Landsretten stadfæster byrettens dom om, hvorvidt Appellant ApS ophævelse af en aftale om levering af et robotsvejseanlæg var retmæssig, og om Appelindstævnte A/S er forpligtet til at betale erstatning og/eller konventionalbod.

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 12. marts 2025

Sag BS-15373/2023-OLR

(12. afdeling)

GroundPlug International ApS

(advokat Rie Cecilie Grøndal Capodanna)

mod

DanRobotics A/S

(advokat Bo Møller Jensen)

Retten i Odense har den 7. marts 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-9905/2021-ODE).

Landsdommerne Beth von Tabouillot, Michael Schaumburg-Müller og Knud-Erik Kofoed (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, GroundPlug International ApS, har for landsretten nedlagt føl-gende påstand:

”Dom afsagt af Retten i Odense den 7. marts 2023 i sagen BS-9905/2021-ODE ændres således, at DanRobotics A/S til GroundPlug International ApS skal betale 2.023.687,50 kr. inkl. moms med tillæg af procesrente fra den 28. oktober 2020.”

Indstævnte, DanRobotics A/S, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt en række nye bilag, herunder yderligere mail-korrespondance mellem GroundPlug International ApS (herefter ”Ground-

2

Plug”) og DanRobotics A/S (herefter ”DanRobotics”) indeholdende bl.a. tegnin-ger af twistere, foto af en twister samt videosekvenser fra den 30. januar 2018 og 13. februar 2018, der har været forevist for landsretten.

Udover den opdaterede tidsplan af 25. maj 2018, der er omtalt i byrettens dom, sendte DanRobotics til GroundPlug tillige den 7. juni 2018 en opdateret tids-plan. I begge tidsplaner er der fastsat overdragelse den 29. juni 2018.

Der er for landsretten afholdt syn og skøn med Skønsmand som skønsmand, der har afgivet skønserklæring dateret den 9. september 2024.

Af skønserklæringen fremgår bl.a.:

”8. Den overordnede ramme for syn og skøn

Oplys om genstanden for syn og skøn og formålet med dette.

Sagens tvist udspringer af en aftale mellem parterne om DanRobotics levering af et ABB-robotsvejseanlæg til brug for svejsning af stålfunda-

Idet robotsvejseanlægget imidlertid har befundet sig hos GroundPlugs fabrik i Polen siden leveringen på fabrikken i 2018, hvor det også fortsat

befindersig, skal skønsmanden af omkostningsmæssige hensyn ikke

foretage besigtigelse af robotsvejseanlægget, hvorfor skønsmanden hel-ler ikke skal besvare spørgsmål om anlæggets nuværende funktion.

Den konkrete genstand for syn og skøn er således i stedet de forelig-gende tegninger af svejseemner, videomateriale af svejserobotanlægget

i funktion(bilag 37, bilag N og Bilag O), fotodokumentation af svejse-

emner(bilag 46) samt en fysisk svejseprøve udført af DanRobotics i

2018.

Formålet med skønsforretningen er primært at få afklaret, hvorvidt ro-botsvejseanlægget enten den 30. januar 2018 (hvor DanRobotics har gjort gældende, at der er sket overtagelse), i juni måned 2018 (hvor an-

læggetblev leveret i Polen) eller senere har været i overensstemmelse

med Aftalen (bilag 3) og dermed egnet til overtagelse.

Skønsmanden skal herunder på baggrund af det foreliggende materiale

vurdere,hvorvidt anlægget har været bragt til at fungere i overens-

stemmelsemed Aftalen med mulighed for produktion af twisterfun-

damenter.   

…

Spørgsmål 1:

3

Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt det på grundlag af vi-deo af 30. januar 2018, jf. bilag O, kan konstateres, at robotsvejseanlæg-get på daværende tidspunkt var i stand til at producere:

a. Stålfundamenterne HE, GP og store twister, jf. bilag 57, og/eller b. Stålfundamenterne M10, M12, M16 og M20, jf. bilag 7

Svar på spørgsmål 1:

Indledningsvis må det som svar på spørgsmålet fastslås, at demonstra-tionen af robotenheden i videoen er meget begrænset og som udgangs-punkt alene viser at svejserobotten og den 1-aksede manipulator med 2 stationer med aksiale roterende drejeborde kan arbejde sammen og at der kan laves en meget simpel svejsning på et stykke vinkelstål monte-ret på begge stationers drejeborde.

Demonstrationen i bilag O viser ikke svejserobotenhedens fulde kapabi-litet i forhold til opgaverne specificeret i spørgsmålets punkt a og b. En demonstration eller forståelse af, hvorvidt de i nævnte bilag viste kom-ponenter vil kunne svejses vil derfor alene bygge på skønsmandens fag-lige viden om og erfaring med svejserobotenheder samt den visuelle forståelse af det viste udstyr. Således ses f.eks. stationernes aksiale rundborde ikke demonstreret mens konstruktionen af manipulatorens visuelle indtryk fortæller at de vil kunne rotere emnet under svejsning og placere det i de mest optimale stillinger.

Yderligere giver svejserobotenhedens kapabilitet i sig selv ikke nogen garanti for at emnerne vist i bilagene vil kunne svejses. Opbygning af opspændingsfiksturer til de enkelte emner er et meget centralt punkt i at opnå succes med opgaverne og idet disse heller ikke er en del af de-monstrationen, bliver besvarelsen af spørgsmålet hypotetisk byggende alene på antagelser og formodninger.

Jeg vil dog tillade mig at knytte nogle kommentarer til komponenterne i de 2 bilag nedenfor:

Ad. a.

Nå det drejer sig om GP, HE Foundation vist i Bilag 57 vurderes disse kun at kunne opspændes efficient enkeltvis i manipulatorens 2 aksiale drejeborde. Det forudsættes her, at afstanden mellem drejebordenes motoriserede drejeskive og lejebukken i den modsatte ende i øvrigt har tilstrækkelig spændvidde til at kunne række over en opspænding af den længste Groundplug GP HE200A/300 på 4000 mm. Det anses med det udgangspunkt for muligt at fremstille et egnet opspændings og fik-seringsværkstøj således at svejsning af de viste komponenter kan udfø-res.

4

Ad b.

Når den henvises til Bilag 7 og de i bilaget indeholdte tegninger er der alene på disse angivet svejsesymboler for svejsning af rundsømme ved møtrikkerne. Svaret på spørgsmålet vil på den baggrund være enkelt og et entydigt ja, men at succesraten vil afhænge af opspændingsfiksturets konstruktion og egnethed. I bilag 57 er der imidlertid anført et kantsømsvejsesymbol på den første tegning som er unummereret og her er anført et symbol for en kantsømsvejsning i sneglens fulde læng-de, modificeret med teksten ”one side continuous welding around the

Denne fortolkning af specifikationen vil betyde, at man vil kunne nøjes med en fast opspænding i et fikseringsværktøj og her blot svejse emnet fra hhv. forsiden og bagsiden blot ved at rotere opspændingsværktøjet ved hjælp af de horisontalt roterende opspændingsborde. Alt i alt vil svejsning af fundamentskruerne ligge umiddelbart indenfor svejserobo-tanlæggets kapabilitet.

Det er således skønsmandens vurdering at den i Bilag O viste svejsero-bot kapabilitetsmæssigt må anses at ville være i stand til at svejse de i bilag 57 og bilag 7 viste emner under forudsætning af, at der laves eg-nede fikserings-værktøjer til opgaven og at svejserobotenheden pro-grammeres passende i tilknytning hertil.

Såfremt hverken værktøjer eller programmering på tidspunktet for op-tagelsen af videoen var etableret og udarbejdet, vil robotenheden ikke have været i stand til at producere de viste emner.

Spørgsmål 2:

Skønsmanden anmodes i forlængelse af spørgsmål 1 om at oplyse, hvorvidt/i hvilket omfang det på grundlag af video af 30. januar 2018, jf. bilag O, kan konstateres, om robotsvejseanlægget den 30. januar 2018 levede op til kravene i bilag 3.

Svar på spørgsmål 2:

Som det fremgår af besvarelsen under spørgsmål 1, er det skønsman-dens vurdering, ud fra den meget korte og begrænsede demonstration af robotanlægget som fremgår af Bilag O, at kapabiliteten til at løse op-gaven er til stede.

Robotsvejseanlægget ses ikke i videoen at være påmonteret fikserings-værktøjer eller på anden måde at demonstrere at der er foretaget en emneprogrammering, ligesom det heller ikke fremgår, hvorvidt Gro-

5

undplug har fået konstrueret og fremstillet et egnet fikseringsværktøj som DanRobotics har kunnet godkende og om DanRobotics følgelig har kunnet foretage emneprogrammeringen heraf.

Der er imidlertid skønsmandens vurdering at der ikke kan sættes lig-hedstegn imellem, hvorvidt robotanlægget levede op til kravene i bilag 3 og hvorvidt leverancen af robotanlægget levede op til kravene i bilag 3. I skønsmandens optik er robotanlægget kærneleverancen og god-kendelsen af fikseringsværktøjet og den efterfølgende aftalte program-mering i forbindelse hermed at betragte som en slags ”tilbehør” der er inkluderet i leveringsaftalen. Følgelig vurderes det at Robotanlægget sandsynligvis levede op til kravene i bilag 3, men at den komplette le-verance inklusive tilbehøret på det pågældende tidspunkt endnu ikke var leveret.

Spørgsmål 3:

Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt svejsninger udført af robotsvejseanlægget i juni måned 2018, jf. bilag 46, er udført i en kvali-tet svarende til niveau B i de gældende standarder for kvalitetsniveauer for fejl i smeltesvejseforbindelser (DS/EN ISO 5817).

Svar på spørgsmål 3:

Det er ikke muligt at afgøre, hvorvidt svejsningerne vist på de 2 fotos i Bilag 46 overholder et acceptkrav niveau B iht. EN ISO 5817:2014. Hvis man antager at det specificerede a-mål for svejsningerne er defineret som 3 mm vil man for at kunne bestemme om svejsningerne overholder niveau B skulle være i stand til at måle det faktiske udførte a-mål. Be-tingelserne for at bedømme en svejsning visuelt tager først og fremmest udgangspunkt i specifikationen af den enkelte svejsesøm og hertil vil det være nødvendigt, at der er mulighed for at udføre en kontrol ved fysisk opmåling og eventuelt supplere denne med andre former for kontrolmetoder. EN ISO 5817:2014 fastlægger såvel acceptkriterier for volumenfejl som for visuelt detekterbare overfladefejl og detektering af volumenfejl fordrer anvendelse af andre ikke destruktive eller destruk-tive kontrolmetoder. Heller ikke disse vil kunne kontrolleres og vurde-res ud fra et foto, heriblandt naturligvis undtaget røntgenfotos, som netop anvendes med henblik på af afsløre volumenfejl.

Nedenstående besvarelsen gives følgelig alene på baggrund af skøns-mandens mangeårige svejsetekniske erfaring og kan ikke sidestilles med en visuel test iht. DS/EN ISO 17637, ”Ikke-destruktiv prøvning af svejsninger – Visuel kontrol af smeltesvejsninger” . Der tages entydigt forbehold for de begrænsninger som ligger i bedømmelse ud fra fotos og i dette tilfælde fotos af mindre god kvalitet.

Jeg vil følgelig nøjes med at komme med nogle generelle kommentarer til det jeg kan se på de vedlagte fotos.

Begyndende med rundsømmene ved møtrikken ses disse som værende ujævne, af varierende bredde og højde og vurderes ikke at være af en optimal kvalitet udført af en svejserobot.

6

Ses på de intermittente svejsninger på spiralerne synes disse også på det første billede i bilaget at være af uens kvalitet og det ser mest af alt ud til at der ikke har været styr på procesparametrerne. Blandt de ne-

dersteintermitterende sømme på spiralen ser materialet nogle steder

megetopkokset ud, hvilket vidner om et materialerne her har været

udsat for et for stort lokalt heat-input.

På billed 2 i bilaget ser svejsningerne ud til at være mere vellykkede og

af mereensartet kvalitet. Billedets utydelighed forhindrer imidlertid

også her muligheden for at bedømme om nogle af de intermittente svej-

sesømmeindeholder kraterporer eller kraterrevner, hvilket dog nogle

steder ikke kan udelukkes.

Generelt om de 2 billeder kan siges, at processen ikke vurderes som væ-

rendei kontrol, at svejsesømmene er af uens kvalitet, at nogle af disse

må vurderes at indeholde fejl og derfor ikke kan antages at ville kunne overholde et niveau B iht EN ISO 5817.

Spørgsmål 4:

Hvis spørgsmål 3 besvarende benægtende, anmodes skønsmanden om at oplyse kvalitetsniveauet for de udførte svejsninger (D, C eller lavere). Skønsmanden anmodes herunder om at oplyse, hvorvidt der på bille-derne kan konstateres:

a) Porehuller i overflade

b) Åben krater pore

c) Lokale sidekærv

d) Overløbning af svejsemateriel

e) Ulige store kateter kantsøm

f) Sprøjt

Svar på spørgsmål 4:

Jf. besvarelsen af spørgsmål 3 anses fotokvaliteten i Bilag 46 ikke at væ-re af tilstrækkelig god kvalitet, og besvarelsen gives under samme for-udsætninger som i det foregående spørgsmål.

Skønsmandens vurderinger er således alene retningsgivende skøn.

Ad a) Fejl 2011, 2012 og 2017: Det kan ikke vurderes om der er porer el-

ler porersamlinger. Niveau B, Der ses ingen tegn på porer.

Ad b) Fejl 2025: På det første af de 2 billeder ses nogle mørke pletter i overfladen på nogle af svejsningerne, hvor der kan formodes at være ta-le om kraterporer. Nogle af disse skønnes at overholde et niveau D,

mens nogle få skønnes at falde udenfor acceptgrænsen.

Ad c) Der kan ikke ud fra fotoene detekteres sidekærv, således niveau B

Ad d) Fejl 506: Der ses ikke ses tegn på overløben svejsemetal, således niveau B.

