Dom
RETTEN I RANDERS
DOM
afsagt den 11. september 2023
Sag BS-44278/2022-RAN
Sagsøger
(advokat Jesper Rossau Jensen)
mod
Ankestyrelsen
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der er modtaget den 12. april 2022, angår en prøvelse af sagsøgte, Anke-styrelsens, afgørelse af 30. juni 2021 og nærmere, hvorvidt Sagsøger, i forbindelse med en ulykke den 4. august 2019 var omfattet af den personkreds, der er sikret efter arbejdsskadesikringslovens § 2.
Sagsøger har nedlagt følgende påstande:
Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at Sagsøger ved hændelsen den 4. august 2019 var omfattet af personkredsen i arbejdsskadesikringslovens § 2.
Sagen hjemvises til fornyet behandling, med henblik på vurdering af, om der kan ske anerkendelse efter arbejdsskadesikringslovens §§ 5 og 6.
Ankestyrelsen har nedlagt påstand om frifindelse.
2
Ankestyrelse har tiltrådt, at der skal ske hjemvisning, hvis Sagsøger får medhold i sin påstand.
Sagsøger har fri proces.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Ankestyrelsen har den 30. juni 2021 truffet afgørelse om, at den skade, som Sagsøger pådrog sig den 4. august 2019, da han hjalp sin fætter, Vidne 1, med at høste, ikke er en arbejdsskade. Arbejdsmarkedets Erhvervssik-rings var nået til det modsatte resultat i sin afgørelse af 5. januar 2021.
I Ankestyrelsens begrundelse er anført følgende:
”…
Begrundelsen for afgørelsen om spørgsmålet om personkreds
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at du ikke er omfattet af arbejdsskadelovens personkreds.
Vi vurderer, at der ikke er et antagelsesforhold mellem dig og din fætter, at du ikke var antaget til at udføre et egentlig stykke arbejde, at der var tale om et arbejde af beskedent omfang og at du ikke var blevet bedt om at hjælpe med arbejdet, men at du på eget initiativ hjalp med arbejdet.
Du kan derfor ikke betragtes som antaget at udføre arbejde, og ulykken er derfor ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af anmeldelsen, at du kørte traktor og fik et ildebefindende, hvorfor du kørte galt og fik et brud i nakken.
Din fætter har ved spørgeskemabesvarelsen af 16. november 2020 oplyst, at han havde bedt dig om hjælp, da du havde særlige kvalifikationer, at der var tale om en opgave på 7-8 timer, at du ikke fik noget vederlag og at din fætter selv havde udført opgaven, hvis du ikke havde hjulpet.
Du har ved spørgeskemabesvarelsen af 25. november 2020 oplyst, at hjæl-pen var nødvendigt i den forstand, at en anden skulle have kørt traktoren, hvis ikke du havde hjulpet. Du tror, at din fætter selv havde kørt traktoren. Det fremgår også, at du selv frivilligt havde tilbudt at hjælpe din fætter med
3
høstarbejdet, at du ikke fik betaling, at arbejdet blev udført i din sommerfe-rie og at du ikke havde særlige kvalifikationer ud over, at du kunne køre traktor og var bekendt med landbruget.
Det fremgår af speciallægeerklæring af 5. oktober 2020, at du var sammen med sønnen i Sønderjylland for at hjælpe din fætter med høsten.
Vi lægger på baggrund af ovenstående oplysninger afgørende vægt på, at du selv frivilligt havde tilbudt din fætter hjælp med at høste marken. Der var ikke tale om en nødvendig hjælp, da din fætter selv havde høstet marken, hvis du ikke havde hjulpet. Din fætter havde ikke hyret professio-nel hjælp. Vi lægger også vægt på, at der ikke var tale om arbejdede, som krævede særlige kundskaber eller kvalifikationer.
Vi lægger derudover afgørende vægt på, at der var et familiemedlem i form af din fætter, som du hjalp. Opholdet havde således mere karakter af selska-belighed end arbejde, idet du var taget på sommerferie med din søn hos din fætter. Derudover var der tale om en forholdsvis beskeden opgave på 7-8 ti-mer, som du ikke modtog vederlag for.
Vi vurderer således, at der var tale om en håndsrækning mellem familie, som ikke lå ud over sædvanlig hjælp inden for familieforhold.
Vi vurderer derfor, at du ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven på tidspunktet for ulykken.
Vi henviser til principmeddelelse 57-19, som beskriver, hvornår en hånds-rækning eller kortvarig hjælp kan være omfattet af lovens område. I afgø-relsen beskrives, hvornår der er tale om hjælp, der ligger ud over, hvad man normalt kan forvente af familiemedlemmer. Ved vurderingen af, om hjælpen var nødvendig, lægges vægt på, om andre ellers skulle have været involveret, hvis skadelidte ikke havde hjulpet. Der lægges desuden vægt på, om hjælpen skete på modtagerens opfordring og om skadelidte havde særlig erfaring.
Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, din fætters besvarelse af spørgeskema, din besvarelse af spørgeskema, speciallægeerklæring af 5. oktober 2020.
Om reglerne
Skader, der indtræder i forbindelse med håndsrækninger, kan anerkendes som arbejdsskader, når der er et antagelsesforhold mellem hjælper (tilska-dekomne) og modtageren af hjælpen. Endvidere er der et krav om, at den
4
hjælp, der udføres, har karakter af et egentligt stykke arbejde, samt at hjæl-peren (tilskadekomne) er blevet opfordret til arbejdet.
…”
Af spørgeskema, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bad Vidne 1 ud-fylde, fremgår blandt andet følgende:
”…
1.Hvad er relation til den tilskadekomne (kollega, arbejdsgiver, familie-medlem eller andet)?
Familiemedlem
2.I hvilken anledning befandt tilskadekomne sig hos dig?
Ferie/weekend
3. Hvilket arbejde udførte tilskadekomne ved den pågældende lejlighed?
Traktor fører
4.Hvem havde bedt tilskadekomne udføre arbejdet?
Vidne 1
5.Var hjælpen nødvendig?
X Ja
_ Nej
6.Hvor længe skulle hjælpen vare (timer)?
7-8 timer
7.Hvilket vederlag fik tilskadekomne for at hjælpe dig?
Ingen
8. Havde den tilskadekomne særlige kvalifikationer til at udføre arbejdet
for dig?
X Ja
_ Nej
5
9.Skulle en professionel fagperson have udført arbejdet, hvis tilskade-komne ikke havde hjulpet til?
_ Ja
X Nej
Hvis ikke, hvem skulle så have udført arbejdet ?
Mig selv (Vidne 1)
10. Modtog tilskadekomne løn eller andet for sin indsats?
Hvis ja, i hvilket omfang?
Nej
…”
Af spørgeskema, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bad Sagsøger om at udfylde, fremgår blandt andet følgende:
”…
1.Beskriv uddybende opgaven, som Sagsøger var i gang med, da han kom til skade?
Kørte korn i forbindelse med høst
2.Var hjælpen nødvendig og hvor længe skulle hjælpen vare?
Hjælpen var nødvendig i den forstand, at en anden person skulle have kørt, hvis ikke jeg havde hjulpet til 1 dags arbejde (tror min fætter skulle have kørt selv)
3.Hvem havde bedt Sagsøger om at udføre arbejdet?
Havde frivilligt tilbudt at hjælpe min fætter med høstarbejdet, som han takkede ja til
4.Fik Sagsøger betaling eller andet for at hjælpe?
Nej, arbejdet blev udført i min sommerferie
5.Har Sagsøger særlige kvalifikationer eller uddannelse til at udføre netop det arbejde?
Nej, ikke ud over at jeg kan køre traktor og er bekendt med landbruget
6
…”
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 1 og Vidne 2.
Sagsøger har forklaret blandt andet, at han er blevet tilkendt førtids-
pension på grund af sin helbredsmæssige situation. Han har problemer med ba-lancen, og det summer i arme, hænder og ben, når han bevæger sig.
Han husker ingenting om det spørgeskema, som han udfyldte til Arbejdsmar-kedets Erhvervssikring. Han har hukommelsesmæssigt en sort periode fra som-meren 2018 til sommeren 2020, og hans hukommelse kommer ikke igen.
Han husker ikke arbejdet inden ulykken. Han har været ansat hos Virksomhed A/S i 20 år. Hans arbejde bestod i montering af dæk på landbrugsmaskiner. Han har ikke på noget tidspunkt været ansat i en landbrugsbedrift.
Han deltog i høsten på sin fætters bedrift den 4. august 2019. Han har tidligere, i 2018, hjulpet sin fætter med at køre halm, også med traktor. I 2019 hjalp han sin fætter, mens han holdt sommerferie. Han havde sin yngste søn Person 1 med. De ankom vist om fredagen, og ulykken skete vist den følgende søndag. Han husker ikke, hvornår han og Vidne 1 talte om, at han skulle hjælpe til. Der var en mejetærsker og tre traktorer med vogne. Han skulle køre en af de tre traktorer. Hans arbejde bestod i at få læsset vognen fra mejetærskeren og deref-ter køre ned på et korn- og foderstoflager med halmen. Korn- og foderstoflage-ret lå i By 1. Han ved ikke, hvor langt der er fra By 2, hvor de høstede, og til By 1. Når han ankom til lageret, fik han at vide, hvor han skulle køre hen og læsse af. Han kørte lige frem over risten, åbnede bagklappen og tippe halmen af. Herefter lukkede han bagklappen og køre tilbage igen. Han havde nået én tur inden ulykken.
Det var en forudsætning for arbejdet, at han lærte traktoren at kende og vidste, hvad han kørte med. Han skulle sørge for, at halmen kom sikkert frem sådan, at Vidne 1 kunne få sine penge. En traktor koster fra 500.000 kr. og opefter.
