Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om tvist mellem sagens parter omkring en mellem parterne indgået konsulentaftale omkring sagsøgerens udførsel af konsulentydelser for sagsøgte på en opgave, som sagsøgte skulle udføre for en kunde i Sverige

Vestre LandsretCivilsag2. instans18. februar 2025
Sagsnr.: 812/25Retssagsnr.: BS-154/2024-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-154/2024-VLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
812/25
Sagsdeltagere
Rettens personaleAnne Hedegaard Toft; Rettens personaleIda Skouvig; PartsrepræsentantLars Berg Dueholm; Rettens personaleBo Ruby Nilsson; PartDairyTech Solutions ApS; PartNDT-NordicDairyTechnology ApS; PartsrepræsentantJens Henrik Bech

Dom

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 18. februar 2025

Sag BS-154/2024-VLR

(1. afdeling)

NDT-NordicDairyTechnology ApS

(advokat Lars Berg Dueholm)

mod

DairyTech Solutions ApS

(advokat Jens Henrik Bech)

Retten i Aarhus har den 20. december 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-15863/2021-ARH).

Landsdommerne Ida Skouvig, Anne Hedegaard Toft og Bo Ruby Nilsson (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, NDT-NordicDairyTechnology ApS (herefter NDT), har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse.

Indstævnte, DairyTech Solutions ApS, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt yderligere bilag, herunder mailkorrespondance fra den 26. og 27. januar 2021 mellem Vidne 1 og Person 1, der var ansat som ”engineer / project manager” hos NDT, samt udaterede hånd-skrevne noter fra Vidne 2 med overskriften ”Ny tidsplan sammen med Vidne 1” .

2

Forklaringer

Vidne 3, Vidne 1 og Vidne 2 har afgivet supplerende forklaring.   

Vidne 3 har forklaret, at han er udlært mekaniker og uddannet ingeniør. Han har det meste af sin karriere beskæftiget sig med projekter.   

Han stiftede sin egen virksomhed i 1996, hvor han udførte projekter bl.a. i Ukraine. Han lærte Vidne 2 at kende gennem sit arbejde i Østeuropa, og Vidne 2 blev i 2015 leverandør af ingeniørydelser til det daværende NDT. Det daværen-de NDT kollapsede, og i 2018 stiftede han det nuværende NDT, der overtog rettigheder mv. fra den tidligere virksomhed.

Ordren vedrørende levering af grillosteanlægget til Falköping Mejeri var en stor ordre for et relativt nystartet selskab. Det var en vigtig ordre, bl.a. fordi der var stigende efterspørgsel på grillost.

Han havde på daværende tidspunkt ikke selv nogen større erfaring med mejeriprojekter, men han havde erfaring med håndtering af store projekter i almindelighed. Vidne 2 bidrog med den fagspecifikke viden.

I efteråret 2020 konstaterede han og Vidne 2, at de var nødt til at antage en person, der kunne fungere som tilsynsførende ved installationen af anlægget i Falköping. Det er helt sædvanligt, at man til projekter af denne karakter antager en ”site manager” til at forestå den daglige ledelse af projektet. De afsøgte mar-kedet og fik kontakt til Vidne 1. Han havde ikke tidligere arbejdet sammen med Vidne 1. Han ved ikke, om Vidne 2 kendte Vidne 1 i forvejen.

Han har ansvaret for NDT’s økonomi. Mails, der sendes til ”E-mailadresse” , tilgår ham. Da han gennemgik tidsopgørelserne fra Vidne 1, kunne han se, at de var præget af stor ensartethed. Det var påfaldende, at der var så mange runde timetal. Der vil meget sjælden være en sådan ensartethed ved montagearbejde. Det samlede timetal er meget højt. Han drøftede det med Vidne 2, og de var enige om, at de fakturerede timer ikke stemte med virkeligheden. På baggrund af hans erfaring med projektledelse, er det hans opfattelse, at Vidne 1's arbejdstid burde have været ca. 2/3 af det, der blev faktureret. Vidne 1's tidsregistrering ad-skiller sig markant fra det, han tidligere har set. Han har ikke tidligere haft en tilsvarende konflikt med en samarbejdspartner. Normalt kan man tale sig til rette. Det var ikke muligt med Vidne 1.