7

Ad e) Fejl 512: Overholder et niveau B

Ad f) Fejl 602: Niveau B

Spørgsmål 5:

Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt svejsningerne udført af robotsvejseanlægget på video af 11. december 2018, jf. bilag 37, udføres håndværksmæssigt korrekt, herunder særligt oplyse, hvorvidt der sker overophedning og/eller gennembrændinger af svejseemnet.

Hvis det kan konstateres, at der sker overophedning og/eller gennem-brændinger af svejseemnet, anmodes skønsmanden om at oplyse, hvil-ken effekt dette har på det færdige produkt.

Svar på spørgsmål 5:

Begrebet håndværksmæssigt korrekt er ikke en anvendelig term i for-bindelse med bedømmelse af et stykke svejsearbejde, idet dét som i én situation vil kunne betragtes som værende af tilstrækkelig god kvalitet, i et andet tilfælde må betragtes som værende af utilstrækkelig god kva-litet. Derfor indeholder acceptstandarden EN ISO 5817 også flere ni-veauer for acceptkriterier og det vil være vanskeligt at afgøre hvornår noget kan betragtes som håndværksmæssigt korrekt uden et nøje kend-skab til specifikationsniveauet på den pågældende opgave. Begrebet der i stedet anvendes i fagsproget i forbindelse med f.eks. Byggevare-forordningen er ”god håndværksmæssig praksis” .

Ligeledes vil der være forskel på, hvad der kan betragtes som tilstræk-kelig god kvalitet for udførelsen af f.eks. svejsearbejde på staldinventar og svejsearbejde udført på gasrørsinstallationer. Det er derfor nødven-digt at specificere sine krav i forbindelse med svejsearbejde i forhold til den specifikke opgave.

I nogle tilfælde vil en gennembrænding af materialet være en accepta-bel imperfektion, mens det i andre tilfælde vil være helt uacceptabelt. Når tynde materialer samles ved svejsning med tykkere materialer, vil risikoen for at brænde igennem til det tynde materiales modsatte side være større end ved to stykker materialer af ens tykkelse idet svejsedata skal være tilstrækkeligt højt indstillet til at sikre at der brændes ind i det tykke materiale. Er det tynde materiale tilmed det kantstillede emne i en kantsøm, vil dette forøge risikoen yderligere, da den gennemgående plade kræver mere varme end den kantstillede. Ligeledes vil en for stor luftspalte mellem den kantstillede del og den gennemgående også forø-ge risikoen for gennembrænding, idet der vil være mindre volumen til at optage den påførte varmeenergi.

Tilbage til spørgsmålet forstås altså, hvorvidt det fagligt set vurderes, at svejsearbejdet udført i videoen kan siges at være ”god håndværksmæs-sig praksis” i forhold til opgaven. Jævnfør produkttegningerne er fun-damentskruerne indplaceret i udførelsesklasse 2, EXC2, og da skøns-manden ikke har fundet specifikationer i materialet der modsiger dette, tages derfor udgangspunkt i de krav som i EN 1090-2 knytter sig til denne udførelsesklasse.

8

Hertil vil skønsmanden også vurdere, hvorvidt der må antages at være forhold i forbindelse med robotsvejsningernes udførelse, som virker fagligt uhensigtsmæssige eller direkte fagligt forkerte og af den grund vil kunne medføre forringet kvalitet af det færdige produkt eller som vil indebære en risiko for at ændre materialernes mekaniske egenskaber uhensigtsmæssigt.

Det generelle indtryk af de i videoen udførte robotsvejsninger er at det ser ud til at svejsearbejdet forløber i overensstemmelse med hvad der må betragtes som normalt. Det ses tydeligt, at sneglen under svejsning opvarmes til rødglødende på bagsiden, svarende antageligvis til en temperatur på et sted imellem 850 og måske 1100° C, hvilket i så tyndt materiale er en god indikation på, at der opnås fusion. Samtidig vil temperaturen ikke give anledning betydende strukturmæssige ændrin-ger i materialet, da afkølingen sker med en afbalanceret hastighed. Vi-deoens kvalitet giver ikke mulighed for at vurdere om der sker stedvis gennembrænding, men skulle det være tilfældet vurderes dette også overvejende at være af kosmetisk betydning.

I den næst yderste spiralflange synes svejserækkefølgen imidlertid at kunne have være valgt mere hensigtsmæssigt, idet sneglens flange grundet flere gentagende svejseforløb på næsten samme sted i umid-delbar forlængelse af hinanden herved opvarmes så kraftigt, at hele flangen bliver ”hvidglødende” . Materialet vurderes her at være blevet opvarmet til en temperatur på mellem ca. 1250 - 1400°C, som qva det store energiinput blev opretholdt i en længere periode end det er hen-sigtsmæssigt. Herved blev, som det tydeligt fremgik af videoen, af-kølingshastigheden uhensigtsmæssigt langsom. En så kraftig varig op-varmning kan give kornvækst i det opvarmede materiale. Dette kan be-tyde at materialets mekaniske egenskaber svækkes samt at der opstår unødige deformationer. Hvorvidt en mindre svækkelse vil have nogen praktisk betydning i forhold til produktets anvendelse, er der ikke grundlag for at vurdere ud fra de tilgængelige oplysninger, men det vil ikke umiddelbart være skønsmandens vurdering. Det ville dog uanset dette være oplagt at omprogrammere svejserækkefølgen således, at om-rådet kan nå at afkøle før fornyet svejsning i området påbegyndtes.

Spørgsmål 6:

Skønsmanden anmodes efter undersøgelse af fysisk svejseprøve om at oplyse, hvorvidt svejsningerne er udført i en kvalitet svarende til ni-veau B i de gældende standarder for kvalitetsniveauer for fejl i smeltes-vejseforbindelser.

Svar på spørgsmål 6:

Spørgsmålet skal gerne besvares ud fra et kvalitetsniveau B iht. EN ISO 5817, men det skal for god ordens skyld medtages, at fundamenterne iht. tegningerne i Bilag 57, hører til i EXC2, hvor kvalitetsniveauet er de-fineret som C iht. DS/EN 1090-2, med undtagelse af kvalitetsniveau D for ”overløben svejsemetal” (506), ”tændsår” (601) og ”Åben kraterpo-re” (2025), men kvalitetsniveau B dog for ”utilstrækkeligt a-mål” (5213).

9

Der er væsentlige forskelle imellem kvalitetsniveau B, C og D og det kan derfor ikke anses som uvæsenligt, at der på tegningerne er specifi-ceret en udførelsesklasse EXC2 og at svejsearbejdet her, det på trods, ønskes vurderet ud fra acceptkriterier for niveau B som det ville være tilfældet for en EXC3 og EXC4, altså højeste udførelsesklasse.

Kantsømssamling mellem møtrik og aksel:

Som udgangspunkt kan denne svejsning ikke bedømmes efter EN ISO 5817 idet den er anført som en kantsøm og der dels ikke ses defineret et a-mål for svejsningen, og dens ene katetes benlængde nødvendigvis må variere imellem 0,75 mm og 3 mm idet møtrikkens mindste diameter er 19 mm, den største omkring 22,3 mm og akslen er 17,2 iht. tegningen, dog 17,5 mm (målt).

Det kan i praksis diskuteres, hvilken type svejsefuge der reelt er tale om. Grundet den affasede kant på møtrikken vil det være mere oplagt at beskrive den som en stumpsøm med partiel /  delvis gennemsvejs -ning. Således ses kriterierne og grundlaget for at foretage en bedøm-melse ikke at være til stede idet der gælder 2 forskellige regelsæt for hhv. kantsømme og stumpsømme og forudsætningerne for en kantsøm ikke er til stede.

Kantsømme mellem aksel og spiralvindinger:

Generelt vurderes de intermitterende svejsninger at være placeret lige i svejsefugerne med et amål på ca. 3,5 mm, (målt med en ESAB a-målslære) og en længde på ca. 13 mm. Hverken a-mål eller længden ses specificeret på tegningerne, og det vurderes derfor at dette er i overens-stemmelse med acceptkravet. På begge twister skruefundamenter ses sidekærv i nogle af de intermitterende svejsninger. Iht. EN ISO 5817, kvalitetsniveau B, må der ikke være sidekærv i svejsesømme når der svejses i materialetykkelser under 3 mm, hvilket er tilfældet her. Idet længden af sidekærvene svarer til de intermitterende svejsningers længder overskrides acceptgrænsen også for kvalitetsniveau C og D, idet længden af korte fejl ikke må overstige 25 % af længden. På skruen mærket DR ses få afslutningssugninger/ åbne kraterporer. Om enkelte af disse har en ikke tilladelig dybde kan ikke siges med sikkerhed, men ved penetrantprøvning af svejsningerne sås mindre pletter med ud-trængen af kapilarfarve i fremkalderen for enkelte svejsninger Således bekræftet at dsse har en vis dybde. Der sås ikke tegn på kraterrevner. Åben kraterpore er ikke tilladt for niveau B og C, men det vurderes at svejsningerne her overholder kravet til EXC2 hvor kravet for denne fejl-type er D. På fundamentskruen mærket 123 blev der ikke detekteret åbne kraterporer i svejsningerne, kun antydninger heraf.

2 sidet kantsøm ved spiralens indløb.

Svejsninger på begge sider af spiralens indløb på fundamentsskruen er fejlbehæftede. På skruen mærket 124 ses sidekærv ud over det tilladeli-ge på begge sider af spiralflangen. Hertil ses huller i svejsesømmen på siden ned mod fundamentskruens spids. Hullerne ses at have sin årsag i nogle afbrudte svejseforløb. På Skruen mærket DR ses ingen sidekærv, men også her set et hul eller et afbrudt svejseforløb på den side der vender mod fundamentsskruens spids.

10

2 sidet kantsøm ved spiralens udløb.

Der er ikke udført 2-sidet svejsning ved spiralernes udløb på skruerne (enden mod møtrikken). Hvorvidt dette er tilsigtet eller ikke vides ikke. Skulle der imidlertid have været dette er der tale om en mangel, som dog ikke kan henregnes under et acceptkriterie iht En ISO 5817.

Spørgsmål 7:

Hvis spørgsmål 6 besvarende benægtende, anmodes skønsmanden om at oplyse kvalitetsniveauet for de udførte svejsninger (D, C eller lavere).

Skønsmanden anmodes herunder om at oplyse, hvorvidt der på den fy-siske svejseprøve kan konstateres:

a) Porehuller i overflade

b) Åben krater pore

c) Lokale sidekærv

d) Overløbning af svejsemateriel

e) Ulige store kateter kantsøm

f) Sprøjt

Svar på spørgsmål 7:

Ada) Der blev ikke konstateret overfladeporer ved Penetrant test af

skruerne. Således niveau B

Ad b) Ved penetrantprøvning konstateredes åbne kraterporer i et min-dre antal svejsninger på twinterfundamentet mærket DR. Disse skønnes at overholde niveau D.

Ad c) Der kan konstateres sidekærv i en af de 2-sidede svejsninger i forbindelse med udløbet ligesom for flere af de intermitterende svejs-ninger på spiralen på begge twisterskruer, som ikke kan godkendes iht. hverken niveau B, C eller D

Ad d) Der ses ingen overløben svejsemetal på skruerne således niveau B

Ad e) Der ses ingen ulige store kateter ved skruens indløb eller i de in-

termitterende svejsninger og såledesniveau B 

Ad f) Der ses sprøjt i meget ringe omfang på skruerne som derfor vur-deres til niveau B

Som det fremgår under de enkelte punkter kunne der registreres ikke acceptable fejl ved indløbet med de dobbeltsidige kantsømme på begge

fundamentskruer,hvilket som nævnt anses at være begrundet i en

uhensigtsmæssig svejserækkefølge for disse. De øvrige fejl henføres til især indstillingsfejl for svejseparametre.

Spørgsmål 8:

Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt det af tegning fremlagt som bilag 57, på side 8 fremgår, at ”store twister” er angivet til at være

fuldsvejstpå begge sider af første spiral i både top og bund samt ved

første møtrik.

Svar på spørgsmål 8:

11

Det kan bekræftes at der med tekst på tegningen side 8 i bilag 57 er an-ført at første snoning i begge ender af spiralen ønskes fuldsvejset på begge sider.

Kravet om fuldsvejsning gælder tillige for svejsning af møtrik mod ak-sel, hvor dette er anført ved et kantsømssvejsesymbol med en bolle hen over knækket mellem grundlinjen og henvisningslinjen.

Spørgsmål 9:

Skønsmanden anmodes i forlængelse af spørgsmål 8 om at oplyse, hvorvidt det er sædvanligt, at skruefundamenter er fuldsvejst i top og bund samt ved møtrik, samt om at oplyse, hvilken effekt det har på det færdige produkt, såfremt der ikke er sket fuldsvejsning.

Svar på spørgsmål 9:

Det er vanskeligt at svare på hvad der er sædvanligt, når det drejer sig om skruefundamenter. Skruefundamenter er først blevet implementeret for alvor i Danmark efter årtusindeskiftet og er siden blevet mere og mere udbredte. I denne periode er der kommet stadig flere fabrikater på markedet med hver sine særlige designforudsætninger og påtænkte anvendelser. Afslutningen i toppen med møtrik er blot en ud af mange mulige topafslutninger.

Nogle af disse topafslutninger anvendes som den kraftoverførende del ved iskruningen af skruefundamentet og her er det følgelig nødvendigt at samlingen mellem topdelen, møtrikken, og skruen kan overføre den nødvendige torsionskraft samt tåle de udmattelsespåvirkningerne som påføres ved anvendelse af slagnøgler med videre. I den efterfølgende levetid for fundamentet vil svejsesamlingen være det kraftoverførende forbindelsesled mellem fundamentet og den konstruktion som den har til formål at bære og fastholde. Det er derfor uanset om der kan tales om sædvane eller ikke helt centralt, at netop denne svejsning kan efter-leve alle de for skruen specificerede styrkeegenskaber. Følgelig vil det ud fra en faglig betragtning også være helt centralt for skruens formål at denne samling er fuldsvejset uanset sædvaner eller ikke

Når det kommer til samlingen mellem skruefundamentets centerrør og spiralen vil argumentet og skruefundamenternes mange forskellige de-signforudsætninger, påtænkte anvendelser og styrkekrav igen træde i vejen for at der kan tales om sædvaner. Skruefundamenter har som sagt forskellige designparametre og der må derfor tages stilling til kravene for hver enkelt design i forhold til den påtænkte anvendelse.

