Dom
KØBENHAVNS BYRET
DOM
afsagt den 2. februar 2023
Sag BS-10896/2020-KBH
Alm. Brand Forsikring A/S
(advokat Jan Wittenborn)
mod
Ankestyrelsen
(Advokatfuldmægtig)
Biintervenient.
(advokat Laura Tholstrup)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 6. marts 2020.
Sagen drejer sig om erstatning i anledning af erhvervsevnetab efter en arbejdsskade, som Biintervenient blev påført den 15. marts 2011.
Alm. Brand Forsikring A/S har nedlagt følgende påstand:
Principalt:
Ankestyrelsen skal anerkende, at Biintervenients erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden den 15. marts 2011 er mindre end 15%, med virkning fra 23. oktober 2017.
Subsidiært:
2
Ankestyrelsen skal anerkende, at Biintervenients erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden den 15. marts 2011 er 15%, med virkning fra 23. oktober 2017.
Mere subsidiært:
Ankestyrelsen skal anerkende, at Biintervenients erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden den 15. marts 2011 er 20%, med virkning fra 23. oktober 2017.
Ankestyrelsen har nedlagt påstand om frifindelse.
Overfor sagsøgers subsidiære og mere subsidiære påstande har Ankestyrelsen påstået hjemvisning.
Biintervenienten har udtalt sig til støtte for den af Ankestyrelsen nedlagte på-stand om frifindelse og har tillige nedlagt påstand om, at biintervenienten til-kendes sagsomkostninger, jf. Retsplejelovens § 252, stk. 4.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår, at Biintervenient den 15. marts 2011 var udsat for en skade i forbindelse med sit arbejde.
Om forudgående sygdomme fremgår blandt andet af patientjournaludskrift fra den 31. august 2007:
”…
29 årig mand med adipositas ønsker gastri banding.
H: 1.83 vægt: 152 kg BMI: 45,3 2001 +2003 forsøgt vægttab via besøg på ophold øer feriecenter -. Tabte sig 42 kg. Men har taget det hele på igen. Nu tiltagende smerter i knæ + lænd. Ønsker at blive taget betragtning m.h.t. gastrit banding. Intet misbrug.
…” .
Af ambulantnotat fra den 28. juli 2008 fra Århus Amtssygehus fremgår: ”…
Pt. Arbejder som blikkenslager. Har ikke tidligere haft psykiske problemer. Ej heller hjertekarsygdomme eller diabetes. Angiver problemer med ryg og knæ pga. overvægt. Højde 181 cm. Vægt 153,2 kg. MBI 46.
…” .
Om symptomer efter skaden den 15. marts 2021 fremgår blandt andet af pa-tientjournalen i notat fra egen læge den 18. marts 2021:
3
”…
Lændehold under arbejde den 15.3.11. Skulle løfte vandvarmer. Fik pludselig smertejag lavt i lænden. Fortsat smerter bag højre skulder sv til øverste del af lændecolumna. Obj Ømhed til ve for Li. Ømhed ved springinftest i samme om-råde. Ikke ømhed omkring højre skulderblad.
Det tyder på muskelfiberbrist.
Vi ser an- kommer igen ved fortsatte sympt.
…” .
I journalnotat den 26. april 2011 er anført:
”…
Fortsat lændesmerter højt lumbalt. Henv rtg.
…”
Den 29. april 2011 anmeldte Biintervenients arbejdsgiver tilska-dekomsten til Alm. Brand Forsikring A/S. Det blev oplyst, at skadens art var forstuvninger og forstrækninger og at skaden var i ryg, herunder hvirvelsøjle og ryghvirvler. Den forventede uarbejdsdygtighed blev oplyst til 1-3 dage. Om forløbet blev oplyst:
”…
1)Flytning af varmtvandsbeholder. 2) En kollega skubber varmtvandsbeholder, Biintervenient tager imod. 3) Varmtvandsbeholderen er tungere end beregnet og Biintervenient får et vrid i ryggen.
…” .
Af journalnotat vedrørende henvisning til røntgen af 26. april 2011 fremgår ”…
Anamnese:
Forløftningstraume 15/3, siden haft smerter sv. T. den thoracolumbale over-gang. Thoracal-columna kyfotisk. Scheuermann? Andet?.
…” .
Af billeddiagnostisk Epikrise af 4.maj 2011 fremgår:
”…
Røntgen af columna thoracolumbalis:
Der ses en lav torakal morbus Scheurmann med kileformede og forlængede cor-pora svarende til Th7, Th8, Th9, Th10 og Th11. I samme område er der Schmorl-ske impressioner. På nederste forkant af Th11 ses følger efter mangelfuld kant-listehæftning med afrundet og skleroseret corpuskant. Der er ingen sammen-fald og intervertebralrum vurderes normale. Der er enkelte små osteofytter på flere corpuskanter torakalt samt på øverste forkant af L1. Facetled og sacroilia-caled er normale og der er ingen spondylolistese.
Konklusion:
4
Lav torakal morbus Scheurmann.
Spondylosis deformans columna thoracolumbalis levi gradu.
…” .
Herefter fremgår af jorunalnotat den 6. maj 2021:
”…
Henv. Fys. Schuermann sv.t. 5 hvirvler lavt thoracalt.
…” .
Af statusattest fra egen læge den 1. juli 2017 fremgår:
”…
Hermed bekræftes, at Biintervenient lider af recidiverende rygsmerter, som nu er ved at udvikle sig til kroniske rygsmerter. Biintervenient er overvægtig, og har tungt arbejde som smed.
Røntgen har vist, at Biintervenient har en udstrakt MB Scheurmann strækkende sig over 5 hvirvler lavt thoracalt.
Rtg-svar vedlagt.
Der er ikke længere effekt af fysioterapi. Får ondt i ryg ved selv mindre belast-ninger nu. Er henvist til rheumatolog, har fået en tid den 17/8. Udover vægttab, fysioterapi og træning har jeg ingen behandlingsforslag. Prognosen må beteg-nes som dårlig. Vil med al sandsynlighed få forværring af fortsat smedearbejde med mange tunge løft.
Frarådes fremover tungere fysisk arbejde.
Biintervenient har nu varigt behov for at skåne ryggen.
…” .
I lægeerklæring fra egen læge til Alm. Brand Forsikring A/S dateret den 26. juli 2011 fremgår blandt andet, at diagnosen var akut lændehold, at der var fortsatte ryg/lændesmerter, at der var myogene smerter, øget kyfose, at der var tale om kroniske smerter, at skadelidte havde været sygemeldt i flere perioder siden løf-teskaden, og at han nu var sygemeldt i 6 uger, at han ikke kunne løfte på grund af dårlig ryg, og at han ikke måtte udføre løftearbejde, at han havde svær Sch-eurmannn svarende til 5 hvirvler, og at der blev overvejet revalidering.
…” .
Den 18. august 2011 påbegyndte skadelidte behandling på Rermatologisk Speci-allægeklinik efter henvisning fra egen læge. Af journalnotat fra klinikken frem-går:
”…
Nuværende:
Den 5/3-2011 greb pt 280 kg tung vandvarmer, da den var ved at falde. Fik med det samme ondt thoracaldelen af ryggen med udstråling til hø. skulder. Be-gyndte få dage efter fysioterapi, øvelser og massage. Efter 1 mdr ingen smerter i skulderen. Føler kun effekt under øvelserne, men efterfølgende uændrede rygs-merter. Når pt. hænger i ribbe forsvinder smerterne helt, men er straks tilbage
5
når pt er nede igen. Forværres ved fysisk aktivitet og belastning, bare det at klippe hæk eller løfte en af børnene.
Smerterne værst om morgenen. Vågner ikke med smerter om natten.
Rtg. Af columna har vist lavt thoracal Scheuermann.
…
Almene symptomer og/eller metaboliske sygdomme: har overvægt. Har altid vejet for meget. Har været på kurophold hvor pt tabte sig fra 178 kg til 128 kg. Har taget ca 10 kg på siden traumet.
…
Objektivt:
Ernæringstilstand over middel.
Columna med pæn bevægelighed. Ømhed ved perkussion test omkring Th 9 til 10. Og ligeledes ømhed ved springing eller fjedringstest. Ingen myogen ømhed i øvrigt.
Underekstremiteten upåfaldende, gode kraftforhold. Har valgusknæ.
Vurdering:
Forløftningstraume i marts måned vedvarende smerter lavt torakalt. Røntgen har ikke vist fraktur. Anbefaler pt. fokus på vægttab og styrkelse af truncus muskulaturen. Pt.har overvejelser om at blive faglærer. så han stadig kan bruge sit fag. men skal supplere sin uddannelse og det kan meget vel vise sig at være en god ide, idet der på nuværende tidspunkt ikke har været bedring gennem mange måneder.
Pt. trænet cirka hver anden dag og går til fysioterapi en gang om ugen og føler ikke det giver det helt store.
Plan:
Recipe MR skanning af columna thoracalis.
…” .
I spørgeskema dateret den 25. august 2011 har skadelidte om skaden selv udtalt blandt andet, at han ikke før skaden havde haft lignende symptomer, at han har varige følger, at han som følge af skaden har gener, når han løfter eller bukker sig, at han har været sygemeldt til og fra den 15. marts 2011, og sygemeldt fuld tid de sidste 8 uger, at han ikke kan genoptage sit arbejde på grund af smerter.