Vidne 2 designede osteanlægget, der blev tegnet og produceret i Lviv, Ukraine. På grund af COVID-19 var det ikke muligt at teste anlægget på fabrikken i Ukrai-ne. Anlægget blev transporteret til Falköping, hvor det skulle samles og testes. Der var lavet scanning af bl.a. lokalet, hvor anlægget skulle placeres, så man var sikker på, at det hele ville passe. Anlægget skulle samles efter nøjagtige

3

tegninger og samlingsvejledninger. Tegningerne viste, hvor der skulle svejses og boltes. Der var også huller i de dele, der skulle boltes sammen.

Det er ”site managerens” opgave bl.a. at holde styr på, at anlæggets dele modtages i den rigtige rækkefølge. Han skal sikre sig, at arbejdet udføres ordentligt, efter tegningerne og i den rigtige rækkefølge. Hvis ”site manageren” konstaterer, at tegningerne ikke passer med de faktiske forhold, skal han altid konferere med en ingeniør, inden tegningerne fraviges. Det var de ukrainske ingeniører eller Vidne 2, der havde det sidste ord.

Det ville være forkert at hævde, at der aldrig sker fravigelse af tegningerne. Der kan f.eks. ske fravigelse, hvis der er faktiske forhold, der ikke er taget tilstrækkelig højde for i tegningerne. Når der sker fravigelser, skal det være håndværksmæssigt i orden. Det ville være ret usædvanligt at foretage ændringer, uden at dette var clearet med en ingeniør.

Han kan ikke huske, hvem der har sendt ham dokumentet benævnt ”Falköping Mejeri, Montagesvigt” . Det er sandsynligt, at det er udarbejdet af medarbejderne fra NDT. Der blev ikke lavet en stadeopgørelse, da Vidne 1 forlod Falköping Mejeri.

Det forhold, at der er sket sammensvejsning, hvor der skulle have været boltet, har medført, at der er mangler ved anlægget. Manglerne har ikke været mulige at udbedre. Pressetransportbåndet blev monteret, mens Vidne 1 var til stede, hvorfor Vidne 1 er ansvarlig for manglerne ved det. NDT har betalt en kompensation på 55.000 euro til Falköping Mejeri på grund af manglerne. NDT har også uden beregning eftersendt reservedele til mejeriet.

Vidne 1 har forklaret, at han drøftede behovet for ugentlige timesedler med Vidne 2, der oplyste, at der ikke var behov for dem. Vidne 2 gjorde ikke på noget tidspunkt indsigelse om, at han ikke havde modtaget ugesedler.   

Fakturaen af 31. januar 2021 blev alene sendt til Vidne 2. Ved fremsendelsen efters-purgte han Vidne 3's mailadresse. Fakturaen af 28. februar 2021 blev sendt til både Vidne 2 og mailadressen ”E-mailadresse” , som han på dette tids-punkt havde fået oplyst.

I den periode, hvor han var på Falköping Mejeri, var Vidne 2 der 2-3 dage om ugen, hvilket svarer til ca. 10-12 arbejdsdage. Vidne 2 havde en hytte på en nærliggende campingplads, hvor han opholdt sig, når han ikke var på mejeriet. De havde et projektmøde i hytten søndag den 24. januar 2021.

Hans samarbejde med Vidne 2 kom i stand efter, at han i januar 2018 havde haft en samtale med Vidne 4, som han kendte fra branchen. Det kom på tale, at

4

Vidne 4, Vidne 2 og han kunne lave noget sammen, og der blev afholdt et møde mellem dem. I april 2018 havde Vidne 2 en opgave i Schweiz, hvor han hjalp Vidne 2 i en uges tid.

