er sket en fy-sisk forandring af negativ karakter.
Dette er blandt andet fastslået i U 2021.1811 H, hvor Højesteret fandt, at der forelå en dækningsberettiget tingsskade på en erhvervsansvarsfor-sikring ved, at en strømpeforingsmaskine (en såkaldt ”partliner”) hav-de sat sig fast i en kloakstikledning, så røret blev spærret og ikke kunne aflede vand til spildevandsnettet. Selv om partlineren ikke havde med-ført fysisk skade på røret, fandt Højesteret, at røret måtte anses for at være undergået ”en konstaterbar forandring af negativ karakter” . Dommen lægger op til en bred afgrænsning af skadesbegrebet, hvor nedsat anvendelighed anses som en fysisk skade.
If Skadesforsikring synes at være enig med Uniplan i, at det samme skadesbegreb kan anvendes i forhold til entrepriseforsikringer, jf. anke-duplikken. Dette er også lagt til grund i praksis, jf. blandt andet Retten på Frederiksbergs dom af 4. november 2024 og Retten i Glostrups dom af 29. november 2024.
Det er endvidere sammenfald i forhold til skadesbegrebet i den engel-ske LEG 3-klausul, der bekræfter, at skadesbegrebet omfatter ”any pa-tent detrimental change in the physical condition of the Insured Proper-ty” . Denne formulering blev tilføjet ved en revision af bestemmelsen i 2006 med henblik på at tydeliggøre, at enhver fysisk forandring af nega-tiv karakter skal anses for en skade i forhold til LEG 3-klausulen.
11
I den foreliggende situation er der sket fysisk skade i forbindelse med udførelsen af undergulvet. Det nederste betonlag var isoleret set kor-rekt udført (med det aftalte blandingsforhold og cementtype). Skaden opstod, fordi den mellemliggende lyddug ved en fejl ikke blev lagt helt ud til kantisoleringen. Dermed skete der en mindre sammenstøbning langs kanten af gulvkonstruktionen, da det øverste lag beton skulle stø-bes, hvilket førte til, at trinlydskravene ikke kunne overholdes.
Sammenstøbningen og den resulterende negative effekt udgør en fysisk forandring af negativ karakter og dermed en skade i forsikringsmæssig forstand. Forholdet kan ikke betegnes som et rent formuetab.
Der er uden betydning, at den samlede undergulvkonstruktion ikke stod færdig, da skaden indtrådte. Forsikringen dækker alle skader på entreprisen både under og efter udførelsen og omfatter således også midlertidige og ufærdige dele af entreprisen.
Det er derfor misvisende, når If Skadesforsikring betegner forholdet som ”den blotte tilstedeværelse af en generel ugunstig egenskab ved entrepriseobjektet” , og at ”gulvet er som det hele tiden har været, nem-lig blot fejludført” . Der er netop sket en negativ fysisk forandring i for-bindelse med udførelsen af undergulvet som følge af den skete sam-menstøbning. At den samlede gulvkonstruktion ikke var færdig, da denne fysiske hændelse indtrådte, er ikke afgørende.
Ved vurderingen af skadesbegrebet må der lægges vægt på den aftalte LEG 3- klausul, som giver den bredest mulige dækning for skader be-grundet i udførelsesfejl. Bestemmelsen overflødiggør den hidtidige sondring mellem primære og sekundære skader, og den foreliggende danske retspraksis herom, jf. blandt andet U 2014.939 H, TBB 2013.307 og FED 2007.31 Ø er således ikke relevant. Der skal anlægges en anden tilgang til vurderingen af skadesbegrebet i denne henseende. Det er så-ledes ikke længere relevant at udsondre den del af arbejdsobjektet, hvori det defekte element, der førte til skaden, indgår. I stedet gælder, at samtlige omkostninger til udbedring af skaden dækkes, idet der kun gøres fradrag for omkostninger til forbedring af den oprindelige defekt, så skaden ikke gentages.
4.3 Uforudset hændelse
Forsikringsbetingelserne afgrænser dækningsomfanget til fysisk tab og skader ved ”uforudsete hændelser” , defineret i forsikringsbetingelserne som ”hændelser, der ikke kunne forudses, selvom alle grundbetingelser eller forudsætninger kendes” .
Uanset hvordan dette begreb skal forstås, gælder, at der ikke kan indgå en vurdering af sikredes eventuelle simple uagtsomhed.