Af speciallægeepikrise af 9. september 2011 fra Reumatologisk Speciallægekli-nik om behandling, der blev afsluttet den 9. september 2011 fremgår: ”…
EPIKRISE:
Møder mhp. svar på MR-skanning der lavet både columna lumbalis og thoracalis hvor man finder her en morbus Scheuennann midt-lavt torakalt. Discusdegeneration på L1 /L2 men ellers helt normale forhold.
Anbefaler pt. at arbejde med ergonomi. styrkelse af muskulaturen i hele truncus og
arbejde for vægttab.
6
Har nu haft ret konstante smerter gennem de sidste halve år men føler ikke der er nogen bedring og han har en plan om at blive fagskolelærer og opgive smed til et som praktisk udøvende og jeg synes det lyder som en rigtig god ide. så han kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Afsluttes herfra
…” .
Fra Reumatologisk Speciallægeklinik blev herefter sendt en statusattest til Job-centeret, hvor man oplyste, at tilstanden var stationær, at patienten vedvarende ville have skånebehov, og at det ville være fint at arbejdsprøve patienten i en funktion uden løft og med mulighed for varierede arbejdsstillinger.
Af vurderingen fra Jobcenteret af 11. september 2011 fremgår:
”…
Vurdering:
33-årig mand uddannet VVS-montør, der efter arbejdsskade i marts 2011 har udviklet nærmest kroniske rygsmerter med forværring selv ved mindre belast-ning trods behandling i form af fysioterapi, træning og vægttab. Der er konsta-teret en Mb. Scheuermann samt forandringer svarende til bindskiverne niveau Ll og L2.
Tilstanden vurderes stationær og der kan ikke peges på nogen behandling, der vil bedre funktionsevnen markant i forhold til arbejdsmarkedet. Det vurderes ingenlunde realistisk og ej heller hensigtsmæssigt, at Biintervenient genoptager sit tidligere erhverv. Ordinær beskæftigelse synes at være muligt betinget af, at de relevante skånehensyn, som tidligere anført, respekteres.
Det er den samlede socialfaglige vurdering, at Biintervenient ikke kan vende tilbage til sit hidtidige erhverv som VVS-montør, ej heller via sociale foranstaltninger eller behandlingsmæssige tiltag. Der vurderes ikke at være behov for en arbejds-prøvning, idet det ifølge lægelig vurdering hverken er realistisk eller hensigts-mæssigt med fysisk belastende arbejde. Det vurderes, at der er behov for en omskoling i form af en revalideringsmæssig indsats, da der ikke er andre ud-dannelses- eller arbejdsmæssige kompetencer at falde tilbage på. Der er således skånehensyn mod fysisk belastende arbejde og løft, samt behov for varierende arbejdsstillinger.
Det vurderes således, at revalidering er den retmæssige indsats for at Biintervenient kan genvinde sin fulde arbejdsdygtighed og dermed tilknytning til arbejdsmar-kedet fremover. Biintervenient er selv interesseret og motiveret for denne indsats, og er klar til at lægge en plan.
…” .
7
I funktionsattest af 25. november 2011 fra egen læge oplystes blandt andet un-der diagnose, at der var kileformede hvirvler i ryg, Mb Scheurmann. På spørgs-målet om lægen skønnede, at tidligere sygdomme eller andre forhold havde haft nogen form for indflydelse på den aktuelle skade/sygdom eller forværret dens følger blev svaret nej i parentes og oplyst, at der var udviklet løfteskade i Scheuermannryg. Der oplystes at være rygsmerter, især ved belastning, og at der var lette smerter ved hvile og svære smerter ved belastning, og at der frem-over var en let klinisk bevægeindskrænkning i ryggen og at der var mid-delsvære smerter ved klinisk palpation af ryggen.
Den 7. december 2011 blev der truffet afgørelse om at bevilge skadelidte revali-dering med henblik på uddannelses/virksomhedsrevalidering.
Den 8. december 2011 blev til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udar-bejdet en speciallægeerklæring af speciallæge i neurologi Person, hvoraf blandt andet fremgik:
” …
Konklusion:
På det foreliggende har patienten en Scheuermann nederst thoracalt, som ikke tidligere har givet anledning til rygsmerter, men efter aktuelle er der opstået rygsmerter, og der findes da også øget muskelfylde og muskelspænding og musculære triggerpunkter svarende til den paravertebrale muskulatur på højre side. Herudover findes der en udtalt ømhed svarende til højre sacroiliacaled med en positiv Gaenslens prøve som udtryk for en forvridning svarende til højre sacroiliacaled. Patientens smerter er således overvejende forårsaget af forvridning svarende til det højre sacroiliacaled og mindre forårsaget af en for-
værrelse af patientens scheuerrnann. På det foreliggende vil patienten ikke
være i stand til at varetage et fysisk tungt arbejde. Endvidere er det nødvendigt, at patienten varetager et arbejde, hvor der er mulighed for både at kunne veksle imellem at stå og sidde og gå omkring, hvorfor revalidering til folkeskolelærer er et særdeles fornuftigt valgt. Patienten er således ikke i stand til at kunne skaffe sig arbejde med samme løn som før skaden.
…” .
Den 23. februar 2012 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at man anerkendte ulykken den 15. marts 2011 som en arbejdsskade. Man med-delte skadelidte, at han modtog 39.525 kr. i godtgørelse for varigt mén svarende til 5%, og at hans aktuelle tab af erhvervsevne var 25%. Han ville få udbetalt et skattepligtigt månedligt beløb på 6.262 kr. i erstatning fra den 7. december 2011. Man fastsatte skadelidtes årsløn til 381.000 kr. og ville se på størrelsen af skade-lidtes tab igen den 15. februar 2013.
Efter en klage fra skadelidte vedrørende årslønnen meddelte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 12. april 2012, at man havde genvurderet afgørelsen af 23.
8
februar 2012 og truffet afgørelse om, at man fastsatte årslønnen til 416.000 kr. og tabet af erhvervsevne til 35 %. Man ville se på størrelsen af tabet af erhverv-sevne igen den 15. februar 2013.
Af journalnotat fra egen læge af 4. december 2012 fremgår: ”…
Kroniske lændesmerter. Ved at blive revalideret til lærer. Hø sidig bicepstendi-nit. Panodil.
…” .
Den 21. maj 2013 meddelte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at man havde genvurderet afgørelsen af 12. april 2012 og man fortsat vurderede tabet af er-hvervsevne til 35 %. Man ville se på spørgsmålet om erhvervsevnetab igen den 1. februar 2014, når man havde fulgt, hvordan det gik med revalideringen.
Den 14. marts 2014 meddelte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at man fortsat vurderede tabet af erhvervsevne til 35%, og at man igen ville se på størrelsen af tabet af erhvervsevne den 1. oktober 2014, da revalideringen til meritlærer fort-sat var i gang.
Den 28. april 2015 fik Biintervenient ansættelse som lærer med en gennemsnitlig arbejdstid på 29,6 timer pr. uge.
Af journalnotat fra egen læge af 17. juli 2017 fremgik:
” …
5 ½ år siden greb af en vandvarmer med hø hånd på 100 kg – siden haft ondt i hø skulder. Gået til fys og rtg i.a. tager ibumetin v behov og pamol 665mg *2*3 inj. depromedrol 2 ml 40 mg/ml v bagre indgang hø. skulder.
…” .
Den 23. oktober 2017 meddelte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at man nu vurderede tabet af erhvervsevne til 25 %, og at Biintervenient ville få udbetalt et skattefrit engangsbeløb på 1.352.722 kr. Det månedlige beløb han tidligere havde fået udbetalt i erstatning, ophørte fra næste udbetalingsdag.
Af begrundelsen fremgik følgende:
” …
Begrundelse
Vi traf senest afgørelse om dit tab af erhvervsevne den 14. marts 2014. Du var i gang med en revalidering til meritlærer i folkeskolen. Dit tab af erhvervsevne blev fastsat til 35 procent. Vi har skrevet til dig, at vi ville vurdere dit tab af er-hvervsevne igen. Vi har nu truffet en ny afgørelse om dit tab af erhvervsevne.
9
Du arbejder 29,6 timer ugentligt som folkeskolelærer hos Skole, og din erhvervsmæssige situation er afklaret. Vi har derfor truffet en endelig afgørelse om dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden.
Vi har sammenlignet din nuværende løn med den løn, du i dag kunne have haft, hvis arbejdsskaden ikke var sket. Vi har også sammenholdt din nuvæ-rende løn med dine muligheder for at påtage dig et arbejde på det brede ar-bejdsmarked.
Vi har tidligere fastsat dit varige men til 5 procent. Godtgørelsen for varigt men blev tilkendt for gener i form af smerter i lænden med tidvis forværring ved be-lastning og nedsat bevægelighed i ryggen. Du skal skånes for opgaver, hvor du skal løfte tungt og du skal have mulighed for varierende arbejdsstillinger.
Vi vurderer, at du på grund af dine gener ikke vil kunne vende tilbage til dit ar-bejde som vvs-montør i samme omfang som før skaden. Årsagen er, at jobbet indebærer mange funktioner, der vil være belastende for din ryg. Det er eksem-pelvis tunge løft og akavede arbejdsstillinger.
Før skaden kunne du tjene 416.472,09 kroner årligt i 2011-niveau (se beregnin-gen i vores afgørelse om årsløn af 12. april 2012). Det svarer til 468.190,85 kroner årligt i 2017-niveau.