I maj 2020 deltog han i et møde med Vidne 2 og Vidne 3 hos NDT i Aarhus. Han havde indtryk af, at Vidne 2 var medejer af NDT, idet han underskrev sig som ”di-rector” . Han var ikke bekendt med, at NDT på et tidspunkt var gået ned, og at Vidne 3 havde stiftet et nyt selskab, der havde købt rettighederne.

Det var Vidne 2, der affattede konsulentaftalens pkt. 2.1. om beskrivelse af opgaven. Det blev aftalt, at han skulle udføre ”commissioning” , hvilket bl.a. indebærer udførelse af opstartstest og idriftsættelse. Det var ikke hensigten, at han skulle være med til at samle anlægget. Arbejdstiden på 10 timer seks dage om ugen, som Vidne 2 omtalte i mail af 30. november 2020, angik ”commissioning” . Han me-ner, at det var mellem jul og nytår 2020, at det kom på tale, at han i stedet skulle fungere som ”site manager” , da tidsplanen var skredet. Der blev ikke indgået en ny aftale herom. Tanken var, at han skulle fungere som Vidne 2's ”øjne og øre” . Vidne 2 var bekendt med, at han ikke havde mekanisk uddannelse eller erfaring. Han skulle derfor ikke have ansvaret for denne del. Hans ansvarsområde blev fastlagt efter aftale med Vidne 2. Han skulle bl.a. sikre, at tegningerne passede og blev fulgt samt gøre opmærksom på, når der var behov for tilpasninger. Det viste sig, at der var mange ting, der ikke var taget højde for, og han var nødt til at forholde sig til, hvordan man kunne løse de udfordringer, som dette gav an-ledning til. Hans arbejdsopgaver omfattede ikke det rent håndværksmæssige, herunder svejsning.

Der var fem ukrainske medarbejdere, der arbejdede på projektet i Falköping. To svejsere, to fittere og Person 2, der var formand. Han talte mest med forman-den og en af de andre, der kunne tale lidt engelsk. Han drøftede bl.a. ventiler-nes placering med formanden, og han lavede nogle tegninger, som de ukrain-ske håndværkere kunne arbejde ud fra. Han undersøgte, om processerne var rigtige, men han havde ikke ansvaret for den mekaniske del. Det var som ud-gangspunkt formanden, der stod for dette. Han lavede selv bl.a. kvalitetskon-trol, herunder ved at undersøge, om kanterne var skarpe, hvorefter de ukrain-ske medarbejdere foretog tilpasninger.

Det er først under landsretssagen, at han har set Vidne 2's noter, der er benævnt ”Ny tidsplan sammen med Vidne 1” . Det undrer ham, at de ikke er kommet frem tidli-gere, hvis de blev lavet i januar/februar 2021. Det er rigtigt, at de på mødet den 24. januar 2021 drøftede bl.a. tidsplanen, og hvordan de kunne komme videre med projektet.

Under arbejdet i Falköping talte han med Vidne 2 om, at det kunne være mere hygiejnisk af svejse end at bolte. De drøftede spørgsmålet mange gange.

5

Konklusionen blev, at delene skulle svejses. Hvis Vidne 2 havde modsat sig, var dette ikke sket. Det var Vidne 2, som han skulle drøfte den slags spørgsmål med. Det fremgår af konsulentaftalen, at Vidne 2 var hans kontaktperson. Det var ikke meningen, at han selv skulle afklare spørgsmål med ingeniørerne.   

På et tidspunkt, hvor der var udsigt til lidt stilstand i projektet på grund af manglende leverancer, blev det drøftet, om de skulle hjælpe mejeriet med nogle ostereoler. Vidne 2 indgik aftale herom med mejeriet. Formålet var at oparbejde no-get goodwill. Det var der brug for på grund af forsinkelserne med projektet. I lyset af COVID-19 restriktionerne var det i øvrigt ikke hensigtsmæssigt at sende mandskabet hjem til Ukraine.

