Dom
RETTEN I GLOSTRUP
DOM
afsagt den 10. oktober 2023
Sag BS-39335/2018-GLO
Mandatar Fagligt Fælles Forbund for
Sagsøger
(advokat Claus Hanghøj)
mod
Sagsøgte A/S
(advokat Søren Vagner Nielsen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 16. oktober 2018.
Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte er erstatningsansvarlig for sagsøgers arbejdsulykke den 23. april 2017.
Sagsøger har nedlagt følgende påstand:
Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger kr. 575.752,78 med tillæg af procesrente af 206.480,98 fra sagens anlæg samt af kr. 369.271,80 fra den 13. juli 2023.
Påstanden er opgjort sådan:
Det samlede krav for perioden 23/4 2017 - 5/8 2018 udgør:
Svie- og smertegodtgørelse76.500,00 kr.
Tabt arbejdsfortjeneste83.298,61 kr.
2
Det samlede krav for perioden 6/8 2018 - 30/6 2023 udgør:
Tabt arbejdsfortjeneste415.954,17 kr.
I alt 575.752, 78 kr.
Sagsøgte A/S har nedlagt principal påstand om frifindelse og subsidiært, om frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mindre beløb.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af sagsøgers beskrivelse af hændelsesforløbet, at sagsøger den 23. april 2017 var ude for en ulykke på sin arbejdsplads hos Sagsøgte A/S på dennes lager i By.
Sagsøger var normalt beskæftiget som pakker, men på ulykkesdagen, blev sagsøger bedt om at køre bure på plads med en rullepallevogn. Ulykken ind-træffer i forbindelse med, at sagsøger forulykker med rullepallevognen.
Af Retslægerådet besvarelse af 7. december 2020 fremgår:
”…
Spørgsmål 1:
Kan Retslægerådet ud fra skadejournalen samt den primære undersøgelse be-skrive hvilke objektive fysiske skader der er en følge af hændelsen den 23. april 2017.
Sagsøgers klager og den foretagne objektive undersøgelse fremgår af skadejournalen fra den 23. april 2017. Sagsøger klagede over smerter i højre side af nakken og skulderen. Den objektive undersøgelse samt re-levant billeddiagnostik viste ikke noget abnormt.
Spørgsmål 2:
Retslægerådet bedes specielt vurdere om der forligger objektive tegn eller er an-ført forhold der indikerer at skadelidte pådrog sig en hjernerystelse. I bekræf-tende fald bedes Retslægerådet begrunde sit svar.
Nej. Ingen bevidstløshed, amnesi eller konfusion i forbindelse med ulykkestilfældet. Ingen synsforstyrrelser, kvalme eller opkastning.
Spørgsmål 3:
3
Kan Retslægerådet ud fra de senere objektive beskrivelser i egen læges journal samt journalerne fra Speciallæge 1 og Speciallæge 2 forklare hvilke skadefølger skadelidte behandles for i løbet af sommeren efteråret 2017.
Behandlingsforløbet fremgår af sagens akter, som Retslægerådet ikke kan påtage sig at resumere.
Spørgsmål 4:
Retslægerådet bedes vurdere, om symptomerne efter hændelsen den 23. april 2017 i de lægelige akter er beskrevet som meget svingende og med periodevise forværringer. I bekræftende fald bedes Retslægerådet forklare, om det beskrevne symptomforløb er udtryk for en sædvanlig skadeudvikling efter en skade som den skadelidte har pådraget sig.
Sagsøger har siden ulykkestilfældet den 23. april 2017 haft smerter i nakken og højre skulder, samt hovedpine, som kommer og går. Hoved-pine lokalisation er initialt ikke specificeret. Et par måneder efter ulyk-kestilfældet er hovedpinen lokaliseret i højre tindingeregion lige bag højre øje. Godt et år senere er der hovedpine 5-20 minutter efter, at sagsøger går i seng. Hovedpine er til stede om natten og er lokaliseret i enten højre eller venstre side af panden. Hovedpinen vurderes med overvejende sandsynlighed ikke at være sekundær til nakkesmerter og tilsvarende med overvejende sandsynlighed ikke at være relateret til ulykkestilfældet, grundet den fluktuerer i tid og rum. Efter ulykkestil-fældet tilkommer der en lang række andre symptomer, som ikke kan relateres til ulykkestilfældet.
Spørgsmål 5:
Er Retslægerådet enig i at der på baggrund af operationsbeskrivelsen fra den 19. april 2018 ikke er påvist objektive skadefølger i skadelidtes hø skulder?
Der er ved kikkertundersøgelsen den 19. april 2018 fundet normale for-hold i højre skulder.
Spørgsmål 6:
Skadelidtes tilstand er af den behandlende neurolog den 9. januar 2018 (bilag 8, side 23) beskrevet som: "Jeg synes, det er svært at trænge med; hvad der egentlig ligger bag hos denne tilsyneladende meget robuste og sunde unge mand, og han kommer til samtale igen 23 januar 2018." Retslægerådet bedes vurdere, om der er konstateret objektive skadefølger, der kan forklare skadelid-tes subjektive gener og i bekræftende fald da hvilke objektive skadefølger det drejer sig om.
Hvis ikke bedes Retslægerådet forklare en sammenhæng.
4
MR-skanning af højre skulder den 15. marts 2018 har påvist objektive forandringer i højre skulder, som kan forklare skuldersmerterne.
Ømme nakkemuskler kan forklare smerter i nakken. De øvrige sympto-mer kan ikke forklares på baggrund af objektive fund.
Spørgsmål 7:
I brev af 7. januar 2019 (bilag PLESNER 12) gennemgår Jobcenter Århus for-løbet af skadelidtes praktik på arbejdspladsen som led i en revalidering og ar-bejdstilpasning.
Er det Retslægerådets vurdering at den beskrivelse der er af hans fysiske for-måen og beskrivelsen af de subjektive gener er forenelig med oplysningen om at skadelidte træner 1,5 time dagligt i et Fitness center, mest cardio på trappema-skine og crosstrainer og ikke så meget styrketræning?
Mindre belastninger, som sagsøger udsættes for i relation til givne op-gaver, giver anledning til en række symptomer, medens sagsøgers selvvalgte belastninger tolereres. Denne diskrepans kan ikke med størst sandsynlighed forklares af noget objektivt.
