Dom
HØJESTERETS
KENDELSE
afsagt torsdag den 4. december 2025
Sag BS-47265/2025-HJR
(1. afdeling)
Kærende 1, tidligere Indkærede 2
og
Kærende 2, tidligere Indkærede 1
(advokat Vagn Sanggaard Jakobsen for begge)
mod
FORS Spildevand Lejre A/S
(advokat Marie Bockhahn)
I tidligere instanser er truffet afgørelse af Fogedretten i Roskilde den 16. decem-ber 2024 (FS 22-9776/2023) og af Østre Landsrets 20. afdeling den 3. juni 2025 (B-230-25).
I påkendelsen har deltaget fem dommere: Oliver Talevski, Jan Schans Christensen, Kurt Rasmussen, Ole Hasselgaard og Søren Højgaard Mørup.
Påstande
Kærende 1, tidligere Indkærede 2 og Kærende 2, tidligere Indkærede 1, har påstået, at sagen nægtes fremme.
Indkærede, FORS Spildevand Lejre A/S, har påstået stadfæstelse.
Sagsfremstilling
Den 24. november 2023 anmodede FORS Spildevand Lejre fogedretten om at fo-retage udlæg hos Kærende 1, tidligere Indkærede 2 og Kærende 2, tidligere Indkærede 1 for 3.907,49 kr. med tillæg af renter og omkostninger. Beløbet angik ubetalt vandafledningsbi-
2
drag for 2022, idet FORS Spildevand Lejre havde opkrævet 10.526,45 kr., men alene modtaget 6.618,96 kr. fra Kærende 1, tidligere Indkærede 2 og Kærende 2, tidligere Indkærede 1.
Kærende 1, tidligere Indkærede 2 og Kærende 2, tidligere Indkærede 1 bestred, at de var forpligtet til at be-tale vandafledningsbidraget, og påstod sagen nægtet fremme, under henvis-ning til at den ubetalte del af opkrævningen angik vand udledt fra deres swim-mingpool til en nærliggende å gennem en regnvandsledning.
Den 16. december 2024 nægtede fogedretten at fremme sagen. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Det hedder i miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 1:
”Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter § 28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet.”
Det fremgår derudover af spildevandsbekendtgørelse nr. 532 af 27. maj 2024 § 3, nr. 1), at definitionen på spildevand er:
”Spildevand: Alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede arealer.”
Efter bekendtgørelsens § 3 nr. 7) er definitionen på spildevandsanlæg:
”Åbne og lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning el-ler behandling af spildevand mv. i forbindelse med udledning til vand-løb, søer eller havet, afledning til jorden eller anden form for bortskaf-felse.”
Efter bevisførelsen lægger fogedretten til grund, at swimmingpoolen blev etableret i 1973, og at Kærende 2 og 1, tidligere Indkærede 1 og 2 har været ejer og bruger af den si-den 1995. Efter Kærende 2's, tidligere Indkærede 1 forklaring lægger fogedretten derud-over til grund, at han i forbindelse med vedligeholdelse af poolen tøm-mer den for vand ca. hvert femte år, inden han udleder vandet via regn-vandskloakken til By 2 Å og genopfylder bassinet med vand fra sin udendørs vandhane.
Fogedretten lægger efter årsafregningerne endelig til grund, at det gen-nemsnitlige årlige vandforbrug af husspildevand på ejendommen, der betales vandafledningsafgift af er, 112 m3, hvorfor det omtvistede mer-forbrug for 2022 kan opgøres til 75 m3.
3
Det fremgår af byggetilladelsen, at kommunen oprindeligt kategorise-rede vandet som spildevand. Fogedretten finder det imidlertid tilstræk-kelig godtgjort, at Kærende 2 og 1, tidligere Indkærede 1 og 2 efterfølgende indgik en aftale med Lejre Kommune om udledning af det klorfri spildevand til den nærliggende å, fordi renseanlægget ikke kunne modtage og behandle en så stor mængde vand på en gang, og at han ikke blev opkrævet vandafled-ningsafgift heraf Vidne har bekræftet, at vandet var renset for klor ved udledningen, og Fors har ikke ved fremlæggelse af årsafregninger 2019-2021 modbevist, at ejendommen ikke tidligere er blevet opkrævet vandafledningsafgift afafledning af bassinvandet.