Han registrerede, hvornår han mødte og gik fra fabrikken. Han noterede det i note-funktionen på sin telefon. Oplysningerne blev løbende, formentlig hver eller hver anden dag, skrevet ind i det tidsregistreringsskema, som han sendte til NDT sammen med fakturaerne. Person 3 mødte typisk før ham, men han lukkede som regel. Ved tidsregistreringen foretog han afrunding til nær-meste kvarter. Det er kutyme. Normalt ville han have medregnet køretiden fra hotellet, men det gjorde han ikke. Han har kun registreret den tid, han fysisk har været til stede. Han registrerede ikke det arbejde, han udførte om aftenen ved sin computer. Han spiste sin frokost ved et bord i projektområdet. Han var fysisk til stede på projektmøderne, bortset fra mødet den 23. februar 2021, hvor han var i Danmark. Han har ikke krævet betaling for det møde. Hans arbejdstid var ikke usædvanlig. Han har været på tilsvarende projekter, hvor han har ar-bejdet 12 timer om dagen, syv dage om ugen.

Han rejste fra Falköping den 20. februar 2021, da han skulle på vinterferie. Det var tanken, at han skulle tilbage i uge 11, hvilket var grunden til, at han deltog i projektmødet den 23. februar 2021. På mødet blev det oplyst, at mejeriet ønskede, at han fortsatte på projektet. Uenighed mellem ham og Vidne 3 førte dog til, at han ikke kom tilbage til mejeriet.

Det foto, som Falköping Mejeri den 22. februar 2024 har sendt til NDT, viser en brækket spindel til en ”conveyor” . Der er fire conveyore på anlægget, og det er ikke muligt at se, om billedet har relation til det, der er omtalt i skønsrapporten.

Det var først ved modtagelse af svarskriftet i byretten, at NDT gjorde gældende, at der var mangler ved hans arbejde. Det var også først under byretssagen, at han modtog oplysning om, at NDT havde givet et nedslag i kontraktsummen på 55.000 euro. Baggrunden for nedslaget fremgår ikke af mødereferatet af 18. juni 2021. Nedslaget kan derfor meget vel være begrundet i de store forsinkelser, der havde været. Han har selv været direktør for en virksomhed, og han ved derfor, at det er helt almindeligt, at der ved slutopgørelsen sker en regulering af den sum, der skal betales.

6

Det materiale, der skulle bruges til at samle anlægget, blev leveret løbende. Han havde modtaget tegningerne på forhånd. Det var Vidne 2 og NDT’s ingeniører, der havde lavet tegningerne. Udgangspunktet er, at tegningerne skal følges, med-mindre dette giver anledning til udfordringer. De eneste fravigelser fra tegnin-gerne, som han var involveret i, var dem vedrørende svejsning i stedet for at bolte samt vedrørende et drænbånd, der ikke kunne monteres i overensstem-melse med tegningen. Fravigelserne skete efter aftale med Vidne 2. Det er ikke rig-tigt, at Vidne 2 har sagt til ham, at det var Vidne 1's ansvar at træffe beslutningen om svejsning. Han forstod Vidne 2 således, at Vidne 2 havde drøftet spørgsmålet om svejs-ning med ingeniørerne. Dette ville også være i overensstemmelse med den ar-bejdsgang, der var aftalt, hvor Vidne 2 var hans kontaktperson. Det er rigtigt, at han den 26. og 27. januar 2021 havde en mailkorrespondance med Person 1, der er ingeniør hos NDT. Som det fremgår, var Vidne 2 inddraget. De øvrige drøf-telser skete direkte med Vidne 2.

De transportbånd, der er behandlet i skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 og 2, var ikke fuldt samlet, da han forlod mejeriet den 20. februar 2021. Han kan derfor ikke svarer på, om det, der er anført i skønsrapporten, er korrekt. Den fejl, der er konstateret ved besvarelse af spørgsmål 1, skyldes formentlig, at svejsningen var skæv. Som han forstår det, er det ikke selve beslutningen om svejsning, der er problemet. Det er muligt, at fejlen ville kunne være blevet ret-tet op, hvis man havde konstateret den i forbindelse med samling af trans-portbåndet, men han var som nævnt ikke til stede på det tidspunkt. Den svejs-ning, der er behandlet ved skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3, var ikke sket, da han forlod mejeriet. Han ved derfor ikke, om der er begået fejl. Fylde-transportøren blev i øvrigt først ”linet op” , da han var taget afsted.