Din aktuelle løn er 361.121,52 kroner årligt (se beregning i afsnittet om aktuel løn).
Du har dermed en lønnedgang på 107.069,33 kr. Det svarer til en lønnedgang på 22,9 procent.
Vi vurderer, at du ikke vil kunne varetage et andet job på arbejdsmarkedet til en højere løn end den løn, du i dag tjener hos Skole, taget dine skå-nebehov i betragtning. Vi er opmærksomme på, at du ikke arbejder på fuld tid. Vi har lagt vægt på, at du har forsøgt at komme op på fuld tid, men at det for hårdt for din ryg og at du så ikke kan få din hverdag til at hænge sammen. Vi har endvidere lagt vægt på, at du har oplyst, at du havde et håb om, at du kunne arbejde fuld tid som lærer, men at du ikke finder det muligt, da den nye skolereform kræver tilstedeværelse i alle 37 timer samt flere undervisningsti-mer. Vi vurderer derfor, at du ikke kan arbejde flere timer, end du gør i dit nu-værende arbejde.
Det betyder, at vi har fastsat dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden til 25 procent.
10
Din løbende ydelse stopper ved næste udbetalingsdato. Du vil herefter få udbe-talt 25 procent som et engangsbeløb.
Vi er opmærksomme på, at du også har fået konstateret Morbus Scheuermann. Disse gener har ikke betydning for vores vurdering af dit tab af erhvervsevne.
Årsagen er, at vi vurderer, at generne ikke vil medføre varige funktionsbegræns-
ninger, som nedsætter din erhvervsevne yderligere.
…” .
Den 20. november 2017 indgav Alm. Brand Forsikring A/S klage over afgørel-sen af 23. oktober 2017 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I uddybende be-mærkninger af 30. november 2017 anførte man:
” …
Uddybende begrundelse for vores klage af 20. november 2017 Vi har klaget over afgørelsen af 23. oktober 2017, og vi skal hermed begrundelse vores klage.
Der mangler i sagen opdaterede lægelige oplysninger om Biintervenients helbredsmæssige situation. Biintervenient er tilkendt godtgørelse for
ryggener svarende til en mengrad på 5 %. Forud for aktuelle hændelse havde
Biintervenient ryggener, bl.a. er der i egen læges journalnotat af 28. juli 2008 anført "angiver problemer med ryg og knæ pga overvægt" og i LG 1 udarbejdet efter skaden, er der af forudbestående gener af betydning for aktuelle skade anført "svær scheuermann sv.t. 5 hvirvler".
Endvidere beder vi jer indhente oplysninger fra nuværende arbejdsgiver om, hvilke skånehensyn til tages og hvilke tiltag der eventuelt har været med hen-blik på tilpasning af arbejdsopgaverne, således at Biintervenients skånehensyn kan tilgo-deses mest mulig.
Oplysningerne skal danne grundlag for vurdering af ASL § 12, stk. 2, og der-med om den nedsatte arbejdsevne skyldes andre forhold den det anerkendte rygmen på 5 %, fx forværring af forudbestående gener. Biintervenient burde kunne på-tage sig arbejde på fuld tid inden for den uddannelse han efter skaden er revalideret til og dermed kunne opnå en indkomst på samme niveau, som den indkomst han ville have haft, hvis skaden ikke var sket.
…” .
Af journalnotat fra egen læge af 5. december 2017 fremgår: ”…
for 6 år siden "grebet en vandvarmer, " på arbejdet blikkenslager. Har fået et erhvervs evnetab på 25%, den er blevet anket af forsikringen.
Har 30 timer ugentlig som lærer og har forsøgt at gå op på 37 timer i en periode p 2 uger . Det resulterede i forøget smerter i lænderyggen og ned i hø. ben har forsat smerter ved mindste brug af hø. skulder og i lænderyggen hver aften
11
spiser stadig ibumetin 200 mg-400 mg *2 dgl. i gennemsnit.
…” .
I anledning af klagen fra Alm. Brand Forsikring A/S indhentede Arbejdsmarke-dets Erhvervssikring fra Syddjurs Kommune en udtalelse af 19. december 2017 om Biintervenients ansættelsesforhold, hvoraf fremgår: ”…
Biintervenient arbejder som lærer hos os på Skole.
Biintervenients skånebehov:
Biintervenient arbejder på nedsat tid (80%).
I placering af arbejdstid tages hensyn til, at Biintervenients arbejde fordeles ligeligt på alle ugens dage.
Biintervenient har desuden fleksibilitet ift. placering af egen planlægningstid.
Biintervenient har hæve/sænkebord og kontorstol til rådighed på sin arbejdsplads. Tiltag ifm. tilpasning af arbejdsopgaverne:
Vi har i kort periode afprøvet at Biintervenient arbejde på fuld tid ifm. særligt projekt. Det fungerede ikke helbredsmæssigt.
Vi har løbende tilpasset arbejdstid og arbejdsmængde. Det er min vurdering, at de 80% passer til Biintervenients helbred.
Hvorfor arbejder Biintervenient på nedsat tid:
Der er brug for skånebehov og nedsat tid pga. helbred.
…” .
Den 21. januar 2018 skrev Alm. Brand Forsikring A/S herefter til Arbejdsmarke-dets Erhvervssikring således:
” …
Tak for akter i sagen. Svaret fra arbejdsgiver synes at generel karakter.
Tilskadekomne havde ryggener forud for aktuelle hændelse, og der ses ikke at være grundlag for at antage, at der ikke var ryggener, da hændelsen den 15. marts 2011 fandt sted. Der blev i forbindelse med hændelsen den 15. marts 2011 konstateret objektive fund, som med mere end overvejende sandsynlighed kan forklare den nedsatte funktionsevne i det erhverv, som tilskadekomne er revali-deret til.
Hændelsen den 15. marts 2011 har medført beskedne gener i ryggen svarende til et varigt men på 5 %, hvilket efter vores vurdering ikke kan forklare en ned-sat arbejdsevne i det erhverv, som tilskadekomne er revalideret til. Nedgangen i timer må på baggrund af skadens art og omfang med overvejende sandsynlig-hed skyldes andre forhold. Der ses ikke tiltrækkeligt grundlag til at statuerer et tab af erhvervsevnen svarende til 25%.
Vi henviser til FED 2003.2878.
…” .
12
Den 7. maj 2019 traf Ankestyrelsen afgørelse om, at Biintervenient havde ret til 25% i erstatning for tab af erhvervsevne. Af afgørelsen frem-gik blandt andet:
” …
Begrundelsen for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer sagen ligesom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Vi lægger vægt på samme oplysninger og bruger samme regler til at afgøre sagen.
Vi henviser derfor til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.
Vi lægger i øvrigt vægt på, at din arbejdsgiver har oplyst, at du tidligere har været afprøvet i jobbet som underviser på fuld tid, men at dette ikke fungerede helbredsmæssigt i forhold til dine gener i ryggen.
Din arbejdsgiver har også oplyst, at de forsøger at tilgodese dine skånebehov. Dette gøres ved, at dine arbejdstider er fordelt ligeligt på alle ugens dage, så du undgår lange arbejdsdage, at du har fleksibilitet i forhold til selv at kunne pla-cere din forberedelsestid, og at du har hævesænkebord samt kontorstol stillet til rådighed.
Vi lægger desuden vægt på, at vores lægefaglige konsulent har vurderet, at din nuværende arbejdstid i din stilling som underviser i mere end 80 procent af fuldtid, svarende til 29,6 timer om ugen, findes at være en passende arbejds-længde, når dine skånebehov tilgodeses.
Vi vurderer herefter ligesom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at du har ret til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 25 procent.
Vi vurderer også, at der ikke er grundlag for at foretage fradrag i din erstatning, da det efter en lægefaglig vurdering ikke er overvejende sandsynligt, at dine symptomer ville være indtrådt såfremt arbejdsskaden ikke var sket.
Vi bemærker, at din partsrepræsentant har anført, at du har gener i højre skul-der i form af smerter som følge af arbejdsskaden, men at de anførte skulderge-ner ikke har betydning for fastsættelsen af erhvervsevnetabet.
Vi vurderer, at dine skuldergener ikke har betydning for din erhvervsevne, idet der ikke forelægger dokumentation for, at generne har påvirket din erhverv-sevne. Hertil kommer, at din erhvervsevne efter en lægefaglig vurdering svarer til, i hvor stort et omfang du kan varetage en stilling som underviser under hen-syn til dine gener fra lænderyggen og dine skånebehov.
13
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
Ankestyrelsens lægekonsulenter har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.
Bemærkninger til klagen
Alm. Brand Forsikring A/S har i klagen anført, at der til brug for sagens be-handling mangler opdaterede oplysninger om din helbredsmæssige situation.
Forsikringsselskabet har også anført, at der mangler oplysninger fra din nuvæ-rende arbejdsgiver i forhold til, hvilke tiltag der er sket med henblik på at tilgo-dese dine skånebehov.
Forsikringsselskabet har desuden anført, at du burde kunne varetage din stil-ling som underviser på fuldtid, såfremt dine skånebehov tilgodeses, og at du derved bør kunne opretholde en indtjeningsevne svarende til, hvad du kunne forud for arbejdsskaden.
Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i vores vurdering, men har ikke kun-net medføre en ændret vurdering. Vi vurderer, at dit erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden er 25 procent. Vi lægger vægt på, at din arbejdsgiver har oplyst, at de med henblik på at imødegå dine skånebehov har fordelt dine ar-bejdstimer ligeligt på alle ugens dage, at du har mulighed for selv at placere din forberedelsestid, og at du har hæve-sænkebord samt kontorstol stillet til rådig-hed, hvorfor du har mulighed for varierende arbejdsstillinger.
Vi lægger også vægt på at du efter en lægefaglig vurdering ikke kan varetage din nuværende stilling som underviser i mere end 29,6 timer ugentligt under hensyn til dine skånebehov. Vi vurderer derfor, at du ikke kan opretholde en indtjeningsevne svarende til, hvad du kunne forud for arbejdsskaden under hensyn til dine skånebehov.
Vi henviser i øvrigt til begrundelsen ovenfor og begrundelsen i Arbejdsmarke-dets Erhvervssikrings afgørelse.
…” .
Alm. Brand Forsikring A/S anmodede herefter om, at Ankestyrelsen genoptog sagen. Ankestyrelsen afviste dette og skrev i brev af 4. juni 2019 herom således til Biintervenient:
14
” …
Vi har fået en henvendelse fra Alm. Brand Forsikring A/S den 27. maj 2019. Alm. Brand Forsikring A/5 er uenig i vores afgørelse af 7. maj 2019 om tab af er-hvervsevne.
Vi genoptager ikke sagen.
Det betyder, at vores afgørelse af 7. maj 2019 stadig gælder.
Alm. Brand Forsikring A/S anfører, at din arbejdsgiver i skrivelse af 19. decem-ber 2017 ikke udtaler sig specifikt om dine ryggener, men generelt om hele din helbredsmæssige situation. Alm. Brand Forsikring A/S anfører på baggrund heraf, at vi har fortolket ryggener ind i skrivelsen.
Alm. Brand Forsikring A/S anfører også, at vi ikke har inddraget oplysninger om dine forudbestående gener fra ryggen samt oplysninger om din overvægt i vores afgørelse. Hertil kommer, at Alm. Brand Forsikring A/S ikke finder det dokumenteret, at dine højresidige skuldergener er en følge af arbejdsskaden, hvorfor der bør foretages fradrag som følge af de begrænsninger af din funk-tionsevne, som disse gener medfører.
Alm. Brand Forsikring A/S anfører desuden, at der ikke er dokumentation for den faktuelle årsløn forud for arbejdsskaden, hvorfor der ikke er dokumen-tation for den løn, som du kunne have haft i dag, såfremt arbejdsskaden ikke var sket.
Vedr. udtalelse fra arbejdsqiver af 19. december 2017
Vi bemærker, at det fremgår af de kommunale akter, at du er bevilget revalide-ring, og at du har skånebehov på grund af dine kroniske lænderygsmerter i form af, at du ikke må foretage fysisk tunge løft, at du har et behov for varie-rende funktioner samt et generelt behov for at skåne din lænderyg. Hertil kom-mer, at der ikke er oplysninger der indikerer, at du har skånebehov som følge af andre gener end dine gener fra lænderyggen.
Vi lægger således til grund, at skrivelsen af 19. december 2017, hvor din ar-bejdsgiver beskriver de foranstaltninger som din arbejdsgiver har gennemført af hensyn til dine skånebehov, udelukkende vedrører dine kroniske lænderygs-merter.
Vedr. fradrag som følge af forudbestående ryggener
Vi bemærker, at der ikke er dokumenteret funktionsbegrænsning eller påvirk-ning af din erhvervsevne forud for arbejdsskaden den 15. marts 2011, hvorfor vi
15
ikke kan løfte bevisbyrden for, at der kan foretages fradrag for dine forudbestå-ende ryggener.
Vedr. fradrag som følge af overvægt
Vi bemærker, at vi ikke kan foretage fradrag som følge af, at du den 10. januar 2011 var indstillet til operation på grund af din overvægt, og at der ikke er op-lysninger om, hvorvidt operationen blev gennemført eller ej. Dette skyldes, at din overvægt ikke forud for arbejdsskaden har medført en funktionsbegræns-ning. Vi henviser i denne sammenhæng til vores principafgørelse 195-10 om overvægt som moment i bevisvurderingen ved fastsættelsen af tab af erhverv-sevne.
Vedr. fradrag som følge af højresidige skuldergener
Vi bemærker, at det fremgår af journalnotat af den 18. marts 2011, at du har smerter bag den højre skulder, og at smerterne er opstået efter hændelsen den 15. marts 2011.
Vi bemærker desuden, at der ikke er oplysninger der viser, at dine gener fra højre skulder er funktionsbegrænsende i forhold til dit arbejde som underviser, hvorfor vi ikke kan løfte bevisbyrden i forhold til at foretage fradrag for disse gener.
Vedr. størrelsen af lønnedgangen
Vi bemærker, at din indtjeningsevne og din årsløn forud for arbejdsskaden er fastsat ud fra dine skattemæssige oplysninger i form af årsopgørelser fra Skat samt oplysninger om dine lønforhold fra din arbejdsgiver. Vi finder på bag-grund af de anførte oplysninger, at din årsløn forud for arbejdsskaden er til-strækkeligt dokumenteret og baseret på korrekte oplysninger. Vi bemærker desuden, at der i anken af 30. november 2017 ikke er klaget over årslønnen, hvorfor spørgsmålet om fastsættelse af årsløn ikke er inddraget i vores behand-ling af sagen.
Vi vurderer, at der ikke er kommet nye oplysninger frem.
Vi vurderer også, at de momenter som Alm. Brand Forsikring A/S anfører i de-res anmodning om genoptagelse, allerede er indgået i vores vurdering af sagen. Vi henviser i øvrigt til begrundelsen i afgørelsen.
Vi vurderer også, at der ikke er sket væsentlige sagsbehandlingsfejl eller æn-dring af de retlige forhold.
Vi gør derfor ikke mere i anledning af din henvendelse.
…” .
16
Den 19. juli 2019 anmodede Alm. Brand Forsikring A/S om aktindsigt i læge-konsulenternes udtalelser. Den 29. juli 2019 traf Ankestyrelsen afgørelse om ak-tindsigt og udleverede sålydende udtalelser fra lægekonsulenterne Vidne 1, speciallæge i ortopædi og Vidne 2, speciallæge i neurologi:
”…
Her er spørgsmålene til lægekonsulenten:
(lægekonsulentens svar står med fed)
1: Hvilke konkrete begrænsninger i funktionsevnen medfører arbejdsskaden?
Rygbelastede arbejde med tunge løft eller i akavede stillinger, har et behov for vekslende stående og gående arbejde.
2: Var der funktionsbegrænsninger forud for arbejdsskaden i form af smerter fra lænderyggen?
Der er ikke beskrevet funktionsbegrænsninger.
3: Ville tilskadekomne med overvejende sandsynlighed have fået funktionsbe-grænsninger inden for kortere tid, selvom arbejdsskaden ikke var sket?
Nej. Der kan ikke med sandsynlighed påregnes symptomer uden arbejdsskaden.
4: Er skadelidte med sine funktionsbegrænsninger i stand til at varetage en stil-ling som folkeskolelærer på fuld tid eller nær fuld tid? Der ønskes en uddybende begrundelse.
Udfra foreliggende materiale er afprøvet og fundet en passende arbejds-længde, som ikke medicinsk kan anfægtes
4.1: Hvor mange timer kan skadelidte, efter din vurdering, arbejde om ugen med de angivne gener/funktionsbegrænsninger?
75% findes rimeligt.
Opklarende spørgsmål:
1: Hvor mange timer ugentligt kan skadelidte efter din vurdering varetage ar-bejdet som folkeskolelærer, hvor ansættelsen hverken indebærer rygbelastende
17
arbejde med tunge løft eller akavede stillinger? (Der ønskes en uddybende be-grundelse)
Der er stående gående funktioner og behov for veksel virkning. Der er fun-det et passende niveau på de 80%, som jeg som anført ikke kan anfægte.
2: Kan skadelidte efter din vurdering klare at varetage arbejdet såfremt det ugentlig timeantal hæves til 33-34 timer ugentligt (næsten fuldtid)?
Er besvaret ovenfor.
3: Har du øvrige bemærkninger til sagen?
Vidne 1
Her er spørgsmålene til lægekonsulenten:
(lægekonsulentens svar står med fed)
1: Hvilke konkrete begrænsninger i funktionsevnen medfører arbejdsskaden?
Rygskåne erhverv
2: Var der funktionsbegrænsninger forud for arbejdsskaden i form af smerter fra lænderyggen?
Ja, dels pga. smerter og dels pga. af stor daglig belastning af skadelidte krop, jfr. skadelidte er en står mand på 183 cm højde og vægt 152 kg. Omkring halvdelen af denne vægt påvirker lænderyg. Der er påvist Scheurmann nede-rest i brystryg, som overvejende er udviklet gradvist.
3: Ville tilskadekomne med overvejende sandsynlighed have fået funktionsbe-grænsninger inden for kortere tid, selvom arbejdsskaden ikke var sket?
Ja, pga. store belastning af ryg.
4: Er skadelidte med sine funktionsbegrænsninger i stand til at varetage en stil-ling som folkeskolelærer på fuld tid, nær fuld tid eller i et større omfang end 29,6 timer ugentligt? Der ønskes en uddybende begrundelse.
UT mener jeg ikke begrunder nedsat arbejdstid, når der tages hensyn til rygskå-nefunktion.