Det ville således være i strid med forsikringsaftalelovens § 20 og § 51. Disse regler kan ikke omgås ved at indskrive en betingelse for dækning, som reelt medfører en generel uagtsomhedsvurdering.
12
Hvis forsikringsselskabet ønskede at undtage dækning som følge af sik-redes simple uagtsomhed, herunder som følge af mangelfuld udførelse, skulle der have været indsat en sikkerhedsforholdsregel i forsikringsbe-tingelserne. Dette er ikke tilfældet. Tværtimod er det udtrykkeligt be-stemt i forsikringsbetingelserne, at forsikringen dækker skader som føl-ge af mangelfuld udførelse.
Meningen med bestemmelsen må være at undtage skader, der er uund-gåelige eller forudsigelige som følge af arbejdets art eller tilrettelæggel-se (en adækvat følge af planlagte handlinger). Det er de skader, som sker henset til disse foretagne valg, der ikke er omfattet af forsikringen.
Vurderingen må foretages ud fra forholdene på tidspunktet for tegnin-gen af forsikringen. Forudsigelighedsbegrebet tager således ikke sigte på skader, der sker i forbindelse med entreprisens udførelse, og som re-trospektivt må anses som forudsigelige for de sikrede, fordi der ved den faktiske udførelse af et stykke arbejde har været anvendt en fejlag-tig arbejdsmetode, jf. i denne retning Retten på Frederiksbergs dom af 26. februar 2024. Det bemærkes, at forsikringsbetingelserne i den sag indeholdt en identisk definition af ”uforudset hændelse” . Dette blev ik-ke tillagt nogen betydning af byretten.
Det gøres på denne baggrund gældende, at den foreliggende skade var uforudset. Det var ikke forudset, at der ville opstå problemer med trin-lyd som følge af fejl i forbindelse med udførelsen af undergulvkon-struktionen. Projektgrundlagets krav om udlægning af lyddug kant-til-kant var ved en fejl ikke blevet udleveret til Uniplan, og blev derfor ik-ke fulgt, hvilket førte til skaden. Denne hændelse var ikke forudset.
Det bemærkes i den forbindelse, at det foreskrevne krav i projektgrund-laget som nævnt afgiver fra sædvanlig fremgangsmåde. Der opstår normalt ikke problemer i med trinlyd som følge af mindre sammen-støbninger i enderne. Baggrunden herfor er, at der for det pågældende byggeri var foreskrevet en øget og usædvanlig materialetæthed i un-dergulvet (200 kg/m3 i stedet for de sædvanlige 125 kg/m3). Denne sammenhæng – og den fejl, der opstod, fordi Uniplan gik frem efter sin sædvanlige arbejdsbeskrivelse – var ikke forudset.
Det er ikke gjort gældende af If Skadesforsikring, at forsikringsdækning skal undtages som følge af grov uagtsomhed. Dette er således ikke et tema for landsretten.
For tilfældets skyld bemærkes, at grov uagtsomhed kræver, at sikrede skulle have indset, at den valgte udførelsesmåde indebar en indlysende risiko for skadens indtræden. ”Sikrede” skal i denne sammenhæng for-stås som det øverste ledelseslag hos Uniplan, jf. TBB 2012.262 og TBB 2012.23. Der er ikke handlet groft uagtsomt, og det er under alle om-stændigheder If Skadesforsikrings bevisbyrde.
5. Opgørelse af erstatningen
Kravets opgørelse til 1.430.000 kr. før fradrag af selvrisiko er ikke be-stridt.
13
If Skadesforsikring gør imidlertid gældende, at de afholdte omkostnin-ger er udtryk for forbedringer, der dermed er undtaget fra forsikrings-dækning, jf. LEG 3-klausulen.
Som nævnt er udbedringen sket ved at udlægge en trinlydsmåtte under vinylbelægningen. Der er ikke sket en fysisk opbrydning af gulvet med henblik på udbedring af fejlagtigt udlagte lyddug. Dette ændrer imid-lertid ikke ved, at der med den udlagte trinlydsmåtte er foretaget ud-bedring af den skete skade. Der er ikke tale om en forbedring. De forbedringsomkostninger, som skal fradrages i henhold til LEG 3, er ”cost incurred to improve the original material workmanship design plan or specification” , dvs. forbedring af selve den oprindelige fejlagti-ge udførelse eller projektering, så skaden ikke gentager sig. Alle andre omkostninger forbundet med udbedringsarbejdet (”cost of replacement or rectification”) er dækket.