Vidne 2 har forklaret, at han på et tidspunkt modtog en forespørgsel fra en kunde i Sverige, der ønskede at lave grillost, og der blev indgået aftale om, at han skulle tegne et anlæg hertil. Han talte med Vidne 3 om projektet, og de blev enige om, at NDT skulle påtage sig opgaven med levering af anlægget. Der blev senere indgået en aftale med Vidne 1 om, at han skulle hjælpe til på projektet.

Under projektet i Falköping var han til stede noget af tiden. Han opholdt sig i en hytte på en campingplads i nærheden af mejeriet. Han havde typisk kontakt med Vidne 1 flere gange om dagen, mens Vidne 1 var allokeret til projektet, og han besøgte typisk mejeriet 1-2 gange om dagen. Han var der tit om aftenen, efter at Vidne 1 var gået hjem. Det var mellem kl. 17 og 19, men han husker ikke de nøjagtige tidspunkter.

Arbejdsfordelingen var således, at Vidne 1 skulle stå for installation og montage af anlægget, ligesom Vidne 1 skulle sikre sig, at de ukrainske medarbejdere gjorde,

7

hvad de skulle. Han var selv hovedansvarlig for projektet på NDT’s vegne. Hans tilgang var den, at han ville blande sig mindst muligt i Vidne 1's arbejde, idet Vidne 1 skulle have gode rammer for at udfylde sin funktion, idet han overvejde at ansætte Vidne 1. Han lod Vidne 1 styre det hele. Når han var på pladsen, svarede han selvfølgelig på de spørgsmål, der blev rejst. Det var både Vidne 1 og de ukrainske medarbejdere, der stillede spørgsmål. Han talte en del med Vidne 1 om projektet.

Han har skrevet de noter, der er benævnt ”Ny tidsplan sammen med Vidne 1” , under projektets udførelse. Som det fremgår, var det Vidne 1's ansvar, at der skete korrekt montering og installation. Det var hensigten, at dette skulle ske i overensstemmelse med tegningerne. Det sker, at der opstår behov for at fravige en tegning. Enhver fravigelse skal aftales med ingeniørerne. En fravigelse kræver bl.a., at der udarbejdes et notat om baggrunden for fravigelsen, og at der udarbejdes nye tegninger, der afspejler fravigelsen. Dette sker for at sikre, at der er klarhed over, hvilke tilpasninger der måtte være sket, når anlægget er færdigmonteret.

De plusser og minusser, der fremgår af hans noter, er udtryk for en form for vurdering af det arbejde, som Vidne 1 havde udført. De tre minusser, der ses ved-rørende den 3. arbejdsuge, afspejler, at beslutningen om svejsning var blevet truffet uden inddragelse af ingeniørerne. Det var han meget utilfreds med. Han var meget skeptisk over for Vidne 1's disposition. Han havde sagt til Vidne 1, at han skulle høre ingeniøren, inden beslutningen blev truffet. Ingeniøren havde orien-teret ham om, at dette ikke var sket. Vidne 1 overskred således sine beføjelser. Han har ikke godkendt Vidne 1's beslutning om, at svejsningen kunne foretages. Det viste sig, at konsekvenserne af Vidne 1's beslutning var mere omfattende, end han antog, da han skrev sine noter. Han valgte at stole på Vidne 1's beslutning om, at der ikke ville være nogen problemer. Valget stod mellem at stole på Vidne 1 eller forsinke projektet.