På den baggrund har Fors ikke dokumenteret, at det udledte bassin-vand var spildevand eller vand, der kunne sidestilles hermed, hvilket er afgørende for, om der kan opkræves vandafledningsafgift, jf. spilde-vandsbetalingslovens § 2a stk. 1.
Som anført af Kærende 2 og 1, tidligere Indkærede 1 og 2 bør Fors tilse anlægget og vandkvaliteten, når vandet er klorfrit, for at kunne afgøre, om der er tale om spildevand el-ler vand, der kan sidestilles hermed, før der kan påbegyndes opkræv-ning af vandafledningsbidrag heraf
På den baggrund tager fogedretten Kærende 2 og 1s, tidligere Indkærede 1 og 2 påstand til følge.
…”
Den 3. juni 2025 ophævede landsretten fogedrettens afgørelse og hjemviste sa-gen med henblik på foretagelse af udlæg. Af landsrettens afgørelse fremgår bl.a.:
”Ad spildevand og spildevandsanlæg
Det fremgår, som også anført af fogedretten, at kommunen i byggetilla-delsen af 27. april 1973 har kategoriseret vandet i swimmingpoolen som spildevand. Kommunen har dog ikke i byggetilladelsen forholdt sig til, hvordan vandet skulle afledes.
Det følger af § 2a, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1775 af 2. september 2021 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. (spil-devandsbetalingsloven), at der skal betales et årligt vandafledningsbi-drag for afledning til et spildevandsforsyningsselskab af spildevand, herunder filterskyllevand, kølevand og genanvendt tagvand, og at der endvidere skal betales vandafledningsbidrag for afledning af vand, der kan sidestilles med spildevand, herunder afværgevand.
For afledning af tag- og overfladevand, der ikke genanvendes, og vand fra omfangsdræn betales, jf. lovens § 2a, stk. 2, ikke afledningsbidrag.
4
Af forarbejderne til loven, jf. herved lovforslag L 182 af 3. februar 2000, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5, fremgår, at vandafledningsbi-draget af tekniske og økonomiske årsager er fastsat med udgangspunkt i vandforbruget uafhængigt af, hvad vandet anvendes til, ud fra en be-tragtning om, at den mængde vand, der forbruges, nogenlunde svarer til den vandmængde, der afledes igen som spildevand.
Det følger endvidere af § 4, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1393 af 21. juni 2021 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, at der ved spildevand forstås alt vand, der afledes fra be-boelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede arealer.
Landsretten lægger til grund som ubestridt, at der i 2022 er målt et sam-let vandforbrug på 187 m2 på ejendommens vandmåler med Målernr.. Vandafledningsbidraget skal derfor som udgangspunkt fast-sættes på baggrund af det samlede vandforbrug, da vandet ikke kan an-ses for omfattet af de i lovens § 2a, stk. 2, nævnte undtagelser. Efter ind-holdet af forarbejderne til loven sammenholdt med § 4, stk. 1, i den nævnte bekendtgørelse, finder landsretten desuden, at det afledte vand fra ejendommen i det hele må betragtes som spildevand eller vand, der kan sidestilles hermed, forudsat at det afledes til et spildevandsanlæg, jf. spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4.
På baggrund af det fremlagte matrikelkort … lægger landsretten til grund, at vandet fra ejendommens swimmingpool afledes via ejendom-mens regnvandskloak til et spildevandsledningsnet, som er ejet af Fors, og derfra videre ud i By 2 Å. Det følger af spildevandsbetalingslo-vens § 1, stk. 4, at der af ejere af fast ejendom kan opkræves bidrag for nødvendige udgifter til håndtering mv. af vand, der tilledes spilde-vandsforsyningsselskabets anlæg, og af § 4, stk. 7, i den dagældende be-kendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslo-vens kapitel 3 og 4 fremgår, at ved et spildevandsanlæg forstås såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning el-ler behandling af spildevand mv. i forbindelse med udledning til vand-løb, søer eller havet, afledning til jorden eller anden form for bortskaf-felse. Landsretten finder på den baggrund, at afledning af vandet via regnvandskloakken til Fors’ ledningsnet skal sidestilles med afledning til et spildevandsanlæg, jf. herved Højesterets kendelse af 26. marts 1998 gengivet i UfR 1998.705.
