Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 16. januar 2025
Sag BS-51620/2023-VLR
(8. afdeling)
HK Danmark som mandatar for
Appellant, tidligere Sagsøger
(advokat Vivian Køhler)
mod
Tryg Forsikring A/S som mandatar for
Appelindstævnte (Virksomhed), tidligere Sagsøgte (Virksomhed) v/Person 1 (advokat Julie Work Buhelt)
Retten i Randers har den 29. september 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-18291/2022-RAN).
Landsdommerne Torben Geneser, Thomas Klyver og Henrik Præstgaard (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøger, har nedlagt påstand om, at Appelindstævnte (Virksomhed), tidligere Sagsøgte (Virksomhed) v/Person 1, skal betale 123.326 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 11. maj 2022, subsidiært et mindre beløb.
Appelindstævnte (Virksomhed), tidligere Sagsøgte (Virksomhed) v/Person 1 har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Appellants, tidligere Sagsøger påstand for landsretten udgør forskellen mellem hendes påstand for byretten på 128.056 kr. og det i byretten tilkendte beløb på 4.730 kr.
2
Påstanden vedrører følgende poster:
Godtgørelse for svie og smerte:
Perioden fra den 19. marts 2019 til den 20. november 2019
246 dage x 215 kr.52.890 kr.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste:
Perioden fra den 11. marts 2020 til den 11. december 2022
33 måneder x 2.134,44 kr.70.436 kr.
_________
I alt 123.326 kr.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har den 5. maj 2021 genoptaget afgørelsen af 23. oktober 2020 om ikke at tilkende erhvervsevnetabserstatning med henblik på at se på spørgsmålet igen. Det er oplyst for landsretten, at der endnu ikke er truffet afgørelse i genoptagelsessagen.
Der er for landsretten fremlagt en anmeldelse af 11. december 2018 til Arbejds-markedets Erhvervssikring vedrørende arbejdsulykken.
Forklaringer
Appellant, tidligere Sagsøger har afgivet supplerende forklaring. Speciallæge i ortopædkirurgi Læge og ergoterapeut Vidne 4 har endvidere afgivet forklaring.
Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret, at hun til og fra sit arbejde har syv km hver vej. Hun havde et bijob i 2002, som hun ophørte med, da hun blev gravid. Hun fik efterfølgende tre børn, som blev født i 2003, 2005 og 2007. Med små børn i hjemmet havde hun ikke overskud til at have et bijob. Hun fik derfor først igen bijob i 2018. Hun ville have beholdt bijobbet, hvis hun ikke var kom-met til skade. Han ville også have fundet et andet bijob, hvis hun ikke kunne beholde bijobbet hos Appelindstævnte (Virksomhed), tidligere Sagsøgte (Virksomhed). Hun havde ikke planer om få flere børn eller andet, der kunne påvirke hendes mulighed for fortsat at have bijob.
Med sætningen ”Man kan ikke ”regne” med hendes hånd” i hendes forklaring for byretten, dommens side 4, mente hun, at hun var nødt til at se på hånden, når hun brugte den. Det var anstrengende og gjorde, at hun brugte lang tid på tingene. Det kunne bl.a. tage to timer at skære grøntsager. Hun blev derfor træt og havde ikke mentalt overskud. Det kræver meget mentalt overskud at være noget for andre, og hun vil ikke kunne arbejde yderligere. Hendes løb giver hende mentalt overskud.
3
Det er hende, der er på de billeder, som findes i OSINT-rapporten, ekstrakten side 219 ff. Materialet i rapporten er fra hendes mands profil. Det er derfor ikke hendes egne udtalelser, som er nævnt i rapporten, men hendes mands udtalel-ser. I ekstrakten side 227 er det ikke hendes mand, men hendes søn, som hun står sammen med på billedet. Hun var med i Frankrig, men hun deltog ikke selv i løbet. Det var hendes mand, der deltog i løbet. Hun er også på billedet side 230, hvor han var med i Italien. Det var hendes mand, der deltog i den om-talte ”Helveds ugen” . Han trænede op til et løb. På grund af en skade kunne hun ikke selv løbe på det tidspunkt. Hun er endvidere på billedet i ekstrakten side 231. Det var ikke hende, men hendes mand, der havde fået det omtalte barnebarn. Teksten ”4 dage i streg med 20+ km” ved billederne på side 238 an-går også hendes mand. Hun var med på en del af strækningerne. Det var i sa-gens natur ikke hende, der skulle ”hjem på terrassen og slappe af på fars dag” . Den omtalte ”Navn” ved billedet øverst side 242 er hende, og hun er også selv på billedet. Hun kørte den omtalte distance på 93,15 km. Tidsmålingen stopper ved pauser, og den anførte tid på 5 timer og 13 minutter indeholder derfor ikke de pauser, som hun holdt undervejs. Der er således tale om en nettotid. Hun holdt mange pauser undervejs, og turen tog over 7 timer. Hun ville ikke være i stand til at cykle med i et cykelløb. Hun ville i givet fald blive den sidste i løbet. Hun har et damestyr på sin cykel og kan ikke cykle ret hurtigt. Hun kører ikke hurtigt ned ad bakke, da hun er bange for ikke at kunne trykke tilstrækkeligt hårdt til at kunne bremse.
