Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 24. marts 2025
Sag BS-49140/2023-VLR
(11. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøger
(advokat Jesper Rossau Jensen, beskikket)
mod
Ankestyrelsen
(Specialkonsulent)
Retten i Randers har den 11. september 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-44278/2022-RAN).
Landsdommerne Henrik Estrup, Annette Nørby og Jakob Herborg (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin påstand for byretten om, at indstævnte, Ankestyrelsen, tilpligtes at anerkende, at han ved hændelsen den 4. august 2019 var omfattet af personkredsen i arbejdsskadesikringslovens § 2, og at sagen hjemvises til fornyet behandling med henblik på en vurdering af, om der kan ske anerkendelse efter arbejdsskadesikringslovens §§ 5 og 6.
Ankestyrelsen har påstået dommen stadfæstet.
Appellant, tidligere Sagsøger har haft fri proces under ankesagens behandling.
Supplerende oplysninger
2
Der er under hovedforhandlingen fremvist videooptagelse af en mejetærsker, der høster, og hvor der kører en traktor ved siden af med ladvogn.
Der er for landsretten endvidere fremlagt fotos af bl.a. den forulykkede traktor samt en faktura vedrørende leje af traktor og mejetærsker.
Forklaringer
Vidne 1 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 3 og Vidne 4, tidligere Person 2 har endvidere afgivet forklaring.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han lejede den mejetærsker, der blev
anvendt den 4. august 2019, af Vidne 3. Det var hans bror, der kørte meje-tærskeren, men broren ”fulgte med” som et led i lejen. Han lejede også den ene af de to traktorer af Vidne 3. Den anden lejede han af sin bror. Arbejdet var tilret-telagt således, at der skulle anvendes tre traktorer, og der skulle derfor også bruges tre traktorførere.
Den pågældende dag skulle han som alle andre dage selv passe dyrene. De kunne ikke bare passe sig selv. Der skulle malkes, fodres og holdes opsyn med dem. Da han den 16. november 2020 udfyldte spørgeskemaet, var han irriteret. Det var det, han mente, da han i byretten forklarede, at det, han har svaret til spørgsmål 9, er en skrivefejl. Appellant, tidligere Sagsøger var alvorligt syg, og udfyldel-sen af skemaet var ligegyldigt.
Det kunne ikke have hængt sammen den 4. august 2019, hvis Appellant, tidligere Sagsøger ikke hav-de hjulpet. Så skulle han have fundet en anden fjerdemand. Hvis han selv skul-le have kørt traktoren, skulle han have haft en anden til at passe dyrene. Appellant, tidligere Sagsøger har altid hjulpet til med høsten, når han har været på ferie. Han kan ikke sige, om aftalen kom i stand ved, at Appellant, tidligere Sagsøger tilbød at hjælpe, hvorefter han takkede ja, eller om det var ham, der spurgte Appellant, tidligere Sagsøger først. Appellant, tidligere Sagsøger ville gerne hjælpe og var god til det. Man kan ikke sætte enhver til at køre en traktor i forbindelse med høst. Føreren skal kunne bakke med den og i det hele taget kunne håndte-re den.
Normalt var de 1½ mand til at passe dyrene. Han havde fået hjælp om morge-nen og kunne derefter klare resten af dagen selv. Det var ikke praktisk muligt for ham både at passe dyrene og klare høsten. Det ville have betydet, at maski-nerne i perioder skulle holde stille, og de var lejet ind på timebasis.
Vidne 3 har forklaret, at han i 2019 var selvstændig og blandt andet drev en maskinstation, hvor han lejede mejetærskere ud. Det er ham, der har sendt fak-turaen af 30. september 2019, hvoraf der fremgår en post ”Høst 2019” på 78.970 kr. Han leverede en traktor uden fører og en mejetærsker med fører til
3
Vidne 1. Den 4. august 2019 skiftedes han og Person 3 til at køre mejetærske-ren.
Han husker ikke præcis, hvornår Vidne 1 kontaktede ham om levering af maskiner i forbindelse med høsten 2019. Når Vidne 1 skal bruge en mejetærsker, ringer han typisk og siger, at det ”muligvis bliver på torsdag” . Hvis det regner, bliver det udskudt til en anden dag. Vidne 1 vil typisk ringe ca. en uge før, beho-vet opstår. Der skal høstes, når tid er.
Vidne 4, tidligere Person 2 har forklaret, at han er Vidne 1's søn. Han deltog i
høstarbejdet den 4. august 2019. Han var på det tidspunkt ansat som land-brugsmedhjælper hos sin far. I dag er han vindmøllemekaniker. Hans arbejds-opgave var at køre traktor. Ved høstarbejdet skal traktoren køre ved siden af mejetærskeren, imens kornet blæses fra mejetærskeren over i traktorens lad-vogn. Når der ikke kan være mere korn i vognen, kører traktoren med læs via offentlig vej til fodercentralen, hvor der læsses af. Det kræver noget erfaring at køre med traktoren.
