Dom
UDSKRIFT AF DOMBOGEN
FOR
GRØNLANDS LANDSRET
D O M
afsagt af Grønlands Landsret den 30. januar 2025 i ankesag
Sagl.nr. K 197/24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født Dato 1988
Advokat Marie Louise Frederiksen
Sermersooq Kredsret afsagde dom i 1. instans den 2. september 2024 (kredsrettens sagl.nr. KS-SER-997/2024).
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse.
Tiltalte har påstået frifindelse.
Domsmænd
Sagen har været behandlet med domsmænd.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne 1 og Vidne 3 har i det væsentlige forklaret for landsretten som i første instans. Forklarin-gen afgivet i kredsretten af Vidne 2 er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 558, stk. 2.
Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at han ikke kunne se Forurettedes ansigtsud-tryk den pågældende aften, da lyset var slukket, men hun var glad for, at han kom, og kram-mede tilbage, da de lå under dynen. Hendes kropssprog var som sædvanligt, og han mindes ikke, at hun rystede. Det ville han sikkert have bemærket. Der var ikke helt mørkt i værelset. Han kan ikke rigtigt huske, hvad der foregik, ud over at de talte lidt og havde sex, hvorefter han ”smuttede” . Han kunne mærke på hende, at hun blev opstemt, da de rørte hinanden på
2
intime steder, og derfra udviklede det sig til samleje. Der gik nok 10 til 20 minutter, fra han kom, til de havde samleje. Han fornemmede ikke, at hun ikke ville have samleje, da hun ikke sagde det, men hun sagde heller ikke, at hun ville have sex.
Han husker ikke detaljerne, da de rørte ved hinanden, men han mener, at hun rørte hans penis eller i hvert fald i området deromkring.
Da han ville have analt samleje, svarede hun med benægtende lyde, og de fortsatte med vagi-nalt samleje. Han var ikke skuffet, da hun ikke ville have analsex, og hun sagde derefter ikke nej til vaginalsex.
Hvis hun havde sagt nej til sex den pågældende dag, ville de ikke have haft sex, men han troede, at hun ville have sex på grund af de berøringer og den ømhed, som de begge viste forud for samlejet. Han har ikke holdt hende fast under samlejet.
Hvis hun ikke ville have sex, plejede hun at sige det. Det gjorde han også, hvis han ikke ville have sex. De havde flere gange sagt til hinanden, herunder når de lå i sengen, at de skulle stoppe med at have sex og ikke skulle ses, da han var i et fast forhold, men alligevel fortsatte de med at have sex og kunne ses dagen efter en sådan aftale. Da de endeligt gjorde det forbi med hinanden, foregik på samme måde som tidligere.
Han ville ikke være i tvivl, hvis Forurettede med sit kropssprog viste, at hun ikke ville have sex. Forurettede kunne sige nej både med sit kropssprog og verbalt. De havde generelt mange former for sex i mange forskellige stillinger og mange steder i huset. De havde også hård sex. De kunne begge være bestemmende, når de havde sex, men de holdt ikke hinanden med tvang. Forurettede stønnede ofte, når de havde sex, men om hun gjorde det den 19. januar 2024, husker han ikke.
Efter samlejet den 19. januar 2024 talte de lidt sammen. Hun plejede at følge ham til døren, men han husker ikke, om hun gjorde det denne aften. Han tog derefter nok hjem for at lufte sin hund. Han vidste ikke, at Forurettede skrev til veninderne, da han var der.
Opkaldet den 22. januar 2024 husker han ikke nærmere, men det handlede om Forurettede. Han tror ikke, at de talte om episoden den 19. januar 2024, og han husker ikke noget om en und-skyldning. Han ville have kunnet huske, hvis hun havde sagt, at han havde optrådt grænse-overskridende. Undskyldningen, som han forklarede om i kredsretten, var det kys, som de udvekslede sidst de sås. Han mindes ikke, at de da talte om den 19. januar 2024, men han ville have kunnet huske, hvis hun havde udtrykt ubehag ved det, der var sket.