4.1: Hvor mange timer kan skadelidte, efter din vurdering, arbejde om ugen med de angivne gener/funktionsbegrænsninger?
18
Umiddelbart fuld tid. Det skal bemærkes at træthed kan være sekundært til astma som skadelidte får medicin for samt vægt 152 kg belaster og trætter kroppen.
5: Er der mulighed for, at skadelidtes forudbestående gener i form af smerter i lænderyggen ville være blevet funktionsbegrænsende uden arbejdsskadens indtræden? Der ønskes en uddybende begrundelse.
Ja, pga. Scheuermann og daglig store belastning af ryggen.
5.1: Hvis ja til forudgående spørgsmål, er der så efter din vurdering grundlag for at foretage fradrag i erhvervsevnetabet?
Om skadelidte har rygskåneerhverv mener jeg ikke erhvervsevnen er nedsat.
5.1.1: Hvis ja, hvorfor og hvad er skadelidtes erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden? Der ønskes en uddybende begrunde/se.
EET fastsættes af jurister og ikke af lægekonsulenter.
5.1.2: Hvis nej, hvorfor? Der ønskes en uddybende begrunde/se.
-
6: Har du øvrige bemærkninger til sagen?
Nej
Vidne 2
…” .
Sagen har været forelagt Retslægerådet, der den 7. oktober 2021 besvarede de stillede spørgsmål således:
”…
Spørgsmål 1:
Retslægerådet bedes med henvisning til sagens lægelige akter oplyse, om skadelidte forud for arbejdsskaden den 15. marts 2011 havde gener - og i givet fald i hvilket om-fang - fra ryggen.
Retslægerådet bedes ved en bekræftende besvarelse vurdere, i hvilket omfang skadelidtes mangeårige svære overvægt og/eller den konstaterede Morbus Scheuermann har været årsag til skadelidtes ryggener forud for arbejdsskaden den 15. marts 2011.
19
Forudbestående rygsmerter er omtalt én gang i egen læges journal den 31. sep-tember 2007 uden, at det afsted kom udredning. Herefter er rygsmerter kun omtalt efter aktuelle ulykkestilfælde den 15. marts 2011.
Spørgsmål 2:
Retslægerådet bedes om muligt vurdere, om skadelidte lider af Morbus Scheuermann i svær grad, moderat grad eller mindre grad.
Billeddiagnostiske undersøgelser er ikke forelagt Retslægerådet. I materialet er ved røntgenundersøgelse og MR-skanning af rygsøjlen beskrevet kileformede hvirvler lavt i brysthvirvelsøjlen (th7-11), foreneligt med Mb Scheuermann, samt degenerative forandringer (spondylose). Generelt kan oplyses, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem billeddiagnostiske fund af den nævnte ka-rakter, herunder sværhedsgraden heraf, og symptomer. Rygsymptomer er ikke beskrevet hos sagsøger før ulykkestilfældet den 15. marts 2011 fraset en omtale i 2007 jævnfør besvarelsen af spørgsmål 1.
Spørgsmål 3:
Retslægerådet bedes oplyse, om svær overvægt øger risikoen for ryg lidelser.
Generelt øger overvægt risikoen for ryglidelser. Der er i tilgængelige bilag be-skrevet en BMI på 45, hvilket betragtes som svær overvægt.
Spørgsmål 4:
Er det efter Retslægerådets vurdering overvejende sandsynligt (mere end 50%), at ska-delidte uanset arbejdsskaden den 15. marts 2011, alligevel ville have udviklet rygsmer-ter/oplevet funktionsbegrænsninger, som følge af svær overvægt og/eller Morbus Scheu-ermann?
Retslægerådet bedes begrunde svaret.
Spørgsmålet er hypotetisk og lader sig i det konkrete tilfælde ikke besvare.
Spørgsmål 5:
Giver ovennævnte spørgsmål og sagens lægelige akter i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?
Nej.
Spørgsmål A:
Er der efter Retslægerådets opfattelse beskrevet en forværring af skadelidtes gener i læn-deryggen efter arbejdsskaden den 15. marts 2011?
20
Såfremt Rådet finder, at der er indtrådt en forværring, bedes Rådet beskrive hvori for-værringen består og hvornår denne er indtrådt.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.
Spørgsmål B:
Såfremt Retslægerådet besvarer sagsøgers spørgsmål 4 bekræftende, bedes Retslægerådet oplyse om tidsperspektivet for denne prognose (uger/måneder/år) - herunder om en eventuel forværring af skadelidtes ryglidelse som følge af overvægt/Morbus Scheuer-mann ville være indtrådt omtrent samtidig/inden for en nærmere fremtid, som hvis ar-bejdsskaden den 15. marts 2011 ikke var sket.
Spørgsmålet bortfalder. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1og 4.
Spørgsmål C:
Er der efter Retslægerådets opfattelse lægelig dokumentation for en nedsættelse af funk-tionsevnen i sagens lægelige akter forud for arbejdsskaden den 15. marts 2011?
Er der efter Retslægerådets opfattelse lægelige dokumentation for, at denne funktions-nedsættelse har påvirket skadelidtes evne til at arbejde?
Retslægerådet udtaler sig ikke om funktionsevne.
Spørgsmål D:
Har arbejdsskaden den 15. marts 2011 medført en forværring af symptomerne fra skade-lidtes Morbus Scheuermann?
Oplysninger om symptomer udløst af Mb Scheuermann er ikke direkte doku-menteret i materialet, men der er i erklæring af den 26. juli 2011 beskrevet læn-dehold med muskelsmerter. Der påvises som led i udredningen for de be-skrevne smerter en Mb. Scheuermann.
…” .
Retslægerådet har den 11. februar 2022 besvaret en række supplerende spørgs-mål således:
”…
Spørgsmål 6:
Retslægerådet anmodes om at oplyse, om det traume i form af vrid i ryggen, som skade-lidte var udsat for den 15. marts 2011, jf. bilag l, almindeligvis ud fra lægelige erfaring forventes udelukkende at medføre forbigående, muskulære gener?
21
Retslægerådet anmodes om at begrunde sit svar.
Baseret på egen læges notat af den 18.marts 2011, herunder beskrivelse af om-stændighederne ved symptomers opståen den 15. marts 2011 og det objektive fund af muskelømhed til venstre for øverste lændehvirvel: Ja.
Spørgsmål 7:
I forlængelse af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 2 og 3 anmodes Retslægerådet om at oplyse, om skadelidtes klager fra lænderyggen, som beskrevet i sagens lægelige ak-ter, helt eller delvist er en følge af skadelidtes morbus Scheuermann samt svær over-vægt?
Såfremt Retslægerådet vurderer, at lænderygklagerne delvist er en følge af skadelidtes morbus Scheuermann og svær overvægt, bedes Retslægerådet om muligt - at vurdere, i hvilket omfang klagerne kan henføres til morbus Scheuermann og svær overvægt?
Retslægerådet anmodes om at begrunde sit svar.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 4 og 8.
Spørgsmål 8:
I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 6 og 7 anmodes Retslægerådet om - om muligt
- at vurdere, om evt. vedvarende smerter/klager fra lænderyggen mest sandsynligt er en følge af et forvridnings-traume af lænderyggen den 15. marts 2011 eller mere sandsyn-ligt en følge af den konstaterede morbus Scheuermann i kombination med svær over-vægt?
Såfremt Retslægerådet finder, at både forvridningstraumet og skadelidtes morbus Scheuermann og svære overvægt er årsag eller bidrager til vedvarende smerter/klager fra lænderyggen, anmodes Retslægerådet om - om muligt - at oplyse, i hvilket omfang forvridningstraumet, respektive morbus Scheuermann og svær overvægt bidrager til de vedvarende smerter/klager fra lænderyggen?
Retslægerådet anmodes om at begrunde sit svar.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 6 og 4. Retslægerådet anser, at ulyk-kestilfældet den 15. marts 2011 medførte muskelømhed øverst i lænden af for-ventet forbigående karakter (over 50% sandsynlighed), og at Biintervenient på grund af Mb Scheuerman og svær overvægt er disponeret for rygsmer-ter, som kan bidrage til de fortsatte i materialet seneste beskrevne rygsmerter. Spørgsmål 9:
Giver ovennævnte spørgsmål og sagens lægelige akter i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?
22
Nej.
…” .
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af speciallæge Vidne 2, speciallæge Vidne 1 og Biintervenient.
Speciallæge Vidne 2 forklarede blandt andet, at han er professor og speciallæge i neurologi. Han har arbejdet som speciallægekonsulent for Anke-styrelsen i 12 år og de sidste 5 år som koordinerende overlæge. Hvis der er dis-sens mellem flere læger i en sag, får han sagen forelagt. Han har arbejdet som neurolog i 25 år. Han har afgivet den lægefaglige udtalelse, ekstrakten side 158. Han vedstår denne udtalelse.
Skaden skyldtes, at skadelidte greb ud efter en meget stor og tung beholder. Skadelidte fik herved et vrid i arm og ryg. Smerten i armen gik over efter en måned. Symptomerne i lænderyggen forblev konstante.
Han har på spørgsmål 2 svaret, at der også var funktionsbegrænsninger inden skaden. Dette skyldtes skadelidtes vægt. Vægten hæmmer en person en smule fysisk. Der var endvidere påvist Scheuermann. Dette gør ryggen krum og mere stiv, hvilket kan give mindre funktionsbegrænsninger.