De største spændingskoncentrationer opstår i samlingen mellem akslen og skruespiralen samt ved overgange i skruen. Således vil der i de punkter, hvor spiralen er fastgjort til akslen være et højt spændingsni-veau under belastning og i særlig grad ved disses ind-og udløb. Ved indløbet især, og i nogen grad også ved udløbet af skruens spiral vil spændingsniveauet være højere end i resten af samlingerne mellem skruens aksel og dens vindinger og det giver derfor styrkemæssigt set god mening at disse områder sikres ved svejsning på begge sider.

12

Ensidig svejsning kan mange steder være en tilstrækkelig løsning når blot svejsesømmen placeres på modsat side af spiralflangen hvor de største aksiale trækkræfter kommer i spil .

At anvende intermitterende svejsning i samlingen mellem møtrik og rør vil være en betydelig svækkelse af såvel skruens evne til at modstå tor-sionskraften der påføres i forbindelse med nedskruningen, idet der vil opstå risiko for at fundmentsskruens centerrør vil kunne slå vulker imellem svejsningerne, hvormed menes at det slår buler som følge af vridningsmomentet, hvilket yderligere vil svække styrken og stivheden i røret. Desuden vil anvendelsen af intermitterende svejsning her for-ringe udmattelsesstyrken væsentligt, idet start og stop uundgåeligt vil skabe kærve, hvorfra initiering af udmattelsesrevner let opstår. Endelig vil intermitterende svejsning formentlig betyde en forringelse af korro-sionsbestandigheden, idet det dels vil gøre det vanskeligere at overfla-debehandle og dels vil kunne give anledning til fugtopsamling.

Den 2-sidige svejsning ved ind- og udløb af skruespiralen er en styrkel-se af disse vindinger som er de mest belastede under iskruning og sene-re også i nogen grad i forhold til at fastholde spiralen mod de op og nedadrettede vertikale kræfter som skruen udsættes for under belast-ning. Skruens indløb vil som det første der møder jordbunden risikere at kollidere med sten og andre genstande mens de efterfølgende vin-dinger så at sige blot følger trop. De øvrige vindinger har også mulig-hed for at populært sagt at støtte sig op ad hinanden, og kan herved overføre nogle af de påførte kræfter og herved spændinger der opstår under belastning til den øvrige del af spiralen. Ude i enderne er dette ikke tilfældet, hvorfor disse også er mere udsat og kræver en bedre fastholdelse. Følgelig vil mangelfuld svejsning eller fejlbehæftede svejs-ninger i enderne være langt mere kritiske end mangelfuld svejsning i de øvrige svejsesømme i skruespiralen.

Spørgsmål 10:

Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt det er muligt at foretage programmering af et robotsvejseanlæg til brug for produktion af stål-fundamenter uden besiddelse af svejsemanual.

Svar på spørgsmål 10:

For at besvare spørgsmålet vil det være nødvendigt at få afklaret, hvad der menes med en svejsemanual.

Det der normalt medleveres til svejserobbotter er en programmerings-manual, dvs. en manual der fortæller, hvordan man opererer svejsero-botten og den eventuelt integrerede manipulatorer. Hertil indeholder programmeringsmanualen ofte også instrukserne om, hvordan man styrer, starter og stopper svejsningen samt indstiller de aktuelt påtænkt anvendte svejseparametre mv. I nogle tilfælde kan den give retningsgi-vende værdier for data for udførelsen af forskellige svejsesømme i for-skellige materialer, men de specifikke svejsedata for den enkelte svejse-søm vil være svejseoperatørens ansvar at overvåge og finjustere. Man kan vælge at betragte en svejserobot som en avanceret svejsemaskine, som styres af en svejseoperatør i stedet for en svejser, der ved håndkraft

13

manipulerer lysbuen. I begge tilfælde skal den der betjener maskinen iagtage processen og rette ind i forhold hertil.

Skønsmanden anser det ikke for muligt at håndtere en svejserobot uden at man har fået tilegnet sig den fornødne viden og træning i program-meringen af samme. Der vil normalt også være behov for en manual at støtte sig til, indtil man har opnået et tilstrækkeligt kompetenceniveau til at man kan håndtere programmeringen. Skal robotanlægget udnyttes optimalt vil man også have behov for en manual efterfølgende, når der skal ændres eller laves nye programmer. Det skal indskydes, at der er stor forskel på kompleksiteten ved programmering af svejserobotter, men også stor forskel på kompleksiteten af forskellige robot setup’s og kapabiliteter.

Ud over kendskab til programmeringen af svejserobotenheden skal operatøren også have den fornødne indsigt i svejseprocessens forskelli-ge parametre og disses indflydelse på processen ligesom et godt kend-skab til svejsefejl og udbedringsmuligheder vil være en forudsætning for at kunne få det optimale ud af sin svejserobot.

Med henblik på selve svejseprocessen medfølger der ikke nødvendigvis en manual som man blot kan justere ind efter og det vil næppe heller være muligt at udarbejde en manual som man kan kan følge blindt og herefter være sikker på at få gode acceptable svejsninger.

Som svar på spørgsmålet finder skønsmanden at det for en meget erfa-ren robotoperatør med svejseteknisk erfaring vil være muligt at foreta-ge en programmering til brug for produktion af stålfundamenter uden at være i besiddelse af en programmeringsmanual, men at mindre er-farne robotoperatører vil have behov for at have en manual at støtte sig til.

Spørgsmål 11:

Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt det er muligt at foretage programmering af et robotsvejseanlæg til brug for produktion af stål-fundamenter, før fiksturet er produceret.

Svar på spørgsmål 11:

Besvarelsen af dette spørgsmål vil være meget afhængigt af hvor god og præcis en 3D model der bliver etableret af den faktiske svejserobot-station, hvor godt den virkelige opstilling af stationen stemmer overens med tegningen samt, hvor godt fikseringsværktøjet stemmer overens med den 3D tegning det er blevet produceret efter og hvor stor erfaring man har med at programmere robotten.

Det er et absolut ”must” , at den 3D model man arbejder med er udar-bejdet med stor præcision i forhold til virkeligheden eller omvendt og at de fiksturer og opspændingsopspændingsværktøjer man fremstiller stemmer overens med den 3D model der er anvendt ved programme-ringen af samme.

14

Det spiller også ind hvilken udrustning svejserobotten er konfigureret med og her tænkes især på hjælpesystemer som fugesøgesystem, fuge-følgesystem mv.

Hvis den anvendte 3D modellering er på plads og de nævnte hjælpesy-stemer installeret ser skønsmanden ikke noget i vejen for at program-meringen af robotstationen kan udføres forud for fremstillingen af fiks-turet. En enkelt undtagelse vil ofte være finjustering af svejsedata til de enkelte svejsesømme.

Fremgangsmåden er almindelig i dag og kaldes for offline-programmering (OLP) som kombinerer robotstyring med CAD/CAM-software og simuleringsværktøjer. Ved hjælp af denne teknologi kan man programmere og simulere svejseprocessen uden at skulle afbryde robotproduktionen.

Når offline-programmeringen er klar, overføres den direkte til robotsty-ringssystemet, hvor eventuelle nødvendige justeringer kan foretages automatisk eller manuelt, og der kan udføres små kalibreringer i for-hold til virkelighedens forhold, hvis det er nødvendigt.

Selvom teknologien er avanceret, kan der stadig være visse udfordrin-ger, og der må påregnes en testkørsel med finjusteringer. Svaret på spørgsmålet er altså et ja, men hvor godt det går i virkelighe-den hænger uomtvisteligt sammen med den præcision som alle opera-tioner i processen bygger på. Hvis de faktiske forhold afviger fra virke-ligheden, vil de afstedkomme problemer og der vil skulle bruges energi på at få tingene til at stemme overens.

Spørgsmål 12:

Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt det er muligt for menige medarbejdere at anvende robotsvejseanlægget – herunder foretage igangsætning, drift og vedligeholdelse inkl. løbende reparationer af ro-botsvejseanlægget – uden besiddelse af tegninger og øvrige tekniske dokumentationer som oplistet i bilag 3, side 10-11.

Svar på spørgsmål 12:

Det er helt almindeligt, at det er menigt faguddannet personale eller specialarbejdere der varetager funktionen som svejseoperatør og som enten selv står for eller deltager i programmeringsprocessen. Normalt ligger der i robotfabrikantens uddannelsesforløb også en del, hvori ind-går drift og vedligeholdelse af robotten samt anvisninger på reparatio-ner af de dele af robotten som erfaringsmæssigt og almindeligvis sag-tens kan løses af den tillærte svejserobotoperatør eller andet kompetent faguddannet personale.

Hvis der med ”menige medarbejdere” menes medarbejdere der ikke er

15

Detvil dog i skønsmandens optik grænse til det sikkerhedsmæssigt

uansvarlige at bede ikke uddannede menige medarbejdere der ikke har modtaget instruktion i betjening af robotanlægget om at betjene denne.

Ifølge Danrobotisc A/S skulle følgende dokumentation leveres med an-lægget:

• Mekanisk hovedstykliste 1 pdf 

• Hardwaretegninger 1 pdf 

• Elektrisk El-diagrammer 1 pdf 

• Funktionsbeskrivelse 1 pdf 

• Brugervejledning 1 pdf 

• Vedligeholdelsesvejledning 1 pdf 

• Alarmbeskrivelse 1 pdf 

Al dokumentation leveres i elektronisk form, heriblandt hardwaretegninger, funktionsbeskrivelse, brugervejledning, vedligeholdelsesvejledning og alarmbe-skrivelse, udføres i henhold til DanRobotics standard.

Det må naturligvis betragtes som en oplagt mangel ved leverancen så-fremt de oplistede dokumenter/ pdf filer ikke er medleveret i forbindel-

se medoverdragelsen og der vil selvfølgelig på den baggrund hertil

væreen oplagt mulighed for at der sker fejlbetjening eller manglende

vedligeholdelse.

Manglen på dokumentation vil endvidere kunne føre til uhensigtsmæs-sige og unødvendige driftstop, da medarbejderen ikke vil have mulig-hed for f.eks. at afkode en alarm eller læse sig frem til eventuelle pro-blemløsninger i fejlsituationer.

Det skal dog tilføjes at det ikke er usædvanligt, at virksomheden har en

opstillerder indstiller og klargør robotten, hvorefter en operatør med

mindre dybdegående indsigt betjener den.

Spørgsmål 13:

Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt der opstår spændinger i en optrukket spiral, som kan have indflydelse på svejsningen, når spira-len svejses fast på røret.

Svar på spørgsmål 13:

Ved optrækning bliver stålet deformeret plastisk, hvilket betyder, at det bliver strukket ud over dets elastiske grænse. Dette kan introducere re-stspændinger i materialet som så at sige bliver låst inde heri og kan fri-gives eller omfordeles under svejsningen, da de lokale restspændinger herved udløses ved udglødning, hvilket kan forårsage at der opstår de-

formationog trækninger i materialet som ses i det omkringliggende

materiale.

En optrækningsproces i almindeligt ulegeret stål vil almindeligvis ikke

medførebetydende styrkemæssige ændringer i materialet, men re-

stspændingerneherefter, kan føre til utilsigtede deformationer eller

vridningunder svejsning. Resultatet i en optrukket spiral, hvor de en-

kelte vindinger i spiralen ikke er fastlåste vha. hæftesvejsning e.l. før

16

svejsning vil være, at spiralens vindinger vil bevæge sig og hvis muligt ændre placeringen af spiralvindingernes indbyrdes afstand i større eller mindre grad.

Når spiralen er udført i stål som i dette tilfælde siger en tommelfinger-regel at svejsesømmene krymper ca. 20 % af middelbredden. Dette be-

tyder,at der i hver eneste samling der svejses vil ske en krympning

med risiko for at ændre på afstanden imellem spiralens vindinger. Det-te kan i nogen grad imødegås ved en nøje tilrettelagt svejserækkefølge-

plan,og eller fiksering i svejseværktøjet, men tilgodeses disse forhold

ikke med en særlig grad af focus på problemet kan afvigelserne fra det forventede gå hen og blive ganske anseelige.

Svaret på spørgsmålet er altså et ja, der kan være spændinger i en op-trukket spiral som kan udløses ved svejsning og herved have indflydel-se på spiralvindingernes indbyrdes placering. Afhængig af robotudsty-rets evne til at kompensere fra disse afvigelser kan dette gå hen og have en negativ indflydelse på svejsningernes kvalitet.

En andenting der kan være et resultat af udløsningen af de residu-

alspændinger (restspændinger) der vil være i den optrukne spiral kan medvirke til at afstanden mellem spiralpladerne og den horisontale ak-sel bliver større end tilsigtet. Dette kan også føre til forringet svejsekva-litet, og bør derfor også håndteres.

Spørgsmål 14:

Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt der forefindes alminde-lige tolerancer ved klipning og bukning af stål, samt i bekræftende fald om at oplyse disse.

Svar på spørgsmål 14:

Svaret er ja.

Først og fremmest bør der peges på fremstillingstolerancerne specifice-ret i EN 1090-2, Anneks B, Geometriske Tolerancer. Heri findes en spe-cifik tabel, Tabel B.2 - med fremstillingstolerancer for kantbukkede pro-filer, som definer normative tolerancer for bukning. Tabellen er opdelt i ”Grundlæggende tolerancer og Funktionelle tolerancer. De funktionelle

tolerancerer underopdelt i hhv. Klasse1 og Klasse 2, hvor Klasse 2 har

de strammeste tolerancer.

Det samme gør sig ikke gældende hvad angår tolerancer for klippeope-

rationer.Her kan man finde ”Generelle Tolerancer i ISO 2768-1:1993, -

Tolerancer for lineære mål og vinkelmål uden individuelle tolerancean-givelser.