Uniplan anerkender i den forbindelse, at der ikke ville kunne gøres krav på den meromkostning, der ville have medgået til at udlægge den lyddug, der ved en fejl ikke blev udlagt langs væggene i rummene. Denne omkostning er imidlertid helt ubetydelig. Der henvises til Uni-plans påstandsdokument for byretten, hvor den sparede udgift til ud-lægning af 20 cm lyddug rundt langs væggene i rummene er opgjort til 23.004 kr.
Udgiften hertil kan rummes inden for det aftalte forlig, der ligger til grund for kravet. Den reelle udgift til udbedring udgør mindst 2.074.000 kr. for udlægning af trinlydsmåtte. Heraf kræver sikrede kun dækning for 1.430.000 kr.
6. Selvrisiko
LEG 3-klausulen fastsætter som nævnt en forhøjet selvrisiko på 250.000 kr., og Uniplan har i overensstemmelse hermed reduceret sit krav til 1.180.000 kr.
If Skadesforsikring gør gældende, at der skal beregnes selvrisiko for hvert gulv i hver lejlighed, hvor arbejdet er udført mangelfuldt.
Det bestrides, at selvrisiko skal opgøres på denne måde.
Det gælder i almindelighed – også i fravær af en serieskadeklausul – at der kun udløses én selvrisiko, hvor skaderne har samme skadesårsag. Der henvises til den medtagne praksis fra Ankenævnet for Forsikring samt fra litteraturen, Henning Jønsson og Lisbeth Kjærgaard, Dansk Forsikringsret, 2024, side 220-222, Torsten Iversen, Entrepriseretten, 2016, side 284, og Pernille Sølling og Mark Andersen, Entrepriseforsik-ring, 2008, side 71.
Det er således helt korrekt, når Uniplan i sin opgørelse af kravet har fradraget én selvrisiko på 250.000 kr.”
14
IF Skadeforsikring har i sit påstandsdokument anført bl.a. (henvisninger til ek-
strakt og materialesamling udeladt):
”HOVEDANBRINGENDER
1. Det faktiske hændelsesforløb – ubestridt at Uniplan udførte arbej-det mangelfuldt
Sagsfremstillingen i relation til det faktiske hændelsesforløb relateret til det mangelfulde arbejde bestrides ikke af If.
If er således enig i, at det kan lægges til grund, at Uniplan har udført mangelfuldt arbejde ved at trinlydsmåtten (lyddugen) ikke er ført ud til kantisoleringen mellem gulvets to betonlag. Afretningslaget (overbeto-nen) er således blevet støbt direkte sammen med skumbetonen i strid med projektet udarbejdet af ingeniørfirmaet Midtconsult, …:
”Det er essentielt, at overbetonen ikke sammenstøbes med underliggende skumbeton.” .
Det er anført i …, at det mangelfulde arbejde skyldtes, at man ikke hav-de forsynet støbefolkene på stedet med den relevante arbejdsbeskrivel-se.
If har heller ikke indsigelser mod kravet rent størrelsesmæssigt i rela-tion til de faktiske udbedringsudgifter på kr. 1.430.000 før fradrag af selvrisici. De tidligere krævede advokatomkostninger er frafaldet af Uniplan.
If har noteret sig, at skaden er udbedret ved, at der er lagt en trinlyds-måtte (lyddug) ovenpå afretningslaget og altså mellem afretningslaget og gulvbelægningen, der efter det oplyste består af vinyl. Der er altså ikke foretaget nogen fysisk ændring af det udførte arbejde, idet trin-lydsmåtten fortsat ligger, hvor den blev lagt af støbefolkene.
2. Den ansvarsbærende bestemmelse
Den ansvarsbærende bestemmelse i vilkårenes pkt. 5.1.1 indebærer, at der skal være sket en fysisk skade eller et fysisk tab på de forsikrede genstande ved en uforudset hændelse. …:
” 5.1.1 Hvad er dækket af forsikringen
Forsikringen dækker fysiske tab og skader på de forsikrede genstande ved uforudsete hændelser med de i policen angivne undtagelser og betingel-ser.”
Spørgsmålet er derfor, 1) om der er indtrådt en fysisk skade på de for-sikrede genstande ved 2) uforudsete hændelser.
2.1 Der skal være sket en fysisk skade eller et fysisk tab
15
Et fysisk tab kan for eksempel foreligge ved tyveri.