Da han blev bekendt med de mangler, der er beskrevet i skønsmandens besva-relse af spørgsmål 1 og 2, var svejsningen foretaget, og det var derfor ikke mu-ligt at ændre på situationen. Den skæve vinkel opstod som følge af svejsningen, og det var ikke muligt at ændre på vinklen. Arbejdet med påsvejsningen fore-gik, mens Vidne 1 stadig var på pladsen. Den mangel, der er beskrevet i skøns-mandens besvarelse af spørgsmål 3, har forbindelse med de andre mangler. Manglerne er på samme produktionslinje. Han kan ikke sige med sikkerhed, om Vidne 1 var allokeret til projektet, da fejlen i spørgsmål 3 blev begået, men fejl-en er en direkte konsekvens af Vidne 1's beslutning om svejsning. Der skete svejs-ning alle steder på linjen som følge af beslutningen. Han var tilbageholdende, og han ville ikke gribe ind over for Vidne 1's arbejde. Derfor gjorde han ikke noget vedrørende den svejsning, som spørgsmål 3 angår. Svejsningen fandt sted enten i slutningen af den periode, hvor Vidne 1 var på mejeriet, eller umiddelbart efter at han havde forladt det. Han havde ikke mulighed for at rette op på Vidne 1's fejlbe-

8

slutning, fordi han ikke selv var til stede, hverken da beslutningen eller selve svejsningen blev foretaget. Det har ikke været muligt at rette manglerne, men NDT har foretaget tilpasninger med henblik på at afbøde konsekvenserne af manglerne. Person 3 var ikke til stede, da tilpasningerne blev foretaget. Det er nok derfor, at Person 3 har forklaret, at der ikke er foretaget no-gen ændringer af anlægget. Det forhold, at spindlen ikke sidder ordentligt, medfører øget slitage. NDT har derfor været nødt til at lave udbedringer. Nogle af udbedringerne har mejeriet selv foretaget. NDT har leveret gratis slitagedele hertil. Han kan ikke huske, hvornår NDT har foretaget udbedringerne. Anlæg-get fungerer, men der er ikke som sådan rettet op på de mangler, der er konsta-teret ved skønsrapporten. Der blev foretaget mange tilpasninger, inden skøns-rapporten blev udarbejdet. Der er ikke efterfølgende blevet lavet tilpasninger.

Det var oprindeligt hensigten, at anlægget skulle have været testet på fabrikken i Ukraine. Efter aftale med mejeriet gik man dog væk fra denne plan.

Der var flere forhold, som førte til, at Vidne 1 ikke længere skulle være en del af projektet. Det var ikke kun hans beslutning om svejsning. Det er rigtigt, at me-jeriet på projektmødet den 23. februar 2021 gav udtryk for, at de gerne ville ha-ve, at Vidne 1 kom tilbage. Han ved ikke, hvem der har skrevet, at Vidne 1 ville ven-de tilbage i uge 11. Mejeriet vidste ikke noget om NDT’s interne overvejelser om samarbejdet med Vidne 1.

Han husker ikke, at han skulle have indgået en aftale med Vidne 1 om, at han kunne undlade at sende ugesedler.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagens spørgsmål

Sagen angår dels, om DairyTech Solutions ApS har krav på betaling af 291.937,49 kr. for konsulentarbejde udført i januar og februar 2021 for NDT, herunder om der er grundlag for at nedsætte kravet som følge af, at DairyTech Solutions ApS har faktureret flere timer, end der er udført arbejde i, dels om der kan ske modregning i DairyTech Solutions ApS’ krav som følge af, at NDT har krav på erstatning for mangler ved det arbejde, som DairyTech Solutions ApS har udført.

DairyTech Solutions ApS’ krav for konsulentarbejde

DairyTech Solutions ApS indgik i december 2020 aftale med NDT om udførelse af konsultarbejde.   

9

Det fremgår af aftalen bl.a., at arbejdet skulle afregnes på timebasis, jf. aftalens pkt. 6.1, og at konsulenten ugenligt skulle rapportere afholdte timer til NDT, jf. aftalens pkt. 5.3.

Der er enighed mellem parterne om, at den indgåede konsulentaftale vedrørte såkaldt ”commissioning” , men at aftalen – på grund af forsinkelser med projektet – senere mundtligt blev ændret, således at Vidne 1 fra DairyTech Solutions ApS i stedet skulle fungere som såkaldt ”site manager” . Der er også enighed om, at der ikke i den forbindelse skete nogen ændring af principperne for fastsættelse af DairyTech Solutions ApS’ vederlag.