Hun løb meget i den omhandlede periode. Hun havde en god grundform fra tidligere, så hendes løb kan derfor ikke betegnes som ekstremt. Hendes ud-gangspunkt var dog et helt andet end tidligere, hvor hun kunne løbe meget hurtigere. Jo længere tid hun løb, jo større effekt havde det på hendes smerter. Hun løb derfor i lang tid. Hun kan ikke løbe hver dag, men hun går rigtigt me-get.
Som det fremgår af billedet i ekstraktens side 237, løber hun med en handske på højre hånd. Hånden begynder at fryse, hvis hun tager handsken af. Handsken beskytter mod nervesmerter. Den dækker kun nogle af hendes fingre på hån-den. Det er de fingre, hvor generne er værst. Om vinteren løber hun med to handsker på hånden.
Hun træner 2-3 timer i hverdagene og mere i weekenderne. Hun løber, går og cykler samt bruger crosstrainer og motionscykel. Hendes skade gør, at hun ikke vil kunne spille f.eks. volleyball. Hun tager ikke smertestillende, da det er uden effekt på hendes smerter og forbundet med bivirkninger. Hun har forsøgt med smertestillende medicin. Det er status quo med eller uden smertestillende me-dicin. Hun har prøvet flere præparater. Der er ikke noget, der har effekt.
4
Hvis hun lader være med at træne, vil hånden blive stiv, og hun vil få ondt. Dagen vil ikke komme i gang for hende. Det vil ikke være en mulighed for hende at droppe træningen. Der er korrekt, at hendes smerter på en skala fra 1-10 svarer til fem, når hun er i hvile, og falder til to, når hun er i bevægelse. Smerterne kan godt være højere i hvile – særligt om vinteren, fordi smerterne påvirkes af kulde og fugtigt vejr.
Hun laver afklemning af hånden for at kunne sidde stille. Hun bliver nødt til at give hånden kompression for at kunne udholde smerterne. Hvis hun skal se en film, sidder hun eller hendes mand oven på hånden. Det ser mærkeligt ud. Ge-nerne udgør også en mental udfordring for hende. Hun bliver træt og har lav energi. Det er krævende for hende at skulle være noget for andre. Efter arbejde har hun ikke mere at give af. Hun vil ikke være i stand til at varetage et bijob, heller ikke som f.eks. telefonsælger eller avisbud. Hun har ikke søgt et bijob. Hun mener ikke, at hun har overskud til det. Hun har en § 56-aftale med sin arbejdsgiver.
Hun har ikke arbejdet fuld tid efter skaden. Hun kom op på 35 timer om ugen, og det er hun fortsat.
Læge har forklaret, at han husker behandlingen af Appellant, tidligere Sagsøger.
Foreholdt sin erklæring i ekstrakten side 114, hvoraf bl.a. fremgår, at ”Trænin-gen har minimeret nervesmerter, ubehag og medicinforbrug (smertestillende)” , har han forklaret, at Appellant, tidligere Sagsøger gav udtryk for at have smerter, og de diskuterede smerternes omfang. Omfanget af Appellants, tidligere Sagsøger smerter er ikke beskrevet nærmere i hans erklæringer, da det er vanskeligt med neurogene smerter. Symptomerne er relativt ens, men varierer i omfang fra person til person. Der er ikke noget, der indikerer, at Appellant, tidligere Sagsøger overdriver sine smerter. En nerveoverskæring er en alvorlig skade.