En fysisk skade forudsætter ligeledes en ”hændelse” . Der skal efter dansk ret ske en fysisk forandring af negativ karakter på den forsikrede genstand (entrepriseobjektet), førend der foreligger en ”skade” .
Den blotte tilstedeværelse af en generel ugunstig egenskab ved entre-priseobjektet, for eksempel ved at der er mangler ved arbejdet, er ikke tilstrækkeligt til at udløse den ansvarsbærende bestemmelse i forsik-ringsvilkårene. Almindelig mangelafhjælpning er desuden undtaget fra dækning, jf. vilkårenes pkt. 5.1.2, 6. pkt.
At sagsøger lider et tab ved at skulle afholde udgifter til at afhjælpe mangler, udgør ikke et fysisk tab på de forsikrede genstande ved en uforudset hændelse, således som beskrevet i vilkårene. Et fysisk tab forudsætter som nævnt, at der indtræder en fysisk hændelse. En sådan fysisk hændelse er ikke indtrådt i denne sag. Gulvet er som det hele ti-den har været, nemlig blot fejludført.
Uniplans synspunkter om ”nedsat anvendelighed” er ikke relevant for nærværende sag.
Konstateringen af materialemangler, mangelfuld projektering, mangel-fuldt design, mangelfuld arbejdsudførelse eller tilsvarende udgør såle-des ikke i sig selv en forsikringsdækket begivenhed. En udbedring af et sådant forhold vil selvsagt heller ikke kunne konstituere en ”skade” i forsikringsbetingelsernes eller i dansk forsikringsrets forstand.
2.2 Der skal foreligge ”en uforudset hændelse”
For byretten forklarede Uniplans direktør, Vidne, tidligere Person 1, at det var al-mindelig praksis i virksomheden, at man ikke lagde lyddugen ud til kanten, jf. …:
Det var sædvanlig praksis for den, før denne sag, at de ikke var opmærk-somme på om de førte lyddug ud til kant. Det var ikke indskærpet. Efter-følgende er de blevet opmærksomme herpå. Det er dem der har lagt alle tre lag.”
Der var således intet uforudset ved den skete udførelse, den var tvær-timod bevidst.
Direktøren forklarede endvidere, at man ikke havde sat sig ind i projek-tet, jf. …:
” … Forespurgt om hans byggeledere havde læst den konkrete arbejdsbe-skrivelse, hvor det fremgik, at lyddug skulle lægges helt til kant, forklarede Vidne, tidligere Person 1, at det var ikke noget de var særligt opmærksomme på, for så ville de jo have gjort det. Det er ikke sædvanligt at der står i en arbejdsbe-skrivelse, at lyddug skal lægges helt til kant. Han vil tro at jo større areal man dækker med lyddug, jo bedre lydisolering”
16
Det er ikke uforudsigeligt, at arbejdet bliver udført mangelfuldt, hvis man ikke følger projektbeskrivelsen fra den projekterende ingeniør.
Efter det i sagen oplyste fremkom der et lydnotat af 30. oktober 2019, men man fortsatte med den fejlagtige udførelse i yderligere ½ år heref-ter, jf. blandt andet processkrift 1 for byretten, side 1, nederst og side 2, øverst. I lydnotat af 30. oktober 2019, …, anførtes det blandt andet
”I stort set samtlige opbrydninger er det tydeligt, at trinlydmåtten ikke er ført ud til kantisoleringen
[… ]
Det er således Riis Akustik’s vurdering, at årsagen til overskridelsen skyl-des den mangelfulde udførelse af trinlydmåtten.”
If gør som følge heraf gældende, at også og i hvert fald den udførelse, som ubestrideligt har fundet sted efter lydnotatet af 30. oktober 2019, jf. processkrift 1 for byretten, side 1, nederst og side 2, øverst, ikke har sin baggrund i en uforudset hændelse.
Kravet om at der skal foreligge en skade ved en uforudset hændelse er en objektiv dækningsbeskrivelse.
Det kan under ingen omstændigheder betegnes som uforudset, at der kan opstå mangler, hvis man ikke sørger for at forsyne støbefolkene med den relevante arbejdsbeskrivelse, jf. processkrift 3 for byretten, si-de 2 og førnævnte citat fra direktørens forklaring.
If gør således gældende, at manglen ikke kan betegnes som uforudset, jf. bemærkningerne ovenfor. Manglen i denne sag forekommer at være udslag af en konsekvent mangelfuld arbejdsudførelse, der således ikke kan betegnes som uforudset.