Spørgsmål 8:
Retslægerådet bedes vurdere, om der er sammenhæng mellem de subjektive ge-ner, skademekanismen, de objektivt påviste skadefølger, den primære beskri-velse af skadefølger, samt beskrivelsen af skadelidtes funktionsniveau således som det er beskrevet i bilag PLESNER 12.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 7.
Spørgsmål 9:
Har Retslægerådet i øvrigt kommentarer til sagen.
Nej.
…”
Af Retslægerådet besvarelse af 27. oktober 2021 fremgår:
”…
Spørgsmål 10:
Retslægerådet har ved besvarelsen af spørgsmål 6 anført, at der ved MR skan-ning af højre skulder den 15. marts 2018 er påvist objektive forandringer i højre skulder, der kan forklare skuldersmerterne. Videre har Retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål 5 anført, at kikkertundersøgelsen den 19. april 2018 viser normale forhold i højre skulder. Endelig har Retslægerådet ved besvarel-sen af spørgsmål 1 anført, at den objektive undersøgelse samt relevant billeddi-
5
agnostik den 23. april 2017 ikke viste noget abnormt. Retslægerådet bedes på den baggrund forklare, om de forhold af patologisk karakter, der er påvist ved MR-skanningen af skulderleddet kan relateres til uheldet den 23. april 2017, eller hvad de skyldes.
Retslægerådet har ikke haft MR-skanningen fra den 15. marts 2018 til vurdering, men ifølge beskrivelsen fra røntgenafdelingen, er der ved denne fundet en usikker lækage i leddet, som dog kan være betinget af kontrastinjektionen i forbindelse med undersøgelsen. Denne beskrivelse medførte kikkertundersøgelse af sagsøger den 19. april 2018. Ved denne undersøgelse fandtes normale forhold i skulderen, og den beskrevne lækage kunne ikke verificeres. Generelt er billeddiagnostiske undersø-gelse vejledende, hvorimod et operativt indgreb visualiserer eventuelle forandringer i vævet nøjagtigt.
Retslægerådet konkluderer derfor, at der hos sagsøger ikke er fundet nogen objektive forandringer i højre skulder.
…”
Forklaringer
Sagsøger har forklaret, at han blev ansat hos Sagsøgte A/S på la-geret i By den 17. april 2013. Han skulle køre på lageret og lægge varer på paller og lægge dem i lastbil. Han havde været hos Laursen tidligere og havde arbejdet på lager. Han blev ansat straks ved jobsamtalen.
I forbindelse med ansættelsen, fik han instruktion af Vidne 1. Det var mest om el-he-sten og de havde et head set han skulle lære at bruge og der var en masse koder som skulle læres. De skulle indstille systemet med deres egen stemme. Dagen efter gik han i gang med at arbejde og han plukkede varer, mens der var en ved siden af, der tjekkede at det blev godt korrekt og at han løftede rigtigt. Han har lært alle sikkerhedsregler. Han mener, at han blev ansat i april 2013, også selvom tjeklisten fra undervisningen siger 20. januar 2014. Det var i sammen-hæng med hans ansættelse, at han fik instrukser. Han kan dog huske forkert omkring datoen for ansættelsen.
På den første dag lærte man mest om el-hesten (kørsel, arbejdsbevægelser, ori-entering ved kørsel m.v.). De lærte ikke at køre på de store gader, da der er an-dre veje som man kører på med el-hesten.
Da han forulykkede, skete det ved kørsel med en burløfter. Der er forskel på maskinerne. På burløfteren sidder man i en anden retning på maskinen. Han har kørt burløfteren på plads tidligere – hvis han har sagt, at han har kørt den 2
6
– 3 gange tidligere, så har han nok gjort det. Husker det ikke, men har ikke ar-bejdet med den. Han har parkeret den, men ikke arbejdet med den.
Når man kører med el-hesten, så står man foran og kigger frem. Når man kører med burløfteren, så står man sidelæns og man bakker og står med kroppen dre-jet. Man kigger bagud. Gaflerne er dobbel så bredde og tre gange længere, ca. 6 – 8 meter, så der er stor dimensionsforskel. Gaflerne går ud over siden og det gør de ikke på el-hesten.
Da han fik instrukser, talte de om, hvordan de skulle køre, med vigepligt m.v. Han har aldrig haft problemer med el-hesten. Denne er betydeligt mindre og nemmere at håndtere og den har små gafler. Han har aldrig fået instrukser eller oplæring i kørsel med burløfteren.
Når man har gafler på 8 meter bliver ens orientering anderledes. Man står an-derledes på burløfteren – mener, at man står baglæns. Man bakker og står med kroppen drejet.
Burløfteren anvendte han ikke i hans arbejde. Der var andre kollegaer, der var ansat til at køre med denne. Det var to brødre. Der var igen andre, som afløste dem. Hans arbejde med at plukke varer foregik altid med el-hesten. Han ko-dede sig ind på denne hver dag. Man vil kunne printe oplysningerne ud og se, hvor han har været logget ind på.
På fredagsmøderne har de ikke gennemgået instrukser m.v. i forhold til burløf-teren. Det er i så fald sket efter hans ansættelse.
Man kunne skrive sig på en liste, hvis man gerne ville prøve andre arbejdsopga-ver i andre afdelinger, men det har han aldrig anmodet om. Nogle gange blev man sendt til to andre afdelinger, men det var også med el-hesten.
Ulykken skete lige inden lukketid. Det var søndag og klokken var 17.50. Han var på vej til at skulle stemple ud. Vidne 2, lagerchefen, kom ud og han kaldte ham over og bad ham om at flytte på noget. Vidne 2 var normalt ikke leder om søndagen, men var der nok grundet sygdom. Han så normalt kun Vidne 2 om fredag til fredagsmøderne. De daglige chefer var nogle andre.
Vidne 2 havde ikke tidligere givet ham instrukser. Det gjorde han denne dag. Det var nogle bure som skulle flyttes. De stod lige ude foran hans kontor og de skulle køres på plads. Han husker ikke, om han har sagt, at det ikke var hans arbejde, men det er han sikker på, at han må have gjort.