På spørgsmål 5 vedrørende muligheden for, at skadelidtes forudgående gener ville være blevet funktionsbegrænsende uden arbejdsskadens indtræden, sva-rede han, at ryggen belastes af stor vægt. Scheuermann giver endvidere foran-dringer, der tiltager med alderen. Inden skaden vidste man ikke, at skadelidte havde Scheuermann. Man fandt det først ved udredningen i forbindelse med skaden. Scheuermann er aldersbetinget og ikke forårsaget af ulykken. Der ville være kommet begrænsninger uafhængigt af arbejdsskaden. Skadelidte havde haft overvægt og Scheuermann i lang tid. Han kan ikke sige, hvornår skadelidte ville få gener af dette. Fra tid til anden havde der været smerter i ryggen. Efter ulykken kom der daglige rygsmerter.
Skadelidtes arbejdstid var blevet reduceret fra 37 til 30 timer på et tidspunkt, hvor skadelidte havde en rygskånende funktion. Han vurderede, at funktions-begrænsningerne ikke begrundede nedsat arbejdstid, når der blev taget hensyn til rygskånefunktion. Hans svar er givet ud fra, at genen primært opstod, når skadelidte stod op. Det er et skøn.
Hans grundlag for vurderingen var akter fra Ankestyrelsen. Jurister og læge-konsulenter har haft samme materiale. Han er ikke blevet gjort bekendt med Ankestyrelsens afgørelse. Han har måske 10 sager om ugen. Hvis en sag er van-
23
skelig, kan han få uddybende spørgsmål. Han har ikke læst afgørelsen. Han for-holder sig kun til det rent lægefaglige og ikke det juridiske.
Når han ved besvarelsen af spørgsmål 2 lagde til grund, at skadelidtes vægt var 152 kg, så var det med henvisning til oplysninger i akterne fra før skaden. Væg-ten har været varierende. Skadelidte vejede måske ikke præcis 152 kg på ulyk-kestidspunktet, men han skønnede, at der var en høj overvægt.
Vurderingen af men på 5% har ikke haft betydning for hans vurdering. Han ta-ger ikke udgangspunkt i méngraden.
Speciallæge Vidne 1 forklarede blandt andet, at han er speciallæge i orto-pædi og ledende overlæge på Slagelse sygehus. Tidligere har han arbejdet 12 år på et Privathospital. Han har assisteret Ankestyrelsen med speciallægeudtalel-ser siden 1999.
Han har udarbejdet den lægefaglige udtalelse, ekstrakten side 156, og kan ved-stå denne. Arbejdsskaden skyldtes, at en vandbeholder på 250 kg faldt ned. Dette medførte, at skadelidte foretog et uhensigtsmæssigt løft, der gav skaden.
Scheuermann er en sygdom, der opstår i ryghvirvlerne typisk i puberteten, hvor hvirvlerne vokser uensartet. Scheuermann er således opstået i vækstperio-den, og man har den for livstid. Scheuermann kommer over en periode i teena-geårene. Herefter brænder sygdommen ud og stopper. Den forværres ikke se-nere over tid. Scheuermann giver ikke typisk i sig selv rygsmerter bortset fra i vækstperioden. Det kan ikke udelukkes, at fedme kan give en tilføjelse til en be-lastning.
På spørgsmål 3 svarede han nej til, at skadelidte med sandsynlighed ville have fået funktionsbegrænsninger uden arbejdsskaden. Han vurderede således, at skadelidte ikke ville have fået symptomer af skavankerne på et nærtliggende tidspunkt i forhold til arbejdsskaden. Vurderingen afhænger af sygdom og situ-ation. Aktuelt var der år tilbage beskrevet lettere ryg gener i vekslende grad, men der var ikke givet medicin for det. De aktuelle ryg generne stammede efter hans vurdering ikke fra det forudgående beskrevne. Der var således ikke forud for skaden beskrevet gener, der skulle give symptomer.
I besvarelsen af spørgsmål 4 vurderede han, at der var afprøvet og fundet en passende arbejdslængde, som han ikke medicinsk kunne anfægte. Med de an-givne gener/funktionsbegrænsninger vurderede han, at skadelidte kunne ar-bejde 75%. Han tog udgangspunkt i den praktik, der var forsøgt. Det er ikke en lægelig vurdering, men han vurderede, at skønnet så rimeligt ud. Han har ikke drøftet sin besvarelse med speciallæge Vidne 2.
24
Biintervenient forklarede blandt andet, at han inden ulykken arbejdede som VVSmand og ”sjak bajs” på en stor byggeplads. Det var et meget fysisk hårdt arbejde. Han var uddannet blikkenslager. Der skulle den 5. marts 2011 installeres en stor vandvarmer på 250 kg i kælderen til bygningen, som de arbejdede i. Vandvarmeren skred. Per refleks greb han ud efter den. Herved fik han et smæk i ryggen. Han fik straks stærke smerter i ryggen. Han tog smer-testillende medicin men måtte gå til læge. Han søgte at fortsætte delvist i arbej-det, men smerterne gjorde, at han måtte opgive at arbejde efter nogle uger. Han blev sygemeldt og kom ikke tilbage til sit arbejde. Herefter blev han sagt op på grund af sygemeldingen. Han kom på sygedagpenge og overgik til kommunalt afklaringsforløb. For at bruge sin uddannelse påbegyndte han en uddannelse til folkeskolelærer i slutningen af 2011, efter at han var bevilget revalidering. Han tog HF og en meritlæreruddannelse. Han blev færdig med første fag i 2014. Han fik herefter ansættelse i 8 timer om ugen, mens han læste videre. Han arbejdede og studerede 20-30 timer om ugen. Han troede, at han kunne klare at komme på fuld tid, når han var færdiguddannet. I 2013 kom der dog en ny folkeskolelov, hvorefter han skulle være på skolen langt flere timer end forudsat efter den tid-ligere folkeskolelov. Han startede herefter med 29,5 timer om ugen, som var af-prøvet. Han har søgt at gå op i tid i slutningen af 2016, men han måtte opgive det, idet han fik øget ondt i ryggen, og det gik ud over undervisningen. De 29,5 timer er lidt i overkanten, men det er svært at komme ned i tid. De 29,5 timer er det maksimale, han kan påtage sig. Han kan ikke tjene mere i et andet job.
I årene op til ulykken havde han ikke synderlige gener fra ryggen. Kun en en-kelt gang har han haft ondt i ryggen. Han havde ikke begrænsninger i sit ar-bejde indenfor VVS. Scheuermann fortalte reumatologen ham om. Han vidste ikke, at han havde det. Han fik at vide, at rygsøjlen var kileformet, men det havde ikke givet gener.
Ved arbejdsskaden vejede han 136 kg. Tidligere havde han vejet 152 kg. Ga-strisk bypass har han ikke fået. Han havde overvejet det, men lægen frarådede det, og han tabte sig i stedet til omkring 125 kg. Hans vægt har ikke begrænset ham i sit arbejde, hverken indenfor VVS eller senere.
Efter arbejdsskaden tabte han sig til under 100 kg. Dette indvirkede ikke på ge-nerne fra ryggen. Hvis han ikke havde fået skaden, vurderer han, at han stadig havde arbejdet indenfor VVS.
Parternes synspunkter
Alm. Brand Forsikring A/S har i sit påstandsdokument anført: ”…
ANBRINGENDER
25
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det samlet gældende, at skadelidte ikke som følge af arbejdsskaden den 15. marts 2011 blev påført et varigt er-hvervsevnetab på 25%.
Skadelidte blev i forbindelse med arbejdsskaden alene påført et varigt mén på 5%, svarende til følger i form af smerter i lænden med tidvis forværring ved be-lastning og nedsat bevægelighed i ryggen. Skadelidte beskrev selv den 25. au-gust 2011 begrænsede følger efter arbejdsskaden (”smerter når jeg løfter eller hvis jeg bukker mig”).
Det gøres gældende, at de med arbejdsskaden årsagsforbundne helbredsmæs-sige gener ikke i sig selv kan medføre et varigt erhvervsevnetab på 15% eller derover, hvorfor årsagen til skadelidtes erhvervsevnetab skal findes i andre for-hold end arbejdsskaden den 15. marts 2011.
Skadelidte har været ekstremt overvægtig i mange år op til arbejdsskaden den 15. marts 2011, hvilket også forud for arbejdsskaden førte til helbredsmæssige gener fra knæ og ryg. Det kan således lægges til grund, at skadelidte havde ryg-problemer forud for arbejdsskaden, hvilke – udover ekstrem overvægt – tillige må anses som værende begrundet i den konstaterede svære ryglidelse (Morbus Scheuermann).
Det gøres gældende, at arbejdsskaden den 15. marts 2011 alene har medført en beskeden forværring af skadelidtes forud bestående svære ryglidelse.
Videre gøres det gældende, at Ankestyrelsen (og Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring) under sagens administrative behandling helt overser, at skadelidte havde rygproblemer forud for arbejdsskaden den 15. marts 2011.
Samlet gøres det således gældende, at skadelidtes eventuelt manglende evne til at påtage sig et arbejde på fuld tid uden skånehensyn og til mindst samme ind-tægt som før arbejdsskaden den 15. marts 2011 med overvejende sandsynlighed (mere end 50%) skyldes andre forhold (forud bestående ryglidelse, overvægt mv.) hos skadelidte end de relativt beskedne følger (méngrad 5%), som ube-stridt kan tilskrives arbejdsskaden, jf. arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2. Det gøres gældende, at Forsikringsselskabet med overvejende sandsynlighed (mere end 50%) har godtgjort, at denne forud bestående lidelse – selv uden ar-bejdsskaden – ville have forringet skadelidtes helbred og evne til at arbejde.