Standarden indeholder også retningslinjer for tolerancer i forbindelse med klippe-og bukkeoperationer, når det gælder fremstilling af kom-

ponentertil stålkonstruktioner. Således specificerer den bl.a. krav til

rethed, kantkvalitet og vinkelnøjagtighed, der skal overholdes i klippe-og bukkeprocesser.

17

De typiske tolerancer for klippe- og bukkeoperationer er:

• Klipning: Tolerancerne for klipning afhænger af materialets

tykkelse og klippeudstyrets præ-cision. Generelt kan tole-rancer for rethed og dimensioner efter klipning variere, men typiske tolerancer kan være ± 0,1 mm til ± 0,5 mm, afhæn-gigt af pladens tykkelse og den ønskede præcision.

• Bukning: Tolerancerne for bukning afhænger af materialets

egenskaber og bukkeprocessens nøjagtighed. Typiske tole-rancer for bukkevinklen kan være ± 0,5° til ± 2°, og for buk-kelinjen eller radius kan tolerancerne variere fra ± 0,2 mm til ± 1 mm.

Spørgsmål 15:

Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt det efter skønsmandens vurdering er kompliceret at få et robotsvejseanlæg til at producere stål-fundamenter af generisk art – dvs. således at fundamenterne er egnet til videresalg. Skønsmanden anmodes om at begrunde sin besvarelse.

Svar på spørgsmål 15:

Der vil altid være en række forholdsregler der skal iagttages, når en au-tomatiseret proces skal indjusteres. Disse forholdsregler handler ikke alene om at det er udstyret, her robotanlægget, der skal justeres eller programmeres korrekt, det handler i lige så høj grad om at forudsige hvilke forhold der vil kunne bringe processen ud af kontrol.

Når det drejer sig om svejsning er en af de væsentligste fokuspunkter i den forbindelse, de deformationer som opstår som følge af den store lo-kale opvarmning som påføres konstruktionen under processen. Den store lokale opvarmning resulterer nemlig i store krympekræfter i for-bindelse med afkølingen som vil deformere emnet i så høj grad som dette lader sig gøre. Afhængigt af konstruktionens egenstivhed vil de-formationen blive bremset på et tidspunkt i processen og i den forbin-delse så at sige tøjre krympekræfterne, så deformationsprocessen stop-pes. De tøjrede krympekræfter vil herefter stå tilbage i konstruktionen som egenspændinger også kaldet residualspændinger. Det vil sige at konstruktionen nu befinder sig i en spændingstilstand som ved yderli-gere varmepåvirkning eller anden form for kraftpåvirkning vil kunne bidrage til yderligere deformation.

Er der i forvejen residualspændinger i emnerne, hvilket f.eks. vil være tilfældet efter optrækning vil kompleksiteten og uforudsigeligheden af deformationer og trækninger som følge af lokal opvarmning ved svejs-ning være endnu større.

Det vil derfor være en absolut forudsætning at der i fikseringsværktø-jets konstruktion bliver taget forholdsregler med henblik at styre eller tøjle de deformationskræfter der vil opstå under svejsning. Alternativt kan det vurderes om en vis form for manuel klargøring eller ophæft-ning forud for robotsvejseoperationen vil kunne imødegå deforma-tionsproblemerne og endelig vil en nøje tilrettelagt svejserækkefølge-

18

plan ofte kunne bidrage væsentligt til at nedbringe eller forhindre de-formationernes negative indvirkning på konstruktionen.

At få processen i kontrol indebærer således såvel god ingeniørmæssig forberedelse af opgaven, programmering hvor stor svejseteknisk forstå-else og indsigt indgår, samt indjustering af processen ved praktiske testkørsler. Kun herved kan det sikres, at de valgte metoder også i praksis kan håndtere de eventuelle afvigelser fra idealsituationen som vil opstå med baggrund i utilsigtede deformationskræfter.

Skønsmandens svar på spørgsmålet er følgelig, at ja, det kan være kompliceret at få hele processen i kontrol, afhængigt af kompleksiteten af de emner der skal svejses, operatøren og programmørens viden og erfaring samt fikseringsværksøjets evne til at fastholde og styre emnet. Der vil være krav til en større grad af præcision og forberedelse end ved en manuel proces, hvor svejseren i langt højere grad vil kunne kompensere for den manglende præcision og de opståede deformatio-ner og herved stadig være i stand til at fremstille emner som opfylder specifikationerne, men ensartetheden af emnerne og processtabiliteten ved anvendelse af robotsvejseenheden når denne er blevet bragt i kon-trol, vil være betydeligt bedre til generisk fremstilling end en manuel proces.

…

Spørgsmål 1A:

Skønsmanden bedes besvare, om der er sammenhæng mellem emners kvalitet og ensartethed og den kvalitet svejsningen på de pågældende emner udført på et svejserobotanlæg må antages at have.

Svar på spørgsmål 1A:

Optimal kvalitet er i skønsmandens optik identisk med overensstem-melse med specifikationerne. Med til specifikationerne hører ikke mindst tegningerne og jo bedre tegningerne er specificerede og toleran-cesat, des større sandsynligheden for at der opnås ensartethed ved fremstillingen. Ensartetheden er af helt central betydning, når man på-tænker at anvende eller anvender automatiske processer. Med ensarte-de emner som udgangspunkt vil sandsynligheden for at også at få et slutresultat som bliver ensartet være væsentligt større.

Svaret på spørgsmålet er derfor, at ja, der er en klar sammenhæng mel-lem emnernes ensartethed og den kvalitet man vil kunne opnå ved ro-botsvejsningen også selv om robotten har et fugesøgesystem og fuge-følgesystem som denne. Hvis geometrien af delene som udgangspunkt ikke er ens fra emne til emne, vil geometrien af det færdigsvejste emne også blive forskellig og visse steder i skruernes geometri vil svejsnin-gernes kvalitet kunne påvirkes selv om det adaptive fugefølgesystem hele tiden korrigerer og optimerer processen og kompenserer for afvi-gelser. Systemet føler fugen og kompenserer for vinkelafvigelser, men f.eks. vil systemet ikke kunne forhindre at spiralstigningen ændrer sig i løbet af svejseforløbet medmindre konstruktøren har taget særlige for-holdsregler som forhindrer dette. Fugesøgesystemet og det adaptive

19

fugefølgesystem vil sikre, at svejsningerne alligevel placeres rigtigt i fu-gerne, men mål og geometrien af de færdige emner vil kunne variere.

Spørgsmål 1B:

Skønsmanden bedes besvare, om der er sammenhæng mellem emner-nes kvalitet og ensartethed og den tid, et svejserobotanlæg som det i sa-gen omhandlede søger på de samlinger, der skal svejses.

Svar på spørgsmål 1B:

Når delene er upræcist placeret, skal fugefølgesystemet bruge mere tid på at identificere den nøjagtige placering af fugen. Dette kan indebære ekstra scanningstid, måling eller justeringer, før selve svejsningen kan begynde. Denne proces vil øge den samlede cyklustid pr. del.

Det er derfor en god praksis at sikre en så præcis positionering af dele-ne som muligt, inden svejsningen påbegyndes, for at optimere produk-tionseffektiviteten og reducere risikoen for fejl. Når fugesøgesystemet uden unødvendig søgen kan detektere emnernes placering vil proces-sen kunne påbegyndes umiddelbart.

Spørgsmål 1C:

Skønsmanden bedes fastslå, om det med sikkerhed kan konstateres, at det emne, der er fremlagt af appellanten er svejst på det i sagen om-handlede svejserobotanlæg i Polen.

Kan det fastslås med sikkerhed på hvilket tidspunkt i perioden januar 2018 til aftalens ophævelse, emnet er svejst.

Skønsmanden bedes besvare, om emnet er mærket ”123” . Skønsman-den bedes besvare, om emnet er ret.

Svar på spørgsmål 1C:

Det kan blive meget vanskeligt med 100 % sikkerhed at eftervise, om det pågældende emne er svejset på det omhandlede robotanlæg i Polen, men det vil kunne godtgøres med en høj grad af sandsynlighed.

Skønsmanden foreslår følgende metoder.

1. Sammenligning ved opmåling af svejsningernes længder samt

afstanden imellem dem og sammenligning af deres visuelle ud-tryk og a-mål. Hvis disse er sammenfaldende, vil der være en meget stor sandsynlighed for, at emnerne er svejset i samme ro-botstation.

Ønskes endnu større sikkerhed som supplement til vurderingen gives følgende forslag:

2. Udskæring af flere makroslib i nærmere definerede og ens posi-

tioner gennem flere af svejsningerne på begge de fremlagte skru-er og efterfølgende sammenligning ved opmåling med henblik på at vurdere ensartetheden af svejsningerne og de varmepåvir-kede zoner.

20

Med det anvendte fugefølgesystem vil forskellen på makroslibene være relativt små modsat ved manuel svejsning. Her vil forskellen være stø-rer grundet varierende svejsehastigheder, varierende afstand til emnet mv. Dette vil give en klar indikation om, hvorvidt der er anvendt de samme svejseparametre på skruerne og dermed også en stærk indika-tion af, at svejsningerne er udført i samme robotstation med samme svejsedata.

Skønsmanden har i denne forbindelse opmålt svejsningerne på de to fremlagte skruer og hertil sammenlignet det visuelle indtryk af disse og vurderer på den baggrund, af svejsningerne med meget stor sandsyn-lighed er udført på samme robotstation.

Det vil derimod ikke være muligt at fastlægge et tidspunkt for udførel-sen af svejsningerne på skruerne.

Det kan tillige bekræftes at emnet er mærket ”123” .

Et spørgsmål om et svejset emnes rethed fremstillet iht. EXC2 indebæ-rer en vurdering der følger bestemmelserne herfor i standarden EN 1090-2. EN 1090-2 refererer i denne forbindelse til bestemmelserne i EN ISO 13920. Standarden er blevet revideret i 2023, men jeg vil i denne forbindelse anvende bestemmelserne i den tidligere revision af stan-darden, nemlig EN ISO 13920:1997. Iht. EN 1090-2:2018 indplaceres svejste konstruktioner i klasse G. Emnerne opdeles i længdeintervaller og omhandlede skrue vil derfor blive indplaceret i gruppen der repræ-senterer længder mellem 400 og 1000 mm. Tolerancen oplyses her til 5,5 mm. Den faktisk maksimale afvigelse målt ved hjælp af en almindelig retskinne og en skydelære ligger på ca. 1 mm. Så på den baggrund kan det konkluderes, at skruen er ret.

Skønsmanden har desuden foretaget iskruning af en M12 støtteskrue i fundamentskruens møtrik og roteret denne i en boremaskine for at vurdere, hvorvidt påsvejsningen af møtrikken ville løbe sammen med skruen, hvilket den efter skønsmandens vurdering gjorde med rimelig-hed.

Spørgsmål 1D:

Hvis spørgsmål 3 besvares benægtende, bedes skønsmanden oplyse, hvorvidt den vurdering gælder for alle emner på billedet, eller alene én eller flere.

Skønsmanden bedes oplyse, hvad årsagen til, at niveau B for et eller fle-re emner på billedet ikke er opnået kan være, herunder om årsagen kan være, at emnernes kvalitet er forskellige.

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt billedets kvalitet kan have ind-flydelse på, hvilket svar skønsmanden når frem til.

Svar på spørgsmål 1D:

21

For besvarelsen af spørgsmålet henvises til besvarelsen af spørgsmål 3, hvor skønsmanden godtgør, hvorfor det ikke er muligt at besvare spørgsmålet ud fra bilaget.

Der er tydeligvis variationer i svejsekvaliteten af de forskellige skruer på foto 1, hvor der på enkelte emner ses omfattende opkoksning af spiralens indløb ses til gengæld manglende svejsning på spiralflangens modsatte side på andre.

Som konkluderet under besvarelsen af spørgsmål 3 er billedkvaliteten ikke tilstrækkelig god til at foretage en visuel test, idet en visuel test som tidligere anført er en ikke destruktiv kontrolmetode som kun kan udføres korrekt ved direkte visuel besigtigelse og opmålinger af de fy-siske svejsninger.

Spørgsmål 1E:

Skønsmanden bedes oplyse, om der på baggrund af videoen dateret den 30. januar 2018 kan konstateres et robotsvejseanlæg.

Svar på spørgsmål 1E:

Skønsmanden kan bekræfte, at der ses et robotsvejseanlæg i videoen af 30. januar 2018

Spørgsmål 1F:

Skønsmanden bedes oplyse, om der kan konstateres emner, der er svejst.

Svar på spørgsmål 1F:

Hvis hensigten med spørgsmålet er, at det ønskes oplyst, om der i vi-deoen af 30. januar ses emner (underforstået twisterfundamenter) der er svejset er svaret hertil benægtende. Videoen demonstrerer alene at ro-botsvejseenheden er programmeret til at operere og at den kan svejse på nogle påmonterede vinkelstål. De udførte svejsømme på vinkelstå-lene vises ikke i videoen.

Spørgsmål 1G:

Skønsmanden bedes oplyse, om der er forskelle på spiralernes place-ring på rørene på bilag 46 og K, L og M.

Skønsmanden bedes besvare, om spiralernes længde har betydning for placeringen af svejsningen.

Svar på spørgsmål 1G:

På billederne i Bilag 46 ses spiralen ikke at nå frem til rørenderne på det langsgående centerrør. Det kan ikke afgøres, hvorvidt de viste centerrør har forskellige længder, om spiralens udløb er placeret i forskellig af-stand fra centerrørets ende eller om spiralens stigning er forskellig grundet deformationer. Det visuelle indtryk bliver også forstyrret af, at skruerne ikke er drejet så de ligger identisk placeret i forhold til spira-lens indløb.

22

På billederne i bilag K, L og M ses spiralens indløb at række ud over centerrøret. Årsagen til forskellen på denne placering og placeringen som den fremgår af Bilag 46 kan ikke afgøres af samme årsager som al-lerede nævnt i det foregående afsnit. Intentionerne bag anbringelse af stållinealen på billederne er ikke forstået.