Vandafledningsbidraget skal derfor beregnes på baggrund af den mængde vand, der er registreret forbrugt på Målernr., uagtet
5
hvad vandet har været anvendt til og dets tilstand, og uanset at vandet delvist er afledt via ejendommens regnvandskloak.
Ad betalingsfritagelse
Det følger af spildevandsbetalingslovens § 2b, at spildevandsforsy-ningsselskabet efter en konkret vurdering og under nogle nærmere an-førte betingelser kan nedsætte eller fritage for betaling af vandafled-ningsafgift.
Kærende 2 og 1, tidligere Indkærede 1 og 2 har under sagens behandling i fogedretten gjort gældende, at der med en navngiven bygningsinspektør ved Lejre Kommune blev indgået en mundtlig aftale om betalingsfrihed for det vand, der med flere års mellemrum blev afledt fra swimmingpoolen til regnvandsklo-akken. En sådan aftale er ikke nærmere dokumenteret eller sandsynlig-gjort af Kærende 2 og 1, tidligere Indkærede 1 og 2, og landsretten må efter forklaringerne afgivet i by-retten lægge til grund, at aftalen heller ikke er registreret i kommunens akter.
Landsretten finder på den baggrund, at Fors har været berettiget til at opkræve vandafledningsbidrag af Kærende 2 og 1, tidligere Indkærede 1 og 2 svarende til det aflæste vandforbrug i 2022 på ejendommens vandmåler med Målernr.
Målernr..
Herefter og da landsretten lægger til grund som ubestridt, at de øvrige betingelser for at fremme sagen til udlæg efter retsplejelovens § 478, stk. 2, og gældsinddrivelseslovens § 1 b og § 11 er til stede, ligesom opgørel-sen af kravet ikke ses at være bestridt, ophæver landsretten fogedret-tens kendelse om at nægte sagen fremme og hjemviser sagen til foged-retten med henblik på foretagelse af udlæg i overensstemmelse med på-standen nedlagt af FORS Spildevand Lejre A/S.”
Kærende 1, tidligere Indkærede 2 og Kærende 2, tidligere Indkærede 1 betalte den 18. juni 2025 det vandaf-ledningsbidrag, som sagen vedrører, med tillæg af renter og omkostninger. Ef-ter anmodning fra FORS Spildevand Lejre sluttede fogedretten den efterføl-gende dag sagen og fastsatte sagsomkostninger.
Retsgrundlag
§ 1, stk. 3, § 2 a, stk. 1, 2 og 4 (oprindeligt stk. 3), og § 2 b i lov om betalingsreg-ler for spildevandsforsyningsselskaber mv. (spildevandsbetalingsloven) lyder således:
”§ 1 …
Stk. 3. Loven fastsætter regler om betaling for afledning til spildevands-forsyningsselskabers anlæg. Loven finder endvidere anvendelse på be-
6
taling for afledning til spildevandsanlæg etableret efter § 7 a og for be-taling til fælles, obligatoriske ordninger for tømning og bortskaffelse af humane affaldsprodukter, slam og spildevand fra samletanke og bund-fældningstanke samt for betaling for udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg, som er ejet af andre end spildevandsforsynings-selskabet.
…
§ 2 a. For afledning til et spildevandsforsyningsselskab af spildevand, herunder filterskyllevand, kølevand og genanvendt tagvand, betales et årligt vandafledningsbidrag, jf. dog stk. 2 og § 2 b. Der betales endvi-dere vandafledningsbidrag for afledning af vand, der kan sidestilles med spildevand, herunder afværgevand, jf. dog § 2 b.
Stk. 2. For afledning af tag- og overfladevand, der ikke genanvendes, terrænnært grundvand, og vand fra omfangsdræn betales ikke vandaf-ledningsbidrag.