Det gøres således gældende, at der er veldokumenterede grunde til at rejse tvivl om rigtigheden af Ankestyrelsens afgørelse af 7. maj 2019, og at de i sagen frem-lagte akter, herunder særligt vurderingen fra speciallæge i neurologi Vidne 2 til Ankestyrelsen (som Ankestyrelse helt sidder overhørig) samt Retslæge-rådets vurdering udgør det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankesty-relsens afgørelse af 7. maj 2019 helt eller delvist.
26
Konsekvensen heraf skal herefter være, at skadelidtes varige erhvervsevnetab principalt fastsættes til mindre end 15%, subsidiært til 15% og mere subsidiært til 20%, afhængigt af, hvor stort et fradrag, der efter rettens vurdering skal fore-tages, som følge af de konkurrerende forhold.
…” .
Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført:
”…
Anbringender
Til støtte for påstanden om frifindelse gør Ankestyrelsen overordnet gældende, at Alm. Brand Forsikring A/S ikke har godtgjort det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 7. maj 2019 (bilag 15).
Ankestyrelsen har gennem behandlingen af et stort antal sager en særlig erfaring i at bedømme, om arbejdsskadesikringslovens betingelser er opfyldt, herunder at foretage de nødvendige bevisvurderinger af skønsmæssig karakter. Derfor skal der foreligge et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse.
Stævningen indeholder ikke nye væsentlige oplysninger i forhold til grundlaget for Ankestyrelsens afgørelse, hvorfor stævningen ikke i sig selv giver grundlag for at rejse tvivl om rigtigheden af Ankestyrelsens afgørelse 7. maj 2019.
Efter § 17, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven ydes erstatning for tab af erhverv-sevne som følge af en arbejdsskade, hvis arbejdsskaden har nedsat tilskadekom-nes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Erstatning ydes dog ikke, hvis er-hvervsevnetabet er mindre end 15 procent. Ved bedømmelsen af tabet af er-hvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig ind-tægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig om-skoling og optræning, jf. § 17, stk. 2.
Efter § 12, stk. 1 fastsættes erstatningen for tab af erhvervsevne og godtgørelsen for varigt mén på grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatning og godtgørelse kan nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes ak-tuelle lægelige eller sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejds-skaden. Efter § 12, stk. 2, skal et påvist tab af erhvervsevne eller varigt mén an-ses som en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod.
Det følger blandt andet af U.2004.1450H og U.2010.2821H, at det under en rets-sag anlagt af arbejdsskadeforsikringsselskabet mod Ankestyrelsen om prøvelse
27
af en afgørelse om udmåling af godtgørelse og erstatning påhviler arbejdsska-deforsikringsselskabet at afkræfte formodningen for årsagsforbindelse.
Fradrag i erstatningen for tab af erhvervsevne kan kun ske, hvis der er doku-mentation for helbredsforandringer og symptomer, der medførte konkrete er-hvervsmæssige begrænsninger forud for arbejdsskaden, eller der ud fra en læ-gesagkyndig bedømmelse foreligger nærliggende risiko for, at de forudbestå-ende helbredstilstande eller lidelser uafhængigt af arbejdsskaden ville have medført væsentlig helbredsforringelse inden for kortere tid jf. U.2010.168H.
Alm. Brand gør gældende, at Biintervenients nedsatte erhverv-sevne helt eller delvist må henføres til helbredsmæssige gener, der med overve-jende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden. For at løfte be-visbyrden for helt eller delvist fradrag skal Alm Brand. påvise, at Biintervenient havde en nedsat erhvervsevne forud for arbejdsskaden, eller at Biintervenients forudbestående gener fra ryggen og hans overvægt, som ikke var erhvervshindrende på tidspunktet for arbejdsskaden, med overvejende sandsynlighed ville have udviklet sig og påvirket hans er-hvervsevne og have resulteret i et erhvervsevnetab, selv om arbejdsskaden ikke var sket, jf. bl.a. U.2010.2821H.
I forhold til forudbestående erhvervshindrende gener
Ankestyrelsen gør gældende, at Ankestyrelsens med rette har vurderet, at der ikke er grundlag for at foretage fradrag i erstatningen for tab af erhvervsevne. Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at der i sagens akter ikke er beskrevet erhvervsbegrænsende ryggener i perioden forud for arbejdsskaden den 15. marts 2011.
Denne vurdering støttes af Retslægerådets svar på spørgsmålene 1, 2 og A, af hvilke det fremgår, at der ikke forud for arbejdsskaden var rygsmerter af betyd-ning. Retslægerådet udtaler, at der en enkelt gang - 4 år forud for arbejdsskaden
- var en henvendelse til egen læge vedrørende rygsmerter. Henvendelsen til læ-gen medførte ikke yderligere udredning. Der er herefter først oplysninger om rygsmerter efter arbejdsskaden.
Det kan derfor lægges til grund, at der i årene forud for arbejdsskaden ikke var ryggener af betydning, og at der derfor heller ikke var tale om erhvervshin-drende ryggener. Dette støttes af lægejournalen, som også dokumenterer, at der i årene op til arbejdsskaden ikke er udskrevet medicin mod smerter (bilag 14). Biintervenient var indstillet til fedmeoperation før skaden, og han havde fået diagnosticeret Morbus Scheuermann i sin ryg. Der er imidlertid ikke oplysninger om, at disse forhold havde medført begrænsninger i hans er-hvervsevne forud for arbejdsskaden.
28
Ankestyrelsen har derfor med rette vurderet, at der ikke er grundlag for at fore-tage fradrag i Biintervenients erhvervsevnetabserstatning for hans konkurrerende helbredsforhold i form af Morbus Scheuermann og over-vægt, jf. arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2.
I forhold til prognosesynspunktet
Ankestyrelsen har med rette vurderet, at der heller ikke var grundlag for at fo-retage fradrag ud fra en prognose, jf. arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, da overvejende sandsynlighed ikke taler for, at Biintervenients over-vægt eller Morbus Scheuermann ville have medført erhvervsbegrænsende ryg-gener inden for det samme tidsrum og i det samme omfang som arbejdsskaden, selvom arbejdsskaden den 15. marts 2011 ikke var sket.
Dette støttes af Retslægerådets svar på spørgsmål 2, hvoraf det fremgår, at Retslægerådet for det første ikke svarer på, omBiintervenient led af en svær, moderat eller let Morbus Scheuermann og for det andet udtaler, at der generelt ikke er en entydig sammenhæng mellem billeddiagnostiske fund af den nævnte karakter, herunder sværhedsgraden heraf, og symptomer. Hertil nævner Retslægerådet, at der i aktuelle sag ikke var beskrevet rygsymptomer hos Biintervenient før ulykkestilfældet den 15. marts 2011 fraset en omtale i 2007.
Som svar på spørgsmål 3 udtaler Retslægerådet, at overvægt generelt øger risi-koen for ryglidelser. Retslægerådet har dog i svaret på spørgsmål 4 oplyst, at rådet ikke ser sig i stand til at svare på, om der i Biintervenients situation ville være indtrådt ryggener på grund af overvægt eller Morbus Scheuermann i samme omfang, hvis arbejdsskaden ikke var sket.
Retslægerådet udtaler i sin besvarelse af spørgsmål 8, at ulykkestilfældet den 15. marts 2011 medførte muskelømhed øverst i lænden af forventet forbigående karakter (over 50% sandsynlighed), og at Biintervenient på grund af Morbus Scheuerman og svær overvægt var disponeret for rygsmerter, som kunne bidrage til de fortsatte rygsmerter som senest beskrevet.
Retslægerådet finder således, at de initiale gener i ryggen skal tilskrives arbejds-skaden, og at de vedvarende gener kan have en forklaring i Biintervenients Morbus Scheuerman og overvægt, som disponerer for rygsmerter, men Retslægerådet har ikke udtalt, at ryggenerne ville være opstået uden ar-bejdsskaden, hvorfor Ankestyrelsen gør gældende, at de samlede ryggener der-for skal tilskrives arbejdsskaden, jf. U2010.168H.
Det følger af fast praksis, at Retslægerådets udtalelser har forrang for andre læ-gers vurderinger, herunder Ankestyrelsens lægekonsulenters vurderinger, når
29
der er uenighed om lægefaglige spørgsmål. Som eksempel kan henvises til Hø-jesteretsdom U.2011.1985H.
Ankestyrelsen har derfor med rette vurderet, at der ikke er grundlag for at fore-taget fradrag i erstatningen for tab af erhvervsevne, og at hele tabet af erhvervs-vene skal tilskrives arbejdsskaden.
Alm. Brand Forsikring A/S har bevisbyrden for at godtgøre et sikkert grundlag for, at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse, og dermed bevisbyrden for, at an-dre forhold end arbejdsskaden, ville have medført funktionsbegrænsninger i samme omfang, og på nogenlunde samme tidspunkt, uafhængigt af arbejdsska-den.
Alm. Brand Forsikring har ikke under sagen og med Retslægerådets udtalelser løftet denne bevisbyrde.
…” .