At arbejdet er udført mangelfuldt, gør ikke manglen til uforudset i for-sikringsbetingelsernes forstand.
If bestrider, at højesteretsdommen afsagt den 20. januar 2021 (U2021.1811.H) har nogen afgørende betydning for denne sag. Sagen angik spørgsmålet om dækning under en anden forsikringstype og an-gik ikke sondringen mellem mangler og skader under en entreprisefor-sikring. Derudover var kloakrøret velfungerende i den pågældende sag, indtil den pågældende forsikringstager beskadigede rørets funktion.
3. LEG-3 klausulen
Appellanten gør endvidere gældende, at man ikke kan anvende det danske skadebegreb på en klausul udformet på engelsk. If er ikke enig heri. Nærværende sag skal behandles efter dansk ret.
LEG 3-klausulen fremgår af policen, …. Der henvises til policen side 7.
17
LEG 3-klausulen har ord for ord den ordlyd, der fremgår af den origi-nale LEG 3-klausul, der er udarbejdet af London Engineering Group. …
Det fremgår af klausulen blandt andet, at
” The insurer(s) shall not be liable for
All costs rendered necessary by defects of material workmanship design plan or specification…”
Det følger ligeledes af klausulen
” For the purpose of the policy and not merely this exclusion it is under-stood and agreed that any portion of the Insured Property shall not be re-garded as damaged solely by virtue of the existence of any defect of materi-al workmanship design plan or specification.”
Det er herved klart beskrevet, at tilstedeværelsen af mangler ved arbej-det ikke i sig selv udgør en skade i forsikringsaftalens forstand.
Det bemærkes i den forbindelse ligeledes, at vilkårenes pkt. 5.1.1 ikke er fraveget. Det er således (fortsat) en grundlæggende betingelse, at en skade skal foreligge, og at denne skade skal være indtrådt uforudset.
Et tilsvarende – og altså udækket eksempel – kunne være, at man som entreprenør var forpligtet til at levere vinduer med en lyddæmpende effekt på et vist antal dB. Ved en fejl ved materialerne eller ved udførel-sen lever vinduespartierne ikke op til dette krav. I så tilfælde foreligger der mangler ved arbejdet eller materialet, men ikke nogen fysisk skade, og et skadeforsikringsselskab skal ikke dække sådanne rene mangelaf-hjælpninger, uanset om LEG 3 er vedtaget eller ej.
Det forhold, at man i dansk ret ved fortolkning af LEG 3-klausulen også lægger til grund, at tilstedeværelsen af mangler ikke er tilstrækkelig til at udløse forsikringsdækning, fremgår også af … kendelse afsagt af en voldgiftsret den 30. april 2018, hvorfra særligt henvises til side 20 – 22 og den danske oversættelse.
4. Subsidiære anbringender
4.1 Forbedringer
Skulle Landsretten mod forventning finde, at der foreligger en dæk-ningsberettiget fysisk skade i forsikringsaftalens forstand, der ligeledes må betegnes som uforudset, gøres det gældende, at de afholdte udgifter i det hele er at betegne som forbedringer ved det udførte arbejde.
Som det fremgår af LEG 3-klausulen, dækker forsikringen ikke udgifter til forbedring af de mangelfulde eller ikke konditionsmæssige arbejder i anledning af en i øvrigt dækningsberettiget skade, uanset om der for denne forbedring foretages en udskiftning eller reparation af de man-gelfulde dele.
18
Som nævnt udgør hele afhjælpningsmetoden og dermed afhjælpnings-udgiften en forbedring af det udførte arbejde. Denne udgift bør alene afholdes af Uniplan, der har udført det mangelfulde arbejde i strid med projektet og i øvrigt i strid med almindelig god håndværksmæssig skik.
4.2 Selvrisici
Skulle Landsretten mod forventning herefter mene, at der var noget at erstatte for If, gøres det gældende, at der skal fratrækkes en selvrisiko pr. skade. Selvrisikoen andrager pr. skade kr. 250.000, …
Selvrisici beregnes som bekendt pr. ”skade” , og If gør gældende, at der i så tilfælde vil foreligge en skade for hvert gulv i hver lejlighed, hvor arbejdet er udført mangelfuldt. Subsidiære synspunkter herom gøres gældende, således at Landsretten eventuelt kan fastsætte en selvrisiko pr. etape, pr. opgang, pr. arbejdssjak eller på anden måde, som Lands-retten måtte finde rimelig. If er dog af den opfattelse, at hvert mangel-fuldt udførte gulv bør udløse en selvrisiko.