Det er svært at sige, hvor mange timer, han skulle have brugt, da de havde tre traktorer. Han ved ikke, hvor mange marker, der skulle høstes. Han fik ikke løn for arbejdet. De andre to traktorer blev kørt af fodermester Vidne 2 og Vidne 1's søn, Person 2.
Mens de høstede, var Vidne 1 vist ved at gøre klar til malkning, herunder skulle han give køerne foder og gøre rent hos dem. Forevist besvarelsen på spørgsmål
7
2 i spørgeskema fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, har han forklaret, at han ikke ved, om Vidne 1 både kunne passe dyr og høste. Han ved ikke, hvad Vidne 1 ville have gjort, hvis Vidne 1 i god tid havde vidst, at han ikke var til rådig-hed den 4. august 2019.
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er fætter til Sagsøger. I 2019
havde han en landbrugsbedrift med 400 dyr, hvoraf 200 var malkekvæg. Han drev virksomhed med salg af mælk og afgrøder. Bilag 13 er et kort over hans ejendom og bedrift. De fleste af de marker, der ses, er hans. I 2019 var hans be-drift større end gennemsnittet, men i dag svarer den nok til gennemsnittet. Ar-bejdet med bedriften bestod i at passe, malke og holde opsyn med dyrene samt passe de omkring 250 hektar marker. Det er ikke muligt at sige, hvad der var hovedbedriften i 2019; det hang sammen. Han passede ikke selv bedriften. Han havde to ansatte; sin søn Person 2 og Vidne 2, der var ansat som fodermester. Fodermesterens primære opgave var at passe dyrene.
Den 4. august 2019 havde de gjort klar til at høste med en mejetærsker og tre traktorer med vogne. Han havde lejet mejetærskeren med chauffør. Den ene traktor var hans, og de to andre havde han lejet ind uden chauffør. Høstarbejdet skulle foregå sådan, at mejetærskeren høstede, og at de tre traktorer på skift skulle hente korn og køre til foderstoflageret med det. Når den første vogn var fyldt, kørte den afsted til foderstoflageret, der lå i By 1, 20-25 km fra bedrif-ten. På foderstoflageret kørte traktoren med vogn på en brovægt og fik at vide, hvor den skulle tippe kornet af. Traktoren kørte tilbage på brovægten, og på den måde vidste foderstoflageret, hvor meget korn, traktoren havde haft med. Traktoren kørte herefter tilbage for at blive læsset på ny. Af de vogne, der var spændt på traktorerne, kunne to vogne tage otte tons, og én vogn kunne tage ti tons. Det tog ca. to timer fra en vogn blev fyldt og til traktoren var tilbage igen. Han brugte tre traktorer, fordi der var langt til By 1, og fordi mejetærske-ren var lejet ind på timeløn. Mejetærskeren skulle derfor være i drift hele tiden.
Han husker ikke, hvornår det blev lagt fast, at de skulle høste den 4. august 2019. Høsttidspunktet afhænger af vejrudsigten. Hen over sommeren ringede han og sikrede sig, at han kunne leje mejetærskeren til høsten. Han ringede igen vedrørende mejetærskerne et par dage før, der skulle høstes. Han havde inden da sikret sig, at kornet var modent, og at vejret var godt. Han fik penge for kor-net, som blev afleveret til foderstoflageret. De tre traktorer skulle køres af hans to medarbejdere og Sagsøger.
Sagsøger er kommet på ferie hos ham og hans familie hvert år, siden Sagsøger var 6-år; først hos hans forældre og siden hen hos ham selv sammen med børnene. Sagsøger kom hvert år, og han hjalp hvert år med høsten. Sagsøger var vant til at arbejde under ferien. Han husker ikke konkret, hvornår de aftalte, at Sagsøger skulle hjælpe med høsten, men det var aftalt med ham. Han blev ikke overra-
8
sket over, at Sagsøger hjalp med høsten. Sagsøger og hans søn ankom i hvert faldt dagen før, de skulle høste. Han havde tiltro til, at Sagsøger kunne klare opgaven. Sagsøger havde tidligere hjulpet med at høste, og han kunne også køre truck. Sagsøger skulle nok have arbejde 7-8 timer, hvorefter de ville have været færdig med at høste.
Han skulle selv passe dyrene, mens de andre høstede. Han skulle malke, fordre og holde opsyn. Hvis han havde deltaget i høsten, ville han være blevet meldt for dyremishandling, da produktionsdyr skal passes hver dag.
Hvis han inden den 4. august 2019 havde vidst, at Sagsøger ikke var til rådighed denne dag, ville han have fundet en anden til at køre traktoren. Det er nemmere at finde én til at køre traktor end én til at passe dyrene. Hvis han selv skulle have kørt traktor, ville han været nødt til at finde en anden til at passe dyrene, og det er ikke så nemt.