…
Stk. 4. Vandafledningsbidraget fastsættes med udgangspunkt i vandfor-bruget og i overensstemmelse med § 3, stk. 1 og 2. Hvor vandmåler kræves, beregnes bidraget ud fra det målte vandforbrug. Spildevands-forsyningsselskabet kan give adgang til, at bidrag fastsættes ud fra det målte forbrug, selv om vandmåleren er opsat uden krav herom. I andre tilfælde fastsættes bidraget efter et skønnet vandforbrug. Det skønnede forbrug kan for boligenheder ikke overstige 170 m³ pr. år, jf. dog § 7 b, stk. 1.
…
§ 2 b. Efter en konkret vurdering kan spildevandsforsyningsselskabet nedsætte eller fritage for betaling af vandafledningsbidrag for tilledning af vand fra afværgepumpninger til et spildevandsforsyningsselskab, så-fremt tilledningen af afværgevandet giver anledning til færre omkost-ninger for spildevandsforsyningsselskabet end tilledning af almindeligt spildevand, og når samfundsmæssige og miljømæssige hensyn taler herfor.
Stk. 2. Efter en konkret vurdering kan spildevandsforsyningsselskabet nedsætte betalingen af vandafledningsbidrag for tilledning af filterskyl-levand og kølevand til spildevandsforsyningsselskabets anlæg, såfremt tilledningen af filterskyllevandet eller kølevandet giver anledning til færre omkostninger for spildevandsforsyningsselskabet end tilledning af almindeligt spildevand, og når miljømæssige hensyn taler herfor.
7
Stk. 3. Efter en konkret vurdering kan spildevandsforsyningsselskabet nedsætte eller fritage for betaling af vandafledningsbidrag for regnvand opsamlet i VA-godkendte anlæg, hvis det opsamles og anvendes i over-ensstemmelse med regler fastsat i medfør af lov om vandforsyning. Re-duktion og fritagelse for vandafledningsbidrag i denne situation kan ske, når miljømæssige hensyn taler herfor.”
§ 2 a blev indsat ved lov nr. 342 af 17. maj 2000. Af forarbejderne til bestemmel-sen fremgår bl.a. (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, lovforslag nr. L 182, s. 5212):
”Til nr. 5
Der foreslås indsat to nye bestemmelser, der samlet regulerer kommu-nalbestyrelsens opkrævning af det årlige vandafledningsbidrag.
Forslaget til § 2 a indeholder bestemmelser, der foreslås indført som følge af anbefalinger fra Vandafledningsbidragsudvalget, og bestem-melser, der videreføres stort set uforandret fra den gældende lov. Med forslaget til § 2 a, stk. 1, fastlægges lovens hovedregel for betaling af vandafledningsbidrag. Der skal således betales vandafledningsbidrag for alt spildevand og vand, der tilledes det offentlige spildevandsanlæg. Forslaget er en videreførelse af lovens forudsatte udgangspunkt fra ho-vedlovens vedtagelse i 1987.
Med bestemmelsen præciseres endvidere i overensstemmelse med den gældende praksis på området, at der betales for alt vand, der tilledes til det offentlige spildevandsanlæg, også selvom tilledningen af vandet sker, uden at der er tale om en permanent fysisk tilslutning, og uden at der nødvendigvis har været tale om et forbrug af vandforsyningsvand. Et eksempel på denne form for tilledning kan være en midlertidige af-værgepumpning af forurenet grundvand.
Loven har ikke tidligere indeholdt regulering af spørgsmålet om tilled-ning af vand uden fysisk tilslutning. I overensstemmelse med princip-pet "forureneren betaler" har det dog fra hovedlovens vedtagelse i 1987 været lovens forudsatte udgangspunkt, at der skulle betales for alt vand, der tilledes det offentlige spildevandsanlæg.
Loven ønskes præciseret på dette punkt som konsekvens af Vandafled-ningsbidragsudvalgets anbefaling af, at kommunalbestyrelsen skal kunne fritage eller nedsætte betalingen af vandafledningsbidrag for af-ledning af vand fra afværgeboringer, jf. forslag til den nye bestemmelse i § 2 b. Forslaget til § 2 a, stk. 2, er en undtagelse fra lovens hovedregel,
8
jf. lovforslagets § 2 a, stk. 1, om at der skal betales vandafledningsbi-drag for alt spildevand og øvrigt vand, der tilledes det offentlige spilde-vandsanlæg.