3
Han ved ikke, hvorfor Forurettede har anmeldt ham, men hun kan ikke have følt sig voldtaget, da de stoppede med analsex, så snart hun sagde fra i forbindelse med, at han førte sin penis hen mod hendes anus uden at indføre den. De har haft analsex rigtig mange gange tidligere.
Han blev chokeret, da han efter at være kommet på Arbejdsplads 1 blev konfronteret med anmeldelsen, og det blev aftalt, at han skulle afhøres dagen efter. Han havde det forfær-deligt i tiden efter anmeldelsen. Han ved som Stilling 1, at det er ulovligt at have sex uden samtykke.
Forurettede har supplerende forklaret bl.a., at
4
5
Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at hun ikke, før de mødte Forurettede den 19. januar 2024, vidste, hvad Forurettede ville fortælle. Hun tog blot med hjem til Forurettede, da hun havde trænet med Vidne 2. Da de ankom, kunne hun mærke på Forurettede, at hun ikke havde det godt, og så fortalte Forurettede, at der var sket noget forfærdeligt, og at hun ikke havde det godt. Til sidste sagde hun, at hun var blevet voldtaget, men gik ikke i detaljer. Hun tror, at Forurettede brugte ordet voldtaget. Det virkerede sandt, og Forurettede græd. Forurettede fortalte først et par aftener senere, hvad der var sket. Da sagde hun, at hun var blevet voldtaget analt. De sagde til Forurettede, at det skulle anmeldes til politiet, men husker ikke, hvad Forurettede svarede.
Vidne 3 har supplerende forklaret bl.a., at Forurettede fortalte om hændelsen den 19. ja-nuar 2024, da de to gik en tur i bymidten nogle dage senere. De var indtrykket, at det var impulsivt, at Forurettede fortalte hende om hændelsen. Hun havde, så vidt hun husker, ikke da set eller talt med Forurettede, i tiden efter den 19. januar 2024.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at der rettelig gik 6 uger af suspensionen, inden han startede hos Arbejdsplads 3, hvor han er i lære. Han er meget glad for lærepladsen. Han er stadig sammen med sin kone. Sagen er meget hård ved ham, og han har talt med en psykolog. Han har aldrig tidligere været sigtet og vil gerne have, at alt går retfær-digt til. Han kan ikke lade være med at påtale andres eventuelle dårlige opførsel.
6
Landsrettens begrundelse og resultat
To voterende udtaler:
Også efter bevisførelsen for landsretten finder vi efter Forurettedes sikre og tro-værdige forklaring, herunder om, at hun sagde fra, da tiltalte forsøgte et analt samleje, at han herefter stoppede, men at han efterfølgende gennemførte samleje både analt og vaginalt med hende, at det er godtgjort, at tiltalte har haft samleje med hende uden hendes samtykke som beskrevet i tiltalen.
Vi har herved også lagt vægt på sagens øvrige omstændigheder, herunder til dels tiltaltes forklaring om, at han tror, at Forurettede nok forud skrev, at de måske ikke skulle have sex, og at han forklarede, at da han ville have analt samleje, og hun svarede med benægtende lyde, fort-satte med vaginalt samleje, som hun ikke sagde nej til.
En voterende udtaler:
Jeg finder det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1.
Efter stemmeflertallet er tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, jf. retsple-jelovens § 106, stk. 1.
Af de grunde, som kredsretten har anført, findes foranstaltningen passende udmålt, og der er efter forholdets karakter ikke grundlag for at gøre foranstaltningen betinget.
Godtgørelsen for tort findes passende udmålt.
Landsretten stadfæster derfor kredsrettens dom.
T H I K E N D E S F O R R E T:
Kredsrettens dom stadfæstes.
Statskassen betaler sagens omkostninger.
Dommer 2