Skal årsagen til de store variationer i indløbets placering i forhold til centerrørets ende findes i forskelle i spiralernes længde forårsaget af trækninger og deformationer vil det have stor betydning for robottens fugesøgesystems mulighed for hurtigt at finde frem til hver enkelt svej-sefuge. Svaret er imidlertid hypotetisk, da skønsmanden ikke på bag-grund af de til spørgsmålet henviste bilag kan vurdere, hvad de forskel-lige spiralplaceringer er begrundet i.

Spørgsmål 1H:

Robotsvejseanlægget på videoen dateret den 11. december 2018 er ikke det samme robotsvejseanlæg, der på daværende tidspunkt var leveret til Polen. Alene fiksturet var til omarbejdning på appelindstævntes værksted, hvor videoen den 11. december 2018 er optaget.

Skønsmanden bedes oplyse, om det faktum, at der er tale om et andet robotsvejseanlæg med en anden programmering på en anden lokation kan have betydning for kvaliteten af svejsningen. Skønsmanden bedes oplyse, om fiksturet fastholder emnerne under svejsningen.

Svar på spørgsmål 1H:

Som tidligere omtalt er der mange forhold og parametre der spiller ind på kvaliteten når der udføres svejsning. Dette er uanset om svejsearbej-det udføres af en svejserobot eller som manuel svejsning. Følgende pa-rametre kan nævnes som variabler med betydning for svejsningens kvalitet:

1. Den anvendte svejsemaskine. Svejsemaskiner har forskellige karak-

teristikker, dog bør svejsning der udføres 2 identiske moderne svej-semaskiner med samme programvalg, identisk svejsetråd fra samme Lot / charge og identisk svejsegas kunne udføres med identisk resul-tat.

2. Indstilling af strømstyrken og spændingen

3. Svejsepistolens stilling i forhold til arbejdsstykket 4. Afstanden mellem den strømoverførende kontaktdyse og arbejds-

stykket

5. Emnet/ svejsefugens stilling under svejsning, altså svejsestillingen 6. Svejseretningen i forhold til stillingen, så som faldende stigende 7. Indstilling af slope down funktionen, hvis den findes

Som det fremgår af ovenstående liste, er der mange parametre der har indflydelse på svejsekvaliteten og som ved overflytning til en anden ro-bot kan forårsage ændringer af samme til enten det bedre eller føre til en forringelse. Under alle omstændigheder vil det være forventeligt at der forekommer ændringer.

23

I fikseringsværktøjet i videoen fastholdes emnerne i begge ender og lige omkring spiralens udløb og er således ikke understøttet andre steder. Til gengæld ser det ud til at programmeringen er lavet, så der svejses efter en fastlagt svejserækkefølgeplan, som må antages at være lavet til at imødegå de spændinger og deformationer, som kan føre til uens og dårlig kvalitet.

Spørgsmål 1I:

Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt der af tegning fremlagt som bilag 7 fremgår, at twisterne M10, M12 og M16 og M20 alene er fuldsvejst ved møtrik ved top.

Svar på spørgsmål 1I:

Det er korrekt at der alene er angivet et svejsesymbol for fuldsvejsning af møtrik på de pågældende tegninger.

Spørgsmål 1J:

Skønsmanden anmodes i forlængelse af spørgsmål 11 om at oplyse, om spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at fuldsvejse twistere som M10, M12, M16 og M20 afhænger af, hvad twisteren skal anvendes til? Skønsmanden anmodes endvidere om at oplyse, hvorvidt en fuldsvejs-ning tager længere tid end en punktsvejsning.

Skønsmanden anmodes endvidere om at oplyse, hvorvidt en fuldsvejs-ning indebærer større risiko for porehuller, åbne krater pore, lokale si-dekærv, overløbning af svejsemateriel, ulige store kateter kantsøm og eller sprøjt. I bekræftende fald, bedes skønsmanden endvidere oplyse, hvorvidt risikoen forhøjes, hvis de emner og spiraler, der svejses på er uens jf. bilag K, L og M.

Svar på spørgsmål 1J:

Når spørgsmålet stilles i forlængelse af og med henvisning til spørgs-mål 11, hvor det blev konstateret at der alene er specificeret fuldsvejs-ning ved møtrik i top, antages det at der ønskes svar på, hvorvidt det er nødvendigt at fuldsvejse denne og om det afhænger af den påtænkte anvendelse.

Indledningsvis henvises til besvarelsen af spørgsmål 9, hvor jeg uddy-ber og begrunder, hvorfor der bør laves en fuldsvejsning mellem møtrikken og akslen. Om det kan afhænge af hvad twisteren skal an-vendes til kan man naturligvis godt sige. Hvis den skulle anvendes til f.eks. fastgørelse af et midlertidigt mindre telt kan det måske godt tæn-kes at en intermitterende svejsning vil kunne opfylde formålet, men set i relation til at det må forventes at Twisterne skal anvendes som funde-ring for lettere konstruktioner må besvarelsen af spørgsmål 9 stå til tro-ende.

Det kan nok ikke modbevises at en fuldsvejsning tager længere tid at lave end en intermitterende svejsning, idet svejsehastigheden bør være den samme for de to svejsninger, men længden forskellig. Man bør i den forbindelse måske tilføje, at lysbuetiden kun er en del af den sam-

24

lede svejsetid og at forskellen derfor ikke vil være direkte proportional med længdeforøgelsen.

Der vil som udgangspunkt og teoretisk set være større mulighed for fejl, når svejselængden for-øges. Praksis kan ofte vise noget andet, når spørgsmålet drejer sig om intermitterende svejsning qua fuldsvejsning. For en svejserobotsvejsning, med optimerede parametre, hvor proces-sen er i kontrol og der holdes styr på fugegeometrien via et adaptivt fu-gefølgesystem, bør risikoen ikke være større ved fuldsvejsning end ved intermitterende svejsning, nærmest tvært imod, idet fejl i forbindelse med svejsning ofte knytter sig til start/stop situationerne, med risiko for koldstart og kraterpore i stoppet.

Man kan jo se på hvad der kan være årsagerne til de forskellige fejlty-per og herefter vurdere på, hvorvidt fejltypen hænger sammen med svejselængden eller den skyldes andre forhold som er uafhængige her-af.

Skemaet skal ikke betragtes som en komplet liste, men mere som en ret-tesnor for nogle at de væsentligste fejlårsag er for de enkelte fejltyper. Som det fremgår af skemaet, vil der for hv er opstået fejltype være en årsag som der lig ger til grund for fejlen. Ve d korrekt programmering, kalibrering og in djustering af svejsedata er det ikke skønsmandens vurdering at der vil være større sandsynlig hed for fejl ved fuldsvejs-ning end ved inte rmitterende svejsning. Sprø jt i gasdysen er normalt en af de fejl som hæ nger sammen med svejset iden, men i moderne svej-serobotstationer e r der også en gasdyse rens efunktion der lægges ind i svejseforløbet efte r behov, hvorfor denne fejltype heller ikke bør ændre besvarelsen.

25

Hvis emnerne der skal svejses er uens, vil muligheden for at der opstår svejsefejl forøges. Afvigelserne kan være så store at robottens styresy-stemer ikke kan kompensere i det nødvendige omfang og der kan her-ved opstå svejsefejl eller forekomme utilstrækkelige svejselængder.

Spørgsmål 1K:

Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt det er muligt at foretage

korrektprogrammering af et robotsvejseanlæg til brug for produktion

af stålfundamenter på baggrund af grundig oplæ- ring.

Svar på spørgsmål 1K:

Det vil almindeligvis være det tilsigtede formål med atgive personalet

en grundig oplæring i programmering og brug af robotstationen, at de

herefterselvstændigt vil være i stand til at udføre programmeringen.

Oplæringsgraden hænger naturligvis sammen med personalets evner i forhold til at forstå indholdet i den oplæring der gives, undervisningens kvalitet og hvilke værktøjer der herefter stilles til rådighed for at kunne udføre programmeringen, men det må forventes, hvis der er tale om en grundig oplæring, at det så også på den baggrund herefter vil være mu-ligt at udføre en korrekt programmering af svejserobotstationen.

Spørgsmål 1L:

Skønsmanden bedes besvare, om det er sædvanligt at robotsvejseanlæg skal indstille og justeres efter opsætning på en lokation.

Svar på spørgsmål 1L:

Det er skønsmandens vurdering at det er helt sædvanligt at et svejsero-

botanlægskal indjusteres efter opstilling på en lokation. Der vil altid

være variationer og tolerancer på opstillingsstedet som årsager til nød-vendigheden af en efterfølgende justering og indstilling/ kalibrering.

Spørgsmål 1M:

Skønsmanden bedes besvare spørgsmål 6 og 7 for så vidt angår det af appelindstævnte fremlagte emne.

Svar på spørgsmål 1M:

Som det fremgår af besvarelserne af spørgsmål 6 og 7 fremgår det ikke klart at besvarelsen af spørgsmålet ikke skulle omfatte begge de frem-sendte twisterskruer mærket hhv. DR og 123, hvorfor også begge skruer er medtaget i besvarelsen.

Da det heller ikke i omhandlede spørgsmål specificeres hvilket twister-fundament der er det af appelindstævnte fremlagte emne besvares dette spørgsmål også her for begge skruer, men vælges besvaret i skemaform så besvarelsen ses isoleret for hver Twisterskrue.

26

27

Fotoet viser de in termitterende svejsninger på en del af et Twister skru-

efundament som visuelt betragtet har stor lighed med de svejsningerne

på de 2 udlevered e Twisterskruer mærket DR og 123.

I lighed hermed s es også flere tilsvarende åbne kraterporer. Dybden af

disse kan ikke vu rderes, men skønnet ud fra billedet, ser dybden ud til

at svare nogenlun de til dybden af de åbne kraterporer på de 2 udleve-rede twister skrue fundamenter.

De intermitterende kantsømme ser ud til at ligge pænt lige i fugen og der ser ikke ud til at være sidekærv.

Spørgsmål 1O:

I forlængelse af spørgsmål 2 bedes skønsmanden oplyse, hvorvidt/i hvilket omfang det er muligt at levere i henhold til bilag 3, herunder fo-

retagetfuld installation inkl. montage, diverse programmering, levere

bruger- og betjeningsvejledning samt dokumentation uden fikstur.

Svar på spørgsmål 1O:

Som allerede nævn i besvarelsen af spørgsmål 2 er leveringen af den

kompletteleverance som specificeret i ordregrundlaget bilag 3, afhæn-

gig af at GroundPlug International ApS fremstiller eller får fremstillet et

fikstur,som skal godkendes af Danrobotics A/S før den aftalte pro-

grammering gennemføres. Den komplette leverance iht. ordren vil der-for ikke kunne færdigleveres før dette punkt er opfyldt.

Hvis det er påtænkt at bruger og betjeningsvejledningen også skal in-deholde instrukser og vejledning i brug af det aktuelle opspændingsfik-stur vil disse alt andet lige ikke kunne udarbejdes før fiksturet er frem-stillet og godkendt.

Det må imidlertid antages at programmerings- ogbrugervejledninger i

forbindelse med specifikke fikseringsværktøjer er udarbejdes som tillæg til brugervejledningen for selve robotstationen og til den grundlæggen-de betjeningsvejledning som derfor bør kunne leveres særskilt.

Spørgsmål 1P:

Skønsmanden bedes oplyse, om twisteren vist i bilag Q og i bilag R er fuldsvejst ved top?

Svar på spørgsmål 1P:

Hvis der med top menes rundsømmen mellem møtrikken og akslen for spiralen kan der svares bekræftende på spørgsmålet.”

28

Forklaringer

Vidne 2, Vidne 6, Vidne 1 og Vidne 4 har afgivet supplerende forklaring. Skønsmanden, Skønsmand, samt Vidne 7, tidligere Person 1 og Vidne 8, tidligere Person 4 har endvidere afgivet forklaring.

Vidne 2 har supplerende forklaret bl.a., at GroundPlug inden aftaleindgåelsen over for DanRobotics stillede krav til svejsekvaliteten. Robots-vejseanlægget skulle kunne svejse til niveau B, fordi GroundPlug har opgaver for bl.a. Vejdirektoratet og for daginstitutioner, hvor der af sikkerhedshensyn stilles høje krav til kvaliteten af materialerne.

DanRobotics accepterede GroundPlugs krav om, at rejseomkostninger skulle være indeholdt i den aftalte pris, og der blev ikke udarbejdet et tillæg til aftalen om levering af robotsvejseanlægget i den anledning.

Om twisterne har han forklaret, at GroundPlug tidligere foretog fuldsvejsning ved starten af vindingerne på aksen, men det kunne DanRobotics ikke, så de aftalte, at der skulle svejses enten ovenpå eller nedenunder første vinding på spiralen. Fotoet af twisteren i bilag Q er et eksempel, der viser fuldsvejsning i både toppen og bunden af vindingen. Det er sådan, GroundPlug altid har svej-set. I dag svejser de med deres egen svejserobot, og det er fuldsvejsning hele vejen rundt i både top og bund. Hvis der ikke er fuldsvejset i bunden af spira-len, risikerer man, at den bøjer, hvis den rammer en sten eller tilsvarende, når den skrues ned i jorden.

Han mener ikke, at det var aftalt, at videoen af 30. januar 2018 skulle være do-kumentation for, at svejserobotten var klar til overtagelse. GroundPlug kunne ikke konstruere fiksturer, der kunne passe til robotsvejseanlægget, og Ground-Plug måtte derfor opgive at lave fiksturerne. Svejserobotten kunne ikke svejse, da GroundPlug ikke havde leveret fiksturerne.

Om betalingen, som GroundPlug foretog til DanRobotics, har han forklaret, at han spurgte en jurist til råds, og at den pågældende sagde, at GroundPlug skul-le overholde betalingsplanen, da forsinkelsen med svejserobotten skyldtes, at GroundPlug ikke havde leveret fiksturerne.