Med forslaget til § 2 a, stk. 2, skal der således ikke betales vandafled-ningsbidrag for afledning af tag- og overfladevand samt vand fra om-fangsdræn.
Bestemmelsen er en præcisering af den gældende administrative prak-sis. Baggrunden for den administrative praksis er, at det er vanskeligt at måle vandmængden i forbindelse med afledningen af tag- og overflade-vand samt vand fra omfangsdræn. Af hensyn til reguleringens enkelt-hed samt de betydelige praktiske komplikationer, der ville være ved at skulle medtage afledningen af disse typer vand i beregningen af vand-afledningsbidraget, er det valgt at udelade tag- og overfladevand samt vand fra omfangsdræn fra beregningsgrundlaget for vandafledningsbi-draget.
Forslaget til § 2 a, stk. 3, er en videreførelse af den gældende lovs § 2, stk. 3.
Det er som ovenfor nævnt lovens forudsatte udgangspunkt, at der skal betales for alt spildevand og øvrigt vand, der tilledes det offentlige spil-devandsanlæg, medmindre andet fremgår af loven.
Af tekniske og økonomiske årsager er det imidlertid ikke muligt at måle på afledningen fra samtlige ejendomme. Det er derfor bestemt, at vand-afledningsbidraget skal afregnes efter vandforbruget.
Lovens hovedfordelingskriterium er vandforbruget. Kriteriet er valgt ud fra hensynet om at sikre enkle regler og ud fra en betragtning om, at den mængde vand, der forbruges i en ejendom, nogenlunde svarer til den vandmængde, der afledes igen som spildevand.”
§ 1, stk. 3, er senest ændret ved lov nr. 2210 af 29. december 2020. Af forarbej-derne til bestemmelsen fremgår (Folketingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag nr. L 98, s. 33):
”Til nr. 1
Spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 3, fastsætter lovens anvendelses-område. Efter 1. pkt. fastsætter loven regler om betaling for afledning til spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg.
9
§ 2 b, stk. 2, omhandler nedsættelse af betalingen af vandafledningsbi-drag for tilledning af filterskyllevand og kølevand til spildevandsforsy-ningsselskabets spildevandsanlæg.
§ 7 b, stk. 1, vedrører målerdata og finder anvendelse på ejere af ejen-domme, der er tilsluttet eller kontraktligt tilknyttet et spildevandsforsy-ningsselskabs spildevandsanlæg.
Det foreslås i § 1, stk. 3, 1. pkt., § 2 b, stk. 2, og § 7 b, stk. 1, at ændre »spildevandsanlæg« til: »anlæg«.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede æn-dring af formuleringen af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter der fremover ikke sondres mellem, om spildevandsforsyningsselskaberne benytter sig af spildevandsanlæg (i spildevandsbekendtgørelsens forstand) eller andre anlæg i forhold til indregning af omkostninger i spildevandsforsyningsselskabernes tak-ster. Det er ikke hensigten med den foreslåede ændring under § 1, nr. 2, at ændre rækkevidden af andre bestemmelser i loven. For at undgå tvivl foreslås det dog at ændre »spildevandsanlæg« til »anlæg« i en række bestemmelser, der omtaler tilslutning, afledning eller tilledning til et spildevandsforsyningsselskabs spildevandsanlæg, og hvor det ikke kan udelukkes, at tilslutningen i visse tilfælde konkret kunne ske til et anlæg, som ikke er et spildevandsanlæg i spildevandsbekendtgø-relsens forstand, men som indgår i spildevandsforsyningsselskabets håndtering af spildevand, jf. også lovforslagets § 1, nr. 2 og 6, og be-mærkningerne hertil.”