Han husker ikke ulykken, men ud fra billederne kan han se, at burrerne var flyttet. Han kan ikke huske, om han havde hentet burrerne eller ikke.
7
På el-hesten var han vant til at orientere sig ved hjælp af gaflerne, og det er nok det der gik galt. Fordi de er meget bredde.
Han forulykkede på ”hovedgaden” . Som han husker det, kom der modkørende trafik – to maskiner kørte imod ham, men var langt væk. Han husker ikke ulyk-ken. Det kan være, at han ville give dem plads. Han ved ikke, hvorfor han kørte ind i truckværnet. Han havde aldrig tidligere bemærket truckværnet.
Ved sammenstødet faldt han ud og besvimede. Han slog hele højre side ind i truckværnet, med hovedet først. Da han kom op, var han fastlåst i kroppen. Han var blå på højre side af kroppen og skulderen. Der kom hvid væske ud af hans næse.
Han kom til akutafdelingen. Der var mange læger om at undersøge ham og da de var færdige, så ville de gerne have ham til at blive, men hans venner var an-kommet og han tog med dem hjem og så en fodboldkamp. Det var et dumt valg. Han troede ikke selv, at der var sket noget. Han mærkede det først senere. Han troede, at han havde det fint.
Han kan ikke sige noget om bredden på hovedgaden, hvor han kørte. Bredden blev hele tiden ændret og den er blevet gjort bredere efter hans ulykke. Den æn-dres for at skabe plads.
Han er kommet til skade med nakken og hele hans højre side. Nakke og skulder er fastlåst og han har svært at sidde i længere tid. Han har fået migræne. Han havde i begyndelsen smerter i ryggen, men det er blevet meget bedre. Hans dagpenge ophørte på et tidspunkt, men så ringede fagforeningen til kommunen og de ændrede på afgørelsen således, at de fortsatte. Der var tale om en misfor-ståelse omkring det oplyste om at kunne arbejde selvstændigt allerede fra mor-gendagen. Det var hans planer han fortalte om, men de var påvirket af, at han ikke kunne arbejde. Det samme gælder for oplysningerne om fitnesstræning. Det var hans fysioterapeut og hans kiropraktor som anbefalede ham at udføre nogle øvelser i fitnesscenteret. Det var øvelser, som han slet ikke kunne udføre.
Inden ulykken havde han ingen problemer med nakke m.v. Han har tidligere haft en arbejdsulykke hos Sagsøgte A/S, hvor han blev ramt af et batteri, men han gjorde ikke noget ud af det og der var ingen efterfølgende skader. Han var glad for at være ansat på lageret, det var en god arbejdsplads.
Han har fortsat gener. I dag får han en erhvervsevnetabsydelse. Han tror ikke, at han kan komme i arbejde igen. Han må lave noget som selvstændig så at han kan bestemme selv, hvornår han skal arbejde. Det vil ikke fungere med et al-mindeligt arbejde på grund af hans migræne. Han vil ikke selv være tryg ved at arbejde sammen med andre mennesker. Han har hukommelsesproblemer, og
8
bevægeindskrænkninger i skulder og nakke. På smerteklinikken har han lært, hvordan han skal håndtere sine smerte, men han kan ikke udføre ufaglært ar-bejde med løft m.v.
Vidne 3 har forklaret, at han startede som ansat på Sagsøgte A/S' varelager I By i februar 2014. Han startede på natholdet og kom på daghold i 2015. Han arbejdede fuld tid og senere som afløser indtil somme-ren 2022, hvor han holdt op.
Vidnet husker Sagsøger som kollega. De beskæftigede sig nogenlunde med de samme opgaver.
Forespurgt til ulykken den 23.4.2017, bekræftede vidnet, at denne kom kørende mod Sagsøger. Han og en kollega kom kørende på hver sin el-hest på hovedga-den. De kom kørende fra emballageafdelingen, mod uret, hvor de skulle stemple ud. De kørte i forlængelse af hinanden. Hovedgadens bredde er såle-des, at en el-hest og en burløfter lige netop kan passere hinanden. Man må ikke gå i hovedgaden, der skal være plads til kørsel. Vidnet kører forrest. Når der er hajtænder, er der en sidegade. Hovedgaden er lang, fra varmeafdelingen, hvor der er en port og helt ned til uret, hvor man stempler ud.
Sagsøger kom kørende på en burløfter. Han kørte ned mod dem, mod emballa-gen. Det var tæt på fyraften og vidnet mente, at han var på vej ned for at hente sin egen el-hest. Han havde ikke noget på gaflerne. Han kørte lige ud i hoved-gaden og vidnet mener, at han ville gøre plads til dem. De kommer kørende mod ham. Han kigger bagud for at lave plads til dem. Sagsøger kiggede mod gaflerne for at lave mere plads til dem. Da han kigger frem, så rammer han truckværnet med gaflerne.
Sagsøger har formentlig kørt med den hastighed som den kunne køre med. Bur-løfteren er langsommere end el-hestene. Man kan overhale den, hvis der er plads. Den vejer meget mere.
Der er et førerhus, hvor man står, bagved 2 gafler. Burløfteren er 2,5 gang bred-den i gaflerne i forhold til en el-hest. Det vil sige over dobbelt bredde og den er 3 – 4 gange længere. Gaflerne er meget længere. Der kan være 5 bure på og 2 på en el-hest. Man står op sidelæns og kigger sidelæns ved kørsel. Man kører med gaflerne siddende bagud. Gaflerne stikker ud over førerhuset i bredden.
Foreholdt side 446 oplyste vidnet, at det var gaflerne som ramte truckværnet og den stoppede hårdt op. Sagsøger kom flyvende ud fra førerhuset og endte mel-lem truckværnet og trucken. Han faldt med hovedet først indad.
9
Vidnet løb hen til Sagsøger, der lå på knæ og han så, at der kom klar væske ud fra næsen. Han råbte, ”find en chef og ring efter hjælp” . Han kunne kommuni-kere med Sagsøger, denne var i panik og ikke helt sig selv. Den var galt med ham. Vidnet sagde, at han skulle tage det roligt og ikke bevæge sig.
Der kom en chef tilstede, og de fik ringet efter en ambulance. De fik i telefonen fat i en paramediciner som forklarede, hvordan de skulle gøre det. Vidnet holdt Sagsøger i nakken og ambulancen kom.