Det bemærkes herved, at der ikke foreligger en serieskadeklausul i rela-tion til skader på arbejdsobjektet på samme måde, som man ser ved an-svarsforsikringer, … Ved en skadeforsikring beregnes der således en selvrisiko pr. skade, uanset om flere skader beror på samme type fejl.”
IF Skadeforsikring har i meddelelse af 14. februar 2025 protesteret mod visse synspunkter i Uniplan Danmarks påstandsdokument. I meddelelsen hedder det bl.a.:
”…If Skadeforsikring har noteret sig en række forhold, som efter If Skadeforsikrings opfattelse er udtryk for nye anbringender, der ikke har været gjort gældende i forudgående instans eller i øvrigt under sagens forberedelse for landsretten.
If Skadeforsikring protesterer mod, at disse nye anbringender kan tillades fremsat for landsretten, jf. retsplejelovens § 383, stk. 1 og 3 samt § 384.
De anbringender, som If Skadeforsikring protesterer overfor, er følgende:
1. Uniplan Danmark har i påstandsdokumentet af 13. februar 2025 på blandt andet side 2 og side 4-5 anført, at ”Uniplan Danmark ikke havde fået udført det relevante projektmateriale” , ”Byretten synes i sin begrundelse heller ikke at have for øje, at det omtalte projektmateriale (som af byretten benævnes ”projektbeskrivelsen”) ikke tilgik Uniplan før eller under udførelsen af undergulvene” samt at ”Uniplan var ikke forud for udførelsen blevet orienteret om, at lyddugen skulle føres helt ud til kantisoleringen. Uniplan havde ikke modtaget det pågældende akustiknotat fra projektmaterialet. Det bemærkes, at akustiknotatet udgør det materiale, der i byrettens præmisser omtales som ”projektbeskrivelsen” ”.
19
Der er tale om et nyt anbringende, idet Uniplan Danmark ikke tidligere (hverken for byretten eller under forberedelsen for Østre Landsret) har gjort gældende, at de ikke havde modtaget de
oprindeligeprojektbeskrivelser.
Dette ses heller ikke at fremgår af f.eks. forklaringen fra Vidne, tidligere Person 1 for byretten …
Det ses også af byrettens afgørelse…, at der var
enighed ved hovedforhandlingen om, at ”sagsøger har udført mangelfuldt arbejde ved ikke at føre lyddugen mellem de to betonlag helt ud til kanterne, hvilket de skulle ifølge projektbeskrivelsen.” . Dette var således ikke bestridt for byretten og har ligeledes ikke været det under sagens forberedelse for landsretten.
Hertil skal If Skadeforsikring supplerende bemærke, at det ikke er korrekt, når Uniplan Danmark anfører, at det er akustiknotatet fra oktober 2019 …, der udgør det materiale som omtales i byrettens dom som ”projektbeskrivelsen” .
Projektbeskrivelsen (rettelig benævnt Arbejdsbeskrivelsen …) omfattede derimod en fyldestgørende beskrivelse for arbejdets korrekte udførelse, jf. arbejdsbeskrivelsens punkt 3.2.3.
Uniplan Danmark har i processkrift 3 af 11. november 2022 for byretten anført følgende ved fremlæggelsen af uddraget af projektmaterialet …:
” Ved en fejl var den gældende arbejdsbeskrivelse for byggeriet ikke videresendt til sagsøgers medarbejdere, der udførte støbearbejdet.
[…]
Da den nævnte arbejdsbeskrivelse ved en fejl ikke blev videresendt til støbeholdet, blev udstøbningen udført i overensstemmelse med sagsøgers egen K/S Arbejdsbeskrivelse, der imidlertid ikke var egnet til netop dette byggeri.”
Uniplan Danmark har således hverken i processkrifterne (for by- eller landsret) eller ved forklaringen fra Vidne, tidligere Person 1 for byretten fremsat anbringende om, at de ikke skulle have modtaget fyldestgørende oplysninger til brug for deres udførelse. Ud fra Uniplan Danmarks egen gengivelse i processkrift 3 er årsagen til, at projektbeskrivelsen ikke er tilgået ”støbeholdet” , at Uniplan Danmark ved en fejl ikke havde sendt den frem, hvorefter ”støbeholdet” udførte arbejdet efter Uniplan Danmarks egen generelle/interne arbejdsbeskrivelse …
Anbringendet er derfor for sent fremsat og skal derfor afskæres, jf. retsplejelovens § 383, stk. 1 og 3 samt § 384.