Anbringender
Kærende 1, tidligere Indkærede 2 og Kærende 2, tidligere Indkærede 1 har anført navnlig, at de har retlig
interesse i kæresagen. De har betalt det udestående beløb for at afværge yderli-gere omkostninger, men vil kræve beløbet tilbagebetalt, i det omfang de får medhold i kæresagen.
Reglerne om betaling af vandafledningsbidrag forudsætter, at der er udledt for-urenet vand, da bidraget udspringer af, at der foretages en form for behandling af det pågældende vand. Det må derfor være en forudsætning for, at der skal betales vandafledningsbidrag, at der foretages en form for behandling af vandet i form af rensning eller lignende.
De har ikke udledt forurenet vand. Swimmingpoolen blev renset med klor, som var fordampet inden udledning af vandet til åen. Der blev ikke foretaget andre former for behandling af vandet. Der er således ikke tale om spildevand.
10
Vandet fra swimmingpoolen er blevet afledt via regnvandsledningen og ikke via spildevandsledningen, og det er klart blevet tilkendegivet over for dem, at vandet ikke måtte ledes ud med spildevandet, idet rensningsanlægget er under-dimensioneret.
Der er ubestridt ikke tidligere – heller ikke over for tidligere ejere – blevet op-krævet vandafledningsbidrag for vand udledt fra swimmingpoolen. Der har si-den etableringen af swimmingpoolen været en aftale om fritagelse for bidrag vedrørende vand fra poolen. Denne aftale om betalingsfrihed kan ikke ensidigt fraviges.
FORS Spildevand Lejre A/S har anført navnlig, at Kærende 1, tidligere Indkærede 2 og Kærende 2, tidligere Indkærede 1
Kærende 2, tidligere Indkærede 1 ikke har retlig interesse i kæresagen, der angår, om sagen skal fremmes til inddrivelse, eftersom de har indfriet den opkrævning af vandafled-ningsbidrag, som sagen vedrører.
Ejendomsejere skal betale vandafledningsbidrag, uanset hvad vandet har været brugt til. Der skal således betales et årligt vandafledningsbidrag for afledning af spildevand til et spildevandsforsyningsselskab. Bidraget fastsættes med ud-gangspunkt i vandforbruget, jf. spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 1 og 4.
Det fremgår af forarbejderne og vejledningen til spildevandsbetalingsloven, at man beregner afledningen på baggrund af vandforbruget, fordi det af tekniske og økonomiske årsager ikke er muligt at måle på afledningen fra samtlige ejen-domme. Kriteriet er valgt ud fra en betragtning om, at den mængde vand, der forbruges i en ejendom, nogenlunde svarer til den vandmængde, der afledes igen som spildevand.
Det er ikke en betingelse for opkrævning af vandafledningsbidrag, at det vand, der afledes til spildevandsnettet, er forurenet. Det vil indebære omfattende krav til målinger mv. og dermed øget ressourceforbrug og administration for spilde-vandsselskaber i strid med hensigten bag reglerne, hvis Kærende 1, tidligere Indkærede 2 og Kærende 2's, tidligere Indkærede 1 synspunkt følges. Det er heller ikke en betingelse for op-krævning af bidrag, at der foretages en rensning af det vand, der afledes til spil-devandsselskabets anlæg.
Efter spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 1, kan der opkræves bidrag for vand, der ledes til spildevandsforsyningsselskabets anlæg. Ved et spildevands-anlæg forstås såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand mv. i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet, afledning til jorden eller anden form for bortskaffelse, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 3, nr. 7. En kloakledning, der alene afleder spildevand, men ikke foretager en rensning, er således omfattet af definitionen.
11
Det forhold, at vandet fra swimmingpoolen afledes til en regnvandsledning, er derfor ikke afgørende.
Den omstændighed, at der ikke tidligere er opkrævet vandafledningsbidrag for det vand, som afledes fra swimmingpoolen, indebærer ikke, at der ikke kan op-kræves vandafledningsbidrag. Der er ikke indgået en aftale om fritagelse for be-talingspligten med FORS Spildevand Lejre, og det er ikke godtgjort, at der skulle være indgået aftale herom med Lejre Kommune. En sådan aftale er under alle omstændigheder i strid med opkrævningssystemet i spildevandsbetalings-loven.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagen angår, om Kærende 1, tidligere Indkærede 2 og Kærende 2, tidligere Indkærede 1 skal betale vandaf-ledningsbidrag for vand, der er udledt fra deres swimmingpool til en å via en ledning, som tilhører FORS Spildevand Lejre A/S. Vandafledningsbidraget er opgjort på grundlag af Kærende 1, tidligere Indkærede 2 og Kærende 2's, tidligere Indkærede 1 vandfor-brug.