Han har om forløbet med fiksturerne forklaret, at GroundPlug af DanRobotics fik fra den 7. december 2017 til uge 1 i 2018 til at fremstille fiksturerne. Han vid-ste ikke dengang, hvor lang tid det ville tage at fremstille fiksturerne, og han troede, at GroundPlug fra DanRobotics ville få tegninger, som de kunne arbejde efter, men det fik de ikke. De modtog nogle filer fra DanRobotics, men dem kunne de ikke åbne. Han havde en dialog med Vidne 3, og de aftalte, at

29

DanRobotics skulle overtage opgaven med at fremstille fiksturerne. Han var ikke selv involveret i produktionen af fiksturerne, men han fik nogle fotos fra Vidne 3 og tænkte, at det havde Vidne 3 godt styr på. GroundPlug for-søgte ikke efterfølgende at lave fiksturer til de store elementer, og det skulle DanRobotics heller ikke, da aftalen var blevet ændret på dette punkt.   

Robotsvejseanlægget skulle være klar til drift i juni 2018. Protokollen ”Report of visual inspection” af 22. januar 2019 blev udarbejdet efter en drøftelse af kvali-teten af skruefundamenterne. Han ved ikke, hvordan de 2 x 5 elementer blev udvalgt. Medarbejderen fra Elektromet sagde, at elementerne levede op til ni-veau C. Han har ikke selv set svejsningerne, og der er kun foretaget en visuel kontrol. GroundPlug har ikke godkendt robotsvejseanlægget på baggrund af protokollen af 22. januar 2019. Ingen af de producerede skruefundamenter var på det tidspunkt egnede til salg, og det hele blev kasseret.

Dialogen mellem GroundPlug og DanRobotics om at få robotsvejseanlægget klar til overtagelse strakte sig over lang tid i 2019 og 2020 grundet uenighed om forholdene. DanRobotics prøvede adskillige gange at få det til at fungere med fiksturerne, og GroundPlug har ikke nægtet DanRobotics adgang til robotsvej-seanlægget på fabrikken i Polen.

Tegningen i bilag 7 af elementet M10 viser ikke symboler på fuldsvejsning ved vindingerne. Der er ikke svejsetegn ved vindingerne, men de skal jo svejses. Det har generelt været hans indtryk, at DanRobotics har forsøgt at minimere det arbejde, de skulle udføre.

Han tog ikke selv til Polen, da GroundPlug har ingeniører ansat, som vidste, hvad der skulle til. Han er selv uddannet tømrer. Vidne 5 har været i Polen nogle gange, men det har været spild af tid.

Da han kom til Middelfart for at deltage i det aftalte kursus, blev han meget bekymret, for det var aftalt, at der på det tidspunkt skulle have været pro-grammeret, og det var der ikke. Det var i maj 2018, og han sendte en mail til Vidne 1 herom. Vidne 1 svarede, at det nok skulle blive løst. Da svejserobotten kom til Polen i juni 2018 blev han yderligere bekymret, og hans bekymring tiltog hen over sommeren.

Vidne 6 har supplerende forklaret bl.a., at DanRobotics startede med at programmere M-emnerne. Fiksturerne var ikke en del af aftalen vedrørende robotsvejseanlægget. De fysiske emner, som skønsmanden har besigtiget, er produceret hos DanRobotics på et tidspunkt, hvor fiksturerne var sendt retur til DanRobotics for at blive tilrettet. GroundPlug var utilfreds med kvaliteten af emnerne produceret hos DanRobotics, men det var fordi, svejserobotten hos

30

DanRobotics ikke var trimmet. Det var en anden svejserobot, der anvendtes hos DanRobotics i Middelfart, end den svejserobot, der var installeret hos Ground-Plug i Polen.

Når de emner, der skal svejses, er uens, skal der bruges mere tid på søgning. Det er ikke normalt, at emner, der skal svejses, er beskidte, da det kan føre til problemer med kvaliteten af svejsningerne.

Samarbejdet hen over sommeren 2018 var vanskeligt, og der var forskellige op-fattelser hos GroundPlug og DanRobotics af, hvad der var aftalt. Det virkede som om, at medarbejderne hos GroundPlug i Polen ikke vidste, hvad der var aftalt. Det ville efter hans opfattelse have hjulpet, hvis Vidne 2 var taget til Polen, så han ved selvsyn havde kunnet konstatere, hvilke forhold der blev arbejdet under. Det var ændringen af aftalen, der førte til problemerne med samarbejdet, men problemerne skyldtes også uens emner, sproglige van-skeligheder, generelt dårlig kommunikation og manglende engagement fra GroundPlug.

Efter hans opfattelse havde Vidne 2 reelt opgivet projektet, da DanRobotics forlod Polen i januar 2019. Ophævelsen skete i oktober 2020. Han har ikke set robotsvejseanlægget siden januar 2019, og der var på dét tidspunkt rustpletter på anlægget. Robotsvejseanlægget har efter hans opfattelse været opbevaret uhensigtsmæssigt i Polen.

Hvis der aftales ændringer til en indgået aftale, sker det normalt pr. mail. Han har først set mailen af 29. september 2017 fra Vidne 7, tidligere Person 1 til Vidne 2 i forbindelse med retssagen. Han kan ikke svare på, hvad ”quality level B” betyder.

Man kan på tegningerne se, hvilken kvalitet der skal svejses i, og det er tegnin-gerne, man bruger ved overtagelsesprøven. På tegningen af elementet TW 4000 vedhæftet i mailen af 24. august 2017 er der markeret både dobbeltsidet svejs-ning og punktsvejsning. På tegningen af elementet M10, der var vedhæftet i mailen af 15. september 2017, er der kun ét svejsesymbol, og det er øverst ved møtrikken. Han har under afhøringen forevist et emne, der ikke var fuldsvejset i spidsen.

Hvis kvalitetskravene skal overholdes, må der ikke være for store mellemrum. I aftalen om robotsvejseanlægget står der, at der maksimalt må være en spalte på 1 mm mellem delemnerne. Der er vist ikke i aftalen andre kvalitetskrav til de emner, der skal svejses. Han er enig i skønsmandens udsagn om, at der er spændinger i spiralerne, fordi de bliver valset. Det er derfor, de har søgeudstyr på svejserobotten, men de kan ikke kontrollere, om der er spænding i selve rø-

31

ret. Han kan ikke huske, om DanRobotics ved fremstilling af fiksturerne gjorde noget særligt for at sikre, at spiralerne ikke kunne bevæge sig.

Da DanRobotics den 30. januar 2018 sendte videoen af svejserobotten, var den fuldt opbygget og klar. Den var dog ikke programmeret, for DanRobotics havde ikke modtaget fiksturerne fra GroundPlug.

Han husker ikke, hvor meget svejserobotten kostede i indkøb. En overtagelses-prøve vil normalt bestå i, at der svejses emner, som kunden accepterer, således som det er foreskrevet i aftalens afsnit om ”Afsluttende leveranceaccept” . En erklæring i henhold til maskindirektivet som nævnt i aftalens afsnit om ”Do-kumentation” bruger man til at dokumentere overensstemmelse med CE-mærkninger, sikkerhedsafstande mv.

Mailen af 17. juli 2018 indeholder en præcisering af, hvad der blev aftalt, efter at DanRobotics ikke kunne få fiksturerne. Han kan ikke i dag huske, om det er korrekt, hvad der gengives i mailkorrespondancen i juli 2018. Det er et faktum, at der ikke kunne svejses i de to yderste positioner, så der var altså fem positio-ner, hvor der kunne svejses. Det er korrekt, at der var aftalt svejsning i syv posi-tioner. DanRobotics har ikke afleveret teknisk dokumentation til GroundPlug. Han kan ikke svare på, hvorfor DanRobotics’ advokat blev ved med at skrive om overtagelse, for det var efter hans opfattelse sket tidligere.

Skønsmanden Skønsmand har forklaret bl.a., at der kan være

flere formål med at anskaffe en svejserobot. Der kan være en effektivitetsforø-gelse, da svejserobotten kan svejse hele tiden, men svejserobotten er ikke nød-vendigvis hurtigere til at svejse de enkelte elementer end en person, der svejser manuelt. Et andet formål med at anskaffe en svejserobot kan være, at man kan opnå en mere ensartet kvalitet af de svejsede produkter. Der kan være mange forklaringer på forskel i kvaliteten af udførte svejsninger, herunder kan der væ-re forskel på emnerne, der svejses, ligesom gaskoppen kan være fyldt op. Selv om der er tale om et robotsvejseanlæg, kræver det løbende drift og vedligehol-delse.

Han har besvaret spørgsmål 1 efter gennemsyn af videoen af 30. januar 2018, der er optaget hos DanRobotics, hvor svejserobotten stod uden fiksturer. Som udgangspunkt kunne svejserobotten på det tidspunkt godt svejse fundamen-terne, men det fulde set-up var der ikke.

Spørgsmål 3 om kvalitetsniveauet af de udførte svejsninger har han besvaret ud fra de fotos, der var vedhæftet i en mail af 29. juni 2018 fra Vidne 7, tidligere Person 1, DanRobotics. Det er vanskeligt at vurdere kvalitetsniveauet ud fra disse fotos, men han har besvaret spørgsmålet så godt, som han kunne. På det første foto

32

kan man se, at rundsømmene ved møtrikkerne er meget ujævne, og det bør de ikke være.

Intermitterende svejsning er en svejsning udført over et stykke og med ophold mellem de enkelte svejsninger, og det er efter hans begreber ikke det samme som en punktsvejsning, hvor der alene svejses i ét punkt. Uensartet kvalitet af svejsninger kan skyldes, at svejsningen ikke ligger ens i fugen. Der kan også være gennembrændinger og andre fejl.

Den tredje twister fra højre på det første foto har meget materiale nederst på spiralen, og det ligner, at der er svejset oveni flere gange. Det ser ud som om, at der er gået noget galt i processen. Det er vanskeligt at se på fotoet, men han har haft zoomet ind på en digital udgave af fotoet. En normal visuel bedømmelse vil forudsætte, at han har gode lysforhold og i øvrigt kan vende og dreje ele-mentet. Besvarelsen af spørgsmålet skal tages med det forbehold, at det ikke er alt, han har kunnet se ud fra de fotos, han har fået stillet til rådighed. Det kan godt være værre end det, han har kunnet se.

Besvarelsen af spørgsmål 4 er sket ud fra de samme fotos. Der er flere niveauer for kvalitet, og niveau B er det niveau, hvor kvaliteten er bedst. De fleste svejs-ninger har han vurderet til at opfylde niveau B, men besvarelsens pkt. b), om-talt som fejl 2025, har han vurderet til at være i niveau D eller helt uden for ac-ceptgrænsen. Hvis et element ikke overholder niveau D, der er det laveste ni-veau, er det helt kasseret.

Spørgsmål 5 har han besvaret efter gennemsyn af videoen af 11. december 2018, der er optaget hos DanRobotics. Der er forskellige kvalitetskrav afhængig af, hvad det svejsede element skal bruges til. Der er tre udførelsesklasser – 2, 3 og 4 – og til hver af disse klasser er der knyttet forskellige acceptniveauer, der er henholdsvis B, C og D. Han har ved besvarelsen af spørgsmålet anført bl.a., at svejserækkefølgen i den næstyderste spiralflange kunne have været valgt mere hensigtsmæssigt, og han har uddybende forklaret, at man ikke med korte mel-lemrum bør lægge svejsninger oveni hinanden, da det tilfører yderligere varme til elementet, som risikerer at blive for varmt og dermed grovkornet. Det er ud-tryk for uhensigtsmæssig programmering, hvis svejserobotten hurtigt svejser det samme sted igen. Han vurderer dog ikke, at det vil have den store betyd-ning for anvendeligheden, men det vil gøre svejsningen grim. Muligvis kan det have lidt betydning for effekten af en efterfølgende galvanisering, men det vil nok ikke være kritisk.

Han har til brug for besvarelsen af spørgsmål 6 fået udleveret en svejseprøve mærket ”1 2 3” , og den er produceret hos DanRobotics i Middelfart. Svejsnin-gen mellem møtrik og aksen er uens, og der er højdeforskel mellem møtrikken

33

og aksen. Man kan ikke se, hvor langt møtrikken er svejset ind, så måske er bæ-rearealet ikke stort. Et lille bæreareal betyder, at svejsningen er svag. Kantsøm-mene mellem aksen i spiralvindingerne er nogle steder med sidekærv. Der er en nedbrænding, hvor man har brændt ned i grundmaterialet og dermed har re-duceret godstykkelsen af aksen. Den tosidede kantsøm i bunden af elementet er uens, og den skulle nok have været fuldsvejset. Hvis svejseprøven skulle opfyl-de niveau B, ville den være blevet kasseret.

Supplerende til besvarelsen af spørgsmål 9 har han forklaret, at det nok ikke vil have den store betydning, hvis twisteren ikke er fuldsvejset i spidsen. Det er dog svært at sige, om den vil kunne drejes ned i jorden, hvis en del af spiralen sidder skævt i spidsen. Den konkrete twister vil ikke overholde niveau B, og da der ikke må være huller i svejsningen, er niveau C nok heller ikke overholdt.

Det kritiske punkt er dér, hvor møtrikken bliver svejset fast på aksen, da det er møtrikken, man vrider i, og en dårlig svejsning kan derfor være et problem. For så vidt angår selve spiralen har det betydning, om den er fuldsvejset i toppen af hensyn til stabiliteten, når den er i jorden, og i bunden af hensyn til gennem-brydningen af jorden.

Supplerende til besvarelsen af spørgsmål 10 har han forklaret, at man ikke kan programmere en svejserobot, hvis man ikke kender kvalitetskravene, og at man vil programmere en svejserobot så optimalt som muligt.

Han har ved besvarelsen af spørgsmål 13 udtalt sig om spændinger i en op-trukket spiral. Spiralen vil flytte sig, når man opvarmer den, men det afhænger af, hvor og hvordan man varmepåvirker. Hvis man fikserer den enkelte vin-ding, vil den ikke flytte sig. Rækkefølgen, hvori man svejser ved de enkelte vindinger, kan også have betydning for, om de flytter sig.   