2. Uniplan Danmark har i påstandsdokumentet af 13. februar 2025 … påberåbt sig forsikringsaftalelovens § 51 om sikkerhedsforskrifter.
Uniplan Danmark har på intet tidspunkt (hverken for by- eller landsretten) gjort gældende, at der skulle være tale om en sikkerhedsforskrift efter forsikringsaftalelovens § 51.
20
If Skadeforsikring har således ikke haft anledning til at kommentere herpå eller i øvrigt tilrettelægge sin bevisførelse ud fra et sådant anbringende. Et rettidigt fremsat anbringende om, at forsikringsaftalelovens § 51 skulle være gældende, ville have medført behov for en udvidet bevisførelse fra If Skadeforsikrings side, som nu ikke kan muliggøres, da sagen skal hovedforhandles for landsretten om under 1 uge.
Anbringendet er fremsat for sent og skal derfor afskæres, jf.
retsplejelovens § 383, stk. 1 og 3 samt § 384.”
Uniplan Danmark har i meddelelse af 17. februar 2025 anført bl.a.:
”If Skadesforsikring har ved brev af 14. februar 2025 gjort gældende, at Uniplans påstandsdokument af 13. februar 2025 skulle indeholde nye anbringender, som forsikringsselskabet ønsker afskåret med henvisning til retsplejelovens § 383 og § 384.
If Skadesforsikringen protesterer konkret mod to forhold.
Det første forhold knytter sig til akustiknotatet fra det oprindelige pro-jektmateriale (Midtconsults notat NO_AKU_L004), …
I påstandsdokumentet er det anført forskellige steder, at dette notat ik-ke blev udlevet til Uniplan forud for eller under udførelsen af under-gulvene. If Skadesforsikringen hævder, at dette skulle være et nyt an-bringende, som ikke blev gjort gældende i byretten. Det er ikke korrekt.
Der kan henvises til følgende udsagn fra stævningen af 7. april 2021 …, som er gentaget senere i processkrifterne for byretten, herunder i på-standsdokumentet af 28. november 2022 …:
”For en god ordens skyld bemærkes, at totalentreprenøren på intet tidspunkt orienterede sagsøger eller Wengé om ovennævnte notat fra Midtconsult…” .
Tilsvarende fremgår af det fremlagte voldgiftsklageskrift i sagens bilag 9 …:
”Virksomhed I/S har på intet tidspunkt orienteret Uniplan eller Wengé om ovennævnte notat fra Midtconsult. Wengé og Uniplan modtog alene lydnotat af 30. oktober 2019.”
At Uniplan gør gældende ikke at være blevet orienteret om det pågæl-dende notat fra Midtconsult …, er således ikke nyt for If Skadesforsik-ring, og der er ikke grundlag for at afskære de fremsatte synspunkter, som kvalificerer dette udsagn.
…
21
Det er korrekt, at der andre steder i skriftvekslingen for byretten frem-føres en oplysning om, at projektbeskrivelsen ikke er tilgået ”støbehol-det” , jf. blandt andet processkrift 3 af 11. november 2022 …. Netop der-for har Uniplan fundet behov for at belyse spørgsmålet nærmere under bevisførelsen for landsretten for at skabe klarhed omkring sagens fak-tum. Det skal i den forbindelse for en god ordens skyld understreges, at det efter Uniplans opfattelse ikke er afgørende for sagens udfald, i hvil-ket led af kæden, denne fejl måtte være sket. Uniplan vil blot at lægge faktum frem, så landsretten selv kan drage sine konklusioner.
Det andet forhold knytter sig til Uniplans bemærkninger i påstandsdo-kumentet vedrørende forsikringsaftalelovens § 51.
If Skadesforsikring hævder, at dette er et nyt anbringende, og at det skulle medføre behov for en udvidet bevisførelse, som nu ikke kan mu-liggøres.
Det præciseres, at det, som Uniplan gør gældende, er, at betingelsen om ”uforudset hændelser” i forsikringsbetingelserne … må fortolkes i overensstemmelse med de præceptive bestemmelser i forsikringsaftale-lovens § 20 og § 51.