Han har i spørgsmål 5 i spørgeskemaet fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring krydset af i rubrikken ”Ja” på spørgsmålet om, hvorvidt hjælpen var nødven-dig, fordi de skulle bruge tre vogne og dermed også tre chauffører. Han kunne ikke selv køre traktor, da han lavede noget andet. Han ved ikke, hvorfor han som svar på, hvem der så skulle have udført arbejdet i spørgsmål 9 har skrevet ”Mig selv (Vidne 1)” . Det ville han jo nok ikke, for han skulle passe dy-rene. Det er nok en skrivefejl. Det var normalt Vidne 2, der passede dyrene, og det var derfor svært at finde en anden til dette arbejde. Det korrekte svar skal findes i besvarelsen af spørgsmål 5 - hjælpen var nødvendig.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han var ansat som fo-
dermester hos Vidne 1 i 2019. Han havde da været ansat i 6 år og hjalp med at passe køerne. Han passede dem til dagligt og sørgede for, at de fik foder, blev malket og havde det godt. Vidne 1 havde i 2019 400-450 dyr bestående af kalve, kvier og malkekvæg. Han er ikke længere ansat hos Vidne 1.
Han deltog i høstarbejdet den 4. august 2019. Han skulle køre korn til fodersto-flageret med traktor. De kørte med tre traktorer den dag. Sagsøger kørte den an-den traktor, og Vidne 1's ene søn, Person 2, kørte den tredje traktor. De tre skiftedes til at køre ved siden af mejetærskeren og få læsset vognen med korn. Der kan nok være 14-15 tons på en vogn. Kornet blev kørt hen til det foderstoflager, som kornet var solgt til. I det konkrete tilfælde kørte de til et foderstoflager i By 1. Her blev de vejet ind og vist hen til det sted, hvor kornet skulle læsses af. De blev vejet igen, inden de kørte ud, for at se, hvor meget korn de havde haft med. Herefter kørte de retur efter en ny vognfuld korn. Man havde nok et par dage forinden bestemt, at der skulle høstes den pågældende dag. Høsttidspunk-tet afhænger af vejret. Det var vist Vidne 1's bror, Person 3, der kørte mejetærskeren. Vidne 1 passede kørerne hjemme i stalden den dag. De skal fodres, malkes og
9
holdes under opsyn hver dag. Det var nødvendigt at passe dyrene den dag, ef-tersom dyrene skal passes hver dag.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:
”Overordnet gøres det gældende,
at sagsøger ved tilskadekomsten den 4. august 2019, var omfattet af personkredsen i arbejdsskadesikringslovens § 2, stk. 1.
Under det overordnede anbringende gøres det i relation til begrundelsen i sagsøgtes afgørelse om:
” Vi lægger på baggrund af ovenstående oplysninger afgørende vægt på, at
du selv frivilligt havde tilbudt din fætter hjælp med at høste marken.” ,
gældende,
at det er uden relevans i bedømmelsen af om sagsøger var omfattet af personkredsen i arbejdsskadesikringslovens § 2, stk. 1, om sagsøger frivilligt tilbød at udføre arbejdsopgaven, idet sagsøgers hjælp var accepteret og forudgående aftalt med Vidne 1 og alene i Vidne 1's interesse,
at det afgørende i bedømmelsen af om sagsøger var omfattet af per-sonkredsen i arbejdsskadesikringslovens § 2, stk. 1 var, at forinden sagsøger igangsatte arbejdsopgaven med at køre den ene af tre traktorer i forbindelse med deltagelse i arbejdet med at høste, så var det mellem Vidne 1 og sagsøger aftalt, at sagsøger skulle udføre den specifikke arbejdsopgave med at køre den ene af de tre traktorer og sagsøgers hjælp var accepteret af Vidne 1,
herunder gøres det gældende,
at Vidne 1 efter forudgående aftale med sagsøger havde accepte-ret, at sagsøger udførte en specifik og konkret arbejdsopgave i for-bindelse med at der skulle høstes korn,
at den specifikke og konkrete arbejdsopgave, udelukkende blev ud-ført i Vidne 1's interesse.
Se modsat Østre Landsrets dom af den 23. marts 2016, optrykt i FED2016.64, hvor skadelidte, som var under uddannelse på en landbrugs-skole, uden forudgående aftale og uden landbrugsskolens viden, kørte med en minilæsser. Skadelidte kom til skade, ved kørslen med minilæsseren.
Se tillige modsat Ankestyrelsens afgørelse 90-16, hvor den skadelidte på eget initiativ deltog i opgave med at indfange en kalv, uden opfordring til at hjælpe eller uden accept til skadelidtes hjælp.