Biintervenienten har i sit sammenfattende processkrift anført følgende: ”…
Anbringender:
Ankestyrelsen har med rette vurderet, at hele Biintervenients erhvervsevnetab på 25 % skal henføres til arbejdsskaden den 15. marts 2011, idet erhvervsevnetabet har årsag i rygsmerter, som han pådrog sig ved arbejds-skaden, og da det efter en lægefaglig vurdering ikke er overvejende sandsyn-ligt, at symptomerne ville være indtrådt, hvis arbejdsskaden ikke var sket.
Efter biintervenientens opfattelse kan følgende lægges til grund efter Retslæge-rådets besvarelser:
Biintervenient led ikke af rygsmerter forud for arbejdsskaden den 15. marts 2011 (svaret på spørgsmål 1 og 2)
Det kan ikke siges, om Biintervenient uanset arbejdsskaden ville have udviklet ryggener som følge af overvægt og/eller den konstaterede Morbus Scheuermann (svaret på spørgsmål 4)
Traumet den 15. marts 2011 vil efter Retslægerådets vurdering almindeligvis forventes at give anledning til forbigående gener (svaret på spørgsmål 6 + 8)
Biintervenient er som følge af Morbus Scheuermann og over-vægt særligt disponeret for rygsmerter, hvilket kan bidrage til de fortsatte gener (svaret på spørgsmål 8).
30
Efter Retslægerådets udtalelser i sagen gøres det gældende, at Retslægerådets samlede besvarelse af de stillede spørgsmål støtter Ankestyrelsens afgørelse. Der er herefter ikke grundlag for at henføre erhvervsevnetabet hverken helt el-ler delvist til andre forhold end arbejdsskaden, idet
1) Biintervenient ikke havde forudbestående sygdomme/symp-tomer med indvirkning på hans erhvervsevne forud for arbejdsskaden jf. Retslægerådets besvarelse og
2) at der ikke er grundlag for en antagelse om, at Biintervenient uden arbejdsskaden under alle omstændigheder ville have lidt et erhvervsevne-tab inden for nærmere fremtid som følge af konkurrerende/forudbestående for-hold, herunder overvægt og Morbus Scheuermann.
Ankestyrelsen kan ikke – hverken med sagens lægelige akter eller de afgivne svar fra Retslægerådet – med overvejende sandsynlighed bevise, at Biintervenients erhvervsevnetab skyldes andre forhold end arbejdsska-den, hvorfor Ankestyrelsens afgørelse, som er til prøvelse i sagen, er i fuld over-ensstemmelse med både arbejdsskadesikringsloven og gældende højesterets-praksis på området, herunder UfR 1998.1627 H og UfR 2010.168 H.
Afgørelsen er i øvrigt i overensstemmelse med det erstatningsretlige princip om, at man må tage skadelidte, som skadelidte er (sårbarhedsprincippet), hvor-efter en iboende særlig sårbarhed, som disponerer til arbejdsskadens omfang, ikke får betydning for erstatningen, når arbejdsskaden er den udløsende faktor jf. UfR 1998.1627 H, UfR 2010.168 H og UfR 2016.1149 H. Som anført af Anke-styrelsen, følger det blandt andet af UfR 2004.1450H og UfR 2010.2821H, at det under en retssag anlagt af arbejdsskadeforsikringsselskabet mod Ankestyrelsen om prøvelse af en afgørelse om udmåling af godtgørelse og erstatning påhviler arbejdsskadeforsikringsselskabet – og dermed Alm. Brand – at afkræfte for-modningen for årsagsforbindelse. Det kan selskabet ikke hverken med sagens lægelige akter eller de afgivne svar fra Retslægerådet.
Vedrørende fastsættelse af sagsomkostninger:
Det gøres gældende, at der er grundlag for at tilkende biintervenienten sagsom-kostninger, jf. herunder U 2008.2554 H; de litterære betragtninger i U 2009B.74 -ved Rasmus Mandøe Jensen - og som illustreret ved landsretsdommen i U 2017.481 H.
Det skal herunder særligt bemærkes, at Biintervenient og hans skadefølger jo er den reale genstand i sagen, og der er derfor særlige grunde til at tilkende omkostninger til dækning af den advokatbistand, som han har rele-vant interesse i at anvende, og som nærværende sag nødvendiggør anvendelse af.
31
Det er Biintervenient, der har fået tilkendt erstatning og godtgø-relse, og ham der vil skulle bære risikoen for, hvorledes sagen måtte falde ud.
Advokatbistanden har navnlig indebåret gennemgang af sagens bilag og pro-cesskrifter, bistand i forbindelse med de to forelæggelser for Retslægerådet, her-under indhentelse af lægeligt materiale, rådgivning under sagsforberedelsen, drøftelser med Ankestyrelsen, udarbejdelse af processkrift, ligesom Biintervenient vil være repræsenteret under hovedforhandlingen og i forbindelse med forberedelsen af denne.
…” .
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Biintervenient kom den 15. marts 2011 til skade under udførel-sen af sit arbejde. Ankestyrelsen har den 7. maj 2019 truffet afgørelse om, at Biintervenients tab af erhvervsevne var 25%
Alm. Brand Forsikring A/S har ikke bestridt, at størrelsen af tabet af erhverv-sevne er 25%.
Sagen vedrører herefter spørgsmålet, om Biintervenients ar-bejdsskade er årsag til hans tab af erhvervsevne på 25% eller om tabet af er-hvervsevne helt eller delvist må henføres til helbredsmæssige gener, der med overvejende sandsynlighed skyldtes andre forhold end arbejdsskaden.
Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 1, at har arbejdsskaden ned-sat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågæl-dende ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Ved bedømmelsen af tabet af er-hvervsevne tages der efter § 17, stk. 2, hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for er-hvervsmæssig omskoling og optræning.
Af arbejdsskadesikringslovens § 12 fremgår, at erstatning og godtgørelse efter § 17 fastsættes på grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatning og godtgørelse kan nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes ak-tuelle lægelige eller sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejds-skaden. Det følger af stk. 2, i bestemmelsen, at et påvist tab af erhvervsevne an-ses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlig-hed taler herimod.
32
Speciallæge i neurologi, Vidne 2 har i retten forklaret, at Biintervenient ville have fået begrænsninger uafhængigt af arbejdsskaden, da han havde haft overvægt og Scheuermann i lang tid, men at han ikke kunne sige, hvornår han ville få gener af dette.
Speciallæge i ortopædi, Vidne 1 har i retten forklaret, at skadelidte ikke ville have fået symptomer af forudbestående skavanker på et nærtliggende tids-punkt i forhold til arbejdsskaden, da der ikke forud for skaden var beskrevet gener, der skulle give symptomer.
Retslægerådet har oplyst, at forudbestående rygsmerter kun er omtalt én gang i egen læges journal den 31. september 2007, uden at det medførte udredning, og at rygsmerter herefter kun er omtalt efter aktuelle ulykkestilfælde den 15. marts 2011. Retslægerådet har endvidere udtalt, at overvægt generelt øger risikoen for ryg gener, men at man ikke kan svare på, om der ville være indtrådt ryg gener på grund af overvægt eller Morbus Scheuermann i samme omfang, hvis skaden ikke var sket.
Retslægerådet har endvidere udtalt, at ulykkestilfældet medførte muskelømhed øverst i lænden af forventet forbigående karakter (over 50% sandsynligt), og at Biintervenient på grund af Morbus Scheuermann og overvægt var disponeret for rygsmerter, som kunne bidrage til de fortsatte rygsmerter.
Retten finder herefter godtgjort, at der i årene forud for arbejdsskaden ikke var ryg gener af betydning, og at der derfor heller ikke var erhvervshindrende ryg gener, og at hverken Biintervenientsovervægt eller Morbus Scheuermann derfor har medført erhvervshindringer inden skaden.
Efter bevisførelsen er det endvidere ikke godtgjort, at Biintervenients overvægt eller Morbus Scheuermann uden arbejdsskaden med overve-jende sandsynlighed ville have påvirket hans erhvervsevne inden for en nær-mere fremtid. Hele Biintervenients erhvervsevnetab må derfor anses for at være en følge af arbejdsskaden. Herefter tages Ankestyrelsens på-stand om frifindelse til følge.
Retten bemærker, at sagen vedrører Biintervenients arbejds-skade, og at sagen derfor har en afgørende betydning for ham som biinterveni-ent, og at biintervenienten har deltaget i sagens forberedelse, herunder indhen-telse af lægeligt materiale, udarbejdelse af processkrifter og deltagelse i hoved-forhandlingen. Herefter finder retten, at der bør tilkendes biintervenienten om-kostninger i samme omfang som Ankestyrelsen, jf. retsplejelovens § 252, stk. 4.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 100.000 kr. til Ankestyrelsen og 100.000 kr. til Biintervenient
33
. Ankestyrelsen er ikke momsregistreret. Biintervenient er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Ankestyrelsen frifindes.
Alm. Brand Forsikring A/S skal betale sagsomkostninger med 100.000 kr. til An-kestyrelsen.
Alm. Brand Forsikring A/S skal betale sagsomkostninger med 100.000 kr. til Biintervenient.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 02-02-2023 kl. 13:19
Modtagere: Retslægeråd Civilstyrelsen, Biintervenient, Advokat (H) Jan Wittenborn, Sagsøger Alm. Brand Forsikring A/S, Advokat (H) Karsten Høj, Sagsøgte Ankestyrelsen