Vidnet har selv kørt med burløfteren, formentlig var det før ulykken. Han har kørt med bure og når den var tom. Vidnet ved ikke, hvor meget Sagsøger har kørt med den.
Man fik ingen særskilt instruktion i forhold til deres oplæring af kørsel med el-hesten. De fik en kort instruktion fra en kollega, der var ingen instruktør på burløfteren. Det kom an på, hvem der var der af kollegaer, som man kunne spørge. Han kan bekræfte, at de har fået oplæring i kørsel med el-hesten, færds-elsregler m.v. Han husker ikke, om der kom flere instrukser efter ulykken.
Det var faste medarbejdere i emballageafdelingen, der kørte på burløfterne. Der var også afløsere til opgaven, dette blev kaldt ”flyveordningen” .
Vidne 4 har forklaret, at han har været ansat hos Sagsøgte A/S i By og stoppede ultimo 2019. Han blev ansat i 2000/2001. Han var tillidsmand og vidnet har været ansat samtidigt med Sagsøger.
I forbindelse med en ansættelse fik man en instruktion i forhold til de ekspedi-tionsvogne (kaldet el-heste) som de kørte rundt med. Vognene kan have en palle på gaflerne. På den vogn som han selv kørte, kunne der være to paller ved siden af hinanden. Den er dobbelt så bred i forhold til den almindelige vogn. Gaflerne er bredere end førerhuset. Han har selv kørt med langløberen (burløf-teren). På siden af vognen har man bygget en forstærker som rækker ud over gaflerne.
Foreholdt billedet på ekstraktens side 446 oplyser vidnet, at el-hesten er mindre og gaflerne på denne sidder i midten. Manøvremæssigt er der forskel på at køre med disse. Burløfteren er betydeligt bredere.
Han har ikke hørt om, at der skulle være særskilte instruktioner til burløfteren. I forbindelse med ansættelsen er det ekspeditionsvognen som der undervises i.
Han var ikke til stede ved ulykken og hørte om det efterfølgende. Han husker, at Sagsøger var forslået, det var noget skidt.
10
Vidnet kan ikke afvise, at der er blevet givet informationer på et fredagsmøde. Der kan have været fredage, hvor han ikke deltog.
Som tillidsrepræsentant blev ulykken ikke drøftet, da det var et emne for sik-kerhedsgruppen.
Der er forskel på, hvordan man kører med de forskellige typer af vogne. På el-hesten står man foran på vognen og kører ligeud og pallerne er bagud. På lang-løberen står man sidelæns og kører sidelæns, gaflerne peger bagud. Førerhuset er derfor den forreste del af bilen og man styrer med et joystik. På el-hesten, der kører man fremad.
De havde to burløftere og senere er de gået over til andre maskiner, hvor bur-rerne er klappet sammen. De havde mellem 150 – 200 ekspeditionsvogne.
Vidne 5 har forklaret, at han ikke længere er ansat hos Sagsøgte A/S. Han har været ansat i 4 år, i årene 2016 – 2020. Han var ansat som plukker. Det er når man pakker varer til butikkerne ud fra en ordre. Varerne samles til en palle og køres ud til butikkerne.
I april 2017, skete der en ulykke da han var på arbejdet. Han så ulykken. Han var 5 – 10 meter væk. Han kom kørende, på vej ned mod emballagen. Sagsøger kørte med en langtruck. Vidnet kørte som tredje mand. Sagsøger havde fokus i retning mod emballageafdelingen og så rettede han fokus ud mod gaflerne. Da han igen så ud mod vejen, så klaskede han ind mod truckværnet.
Foreholdt side 446 oplyser vidnet, at det var den maskine, som Sagsøger kørte på. Førerhuset peger i den retning som de kørte i. Mod emballageafdelingen, hvor der kommer returvarer m.v.
Han kørte som tredje mand bag ved gaflerne, bagved Vidne 3.De var ikke
modkørende, som han husker det. Han kan ikke huske, hvornår på dagen det
var, de kørte normalt derned, når der ikke var mere at pakke.Han husker ikke,
om der var dialog mellem dem da de kørte
Sagsøger stod i førerhuset og han kiggede mod emballagen, så kortvarigt mod gaflerne og så tilbage igen. Da kørte han ind i truckværnet. Sagsøger ramte truck-værnet og vidnet ved ikke, hvad hastigheden var.
Vidnet husker ikke om Sagsøger havde noget på gaflerne. Det så ud som om, at han har fokus på kørsel ligeud. Han gjorde ikke tegn til at skulle dreje.
Vidnet talte ikke med Sagsøger bagefter. Han stod på sidelinjen i forhold til det som skete efterfølgende.
11
Da vidnet blev ansat, var han igennem en oplæring i at køre på el-heste og at skulle pakke en ordre.
De lærte, hvordan man skulle navigere, veje, ruter og placering af paller m.v. Der var en tophastighed på el-hestene. Vidnet husker ikke, hvad denne var.
Vidnet ved ikke, om der var specifikke personer som kørte med de store maski-ner. Vidnet har ikke selv kørt med den store burløfter. De fik ikke instruktion i burløfteren i forbindelse med ansættelsen.
Vidne 2 har oplyst, at han har været ansat hos Sagsøgte A/S i 30 år, men har fået nyt job i år.
I 2017 var han ekspeditionschef hos Sagsøgte A/S, for dagholdet. Man havde ansvaret for al plukning, pakning og afsendelse.
Uheldet skete, da han var på arbejdet. Han var normalt afdelingsleder, men netop fordi det var weekend, så var han leder denne dag. Han sad på sit kontor, det var tæt på uheldsstedet, ca. 50 meter væk.
Nogle medarbejdere kom løbende og sagde, at der var sket en ulykke. Da han kom ud, kunne han se Sagsøger, der sad op af reolerne ude på hovedgaden. Han var røget af vognen.
Foreholdt side 446 kan han bekræfte, at det var den maskine som Sagsøger havde kørt på. Efter uheldet blev den rettet lidt til, så den ikke stod og spærrede ho-vedvejen. De satte afspærringstape rundt om.