10
Under det overordnede anbringende gøres det i relation til begrundelsen i sagsøgtes afgørelse om:
” Vi lægger også vægt på, at der ikke var tale om arbejde, som krævede
særlige kundskaber eller kvalifikationer” , gældende,
at arbejdet med at køre den ene af tre traktorer i forbindelse med at kornet blev høstet, var en reel arbejdsmæssig indsats af erhvervs-mæssig karakter og arbejdets udførelse havde økonomisk betyd-ning for Vidne 1,
herunder gøres det gældende,
at kørsel med traktor med lad på mark ved siden af mejetærsker efter-fulgt af kørsel med traktoren med et fyldt læsset lad på offentlige veje samt aflæsning af korn hos Dansk Landbrugs Grovvareselskab i By 1, forudsatte kendskab og kundskab hertil.
Se dom, U.2023.409, hvor opgave med deltagelse i fældning af træer, var omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 2, stk.1.
Se tillige dom, U.2019.4190, hvor opgave med deltagelse i løft af spabad, var omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 2, stk. 1.
Se modsat Ankestyrelsens afgørelse 232-09, hvor opgave mellem familie-medlemmer bestod i, at skære gerigter til vinduer, ikke var omfattet af ar-bejdsskadesikringslovens § 2, stk. 1.
Under det overordnede anbringende gøres det i relation til begrundelsen i sagsøgtes afgørelse om:
” Derudover var der tale om en forholdsvis beskeden opgave på 7-8 time, som du ikke modtog vederlag for” , gældende,
at arbejdet med at køre den ene af tre traktorer i forbindelse med at kornet blev høstet var en reel arbejdsmæssig indsat og ikke en for-holdsvis beskeden opgave, som falder uden for arbejdsskadesik-ringslovens § 2, stk. 1,
at udførelse af arbejdsopgaven med, at køre traktor i samarbejde med mejetærsker, efterfølgende at køre traktor med fuldt læsset lad på offentlige veje samt aflæsning af kornet hos Dansk Landbrugs Grovvareselskab i By 1, forudsatte kendskab hertil og kan ikke karakteriseres som en sådan beskeden opgave, der ikke kræver særlig kunnen,
at varigheden af arbejdsopgaven på 7-8 timer, svarende til en hel ar-bejdsdag, ikke kan karakteriseres som værende beskeden,
at det er uden relevans i bedømmelsen af om sagsøger var omfattet af personkredsen i arbejdsskadesikringslovens § 2, stk. 1, om sagsøger modtog vederlag for at udføre arbejdsopgaven og i øvrigt er det
11
uden relevans om sagsøger sammen med sin søn brugte fridage på Vidne 1's gård.
Under det overordnede anbringende gøres det i relation til begrundelsen i sagsøgtes afgørelse om:
” Vi lægger derudover afgørende vægt på, at det var et familiemedlem i form af din fætter, som du hjælp. Opholdet havde således mere karakter af selskabelighed end arbejde, idet du var taget på sommerferie med din søn hos din fætter.”
og begrundelsen i sagsøgtes afgørelse om:
” Vi vurderer således, at der var tale om en håndsrækning mellem familie, som ikke lå ud over sædvanlig hjælp inden for familieforhold ”, gældende,
at arbejdet med at køre den ene af tre traktorer i forbindelse med at kornet blev høstet var en reel arbejdsmæssig indsat og ikke kan be-tragtes som havende karakter af selskabelighed,
at arbejdet med at køre den ene af tre traktorer i forbindelse med at kornet blev høstet, udelukkende var i Vidne 1's interesse,
at arbejdet med at køre den ene af tre traktorer i forbindelse med at kornet blev høstet var en reel arbejdsmæssig indsats og ligger uden for hvad der kan betragtes som sædvanlig hjælp mellem familie-medlemmer.
Under det overordnede anbringende gøres det i relation til begrundelsen i sagsøgtes afgørelse om:
” Der var ikke tale om en nødvendig hjælp, da din fætter selv havde høstet marken, hvis du ikke havde hjulpet. Din fætter havde ikke hyret professio-nel hjælp.” , gældende,
at såfremt der ikke mellem Vidne 1 og sagsøger var indgået for-udgående aftale om, at sagsøger skulle udføre arbejdet med at køre den ene af tre traktorer, så ville Vidne 1 have haft en anden til at hjælpe eller antaget professionel hjælp til opgaven,
at Vidne 1 havde indrettet og planlagt udførelse af høstarbejdet således, at Vidne 1 ikke skulle deltage heri, men derimod passe bedriften med malkekvæg,
at det afgørende i bedømmelsen af ”nødvendig” er, hvorledes Vidne 1 ville have indrettet sig, såfremt Vidne 1 ikke havde indgået forudgående aftale med sagsøger om, at sagsøger skulle køre den ene af de tre traktorer. Uden en forudgående aftale med sagsøger, da ville Vidne 1 havde indrettet og planlagt høstar-bejdet på samme måde, blot med hjælp fra en anden end sagsøger, herunder om nødvendigt antagelse af professionel hjælp, til at køre den ene af de tre traktorer,
at det i bedømmelsen om ”nødvendig” er uden relevans hvordan sagsøger tror Vidne 1 ville have indrettet og planlagt arbejds-
12
opgaven, hvis sagsøger og Vidne 1 ikke have indgået forudgå-ende aftale om, at sagsøger skulle køre den ene af tre traktorer
Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført følgende:
”Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det overordnet gældende, at
Sagsøger ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der var et antagel-sesforhold mellem ham og fætteren Vidne 1, og at den hjælp, han gav sin fætter, kan sidestilles med arbejde i et antagelsesforhold. Sagsøger har dermed ikke godtgjort et tilstrækkeligt grundlag for at tilside-sætte Ankestyrelsens afgørelse af 30. juni 2021, hvor Ankestyrelsen vurde-rede, at han ikke er omfattet af den personkreds, som er sikret af arbejds-skadesikringsloven, jf. lovens § 2.