Med andre ord kan denne betingelse ikke bruges af If Skadesforsikring til at omgå de præceptive regler i forsikringsaftaleloven. Dette er ikke et nyt anbringende, men et synspunkt, som kan rummes inden for det overordnede anbringende om, at den foreliggende skade er opstået ved en uforudset hændelse og dermed er dækningsberettiget i henhold til forsikringsbetingelserne.
Der er i øvrigt tale om et retligt spørgsmål (jus), nærmere bestemt en præceptiv lovbestemmelse og dennes betydning ved fortolkningen af en bestemmelse i forsikringsbetingelserne, som forsikringsselskabet for-søger at bruge til at undtage dækning. Dette kan landsretten ikke und-lade at tage i betragtning ved sagens pådømmelse.
I tillæg til ovenstående bemærkes, at If Skadesforsikring har fuld til-strækkelig mulighed for at varetage sine interesser frem mod og under hovedforhandlingen, og det gælder i forhold til begge de nævnte for-hold. Hvis landsretten mod forventning skulle
finde, at der er tale om nye anbringender, vil disse skulle tillades, jf. retsplejelovens § 383, stk. 2.
Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres på-standsdokumenter. For så vidt angår spørgsmålet om nye anbringender har parterne henholdt sig til deres indlæg herom.
Landsrettens begrundelse og resultat
Spørgsmålet om nye anbringender
I det omfang, de omtvistede anbringender kan anses for nye anbringender for landsretten, tillader landsretten, at de tages i betragtning, jf. retsplejelovens § 383, stk. 2, jf. stk. 1.
22
Spørgsmålet om forsikringsdækning
Efter forsikringsbetingelsernes punkt 5.1.1 forudsætter forsikringsdækning, at der er sket en fysisk skade (eller tab), og at denne er indtrådt ved en uforudset hændelse. Forsikringsvilkårene definerer uforudsete hændelser som ”hændel-ser, der ikke kunne forudses, selvom alle grundbetingelser eller forudsætninger kendes.”
Der er enighed om, at Uniplan Danmark har udført mangelfuldt arbejde i for-bindelse med støbning af undergulve. Således udlagde Uniplan Danmark ikke den mellemliggende lyddug (trinlydsmåtte) helt ud til kantisoleringen, hvorved de særlige krav herom til byggeriet ikke blev iagttaget. Det kan endvidere læg-ges til grund, at den efterfølgende støbning af undergulvenes øverste betonlag resulterede i sammenstøbning mellem undergulvenes betonlag, fordi trinlyds-måtten ikke var ført helt ud til kantisoleringen. Der er enighed om, at sammen-støbningen medførte, at kravene til trinlydniveau i byggeriet ikke kunne opfyl-des.
Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at Uniplan Danmark forud for arbejdet med støbning af undergulvene havde fået udleveret relevant projekt-materiale, og at Uniplan Danmark allerede derfor måtte være opmærksom på de konkrete anvisninger vedrørende støbning af de omhandlede etagedæk. At dette er tilfældet, har formodningen for sig, ligesom det også fremgår af Vidnes, tidligere Person 1 forklaring for byretten. Vidnes, tidligere Person 1 forklaring om noget andet for landsretten kan ikke føre til en anden bedømmelse.
Landsretten finder herefter, at der ikke kan anses at være indtrådt en uforudset hændelse, således som dette begreb – i overensstemmelse med almindelige for-sikringsretlige principper – er defineret i forsikringsvilkårene. Hverken forsik-ringsaftalelovens § 20 eller § 51 kan efter landsrettens opfattelse føre til en an-den vurdering.
Allerede på denne baggrund er betingelserne for forsikringsdækning ikke op-fyldt.
Landsretten bemærker i øvrigt, at de fejludførte gulve heller ikke kan anses at indebære, at der foreligger fysisk skade i forsikringsbetingelsernes forstand.
Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.
Efter sagens udfald skal Uniplan Danmark i sagsomkostninger for landsretten til dækning af advokatudgift betale 100.000 kr. til IF Skadeforsikring inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og karakter.
23
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Uniplan Danmark A/S inden 14 dage betale 100.000 kr. til IF Skadeforsikring. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 20-03-2025 kl. 10:05
Modtagere: Appellant Uniplan Danmark A/S, Indstævnte IF Skadeforsikring, Advokat (H) Klaus Kastrup-Larsen, Advokat Christian Taksøe