Han talte med en enkelt medarbejder som havde set ulykken og denne refere-rede, at Sagsøger kom kørende op ad hovedgaden. Noget havde forstyrret ham, så han havde kigget i den modsatte kørselsretning.
Sagsøger var på vej ned fra port 1 – 3 mod emballagen, som ligger i bunden af huset. Emballagen ligger ca. 100 meter nede af hovedgaden. I denne afdeling håndterer man alt returemballage m.v. som kommer fra butikkerne. De bruger rullepaller og EU-paller.
Vidnet var henne og se til Sagsøger, der var rystet. Denne kunne ikke forklare, hvad der var sket.
Vognen som Sagsøger kørte med, kan håndtere rullepaller. Sagsøger var ansat i pluk og pak som primært arbejdsområde. Det var normalt, at dem der arbej-dede i pluk og pak hjalp til i andre afdelinger. Emballagen blev nogle gange så-ledes aflastet fra pluk og pak-afdelingen. Særligt i weekenden.
12
De fik et straks påbud af arbejdstilsynet og da han så påbuddet, om at Sagsøger ved ulykken ikke kiggede i kørselsretningen, så mener vidnet, at det er jo gan-ske vigtigt.
Sagsøgte A/S har en lang række vogntyper, 8 – 10 forskellige modeller. Alle ansatte bli-ver grundtrænet i den ene variant, den almindelige ekspeditionsvogn. Rullepal-levognen kræver ikke certifikat. Dertil kræves det, at gaflerne kan hæves højere. Denne type vogn kan kun løfte gaflen 10 cm. Det er derfor kun deres el-trucks som kræver certifikat.
Nye medarbejdere oplæres i el-heste (ekspeditionsvogne). Tjeklisten på siden 35 gennemgås da. Det er arbejdslederne som står for denne opgave. Når der køres med de andre typer af vogne, sker der ingen særskilt oplæring. Hvis man har været der i længere tid, så har man som leder tiltro til, at medarbejderne selv kan hjælpe til med f.eks. et batteriskift, der kan være forskelligt alt efter typer af vogn.
Han husker ikke, om han har talt med Sagsøger inden uheldet. Han husker ikke, at han har bedt Sagsøger om at køre med burløfteren, men det kan godt passe.
Burløfteren er noget længere og det styrende hjul er under vognen, hvor føreren står. Det kræver mere plads for at komme rundt. Funktionsmæssigt er den det samme som el-hesten, men man skal være opmærksom på størrelsen. Ved kør-sel lige ud, anvender man samme funktioner som ved kørsel med el-hest. Man står med siden til og kigger frem. Man har betjeningsknapper m.v. ved siden af.
Hvis Sagsøger havde sagt, at han ikke havde kørt med sådan en maskine før, så ville vidnet ikke have bedt ham køre i den. Der var mange andre ansatte han kunne have spurgt. Hvis man har kørt med maskinen 2 – 3 gange før og man har arbejdet 3 år på lageret, så er det vidnets vurdering, at man kan betjene ma-skinen. Man tilpasser så hastigheden.
Rullepallevognen blev kørt af nogle medarbejdere i hverdagen som primært var ansat hertil. Bl.a. en ældre medarbejder på nedsat tid. Den blev bemandet døg-net rundt, og de havde 1 – 1 ½ ansat fast på maskinerne. På søndage kunne flere håndtere maskinen. De havde 2 – 3 rullepallevogne og af øvrige typer af vogne havde de mellem 50 – 60. Af ekspeditionsvogne havde de mellem 120 – 130. På lageret var der ansat over 600 personer på treholdsskift.
Vidne 1 har forklaret, at han fortsat er ansat hos Sagsøgte A/S på lage-ret i By og har været der i 16 år. Han er på dagholdet. Han pakker varer til alle Butik 1 og Butik 2. Han er plukker. Han har haft samme stilling alle årene.
13
Foreholdt tjeklisten på side 35, oplyste vidnet, at da Sagsøger blev ansat, da fun-gerede vidnet som instruktør for nyansatte. Det er nogle år siden, at han stop-pede med dette. Intro-forløbet bestod af, at man skulle lære at skal pakke for-svarligt og at varerne blev afleveret pænt ude i butikkerne. Man fik retnings-linjer for kørsel og at man ikke måtte bakke, at man skulle give tegn osv. Der er en ”dødemandsknap” på el-hesten som man kan trykke på, så el-hesten stopper med det samme. Når man skal have varerne ud til porten, så er man nødt til at bakke og det samme, når man tager paller ned. Færdselsreglerne skal overhol-des. Man skal køre som ude i trafikken. Man må kun køre ved grønt og ikke bakke i gaden. Der var vigepligt for alle sidegader, hvor reolerne var placeret.
Man skal altid kigge ligeud, både ved kørsel med el-hest som ved kørsel med de andre vogne, hvor man står sidelæns. Oplæringen skete med el-hesten, med bure på og man lærte at køre med dem.
Vidnet gav ikke instrukser for andre typer af vogne. Hvis man ikke havde kørt med en sådan type før, så var der sidemandsoplæring. Ved truck skal man have certifikat.
Sagsøger havde arbejdet i over 3 år og han var en erfaren medarbejder i kørsel af el-hest.
Vidnet har ikke selv kørt med rullepallevogn. Det er begrænset, hvor hurtig den kan køre, men hastigheden skal tilpasses til forholdene. El-hesten kan køre 10-12 km/t maksimalt og vidnet mener, at hastigheden må være tilsvarende for rul-lepallevognen.
Vidnet var ikke på arbejde, da uheldet skete.
Han har arbejdet sammen med Sagsøger i starten, på samme hold, men gjorde det ikke længere, da uheldet skete. Han hørte om uheldet efter at det var sket.
Vidnet kender ikke de personer, der gav instruktioner omkring rullepallevog-nen. Han er sikker på, at de skulle læres op fordi den var så lang. Det kræver en særlig instruktion i forhold til at køre med el-hesten. Det var nogle særlige med-arbejdere fra emballage-afdelingen, som betjente rullepallevognen.
Det kunne være en del af opgaverne i emballagen at køre med maskinen. Man håndterede burrerne og samlede disse. Frostbokse og blomsterbure skulle også håndteres.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
14
” …
ANBRINGENDER
På baggrund af det anførte gøres det gældende, at sagsøgte som ar-bejdsgiver er erstatningsansvarlig for den skade, der er overgået sagsø-ger.