Den smertebehandling, som de kan tilbyde, er forsøgt på Appellant, tidligere Sagsøger, men motion fungerer bedre for hende. Nogle patienter har gavn af smertestillende medicin, mens andre har gavn af en anden form for smertelindring, f.eks. fysisk behand-ling. De starter med at tilbyde medicin og ergoterapi. Medicinen har dog en betydelig bivirkningsprofil. Bivirkningerne er individuelle fra patient til pa-tient. Nogle får så kraftige bivirkninger ved medicin, at det er bedre at gøre no-get andet. Det var hans vurdering, at Appellant, tidligere Sagsøger havde meget ubehag ved smertestil-lende medicin.
Foreholdt journalnotatet i ekstrakten side 289, hvoraf bl.a. fremgår, at ”Hun synes, at denne behandling klart er at foretrække frem for en medicinsk be-handling, og dette er jeg fuldstændig enig i, idet den medicinske behandling
5
mod neurogene smerter ofte har ret betydelige bivirkninger” , har han forklaret, at det anførte gælder for nogle patienter, men ikke for alle. Bivirkningerne har ofte sammenhæng med dosis.
Udtrykket ”dysætesi” i journalnotatet i ekstrakten side 91 betyder ændret fø-lesans. Det dækker over et bredt spektrum af føleforstyrrelser. Der kan bl.a. væ-re tale om smerte ved at gøre noget, der normalt ikke giver smerte. Der kan og-så være tale om totalt sovende fingre. Appellants, tidligere Sagsøger tilstand var klart til den mere alvor-lige side.
Om journalnotatet i ekstrakten side 289 har han yderligere forklaret, at man al-drig bliver rask efter en sådan skade. Det er en ret alvorlig skade. Der er tale om en varig skade, hvor nerven aldrig bliver normal. Det bedste resultat, man kan få som voksen, er at kunne skelne mellem varme og kulde.
Det var Appellant, tidligere Sagsøger selv, der fandt frem til, at motion virkede for hende. Der foreligger en del videnskab om, at fysisk træning har effekt på neurogene smerter. Højin-tensitetstræning eller cardio-træning kan ifølge videnskaben have en smertestil-lende effekt. Hvis dette virker for patienten, er det det rigtige at gøre.
Vidne 4 har forklaret, at hun husker at have behandlet Appellant, tidligere Sagsøger. Formålet med behandlingen var opnå bedst mulig funktion i hånden. Hun brugte bl.a. elastisk tape og massageøvelser. Dette var rettet mod arvævet. Vævet skulle smidiggøres for at få bedre bevægelighed. De har også trænet be-vægelighed med smidighedsøvelser.
De talte om Appellants, tidligere Sagsøger smerter og niveauet af smerter. Hun husker, at Appellants, tidligere Sagsøger smerter var meget konstante. Der var altid smerter, så det var et spørgsmål om niveauet af smerterne. Hun og Appellant, tidligere Sagsøger talte ikke så meget om håndteringen af smerterne. Appellant, tidligere Sagsøger var meget god til at håndtere sine smerter. På en skala fra 1-10 svarerede smerterne til fem. Efter træning/motion kom der en bedring, der gjorde, at smerterne faldt til omkring to. Appellant, tidligere Sagsøger havde en konstant grundsmerte på fem på skalaen, der således faldt til to efter træning/motion. Fysisk aktivitet var smerte-lindrende for Appellant, tidligere Sagsøger. Placeringen på skalaen bygger på patientens egen vurde-ring. Det var ikke hendes fornemmelse, at Appellant, tidligere Sagsøger overdrev smerterne.
Ved afslutningen af forløbet havde Appellant, tidligere Sagsøger fået det bedre, men hun havde på in-gen måde en hånd, der fungerede normalt. Hånden kunne bruges, men langt fra normalt. Appellant, tidligere Sagsøger var afhængig af sit syn. Når man ikke kan mærke, hvad man gør med hånden, bliver man nødt til se, hvad man gør. Appellant, tidligere Sagsøger mistede grebet om ting og tabte dem.
Forløbet stoppede, da hun ikke havde mere at byde ind med som terapeut. Appellant, tidligere Sagsøger var således klædt på til at kunne fortsætte selv. De slipper altid patienterne,
6
inden genoptræningen er afsluttet. Patienterne fortsætter selv træningen, indtil det bliver så godt, som det kan blive. Ved nerveskader kan der gå to år, inden det endelige resultat er der.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagens baggrund og problemstilling
Appellant, tidligere Sagsøger pådrog sig den 30. november 2018 en nerveoverskæringslæsion ved højre håndled under arbejde i sit bijob på en restaurant, som blev drevet af virksomheden Appelindstævnte (Virksomhed), tidligere Sagsøgte (Virksomhed).