Uanset at Kærende 1, tidligere Indkærede 2 og Kærende 2, tidligere Indkærede 1 efter landsrettens ken-delse har betalt det omtvistede beløb, finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at afvise sagen som følge af manglende retlig interesse. Der er herved lagt vægt på, at tvisten om betalingsforpligtelsen stadig består, og at en afvisning ville afskære Højesteret fra at afgøre det principielle spørgsmål om fortolkning af spildevandsbetalingsloven.
Spildevandsbetalingsloven fastsætter regler om betaling for afledning til spilde-vandsforsyningsselskabers anlæg, jf. lovens § 1, stk. 3.
Efter § 2 a, stk. 1, betales et årligt vandafledningsbidrag for afledning til et spil-devandsforsyningsselskab af spildevand og vand, der kan sidestilles hermed, med de undtagelser, der fremgår af § 2 a, stk. 2, og af § 2 b.
Vandafledningsbidraget fastsættes ifølge § 2 a, stk. 4, med udgangspunkt i vandforbruget.
Det fremgår af forarbejderne, at vandforbruget er valgt som hovedfordelings-kriterium for at sikre enkle regler og ud fra en betragtning om, at den mængde vand, der forbruges i en ejendom, nogenlunde svarer til den vandmængde, der afledes igen som spildevand (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, lovforslag nr. L 182, s. 5212).
Der er ikke holdepunkter i loven eller dens forarbejder for, at det er en betin-gelse for, at der skal betales vandafledningsbidrag, at vandet er forurenet, eller at vandet renses, og der sondres ikke mellem, om vand afledes til spildevands-
12
anlæg eller andre anlæg (Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, lovforslag nr. L 98, s. 33).
Da Kærende 1, tidligere Indkærede 2 og Kærende 2, tidligere Indkærede 1 er blevet opkrævet vandafled-ningsbidrag på grundlag af deres vandforbrug, og da de har udledt vandet fra deres swimmingpool til FORS Spildevand Lejres anlæg, finder Højesteret, at det følger af § 2 a, stk. 1, jf. stk. 4, at Kærende 1, tidligere Indkærede 2 og Kærende 2, tidligere Indkærede 1 skal betale det opkrævede vandafledningsbidrag.
Højesteret tiltræder, at det ikke er godtgjort, at Kærende 1, tidligere Indkærede 2 og Kærende 2, tidligere Indkærede 1 har indgået en aftale om, at de ikke skal betale bidrag af vandforbrug ved udledning af vand fra swimmingpoolen. Der er i øvrigt ikke hjemmel i spil-devandsbetalingsloven til at fritage Kærende 1, tidligere Indkærede 2 og Kærende 2, tidligere Indkærede 1 for at betale bidrag af det omhandlede vandforbrug.
Højesteret finder på den baggrund, at det var med rette, at landsretten be-stemte, at sagen skulle hjemvises med henblik på foretagelse af udlæg.
THI BESTEMMES:
Det var med rette, at landsretten bestemte, at sagen skulle hjemvises med hen-blik på foretagelse af udlæg.
Landsrettens omkostningsafgørelse stadfæstes.
I kæreomkostninger for Højesteret skal Kærende 1, tidligere Indkærede 2 og Kærende 2, tidligere Indkærede 1 inden 14 dage efter denne kendelses afsigelse betale 8.000 kr. til FORS Spildevand Lejre A/S.
Sagsomkostningsbeløbene skal betales inden 14 dage fra afsigelsen af denne hø-jesteretskendelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 04-12-2025 kl. 12:00
Modtagere: Advokat (H) Marie Bockhahn, Advokat (H) Vagn Sanggaard Jakobsen