Foreholdt besvarelsen af spørgsmål 1I og tegningen af en twister M10 vedhæf-tet i mailen af 28. marts 2018, har han forklaret, at der alene er et svejsesymbol ved møtrikken. Det er et kantsømsymbol. I symbolet beskriver trekanten, at det er en kantsøm, a-et beskriver tværsnittets tykkelse, og den lille ring nedenfor a-et beskriver, at det skal være fuldsvejset. Der er ikke andre svejsesymboler på tegningen.

Det fremgår af tegningen af elementet TW 4000 vedhæftet i mailen af 24. august 2017, at der øverst skal være en fuldsvejset kantsøm. Længere nede skal svejs-ningen på den øverste spiralvinding være tosidet med kantsøm på begge sider, og det skal være fuldsvejsning over et stykke. Længere nede langs spiralen er der forudsat afbrudte svejsninger på alle vindinger, og i bunden af spiralen skal det være samme type svejsning som i toppen af spiralen.

34

Supplerende til besvarelsen af spørgsmål 1K har han forklaret, at det umiddel-bart er hans vurdering, at man skal have alle dokumenterne til leverancen for at kunne foretage programmeringen.

Til besvarelsen af spørgsmål 1M har han forklaret, at der er for meget sidekærv i svejsningerne, og dette element ville derfor blive kasseret. Han kan dog ikke sige, om elementet vil kunne sælges.

Der er ikke nogen fast praksis for, hvordan overtagelsesprøver for robotsvejse-anlæg foregår. Han har ikke set teknisk dokumentation for, at elementerne er udført i overensstemmelse med tegningerne.

To svejserobotter vil kunne svejse forskelligt, selv om de har den samme pro-grammering. Det er ret usandsynligt, at man uden videre kan overføre pro-grammeringen.

Det er korrekt, at kerneleverancen er selve robotsvejseanlægget, og så vil det normalt være købers ansvar at programmere og vedligeholde svejserobotten. Værktøjerne til svejserobotten er normalt noget, som den, der har købt svej-serobotten, sørger for.

Til besvarelsen af spørgsmål 1A har han forklaret, at det kan have betydning for svejsningens kvalitet, hvis elementet er beskidt.

Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at det er forskelligt, hvad for-målet med indkøb af et robotsvejseanlæg kan være, men det kan f.eks. være af miljømæssige årsager eller et effektivitetshensyn.

Han husker ikke at have modtaget mailen af 24. august 2017 fra Vidne 2 med filer på forskellige fundamentstyper, men han kan godt hu-ske, at han har modtaget de fleste af de tegninger, der var vedhæftet mailen. Tegningen af twisteren TW 4000 vedhæftet i mailen af 24. august 2017 viser, at møtrikken skal svejses på. Vindingerne skal også svejses på, men det kan man gøre på mange forskellige måder, da der ikke er svejsespecifikationer på teg-ningen. Han mener ikke, at der var svejsespecifikationer på efterfølgende teg-ninger.

Normalt er det specificeret på tegningen, hvordan der skal svejses, men når det ikke er tilfældet, bestemmer DanRobotics selv, hvordan der skal svejses. Hvis der ikke er specifikationer på tegningerne, svejses der, så emnerne hænger sammen. Han kan ikke svare på, om de normalt vil spørge kunden, hvordan

35

der skal svejses, hvis det ikke fremgår af tegningen. Udformningen af fiksturen har ikke nogen betydning for, hvordan der skal svejses.

Twisterne er lige så simple at svejse som de tre oprindeligt aftalte emner, men svejsningen af twisterne stiller større krav til kundens håndtering.

Det fremgår af aftalen om robotsvejseanlægget, at der maksimalt må være 1 mm afstand mellem emnerne, idet tråden ellers brænder igennem. I twisterne er der møtrik, rør og vindingerne. Emnerne skal selvfølgelig være fri for snavs mv.

Der var afsat tre dage til at programmere svejsning af twisterne. Det er ikke vanskeligt. Han kan ikke huske, hvor lang tid programmeringen tog. DanRobo-tics modtog ikke de nødvendige oplysninger fra GroundPlug til at programme-re, og der kom nye krav fra GroundPlug, herunder til kvaliteten af svejsninger-ne. Han var ikke selv involveret i programmeringen.

Der var ikke dialog om kvalitetskrav inden aftaleindgåelsen. Han husker ikke mailen af 29. september 2017 fra Vidne 7, tidligere Person 1 til Vidne 2, men han kan se, at han har fået den i kopi. Han kan ikke huske, at han har set noget om niveau B. Han er enig i, at kvalitetsniveauet af svejsningerne er vigtigt, men der er ikke skrevet noget om niveau B i ordregrundlaget. Der står noget om rej-seomkostninger i den pågældende mail. Han er ret sikker på, at DanRobotics ikke accepterede selv at skulle afholde rejseomkostninger. Han ved ikke, om rejseomkostninger er faktureret til GroundPlug.

Hos DanRobotics foretages ændringer i kontraktgrundlaget skriftligt, men det kan godt være på mail. Hvis der indgås mundtlige aftaler, bliver de efterføl-gende bekræftet skriftligt. Han har skrevet mailen af 22. juli 2018, fordi sagen på det tidspunkt for længst var afsluttet, og den vedrører en ekstra ordre. Det er altså en skriftlig bekræftelse på en mundtlig aftale.

Han ved ikke nærmere, hvilke opgaver DanRobotics havde udført den 30. janu-ar 2018, hvor videoen blev sendt til GroundPlug. Robotsvejseanlægget var på det tidspunkt færdigt, og man ventede blot på fiksturerne. Han har set robots-vejseanlægget hos DanRobotics i Middelfart, for han kom der dagligt. DanRo-botics har rykket for fiksturerne mange gange. Robotsvejseanlægget kunne svejse, hvis de fik emnerne. Han kan ikke svare på, hvor meget der var pro-grammeret den 30. januar 2018, og han ved ikke noget om overtagelsesprøven.

En leveranceaccept er typisk en test af svejse-robottens funktioner, herunder dens sikkerhedsudstyr. Leveranceaccepten skal skrives under, og hvis noget ikke er i orden, bliver det skrevet ned.   

36

En erklæring i henhold til maskindirektivet vedrører sikkerheden, og DanRobo-tics skal stå inde for, at svejserobotten overholder sikkerhedskravene.

Ved aftaleindgåelsen skulle svejserobotten kunne producere tre store emner, der alle var væsentligt større end de twistere, det endte med. Der er i princippet ikke forskel på at skulle svejse de store og de små emner, men svejsning af mindre emner stiller større krav til GroundPlug. De emner, han så hos Ground-Plug inden aftaleindgåelsen, var de store emner. Det er ikke korrekt, at han og-så på det tidspunkt så de små emner hos GroundPlug.

Vidne 4 har supplerende forklaret bl.a., at han rettelig er ansat hos DanRobotics og ikke hos GroundPlug. Han har ikke programmeret robotsvejse-anlægget, mens det var sat op i Middelfart. Det var først, da anlægget stod i Polen, at han udførte programmering, men han har ikke lavet den oprindelige programmering. Robotsvejseanlægget var ikke oprindeligt programmeret til at udføre fuldsvejsning, for den prøve, de havde modtaget fra GroundPlug, var ikke fuldsvejset. Han tror dog ikke, at han har set den oprindelige prøve.

Han har set tegningerne vedhæftet i mailen af 24. august 2017, men han kan ikke huske hvornår. De oprindeligt aftalte store emner stod i Middelfart hos DanRobotics. Hvis der ikke er svejseanvisninger på tegninger, de får leveret, vil han nok spørge kunden eller se på en prøve. Robotsvejseanlægget kan lave en fuldsvejsning både om vindingerne og om møtrikken, og det har han pro-grammeret den til i Polen.

Han bad GroundPlug vurdere, om svejsningerne, som blev foretaget i Polen, var i tilfredsstillende. Han var i Polen i juni 2018. Han var sendt derned for at tilrette punkterne, eftersom robotsvejseanlægget blev flyttet fra Danmark til Polen. Han kan ikke huske, om han på det tidspunkt lavede overtagelsesprøve, og han husker heller ikke, om der blev lavet overtagelsesprøve i januar 2019. Han laver normalt ikke overtagelsesprøver alene. Han ved ikke, om der blev indkaldt til overtagelsesprøve efter, han havde været på fabrikken i januar 2019.

Han ved ikke, hvordan kontrollen i januar 2019, der fremgår af protokollen ”Report of visual inspection” af 22. januar 2019, er lavet. GroundPlug havde selv produceret de twistere på robotten, som skulle godkendes. Han husker ikke, hvor mange elementer, der blev produceret i januar 2019. Han ved ikke, hvilke kvalitetskrav det færdige produkt skulle overholde, eller hvad der var aftalt om tolerancer. Han kan ikke huske, hvor meget der var programmeret i januar 2019.

37

Da han var i Polen i januar 2019, kunne robotsvejseanlægget svejse i fem – og altså ikke syv – positioner. Det var fordi, der skulle fuldsvejses, at der alene var plads til at svejse i fem positioner.

Produktionen i Polen foregik sådan, at spiralerne blev produceret på en dreje-bænk. De blev herefter kørt hen ad gulvet, og det førte til, at de bøvlede med snavs på elementerne. Han har ikke set, hvordan rørene blev skåret, men det var nok manuelt med en vinkelsliber. Inden svejsning trak man spiralen ind over røret til en møtrik med fast stop. Snavs på spiralerne var et problem både for lasersøgningen og for svejsningerne, for det gav bl.a. sprøjt og porehuller. Han har ikke hørt nogen klage over sprøjt.

I Polen underviste han to personer – en engelsktalende kontormedarbejder og en polsktalende smed. Han lærte dem at anvende robotsvejseanlægget, men han ved ikke, om de reelt havde lyst til at lære at anvende anlægget.

Der var i januar 2019 kommet en del rust på den ene manipulator, for det havde regnet ned i hallen i Polen, hvor anlægget stod.

Vidne 7, tidligere Person 1 har forklaret bl.a., at han arbejdede som projektleder for DanRobotics, da projektet kørte. Han var med fra starten af projektet, men han kan ikke huske, om han var i dialog med Vidne 2, inden aftalen om robotsvejseanlægget blev udarbejdet.

Mailen af 29. september 2017 er sendt, efter aftalen om robotsvejseanlægget blev udarbejdet, men inden den blev underskrevet. Han kan ikke huske korre-spondancen, men han kan se, at det er ham, der har skrevet mailen. ”Quality level B” betyder, at dét, der svejses, skal opfylde niveau B. Han kan ikke huske, om DanRobotics accepterede, at rejseomkostninger skulle være inkluderet i den aftalte pris, og han kan ikke huske, om der blev lavet tillæg til aftalen om ro-botsvejseanlægget. Som han husker det, var det bare selve aftalen. Hvis der af-tales ændringer til en indgået aftale, vil DanRobotics normalt lave en skriftlig aftale, men det sker ikke så tit, at der bliver foretaget ændringer.

Han husker ikke, om han har set protokollen ”Report of visual inspection” af 22. januar 2019. ”Level C” er dårligere end ”level B” , men protokollen omhand-ler andre emner end dem, der var beskrevet i aftalen om robotsvejseanlægget.

Han kan godt huske, at de fik nogle tegninger med twistere. Det var ikke på tegningerne angivet, hvordan twisterne skulle svejses. DanRobotics fik et emne, så de kunne se, hvordan det skulle svejses, og dette emne var ikke fuldsvejset. Det var først senere, GroundPlug stillede krav om fuldsvejsning. Han har selv set emnerne, for de var på værkstedet.

38

Hvis der ikke er svejseanvisning på en tegning, ved man ikke, hvordan emner skal svejses. Nogle gange modtager DanRobotics bare et emne, og så svejser de i en tilsvarende eller bedre kvalitet. Hvis de ikke på tegningerne kan se, hvor-dan der skal svejses, spørger de kunden.

Da videoen af 30. januar 2018 blev optaget, var det meste lavet. Der skulle laves nogle ændringer på manipulatoren, men det hele var funktionsdygtigt. Robots-vejseanlægget kunne svejse det, man programmerede, men der var ikke pro-grammeret noget på det tidspunkt. Der udestod altså programmering af de elementer, der stod anført i aftalen under ”Leveringsomfang” , og derudover skulle GroundPlug levere fiksturerne. Han ved ikke, hvorfor GroundPlug ikke kunne levere fiksturerne.

Robotsvejseanlægget skulle leveres i Polen, og det var DanRobotics, der skulle montere anlægget i Polen.

Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager at lave en fikstur. Det kan tage fra en uge til måneder, og det kommer an på, hvor kompliceret det er. De fiks-turer, DanRobotics endte med at lave, var ikke specielt komplicerede.

Han sendte den 25. maj 2018 en opdateret tidsplan til GroundPlug. Det var ham, der havde lavet denne tidsplan, og der må være en forudgående tidsplan, eftersom der i dokumentet står, at det er en opdateret tidsplan. Tidsplanen vi-ser, at der skulle udføres programmering, demontage, levering, montage og kursus, og at overdragelse skulle ske den 29. juni 2018. Det afhang bl.a. af, om programmering kunne lade sig gøre, og om fiksturerne var klar. Han kan ikke huske, hvem der skulle deltage ved overdragelsen, men han vil tro, at det var teknikerne på stedet, der skulle stå for overdragelsen.   

Han husker ikke baggrunden for, at han sendte endnu en opdateret tidsplan den 7. juni 2018.   

Han blev ved med at skulle allokere ressourcer til sagen, der egentlig var afslut-tet med videoen af 30. januar 2018. Han kan huske, at de senere forsøgte ende-ligt at afslutte sagen, hvilket fremgår af mailkorrespondancen af 2. januar 2020. Han kan ikke huske, om der på det tidspunkt var blevet afholdt en overtagel-sesprøve i Polen. På dette tidspunkt kunne robotsvejseanlægget svejse de twi-stere, der var på fabrikken i Polen. Han mener, at to emner var godkendt på det tidspunkt, og de har nok manglet yderligere emner. Han tror ikke, at Ground-Plug havde godkendt robotsvejseanlægget ved en overtagelsesprøve på det tidspunkt.