Efter arbejdsulykken vendte hun ikke tilbage til sin hidtidige hovedbeskæftigel-se som tandklinikassistent hos Virksomhed I/S. Hun begyndte i stedet at arbejde som receptionist i Virksomhed I/S med gradvis optrapning af arbejdstiden. Hun har ikke haft bibeskæftigelse siden ulykken.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf den 20. november 2019 afgørelse om at anerkende ulykken som en arbejdsskade, og Appellants, tidligere Sagsøger varige mén som føl-ge af ulykken blev fastsat til 15 %. Den 23. oktober 2020 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke havde ret til erstatning for erhvervsevnetab med henvisning til, at det opgjorte erhvervsevnetab udgjorde mindre end 15 %. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har efterfølgende genop-taget afgørelsen, og der er efter det oplyste endnu ikke truffet ny afgørelse i sa-gen.
Appelindstævnte (Virksomhed), tidligere Sagsøgte (Virksomhed) har anerkendt erstatningsansvaret for arbejdsulyk-ken. Der er ydet godtgørelse for svie og smerte til og med den 18. marts 2019, hvor Appellant, tidligere Sagsøger var begyndt at arbejde 28 timer ugentligt i receptioniststil-lingen. Der er ydet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vedrørende bijobbet i restauranten til og med den 10. marts 2020 omkring tidspunktet for Corona-nedlukningen. Der er tillige ydet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vedrø-rende Appellants, tidligere Sagsøger hovedbeskæftigelse som tandlægeklinikassistent til og med den 22. oktober 2020, hvor den nævnte afgørelse om erhvervsevnetab blev truf-fet dagen efter.
Tvisten under ankesagen er herefter for det første, om Appellant, tidligere Sagsøger er berettiget til godtgørelse for svie og smerte i perioden fra den 19. marts 2019 til den 20. november 2019, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf afgørelse om va-rigt mén. For det andet, om hun er berettiget til erstatning for tabt arbejds-fortjeneste vedrørende bijobbet i perioden fra den 11. marts 2020 til den 11. de-cember 2022, til hvilken dato kravet indtil videre er opgjort.
7
Appellant, tidligere Sagsøger har ikke under sagen krævet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vedrørende hovedbeskæftigelsen for tiden efter den 22. oktober 2020, og det er derfor ikke et tvistepunkt i sagen.
Godtgørelse for svie og smerte
Det omtvistede krav om godtgørelse for svie og smerte er støttet på erstatnings-ansvarslovens § 3, 2. pkt.
Efter denne bestemmelse kan der i særlige tilfælde ydes godtgørelse for svie og smerte, selvom skadelidte ikke er syg. Godtgørelsen ydes for den daglige fysi-ske lidelse, der er en følge af skaden, og den kan ydes, selvom skadelidte ikke er sygemeldt og undergivet en vis form for behandling enten ved læge eller på anden måde, f.eks. genoptræning. Som eksempel er der i bestemmelsens forar-bejder peget på tilfælde, hvor skaden midlertidigt medfører fysiske gener eller indskrænkninger i de normale legemsfunktioner, uden at skadelidte kan siges at være syg, jf. Folketingstingstidende 1983-84, 2. samling, Tillæg A, Spalte 89.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i afgørelsen af 20. november 2019 om fastsættelse af et varigt mén på 15 % vurderet, at Appellant, tidligere Sagsøger bl.a. led af svære føleforstyrrelser og motoriske symptomer samt nedsat kraft i højre hånd, og at hendes gener medførte en ikke uvæsentlig begrænsning i hendes daglige funk-tionsevne. Det er i en speciallægeerklæring fra den 30. september 2019, udar-bejdet af speciallæge i ortopædkirurgi Læge, bl.a. an-ført, at Appellant, tidligere Sagsøger har en betydelig nedsat funktion af højre hånd, og at al-mindelige dagligdags ting er blevet til udfordringer på grund af den mang-lende følesans og nedsatte kraft. Det er i erklæringen beskrevet, at Appellant, tidligere Sagsøger bl.a. klager over, at hun hele tiden skal bruge synet til hjælp, når greb skal an-vendes, at hun taber ting ud højre hånd og ikke kan køre bil på grund af nedsat grebsfunktion i hånden, ligesom dagligdagsting så som at binde sko, anvende mus/tastatur mv. er en udfordring. Det er desuden anført i erklæringen, at der er overensstemmelse mellem skaden, efterfølgende kirurgisk behandling og de gener, hun præsenterer.