I 2019 blev der anvendt 3 traktorer i forbindelse med høsten, og han var fører af den ene. De to andre blev ført af henholdsvis en anden ansat og af Appellant, tidligere Sagsøger. Arbejdet var tilrettelagt på den pågældende måde for at få noget flow i det, så mejetærskeren ikke skulle holde stille. En mejetærsker er ikke helt billig at leje. Der skal gerne høstes, når kornet er tørt, og vejret er rigtigt. Det er svært at forudse, hvornår det rigtige tidspunkt er. Der skal ofte høstes med rimelig kort varsel. Hans far passede køerne og deltog ikke i høstarbejdet.
Traktorkørsel er ikke noget, man bare lige gør. Det kræver noget erfaring. Man skal køre ved siden af mejetærskeren og holde samme fart. Ved aflæsning på fodercentralen skal man desuden bakke igennem en stor port. En traktor med lad er sværere at føre end en almindelig personbil. Det var helt almindelige traktorer, de anvendte.
Hans far og Appellant, tidligere Sagsøger har et tæt familieforhold.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det lægges som ubestridt til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger fik et ildebefindende og kom til skade, da han den 4. august 2019 under et sommerferieophold hos sin fætter, Vidne 1, hjalp med at høste korn. Arbejdet, der var planlagt til at vare 7-8 timer, var tilrettelagt således, at der blev anvendt én mejetærsker og tre traktorer, hvoraf Appellant, tidligere Sagsøger førte den ene. De tre traktorer skulle på skift køre ved siden af mejetærskeren, der blæste det høstede korn over i en
4
fastspændt vogn. Det kan desuden lægges til grund, at arbejdet foregik som led i driften af Vidne 1's landsbrugsvirksomhed og udelukkende i Vidne 1's interesse.
Efter forklaringerne fra Appellant, tidligere Sagsøger, Vidne 1 og Vidne 4, tidligere Person 2 lægges det endvidere til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger og Vidne 1 havde en tæt familierelation, og at Appellant, tidligere Sagsøger havde en stærk tilknyt-ning til gården, hvor han havde holdt ferie hvert år, siden han var 6 år, og hvor han hvert år hjalp med høsten. Da familierelationen således var tæt, stilles der ifølge pkt. 2.2. i Vejledning om anerkendelse af skader ved håndsrækninger skærpede krav til hjælpens nødvendighed og til opgavens art og omfang ved vurderingen af, om hjælpen ligger ud over, hvad der må anses for ”sædvanlig hjælp” .
Landsretten tiltræder, at der ved vurderingen af, om Appellants, tidligere Sagsøger ar-bejdsindsats var nødvendig, må lægges vægt på de oplysninger om arbejdet, som han og Vidne 1 har afgivet i forbindelse med, at erstatningssagen er rejst.
Appellant, tidligere Sagsøger har i besvarelsen af spørgsmål 2 i spørgeskemaet af 12. november 2020 anført, at ”Hjælpen var nødvendig i den forstand, at en anden person skulle have kørt, hvis ikke jeg havde hjulpet til 1 dags arbejde (tror min fætter Vidne 1 skulle have kørt selv)” . Vidne 1 har ved besvarelsen af spørgsmål 9 i spørgeskemaet af 16. november 2020 svaret ”nej” til spørgsmålet om, hvorvidt en professionel fagperson skulle have udført arbejdet, hvis tilska-dekomne ikke havde hjulpet til, og han har i forlængelse heraf anført, at det i givet fald havde været ”Mig selv (Vidne 1)” , der havde udført arbejdet.
De nu fremkomne forklaringer om, at arbejdsopgaven krævede særlige kvalifi-kationer, og at Appellants, tidligere Sagsøger arbejdsindsats var nødvendig for, at ar-bejdsopgaven kunne gennemføres, er i modstrid med det oprindeligt oplyste, og kan derfor ikke tillægges afgørende betydning.
Herefter og da Appellants, tidligere Sagsøger hjælp med høsten efter art og omfang ikke kan antages at ligge ud over, hvad der må betragtes som sædvanlig hjælp mel-lem familiemedlemmer som nævnt, tiltræder landsretten, at det ikke er godt-gjort, at Appellant, tidligere Sagsøger på ulykkestidspunktet var omfattet af den person-kreds, der ifølge arbejdsskadesikringslovens § 2, stk. 1, er berettigede efter loven.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal statskassen i sagsomkostninger for landsretten betale 80.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet vedrører udgifter til sagens førelse ekskl.
5
moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen betale 80.000 kr. til Anke-styrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 24-03-2025 kl. 10:00
Modtagere: Indstævnte Ankestyrelsen, Appellant, tidligere Sagsøger