Ankestyrelsen har gennem behandlingen af et stort antal sager en særlig erfaring med at bedømme, om arbejdsskadesikringslovens betingelser er opfyldt. Ankestyrelsen har derigennem også stor erfaring med at foretage de nødvendige bevisvurderinger af skønsmæssig karakter. Derfor skal der foreligge et tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse.
Ankestyrelsen har ved sin afgørelse inddraget de i praksis definerede kri-terier, der er relevante for denne sag, og Ankestyrelsen har foretaget en skønsmæssig afvejning af kriterierne.
Ankestyrelsen har herefter med rette vurderet, at Sagsøger ikke var omfattet af arbejdsskadesikringslovens personkreds, da hændelsen skete, jf. § 2, stk. 2. Han var ikke i et antagelsesforhold, omfattet af arbejds-skadesikringsloven, og hans hjælp til fætteren, Vidne 1, lå ikke ud over den hjælp, man normalt kan forvente af familiemedlemmer.
At der ikke forelå et antagelsesforhold mellem Vidne 1 og Sagsøger, understøttes af, at
hjælpen blev ydet på Sagsøgers eget initiativ og uden
opfordring fra Vidne 1
Sagsøger ikke opholdt sig hos Vidne 1, fordi det
var aftalt, at han skulle hjælpe til. Sagsøger var derimod på sommerferie hos Vidne 1, og det var som led heri, at han tilbød at hjælpe
hjælpen ikke var nødvendig
Sagsøger ikke fik vederlag for hjælpen og Sagsøgers hjælp ikke lå ud over den hjælp, man normalt
kan forvente af familiemedlemmer.
13
Ankestyrelsens afgørelse har støtte i både Vidne 1's og Sagsøgers besvarelse af spørgeskema fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (bilag 7 og bilag A).
Sagsøger har således oplyst, at det var ham, der frivilligt tilbød at hjælpe Vidne 1 med høstarbejdet, og at Vidne 1 takkede ja til tilbuddet. Sagsøger befandt sig hos Vidne 1, fordi han var på sommerferie sammen med sin søn, og det var som led heri, at han tilbød at hjælpe Vidne 1 med høstarbejdet. Ankestyrelsen er således ikke enig i, at hjælpen blev ydet på opfordring fra Vidne 1.
Ankestyrelsen gør gældende, at hjælpen med høstarbejdet ikke var nød-vendig. Dette har støtte i Vidne 1's oplysning om, at han selv ville have udført arbejdet uden at antage professionel betalt arbejdskraft, hvis Sagsøger ikke havde hjulpet med høstarbejdet. Sagsøger oplyser også i sin besvarelse af spørgeskema, at han tror, at Vidne 1 selv skulle have kørt traktoren, hvis ikke han havde hjulpet. Når der er tale om hjælp i familieforhold, kræves der netop en større grad af nødvendighed, således at opgaven/arbejdet ville have krævet fremmed arbejdskraft, hvis hjælperen ikke havde bistået i kraft af familieforholdet.
Det kan ikke tillægges afgørende vægt, at det oplyses i stævningen, at en af Vidne 1's fastansatte medarbejdere skulle have udført arbejdet, og at dette ville have medført, at medarbejderens arbejdsopgaver skulle udføres af enten Vidne 1 selv eller en hyret mand. Det kan heller ikke tillægges afgørende vægt, at det i det efterfølgende processkrift af 3. maj 2023 anføres, at Vidne 1 ville have været nødt til at antage en anden person til at køre traktoren, hvis ikke Sagsøger havde hjulpet til.
At der skulle have været antaget fremmed arbejdskraft er decideret i modstrid med Vidne 1's oprindelige besvarelse af spørgeskema den 16. november 2020, og de ændrede forklaringer er først kommet frem flere år efter hændelsen, og efter at Ankestyrelsen den 30. juni 2021 traf afgørelse om, at Sagsøger ikke var omfattet af arbejdsskadesik-ringslovens personkreds. De ændrede forklaringer er ikke en uddybning, der kan indeholdes i den oprindelige forklaring, og Ankestyrelsen gør der-for gældende, at der må være tale om en erindringsforskydning eller efter-rationalisering, og at Vidne 1's oprindelige besvarelse af spørgeske-maet skal lægges til grund ved vurderingen af sagen, jf. blandt andet U.2004.2048 H og Ankestyrelsens principmeddelelse 23-19.