DairyTech Solutions ApS’ fakturaer af 31. januar 2021 og 28. februar 2021 til NDT for konsulentarbejdet i januar og februar 2021 var vedlagt timerapporter, og der er faktureret for det antal arbejds- og rejsetimer, der er anført i timerapporterne. Landsretten finder, at der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at antage, at DairyTech Solutions ApS har faktureret flere timer, end der er udført arbejde i. Landsretten har i den forbindelse lagt vægt på bl.a., at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at Vidne 1 har udført arbejde på de datoer, der er faktureret for, at det ugentlige timetal i det væsentlige svarer til de forventninger, som parterne havde ved indgåelsen af konsultentaftalen, og at timetallet ikke afviger væsentligt fra de timer, som NDT’s egne medarbejdere har erlagt i samme periode.

Herefter, og da NDT ikke har godtgjort, at DairyTech Solutions ApS’ krav i øvrigt er urimeligt, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at nedsætte DairyTech Solutions ApS’ krav på betaling af 291.937,49 kr.

Det forhold, at DairyTech Solutions ApS undlod ugentligt at afrapportere den anvendte arbejdstid, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten har i den forbindelse lagt vægt på, at NDT, hverken mens arbejdet pågik eller ved mod-tagelsen af den første faktura og tidsopgørelse den 2. februar 2021, reagerede på den manglende modtagelse af ugentlige tidsopgørelser.

Adgang til modregning

Spørgsmålet er herefter, om der kan ske modregning i kravet som følge af, at NDT har krav på erstatning for mangler ved det arbejde, som Vidne 1 har udført på vegne af DairyTech Solutions ApS.

Ved skønserklæringen af 13. maj 2022 er det konstateret, at der er fejl ved det anlæg, som NDT har leveret til Falköbing Mejeri, og at fejlene bl.a. skyldes svejsning.

10

NDT har bevisbyrden for, at Vidne 1 er ansvarlig for de konstaterede fejl.

Indholdet af Vidne 1's funktion som ”site manager” er som nævnt ikke beskrevet i nogen skriftlig aftale, og der er uenighed mellem parterne om, hvad funktionen nærmere indebar.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Vidne 1's funktion som ”site manager” indebar, at han skulle vejlede og i et vist omfang føre tilsyn med de medarbejdere fra NDT, der udførte det praktiske arbejde med installation af anlægget. Det må imidlertid også lægges til grund, at Vidne 2, der var hovedansvarlig for projektet for NDT, næsten dagligt kom på mejeriet i den periode, hvor Vidne 1 udførte arbejde der, og at Vidne 2 deltog i alle projektmøder med mejeriet. Det må endvidere lægges til grund, at Vidne 1 og Vidne 2 løbende drøftede arbejdets udførelse, og at Vidne 2 blev inddraget i overvejelser om fravigelse af tegninger, herunder vedørende spørgsmål om svejsning.

Landsretten finder på denne baggrund, at det ikke er godtgjort, at Vidne 1 er ansvarlig for de fejl ved anlægget, der er konstateret ved skønsrapporten.

Landsretten tiltræder derfor, at der ikke er grundlag for at foretage modregning i DairyTech Solutions ApS ’ krav.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

Efter sagens udfald skal NDT i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. til DairyTech Solutions ApS til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og karakter.   

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal NDT-NordicDairyTechnology ApS in-den 14 dage betale 35.000 kr. til DairyTech Solutions ApS. Beløbet forrentes ef-ter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 18-02-2025 kl. 10:00

Modtagere: Advokat (L) Lars Berg Dueholm, Indstævnte DairyTech Solutions ApS, Appellant NDT-NordicDairyTechnology ApS, Advokat (H) Jens Henrik Bech

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 812/25
Rettens sags nr.: BS-154/2024-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i AarhusARH
DDB sags nr.: 811/25
Rettens sags nr.: BS-15863/2021-ARH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
NaN kr.