Karakteren af nerveskaden og oplysningerne i den kommunale sygedagpenge-sag samt oplysningerne i journalnotaterne fra egen læge, fysioterapeut og ergo-terapeut understøtter, at Appellant, tidligere Sagsøger i hele den omtvistede periode havde de nævnte gener og funktionsbegrænsninger.
Landsretten lægger herefter til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger i dagligdagen i den omt-vistede periode led af betydelige fysiske gener og indskrænkninger i hendes normale legemsfunktioner. Landsretten finder derfor, at Appellant, tidligere Sagsøger under de foreliggende omstændigheder er berettiget til godtgørelse for svie og smerte i perioden fra den 19. marts 2019 til den 20. november 2019, jf. erstatningsan-
8
svarslovens § 3, 2. pkt. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Appellant, tidligere Sagsøger til trods for sine gener og funktionsbegrænsninger har formået at bestride et ar-bejde som receptionist med 28-31 timer ugentligt, og at hun har kunnet dyrke motion mv. i meget betydeligt omfang, hvilket efter det foreliggende har haft smertelindrende effekt for hende.
Da den beløbsmæssige opgørelse af kravet er ubestridt, tilkendes Appellant, tidligere Sagsøger herefter 52.890 kr. i godtgørelse for svie og smerte.
Erstatning for tab arbejdsfortjeneste
Efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., ydes der erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det anta-ges, at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 % eller derover, ydes erstat-ning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skøn-ne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne, jf. stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår bl.a. af forarbejderne til bestemmelsen, at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i alle tilfælde – det vil sige også i sager, der tillige er om-fattet af arbejdsskadesikringsloven – først ophører, når skadelidte kan begynde at arbejde igen (i væsentligt samme omfang som tidligere), eller på det tids-punkt, hvor skadelidte har lidt et varigt erhvervsevnetab på mindst 15 % og dermed i stedet skal have udbetalt erhvervsevnetabserstatning. Det fremgår endvidere, at fastsættelsen af det tidspunkt, hvor skadelidte har lidt et varigt erhvervsevnetab på mindst 15 %, og hvor det således står klart, at skadelidte ikke kommer til at arbejde igen i væsentligt samme omfang som tidligere, som hidtil afhænger af en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Denne vurdering, der endeligt henhører under domstolene, kan foretages af Arbejds-markedets Erhvervssikring i form af en (midlertidig eller endelig) udtalelse ef-ter erstatningsansvarslovens § 10 eller i form af en afgørelse efter arbejdsska-desikringsloven om skadelidtes endelige erhvervsevnetab, jf. Folketingstidende 2010-11, 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 136, s. 11.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal fastsættes med udgangspunkt i den indtægt, som skadelidte ville have oppebåret, hvis skaden ikke var sket. Det er forudsat, at skadelidte efter almindelige erstatningsretlige regler har pligt til at begrænse sit tab, jf. Folketingstidende 2000-01, Tillæg A, side 3527.
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger som følge af arbejdsulykken ikke kunne vende tilbage til sin hidtidige hovedbeskæftigelse som tandklinikassistent hos Virksomhed I/S, og at hun derfor i stedet måtte begynde at arbejde som receptionist i Virksomhed I/S. I den omtvistede periode fra den 11. marts 2020 til den 11. december 2022 har hun haft en ugentlig arbejdstid på 35 timer i receptioniststillingen, dog med en § 56-aftale, der giver arbejdsgiveren sygedagpengerefusion allerede fra første sygedag for
9
sygefravær som følge af nerveskaden. Hun har ikke genoptaget sin biskæftigel-se efter ulykken.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i afgørelsen af 23. oktober 2020 opgjort Appellants, tidligere Sagsøger lønnedgang i 2020 som følge af arbejdsulykken til 49.238,19 kr. Det udgør ca. 4.100 kr. om måneden og svarer til en lønnedgang på 11 % sam-menlignet med lønindtægten fra hovedbeskæftigelsen og bijobbet før arbejdsu-lykken, hvilket må betragtes som en indtægtsnedgang af nogen betydning.