Sagsøger gør gældende, at der var et åbenlyst tidsmæssigt behov for hans hjælp, fordi man i forbindelse med høstarbejde arbejder
14
under tidspres, da det er afgørende at få høsten bragt i hus, når afgrøderne er modne, og vejret er godt. Han har desuden oplyst, at høstarbejdet var tilrettelagt på den måde, at arbejdet skulle udføres med 3 traktorer, såle-des at mejetærskeren hele tiden kunne være i drift, og at han skulle køre den ene af traktorerne.
Ankestyrelsen bestrider, at Sagsøgers hjælp var af uopsættelig karakter. Såfremt der var et åbenlyst tidsmæssigt behov for hjælpen, ville Vidne 1 have været nødt til at hyre fremmed arbejdskraft, hvis ikke Sagsøger var trådt til - men dette var netop ikke tilfældet, jf. Vidne 1's besvarelse af spørgeskemaet (bilag 7), hvori han oplyser, at han selv skulle have udført arbejdet, hvis ikke Sagsøger havde hjulpet til.
Ankestyrelsen gør gældende, at varigheden af hjælpen ikke går ud over, hvad der er sædvanligt i familieforhold. Vidne 1 har oplyst, at hjælpen skulle vare 7-8 timer. Ankestyrelsen gør gældende, at en enkelt dags hjælp i forbindelse med høstarbejde ikke ligger ud over, hvad der er sædvanlig hjælp mellem familiemedlemmer, hvor hjælper og modtager af hjælpen er fætre, der har en så tæt relation, at Sagsøger sammen med sin søn ferierer hos sin fætter. Ankestyrelsen gør desuden gældende, at hjælpens varighed ikke kan tillægges afgørende betydning, allerede af den grund, at hjælpen ikke var nødvendig. Som det fremgår af Arbejds-skadestyrelsens ”Vejledning om anerkendelse af skader ved håndsræknin-ger” , vil varigheden af hjælpen ikke tillægges betydning, hvis hjælpen ikke har været nødvendig. Dette gælder også, selvom der har været tale om længerevarende hjælp.
At der ikke forelå et antagelsesforhold, understøttes også af, at Sagsøger ikke modtog betaling for sin hjælp. Sagsøger gør gældende, at hjælpen med høstarbejdet ikke var lønnet, men at han fik kost og logi.
Ankestyrelsen bestrider, at han modtog kost og logi som vederlag for sin hjælp. I forbindelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling af sagen blev Vidne 1 således spurgt, om Sagsøger modtog løn eller andet for sin indsats, hvortil han svarede nej (bilag 7). Under arbejdsskadesagens behandling blev også Sagsøger spurgt, om han fik betaling eller andet for at hjælpe, hvortil han ligeledes svarede nej (bilag A). Samtidig fremgår det af stævningen, at Sagsøger var på sommerferie hos Vidne 1, hvorfor kost og logi må betragtes som en naturlig del heraf.
15
At Sagsøger nu flere år efter hændelsen – og efter at Ankesty-relsen den 30. juni 2021 traf afgørelse om, at han ikke var omfattet af ar-bejdsskadesikringslovens personkreds - ændrer forklaring til, at han har modtaget kost og logi som vederlag, må anses som en erindringsforskyd-ning eller efterrationalisering, hvorfor Sagsøgers og Vidne 1's oprindelige besvarelser af spørgeskemaerne skal lægges til grund ved vurderingen af sagen, jf. U.2004.2048 H og Ankestyrelsens principmeddel-else 23-19.
Selv hvis det kunne lægges til grund, at Sagsøger modtog kost og logi for at yde hjælpen til høstarbejdet, dokumenterer dette forhold ikke i sig selv, at der forelå et antagelsesforhold.
Ankestyrelsen gør gældende, at Sagsøger ikke besidder så-danne særlige faglige kvalifikationer, at dette kan medføre, at der er tale om et antagelsesforhold. Ved hjælpen anvendte han således ikke særlige faglige kompetencer, der ville have medført, at Vidne 1 skulle have hyret fremmed, professionel hjælp, hvis han ikke havde ydet hjælpen. Tværtimod ville Vidne 1 selv have kunnet varetage opgaven, hvilket fremgår af hans besvarelse af spørgeskema (bilag 7). Det fremgår desuden af journalen fra Vestdansk Center (bilag 3), at Sagsøger er ufag-lært og de seneste 20 år har arbejdet som montør. Ifølge den neurologiske speciallægeerklæring af 5. oktober 2020 (bilag 9) arbejdede han på ulykke-stidspunktet i et dækfirma, hvor han monterede dæk og hjul på land-brugsmaskiner.