Til støtte herfor henvises til reglerne i Arbejdsmiljølovens §§ 38, 42, 45, 16 og 17, hvorefter en arbejdsgiver har pligt til at sikre:
- at arbejdet er tilrettelagt og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvar ligt, jf. normen i arbejdsmiljølovens § 38
- at arbejdsstedet er indrettet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. normen i arbejdsmiljølovens § 42
- at de tekniske hjælpemidler er indrettet og bliver anvendt sikkerheds-mæssigt fuldt forsvarligt, jf. normen i arbejdsmiljølovens § 45
- at der er givet instruktion om de sikkerhedsmæssige risici, samt at der gennemføres et effektivt tilsyn, jf. normerne i arbejdsmiljølovens §§ 16 og 17.
Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har sikret disse normers overhol-delse, og dermed har sagsøgte pådraget sig et erstatningsansvar i anled-ning af den indtrufne skade.
Ansvaret beror navnlig på, at sagsøger ikke tidligere har anvendt bur-løfteren i forbindelse med arbejdets udførelse og til trods herfor anmo-des om at udføre arbejdet uden nogen form for instruktion i brugen heraf. Arbejdet med burløfteren har således ikke kunne udføres sikker-hedsmæssigt fuldt forsvarligt.
I det omfang skaden beror på individuelle medarbejderes fejl og/eller forsømmelser, gøres endvidere gældende, at sagsøgte også har pådra-get sig hæftelsesansvar for disses skadevoldende handlinger, jf. DL 3-19-2.
Derudover gøres det gældende, at der ikke fra sagsøgers side foreligger erstatningsretlig relevant egen skyld.
Det gøres videre gældende, at der foreligger den erstatningsretligt for-nødne årsagssammenhæng.
15
Det bemærkes i denne forbindelse, at arbejdsskademyndighederne har vurderet, at sagsøger i sygdomsperioden har et løbende aktuelt er-hvervsevnetab som følge af tilskadekomsten, ligesom arbejdsskade-myndighederne efter modtagelse af Retslægerådets udtalelser i nærvæ-rende sag har afvist at genoptage såvel anerkendelsesspørgsmålet som méngradsfastsættelsen.
Tilskadekomsten har således som minimum medvirket til sagsøgers ef-terfølgende og fortsatte sygdomsforløb, hvilket erstatningsretligt er til-strækkeligt til at statuere årsagssammenhæng.
Dertil kommer, at Retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål 4 be-kræfter, at der er siden ulykken har været smertetilstand, som begrun-der den efterfølgende og fortsatte sygemelding, eller som minimum medvirker hertil.
…”
Sagsøgte A/S har i sit påstandsdokument anført:
”…
3 ANBRINGENDER
3.1 Ansvarsgrundlag.
Det gøres overordnet gældende, at sagsøgte ikke har handlet ansvar-spådragende i forbindelse med uheldet, der alene skyldes sagsøgerens egen uopmærksomhed under kørslen med rullepallevognen, idet han påkørte truckværnet fordi han i sammenstødsøjeblikket kiggede i den modsatte retning af kørselsretningen.
Det gøres gældende, at arbejdet var planlagt, tilrettelagt og kunne udfø-res sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at arbejdsstedet var indrettet forsvarligt.
Det gøres videre gældende, at rullepallevognen var indrettet forsvar-ligt, idet der ikke blev konstateret fejl på den efter uheldet, jf. bilag 7, side 12.
Det gøres endelig gældende, at sagsøgeren har modtaget behørig in-struktion i brug af rullepallevognen, og det må desuden på baggrund af sagsøgerens forklaring og almindelig sund fornuft formodes, at han var klar over, at man skal have blikket rettet i kørselsretningen, når man kø-rer med en rullepallevogn.
16
Sagsøgeren blev ansat på distributionscentret i By i 2014 og modtog i den forbindelse instruktion i blandt andet brug af en elhest, som er en elektrisk drevet palleløfter, samt orientering om færdselsreg-ler på lageret, jf. den som bilag A fremlagte tjekliste til instruktør for op-læring af ny medarbejder, der er underskrevet af sagsøgeren den 21. ja-nuar 2014. Derudover er han løbende under de ugentlige tavlemøder blevet instrueret i kørsel med palleløfter, herunder at der skal kigges i kørselsretningen. Kørsel med palleløftere var derfor en sædvanlig op-gave for sagsøgeren, som han var godt bekendt med, jf. bilag 7, side 17.
Sagsøgeren var på den baggrund udtrykkeligt instrueret i elhestens for-skellige funktioner og færdselsreglerne på lageret. Rullepallevognen fungerer på samme måde som elhesten, idet de eneste forskelle er, at rullepallevognen er bredere end elhesten og at rullepallevognens gafler er længere end elhestens gafler.
Sagsøgeren havde desuden mere end 3 års erfaring med arbejdet på la-geret, da uheldet skete, hvorfor han havde betydelig erfaring med kør-sel med palleløftere af forskellig slags og naturligvis var klar over, at man skal kigge i kørselsretningen, når man kører med en rullepalle-vogn.
Det var derfor en simpel og rutinepræget arbejdsopgave for sagsøgeren at betjene såvel elhesten som rullepallevognen, idet dette er en sædvan-lig del af arbejdet på lageret. Det bemærkes, at det ikke krævede sær-skilt certifikat at betjene en elhest eller en rullepallevogn, jf. bilag O, side 5, hvor producenten af rullepallevognen, Linde Truck, har bekræf-tet, at man ikke skal have noget certifikat for at køre den.
Det bestrides, at sagsøgeren ikke tidligere har kørt med rullepallevog-nen, og at han ikke har modtaget fornøden instruktion i brugen af rulle-pallevognen. Det fremgår således også af politirapporten, (bilag O), at sagsøgeren har bekræftet, at han to - tre gange tidligere havde ført den omhandlede palleløfter (rullepallevogn).
Det kan desuden lægges til grund, at uheldet skete efter at sagsøgeren havde afsat en række rullebure og var på vej tilbage med rullepallevog-nen uden læs, hvorfor sagsøgeren rent faktisk havde kørt med rullepal-levognen umiddelbart inden uheldet skete, endda med læs i form af rullebure, jf. bilag 7, side 16.