Henset hertil og til omfanget af Appellants, tidligere Sagsøger gener og funktionsbegrænsninger lægger landsretten til grund, at hun i den omtvistede periode ikke har kunnet begynde at arbejde igen i væsentligt samme omfang som tidligere. Der er ikke grundlag for antage, at hun burde have skaffet sig yderligere indtægt ved ar-bejde i den omtvistede periode, og hun har derfor ikke tidsidesat sin tabsbe-grænsningspligt. Under hensyn til de foreliggende oplysninger om bijobbet sammenholdt med hendes livssituation og hidtidige tilknytning til arbejdsmar-kedet lægges det endvidere til grund, at hun – foruden sin indtægt fra sin ho-vedbeskæftigelse som tandlægeklinikassistent – også ville have haft indtægt fra bibeskæftigelse i den omtvistede periode, hvis skaden ikke var sket, herunder at hun ville have opnået anden bibeskæftigelse, såfremt hun på grund af Corona-nedlukningen måtte have mistet sit bijob hos Appelindstævnte (Virksomhed), tidligere Sagsøgte (Virksomhed).
Landsretten finder derfor, at Appellant, tidligere Sagsøger er berettiget til fortsat erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra sit bijob i tiden fra den 11. marts 2020.
Spørgsmålet er herefter, om retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra bijobbet er ophørt på et tidspunkt senere i den omtvistede periode.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf som anført den 23. oktober 2020 afgørel-se efter arbejdsskadesikringsloven om Appellants, tidligere Sagsøger endelige erhvervsevnetab. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har den 5. maj 2021 genoptaget sagen, men har efter det oplyste endnu ikke taget stilling til, om afgørelsen skal ændres.
Under hensyn til oplysningerne om Appellants, tidligere Sagsøger helbredstilstand og beskæfti-gelsesmuligheder finder landsretten, at det på tidspunktet for afgørelsen af 23. oktober 2020 stod klart, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke ville komme til at arbejde igen i væsentligt samme omfang som tidligere, og der forelå også et forsvarligt grund-lag for at skønne over hendes fremtidige erhvervsevnetab. Det opgjorte er-hvervsevnetab med en lønnedgang på 11 % må betegnes som et klart og varigt erhvervsevnetab, og det må efter de for landsretten foreliggende oplysninger antages, at det skal erstattes med mindst 15 %, jf. Højesterets dom af 9. april 2024 (U.2024.2853H). I givet fald ophører Appellants, tidligere Sagsøger ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste den 23. oktober 2020, jf. erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, 2. pkt.
10
Det kan på denne baggrund ikke lægges til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra den 23. oktober 2020 og frem.
Efter det anførte er Appellant, tidligere Sagsøger herefter berettiget til erstatning for tabt arbejds-fortjeneste fra bijobbet hos Appelindstævnte (Virksomhed), tidligere Sagsøgte (Virksomhed) i perioden fra den 11. marts 2020 til den 22. oktober 2020.
Erstatningen må efter det foreliggende fastsættes skønsmæssigt, idet der bl.a. skal tages hensyn til en mulig, kortere ledighedsperiode i forbindelse med Cor-ona-nedlukningen. Landsretten fastsætter herefter skønsmæssigt erstatningen til 14.000 kr.
Sammenfatning og sagsomkostninger
Appelindstævnte (Virksomhed), tidligere Sagsøgte (Virksomhed) v/Person 1 skal betale 66.890 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger med procesrente fra den 11. maj 2022.
Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande og sagens tviste-punkter skal Tryg Forsikring A/S som mandatar for Appelindstævnte (Virksomhed), tidligere Sagsøgte (Virksomhed) v/Person 1 betale delvise sagsomkostninger for begge ret-ter til HK Danmark som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1.
Sagsomkostningsbeløbet fastsættes til 57.257,60 kr. 50.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms, da HK Danmark har været repræsenteret af en intern advokat. 1.750 kr. er til retsafgift af det vundne beløb og 5.507,60 kr. er til dækning af udgifter til bevisførelse. Ud over størrelsen af det vundne beløb er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Appelindstævnte (Virksomhed), tidligere Sagsøgte (Virksomhed) v/Person 1 skal til Appellant, tidligere Sagsøger betale 66.890 kr. med procesrente fra den 11. maj 2022.
I sagsomkostninger for begger retter skal Tryg Forsikring A/S som mandatar for Appelindstævnte (Virksomhed), tidligere Sagsøgte (Virksomhed) v/Person 1 betale 57.257,60 kr. til HK Danmark som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger.
Det idømte skal betales inden 14 dage, og sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 16-01-2025 kl. 10:00
Modtagere: Mandatar HK Danmark som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger, Appellant, tidligere Sagsøger, Mandatar Tryg Forsikring A/S som mandatar for Appelindstævnte (Virksomhed), tidligere Sagsøgte (Virksomhed) v/Person 1, Appelindstævnte (Virksomhed), tidligere Sagsøgte (Virksomhed) v/Person 1