Sagsøger oplyser i stævningen, at Vidne 1 har tegnet arbejdsskadeforsikring, og at der således er dækning for arbejdsskaden. Ankestyrelsen bemærker hertil, at tegning af en arbejdsskadeforsikring ikke er afgørende for, om en tilskadekommen er omfattet af arbejdsska-desikringslovens personkreds, jf. lovens § 2, stk. 2, og at det ikke er muligt at fravige arbejdsskadelovens regler ved aftale.
Ankestyrelsen har herefter med rette vurderet, at der ikke forelå et antagelsesforhold mellem Vidne 1 og Sagsøger, hvorfor Sagsøger ikke er omfattet af arbejdsskadesikringslovens personkreds.
Sagsøger er ikke fremkommet med oplysninger, som giver grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse, og Ankestyrelsen skal derfor frifindes.”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
16
Rettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at Sagsøger i 7-8 timer skulle hjælpe sin fætter, Vidne 1, med at køre høstet korn med traktor fra Vidne 1's marker og til et foderstoflager beliggende 20-25 km fra Vidne 1's ejendom.
Retten lægger videre til grund, at Sagsøger på eget initiativ tilbød at hjælpe Vidne 1 med høsten, at hjælpen blev tilbudt og givet i forbindelse med at Sagsøger sammen med sin søn holdt sommerferie hos Vidne 1, og at Sagsøger ikke modtog vederlag for sit arbejde. Sagsøger har således ved besvarelsen af spørgeskemaet fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplyst, at han frivilligt tilbød Vidne 1 at hjælpe med hø-sten, og at Vidne 1 takkede ja, ligesom Sagsøger har svaret nej til, at han modtog betaling eller andet for sit arbejde med henvisning til, at ar-bejdet blev udført, mens han var på sommerferie.
Det er ikke bevist, at Vidne 1 i august 2019 lagde vægt på, om Sagsøger havde særlige kvalifikationer til at udføre arbejdet eller at netop hans ar-bejdsindsats var nødvendig. I Vidne 1's besvarelse af spørgeskemaet fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er der således svaret nej til, at en professio-nel fagperson skulle have udført arbejdet, hvis ikke Sagsøger havde hjulpet til, og at Vidne 1 ellers selv skulle have udført arbejdet. Sagsøger har således også ved besvarelsen af spørgeskemaet fra Arbejdsmar-kedets Erhvervssikring oplyst, at han troede, at hans fætter selv skulle have ud-ført arbejdet.
Det er videre ikke bevist, at Sagsøger havde særlige kvalifikationer til at udføre arbejdet. Sagsøger har således ved besvarelsen af spørge-skemaet fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplyst, at han ikke havde sær-lige kvalifikationer udover, at han kunne køre traktor og var bekendt med land-bruget.
Det er heller ikke bevist, at der var tale om et akut opstået behov for hjælp, idet det efter forklaringerne kan lægges til grund, at Vidne 1 hen over somme-ren sikrede sig, at han kunne leje en mejetærsker til høsten, og at Vidne 1 i hvert fald et par dage forinden den 4. august 2019 var klar over, at høsten skulle påbegyndes denne dag.
Retten har ved vurderingen af sagens oplysninger lagt vægt på den beskrivelse af arbejdet og arbejdets nødvendighed, som Sagsøger og Vidne 1 har givet i umiddelbar tilknytning til, at erstatningssagen er rejst. Vidne 1's forklaring om det nødvendige i, at netop Sagsøger hjalp den på-gældende dag, er ikke støttet af andre oplysninger i sagen. Under disse om-
17
stændigheder finder retten, at der består en sådan usikkerhed om, hvorvidt Vidne 1's forklaring beror på efterrationaliseringer, at det ikke under sagen kan lægges til grund, at Sagsøgers hjælp den pågældende dag var nødvendig.
Det er herefter ikke godtgjort, at der var en egentlig aftale mellem Sagsøger og Vidne 1 om en antagelse til at udføre en større arbejdsopgave omfattet af arbejdssikringsloven. Det er heller ikke godtgjort, at Sagsøger har givet en sådan håndsrækning, at han er omfattet af loven. Retten ta-ger herefter Ankestyrelsens påstand om frifindelse til følge.
Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande og anbringender skal statskassen betale sagsomkostninger til Ankestyrelsen. Sagsomkostnin-gerne fastsættes til 50.000 kr., der vedrører udgift til advokatbistand eksklusive moms. Retten har herved lagt vægt på sagens værdi, karakter, omfang og for-løb, herunder at hovedforhandlingen varede ca. tre timer.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte, Ankestyrelsen, frifindes.
Statskassen skal til sagsøgte, Ankestyrelsen, betale sagsomkostninger med 50.000 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 11-09-2023 kl. 12:45
Modtagere: Advokat (H) Jesper Rossau Jensen, Sagsøgte Ankestyrelsen, Sagsøger