De i sagen fremlagte fotos (bilag B, side 2 og fotomappen i politirappor-ten, jf. bilag O) dokumenterer, at der ikke var gods på rullepallevognen,
17
da uheldet skete. Derfor var der heller ikke arbejdsmæssige forhold, der kunne begrunde, at sagsøgeren kiggede i den modsatte retning af kør-selsretningen, da han påkørte truckværnet.
Endelig fremgår det af bilag P, og bilag 7, side 17, at sagsøgeren har er-kendt, at han kiggede væk fra kørselsretningen, da uheldet skete. Det oplyses imidlertid i bilag P, at han kiggede væk for at orientere sig om, hvor gaflerne befandt sig og at dette skulle være i overensstemmelse med gældende instruks. Sagsøgeren har dermed erkendt, at han havde modtaget instruktion i brug af rullepallevognen.
Som det imidlertid fremgår af bilag 7, side 10 og side 17 var sagsøgeren dog instrueret om, at der skal kigges i kørselsretningen.
Det bestrides at uheldet skete ved, at rullepallevognens gafler kollide-rede med truckværnet, idet sagsøgeren påkørte truckværnet på en la-gerreol med førerkabinen af rullepallevognen og ikke med gaflerne, da han kørte med gaflerne bagud vendt, det vil sige modsat kørselsretnin-gen, jf. bilag 7, side 16, samt bilag P.
Det gøres gældende, at uheldet ikke beroede på fejl begået af andre me-darbejdere, men udelukkende skyldes sagsøgerens egen manglende op-mærksomhed i forbindelse med kørsel med rullepallevognen, hvorfor Danske Lov 3-19-2 er irrelevant.
3.2 Egen skyld.
Det gøres gældende, at sagsøgeren har udvist en betydelig grad af egen skyld, idet han kiggede i modsat retning af kørselsretningen, da uheldet skete, hvorfor hans eventuelle erstatningskrav principalt skal bortfalde, subsidiært nedsættes på grund af egen skyld.
3.3 Årsagssammenhæng
Det gøres gældende, at der ikke er årsagssammenhæng mellem uheldet den 23. april 2017 og sagsøgerens gener, eller mellem uheldet og den sygeperiode på mere end 6 år, der danner grundlag for kravet.
Som det fremgår af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1 havde sagsøgeren smerter i skulder og nakke ved den primære undersøgelse, men den objektive undersøgelse viste ikke noget abnormt. Det fremgår videre af besvarelsen af spørgsmål 5, at en kikkertundersøgelse den 19. april 2018 viste normale forhold i højre skulder. Retslægerådet har des-uden ved besvarelsen af spørgsmål 10 fastslået, at der ikke er konstate-
18
ret objektive forandringer i sagsøgerens højre skulder. Som følge heraf er sagsøgeren ikke blevet påført egentlige fysiske skader i forbindelse med uheldet, men har selvfølgelig har fået et slag.
Ifølge besvarelsen af spørgsmål 2, pådrog sagsøgeren sig ikke en hjerne-rystelse ved uheldet.
Videre fremgår det af besvarelsen af spørgsmål 4, at hovedpinegenerne ikke skyldes uheldet, og at en række andre symptomer beskrevet i de lægelige akter heller ikke skyldes uheldet.
Endelig anføres det ved besvarelsen af spørgsmål 7, at der er uoverens-stemmelse mellem det forhold, at sagsøgeren stort set intet kan under arbejdsprøvningerne, men samtidig gennemfører et omfattende fitness-program. Desuden konkluderer de i besvarelsen af spørgsmål 8 indi-rekte, at sagsøgerens funktionsniveau, som det er beskrevet i de kom-munale akter (herunder bilag 12) ikke kan forklares ud fra skadens føl-ger.
Det er derfor ikke bevist, at sagsøgeren er påført objektivt konstaterbare skader ved uheldet, der kan forklare den sygeperiode, der danner grundlag for kravet.
Det er uden betydning, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har afvist at genoptage anerkendelsesspørgsmålet efter arbejdsskadesikringslo-ven, at de har afvist at genoptage fastsættelsen af méngraden og at de har tilkendt sagsøgeren midlertidig erhvervsevnetabserstatning.
Det fremgår af U2011.1985H og U2012.2637H, at såfremt der er uenig-hed mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Retslægerådet om spørgsmål vedrørende medicinsk årsagssammenhæng, skal domstolene lægge afgørende vægt på Retslægerådets vurdering
Derudover fremgår det af arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, at der ved afgørelser om varigt mén og erhvervsevnetabserstatning er om-vendt bevisbyrde, således at et påvist tab af erhvervsevne eller et varigt mén anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overve-jende sandsynlighed taler herimod.
For så vidt angår sagsøgerens eventuelle krav på erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte efter erstatnings-ansvarsloven, er der derimod ligefrem bevisbyrde, således at sagsøge-ren har bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng mellem uheldet
19
og de pågældende krav. Denne bevisbyrde er på baggrund af Retslæge-rådets erklæringer ikke løftet.
Såfremt retten imidlertid måtte finde, at uheldet har været medvir-kende årsag til den sygeperiode, der danner grundlag for de rejste krav, gøres det subsidiært gældende, at sagsøgerens eventuelle krav skal nedsættes med 50%, jf. U2021.1644V, idet sagsøgeren ligeledes har fået konstateret hovedpine og en række andre symptomer i sygeperioden, der ifølge Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4 ikke er relateret til ulykkestilfældet, idet der er diskrepans mellem sagsøgerens begræn-sede funktionsniveau ved arbejdsprøvningerne og hans fysiske formåen i forbindelse med fitness, jf. besvarelsen af spørgsmål 7 og idet denne diskrepans ikke kan forklares ud fra følgerne efter uheldet, da sagsøge-ren ikke blev påført objektivt konstaterbare skader ved uheldet.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Retten skal tage stilling til, om sagsøgte som arbejdsgiver var ansvarlig for den ulykke, som sagsøger var involveret i den 23. april 2017 på Sagsøgte A/S' lager i By. Sagsøger kom til skade i forbindelse med kørsel med en rullepallevogn.