39

Han var ikke med, da Vidne 4 var i Polen i januar 2019, og han kender ikke omstændighederne ved protokollen ”Report of visual inspection” fra janu-ar 2019.

Svejserobotten blev programmeret ad mange omgange. De startede med at programmere derhjemme, og det gjorde de ud fra emner, som lignede. Gro-undPlugs krav til svejsningerne ændrede sig, og emnerne fik en anden størrel-se.

Han ved ikke, om typen af svejsning ved den møtrik, der skulle svejses på røret, ændrede sig, og han kan ikke huske, om den svejsning fra starten skulle være fuldsvejset. Han mener, at der har været drøftelse af fuldsvejsning ved spiralen. Han kan ikke svare på, om svejserobotten skulle kunne fuldsvejse ved møtrik-ken.

DanRobotics’ levering af fiksturerne til elementerne M10, M12 og M16 havde ikke noget med aftalen om robotsvejseanlægget at gøre.

Der kan være flere forhold, som gjorde, at tidsplanen ikke holdt. Det er en pro-jektplan, hvor mange opgaver er afhængige af hinanden, og derfor blev planen overskredet. Projektet kunne også kollidere med andre projekter, og der kunne dermed være et ressourceproblem.

Vidne 8, tidligere Person 4 har forklaret bl.a., at han er uddannet maskinbygger og ansat hos Elektromet siden 2008, hvor han arbejder med produktion og kontrol af svejs-ning. Han har arbejdet sammen med GroundPlug og Vidne 2 siden 2016, hvor GroundPlug begyndte at producere twistere.   

I starten blev twisterne fuldsvejset, men der var også punktsvejsninger. Ved møtrikken var der fuldsvejsning, og det var der også ved begyndelsen af spira-len, og der hvor den gik ned i jorden. Mellem top og bund af spiralen var der punktsvejsning. Han husker ikke, om det altid har været sådan, og han husker ikke, om twisterne var med fuldsvejsning, da man bestilte svejserobotten.

Har var på Elektromets fabrik i Polen i januar 2019. Han var der, da DanRoboti-cs forsøgte at få svejserobotten til at fungere, men han tog ikke del i udførelsen. Det er ham, der har underskrevet protokollen ”Report of visual inspection” af 22. januar 2019, og han undersøgte forinden 10 prøver. Det var en medarbejder fra DanRobotics, der bad ham om det. Formålet med rapporten var, at han skul-le bekræfte, at robotsvejseanlægget fungerede. Der blev lavet test i henhold til level C, og dette er klassen for konstruktionsemner. Han tog ikke selv twisterne ud af anlægget. Det var medarbejderen fra DanRobotics, der udtog de 10 prø-ver, han så på. Der blev produceret ca. 100 emner af hver af M16 og M12. 10 af

40

disse emner blev undersøgt, og resten blev kasseret. Han ved ikke, hvorfor de blev kasseret.

Hvis man vil indføre et nyt produkt, er en visuel inspektion ikke tilstrækkelig. Der skal laves ekstra undersøgelser, og det kan være magnetiske undersøgelser og undersøgelser med ultralyd.

Han kan ikke udtale sig om kvaliteten af svejsningerne, som svejserobotten ud-førte.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

GroundPlug International ApS har yderligere anført, at der er tale om et til-virkningskøb, hvor DanRobotics har påtaget sig en resultatforpligtelse. Skøn-serklæringen understøtter synspunktet om, at der ikke er sket overtagelse af robotsvejseanlægget, og parterne har ikke aftalt at fravige NLM94’s bestemmel-ser om overtagelsesprøve.

Da der ikke er gennemført en overtagelsesprøve, og der således ikke foreligger en prøveprotokol, må skønsmandens vurdering af robotsvejseanlæggets yde-evne og svejsekvalitet træde i stedet for en prøveprotokol. Det er mellem par-terne aftalt, at robotsvejseanlægget skulle levere svejsninger i niveau B, og skønserklæringen dokumenterer, at robotsvejseanlægget ikke var i stand til at udføre svejsninger svarende til niveau B. Den fremlagte rapport fra inspektio-nen den 22. januar 2019 kan ikke lægges til grund som bevis for kvaliteten af svejsningerne, hverken generelt eller konkret.

Risikoen for robotsvejseanlæggets hændelige undergang eller forringelse er ik-ke overgået til GroundPlug.

DanRobotics A/S har yderligere anført, at parterne aftalte at fravige udgangs-punktet om gennemførelse af overtagelsesprøve efter NLM94, at DanRobotics meddelelse af 30. januar 2018 til GroundPlug skal anses for at udgøre meddelel-se om overtagelse, der protokollerer robotsvejseanlæggets grundlæggende funktionalitet og funktionsdygtighed, og at der alene udestod mindre justerin-ger og kompletteringer på det tidspunkt.

Hvis det lægges til grund, at der foreligger en samlet aftale om levering af ro-botsvejseanlægget og fiksturerne, var forsinkelsen en følge af GroundPlugs undladelse af at levere de aftalte fiksturer, og DanRobotics var derfor berettiget til rimelig forlængelse af leveringstiden. En eventuel konventionalbod kan ale-

41

ne beregnes på baggrund af købesummen for fiksturerne, da disse må anses som en selvstændig leverance.

Det forhold, at de enkelte svejsninger ikke opfylder specifikke kvalitetskrav, er udtryk for øjebliksbilleder i den lange proces, hvor DanRobotics forsøgte at til-passe robotsvejseanlæggets funktionalitet til GroundPlugs løbende anmodnin-ger om ændringer, og det understøtter hverken, at robotsvejseanlægget var mangelfuldt på leveringstidspunktet eller ophævelsestidspunktet.

Skønserklæringen hverken dokumenterer eller sandsynliggør, at robotsvejsean-lægget eller fiksturerne er mangelfulde.

Landsrettens begrundelse og resultat

Aftalen om robotsvejseanlægget og aftalen om fiksturer

Det fremgår af aftalen om robotsvejseanlægget, at levering af fiksturer ikke er indeholdt i tilbuddet, idet parterne oprindeligt havde forudsat, at GroundPlug selv skulle levere disse. Da GroundPlug senere ikke viste sig i stand hertil, ind-gik parterne imidlertid aftale om, at DanRobotics også skulle levere fiksturer, og det lægges efter Vidne 6's forklaring til grund, at DanRobotics uden fiksturer bl.a. ikke ville kunne foretage den programmering, der også var inde-holdt i aftalen om robotsvejseanlæggets ”Leveringsomfang” .   

Landsretten finder på den baggrund, at aftalen om levering af fiksturerne må anses som et tillæg til eller en ændring af omfanget af leverancen i aftalen om robotsvejseanlægget, jf. herved også NLM 94, punkt 33.   

Det forhold, at det af aftalen om robotsvejseanlægget fremgår, at ændringer på anlæg og/eller pris efter kontraktindgåelse kun kan finde sted, hvis der er un-derskrevet skriftlig aftale herom af både køber og sælger, og at der er sendt fak-turaer for så vidt angår fiksturerne, kan under de anførte omstændigheder ikke føre til en ændret vurdering.   

Om ophævelse som følge af forsinkelse samt konventionalbod

Det fremgår af aftalen om levering af robotsvejseanlægget, der er indgået den 17. november 2017, at leveringstiden for ”materialer” er 16 uger, dvs. den 9. marts 2018, og at levering skal ske på GroundPlugs adresse i Polen.   

DanRobotics har gjort gældende, at der er sket levering den 30. januar 2018, idet der her alene udestod mindre justeringer og kompletteringer.   

Landsretten lægger til grund, at robotsvejseanlægget den 30. januar 2018 be-fandt sig i Danmark, og at anlægget endnu ikke var programmeret, idet Gro-undPlug på dette tidspunkt endnu ikke havde leveret de fiksturer, som oprin-

42

deligt var forudsat. Det fremgår endvidere, at DanRobotics senest den 7. juni 2018 fremsendte en tidsplan, hvor ”levering af robot hos kunde” er angivet til den 15. juni 2018, og ”overdragelse” er angivet til den 29. juni 2018. Landsretten finder under de anførte omstændigheder, at levering ikke kan anses for sket den 30. januar 2018, og at parterne har aftalt levering den 29. juni 2018.   

Efter bevisførelsen, herunder DanRobotics’ mail af 2. januar 2020 til Ground-Plug lægges det til grund, at DanRobotics selv betegnede robotsvejseanlægget som godkendt den 21. januar 2019 ved svejsning af og godkendelse af twister i 2 længder. Landsretten finder herved, at Elektromets underskrift af protokollen af 22. januar 2019 indebærer, at GroundPlug på dette tidspunkt har anset de gennemførte tests for tilfredsstillende.

Landsretten finder på den baggrund, at overtagelse af robotsvejseanlægget ikke kan anses for sket før den 22. januar 2019, og at GroundPlug, der rettidigt har fremsat krav herom, følgelig har været berettiget til konventionalbod på 0,5 % af kontraktsummen for hver hele uge, forsinkelsen har varet, dog maksimalt 7,5 %, jf. herved NLM 94 pkt. 47, hvilket ubestridt kan opgøres til 115.875 kr.

Landsretten finder imidlertid efter en samlet vurdering af oplysningerne om forløbet fra den 14. august 2018, hvor GroundPlug varslede ophævelse, frem til den 28. oktober 2020, hvor meddelelse om ophævelse blev givet, at GroundPlug har fortabt retten til at ophæve aftalen som følge af væsentlig forsinkelse.   

Om ophævelse som følge af mangler

GroundPlug har endvidere gjort gældende, at robotsvejseanlægget lider af væ-sentlige mangler, der har berettiget GroundPlug til at afvise overtagelse samt foretage ophævelse. Bevisbyrden herfor påhviler GroundPlug.

GroundPlug har ved det for landsretten gennemførte syn og skøn fravalgt et egentligt syn og skøn af det omhandlede robotsvejseanlæg, der fortsat befinder sig i Polen. Skønserklæringen er i stedet afgivet på baggrund af tegninger af svejseemner, videomateriale, fotodokumentation af svejseemner samt fysiske svejseprøver.

Landsretten bemærker i den forbindelse, at det ikke med den fornødne sikker-hed kan fastslås, om de fysiske svejseprøver er udført på det leverede robotsvej-seanlæg og i givet fald hvornår. Skønsmanden har forklaret bl.a., at to svejsero-botter vil kunne svejse forskelligt, selv om de har den samme programmering, og at det er usandsynligt, at programmeringen uden videre kan overføres.   

For så vidt angår videomaterialet bemærkes, at videoen af 11. december 2018 viser et andet robotsvejseanlæg i funktion, og at videoen ikke kan tages til ind-

43

tægt for, hvorledes det i sagen omhandlede robotsvejseanlæg fungerer, jf. her-ved skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1H. Om videoen af 30. januar 2018, der faktisk viser det omhandlede robotsvejseanlæg i funktion, har skønsman-den udtalt, at demonstrationen er begrænset og ikke viser svejserobottens fulde kapabilitet, og at en besvarelse af spørgsmålet om, hvorvidt anlægget var i stand til at producere en række nærmere angivne stålfundamenter, bliver hypo-tetisk alene byggende på antagelser og formodninger, jf. besvarelsen af spørgsmål 1.   

For så vidt angår fotos optaget i forbindelse med svejsninger i juni måned 2018 og det udaterede foto af et emne har skønsmanden udtalt bl.a., at det ikke er muligt at afgøre, om svejsningerne overholder acceptkrav niveau B, idet skønsmanden tager entydigt forbehold for bedømmelsen af de foreliggende fotos, der ikke er af tilstrækkelig god kvalitet, jf. besvarelsen af spørgsmål 3, 4, 1D og 1N.

Herefter og efter en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger finder landsretten, at GroundPlug ikke har godtgjort, at robotsvejseanlægget hverken den 22. januar 2019 eller senere var behæftet med væsentlige mangler, der har berettiget GroundPlug til at afvise overtagelse og foretage ophævelse.   

Det, som GroundPlug i øvrigt har anført, kan ikke føre til, at der foreligger så-danne væsentlige mangler ved ydelsen i øvrigt, at der er grundlag for en anden vurdering.

Konklusion

DanRobotics skal til GroundPlug betale konventionalbod på 115.875 kr. med procesrente fra den 28. oktober 2020. GroundPlugs påstand tages således i dette omfang til følge.

GroundPlug skal til DanRobotics betale den resterende kontraktsum på 77.250 kr. med tillæg af procesrente fra den 22. januar 2019 samt materialeforbrug til fiksturer, jf. faktura nr. 5417 af 4. juli 2018, med 29.775 kr. med tillæg af proces-rente fra den 19. juli 2018.   

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal GroundPlug i sagsomkostninger for landsretten betale 152.360 kr. til DanRobotics. 100.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms, og 52.360 kr. er til dækning af de af DanRobotics foreløbigt afholdte omkostninger til syn og skøn. De af GroundPlug foreløbigt afholdte omkostninger til syn og skøn, i alt 58.675 kr., samt omkostninger til tolkning afholdes endeligt af GroundPlug. Ud over sagens værdi er der ved

44

fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb samt til hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

DanRobotics A/S skal til GroundPlug International ApS betale 115.875 kr. med procesrente fra den 28. oktober 2020.

GroundPlug International ApS skal til DanRobotics A/S betale 107.025 kr. med procesrente af 29.775 kr. fra den 19. juli 2018 og procesrente af 77.250 kr. fra den 22. januar 2019.

I øvrigt stadfæstes byrettens dom.

I sagsomkostninger for landsretten skal GroundPlug International ApS inden 14 dage betale 152.360 kr. til DanRobotics A/S. Beløbet forrentes efter rente-lovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 12-03-2025 kl. 10:00

Modtagere: Appellant GroundPlug International ApS, Indstævnte DanRobotics A/S