Efter Vidne 3's forklaring, lægges det til grund, at vidnet og en kollega kom kørende fra emballageafdelingen på hver sin el-hest på ”hovedgaden” , i forlængelse af hinanden og vidnet kørte forrest. Sagsøger kom kørende imod dem i modsat retning på en ”burløfter” (pallevogn), med tomme gafler. Sagsøger kørte lige ud i hovedgaden og vidnet mener, at denne ville gøre plads til dem og derfor kiggede bagud. Da han igen kiggede frem, så ramte han truckværnet og blev kastet af vognen. Han faldt mellem truckværnet og trucken, med hovedet først. Vidnet opfattede det som, at Sagsøger ramte truckværnet med vognens gafler.
Efter bevisførelsen, herunder det faktum, at sagsøger kørte med gaflerne bag-udrettet, så finder retten at det er mere sandsynligt, at ulykken skete ved, at sagsøgeren påkørte truckværnet på en lagerreol med førerkabinen af rullepalle-vognen og således ikke med gaflerne.
Sagsøger havde en meget begrænset erfaring med at betjene denne type af pal-levogn, der ifølge rettens opfattelse på flere væsentlige punkter adskiller sig i forhold til den el-hest, som sagsøger var uddannet til at betjene.
20
Således er rullepallevognen betydeligt større og tungere, men dog også lang-sommere i kørsel. Den er betydeligt bredere og førerkabinen rager udover i bredden. Dens gafler er som minimum 4 meter lange, hvilket er dobbelt længde i forhold til gaflerne på den el-hest, som sagsøger normalt kørte. Gaflerne peger bagud ved kørslen, hvilket er forskelligt fra el-hestens gafler, der peger fremad. Rullepallevognen blev betjent ved sidelæns kørsel, hvorimod en el-hest betjenes ved fremadrettet kørsel.
Det kan lægges til grund, at Sagsøger alene nogle få gange tidligere havde betjent rullepallevognen og da alene til at foretage parkering. Han var derfor uerfaren udi kørsel og betjening af rullepallevognen.
Det er rettens vurdering, at der er store fysiske forskelle mellem el-hesten og rullepallevognen og tilsvarende betjeningsmæssige forskelle, hvilket gør, at man ikke må forvente, at erfaring med den ene type, blot kan overføres til den anden type, ikke uden yderligere instruktion og undervisning.
Retten har lagt afgørende vægt på, at Sagsøger ikke forud for sin kørsel med rulle-pallevognen havde modtaget tilstrækkelig instruktion og undervisning i de særlige hensyn og sikkerhedsmæssige risici som betjening af rullepallevognen krævede.
Det tillægges ikke afgørende vægt, at det ikke kræver særskilt certifikat at be-tjene, hverken en el-hest eller en rullepallevogn.
Retten er således enig med sagsøger i, at arbejdet med rullepallevognen i den givne situation ikke har kunnet udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder er det rettens opfattelse, at sagsøgte bør pålægges ansvaret for ulykken.
Der henvises til arbejdsmiljølovens §§ 16 – 17 og 38.
I forhold til spørgsmålet om egen skyld, lægger retten afgørende vægt på Vidne 3's forklaring, hvorefter Sagsøger i forbindelse med sin kørsel kiggede bagud for at gøre plads til kollegaerne. Der er ikke an-vist nogen anden måde at kunne orientere sig bagud ved kørsel med rullepalle-vognen, så det må formodes, at det undtagelsesvist må være nødvendigt at kunne kigge bagud ved kørsel med rullepallevognen og derfor er der ikke grundlag for at statuere egen skyld.
Sagsøgeren har bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng mellem uheldet og de fremsatte krav.
21
På baggrund af Retslægerådets besvarelse af spørgsmålene 1, 2, 4 og 6, kan det lægges til grund, at sagsøger ved ulykken har pådraget sig smerter i højre side af nakken og højre skulder. Han har ikke haft hjernerystelse.
Ulykken har således dannet grundlag for dele af sagsøgers smertetilstand, da det samtidigt må lægges til grund, at sagsøgers hovedpiner med overvejende sandsynlighed ikke kan relateres til arbejdsulykken og der efterfølgende ikke er konstateret objektive forandringer i højre skulder.
Der er årsagssammenhæng mellem uheldet den 23. april 2017 og dele af sagsø-gerens gener i form af vedvarende smerter i nakken og derved den sygeperi-ode, der danner grundlag for de rejste krav.
Sagsøgte har fået konstateret en række gener i form af hovedpiner og andre symptomer i sygeperioden, der ifølge Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4 ikke er relateret til ulykken. Disse øvrige gener har væsentlig betydning ved den samlede vurdering af sagsøgers mulighed for i et eller andet omfang at genoptage arbejdet og de må derfor karakteriseres som arbejdshindrende.
Det er rettens opfattelse, at der er belæg for at imødekomme sagsøgtes påstand om, at kravet bør nedsættes med 50 %. Nedsættelse bør alene ske for så vidt an-går kravet om tabt arbejdsfortjeneste.
Retten finder således grundlag for at imødekomme sagsøgers påstand med et samlet beløb på 326.126,39 kr.
Da sagen har omhandlet både spørgsmål om ansvar og udmåling, bør sagsøger tildeles omkostninger beregnet på grundlag af størrelsen af det vundne beløb.
Sagsøgte pålægges endeligt at afholde udgifterne til egne vidner.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000,00 kr., af retsafgift beregnet af det vundne beløb med 9.500,00 kr. og af øvrige udgifter til sagsøgers vidner med 6.823,62 kr., i alt 66.323,20 kr. Sagsøger er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger kr. 326.126,39 med tillæg af procesrente af kr. 118.149,30 fra sagens anlæg samt af kr. 207.977,09 fra den 13. juli 2023.
Sagsøgte A/S skal til Mandatar Fagligt Fælles Forbund for Sagsøger betale sagsomkostninger med 66.323,20 kr.
22
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
2
Publiceret til portalen d. 10-10-2023 kl. 13:00
Modtagere: Sagsøger, Sagsøgte A/S, Advokat (H) Claus Hanghøj, Advokat (H) Søren Vagner Nielsen, Mandatar Fagligt Fælles Forbund, Retslægeråd Retslægerådet